Betænkning over Forslag til lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag omdelt på L 126 i FOU
Bilagsnr.
Titel
1
Åbning for spørgsmål
2
Udkast til betænkning over L 126
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 1. februar 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
[af forsvarsministeren (Hans Hækkerup)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. november 2000 og var til 1. behandling den 8. december 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget lægger vægt på, at lovforslaget indeholder en række fornuftige initiativer, som bl.a. udspringer af beretningen »Fremtidens Forsvar«, der blev udgivet af Forsvarskommissionen i 1998. Således støtter Dansk Folkeparti i store træk den foretagne modernisering af lovgrundlaget for det danske forsvar. Dansk Folkeparti finder dog anledning til at fremhæve to forhold, der kan give anledning til bekymring. Det ene forhold vedrører det aktuelle trusselsbillede, som både fremhæves i beretningen fra Forsvarskommissionen samt i bemærkningerne til lovforslaget. Det fremgår således bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at der på nuværende tidspunkt ikke kan identificeres nogen direkte militær trussel mod dansk territorium. Efter Dansk Folkepartis vurdering skal man altid være forsigtig med at udstede den slags garantier. Det andet forhold vedrører den omstændighed, at der med lovforslaget tilsyneladende er et skred i gang hen imod, at det danske forsvar i stigende omfang skal anvendes til internationale opgaver langt fra Danmarks grænser. Ifølge Dansk Folkeparti er der tale om opgaver, der ikke tjener det egentlige formål med at forsvare Danmarks territorium og dermed tillige territorialrelateret forsvar i NATO-regi. Med dette skred i opgaveprioriteringen accepteres det i stigende grad, at dansk nationalt forsvar til stadighed udhules, samtidig med at ressourcerne bruges uden for landets grænser. Dansk Folkeparti vil dog ikke udelukke, at der i visse situationer kan blive brug for, at Danmark engagerer sig i sådanne aktioner. Imidlertid vil Dansk Folkeparti gerne advare imod, at internationale aktioner fremover bliver hovedopgaven for det danske forsvar.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Frihed 2000 og Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Svend Erik Larsen (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Villy Søvndal (SF) Arne Melchior (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Søren Søndergaard (EL) Svend Aage Jensby (V) Ellen Kristensen (V) Erik Jacobsen (V) Anders Mølgaard Jensen (V) Helge Adam Møller (KF) fmd. Kaj Ikast (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Enhedslisten (EL)
5
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Frihed 2000 (FRI)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
3
Det Radikale Venstre (RV)
7
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne