Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændring af bopælskravet i efterlønsordningen i forhold til Færøerne og Grønland m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 160
Bilagsnr.
Titel
1
Tentativ køreplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringssvar fra LAR-AU
3
Meddelelse vedr. afgivelse af betænkning over lovforslaget
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. marts 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændring af bopælskravet i efterlønsordningen i forhold til Færøerne og Grønland m.v.)
[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2001 og var til 1. behandling den 21. februar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslisten påpegede allerede ved behandlingen af lovforslag nr. L 276 om ændring af bopælskravet i efterlønsordningen (folketingsåret 1999-2000), at muligheden for at tage efterlønnen med sig som minimum også skulle gælde Færøerne og Grønland.
Det er Enhedslistens opfattelse, at folk, der gennem et langt arbejdsliv har opnået ret til efterløn, skal have mulighed for at gøre brug af denne ret uden skelen til mere eller mindre tilfældigt vedtagne geografiske grænser. Med andre ord er det Enhedslistens opfattelse, at når bopælskravet i forbindelse med retten til at modtage efterløn ophæves for EØS-området og nu også Færøerne og Grønland, så bør det også ophæves, selv om man bosætter sig uden for disse lande.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Poul Erik Dyrlund (S) Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Klaus Kjær (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne