Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 9

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Høringsnotat

3

Henvendelse fra Dansk Management Råd

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Dansk Management Råd, til miljø- og energiministeren

5

Spm. 2 om præcisering af minimumskrav til de grønne regnskaber, til miljø- og energiministeren

Spm. 3 om tidspunktet for offentliggørelse af regnskaberne i forhold til gældende praksis, til miljø- og energiminsteren

Spm. 4 om, hvilke aktører der skal indgå i det foreslåede dialogforum, til miljø- og energiministeren

Spm. 5 om, hvorledes den amerikanske ordning for grønne regnskaber offentliggøres, til miljø- og energiministeren

Spm. 6 om at sikre, at lovændringen følges op med konkrete initiativer, til miljø- og energiministeren

Spm. 7 om præcisering af substitutionsområdet, til miljø- og energiministeren

Spm. 8 om forslagets formulering vedrørende bl.a. virksomheders miljøprofil, til miljø- og energiministeren

Spm. 9 om at udvide antallet af virksomheder, der skal omfattes af kravet om grønne regnskaber, til miljø- og energiministeren

Spm. 10 om virksomhedernes transportforbrug, til miljø- og energiministeren

Spm. 11 om, at virksomhederne skal aflægge regnskab for brugen af uønskede kemikalier, til miljø- og energiministeren

Spm. 12 om, at klager, som virksomheden modtager, omtales i regnskabet, til miljø- og energiministeren

Spm. 13 om ansvaret for, at virksomhederne udarbejder gørnne regnskaber, til miljø- og energiministeren

6

Spm. 14 om præcisering af, hvad lovforslagets bemyndigelser skal bruges til, til miljø- og energiministeren

Spm. 15 om begrundelsen for at pålægge små virksomheder regnskabspligt, til miljø- og energiministeren

Spm. 16 om, hvorvidt virksomheder med under 20 ansatte undtages fra regnskabspligten, til miljø- og energiministeren

Spm. 17 om kommentar til høringssvaret fra Danfoss, til miljø- og energiministeren

Spm. 18 om oplysning om vilkårsovertrædelser i det grønne regnskab, til miljø- og energiministeren

Spm. 19 om mulighederne for virksomheder for at skaffe oplysninger om miljøkrav, til miljø- og energiministeren

Spm. 20 om tidsfrist for tilsynsmyndighedernes udtalelse, til miljø- og energiministeren

Spm. 21 om overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, til miljø- og energiministeren

Spm. 22 om sikring af, at tilsynsmyndighedens udtalelse ikke udvikles til godkendelse af det grønne regnskab, til miljø- og energiministeren

Spm. 23 om ensartede kriterier, til miljø- og energiministeren

Spm. 24 om bekræftelse af, at landbruget ikke er omfattet af lovforslaget, til miljø- og energiministeren

Spm. 25 om bekræftelse af, at landbruget ikke senere skal omfattes af pligt til at udarbejde et grønt regnskab, til miljø- og energiministeren

7

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Dansk Management Råd, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 2 om præcisering af minimumskrav til de grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 3 om tidspunktet for offentliggørelse af regnskaberne i forhold til gældende praksis, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke aktører der skal indgå i det foreslåede dialogforum, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 5 om, hvorledes den amerikanske ordning for grønne regnskaber offentliggøres, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 6 om at sikre, at lovændringen følges op med konkrete initiativer, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 7 om præcisering af substitutionsområdet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 8 om forslagets formulering vedrørende bl.a. virksomheders miljøprofil, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 9 om at udvide antallet af virksomheder, der skal omfattes af kravet om grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 10 om virksomhedernes transportforbrug, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 11 om, at virksomhederne skal aflægge regnskab for brugen af uønskede kemikalier, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 12 om, at klager, som virksomheden modtager, omtales i regnskabet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 13 om ansvaret for, at virksomhederne udarbejder grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 14 om præcisering af, hvad lovforslagets bemyndigelser skal bruges til, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 15 om begrundelsen for at pålægge små virksomheder regnskabspligt, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 16 om, hvorvidt virksomheder med under 20 ansatte undtages fra regnskabspligten, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 17 om kommentar til høringssvaret fra Danfoss, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 18 om oplysning om vilkårsovertrædelser i det grønne regnskab, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 19 om mulighederne for virksomheder for at skaffe oplysninger om miljøkrav, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 20 om tidsfrist for tilsynsmyndighedernes udtalelse, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 21 om overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 22 om sikring af, at tilsynsmyndighedens udtalelse ikke udvikles til godkendelse af det grønne regnskab, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 23 om ensartede kriterier, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 24 om bekræftelse af, at landbruget ikke er omfattet af lovforslaget, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 25 om bekræftelse af, at landbruget ikke senere skal omfattes af pligt til at udarbejde et grønt regnskab, fra miljø- og energiministeren

8

Spm. 26 om, hvorfor finansielle virksomheder og store detailhandelsvirksomheder ikke er omfattet af pligten til at udarbejde grønne regnskaber, til miljø- og energiministeren

Spm. 27 om de grønne regnskabers tilgængelighed på Internettet, til miljø- og energiministeren

Spm. 28 om de grønne regnskabers bidrag til etablering af dynamisk miljøpolitik i virksomhederne, til miljø- og energiministeren

Spm. 29 om en miljørevision af de grønne regnskaber, som kan påpege hidtil oversete miljøforbedringer, til miljø- og energiministeren

9

Spm. 30 om, at drøftelserne om udvikling af grønne regnskaber skal foregå i det nedsatte dialogforum, til miljø- og energiministeren

Spm. 31 om præcisering af håndtering af uenighed mellem tilsynsmyndighed og virksomhed om udtalelsen, til miljø- og energiministeren

Spm. 32 om, hvorvidt det grønne regnskab på sigt delvis kan erstatte en ansøgning om miljøgodkendelse, til miljø- og energiministeren

Spm. 33 om præcisering af kravet om virksomhedens oplysning om forebyggelse af evt. vilkårsovertrædelser, til miljø- og energiministeren

Spm. 34 om hvem, der skal have plads i det foreslåede dialogforum, til miljø- og energiministeren

Spm. 35, om ministeren vil arbejde på at få rapporteringspligten harmoniseret i EU, til miljø- og energiministeren

10

Svar på spm. 26 om, hvorfor finansielle virksomheder og store detailhandelsvirksomheder ikke er omfattet af pligten til at udarbejde grønne regnskaber, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 27 om de grønne regnskabers tilgængelighed på Internettet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 28 om de grønne regnskabers bidrag til etablering af dynamisk miljøpolitik i virksomhederne, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 29 om en miljørevision af de grønne regnskaber, som kan påpege hidtil oversete miljøforbedringer, fra miljø- og energiministeren

11

Svar på spm. 30 om, at drøftelserne om udvikling af grønne regnskaber skal foregå i det nedsatte dialogforum, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 31 om præcisering af håndtering af uenighed mellem tilsynsmyndighed og virksomhed om udtalelsen, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 32 om, hvorvidt det grønne regnskab på sigt delvis kan erstatte en ansøgning om miljøgodkendelse, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 33 om præcisering af kravet om virksomhedens oplysning om forebyggelse af evt. vilkårsovertrædelser, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 34 om, hvem der skal have plads i det foreslåede dialogforum, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 35, om ministeren vil arbejde på at få rapporteringspligten harmoniseret i EU, fra miljø- og energiministeren

12

Spm. 36 om udvidelse af dialogforummet, til miljø- og energiministeren

Spm. 37, om dialogforummet skal drøfte en udvidelse af det grønne regnskab til et bæredygtighedsregnskab, til miljø- og energiministeren

13

Svar på spm. 36 om udvidelse af dialogforummet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 37, om dialogforummet skal drøfte en udvidelse af det grønne regnskab til et bæredygtighedsregnskab, fra miljø- og energiministeren

14

Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren

15

Spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljø- og energiministeren

16

Svar på spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljø- og energiministeren

17

Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren

18

Udkast til betænkning

19

Betænkning afgivet den 28. februar 2001

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 28. februar 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udarbejdelse af grønt regnskab)

[Af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2000 og var til 1. behandling den 27. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 13 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljø- og energiministeren sendte den 26. juni 2000 dette udkast til udvalget, jf. (1999-2000) alm. del bilag 1416. Den 5. oktober 2000 sendte miljø- og energiministeren de indkomne høringssvar og den 24. oktober 2000 et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Management Råd.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljø- og energiministeren

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst følgende

Oplysninger om produkternes miljøegenskaber

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til på længere sigt at fastsætte regler om, at regnskaberne skal indeholde oplysninger om produkternes miljøegenskaber. Før denne bemyndigelse eventuelt udmøntes, skal Dialogforummet for grønne regnskaber drøfte og afdække mulighederne for at medtage sådanne oplysninger i de grønne regnskaber. I forbindelse med en senere udmøntning vil udvalget blive orienteret om udkast til bekendtgørelse.

Koncerner

Ministeren har bekræftet, at bemyndigelsen i den foreslåede § 35 a, stk. 1, tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at en virksomhed/koncern kan udarbejde et samlet grønt regnskab, som dækker flere produktionssteder, på betingelse af, at der i regnskabet sker en særskilt rapportering for hvert enkelt produktionssted. Med en sådan regel tages der både hensyn til virksomhedernes ønsker om at kunne udarbejde koncernregnskaber og til naboernes behov for at kunne genfinde oplysninger om den enkelte virksomhed. Dette vil blive præciseret i den kommende bekendtgørelse.

Indsendelse af grønne regnskaber og tilsynsmyndighedens udtalelse

Ministeren har under henvisning til § 35 a, stk. 2, oplyst, at det grønne regnskab skal udarbejdes for samme periode, som gælder for det finansielle årsregnskab i henhold til årsregnskabsloven. Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at proceduren for indsendelse af det grønne regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse vil blive drøftet nærmere med de berørte parter, og at det ved udmøntningen af reglerne skal sikres, at virksomhederne får mulighed for at kommentere tilsynsmyndighedens forslag til udtalelse og eventuelt justere det grønne regnskab inden virksomheden sender regnskabet og den endelige udtalelse videre til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I den forbindelse vil det blive sikret, at forvaltningslovens regler om partshøring bringes i anvendelse.

Virksomhedstyper

I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse om grønne regnskaber og den dertil hørende reviderede liste over grønt regnskabspligtige virksomheder er ministeren rede til på forslag fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen at vurdere mulighederne for at udbrede den undtagelse fra regnskabspligten, som i dag gælder for visse virksomheder med 20 eller færre ansatte, til andre kategorier af virksomheder, som ikke er IPPC-virksomheder.

Landbrug

Ministeren har over for udvalget oplyst, at det ikke er planen at udvide regnskabspligten til at gælde husdyrbrug på nuværende tidspunkt. Grønne regnskaber for landbruget skal især ses i sammenhæng med de kommende drøftelser i forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II samt det indledte tekniske udredningarbejde mellem landboforeningerne, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Fødevareministeriet og Miljø- og Energiministeriet vedrørende landbrugets regulering. Der er indtil nu arbejdet med fase 1 og 2 i udviklingen af grønne regnskaber for landbruget, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter udviklingen af referencetal for næringsstofoverskud. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gøre grønne regnskaber lovpligtige heller ikke for landbrug med over 250 dyreenheder før der er en række erfaringer, som gør det muligt at vurdere, på hvilken måde implementeringen af de grønne regnskaber for landbrugsbedrifter kan gøre størst gavn med henblik på at øge miljø- og naturbeskyttelsen og forenkle reguleringen af landbruget.

Miljørapporteringsinitiativer

Ministeren har oplyst, at andre virksomhedstyper f.eks. inden for detailhandel og den finansielle sektor hvis organisering og ydelser ikke umiddelbart falder ind under konceptet for grønne regnskaber i dette lovforslag, blandt andet vil kunne finde retningslinjer for bæredygtighedsregnskaber i det internationale initiativ Global Reporting Initiative, som støttes af blandt andet UNEP. En yderligere hjælp til inspiration for virksomhederne findes hos det Internationale Handelskammer (ICC), som har opstillet et charter for bæredygtig udvikling med 16 principper for miljømæssig ledelse i såvel organisationen som af produkterne og ydelserne. Endvidere opstiller FN med The Global Compact 9 principper for god virksomhedsledelse.

I dansk sammenhæng indeholder det fremsatte lovforslag om årsregnskab perspektiver for, at alle virksomheder, der aflægger årsregnskab, herunder virksomheder i den finansielle sektor og detailhandelen, skal redegøre for miljøforhold, i det omfang det hører med til at give et retvisende billede af virksomheden.

Endelig er der med støtte fra tilskudsordningen til fremme af miljøstyring i små og mellemstore virksomheder gennemført projekter, hvor der er udviklet værktøjer og uddannelsesmateriale til miljøledelse i detailhandelen og i den finansielle sektor. I evalueringen af tilskudsordningen, som forventes afsluttet den 31. maj 2001, indgår en evaluering af udbredelsen af miljøledelse i forskellige sektorer. På baggrund af resultatet af evalueringen vil Dialogforummet blive bedt om at drøfte og komme med oplæg til yderligere initiativer for at fremme miljørapportering og miljøledelse i de to sektorer.

Forurenende stoffer

Efter de gældende regler skal virksomhederne oplyse om væsentligt forbrug og udledning af forurenende stoffer. Forbrug og udledning af stoffer, som er opført på listen over uønskede stoffer, bør blive betragtet som væsentligt. Ministeren har bekræftet, at dette vil blive præciseret i den kommende vejledning om grønne regnskaber.

Det er en betingelse for at blive miljøgodkendt, at virksomheden har udnyttet potentielle muligheder for at substituere særligt skadelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer. Ministeren har tilkendegivet, at virksomhederne ifølge den kommende vejledning bør redegøre for deres substitutionsovervejelser.

Ministeren har oplyst, at han vil bede Dialogforummet drøfte og komme med oplæg til, hvordan virksomhederne i relation til grønne regnskaber kan tilskyndes til øget brug af miljømærker. Ligeledes vil Dialogforummet blive bedt om at drøfte og komme med oplæg til, hvordan virksomhederne kan inspireres til at give prioritet til at følge udviklingen i og implementere den bedste tilgængelige teknik.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF og CD) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne kan se en lang række positive sider ved en fornuftig anvendelse af grønne regnskaber, og principielt kunne en udbygning af lovgivningen rumme positive elementer til gavn for miljøet. Det er positivt, hvis lovforslaget i det små kan medvirke til, at de samme miljøoplysninger ikke som i nuværende omfang skal indberettes flere gange, hvorved de administrative byrder kan lettes.

Desværre indeholder lovforslaget også en lang række bemyndigelser til ministeren, som det ikke er fuldt afklaret, hvad kan føre til. F.eks. indeholder lovforslagets § 35 a, stk. 1, en bemyndigelse, som giver ministeren mulighed for at udvide listen over regnskabspligtige virksomheder (hvilket i øvrigt fremgår af ministerens svar på spørgsmål 25). Det er ikke tilfredsstillende, at lovforslaget ikke indeholder en klar afgrænsning af ministerens bemyndigelser.

Lovforslaget pålægger erhvervslivet endnu en økonomisk byrde som følge af det administrative arbejde, udarbejdelsen af grønne regnskaber vil betyde, uden til fulde at forenkle andre steder. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne føler sig ikke overbeviste om, at det i bemærkningerne nævnte beløb i tilstrækkelig grad indfanger alle omkostninger, og er under alle omstændigheder overbeviste om, at disse byrder sammen med den nærmest uendelige række af andre afgifter, skatter og bureaukratiske regler vil få væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Et af de grundlæggende problemer ved lovforslaget er den unødvendige brug af påbud og tvang. Lovgivningen bør på et sådant område spille en sekundær rolle, da det er oplagt, at frivillige aftaler indgået med de berørte virksomheder ikke bare ville betyde større fleksibilitet, men også bedre motivation og en langt større miljømæssig effekt. Det havde været bedre at gå frivillighedens vej i stedet for at forcere en udvikling med påbud og mistro til erhvervslivet også til den altovervejende del af erhvervslivet, der rent faktisk overholder miljølovgivningen til fulde.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne kan på baggrund af disse væsentlige problemer ikke støtte lovforslaget. Miljø- og energiministeren har imidlertid nu præciseret, at det ikke på nuværende tidspunkt er planen at pålægge landbruget krav om grønne regnskaber, og tilkendegivet, at han nærmere vil vurdere konsekvenserne af en inddragelse af virksomheder med under 20 ansatte, som vil betyde en helt unødig ekstra økonomisk omkostning for små virksomheder.

På denne baggrund vil Venstre, Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne stemme hverken for eller imod lovforslaget og blot understrege, at man ikke vil afvise den miljømæssige værdi af en hensigtsmæssig brug af grønne regnskaber, men at lovforslaget samtidig indeholder en række uklare bemyndigelser til ministeren og er udtryk for en unødvendig anvendelse af lovgivningsmæssig tvang over for erhvervsvirksomheder, som derigennem pålægges omkostninger til skade for hele samfundet. De samme miljøforbedringer kunne med store fordele opnås ad frivillighedens vej.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig lovforslaget, der på ingen områder medfører en minimering af tilsynsmyndigheden, og som medfører yderligere administrativ forøgelse og dermed også indbefatter økonomiske byrder for erhvervslivet.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten er grundlæggende positiv over for grønne regnskaber som et af flere instrumenter, der kan benyttes til at få virksomhederne til at tage større miljøhensyn.

Det foreliggende lovforslag har nogle positive elementer, men er skuffende uambitiøst i forhold til, hvad en revision burde lægge op til.

Således fremgik det på Teknologirådets høring den 21. februar 2001: »En ny kemikaliepolitik på sporet af en grøn industri« , at en opstramning af kravene til de grønne regnskaber kan indgå i bestræbelserne for at fremme udfasning af uønskede kemikalier.

Et andet område er virksomhedernes faktiske tiltag for at gennemføre substitution, det vil sige omstilling af produktionen, så der benyttes mindre miljøskadelige stoffer eller metoder. I tilknytning til behandlingen af L 161 i folketingsåret 1998-99 (implementeringen af IPPC-direktivet) tilkendegav ministeren, at grønne regnskaber kunne udnyttes på en sådan måde, at man fik en dynamisk dialog mellem virksomhederne og tilsynsmyndighederne, herunder vedrørende muligheden for substitution. Dette er blevet til, at virksomhederne skal redegøre for deres overvejelser om substitution, og det kommer der næppe mange substitutioner ud af.

Enhedslisten har derfor stillet en række ændringsforslag, som samlet vil give de grønne regnskaber det løft, som Enhedslisten anser for nødvendigt, for at regnskaberne får den ønskede effekt på virksomhedernes miljøpolitik og samspil med såvel myndigheder som befolkning herom.

Ændringsforslagene vil sikre

- at loven præciserer de konkrete minimumskrav til, hvad de grønne regnskaber skal indeholde suppleret med en bemyndigelse til, at ministeren kan indføre yderligere krav, en præcisering af, hvilke aktører der skal indgå i det foreslåede dialogforum, og at der heri indgår miljøorganisationer, fagforbund og fagfolk med ekspertise i grønne regnskaber m.m. fra f.eks. DTU og RUC,

- at loven præciserer, at substitutionsområdet skal indarbejdes i de grønne regnskaber, og opstiller krav til rapportering herom,

- at loven udvider antallet af virksomheder, der skal omfattes af kravet om grønne regnskaber, herunder at alle IPPC-virksomheder omfattes, samt at virksomheder, som i deres produktion anvender en ikke ubetydelig mængde af stoffer fra listen over uønskede kemikalier i det omfang sådanne virksomheder ikke allerede er omfattet af ordningen sættes på listen, samt at tidspunktet for, hvornår dette træder i kraft, fremgår af bemærkningerne om det nødvendige forberedende arbejde,

- at virksomhedernes transportforbrug skal medtages i de grønne regnskaber, og at det af bemærkningerne fremgår, at det indføres, når et kriteriesæt herfor er klart, på basis af drøftelser herom i dialogforummet,

- at virksomhederne fremover skal aflægge regnskab for virksomhedens forbrug af uønskede kemikalier fra effektlisten og udviklingen heri over år, samt

- at samtlige klager, som virksomheden eller myndighederne modtager, omtales i regnskabet suppleret med kommentarer, der belyser, hvad der er sket med klagen, og om den har haft nogen effekt på virksomhedens driftsforhold.

Et femte mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-5 stillede ændringsforslag. Kristeligt Folkeparti vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig regeringens lovforslag om udarbejdelse af grønne regnskaber.

Kristeligt Folkeparti finder behov for at erstatte lovforslagets bemyndigelser til ministeren til at fastsætte indholdet af de grønne regnskaber med en konkret specifikation af indholdet af de grønne regnskaber. Det skal bl.a. præciseres, at virksomhederne skal rapportere om forbrug og udledning af stoffer, som står på listen over uønskede stoffer. Kristeligt Folkeparti kan også tilslutte sig Enhedslistens ændringsforslag om bl.a. at præcisere, hvad et grønt regnskab skal indeholde af oplysninger om virksomhedens arbejde med at substituere skadelige stoffer med mindre skadelige stoffer samt oplysninger om klager over virksomheden.

En øget inddragelse af Dialogforum for grønne regnskaber i udviklingen af de grønne regnskaber, herunder i udvikling af de grønne regnskaber til bæredygtighedsregnskaber samt en udvidelse af kredsen af medlemmer i Dialogforum, kan Kristeligt Folkeparti også tilslutte sig.

Derimod er Kristeligt Folkeparti imod et ændringsforslag om at give ministeren bemyndigelse til at lade andre virksomhedstyper end listevirksomhederne være omfattet af forslaget. Såfremt kredsen af virksomhedstyper, der er omfattet af grønne regnskaber skal udvides, må Folketinget i givet fald vedtage, hvilke typer der skal være omfattet. Kristeligt Folkeparti finder heller ikke, at regnskabspligten skal udvides til at omfatte husdyrbrug, idet Kristeligt Folkeparti finder, at der i anden sammenhæng arbejdes med informationer om husdyrbrugs miljøforhold.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL)

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 35 a, stk. 1, ændres i 1. pkt. »listevirksomheder« til: »nærmere bestemte virksomhedstyper«.

[Omfattede virksomheder]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (KRF)

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 35 a, stk. 1, udgår 2. pkt.

[Bemyndigelse flyttes]

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 35 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Et grønt regnskab skal som minimum indeholde

oplysninger om virksomheden og dens miljøgodkendelser,

det væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer,

de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v., som indgår i produktionsprocesserne,

de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v., som udledes til luft, vand og jord,

de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v., som indgår i de produkter, som virksomheden producerer,

de væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer m.v., som indgår i virksomhedens affald,

oplysninger om virksomhedens affaldshåndtering,

et resumé af virksomhedens egenkontrol,

en redegørelse for, hvad virksomheden har gjort for at afhjælpe og forebygge eventuelle vilkårs-overtrædelser,

oplysninger om samtlige klager, som virksomheden eller tilsynsmyndigheden har modtaget, suppleret med virksomhedens kommentarer hertil, herunder hvordan klagen er blevet behandlet, og om klagerne har haft effekt på virksomhedens driftsforhold,

oplysninger om, hvorvidt virksomheden har en miljøpolitik, og i givet fald en redegørelse for miljøpolitikken, de væsentligste miljømål, samt hvilke konkrete resultater der er opnået,

oplysninger om virksomhedens substitutionsovervejelser,

en beskrivelse af, om, og i givet fald hvordan, virksomheden stiller miljøkrav til sine underleverandører,

oplysninger om udviklingen i virksomhedens miljøforhold gennem de sidste 5 år samt

en redegørelse for, hvordan medarbejderne inddrages i virksomhedens miljøarbejde generelt.

Stk. 3. Ministeren fastsætter de nærmere krav til indholdet af de grønne regnskaber og kan fastsætte yderligere krav udover de i stk. 2 fastsatte. Ministeren kan herudover fastsætte regler om det grønne regnskabs udarbejdelse og form.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.

[Minimumskrav til grønne regnskaber]

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 35 a, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »og 2« til: »- 4«.

[Konsekvensændring]

5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 35 a indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 9, som nyt stykke

»Stk. 10. Ministeren nedsætter et udvalg (Dialogforum for grønne regnskaber), der har til formål at rådgive ministeren om den fortsatte videreudvikling af de grønne regnskaber. Udvalget består af Miljøstyrelsen og en række medlemmer, der skal repræsentere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, erhvervsvirksomheder, forbrugere, arbejdstagere, miljøorganisationer samt relevante højere læreanstalter.«

[Dialogforummets sammensætning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget giver mulighed for, at regnskabspligten kan udvides med flere virksomhedstyper i forhold de gældende regler. Forslagsstillerne forudsætter, at regnskabspligten udvides med IPPC-virksomheder, det vil sige virksomheder omfattet af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, samt virksomheder, som i deres produktion anvender en ikke ubetydelig mængde af de stoffer, der er optaget på den til enhver tid gældende liste over uønskede stoffer. Det forudsættes, at regnskabspligten får virkning for disse virksomhedstyper for regnskaber, der vedrører regnskabsår, der begynder den 1. juli 2001 eller senere, jf. lovforslagets § 2.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget udgår den foreslåede bestemmelse om, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om det grønne regnskabs udarbejdelse, form og indhold, af stk. 1. Med ændringsforslag nr. 3 flyttes bestemmelsen til et nyt stk. 3.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget præciserer loven de konkrete minimumskrav til indholdet af de grønne regnskaber, suppleret med en bemyndigelse til, at ministeren kan indføre yderligere krav til indholdet samt til regnskabets form og udarbejdelse.

Konsekvensen af ændringsforslaget er, at de hidtil gældende krav til indholdet er sammenskrevet med de nye krav, som lovforslaget lægger op til, og suppleret med krav om oplysninger om substitution samt yderligere oplysninger om klager over virksomheden.

Det forudsættes, at ministeren udnytter bemyndigelsen i det foreslåede stk. 3 til at indføre et krav om, at de grønne regnskaber skal indeholde oplysninger om virksomhedens transportforbrug, når der er udviklet et kriteriesæt herfor på basis af drøftelser herom i Dialogforummet. Det forudsættes endvidere, at ethvert forbrug af stoffer optaget på den til enhver tid gældende effektliste er at betragte som væsentligt og dermed omfattet af oplysningspligten.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af to nye stykker.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget præciseres det, hvilke aktører der skal indgå i det foreslåede dialogforum. Det forudsættes, at følgende myndigheder, landsdækkende organisationer, foreninger m.v. vil blive opfordret til at deltage i udvalget: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Industri, Landbrugsraadet, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Ingeniørforeningen i Danmark, Landsorganisationen i Danmark, Dakofa, Green Network samt repræsentanter for relevante højere læreanstalter.

Ændringsforslaget er ikke til hinder for, at udvalget fra emne til emne kan suppleres med relevante adhoc-medlemmer, der vil kunne bidrage til belysning af de enkelte emner.

Martin Glerup (S) Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Eva Møller (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne