Betænkning over Forslag til lov om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 17

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

2

Spm. 1 om kommentar til høringssvar, til justitsministeren

Spm. 2 om proportionalitetsprincippet, til justitsministeren

Spm. 3 om ministerens kommentar til forslaget fra Dansk Industri om at samle fogedsager om bevissikring, til justitsministeren

3

Frist for spørgsmål

4

Spm. 4 om retsgarantier ved ransagninger af bolig, til justitsministeren

Spm. 5 om tilstedeværelse ved ransagning, til justitsministeren

Spm. 6 om udstedelse af ransagningskendelser, til justitsministeren

Spm. 7 om rekvisiti ret til at udtale sig, før fogedretten træffer afgørelser, til justitsministeren

Spm. 8 om erstatning til rekvisitus for tab og tort, til justitsministeren

5

Spm. 9 om sammenligning af retsgarantier, der kendes fra eksisterende strafprocessuelle og civilprocessuelle indgreb nævnt i lovforslagets bemærkninger, til justitsministeren

Spm. 10 om bevissikring, til justitsministeren

Spm. 11, om undersøgelse med henblik på bevissikring kan glide over i en straffesag, til justitsministeren

Spm. 12 om bevissikringsreglerne i de enkelte immaterialretlige love, til justitsministeren

Spm. 13 om bevissikringsreglerne i Sverige, til justitsministeren

Spm. 14 om indsættelse af bevissikringsbestemmelserne i retsplejeloven, til justitsministeren

Spm. 15 om fogedforbud, til justitsministeren

Spm. 16 om undersøgelse med henblik på bevissikring i private hjem, til justitsministeren

Spm. 17 om særlovgivning om tvangsmæssig bevissikring, til justitsministeren

6

Justitsministerens pressemeddelelse af 12. oktober 2000

7

Oplæg til ekspertmøde

8

Henvendelse af 27. oktober 2000 fra Dansk Management Råd

9

Spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk Management Råd, til justitsministeren

10

Ekspertmøde: Sammensætning af panel

11

Svar på spm. 1 om ministerens kommentarer til høringssvarene, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om proportionalitetsprincippet, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om Dansk Industris forslag om at samle fogedsager om bevissikring, fra justitsministeren

12

Program for ekspertmødet onsdag den 6. december 2000 kl. 9.00

13

Svar på spm. 4 om retsgarantier ved ransagninger af bolig, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om tilstedeværelse ved ransagning, fra justitsministeren

Svar på spm. 6 om udstedelse af ransagningskendelser, fra justitsministeren

Svar på spm. 7 om rekvisiti ret til at udtale sig, før fogedretten træffer afgørelser, fra justitsministeren

Svar på spm. 8 om erstatning til rekvisitus for tab og tort, fra justitsministeren

14

Svar på spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk Management Råd, fra justitsministeren

15

Svar på spm. 9 om sammenligning af retsgarantier, der kendes fra eksisterende strafprocessuelle og civilprocessuelle indgreb nævnt i lovforslagets bemærkninger, fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om bevissikring, fra justitsministeren

Svar på spm. 11, om undersøgelse med henblik på bevissikring kan glide over i en straffesag, fra justitsministeren

Svar på spm. 12 om bevissikringsreglerne i de enkelte immaterialretlige love, fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om bevissikringsreglerne i Sverige, fra justitsministeren

Svar på spm. 14 om indsættelse af bevissikringsbestemmelserne i retsplejeloven, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om fogedforbud, fra justitsministeren

Svar på spm. 16 om undersøgelse med henblik på bevissikring i private hjem, fra justitsministeren

Svar på spm. 17 om særlovgivning om tvangsmæssig bevissikring, fra justitsministeren

16

Endeligt program for ekspertmøde den 6. december 2000

17

Udkast til tidsplan for udvalgsarbejdet

18

Spm. 19 om at placere bestemmelserne om bevissikring i retsplejeloven, til justitsministeren

Spm. 20 om forudgående underretning af rekvisitus, til justitsministeren

Spm. 21 om antal sager ved fogedretten om fogedforbud, til justitsministeren

Spm. 22 om afgrænsning af forbudet mod bevissikringsundersøgelse af produktionsprocesser eller udstyr, til justitsministeren

Spm. 23, om der skal betales retsafgift for en bevissikringsundersøgelse, til justitsministeren

19

Spm. 24 om svenske erfaringer med problemer i forbindelse med uvarslet ransagning, til justitsministeren

20

Spm. 25 om advokatbeskikkelse, til justitsministeren

Spm. 26 om advokatbeskikkelse, til justitsministeren

Spm. 27 om advokatbeskikkelse, til justitsministeren

Spm. 28 om advokatbeskikkelse, til justitsministeren

21

Spm. 29 om lovforslagets hensyntagen til erhvervshemmeligheder i den undersøgte virksomhed, til justitsministeren

22

Spm. 30 om fogdens pligter og muligheder for at tilkalde sagkyndig bistand, til justitsministeren

Spm. 31 om bevissikring på en konkurrerende virksomhed, til justitsministeren

Spm. 32, om udlægsforretninger foregår på rekvirentens ansvar, til justitsministeren

Spm. 33, om rekvirenten kan begære nogen form for fogedforretning, uden at der betales retsafgift, til justitsministeren

Spm. 34 om partsprincippet, til justitsministeren

Spm. 35, om lovforslaget er blevet til under pres fra store multinationale virksomheder, til justitsministeren

Spm. 36, om bevissikring er forenelig med f.eks. journalisters ytringsfrihed, til justitsministeren

Spm. 37 om opfyldelse af regnskabslovgivningen, såfremt materiale beslaglægges, til justitsministeren

Spm. 38 om fogders uddannelse, til justitsministeren

Spm. 39, om fogden helt eller delvis kan afslå at foretage undersøgelse, til justitsministeren

Spm. 40, om den, der kommer »først til mølle«, vil få rettigheder, som vil svække synet på domstolenes upartiskhed, til justitsministeren

Spm. 41, om forslaget er i strid med princippet om fair trial, til justitsministeren

Spm. 42 om rettighedshaveren, til justitsministeren

Spm. 43 om fastlæggelse af, hvem der er rettighedshaver, til justitsministeren

Spm. 44 om ødelagte edb-programmer, til justitsministeren

Spm. 45 om undersøgelse i private hjem, til justitsministeren

Spm. 46 om forskellen på partsprincippet i civilprocessen og principperne i strafferetsplejen, til justitsministeren

Spm. 47 om retsgarantier og processuel skadevirkning, til justitsministeren

Spm. 48 om en sigtets rettigheder til mistænkte, til justitsministeren

Spm. 49 om begrundelsen for, at fogden skal sikre beviserne, til justitsministeren

Spm. 50 om kriteriet »sandsynliggørelse« og parternes ligestilling, til justitsministeren

Spm. 51 om fogdens beføjelser i sager, der kræver udstrakt sagkyndighed, til justitsministeren

Spm. 52 om kontradiktion som et grundlæggende princip i dansk civilproces, til justitsministeren

Spm. 53 om den mistænkte parts interesser under en undersøgelse, til justitsministeren

Spm. 54 om små retskredses undersøgelser, hvor store millionbeløb er på spil, til justitsministeren

23

Henvendelse af 27. oktober 2000 fra Frits Rose, Græsted

24

Spm. 55 om ministerens kommentar til henvendelse fra Frits Rose, Græsted, til justitsministeren

25

Svar på spm. 29 om lovforslagets hensyntagen til erhvervshemmeligheder i den undersøgte virksomhed, fra justitsministeren

26

Svar på spm. 24 om svenske erfaringer med problemer i forbindelse med uvarslet ransagning, fra justitsministeren

27

Henvendelse af 2. januar 2001 fra professor i procesret Eva Smith

28

Spm. 56 om kommentar til henvendelse fra Eva Smith, til justitsministeren

29

Svar på spm. 56 om kommentar til henvendelse fra Eva Smith, fra justitsministeren

30

Svar på spm. 30 om fogdens pligter og muligheder for at tilkalde sagkyndig bistand, fra justitsministeren

Svar på spm. 31 om bevissikring på en konkurrerende virksomhed, fra justitsministeren

Svar på spm. 32, om udlægsforretninger foregår på rekvirentens ansvar, fra justitsministeren

Svar på spm. 33, om rekvirenten kan begære nogen form for fogedforretning, uden at der betales retsafgift, fra justitsministeren

Svar på spm. 34 om partsprincippet, fra justitsministeren

Svar på spm. 35, om lovforslaget er blevet til under pres fra store multinationale virksomheder, fra justitsministeren

Svar på spm. 36, om bevissikring er forenelig med f.eks. journalisters ytringsfrihed, fra justitsministeren

Svar på spm. 37 om opfyldelse af regnskabslovgivningen, såfremt materiale beslaglægges, fra justitsministeren

Svar på spm. 38 om fogders uddannelse, fra justitsministeren

Svar på spm. 39, om fogden helt eller delvis kan afslå at foretage undersøgelse, fra justitsministeren

Svar på spm. 40, om den, der kommer »først til mølle«, vil få rettigheder, som vil svække synet på domstolenes upartiskhed, fra justitsministeren

Svar på spm. 41, om forslaget er i strid med princippet om fair trial, fra justitsministeren

Svar på spm. 42 om rettighedshaveren, fra justitsministeren

Svar på spm. 43 om fastlæggelse af, hvem der er rettighedshaver, fra justitsministeren

Svar på spm. 44 om ødelagte edb-programmer, fra justitsministeren

Svar på spm. 45 om undersøgelse i private hjem, fra justitsministeren

Svar på spm. 46 om forskellen på partsprincippet i civilprocessen og principperne i strafferetsplejen, fra justitsministeren

Svar på spm. 47 om retsgarantier og processuel skadevirkning, fra justitsministeren

Svar på spm. 48 om en sigtets rettigheder til mistænkte, fra justitsministeren

Svar på spm. 49 om begrundelsen for, at fogden skal sikre beviserne, fra justitsministeren

Svar på spm. 50 om kriteriet »sandsynliggørelse« og parternes ligestilling, fra justitsministeren

Svar på spm. 51 om fogdens beføjelser i sager, der kræver udstrakt sagkyndighed, fra justitsministeren

Svar på spm. 52 om kontradiktion som et grundlæggende princip i dansk civilproces, fra justitsministeren

Svar på spm. 53 om den mistænkte parts interesser under en undersøgelse, fra justitsministeren

Svar på spm. 54 om små retskredses undersøgelser, hvor store millionbeløb er på spil, fra justitsministeren

31

Svar på spm. 25 om advokatbeskikkelse, fra justitsministeren

Svar på spm. 26 om advokatbeskikkelse, fra justitsministeren

Svar på spm. 27 om advokatbeskikkelse, fra justitsministeren

Svar på spm. 28 om advokatbeskikkelse, fra justitsministeren

32

Svar på spm. 19 om at placere bestemmelserne om bevissikring i retsplejeloven, fra justitsministeren

Svar på spm. 20 om forudgående underretning af rekvisitus, fra justitsministeren

Svar på spm. 21 om antal sager ved fogedretten om nedlæggelse af fogedforbud, fra justitsministeren

Svar på spm. 22 om afgrænsning af forbudet mod bevissikringsundersøgelse af produktionsprocesser eller -udstyr, fra justitsministeren

Svar på spm. 23, om der skal betales retsafgift for at komme i gang med en bevissikringsundersøgelse, fra justitsministeren

33

Svar på spm. 55 om ministerens kommentar til henvendelse fra Frits Rose, Græsted, fra justitsministeren

34

Spm. 57 om erstatning for uberettiget beslaglæggelse, til justitsministeren

35

Svar på spm. 57 om erstatning for uberettiget beslaglæggelse, fra justitsministeren

36

Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra Venstre.

Spørgsmål 20

Er ministeren enig i, at undladelse af forudgående underretning om fogedforretningen let kan blive hovedreglen og altså ikke undtagelsen, sådan som det er formuleret i lovforslaget, jf. § 2, stk. 2?

Svar

Efter lovforslagets § 2, stk. 2, kan fogedretten undlade at give rekvisitus forudgående underretning om forretningen, hvis underretning må antages at medføre risiko for, at genstande, dokumenter, oplysninger på edb-anlæg eller andet, som er omfattet af anmodningen om undersøgelse, fjernes, tilintetgøres eller ændres.

Som anført i lovforslagets bemærkninger pkt. 5.8, har udvalget i betænkning nr. 1385/2000 understreget, at der ikke sjældent forekommer situationer f.eks. ved mistanke om krænkelse af edb-programmer eller andet beskyttet materiale i digital form hvor underretning af rekvisitus vil medføre risiko for, at bevismateriale bortskaffes, inden undersøgelsen foretages.

Justitsministeriet er enig i, at betingelserne for at undlade forudgående underretning i en række sager formentlig ofte vil være opfyldt. Det ændrer imidlertid ikke ved, at udgangspunktet efter forslaget er, at rekvisitus skal underrettes om tid og sted for forretningen, og at undladelse heraf forudsætter, at rekvirenten over for fogden kan godtgøre, at der i den konkrete sag vil være risiko for, at beviser bliver fjernet, tilintetgjort eller ændret, hvis rekvisitus forudgående bliver underrettet.

Det bemærkes, at fogedretten i reglen vil skulle udsætte forretningen, hvis der ikke er sket forudgående underretning af rekvisitus, og der ikke træffes nogen på stedet, jf. lovforslagets bemærkninger pkt. 5.8 og 5.9.

Det kan endvidere oplyses, at lovforslaget på dette punkt svarer til de gældende regler om fogedforbud, som også giver mulighed for at undlade forudgående underretning af rekvisitus, jf. retsplejelovens § 646, stk. 2, jf. § 493, stk. 2. Udvalget anfører i betænkningen (side 69f), at man efter gennemgang af en række sager om nedlæggelse af fogedforbud mod ulovlig fremstilling og salg af edb-programmer og cd er finder, at fogedretterne har fundet en fornuftig balance mellem de tilfælde, hvor der gives underretning, og de tilfælde, hvor underretning undlades.

Spørgsmål 22

Hvorledes afgrænser man forbudet mod bevissikringsundersøgelse af produktionsprocesser eller maskiner og andet produktionsudstyr, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, 2. pkt., hvis produktionsprocessen foregår på samme edb-udstyr, hvor der ligger oplysninger, programmer m.m., som er omfattet af undersøgelsen efter § 1, stk. 3, 1. pkt.?

Svar

Efter lovforslagets § 1, stk. 3, 2. pkt., kan der ikke foretages bevissikringsundersøgelse med henblik på at konstatere, om produktionsprocesser eller maskiner og andet produktionsudstyr krænker patenter, brugsmodeller eller rettigheder til halvlederprodukters udformning.

Bestemmelsen omfatter navnlig såkaldte fremgangsmåde- eller procespatenter, og forslaget indebærer, at der slet ikke kan foretages undersøgelser med henblik på at sikre bevis for krænkelser af sådanne rettigheder.

I andre tilfælde vil det kunne forekomme, at edb-programmer mv., som indgår i en bevissikringsundersøgelse, indeholder oplysninger om en virksomheds produktionsprocesser og produktionsapparat. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger pkt. 5.9, vil det normalt være muligt at undgå, at disse oplysninger kommer til rekvirentens kendskab. Fogedretten kan således efter forslaget begrænse eller afskære rekvirentens tilstedeværelse under undersøgelsen, og der kan udpeges en uvildig sagkyndig til at bistå fogedretten ved gennemgangen af det pågældende materiale med henblik på at uddrage de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, hvorvidt og i hvilket omfang rekvirentens rettigheder er blevet krænket. Rekvirenten vil herefter kun få adgang til disse oplysninger.

Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at udskille de relevante oplysninger uden at risikere at afsløre erhvervshemmeligheder, må fogedretten helt nægte at gennemføre bevissikringsundersøgelsen, når det må antages, at undersøgelsen vil påføre rekvisitus skade eller ulempe, som står i misforhold til rettighedshaverens interesse i, at undersøgelsen bliver gennemført, jf. lovforslagets § 1, stk. 4.

Spørgsmål 25

Finder ministeren, at parterne i en fogedsag om en bevissikringsundersøgelse er ligestillet i og med, at fogden kan træffe afgørelse om besigtigelse, uden at modparten får mulighed for at udtale sig?

Svar

I tilfælde, hvor rekvirenten anmoder om, at rekvisitus ikke forud underrettes om forretningen, vil det formentlig blive den sædvanlige fremgangsmåde, at forretningen begyndes på fogedrettens kontor med henblik på at tage stilling til, om betingelserne for ikke at underrette er opfyldt, jf. lovforslagets bemærkninger pkt. 5.8. Er betingelserne opfyldt, fortsættes forretningen på rekvisiti forretningssted mv., hvor rekvisitus eller dennes repræsentant vil få adgang til at udtale sig, før der træffes afgørelse om, hvorvidt bevissikringsundersøgelsen skal gennemføres, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 3, 6 og 7 vedrørende lovforslaget.

Den afgørelse, der træffes på fogedrettens kontor, uden at rekvisitus får lejlighed til at udtale sig, vedrører således ikke spørgsmålet om, hvorvidt bevissikringsundersøgelsen skal gennemføres. Afgørelsen vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne er opfyldt for at indlede forretningen dvs. tage ud til rekvisiti forretningssted mv. - uden forudgående underretning af rekvisitus.

Efter lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., kan forudgående underretning undlades, såfremt underretning må antages at medføre risiko for, at genstande, dokumenter, oplysninger på edb-anlæg eller andet, som er omfattet af anmodningen om undersøgelse, vil blive fjernet, tilintetgjort eller ændret. En sådan regel vil ikke kunne tjene sit formål, hvis rekvisitus gives mulighed for forudgående selv at udtale sig om, hvorvidt disse betingelser er opfyldt.

Den beskrevne fremgangsmåde svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udkørende fogedforretninger, der foretages uden forudgående underretning af rekvisitus.

Det bemærkes, at fogedretten har pligt til selv at påse, at betingelserne for ikke at underrette er til stede. Fogedrettens afgørelse om ikke at underrette vil endvidere efterfølgende kunne prøves ved kære til landsretten, hvis rekvisitus finder, at betingelserne ikke har været opfyldt.

Spørgsmål 29

Hvorledes sikrer lovforslaget, at en bevissikringsundersøgelse ikke kan misbruges til at fiske efter erhvervshemmeligheder hos en konkurrerende virksomhed eller på anden måde chikanere en konkurrent?

Svar

Efter lovforslagets § 1, stk. 1, er det en betingelse for at gennemføre en bevissikringsundersøgelse, at rekvirenten kan sandsynliggøre, at nogen som led i erhvervsmæssig virksomhed eller i øvrigt i ikke ubetydeligt omfang har krænket en af de immaterialrettigheder mv., som er opregnet i lovforslagets § 1, stk. 2.

Som anført i lovforslagets bemærkninger pkt. 5.7, indebærer kravet om sandsynliggørelse, at der skal foreligge en væsentligt underbygget formodning for, at krænkelser eller overtrædelser har fundet sted, før der kan træffes beslutning om bevissikringsundersøgelse. Der gælder en tilsvarende betingelse for nedlæggelse af fogedforbud, jf. retsplejelovens § 642.

Kravet om sandsynliggørelse sigter både til faktiske og retlige forhold. Det skal ikke alene være sandsynliggjort, at rekvisitus har foretaget de handlinger, som påberåbes af rekvirenten, men også, at disse handlinger udgør en krænkelse af rekvirentens rettigheder eller en overtrædelse i øvrigt, og at rekvirenten er beføjet til at påberåbe sig disse krænkelser eller overtrædelser. Der kan således som udgangspunkt ikke foretages bevissikringsundersøgelse, hvis de produkter, rekvisitus fremstiller, importerer og/eller sælger, adskiller sig fra rekvirentens på en sådan måde, at det er tvivlsomt, om rekvirentens ret krænkes. På lignende måde kan der som udgangspunkt ikke foretages bevissikringsundersøgelse, hvis der er tvivl om rekvirentens ret til at gøre den pågældende rettighed gældende i relation til de produkter, der importeres eller forhandles af rekvisitus.

Kun de dokumenter mv., der er relevante i forhold til en konkret mistanke, kan undersøges, og der vil således ikke være adgang til at foretage en generel gennemgang af rekvisiti forretningspapirer. Det vil endvidere ikke være rekvirenten, der gennemgår materialet, men fogedretten eventuelt med bistand fra en uvildig sagkyndig, som fogedretten udpeger. Fogedretten har også mulighed for at begrænse rekvirentens adgang til beslaglagt materiale. Der henvises herom til lovforslagets bemærkninger pkt. 5.5 og 5.9.

Hensynet til at beskytte rekvisiti erhvervshemmeligheder er herudover i lovforslaget varetaget ved, at der ikke er adgang til bevissikring ved påståede krænkelser af erhvervshemmeligheder, jf. markedsføringslovens § 10, og at der efter lovforslagets § 1, stk. 3, 2. pkt., ikke kan foretages bevissikringsundersøgelse med henblik på at konstatere, om produktionsprocesser eller maskiner og andet produktionsudstyr krænker patenter, brugsmodeller eller rettigheder til halvlederprodukters udformning.

Selv om der foreligger en væsentligt underbygget formodning for, at krænkelser eller overtrædelser, der omfattes af lovforslaget, har fundet sted, vil fogedretten efter proportionalitetsprincippet i lovforslagets § 1, stk. 4, helt eller delvis kunne afslå en anmodning om undersøgelse, hvis det må antages, at hele eller en del af undersøgelsen først og fremmest har til formål at chikanere en konkurrent.

Hertil kommer, at rekvirenten efter lovforslagets § 4, stk. 3, er erstatningsansvarlig på objektivt grundlag, hvis det efterfølgende viser sig, at der ikke har været grundlag for at gennemføre bevissikringsundersøgelsen. Undersøgelsen kan efter lovforslagets § 1, stk. 6, betinges af, at rekvirenten på forhånd stiller sikkerhed for et sådant muligt erstatningskrav.

På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede adgang til bevissikringsundersøgelse ikke i praksis vil kunne misbruges til at chikanere konkurrenter.

Spørgsmål 30

Hvilke pligter og muligheder har fogden for, forinden der træffes afgørelse om undersøgelse, at tilkalde sagkyndig bistand?

Svar

Efter lovforslagets § 3, stk. 2, kan fogedretten udpege en eller flere uvildige sagkyndige til at bistå sig ved gennemførelsen af undersøgelsen. Der vil formentlig navnlig kunne opstå behov for sagkyndig bistand i tilfælde, hvor undersøgelsen er rettet mod bogføringsmateriale eller mod materiale, der er lagret i computere.

Bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 2, regulerer ikke spørgsmålet om sagkyndig bistand til brug for fogedrettens afgørelse af, om betingelserne for at gennemføre en bevissikringsundersøgelse er opfyldt. Denne afgørelse vil navnlig skulle træffes på grundlag af en juridisk vurdering af, om betingelserne i lovforslagets § 1 er opfyldt. Det kan dog ikke udelukkes, at der i visse tilfælde vil kunne opstå tvivlsspørgsmål, som kan afklares med bistand fra en uvildig teknisk sagkyndig. En sådan sagkyndig bistand vil som udgangspunkt kunne tilvejebringes ved sagkyndig vidneførsel eller afholdelse af syn og skøn, jf. herved retsplejelovens kapitel 18 og 19, som efter lovforslagets § 5, 1. pkt., også vil finde anvendelse på bevissikringsundersøgelser.

Efter lovforslagets § 2, stk. 9, kan fogedretten imidlertid afskære en bevisførelse, som findes uforenelig med hensynet til forretningens fremme. Denne bestemmelse, der svarer til retsplejelovens § 647, stk. 1, om fogedforbud, begrænser parternes muligheder for at begære en mere omfattende bevisførelse for fogedretten. Er der tvivl om, hvorvidt betingelserne for at gennemføre den begærede undersøgelse er opfyldt, vil fogedretten normalt nægte at gennemføre undersøgelsen, hvis spørgsmålet ikke kan afklares ved den bevisførelse, som kan tillades for fogedretten. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 29 vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 34

Hvordan er det overhovedet foreneligt med partsprincippet, hvorefter afgørelser træffes på grundlag af begge parters oplysninger, at lovforslaget giver en markant fortrinsret til den, der så at sige kommer først?

Svar

Afgørelsen om at foretage bevissikringsundersøgelse kan som hovedregel først træffes, når begge parter har haft lejlighed til at udtale sig. Efter lovforslagets § 2, stk. 3, gælder dette også i situationer, hvor forretningen indledes uden forudgående underretning af rekvisitus, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 7.

Fogedforretninger vedrørende bevissikring vil således foregå efter partsprincippet i samme omfang som ved andre fogedforretninger, herunder forbudsforretninger. Det er fælles for fogedsagerne, at princippet alene kan fraviges, hvor hensynet til forretningens formål gør det nødvendigt. I givet fald vil rekvisitus kunne kræve sagen genoptaget, jf. lovforslagets § 2, stk. 7.

Spørgsmål 40

Frygter ministeren ikke, at lovforslaget, der så ensidigt tillægger den, der kommer først til mølle, en række rettigheder, vil svække synet på domstolenes upartiskhed, og hvor i retssystemet findes en lignende form for inkvisitorisk retspleje?

Svar

Lovforslaget adskiller sig for så vidt angår anvendelse af parts- og kontradiktionsprincipper ikke fra, hvad der gælder for andre fogedforretninger, herunder fogedforretninger om nedlæggelse af forbud, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 34.

Gennemførelse af en bevissikringsundersøgelse vil efter forslaget altid forudsætte, at rekvirenten over for fogedretten har sandsynliggjort, at der er foregået krænkelser mv. som nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1. Det betyder bl.a., at der ikke kan foretages bevissikringsundersøgelse, hvis det fremstår som tvivlsomt, om rekvirenten er rette indehaver af den pågældende immaterialrettighed mv.

Som lovforslaget er udformet, vil domstolenes (fogedretternes) rolle efter min opfattelse ikke adskille sig væsentligt fra den rolle, man har i andre sager om anvendelse af foreløbige retsmidler.

Spørgsmål 56

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. januar 2001 fra Eva Smith, professor i procesret, jf. L 17 bilag 27.

Svar

Professor Eva Smiths henvendelse vedrører lovforslagets regler om undladelse af at underrette rekvisitus om tid og sted for forretningen (§ 2, stk. 2). Justitsministeriet kan bekræfte, at i tilfælde, hvor rekvisitus ikke har fået forudgående underretning om forretningen, vil fogedrettens afgørelse om at gennemføre bevissikringsundersøgelsen først kunne træffes ude hos rekvisitus, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 7 vedrørende lovforslaget.

Eva Smith anfører, at ressourcemæssige hensyn i så fald kan tale for, at der først beskikkes advokat, hvis rekvisitus ikke træffes på stedet. Eva Smith oplyser, at beslutningen om at tage ud til rekvisitus uden forudgående underretning i givet fald vil blive truffet på en måde, der afviger fra det sædvanlige partsprincip i den civile retspleje.

Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 26, er det Justitsministeriets opfattelse, at en bestemmelse om, at advokatbeskikkelse skal være obligatorisk allerede ved fogedrettens afgørelse om at tage ud til rekvisitus uden forudgående underretning, i givet fald måtte udformes på en sådan måde, at rekvisiti retsstilling ikke ville blive styrket nævneværdigt.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 34 vedrørende lovforslaget, kan fogedrettens afgørelse om at gennemføre bevissikringsundersøgelsen som hovedregel først træffes, når begge parter har haft lejlighed til at udtale sig.

Efter lovforslagets § 2, stk. 3, gælder dette også i situationer, hvor forretningen er blevet indledt uden forudgående underretning af rekvisitus, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 7. Træffes ingen på det sted, hvor undersøgelsen skal foregå, skal forretningen i reglen udsættes til foretagelse på et andet tidspunkt.

Fogedforretninger vedrørende bevissikring vil således ikke fravige partsprincippet i videre omfang end ved andre fogedforretninger, herunder forbudsforretninger. Det er fælles for fogedsagerne, at princippet alene kan fraviges, hvor hensynet til forretningens formål gør det nødvendigt. I givet fald vil rekvisitus kunne kræve sagen genoptaget, jf. lovforslagets § 2, stk. 7.

§ 653. Efter anmodning fra rettighedshaveren eller en anden, der er beføjet til at påtale en krænkelse af en immaterialret eller en overtrædelse som nævnt i stk. 2 (rekvirenten), kan fogedretten træffe bestemmelse om, at der hos en anden (rekvisitus) skal foretages en undersøgelse med henblik på at sikre bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes omfang, såfremt

1) det sandsynliggøres, at rekvisitus som led i erhvervsvirksomhed eller i øvrigt i ikke ubetydeligt omfang har begået en krænkelse eller overtrædelse som nævnt i stk. 2, og

2) der er grund til at antage, at bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes omfang kan findes i de lokaler, der ønskes undersøgt.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på bevissikring vedrørende

1) krænkelse af ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder, jf. ophavsretslovens §§ 2, 3, 65, 66, 67, 69, 70, 71 og 77,

2) overtrædelse af ophavsretslovens § 11, stk. 2, og §§ 73 og 74,

3) overtrædelser som nævnt i ophavsretslovens § 76, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 78,

4) overtrædelser som nævnt i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 75 a,

5) krænkelse af mønstre,

6) krænkelse af design, herunder EF-design,

7) krænkelse af varemærker, herunder EF-varemærker, og fællesmærker,

8) krænkelse af virksomhedernes navne,

9) krænkelse af patenter,

10) krænkelse af brugsmodeller,

11) krænkelse af rettigheder til halvlederprodukters udformning,

12) krænkelse af rettigheder til plantenyheder,

13) krænkelse af geografiske betegnelser m.v. og

14) overtrædelse af markedsføringslovens § 1 ved ulovlig produktefterligning.

