Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 176
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 18. april 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
(Justering af reglerne om anvendelse af promillemidlerne samt oprettelse af Fonden for økologisk landbrug)
[af fødevareministeren (Ritt Bjerregaard)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2001 og var til 1. behandling den 15. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 12. januar 2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 374. Den 28. februar 2001 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Flertallet i udvalget ønsker at fastholde aftalen om tilbageførsel af beløbet svarende til 4,3 promille af den amtskommunale grundskyld til de eksisterende promillefonde, ligesom flertallet ønsker af fastholde de eksisterende promillefonde, hvortil økologiske producenter har adgang. Økologisk produktion skal udvikles i dialog og samklang med hele den danske landbrugsproduktion, således at produktionsformerne vinder bred accept på baggrund af faglige argumenter og ikke på baggrund af præference eller særstatus.
Ligeledes finder flertallet i udvalget ikke, at den amtskommunale grundskyld skal anvendes til dækning af administrative eller kontrolmæssige opgaver i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Flertallet ønsker uanvendte midler tilbageført til landbruget alene i form af reduktion af grundskatterne.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) Kristen Touborg (SF) fmd. Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne