Legislator Case Law & Legislation
200014L00271 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 68 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 68

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Spm. 1 om, hvem der er omfattet af lovforslaget, til trafikministeren

3

Ændringsforslag fra trafikministeren

4

Lukning af spørgsmål

5

Spm. 2 om godkendelse som jernbaneselskab, til trafikministeren

6

Spørgsmålsoversigt - udsendt 21/11-2000

7

Svar på spm. 1 om, hvem der er omfattet af lovforslaget, fra trafikministeren

8

Spm. 3 om, hvem der forventes at betale for de gebyrer, der nævnes i den foreslåede nye affattelse af § 6, stk. 2, til trafikministeren

Spm. 4 om letbaner anlagt i medfør af lov om Øresund m.v., til trafikministeren

Spm. 5 om, i hvor høj grad ministeransvaret vil kunne udstrækkes til både jernbanevirksomhederne og jernbaneinfrastrukturforvalterne, til trafikministeren

Spm. 6 om at sikre en tilstrækkelig sikkerhed m.v. på industrispor, til trafikministeren

9

Frist for bidrag til betænkning

10

Svar på spm. 2 om godkendelse som jernbaneselskab, fra trafikministeren

11

Udkast til betænkning

12

Svar på spm. 3 om, hvem der forventes at betale for de gebyrer, der nævnes i den foreslåede nye affattelse af § 6, stk. 2, fra trafikministeren

13

Svar på spm. 5 om, i hvor høj grad ministeransvaret vil kunne udstrækkes til både jernbanevirksomhederne og jernbaneinfrastrukturforvalterne, fra trafikministeren

14

Svar på spm. 6 om at sikre en tilstrækkelig sikkerhed m.v. på industrispor, fra trafikministeren

15

Spørgsmålsoversigt - udsendt 28/11-2000

16

Ændringsforslag fra trafikministeren

17

Svar på spm. 4 om letbaner anlagt i medfør af lov om Øresund m.v., fra trafikministeren

18

2. udkast til betænkning

19

Ny frist for afgivelse af betænkningsbidrag

20

3. udkast til betænkning

21

Talepapir fra Frederiksværkbanen og Gribskovbanen udleveret i forbindelse med mødet den 7. december 2000

22

Spm. 7 om kommentar til talepapir fra Frederiksværkbanen og Grib-

skovbanen, til trafikministeren

23

Spm. 8 om offentlighedslovens regler og DSB-lovene, til trafikministeren

24

Svar på spm. 7 om kommentar til talepapir fra Frederiksværkbanen og Gribskovbanen, fra trafikministeren

Svar på spm. 8 om offentlighedslovens regler og DSB-lovene, fra trafikministeren

25

Ændringsforslag fra trafikministeren

Betænkning over lovforslag 2000 68 Valid

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. januar 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v.

(Jernbaneinfrastrukturforvaltning m.v.)

[af trafikministeren (Jacob Buksti)]

Ændringsforslag

Trafikministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2000 og var til 1. behandling den 15. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD og Mogens Andreasen (UP)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. En del af flertallet (V, KF, CD og Mogens Andreasen (UP)) vil stemme hverken for eller imod de af trafikministeren stillede ændringsforslag. En anden del af flertallet (DF) vil stemme for de af trafikministeren stillede ændringsforslag. DF finder i øvrigt, at lovforslaget er udtryk for en række følgevirkninger af L 67, som DF heller ikke kunne støtte. DF skal i den forbindelse henvise til sine bemærkninger i betænkningen over L 67, jf. L 67 bilag 34.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af trafikministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Kristeligt Folkeparti, Frihed 2000 og Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid afspejler et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af trafikministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, DF og RV)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt ophævelse af lov om anlæg af

mergelbaner m.v. og lov om Banestyrelsen m.v.

(Infrastrukturforvaltning m.v.)«

[Lovteknisk ændring]

Til § 1

2) I den under nr. 14 foreslåede § 8 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Banestyrelsen kan forsyne jernbanevirksomhederne med kørestrøm efter nærmere regler, der fastsættes af trafikministeren. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Banestyrelsens elforsyningsaktiviteter.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Banestyrelsens levering af kørestrøm til jernbanevirksomheder]

3) Nr. 19 affattes således

»19. I § 21, stk. 2, ændres to steder »jernbanevirksomhedens« til: »virksomhedens«, og »§§ 19, 20 og 21, stk. 1« ændres til: »§19, stk. 2, § 20 og § 21, stk. 1«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 2

4) I stk. 1 ændres »1. januar« til: »15. februar«.

[Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

I titlen indsættes henvisninger til de love, der foreslås ophævet, ligesom undertitlen omformuleres.

Til nr. 2

Som led i Banestyrelsens forvaltning af statens jernbanenet leverer Banestyrelsen kørestrøm til jernbanevirksomhederne. Nærmere regler herom er fastsat i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 879 af 4. december 1999 om baneafgifter og miljøtilskud til godstransport på jernbane.

Med virkning fra juni 1998 opnåede Banestyrelsen status som eldistributionsvirksomhed i henhold til den da gældende elforsyningslov og dermed adgang til direkte indkøb af elektricitet. Den 1. januar 2000 trådte den nye elforsyningslov i kraft. Den nye elforsyningslovs bestemmelser er primært ikke møntet på Banestyrelsens eldistributionsvirksomhed, og det vil det være vanskeligt for Banestyrelsen at leve op til elforsyningslovens krav om, at eldistributionsaktiviteter skal adskilles i en netvirksomhed, en forsyningspligtig virksomhed samt en elindkøbsvirksomhed eller et handelsselskab.

Efter anmodning fra Trafikministeriet har Miljø- og Energiministeriet meddelt Banestyrelsen dispensation fra elforsyningslovens bestemmelser om opdeling og udskillelse af elvirksomheden for en periode på 12 måneder med udløb juni 2001. En sådan dispensation var forudsat i bemærkningerne til forslaget til elforsyningslov, og det foreslås, at rammerne for Banestyrelsens muligheder for at handle med og distribuere elektricitet fastlægges gennem den lovgivning, som administreres af Trafikministeriet.

Ændringsforslaget bemyndiger trafikministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser for Banestyrelsens eldistributionsvirksomhed, hvor elforsyningslovens konkurrencebetragtninger haves for øje. Ændringsforslaget medfører endvidere, at Banestyrelsens aktiviteter inden for elforsyning generelt undtages fra elforsyningslovens bestemmelser.

Den foreslåede ændring svarer til den ordning, der nu eksisterer i kraft af dispensationen fra elforsyningsloven. Da der således er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning, har ændringsforslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.

Til nr. 3

I lovens § 21, stk. 2, præciseres paragrafhenvisningen.

Til nr. 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. februar 2001.

Poul Andersen (S) nfmd. Holger Graversen (S) Søren Hansen (S) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Arne Melchior (CD) fmd. Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Svend Heiselberg (V) Kristian Jensen (V) Svend Erik Hovmand (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Mogens Andreasen (UP)

Kristeligt Folkeparti, Frihed 2000 og Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

3

Demokratisk Folkeparti

1

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →