Betænkning over Forslag til lov om ændring af fødevareloven m.fl.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 133

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Henvendelse af 21/12-2000 fra Horesta

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 21/12-2000 fra Horesta, til fødevareministeren

4

Meddelelse om lukning af spørgsmål den 29/3-2001

5

Spm. 2 om problemstillingen for nødslagtninger i slagtebusser i forhold til BSE-situationen, til fødevareministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 21/12-2000 fra Horesta, fra fødevareministeren

7

Ny spørgsmålsfrist er fastsat til den 21. februar 2001, betænkningsafgivelse er fastsat til den 14. marts 2001

8

Spm. 3 om, hvordan proceduren forud for offentliggørelse rent praktisk kan indrettes, til fødevareministeren

9

Henvendelse af 6/2-2001 fra Håndværksrådet

10

Spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 6/2-2001 fra Håndværksrådet, til fødevareministeren

11

Spm. 5, om forslaget indebærer, at offentliggørelse først sker efter det andet kontrolbesøg, når forholdene ikke er bragt i orden, til fødevareministeren

12

Spm. 6 om kommentar til det materiale, udvalget modtog i forbindelse med FødevareIndustriens foretræde den 7/2-2001, til fødevareministeren

13

Henvendelse af 8/2-2001 fra Danske Håndværksslagtere

14

Spm. 7 om kommentar til henvendelsen af 8/2-2001 fra Danske Håndværksslagtere, til fødevareministeren

15

Spm. 8, om offentliggørelsesstrategien kun bringes i anvendelse inden for fødevarelovens område, til fødevareministeren

Spm. 9 om sammensætning af råd, til fødevareministeren

Spm. 10 om, hvor mange resultater der forventes at blive offentliggjort pr. måned, til fødevareministeren

Spm. 11, om der bør være et væsentlighedskriterium for offentliggørelse, til fødevareministeren

Spm. 12, om udenlandske forbrugerorganisationer i andre sammenhæng har klagemuligheder til danske myndigheder, til fødevareministeren

16

Svar på spm. 2 om problemstillingen for nødslagtninger i slagtebusser i forhold til BSE-situationen, fra fødevareministeren

17

Ændringsforslag om ikrafttrædelsesdato

18

Svar på spm. 3 om, hvordan proceduren forud for offentliggørelse rent praktisk kan indrettes, fra fødevareministeren

19

Kopi af brev til advokat Jørgen Ulrik Brink i anledning af hans klage på vegne af Danmarks Restauranter og Cafeer vedr. projekt "Københavns Rene Restauranter År 2000"

20

Spm. 13 om erhvervsdrivenes retssikkerhed, til fødevareministeren

21

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelsen af 8/2-2001 fra Danske Håndværksslagtere, fra fødevareministeren

22

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 6/2-2001 fra Håndværksrådet, fra fødevareministeren

23

Svar på spm. 5, om forslaget indebærer, at offentliggørelse først sker efter det andet kontrolbesøg, når forholdene ikke er bragt i orden, fra fødevareministeren

24

Svar på spm. 8 om offentliggørelsesstrategien kun bringes i anvendelse inden for fødevarelovens område, fra fødevareministeren

Svar på spm. 9 om sammensætning af råd, fra fødevareministeren

Svar på spm. 10 om, hvor mange resultater der forventes at blive offentliggjort pr. måned, fra fødevareministeren

Svar på spm. 11, om der bør være et væsentlighedskriterium for offentliggørelse, fra fødevareministeren

Svar på spm. 12, om udenlandske forbrugerorganisationer i andre sammenhænge har klagemuligheder til danske myndigheder, fra fødevareministeren

25

Svar på spm. 6 om kommentar til det materiale, udvalget modtog i forbindelse med FødevareIndustriens foretræde den 7/2-2001, fra fødevareministeren

26

1. udkast til betænkning

27

Svar på spm. 13 om erhvervsdrivenes retssikkerhed, fra fødevareministeren

28

Henvendelse af 9/2-2001 fra Jørgen Albæk Jensen

29

Spm. 14 om kommentar til henvendelsen af 9/3-2001 fra Jørgen Albæk Jensen, til fødevareministeren

30

Henvendelse af 13/3-2001 fra Danske Håndværksslagtere

31

Spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 13/3-2001 fra Danske Håndværksslagtere, til fødevareministeren

32

Kopi FLF: svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen af 14/10-2000 fra Danske Håndværksslagtere om slagtebusser, fra fødevareministeren

Kopi FLF: svar på spm. 17 om kommentar til henvendelsen af 23/10-2000 fra JuniBevægelsens Landbrugsudvalg om pressemeddelelse af 22/1-1998: "Slagtebusser bør under kødloven", fra fødevareministeren

33

Svar på spm. 14 om kommentar til henvendelsen af 9/3-2001 fra Jørgen Albæk Jensen, fra fødevareministeren

34

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 13/3-2001 fra Danske Håndværksslagtere, fra fødevareministeren

35

Meddelelse om, at der skal afgives betænkning over lovforslaget onsdag den 28/3-2001

36

Spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende slagtebusser, til fødevareministeren

37

Udkast til betænkningsbidrag vedrørende offentliggørelse af kontrolresultater og Rådet for Bedre Madkvalitet - efter anmodning fra Erling Christensen (S)

38

Spm. 17 om kommentar til ændringsforslag vedrørende Rådet for Bedre Madkvaltiet, til fødevareministeren

39

Spm. 18 om offentliggørelse, jf. L 133 - bilag 37, og indskærpelser vedrørende bagatelagtige forhold, til fødevareministeren

40

Svar på spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende slagtebusser, fra fødevareministeren

41

Svar på spm. 17 om kommentar til ændringsforslag vedrørende Rådet for Bedre Madkvalitet, fra fødevareministeren

42

Svar på spm. 18 om offentliggørelse, jf. L 133 - bilag 37, og indskærpelser vedrørende bagatelagtige forhold, fra fødevareministeren

43

2. udkast til betænkning

44

Kopi af brev af 29/3-2001 fra udvalgets formand til Udvalget for Forretningsordenen vedrørende spørgsmål om identitet

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra KF

Spørgsmål 18

Med henvisning til udkast til betænkningsbidrag af 20. marts 2001 om offentliggørelse af kontrolresultater, jf. L 133 bilag 37, bedes ministeren bekræfte, at indskærpelser vedrørende bagatelagtige forhold normalt ikke vil blive offentliggjort, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde, og vil ministeren i forbindelse hermed gennem mulighed for rotation af kontrollører sikre en ensartet praksis.

Svar

Indskærpelser dækker over en vifte af reaktioner, der omfatter vejledninger, påtaler og advarsler. Hvis der er tale om bagatelagtige forseelser, vil indskærpelser typisk ikke indgå i kontrolrapporten, medmindre der tale om gentagelser. Der vil blive lagt vægt på, at kontrollørernes reaktioner er proportionale og rimelige ud fra de praktiske forhold. Der vil endvidere blive lagt vægt på en ensartet kontrol, og det vil i den forbindelse være muligt at iværksætte rotationsordninger mellem de tilsynsførende. Fødevareministeriet vil tage initiativ til, at en sådan rotation gennemføres i det hensigtsmæssige omfang.

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 28. marts 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af fødevareloven m.fl.

(Offentliggørelse af kontrolresultater, oprettelse af råd til administration af

kvalitetsmærkningsordningen, udvidet klageadgang for forbrugerorganisationer m.v.)

[af fødevareministeren (Ritt Bjerregaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 4. Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2. Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2000 og var til 1. behandling den 9. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt til høring, og fødevareministeren sendte den 9. november 2000 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 134. Den 14. december 2000 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar samt en oversigt og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Danske Håndværksslagtere,

Horesta,

Håndværksrådet og

Jørgen Albæk Jensen, Århus.

Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Danske Bagere og Konditormestre,

Danske Slagtermestres Landsforening,

FødevareIndustrien og

Håndværksrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets spørgsmål 18 og fødevareministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

3. Emner, udvalget særligt har behandlet

Rådet for Bedre Madkvalitet

Fødevareministeren har oplyst, at Rådet for Bedre Madkvalitet, som skal bistå ministeren med udvikling af den frivillige kvalitetsmærkningsordning, vil have et bredt arbejdsområde som idéskabende forum med et virkefelt, der omfatter mærkning m.v., information og debat samt rådgivning i forbindelse med udvikling af produktionsmetoderne. Rådets virkemidler vil således kunne være

Mærkning, medaljer, certificering

Information og debat

Innovation.

Ministeren har understreget, at krumtappen i Rådets indsats vil blive etableringen af ekspertgrupper inden for prioriterede produktområder. Producenterne indsender produkterne, herunder produkter, som i forvejen er omfattet af private mærkningsordninger. Ekspertgrupperne skal fungere som bindeled mellem Rådet og aktørerne i den pågældende branche. Ekspertgrupperne udarbejder objektive kvalitetskriterier og/eller certificerer kvalitetsinitiativer fra grupper af producenter. Der kan i denne forbindelse inddrages de erfaringer, som er gjort i andre lande, f.eks. med de franske Label Rouge og AOC. Det vil være ekspertgrupperne, der etablerer smagepaneler, bedømmer produkterne, indstiller kandidater til priser og afdækker behov for produktudviklingsstøtte og forskning. De vil ligeledes indgå aktivt i Rådets kommunikationsopgaver.

Ministeren har tilkendegivet, at ordningen for brugerbetaling i forbindelse med kvalitetsmærke, certificering m.v. vil blive indrettet således, at også meget små virksomheder med særlige produkter og produktionsformer vil have mulighed for at deltage.

Måltidets Hus og Rådet for Bedre Madkvalitet vil kunne indgå i et samspil bl.a. om information og debatskabelse, således at Måltidets Hus, som er en uddannelsesinstitution, især tager udgangspunkt i måltidskulturen, mens Rådet for Bedre Madkvalitet især sætter fokus på produktionsform og kvalitet for de enkelte produkter og samspillet af produkterne samt information til forbrugerne herom.

Der tages stilling til Rådets sammensætning med passende tidsintervaller, f.eks. således, at medlemmerne udnævnes for fire år og halvdelen af medlemmerne genudnævnes eller udskiftes hvert andet år.

Offentliggørelse af kontrolresultater

Detailplanlægningen af offentliggørelsesordningen vil ske med inddragelse af branche- og forbrugerorganisationer. Fødevareministeren har oplyst, at det vil være muligt i forbindelse med offentliggørelsen at etablere en direkte dialog mellem den enkelte virksomhed og forbrugerne.

Offentliggørelsen baseres på en skematisk udformet tilsynsrapport med et antal afkrydsningsfelter. Et eller flere af disse felter skal forbeholdes virksomhedens bemærkninger. Virksomheden kan således ved afkrydsning tilkendegive, om man vil anmode om et nyt kontrolbesøg hurtigst muligt, intensivere egenkontrollen og styrke analysekapaciteten eller lignende.

Ministeren har oplyst, at fødevareregionerne bør anvende de sanktioner, som er nødvendige for at sikre, at reglerne overholdes. På den ene side indebærer dette, at sanktionerne ikke skal være mere indgribende end nødvendigt. På den anden side skal sanktionerne være af en sådan karakter, at reglerne overholdes.

Sanktionerne er proportionale med lovovertrædelsens alvor og strækker sig eksempelvis fra indskærpelser, som bruges ved mindre forseelser, over påbud/forbud og administrative bøder, som bringes i anvendelse ved noget alvorligere overtrædelser, til inddragelse af autorisation eller lukning af virksomhederne ved de helt grove overtrædelser.

Indskærpelser dækker over vejledninger, påtaler og advarsler, som kan gives mundtligt, men foretrækkes nedskrevet af hensyn til efterfølgende kontrolbesøg.

Hvis der imidlertid er tale om forseelser af bagatelagtig karakter, vil dette typisk ikke blive anført i tilsynsrapporten. Ved vurderingen af, om der er tale om en vejledning eller påbud/advarsel, indgår blandt andet resultatet af tidligere kontrolbesøg.

Hvis reaktionen på en overtrædelse ikke har haft tilstrækkelig gennemslagskraft til at sikre, at virksomheden følger reglerne, vil regionen om nødvendigt anvende en skrappere sanktion.

Det vil altid være resultatet af seneste tilsyn, som vil blive lagt på internettet, ligesom seneste tilsynsrapport bliver offentlig tilgængelig i detailvirksomheder og restauranter.

I forbindelse med kategoriseringen af de enkelte virksomheder vil der blive lagt vægt på virksomhedens historik, for så vidt angår tidligere sanktioner.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, KF, DF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag.

Mindretallet tilslutter sig det, ministeren har oplyst om Rådet for Bedre Madkvalitet og om offentliggørelse af kontrolresultater, jf. L 133 bilag 37.

Et andet mindretal i udvalget (V, SF, CD og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag. V, CD og KRF vil herudover stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag, mens SF vil redegøre for sin stilling til dette ændringsforslag ved 2. behandling.

Mindretallet havde klart foretrukket, at det under nr. 2 stillede ændringsforslag om betingelserne for arbejdet i Rådet for Bedre Madkvalitet kunne vedtages, men tilslutter sig det af ministeren oplyste herom.

Venstres, Socialistisk Folkepartis og Centrum Demokraternes medlemmer af udvalget tilslutter sig endvidere det af ministeren oplyste om offentliggørelse af kontrolresultater, jf. L 133 bilag 37.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget ønsker en effektiv fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater, også på kontrolstedet, til vejledning for forbrugerne.

Kristeligt Folkeparti ønsker effektive sanktioner over for virksomhederne og offentliggørelse, når kontrollørerne vurderer, at overtrædelserne er tilstrækkelig grelle. Truslen om offentliggørelse skal være et incitament til virksomhederne om at øge kvalitet og hygiejne.

Kristeligt Folkeparti ønsker samtidig at sikre fødevarevirksomhedernes retssikkerhed. Det kunne f.eks. ske ved, at kontrolløren tilkalder en kollega, når vedkommende står i en situation, hvor omgående offentliggørelse bl.a. på kontrolstedet er aktuel, således at to par øjne har lejlighed til at vurdere situationen.

Kristeligt Folkeparti mener, at de procedurer for offentliggørelse af alle kontrolresultater, som er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, i fødevareministerens svar på udvalgets spørgsmål samt i ministerens oplysninger, vil blive alt for bureaukratiske og omkostningsbelastende for både virksomhederne og fødevarekontrollen og uoverskuelige for forbrugerne.

På trods af ovenstående kritiske bemærkninger vil Kristeligt Folkeparti på grund af de overordnede interesser i loven stemme for den endelige lov.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og nr. 4 stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at erfaringerne med kvalitetsmærket »den blå lup« er dårlige, det blev i realiteten en sekundamærkning, som blev opreklameret med påstande, der ikke var belæg for i mærkningsreglerne. Enhedslisten ser ingen grund til at lave en mærkningsordning vedrørende dyrevelfærd, som er mindre vidtgående end reglerne vedrørende dyrevelfærd i det røde økologiske mærke. Heller ikke Enhedslistens indstilling i diskussionerne om udformningen af regelsættet til kvalitetsmærket »den blå lup« om at undlade fodring med GMO-afgrøder, hvilket er et udtalt forbrugerønske, vandt gehør. Sidst, men ikke mindst, slog »den blå lup« ikke an trods Fødevareministeriets betydelige investeringer i opreklamering, bl.a. med helsidesannoncer i flere dagblade. Derfor har Enhedslisten ingen illusioner om, at en revision af kvalitetsmærket »den blå lup« vil bære frugt, og mener derfor ikke, der er grund til at oprette et råd desangående. Enhedslisten støtter lovforslaget med det ændringsforslag, Enhedslisten har stillet om at undlade at oprette et råd til administration af kvalitetsmærkeordningen.

Dog bekymrer Enhedslisten sig for, at en bagatelgrænse, som beskrevet i L 133 bilag 37, vil gøre loven mindre klar, og at den ikke kan administreres uden stor risiko for, at man i realiteten udvikler en praksis for, at offentligheden i første omgang ikke får indblik i kontrolresultater, og at virksomhederne vil presse på for en mere lempelig fortolkning af loven.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL)

1) Nr. 3 udgår.

[Bestemmelsen om nedsættelse af Rådet for Bedre Madkvalitet udgår]

Af et mindretal (V og SF), tiltrådt af mindretal (CD og KRF)

2) Det under nr. 3 foreslåede § 31, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ministeren kan nedsætte et Råd for Bedre Madkvalitet, som kan bistå ministeren som idéskabende forum med et virkefelt, der omfatter mærkningsordninger, certificering af mærker, uddeling af medaljer, information og debat samt rådgivning i forbindelse med udvikling af produktionsmetoderne.«

[Præcisering af arbejdsområdet for Rådet for Bedre Madkvalitet]

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et flertal (S, V, DF, CD, RV og KRF)

3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»01. I § 44 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning og slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtninger, jf. § 41, skal registreres hos tilsynsmyndigheden. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om hygiejnekrav og om kontrollen hermed.««

[Regulering af mobile slagteanlæg]

Af fødevareministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 5

4) Paragraffen affattes således

Ȥ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.«

[Indsættelse af ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 3

Det findes hensigtsmæssigt, at der indføres en registreringsordning for virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til at yde bistand til primærproducenters slagtning og efterfølgende slagtemæssig behandling af egne dyr til anvendelse i egen husholdning. Bestemmelsen vil omfatte al enhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtninger, hvor der medbringes slagteudstyr.

Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere hygiejniske krav. Kontrollen heraf gennemføres af fødevareregionerne.

Til nr. 4

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes til den 1. juli 2001.

Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) Kristen Touborg (SF) fmd. Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) nfmd. Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne