Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Handelsflådens Velfærdsråd
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og notat, fra erhvervsministeren
2
Henvendelse fra Handelsflådens Velfærdsråd om materiale til brug ved foretræde den 18. januar 2001
3
Udkast til lov om ændring af lov om Handelsflådens Velfærdsråd
4
Spm. 1 om SID's høringssvar, til erhvervsministeren
Spm. 2 om, hvordan Norge og de øvrige EU-lande sikrer tv-betjening af deres søfarende, og hvordan dette finansieres, til erhvervsministeren
5
Spm. 3 om ændringsforslag, der udskyder lovforslagets ikrafttrædelsesdato, til erhvervsministeren
6
Spm. 4 om den ordning omkring finansiering af Handelsflådens Velfærdsråd, som er fastsat i loven, til erhvervsministeren
Spm. 5, om ministeren har søgt at tilvejebringe en forhandlingsløsning mellem de berørte parter, til erhvervsministeren
Spm. 6 om, hvorledes ministeren agter at forholde sig til opsigelsesvarslerne i de med DR og TV2 indgåede kontrakter om kopiering af programmer, til erhvervsministeren
Spm. 7 om en vurdering af, hvornår teknologien gør det muligt for skibe uden for dansk farvand at nedtage signaler fra danske kanaler, til erhvervsministeren
7
Svar på spm. 3 om ændringsforslag, der udskyder lovforslagets ikrafttrædelsesdato, fra erhvervsministeren
8
Udkast til betænkning
9
Svar på spm. 1 om SID's høringssvar, fra erhvervsministeren
Foreløbigt svar på spm. 2 om, hvordan Norge og de øvrige EU-lande sikrer tv-betjening af deres søfarende, og hvordan dette finansieres, fra erhvervsministeren
10
Svar på spm. 4 om den ordning omkring finansiering af Handelsflådens Velfærdsråd, som er fastsat i loven, fra erhvervsministeren
Svar på spm. 5, om ministeren har søgt at tilvejebringe en forhandlingsløsning mellem de berørte parter, fra erhvervsministeren
Svar på spm. 6 om, hvorledes ministeren agter at forholde sig til opsigelsesvarslerne i de med DR og TV2 indgåede kontrakter om kopiering af programmer, fra erhvervsministeren
Svar på spm. 7 om en vurdering af, hvornår teknologien gør det muligt for skibe uden for dansk farvand at nedtage signaler fra danske kanaler, fra erhvervsministeren
11
Spm. 8 om, hvornår Søfartsstyrelsen har opsagt aftalerne med DR, TV2 og Copydan, til erhvervsministeren
12
2. udkast til betænkning
13
Svar på spm. 8 om, hvornår Søfartsstyrelsen har opsagt aftalerne med DR, TV2 og Copydan, fra erhvervsministeren
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. februar 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Handelsflådens Velfærdsråd
(Bortfald af statens finansiering af tv-betjeningen af søfarende)
[af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)]
Ændringsforslag
Der er af erhvervsministeren stillet et ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2000 og var til 1. behandling den 18. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Handelsflådens Velfærdsråd.
Deputationer
Handelsflådens Velfærdsråd har mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, KF, CD, RV, EL og Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti ønsker, at de søfarendes trivsel om bord på skibe fortsat skal øges.
Et af elementerne heri er, at de fortsat har mulighed for at modtage dansk producerede nyheds- og kulturformidlingsprogrammer. En afvikling af tv-betjeningen strider mod formålet om at formindske afstanden mellem de søfarende, hjemlandet og familien.
De søfarende betaler i forvejen licens i Danmark for en ydelse, som de, hvis lovforslaget vedtages, ikke kan gøre brug af.
En afskaffelse af tv-betjeningen skærper ikke de unges ønske om en beskæftigelse om bord på et skib. De tekniske muligheder for at modtage danske tv-udsendelser er ikke til stede på nuværende tidspunkt.
Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte en vedtagelse af loven.
Et tredje mindretal i udvalget (KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)
Til § 2
1) Datoen »den 1. februar 2001« ændres til: »den 1. maj 2001«.
[Ændring af ikrafttrædelsestidspunktet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ikrafttrædelsesdatoen ændres fra den 1. februar 2001 til den 1. maj 2001.
Sonja Mikkelsen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Grete Schødts (S) Jeppe Kofod (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (UP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Enhedslisten (EL)
5
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Frihed 2000 (FRI)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
Det Radikale Venstre (RV)
7
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne