Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål
2
Henvendelse af 15/11-00 fra Ernst & Young
3
Spm. 1 om, hvor mange holdingselskaber der er stiftet i Danmark i 1998, 1999 og 2000, til skatteministeren
Spm. 2 om provenu, hvis lovforslaget havde været gældende i 1998 og 1999, til skatteministeren
Spm. 3 om uddybning af lovforslagets provenubemærkninger, til skatteministeren
Spm. 4 om størrelsen af udbytte gennemstrømmet Danmark, til skatteministeren
Spm. 5 om antal udenlandske selskaber hjemmehørende i Danmark, til skatteministeren
Spm. 6 om, efter hvor mange dobbeltbeskatningsaftaler Danmark kan beskatte udbytte fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber, til skatteministeren
Spm. 7 om, fra hvor mange EU-lande datterselskaber kan udbetale udbytter til moderselskaber i USA og Japan uden beskatning, til skatteministeren
Spm. 8 om beskatning af udbytter til danske moderselskaber fra datterselskaber i Grønland, til skatteministeren
4
Henvendelse af 21/11-00 fra Arthur Andersen
5
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/11-00 fra Ernst & Young
6
Svar på spm. 6 om, efter hvor mange dobbeltbeskatningsaftaler Danmark kan beskatte udbytte fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om, fra hvor mange EU-lande datterselskaber kan udbetale udbytter til moderselskaber i USA og Japan uden beskatning, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om beskatning af udbytter til danske moderselskaber fra datterselskaber i Grønland, fra skatteministeren
7
Henvendelse af 24/11-00 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
8
Spm. 9 om danske moderselskaber med datterselskaber i skattelylande, til skatteministeren
Spm. 10 om hjemtagelse af skattefrit udbytte til danske holdingselskaber, til skatteministeren
Spm. 11 om resultatet af undersøgelse af gennemstrømsselskaber, til skatteministeren
Spm. 12 om USA's beskatning af udbytter fra amerikanske datterselskaber, til skatteministeren
Spm. 13 om dansk moderselskab med datterselskab i Grønland, til skatteministeren
9
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/11-00 fra Arthur Andersen
10
Henvendelse af 28/11-00 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
11
Svar på spm. 1 om, hvor mange holdingselskaber der er stiftet i Danmark i 1998, 1999 og 2000, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om størrelsen af udbytte gennemstrømmet Danmark, fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om antal udenlandske selskaber hjemmehørende i Danmark, fra skatteministeren
12
Spm. 14 om de hollandske holdingregler, til skatteministeren
13
Udkast til betænkning
14
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/11-00 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
15
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse indtil videre
16
Spm. 15 om kommentar til artikel i Børsen den 7/12-00: »Danmark ikke et holding-mekka«, til skatteministeren
17
Artikel i Skat Udland af advokat Nikolaj Bjørnholm
18
Spm. 16 om kommentar til Newsletter: »Cyprus IBCs gain importance as a result of developments in Denmark«, til skatteministeren
19
Svar på spm. 9 om danske moderselskaber med datterselskaber i skattelylande, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om hjemtagelse af skattefrit udbytte til danske holdingselskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om resultatet af undersøgelse af gennemstrømsselskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 12 om USA's beskatning af udbytter fra amerikanske datterselskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om dansk moderselskab med datterselskab i Grønland, fra skatteministeren
20
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 28/11-00 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
21
Svar på spm. 14 om de hollandske holdingregler, fra skatteministeren
22
Svar på spm. 16 om kommentar til Newsletter: »Cyprus IBCs gain importance as a result of developments in Denmark«, fra skatteministeren
23
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
24
Foreløbigt svar på spm. 2 om provenu, hvis lovforslaget havde været gældende i 1998 og 1999, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om uddybning af lovforslagets provenubemærkninger, fra skatteministeren
25
Svar på spm. 15 om kommentar til artikel i Børsen den 7/12-00: »Danmark ikke et holding-mekka«, fra skatteministeren
26
Spm. 17 om administrative fordele for virksomhederne af de i 1998 gennemførte regler, til skatteministeren
27
2. udkast til betænkning
28
Svar på spm. 17 om administrative fordele for virksomhederne af de i 1998 gennemførte regler, fra skatteministeren
29
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål
30
Spm. 18 om adfærdskodeksgruppens vurdering af Finlands, Frankrigs og Tysklands regler, til skatteministeren
31
Svar på spm. 18 om adfærdskodeksgruppens vurdering af Finlands, Frankrigs og Tysklands regler, fra skatteministeren
32
Spm. 19 om endeligt svar på spørgsmål 2, til skatteministeren
Spm. 20 om resultater af Told- og Skattestyrelsens undersøgelser om gennemstrømningsselskaber, til skatteministeren
33
Henvendelse af 20/1-01 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
34
Svar på spm. 19 om endeligt svar på spørgsmål 2, fra skatteministeren
Svar på spm. 2 om provenu, hvis lovforslaget havde været gældende i 1998 og 1999, fra skatteministeren
35
Svar på spm. 20 om resultater af Told- og Skattestyrelsens undersøgelser om gennemstrømningsselskaber, fra skatteministeren
36
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/1-01 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
37
Spm. 21 om beslutning, når Told- og Skattestyrelsen i øjeblikket er i gang med en undersøgelse om omfanget af den gældende ordning, til skatteministeren
38
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
39
Spm. 22 om kommentar til artikel i Børsen den 1/3-01: »Svensk skatteforslag presser Danmark«, til skatteministeren
40
Svar på spm. 21 om beslutning, når Told- og Skattestyrelsen i øjeblikket er i gang med en undersøgelse om omfanget af den gældende ordning, fra skatteministeren
41
Svar på spm. 22 om kommentar til artikel i Børsen den 1/3-01: »Svensk skatteforslag presser Danmark«, fra skatteministeren
42
3. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. marts 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
(Udbytte til selskaber i ikke EU-lande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark)
[af skatteministeren (Ole Stavad)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til 1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Arthur Andersen,
Ernst & Young og
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD, KRF og Kim Behnke (UP)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. V, DF og CD vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. KF, KRF og Kim Behnke (UP) vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Flertallet i udvalget (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Kim Behnke (UP)) bemærker, at de nugældende holdingregler hvorefter Danmark som hovedregel ikke beskatter udbytter, som et dansk moderselskab modtager fra sit udenlandske datterselskab, eller udbytter, som et dansk datterselskab udlodder til sit udenlandske moderselskab, og som blev gennemført ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 tilsigtede en administrativ forenkling for både selskaber og myndigheder og skønnedes alene at medføre et begrænset provenutab. I forbindelse med behandlingen af forslaget til lov nr. 1026 blev de gennemførte regler vurderet i forhold til EU s adfærdskodeks og ikke fundet i strid med de kriterier, der var aftalt i EU.
På trods af foranstående og selv om der således kun er forløbet godt to år efter, at den nugældende lovgivning blev gennemført, foreslår regeringen nu reglerne ændret med den begrundelse, at et flertal i EU s adfærdskodeksgruppe har vurderet disse som værende i strid med kodeksen, og at reglerne kan misbruges til at omgå andre landes beskatning ved hjælp af såkaldte gennemstrømsselskaber.
I forbindelse med 1. behandling af nærværende lovforslag tilkendegav en række partier en positiv holdning. Imidlertid fremgår det bl.a. af udvalgsbehandlingen, at regeringen har erklæret sig uenig i den vurdering, flertallet i EU s adfærdskodeksgruppe har foretaget, at regeringen har iværksat en undersøgelse af omfanget af de såkaldte gennemstrømsselskaber og dermed det reelle behov for allerede nu at ændre holdingreglerne, men at resultatet heraf først kan foreligge ultimo 2001, og at formanden for Ligningsrådet skal have givet udtryk for, at de gældende holdingregler stort set svarer til andre landes lovgivning.
På den baggrund herunder det indledningsvis anførte og med den bemærkning, at en vedtagelse af det foreliggende lovforslag vil kunne skabe usikkerhed om skatteforholdene i Danmark på et tidspunkt, hvor landet har behov for det modsatte stemmer flertallet i udvalget imod lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
En del af mindretallet (SF) bemærker, at lovforslaget med de stillede ændringsforslag betyder, at der for udbytte fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber genskabes den retstilstand, der var før lempelsen af holdingreglerne. Den nu foreslåede ordning, hvorefter der kun indeholdes kildeskat af den del af udbytteudbetalingen, som Danmark ikke har fritaget for beskatning efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, er også mindre bureaukratisk end den tidligere ordning.
Lovforslaget løser imidlertid ikke problemerne med manglende beskatning af udbytte fra danske selskabers datterselskaber i lavskattelande, når virksomheden i lavskattelandet ikke kan betegnes som finansiel virksomhed, men f.eks. er afkast af betydelig investering i aktiver, der udlejes. Dette er beskrevet i skatteministerens svar på spørgsmål 9, jf. L 99 bilag 19.
Dette spørgsmål må imidlertid løses ved opstramning af CFC-skattereglerne, således at disse også indbefatter indkomster, der indtjenes ved passiv udlejningsvirksomhed og andre lignende investeringsafkast.
SF har med forundring noteret, at Skatteministeriet på trods af at undersøgelsen allerede blev igangsat i foråret 2000 nu har oplyst, at der først ultimo 2001 kan foreligge resultater af den undersøgelse, som gennem Told og Skat er iværksat af omfanget af placering af særlige skatteholdingselskaber i Danmark som følge af de nye holdingregler.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, RV, KRF og Kim Behnke (UP))
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således
»1. I § 2, stk. 1, litra c, affattes 3. pkt. således
»Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende,«.«
[Tydeliggørelse af betingelser for skattefrihed af udbytter]
Til § 2
2) I stk. 2 ændres »1. januar 2001« til: »1. juli 2001« .
[Udsættelse af ikrafttrædelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget går ud på at tydeliggøre den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse går ud på, at der kun gælder skattefrihed for udbytter, som et dansk datterselskab udlodder til dets udenlandske moderselskab, der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland, i en anden EU-stat eller i en stat, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Når danske datterselskaber udlodder udbytte til andre udenlandske moderselskaber, skal udbyttet derimod beskattes med 28 pct.
Det foreslås at præcisere, at det er en betingelse for den foreslåede skattefrihed, at Danmark skal frafalde beskatningen af det pågældende udbytte efter bestemmelserne i moder/datterselskabsdirektivet, eller at Danmark skal frafalde eller nedsætte beskatningen af det pågældende udbytte efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den pågældende anden stat.
Til nr. 2
Det foreslås at udsætte ikrafttrædelsen af de foreslåede regler, så de gælder for udbytter, der vedtages udloddet eller udbetalt fra og med 1. juli 2001.
Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) René Skau Björnsson (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (UP)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne