Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 54

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse fra Revisionsaktieselskabet

2

Henvendelse fra Sygeforsikringen danmark

3

Henvendelse fra Danmarks Apotekerforening

4

Henvendelse fra Ældre Sagen

5

Henvendelse fra Inger Bach Hansen, Skælskør

6

Høringssvar

7

Henvendelse fra Sygeforsikringen danmark

8

Henvendelse fra Hanstholm Kommune

9

Spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Revisionsaktieselskabet, til socialministeren

10

Spm. 2 om ministerkommentar til henvendelse fra Sygeforsikringen danmark, til socialministeren

11

Spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Danmarks Apotekerforening, til socialministeren

12

Spm. 4 om ministerkommetar til henvendelse fra Ældre Sagen, til socialministeren

13

Spm. 5 om ministerkommentar til henvendelse fra Inger Bach Hansen, Skælskør, til socialministeren

14

Spm. 6 om ministerkommentar til henvendelse fra Sygeforsikringen danmark, til socialministeren

15

Spm. 7 om ministerkommentar til henvendelse fra Hanstholm Kommune, til socialministeren

16

Meddelelse om tidsplan vedrørende lovforslaget

17

Henvendelse fra Ældre Sagen

18

Spm. 8 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, til socialministeren

19

Høringssvar fra Sundhedsministeriet

20

Spm. 9 om dækning af udgifter for handicappede, til socialministeren

Spm. 10 om vurdering af rimelige og nødvendige udgifter ved tildeling af personlige tillæg til pensionister, til socialministeren

Spm. 11 om maksimumbeløb ved beregning af tilskud til varmetillæg, til socialministeren

21

Ændringsforslag

22

Svar på spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Revisionsaktieselskabet, fra socialministeren

Svar på spm. 2 om ministerkommentar til henvendelse fra Sygeforsikringen danmark, fra socialministeren

Svar på spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Danmarks Apotekerforening, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om ministerkommentar til henvendelse fra Inger Bach Hansen, Skælskør, fra socialministeren

Svar på spm. 6 om ministerkommentar til henvendelse fra Sygeforsikringen danmark, fra socialministeren

Svar på spm. 7 om ministerkommentar til henvendelse fra Hanstholm Kommune, fra socialministeren

23

Høringssvar

24

Svar på spm. 8 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, fra socialministeren

Svar på spm. 9 om dækning af udgifter for handicappede, fra socialministeren

Svar på spm. 10 om vurdering af rimelige og nødvendige udgifter ved tildeling af personlige tillæg til pensionister, fra socialministeren

Svar på spm. 11 om maksimumbeløb ved beregning af tilskud til varmetillæg, fra socialministeren

25

Spm. 12 om kompensation for varmeudgifter/overgangsregler, til socialministeren

Spm. 13 om eksempler på kompensation til pensionister, til socialministeren

Spm. 14 om ulighed ved beregningen af varmetillæg/faste og variable udgifter, til socialministeren

Spm. 15 om forholdet mellem reglerne om boligydelse og beregning af varmetillæg, til socialministeren

§ 02

I lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, som ændret ved § 1 i lov nr. 128 af 25. februar 1998, foretages følgende ændring

1. I § 1, stk. 1, ændres »§ 17, stk. 2« til: »§ 17, stk. 1«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1-7 og 9

Almindelige bemærkninger

Efter fremsættelsen af dette lovforslag er der indkommet en række høringssvar, som giver anledning til forskellige præciseringer. Nogle af disse præciseringer vedrører de almindelige bemærkninger, som de fremgår af det oprindelige lovforslag, mens andre har givet anledning til egentlige ændringsforslag, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, må helbredstillægget efter systemet i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (senest offentliggjort i EF-Tidende af 30. 1. 1997, nr. L 28) karakteriseres som en naturalydelse ved sygdom.

Efter forordningens regler kan helbredstillægget derfor gives til dækning af egenbetaling ved sygesikringsydelser i Danmark til alle pensionister, der bor eller opholder sig i Danmark, og som modtager en dansk pension og/eller en pension fra et land, hvor forordning 1408/71 finder anvendelse.

Naturalydelser ved sygdom eksporteres ikke på tilsvarende måde som en kontantydelse, og der er således ikke behov for at søge helbredstillægget optaget i bilag II a til forordningen, hvilket fejlagtigt var anført i lovforslagets bemærkninger.

Det bemærkes, at der efter sygesikringslovens § 15 a kan ydes tilskud til visse tjenesteydelser efter loven, som leveres i et andet EU-/EØS-land. Pensionister, som bor i Danmark, men modtager behandling i et andet EU-/EØS-land, kan således få helbredstillæg, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter sygesikringslovens § 15 a, hvilket gælder visse ydelser til tandbehandling, fysioterapi og kiropraktik. Der gives ikke tilskud til medicin indkøbt i et andet land efter sygesikringslovens § 15 a.

Endvidere fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at helbredstillægget er en subsidiær ydelse, der delvis dækker pensionistens egen udgift til sygesikringsydelser efter tilskud via anden lovgivning og efter tilskud fra f.eks. Sygeforsikringen danmark.

Baggrunden herfor er, at der er tale om en social ydelse, som er målrettet de pensionister, der har et reelt behov for økonomisk hjælp til dækning af de pågældende udgifter. Hvis pensionisten i forvejen modtager hel eller delvis dækning af en udgift, er der således ikke behov for at dække (hele) udgiften med helbredstillæg.

Dette svarer til de gældende regler vedrørende personlige tillæg, som også ydes subsidiært.

Samtidig er det helt afgørende, at helbredstillægget kan beregnes og fratrækkes i forbindelse med, at pensionisten skal afholde den konkrete udgift. Det er derfor besluttet, at administrationen skal tilrettelægges således, at helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til andre kendte tilskud på tidspunktet for den faktiske betaling. Hvis det ved betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud (konkrete beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der foretages fradrag herfor, inden helbredstillægget beregnes.

Vedrørende køb af medicin på apoteket betyder det, at helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til tilskud fra den offentlige sygesikring. Der tages ikke hensyn til, om der efterfølgende ydes tilskud fra Sygeforsikringen danmark, da pensionisten ikke kender de aktuelle tilskud på tidspunktet for betalingen.

Dernæst skal det præciseres, at den foreslåede formuegrænse på 50.100 kr. i samlet likvid formue gælder for alle pensionister, der er gift eller samlevende. Da der er tale om en ny ydelse, som er målrettet mod de økonomisk dårligst stillede pensionister, omfatter reglerne (om opgørelse af en samlet likvid formue for ægtefæller/samlevende) alle pensionister, uanset hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan pensionen beregnes.

Samlevende blev ligestillet med ægtefæller i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Dette har følgende konsekvenser i relation til helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden den 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent uafhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt efter den 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent afhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold, og samleverens formue indgår i formueopgørelsen.

Omkring selve helbredstillæggets dækning har der vist sig behov for at præcisere, at tillægget er en ydelse til dækning af pensionistens egne helbredsrelaterede udgifter. Selv om sygesikringen yder tilskud til briller til børn under 16 år og begravelseshjælp i forbindelse med dødsfald, kan der således ikke ydes helbredstillæg til disse ydelser.

Endelig foreslås det, at merudgifterne, der er forbundet med lovforslagets forbedringer for pensionister, ikke skal have betydning for størrelsen af de fremtidige overførsler fra Den Sociale Pensionsfond til Socialministeriet.

Om baggrunden for ændringsforslagene kan i øvrigt henvises til besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet af Folketingets Socialudvalg i forbindelse med udvalgsarbejdet vedrørende lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag

Ad nr. 1

Ændringsforslaget har til hensigt at præcisere, at kommunerne i forbindelse med tildeling af personlige tillæg skal foretage en konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Ad nr. 2

Efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring modtager personer, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) tilskud fra den offentlige sygesikring med det samme beløb, som ville skulle afholdes for en person, der er omfattet af sikringsform 1 (gruppe 1-sikret). Sygesikringen yder således det samme beløb i tilskud til behandling ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor, uanset hvilken sikringsform den pågældende person har valgt.

For gruppe 1-sikrede er den samlede pris for den tilskudsberettigede behandling fastlagt ved overenskomst med sygesikringen. Dette gælder ikke for gruppe 2-sikrede, hvor der er fri honorarfastsættelse.

Det foreslås derfor, at helbredstillægget til dækning af disse udgifter for gruppe 2-sikrede skal udbetales med samme beløb, som der ville blive udbetalt, hvis pågældende var gruppe 1-sikret. Dette er i overensstemmelse med, at der efter lovforslagets § 17 a ikke kan ydes tilskud til gruppe 2-sikredes eventuelle egenbetaling for lægehjælp. Pensionisten kan ved at vælge at være sikret i gruppe 1 undgå denne egenbetaling.

Ad nr. 3 og 4

Ændringsforslagene har til hensigt at præcisere, hvilke erstatninger der skal ses bort fra i forbindelse med opgørelsen af likvid formue.

Erstatninger, der udbetales for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, indgår ikke ved formueopgørelsen. For personer, der via anden bekendtgørelse eller lovgivning omfattes af reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade - og derved opnår ret til udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade - indgår denne erstatning således ikke ved formueopgørelsen. Der er således ikke behov for at undtage de bekendtgørelser m.v., der giver ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Dette gælder for bekendtgørelse nr. 545 af 29. juni 1995 om, i hvilket omfang personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Tilsvarende gælder det for bekendtgørelse nr. 416 af 3. juni 1999 om undervisning, aktivering og beskæftigelse m.v. af personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven, at en person med opholdstilladelse efter Kosovonødloven under visse betingelser er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Der er således mulighed for, at en person med opholdstilladelse efter Kosovonødloven kan få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Kosovonødloven og den i medfør af denne udstedte bekendtgørelse om undervisning, aktivering og beskæftigelse m.v. af personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven blev ophævet ved lov nr. 427 af 31. maj 2000 om ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien og lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af Kosovonødloven).

Det fremgår imidlertid af § 4, stk. 1, i lov om ophævelse af Kosovonødloven, at Kosovo-nødloven og de i medfør af denne udstedte forskrifter fortsat finder anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Kosovonødloven og de i medfør af denne udstedte forskrifter finder således fortsat anvendelse på et antal personer, der muligvis på et senere tidspunkt når deres opholdstilladelse efter Kosovo-nødloven ophører meddeles opholdstilladelse her i landet på et andet grundlag.

Der kan således opstå tilfælde, hvor en person, der er meddelt opholdstilladelse efter Kosovo-nødloven, kan få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Endvidere kan en asylansøger efter bekendtgørelse nr. 550 af 26. juni 1999 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.v. under visse betingelser være omfattet af reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Opnår asylansøgeren efterfølgende opholdstilladelse i Danmark, vil den pågældende kunne være omfattet af lov om social pension, herunder reglerne om opgørelse af formue, jf. den foreslåede § 17 c, stk. 1.

Ad nr. 5 og 6

Efter lovforslaget skal formuen opgøres ved ansøgningen om helbredstillæg og herefter årligt pr. 1. januar. Visse dele af formuen opgøres på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne.

Da der kan være indtrådt væsentlige ændringer i formueforholdene i forhold til de skatteoplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne, foreslås det, at formueopgørelsen både ved ansøgning og ved den årlige opgørelse baseres på pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue, hvis sådanne ændringer er indtrådt. Ved væsentlige ændringer i formuen forstås, at ændringen vil have betydning for udbetalingen af helbredstillæg, dvs. at den samlede formue har ændret sig til over eller under formuegrænsen i forhold til de senest indberettede oplysninger.

Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at pensionister efter § 41 i lov om social pension har pligt til at oplyse om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen herunder helbredstillægget.

Ad nr. 7

Efter lovforslaget opgøres formuen årligt pr. 1. januar bl.a. på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om kontant beholdning og andre værdipapirer.

Da det kan forekomme uhensigtsmæssigt, at kommunerne hvert år skal indhente disse oplysninger fra alle pensionister, foreslås det, at kommunen ved den årlige opgørelse af denne del af formuen skal lægge de senest modtagne oplysninger til grund.

Da pensionisten, som nævnt under bemærkningerne til nr. 5 og 6, har pligt til at oplyse om forandringer, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, vil pensionisten skulle oplyse kommunen om ændringer i kontant beholdning og andre værdipapirer.

Hvis kommunen på tidspunktet for den årlige opgørelse ikke har modtaget nye oplysninger fra pensionisten om disse formueelementer, kan de oplysninger, der blev lagt til grund ved den seneste årlige beregning af helbredstillægget, fortsat lægges til grund.

Ad nr. 9

Som følge af lovforslaget foreslås der konsekvensrettelser i lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters bolig.

Den foreslåede ændring af skattefrihedsbestemmelsen i ligningslovens § 7, litra i, er en konsekvens af omlægningen af de personlige tillæg til pensionister.

Den foreslåede ændring af lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters bolig er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 17 i lov om social pension.

Til nr. 8

Ændringsforslaget medfører, at den kompensation, der gives for fastfrysning af personfradraget, tilkommer alle folkepensionsmodtagere og ikke kun den gruppe, der modtager pensionstillæg. Ved at kompensere over pensionens grundbeløb bliver alle folkepensionister tilgodeset. Det forekommer ikke rimeligt, at man forringer den økonomiske situation for alle folkepensionsmodtagere ved en fastfrysning af personfradraget og herefter kun kompenserer en udvalgt del af pensionisterne.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S) Frederik Nørgaard (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V) Pia Christmas-Møller (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. november 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love

(Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser)

[af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-7 og 9. Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 8.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2000 og var til 1. behandling den 31. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i tre møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Danmarks Apotekerforening,

Inger Bach Hansen,

Hanstholm Kommune,

Revisionsaktieselskabet, på vegne af en række nordjyske kommuner,

Sygeforsikringen danmark og

Ældre Sagen

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslag til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslaget stillet af KF.

Et andet mindretal i udvalget (V og KF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af KF stillede ændringsforslag, men vil stemme hverken for eller imod de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Dette mindretal bemærker, at de stærkt stigende oliepriser har skabt problemer for mange ikke mindst for pensionisterne. Derfor er Venstre og Det Konservative Folkeparti enige i lovens intentioner om forbedring af varmetillægget. Partierne er også enige i den større ensartethed omkring udbetaling af helbredstillægget, som den faste formuegrænse sikrer. Når Venstre og Det Konservative Folkeparti undlader at stemme for lovforslaget, skyldes det den foreslåede finansiering, hvor man fastfryser personfradraget for personer over 18 år. Herved rammer forligspartierne en lang række mennesker med små indkomster, hvilket er urimeligt set i lyset af de store ekstraindtægter, staten opnår på grund af de afgiftsmæssige virkninger af olieprisstigningerne. Venstre og Det Konservative Folkeparti er ligeledes stærkt utilfredse med, at forligspartierne kun vil kompensere en del af pensionisterne for de ekstra udgifter.

Et tredje mindretal i udvalget (DF og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti finder det positivt, at varmetilskuddet reguleres for energiprisstigningerne for de økonomisk dårligst stillede pensionister, men at der bør ske en afklaring, således at der bliver en ensartet kommunal administration af de varmetilskud, der udbetales til de varmeforbrugere, hvis regning er opdelt i faste og variable udgifter. Ud over de reguleringer af varmetillæg, der ligger i lovforslaget, frygter Dansk Folkeparti, at mange andre grupper af pensionister ikke bliver fuldt kompenseret for energiprisstigningerne. Det ville være helt naturligt at sammenkæde refusionen af prisstigningen med det meget store merprovenu, som staten modtager ved produktionen af olie og gas i Nordsøen.

Dansk Folkeparti er tilfreds med, at det nye helbredstillæg medfører objektive og ensartede kriterier for dækning af egenudgifterne til visse sygesikringsydelser og dermed et retskrav på ydelserne. Men for de personlige tillæg, herunder tilskud til anskaffelse og udskiftning osv., er det stadig det kommunale skøn, der er gældende. Dansk Folkeparti mener, som anført af Ældre Sagen i høringssvaret, at lovens virkninger skal vurderes efter et år, således at det kan klarlægges, om det faste helbredstillæg får negative virkninger på den kommunale administration af de personlige tillæg. Alt i alt finder Dansk Folkeparti lovforslaget positivt, men mener stadig, at der er store økonomiske problemer for folkepensionisterne, der endnu ikke er rettet op på.

Et fjerde mindretal i udvalget (CD) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har ikke medvirket til finanslovsforliget for 2001 på det sociale område.

Frihed 2000 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, CD, RV, EL og KRF)

1) Nr. 3 affattes således

»3. § 17, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.««

[Præcisering personlige tillæg tildeles efter en individuel vurdering]

2) I den under nr. 6 foreslåede § 17 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Helbredstillæg til gruppe 2-sikrede]

3) I det under nr. 6 foreslåede § 17 c, stk. 1, nr. 3, ændres »lov om forsikring mod følger af arbejdsskader,« til: »lov om sikring mod følger af arbejdsskade,«.

[Korrektion]

4) I det under nr. 6 foreslåede § 17 c, stk. 1, udgår nr. 10.

[Præcisering erstatningen er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade]

5) I det under nr. 10 foreslåede § 29 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.«

[Opgørelse af aktuel formue ved ansøgning]

6) I det under nr. 13 foreslåede § 39 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.«

[Årlig opgørelse af aktuel formue]

7) I det under nr. 13 foreslåede § 39 a, stk. 2, ændres »opgøres ligeledes hver 1. januar på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger« til: »opgøres hver 1. januar på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever «.

[Årlig opgørelse sker på grundlag af de senest modtagne oplysninger]

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V, DF, CD og KRF)

8) Nr. 14 affattes således

»14. I § 49, stk. 1, nr. 1, ændres »48.024 kr.« til: »48.744 kr.««

[Kompensation for fastfrysning af bundfradrag gives til alle folkepensionsmodtagere]

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, CD, RV, EL og KRF)

Nye paragraffer

9) Efter § 4 indsættes som nye paragraffer

Ȥ 01

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændring

1. I § 7, litra i, ændres »personlige tillæg« til: »personlige tillæg og helbredstillæg«.

[Helbredstillæg omfattes af skattefrihedsbestemmelsen]