Stk. 3. Undersøgelsen kan omfatte alt materiale, som må antages at være af betydning med henblik på at konstatere, om og i hvilket omfang krænkelser eller overtrædelser som nævnt i stk. 2 har fundet sted, herunder genstande bestemt for salg, maskiner og andet produktionsudstyr, bogføringsmateriale, fakturaer, ordresedler, reklamemateriale og andre dokumenter, oplysninger på edb-anlæg, edb-programmer og elektroniske lagringsmidler. Der kan dog ikke foretages undersøgelse med henblik på at konstatere, om produktionsprocesser eller maskiner og andet produktionsudstyr krænker patenter, brugsmodeller eller rettigheder til halvlederprodukters udformning.

Stk. 4. Fogedretten afslår helt eller delvis en anmodning om undersøgelse, hvis det må antages, at undersøgelsen vil påføre rekvisitus skade eller ulempe, som står i misforhold til rettighedshaverens interesse i undersøgelsens gennemførelse,

Stk. 5. En undersøgelse må ikke omfatte materiale, der indeholder oplysninger om forhold, som rekvisitus i medfør af § 169, § 170 eller § 172 ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne.

§ 653 a. Anmodningen om undersøgelse indgives til fogedretten i den retskreds, i hvilken rekvisitus har hjemting, jf. §§ 235-240, eller i hvilken de lokaler, der skal være genstand for undersøgelse, er beliggende. Anmodningen skal være skriftlig og skal indeholde de oplysninger, som rekvirenten påberåber sig til støtte for anmodningen, samt de oplysninger, der i øvrigt er nødvendige for sagens behandling.

Stk. 2. Fogedretten fastsætter tid og sted for forretningen og giver meddelelse herom til rekvirenten og rekvisitus. Forudgående underretning af rekvisitus kan undlades, såfremt underretning må antages at medføre risiko for, at genstande, dokumenter, oplysninger på edb-anlæg eller andet, som er omfattet af anmodningen om undersøgelse, fjernes, tilintetgøres eller ændres.

Stk. 3. Rekvisitus skal, selv om denne ikke har modtaget forudgående underretning om forretningen, have adgang til at udtale sig, før fogedretten træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen om undersøgelse skal tages til følge, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Forretningen kan foretages, selv om rekvisitus ikke giver møde eller ikke træffes. I så fald opfordrer fogedretten andre personer over 18 år, som er til stede, og som må antages at have kendskab til rekvisiti forhold, til at varetage dennes interesser under forretningen. Er rekvisitus ikke forud blevet underrettet om forretningen, og træffes ingen på stedet, der kan varetage rekvisiti interesser, udsættes forretningen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 5. Er rekvisitus ikke forud blevet underrettet om forretningen, skal rekvisitus eller den, der varetager dennes interesser, jf. stk. 4, have adgang til at tilkalde en advokat. Ønsker rekvisitus eller dennes repræsentant at benytte sig af denne ret, udsættes forretningen, indtil advokaten er kommet til stede. Dette gælder dog ikke, såfremt en udsættelse af forretningen i dette øjemed vil medføre unødig forsinkelse eller en risiko som nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 6. En afgørelse om gennemførelse af undersøgelse er betinget af, at rekvirenten stiller sikkerhed for den skade eller ulempe, som rekvisitus kan blive påført, medmindre fogedretten undtagelsesvis bestemmer andet. Fogedretten bestemmer sikkerhedens art og størrelse.

Stk. 7. Har rekvisitus ikke været til stede under forretningen, giver fogedretten uden unødigt ophold rekvisitus underretning om, hvad der er passeret. Rekvisitus kan i så fald inden 1 uge efter modtagelsen af underretningen kræve forretningen genoptaget. Materiale fra undersøgelsen kan ikke udleveres til rekvirenten, før denne frist er udløbet. Kræver rekvisitus sagen genoptaget, kan materialet først udleveres, når fogedretten har truffet fornyet afgørelse i sagen.

Stk. 8. Fogedrettens afgørelser træffes ved kendelse og kan kæres efter reglerne i kapitel 53.

Stk. 9. En bevisførelse, som findes uforenelig med hensynet til forretningens fremme, kan afskæres.

§ 653 b. En undersøgelse gennemføres ved fogedrettens foranstaltning. I det omfang det må anses for nødvendigt med henblik på sikring af bevis, kan fogedretten beslaglægge genstande eller dokumenter, ligesom fogedretten eller den, retten bemyndiger hertil, kan tage fotografier, optage film samt fremstille kopier af dokumenter, oplysninger på edb-anlæg, edb-programmer og andet materiale.

Stk. 2. Fogedretten kan udpege en eller flere uvildige sagkyndige til at bistå sig ved undersøgelsens gennemførelse.

Stk. 3. Rekvirenten eller dennes repræsentant har på de betingelser, fogedretten måtte fastsætte, ret til at være til stede under undersøgelsen, men alene med henblik på at bistå fogedretten med oplysninger, identifikation af produkter og lignende. Fogedretten kan dog bestemme, at rekvirenten eller dennes repræsentant ikke må være til stede.

Stk. 4. I retsbogen gengiver fogedretten i fornødent omfang de iagttagelser, der er gjort under undersøgelsen, ligesom fogedretten udfærdiger en fortegnelse over beslaglagte genstande eller dokumenter og fremstillede kopier m.v. Materialet opbevares af fogedretten eller den, retten bemyndiger hertil. I det omfang andet ikke bestemmes af fogedretten, holdes materialet tilgængeligt for parterne, og fogedretten kan i samme omfang udlevere materialet eller kopier heraf til parterne. Har en uvildig sagkyndig medvirket, skal denne inden for en af fogedretten fastsat frist udfærdige en beskrivelse af undersøgelsen og dennes resultater. Fogedretten sender en kopi af beskrivelsen til parterne.

Stk. 5. Udgifter ved sagkyndig bistand og opbevaring af beslaglagte genstande m.v. samt andre særlige udgifter ved forretningens gennemførelse afholdes foreløbig af rekvirenten. Fogedretten kan bestemme, at rekvirenten skal stille sikkerhed for udgifternes betaling.

Stk. 6. I det omfang det må anses for nødvendigt for at gennemføre undersøgelsen, kan fogedretten skaffe sig adgang til rekvisiti lokaler og gemmer. Fogedretten kan med henblik herpå anvende den nødvendige magt. Politiet yder efter anmodning fogedretten bistand hertil.

§ 653 c. Rekvirenten skal inden 4 uger efter modtagelsen af fogedrettens meddelelse om, at undersøgelsen er afsluttet, anlægge retssag vedrørende de krænkelser eller overtrædelser, som begrundede anmodningen om undersøgelse, medmindre rekvisitus frafalder forfølgning. Har rekvisitus ikke frafaldet forfølgning, og anlægges retssag ikke rettidigt, skal fogedretten og rekvirenten tilbagelevere beslaglagte genstande og dokumenter, fremstillede kopier og andet bevismateriale hidrørende fra undersøgelsen, og det under undersøgelsen fremkomne kan ikke anvendes som bevis for krænkelser eller overtrædelser.

Stk. 2. Ophæves en afgørelse om undersøgelse, efter at undersøgelsen er gennemført, gælder stk. 1, 2. pkt., tilsvarende.

Stk. 3. Viser det sig, at den af rekvirenten påberåbte ret ikke består eller ikke kan gøres gældende af rekvirenten, har rekvisitus krav på erstatning for tab og tort. Det samme gælder, såfremt det ikke godtgøres, at rekvisitus har gjort sig skyldig i krænkelser eller overtrædelser omfattet af anmodningen om undersøgelse.

Stk. 4. Krav om erstatning i medfør af stk. 3 kan gøres gældende som modkrav under en retssag anlagt af rekvirenten eller under et selvstændigt søgsmål. Anlægger rekvirenten ikke retssag i overensstemmelse med stk. 1, 1. pkt., skal et selvstændigt søgsmål om erstatning anlægges af rekvisitus inden 3 måneder efter, at fristen for rekvirentens søgsmål er udløbet. Ophæves en afgørelse om undersøgelse efter sagens genoptagelse, jf. § 653 a, stk. 7, 2. pkt., eller under kære, kan der ved afgørelsen herom tillægges rekvisitus erstatning efter stk. 3.

§ 653 d. Med hensyn til sagens behandling finder §§ 344 og 349, § 487, stk. 2-4, § 491, stk. 3, § 492, stk. 1, § 495, stk. 3, §§ 499 og 500, § 502, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 647, stk. 2, tilsvarende anvendelse. «

[De foreslåede regler om bevissikring placeres i retsplejeloven]

Til § 7

3) Paragraffen affattes således

Ȥ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001. Justitsministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 653, stk. 2, nr. 6, som indsat ved § 1, nr. 1.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

[Ændret ikraftrædelsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslag nr. 1 og 2 er bl.a. at indarbejde de foreslåede regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. i retsplejeloven. Lovforslagets titel foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Ved ændringsforslagets § 1 indsættes de foreslåede regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. som et nyt kapitel 57 a i retsplejelovens tredje bog, femte afsnit, om foreløbige retsmidler. Herved placeres reglerne i umiddelbar forlængelse af retsplejelovens kapitel 57 om forbud.

Ændringsforslaget indeholder visse tekniske ændringer som følge heraf (omnummerering samt sproglige konsekvensændringer). Henvisningen til bestemmelserne i retsplejelovens første bog, anden bog og tredje bog, første afsnit (§§ 1-336c) i lovforslagets § 5, stk. 1, udgår som overflødig, fordi disse bestemmelsers anvendelse nu vil følge af retsplejelovens systematik.

Der foreslås desuden enkelte andre rent redaktionelle ændringer, navnlig i § 653, stk. 1, som svarer til lovforslagets § 1, stk. 1, og i § 653 c, stk. 1, som svarer til lovforslagets § 4, stk. 1.

Det foreslås endvidere i § 653, stk. 2 (som svarer til lovforslagets § 1, stk. 2), at føje krænkelse af design, herunder EF-design, til opregningen af de krænkelser og overtrædelser, som er omfattet af lovforslaget. Det skyldes, at lov om mønstre pr. 1. oktober 2001 afløses af designloven, jf. lov nr. 1259 af 20. december 2000. I designloven anvendes begrebet »design « i stedet for »mønster«. Loven gælder dog kun for design, der registreres efter lovens ikrafttræden, mens mønsterloven fortsat gælder for mønstre, der er registreret, samt mønsteransøgninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden. Designloven indeholder bl.a. bestemmelser, som tager sigte på ikrafttræden af en forordning om EF-design, som for tiden behandles i Rådet. Forordningen forventes vedtaget i løbet af foråret 2001.

Ændringsforslaget indeholder herudover følgende indholdsmæssige ændringer, som har til formål yderligere at fremhæve og styrke de elementer i lovforslaget, der skal sikre rekvisitus en betryggende retsstilling

1) Det præciseres i § 653, stk. 1 (svarende til lovforslagets § 1, stk. 1), at en bevissikringsundersøgelse kun kan gennemføres på steder, hvor der er grund til at antage, at fogedretten vil kunne finde bevis for krænkelsen eller overtrædelsen og dennes omfang. Er rekvisitus en erhvervsvirksomhed, må det normalt antages, at de relevante genstande og dokumenter m.v. befinder sig på forretningsstedet. Anmoder rekvirenten om, at f.eks. direktørens privatadresse undersøges, må der være en konkret begrundelse for, at bevis for krænkelsen m.v. kan forventes at findes der. Der bør dog tages hensyn til, at rekvirenten ofte ikke vil have mulighed for at vide mere præcist, hvor det relevante materiale opbevares. Det vil normalt være tilstrækkeligt, at rekvirenten angiver en bestemt adresse, og det bør således som udgangspunkt ikke forlanges, at rekvirenten herudover angiver, hvilke bestemte lokaler der ønskes undersøgt.

2) Det præciseres i § 653, stk. 4 (svarende til lovforslagets § 1, stk. 4), at det foreslåede proportionalitetsprincip indebærer, at den bevissikringsundersøgelse, som rekvirenten anmoder om, ikke kan gennemføres, hvis det må antages, at undersøgelsen vil påføre rekvisitus skade eller ulempe, som står i misforhold til rekvirentens interesse i undersøgelsen. Ændringsforslaget indebærer efter Justitsministeriets opfattelse ikke nogen realitetsændring.

3) Det præciseres i § 653 a, stk. 4 (svarende til lovforslagets § 2, stk. 4), at gennemførelsen af en bevissikringsundersøgelse i reglen skal udsættes, hvis rekvisitus ikke forud er blevet underrettet om forretningen, og fogeden på stedet hverken træffer rekvisitus selv eller andre personer over 18 år, som kan varetage dennes interesser. Bestemmelsen svarer til lovforslagets bemærkninger, jf. pkt. 5.9. Det vil således kun helt undtagelsesvis kunne komme på tale at undlade at udsætte undersøgelsen, f.eks. hvis konkrete forhold peger på, at beviser er ved at blive fjernet, eller hvis fogedretten allerede ved henvendelsen på stedet umiddelbart konstaterer åbenbare krænkelser m.v.

4) Det præciseres i § 653 a, stk. 6 (svarende til lovforslagets § 2, stk. 6), at det er den klare hovedregel, at rekvirenten skal stille økonomisk sikkerhed for den skade eller ulempe, som rekvisitus kan blive påført ved bevissikringsundersøgelsen. Fogedretten bør således alene undlade at kræve sikkerhedsstillelse, hvis der er tale om åbenbare krænkelser og beviserne utvivlsomt kan sikres uden skade eller nævneværdig ulempe for rekvisitus.

5) Det foreslås i § 653 a, stk. 7 (svarende til lovforslagets § 2, stk. 7), at rekvirenten i tilfælde, hvor en bevissikringsundersøgelse er gennemført, uden at rekvisitus selv har været til stede, ikke kan få udleveret materiale fra undersøgelsen, før fristen for genoptagelse af forretningen er udløbet. Der er tale om en skærpelse i forhold til lovforslagets bemærkninger (pkt. 5.9), hvor det er forudsat, at fogedretten i almindelighed afventer udløbet af 1-uges-fristen, før materiale udleveres til rekvirenten. Det foreslås endvidere, at rekvirenten i tilfælde, hvor rekvisitus benytter sin ret til at kræve sagen genoptaget, først kan få materiale udleveret, når fogedretten har afgjort sagen på ny.

6) Det præciseres i § 653 b, stk. 3 (svarende til lovforslagets § 3, stk. 3), at rekvirenten alene har ret til at være til stede under en bevissikringsundersøgelse med det formål at yde fogedretten praktisk bistand med nødvendige oplysninger, identifikation af produkter og lignende. Rekvirenten kan således ikke gives tilladelse til aktivt at foretage undersøgelser, og det foreslås, at det skal gælde, uanset om rekvisitus modsætter sig dette eller ej.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen er en konsekvensrettelse til ændringsforslag nr. 2. I konsekvens af reglernes indarbejdelse i retsplejeloven ændres stk. 2 således, at reglerne ikke administrativt kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Reglerne vil i givet fald skulle sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved ændring af henholdsvis den færøske og grønlandske retsplejelov.

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V) Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. marts 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v.

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 12. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder. Endvidere har udvalget den 6. december 2000 afholdt et ekspertmøde om lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Management Råd,

Frits Rose, Græsted, og

professor i procesret Eva Smith, København.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 57 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti kan ikke tilslutte sig lovforslaget. DF mener ikke, lovforslaget er tilfredsstillende, men vil godt tilkendegive, at lovforslaget er blevet forbedret med de stillede ændringsforslag. DF kan bestemt ikke acceptere, at rettigheder, varemærker eller patenter krænkes. Det er heller ikke rimeligt, at når man har brugt store kræfter på at fremstille og patentere kunstværker eller produkter, kan andre risikofrit og uden blusel kopiere de pågældende produkter.

Men om nærværende lovforslag er den rigtige måde at gribe ind på over for krænkelser af disse rettigheder, stiller DF sig ret så tvivlende over for. Man skal jo huske, at eksempelvis ophavsretsloven i forvejen trænger til en grundig revision. Her tænkes eksempelvis på chefredaktør Tøger Seidenfaden, som i 1995 lige pludselig risikerede 1 års fængsel, fordi han offentliggjorde den dagbog, som nuværende fødevareminister Ritt Bjerregaard selv havde forsynet den samlede presse med. Skulle der på det tidspunkt have været tale om bevissikring, skulle myndighederne faktisk være brudt ind i Politikens Hus via fogedretten og have sikret sig ethvert til rådighed stående bevis. Spørgsmålet er derfor, om der ikke også - samtidig med at man ser på, hvilke muligheder der er for at bevissikre i forbindelse med krænkelse af disse rettigheder - skal ses på en nedtrapning af de meget strikse regler på området, når det eksempelvis gælder ophavsret.

DF er også bekymret for de angreb, der ligger i lovforslaget over for boligens grundlovssikrede ukrænkelighed. Her tænkes bl.a. på det forhold, at fogden stadig har mulighed for at gennemføre en undersøgelse, selv om hverken den person, undersøgelsen retter sig imod, eller en repræsentant for vedkommende er til stede.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter

(Bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v.)«

[Ændring af lovforslagets titel]

Til §§ 1-5

2) §§ 1-5 udgår, og i stedet indsættes

Ȥ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 12. september 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 106 af 13. februar 2001, foretages følgende ændring

1. Efter kapitel 57 indsættes i tredje bog, femte afsnit, som nyt kapitel

»Kapitel 57 a

Bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v.