Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven

Bilag 1

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om en teknisk gennemgang af det samlede regelgrundlag på pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren

2

Meddelelse om udvalgsmøde den 15. november 2000 om teknisk gennemgang af det samlede regelgrundlag på pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, ved Skatteministeriet, evt. bistået af Økonomiministeriet.

3

Henvendelse fra Finansrådet

4

Henvendelse fra InvesteringsForeningsRådet

5

Henvendelse fra Forsikring & Pension

6

Svar på spm. 1 om en teknisk gennemgang af det samlede regelgrundlag på pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, fra skatteministeren

7

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra InvesteringsForeningsRådet

8

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

9

Spm. 2 om oversigtsnotat over høringssvarenes indhold, til skatteministeren

10

Spm. 3 om oversigt over afkastet af pensionssektorens beholdninger af aktier og obligationer set over en årrække, til skatteministeren

11

Materiale udleveret af Skatteministeriet på mødet den 15. november 2000 om teknisk gennemgang af pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51

12

Spm. 4 om ministerens orientering af udvalget vedrørende overvejelserne om afhjælpning af den ulige konkurrencesituation for danske akkumulerende investeringsforeninger, til skatteministeren

Spm. 5 om ministerens orientering af udvalget vedrørende overvejelser om afhjælpning af problemerne vedrørende indeksobligationer, til skatteministeren

Spm. 6 om ministerens orientering af udvalget vedrørende overvejelser om ændrede beskatningsregler for fåmandsforeninger og bevisudstedende investeringsforeninger, til skatteministeren

13

Spm. 7 om det samlede merprovenu for 1999 og 2000, hvis 15/15-satsen havde været indført allerede i 1999, til skatteministeren

Spm. 8 om omfanget af individuelle ordningers investeringer i aktier, til skatteministeren

14

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Finansrådet

15

Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

16

Spm. 9 om ministerens kommentar til uddrag af en henvendelse om den foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven, til skatteministeren

Spm. 10, om ministeren vil udarbejde ændringsforslag, der sikrer fradragsret for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde kapitalindkomst, til skatteministeren

17

Spm. 11 om detaljeret gennemgang af forventede merindtægter/-udgifter ved lovforslagets vedtagelse, til skatteministeren

Spm. 12 om størrelsen af pensionssektorens beholdninger de seneste 10 år, til skatteministeren

Spm. 13 om redegørelse for, hvor stor en del af stigningen i pensionssektorens beholdninger der skyldes værdistigninger på værdipapirer, til skatteministeren

18

Spm. 14 om provenuvirkninger ved antagelse om, at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, til skatteministeren

Spm. 15 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om, at udviklingen i afkast på aktier/obligationer svarer til udviklingen de seneste 5 år, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, til skatteministeren

Spm. 16 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om, at kursudviklingen på aktier/obligationer svarer til de sidste 5 års udvikling, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, til skatteministeren

Spm. 17 om udviklingen i aktieafkast de seneste 10 år, til skatteministeren

19

Spm. 18, om ministeren er indstillet på at løse konkurrenceproblemet for arbejdsmarkedspensionsordninger, der indgår som en del af et selskab med delt ejerskab, til skatteministeren

Spm. 19, om ministeren er indstillet på at løse dobbeltbeskatningsproblemet for datterselskabsaktiviteter, hvor datterselskabet ikke selv er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, til skatteministeren

20

Henvendelse fra PFA Pension

21

Spm. 20 om, hvorledes saldo for realisationsgevinster fra tiden under realrenteafgiften afgiftsmæssigt skal opløses og bliver afgiftsbelagt, til skatteministeren

Spm. 21, om der er nogen del af realiserede gevinster under realrenteafgiften, der først skal medregnes fra år 2001 m.v., til skatteministeren

Spm. 22 om, hvor stor en del af afkastet der vil være fritaget for beskatning som følge af, at opsparing før 1983 er fritaget for afgift, samt spørgsmål om friholdelsesbrøkens størrelse, til skatteministeren

22

Materiale modtaget af PFA Pension under foretrædet

23

Henvendelse fra Lærernes Pension

24

Henvendelse fra Hagen, Hans, civilingeniør, Roskilde

25

Udkast til betænkning

26

Svar på spm. 9 om ministerens kommentar til uddrag af en henvendelse om den foreslåede § 5 a i pensionsafkastbeskatningsloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 10, om ministeren vil udarbejde ændringsforslag, der sikrer fradragsret for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde kapitalindkomst, fra skatteministeren

27

Svar på spm. 4 om ministerens orientering af udvalget vedrørende overvejelserne om afhjælpning af den ulige konkurrencesituation for danske akkumulerende investeringsforeninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om ministerens orientering af udvalget vedrørende overvejelser om afhjælpning af problemerne vedrørende indeksobligationer, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om ministerens orientering af udvalget vedrørende overvejelser om ændrede beskatningsregler for bevisudstedende investeringsforeninger, fra skatteministeren

28

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

29

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Forsikring & Pension

30

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

31

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Hagen, Hans, civilingeniør, Roskilde

32

Svar på spm. 2 om oversigtsnotat over høringssvarenes indhold, fra skatteministeren

33

Svar på spm. 3 om oversigt over afkastet af pensionssektorens beholdninger af aktier og obligationer set over en årrække, fra skatteministeren

34

Svar på spm. 20 om, hvorledes saldo for realisationsgevinster fra tiden under realrenteafgiften afgiftsmæssigt skal opløses og bliver afgiftsbelagt, fra skatteministeren

35

Svar på spm. 14 om provenuvirkninger ved antagelse om, at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om, at udviklingen i afkast på aktier/obligationer svarer til udviklingen de seneste 5 år, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om provenuvirkning for 5 år ved antagelse om, at kursudviklingen på aktier/obligationer svarer til de sidste 5 års udvikling, og at aktiebeholdningen udgør 55 pct. af pensionssektorens formue, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om udviklingen i aktieafkast de seneste 10 år, fra skatteministeren

36

Svar på spm. 7 om det samlede merprovenu for 1999 og 2000, hvis 15/15-satsen havde været indført allerede i 1999, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om omfanget af individuelle ordningers investering i aktier, fra skatteministeren

37

Svar på spm. 11 om detaljeret gennemgang af forventede merindtægter/-udgifter ved lovforslagets vedtagelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om størrelsen af pensionssektorens beholdninger de seneste 10 år, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om redegørelse for, hvor stor en del af stigningen i pensionssektorens beholdninger der skyldes værdistigninger på værdipapirer, fra skatteministeren

38

2. udkast til betænkning

39

Henvendelse fra InvesteringsForeningsRådet

40

Spm. 23 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende udenlandske akkumulerende investeringsforeninger, til skatteministeren

41

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Lærernes Pension

42

Svar på spm. 18, om ministeren er indstillet på at løse konkurrenceproblemet for arbejdsmarkedspensionsordninger, der indgår som en del af et selskab med delt ejerskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 19, om ministeren er indstillet på at løse dobbeltbeskatningsproblemet for datterselskabsaktiviteter, hvor datterselskabet ikke selv er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, fra skatteministeren

43

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra PFA Pension

44

Svar på spm. 23 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende udenlandske akkumulerende investeringsforeninger, fra skatteministeren

45

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra InvesteringsForeningsRådet

46

Kopi af økonomiministerens svar på spm. 2 (L 77) til Erhvervsudvalget om kommentar til henvendelsen af 15. november 2000 fra Teknisk Landsforbund, fra økonomiministeren

47

Spm. 24 om fornyet kommentar til henvendelse fra Lærernes Pension, til skatteministeren

48

Spm. 25, om ministeren vil give tilsagn om at se på en forbedring af forholdene for danske investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, til skatteministeren

49

Svar på spm. 25, om ministeren vil give tilsagn om at se på en forbedring af forholdene for danske investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, fra skatteministeren

50

Tilbagetaget omdelt som bilag 46

Tilbagetaget omdelt som bilag 41

51

Svar på spm. 24 om fornyet kommentar til henvendelse fra Lærernes Pension, fra skatteministeren

52

Tilbagetaget

Bilag 2

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra CD.

Spørgsmål 25

Vil ministeren give tilsagn om, at han i 2001 vil se på mulighederne for en forbedring af forholdene for de danske udloddende investeringsforeninger, herunder en ændring af udlodningsforpligtelsen i ligningslovens § 16 C, med sigte på at opnå bedre ligestilling mellem danske og udenlandske investeringsforeninger.

Svar

Som tidligere nævnt - senest i min kommentar til InvesteringsForeningsRådets henvendelse af 5. december 2000 (L 71 - bilag 45) - har jeg endnu ikke taget stilling til den endelige udformning af aktieavancebeskatningsforslagene. Da beskatningsreglerne for de udloddende investeringsforeninger, herunder reglen i ligningslovens § 16 C, hænger tæt sammen med aktieavancebeskatningsreglerne, vil der naturligvis i forbindelse med lovforslagene blive taget stilling til, hvordan evt. ændringer i aktieavancebeskatningen bør påvirke de udloddende investeringsforeninger.

Beskatningsreglerne for de udloddende investeringsforeninger er fastlagt således, at der i videst muligt omfang er neutralitet, hvad enten investeringen sker direkte eller gennem en investeringsforening. Jeg mener stadig, at dette bør være den helt overordnede målsætning. Jeg kan i øvrigt henvise til, at i relation til beskatningen af de danske investorer er de udenlandske udloddende investeringsforeninger tilsvarende undergivet udlodningsforpligtelsen i ligningslovens § 16 C.

I øvrigt mener jeg ikke, at man i forbindelse med nærværende lovforslag, der udelukkende berører beskatningen af pensionafkast, bør lægge sig fast på, hvordan de fremtidige generelle regler for de udloddende investeringsforeninger bør være.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2000 og var til 1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder. Et af udvalgets møder var en teknisk gennemgang af pensionsafkastbeskatningsområdet, herunder L 71 og L 51, ved Skatteministeriet bistået af Økonomiministeriet.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget har været behandlet sammen med de af økonomiministeren fremsatte forslag til lov om innovationsforeninger (lovforslag nr. L 76) og forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber m.v.) (lovforslag nr. L 77).

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring & Pension,

Hagen, Hans, civilingeniør, Roskilde,

InvesteringsForeningsRådet,

Lærernes Pension og

PFA Pension.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Finansrådet,

Forsikring & Pension,

InvesteringsForeningsRådet,

Lærernes Pension og

PFA Pension.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF, DF og FRI) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. V og KF vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. DF vil stemme imod det under nr. 7 stillede ændringsforslag og for de øvrige ændringsforslag. FRI vil stemme imod de under nr. 3, 4, 5, 7, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag og for de øvrige ændringsforslag.

Mindretallet er ikke enig med regeringen i, at den foreslåede omlægning af beskatningen af pensionsafkast sker på provenuneutral basis, men er af den opfattelse, at omlægningen til fælles sats vil medføre et væsentligt stigende provenu fra pensionsopsparerne. Det er mindretallets opfattelse, at lovforslagets provenuforudsætninger ikke er realistiske og dermed fører til et misvisende provenubillede. Således er det mindretallets vurdering, at der må forventes en stigning i pensionssektorens andel af aktiebeholdninger, hvilket også bestyrkes af, at aktieloftet foreslås hævet fra 50 pct. til 70 pct. i det af økonomiministeren fremsatte lovforslag nr. L 77. Som det fremgår af skatteministerens svar på spørgsmål 14, jf. L 71 bilag 35, vil en forudsætning om, at aktiebeholdningen stiger til 55 pct., medføre væsentlige provenugevinster. I årene 2001-2005 er på dette grundlag således skønnet et årligt merprovenu på mellem 1,9 og 2,7 mia. kr. og på lang sigt 3,8 mia. kr. Mindretallet finder også, at der må sættes spørgsmålstegn ved forudsætningerne om aktieafkastets størrelse. Mindretallet har særlig noteret sig, at skatteministeren i sit svar på spørgsmål 11, der indeholder en specificeret oversigt over provenuvirkningen af de enkelte elementer i lovforslaget, oplyser, at »Omlægningen til fælles sats indebærer bruttobevægelser i størrelsesordenen op mod 12 mia. kr. årligt, hvilket understreger den betydelige usikkerhed, der er knyttet til provenuvurderingen«, jf. L 71 bilag 37. Skatteministerens eget udsagn underbygger således mindretallets bekymring for de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget. Mindretallet finder på denne baggrund heller ikke, at lovforslaget vil løse rentegarantiproblemet. Uden en reel lempelse af den samlede pensionsbeskatning vil der stadig være risiko for garantiproblemer i en situation med lav rente og faldende aktiekurser på grund af en strammere beskatning i forhold til realrenteafgiften.

Mindretallet finder det principielt positivt, at der i lovforslaget foreslås skattefritagelse af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber med det formål at sidestille de pågældende selskaber med tværgående pensionskasser, der allerede i dag er skattefritaget. Mindretallet finder dog, at det er uheldigt, at den foreslåede afgrænsning af, hvilke selskaber der skal være skattefritagne, tilsyneladende skaber forskelsbehandling og konkurrenceforvridning i forhold til andre arbejdsmarkedsrelaterede selskaber, som ikke falder ind under den foreslåede afgrænsning, f.eks. hvor arbejdsmarkedspensionsordningerne ligger i selskaber med delt ejerskab. Mindretallet vil derfor opfordre skatteministeren til at arbejde for, at der hurtigst muligt findes en løsning, der generelt sikrer skattemæssig ligestilling for arbejdsmarkedspensionsordninger.

En del af mindretallet (V og KF) har bemærket, at en række af de af skatteministeren stillede ændringsforslag er en imødekommelse af ønsker til lempelser og præciseringer fremsat af forskellige organisationer m.v., men Venstre og Det Konservative Folkeparti vil med henvisning til sin modstand mod den foreslåede omlægning af pensionsafkastbeskatningen undlade at stemme til de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (CD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. CD vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne finder det principielt positivt, at skatteministeren har stillet ændringsforslag til lovforslaget med det sigte, at danske akkumulerende investeringsforeninger ikke skal stilles ringere end udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger. Centrum-Demokraterne finder imidlertid, at den foreslåede ordning er så administrativ besværlig, at den ikke reelt løser konkurrenceproblemet for de danske investeringsforeninger. For de danske investeringsforeninger, der er udloddende, vil den foreslåede ordning bl.a. kræve, at der skal foretages en spaltning af de eksisterende afdelinger i to separate afdelinger. Dette kan for det første ikke altid lade sig gøre og vil i øvrigt indebære store transaktionsomkostninger og væsentlige administrative belastninger for investeringsforeningerne. Centrum-Demokraterne havde gerne set, at skatteministeren havde givet tilsagn om i det nye år i forbindelse med ændringerne af aktieavancebeskatningsloven at løse konkurrenceproblemet for de danske investeringsforeninger ved en ændring af udlodningsforpligtelsen i ligningsreglerne § 16 C. Centrum-Demokraterne beklager, at skatteministeren ikke har ønsket at give et sådant tilsagn, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 25, der er optrykt som bilag til betænkningen. Det er Centrum-Demokraternes opfattelse, at dette er nødvendigt for at skabe reel ligestilling mellem danske og udenlandske investeringsforeninger.

Et fjerde mindretal (KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 7 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 3, 4, 5, 9, 10, 11 og 12 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de øvrige ændringsforslag.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, RV, EL, KRF og FRI)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove

(Omlægning af beskatningen af pensionsafkast)«.

[Ændring af lovforslagets titel]

Til § 1

2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2 affattes stk. 1, nr. 3, således

»3) gevinst eller tab på de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og tab opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det indkomstår, hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 ikke overstiger parikurs, og tillægges et beløb svarende til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,«.

[Tydeliggørelse af reglerne for beskatning af gevinst og tab på indeksobligationer]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, RV og EL)

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2 ændres i stk. 1, nr. 12, »jf. dog stk. 3, nr. 7-10, og« til: » jf. dog stk. 3, nr. 7-10,«.

[Konsekvensændring]

4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2 ændres i stk. 1, nr. 13, »afhændelse heraf.« til: » afhændelse heraf og«.

[Konsekvensændring]

5) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2 indsættes efter stk. 1, nr. 13

»14) skatterefusion, som et livsforsikringsselskab modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.«

[Skattepligt af skatterefusion fjernelse af utilsigtet skattebesparelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, RV, EL, KRF og FRI)

6) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 2 affattes stk. 3, nr. 2, således

»2) et beløb pr. investeringsbevis opgjort som den forholdsmæssige andel af renter og indekstillæg af investeringsforeningens indeksobligationer, som er nævnt i nr. 1, opgjort efter lagerprincippet samt den forholdsmæssige andel af fradrag og tillæg i forbindelse med udtrækning af indeksobligationer, som er nævnt i nr. 1, jf. § 2 stk. 1, nr. 3,«.

[Justering af regler for opgørelse af skattefri del af afkast af investeringsforening med indeksobligationer]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL)

7) I den under nr. 5 foreslåede § 5 a indsættes i stk. 2 efter 1. pkt. som nye punktummer

»Har en innovationsforening ved udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte midler i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger, kan der for dette indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter 1. og 5. pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes i indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006 henholdsvis 2007, dog, såfremt fradrag foretages første gang for indkomståret 2002, til indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt. ligeledes anvendelse.«

[Begrænsning af fradrag for indskud i innovationsforeninger]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, RV, EL, KRF og FRI)

8) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 13, stk. 2, affattes 2. pkt. således

»Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse.«

[Udvidelse af afskrivningsadgang for »anden virksomhed«]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, RV og EL)

9) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 14, stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »jf. selskabsskattelovens § 31«: » , jf. dog stk. 2«.

[Konsekvensændring]

10) Nr. 14 affattes således

»14. § 14, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf. selskabsskattelovens § 31, med et selskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som den forholdsmæssige andel af summen af livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst.««

[Opgørelse af skattepligtig indkomst for sambeskattede livsforsikringsselskaber fjernelse af utilsigtet skattebesparelse]

11) Nr. 15 affattes således

»15. I § 14, stk. 3, ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1«.«

[Konsekvensændring]

12) Nr. 16 affattes således

»16. § 14, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages sideløbende med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16. Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.««

[Konsekvensændring]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, DF, RV, EL, KRF og FRI)

13) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 19 affattes stk. 2, 1. pkt., således

»For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, bortset fra skat af afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.«

[Justering af fradrag for udenlandsk skat klasse III-livsforsikringer]

Ny paragraf

14) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4. september 2000, som senest ændret ved § 36 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 2 e indsættes som ny paragraf

»§ 2 f. Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7, medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, (lagerprincippet). I øvrigt finder bestemmelserne i §§ 2-8 og 11 ikke anvendelse.««

[Aktieavancebeskatning af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

Nye paragraffer

15) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

Ȥ 02

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, som ændret ved § 36 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, 4.-6. pkt.«

[Udlevering fra en ratepensionsordning af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

2. I § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes som 5. pkt.

»Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, må alene kunne udleveres fra ordningen med henblik på salg til den udstedende forening til medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller til medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.««

[Udlevering fra en kapitalpensionsordning af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

16) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

Ȥ 03

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f og 4«.

[Beskatning hos fysisk person af aktieavance på investeringsbevis i investeringsforening, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

2. I § 4, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Det samme gælder udlodninger, fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 f, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 2 f.««

[Beskatning hos næringsdrivende fysisk person af aktieavance på investeringsbevis i investeringsforening, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, jf. ændringsforslag nr. 17]

Til § 3

17) Før nr. 1 indsættes som nye numre

»01. § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændres »omfattes dog af nr. 6,« til: »omfattes af nr. 6.«

[Konsekvensændring]

02. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, indsættes efter »nr. 6,«, der bliver »nr. 6.«

»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges. Det er en betingelse, at investeringsbeviserne i henhold til vedtægterne skal være forsynet med en klausul om, at den udstedende forening alene må sælge disse til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds, og at medlemmet alene må sælge disse til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds og til den udstedende forening,««.

[Beskatning af akkumulerende investeringsforening, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige]

18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»03. I § 3 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

»Stk. 9. Et selskab kan vælge at overgå til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvori der foretages sådanne vedtægtsændringer, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved indkomstårets begyndelse. Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne. ««

[Arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringselskab overgang til skattefrihed før betingelserne herfor er opfyldte]

19) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»04. I § 3 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

»Stk. 10. For et aktieselskab som nævnt i § 1, stk. 1, hvis kapital fuldt ud ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.s vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. En flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab. Ejes det i 1. pkt. omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden. Ejes det i 1. pkt. omhandlede aktieselskab fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. 2. pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne.««

[Beskatning af ejendom i ejendomsselskab, der fuldt ud ejes af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde]

20) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»05. I § 13, stk. 12, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»Ved undtagelse fra beskatning efter § 3 kan et forsikringsselskab fradrage et negativt sumbeløb efter 1. pkt. ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Tilsvarende skal overskydende beløb efter 2. pkt. medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Udviser den skattepligtige indkomst efter fradrag af et negativt sumbeløb som nævnt i 3. pkt. underskud, kan den del af underskuddet, der kan henføres til fradrag for et negativt sumbeløb, ikke udnyttes i sambeskattede selskaber. Skatteværdien af underskuddet beregnet med den i § 17, stk. 1, nævnte procent udbetales i stedet kontant til selskabet. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt.««

[Justering af regler om fradragsbegrænsning ophørsbeskatning ved overgang til skattefrihed]

Til § 4

21) Stk. 6 affattes således

»Stk. 6. Indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den skattepligtige ejer den 1. september 2000, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til handelsværdien den 1. september 2000. Indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, som den skattepligtige har anskaffet i perioden fra og med den 1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000, anses ved beskatningen for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, for anskaffet ved begyndelsen af indkomståret 2001 til den faktiske anskaffelseskurs ganget med 1,97921. Gevinst eller tab ved afståelse af indeksobligationer som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, i perioden fra og med den 1. september 2000 til og med udgangen af indkomståret 2000 medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomståret 2001 efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Uanset bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, finder pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, anvendelse. Som anskaffelsessum anvendes handelsværdien den 1. september 2000 henholdsvis den senere faktiske anskaffelseskurs ganget med 1,97921.«

[Justering af ikrafttrædelsesbestemmelse for skattepligt af gevinst og tab på indeksobligationer udstedt før 1999, jf. ændringsforslag nr. 2]

22) Stk. 8 affattes således

»Stk. 8. § 3, nr. 1 og 03, har virkning fra og med den 1. januar 2001.«

[Ikrafttrædelsesbestemmelse for lovforslagets § 3, nr. 03, jf. ændringsforslag nr. 18]

23) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke

»Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel 4 i fusionsskatteloven, bortset fra bestemmelserne i § 15 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved en opdeling, der foretages i indkomståret 2001, af en i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet udloddende investeringsforening i en i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet akkumulerende investeringsforening og en i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattet udloddende investeringsforening. Det er en betingelse, at samtlige aktivposter og samtlige gældsposter fordeles mellem de to nye investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af andele i de to foreninger. Er fordeling af en aktivpost eller en gældspost på den i 2. pkt. anførte måde ikke mulig, kan skatteministeren tillade en anden fordeling.«

[Bestemmelse om skattefri opdeling af udloddende investeringsforening i akkumulerende investeringsforening, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, og udloddende investeringsforening]

24) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke

»Stk. 10. § 3, nr. 05, har virkning fra og med indkomståret 2000.«

[Ikrafttrædelsebestemmelse for lovforslagets § 3, nr. 05, jf. ændringsforslag nr. 20]

Bemærkninger

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om indførelse af pensionsafkastskattepligt af selskabsskatterefusion og forslaget om ændrede regler for beregning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14 i tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet med et pensionsafkastskattepligtigt datterselskab, har til formål at forhindre, at livsforsikringsselskaber kan opnå en utilsigtet pensionsafkastskattebesparelse. Dermed fastholdes pensionsafkastskatten på det niveau, der tilsigtes med den fælles sats på 15 pct.

Forslaget om at indføre mulighed for at oprette særlige akkumulerende investeringsforeninger, der ikke beskattes af passiv kapitalanbringelse, har til formål at sikre, at danske akkumulerende investeringsforeninger ikke stilles ringere skattemæssigt end udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger. Forslaget indebærer således, at danske akkumulerende foreninger fortsat vil kunne virke i relation til danske pensionsopsparere. Den foreslåede mulighed for skattefri opdeling af eksisterende udloddende foreninger efter særlige regler indebærer i sammenhæng hermed, at en sådan forening får mulighed for at opdele sig i en akkumulerende forening, der henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, og en udloddende, der henvender sig til andre investorer. Der er ikke nogen egentlig provenuvirkning af disse elementer.

Det foreslås at lade livsforsikringsselskaber og pensionskasser beskatte af fast ejendom, der ejes gennem ejendomsdatterselskaber på samme måde, som hvis ejendommene havde været ejet direkte. Derved vil disse pensionsafkastskattepligtige få mulighed for at opnå de ikke-skattemæssige fordele, der er forbundet med indirekte eje frem for direkte eje, uden at der samtidig finder selskabsbeskatning sted af ejendomsafkastet. Omkostningerne forbundet med selskabsbeskatningen vil afhænge af de nærmere omstændigheder, idet dog den umiddelbare omkostning begrænser sig til selskabsskat af det løbende afkast, mens der først ville ske selskabsbeskatning af ejendomsavancer ved salg af ejendommene.

Særligt for pensionskasserne vil selv en beskeden løbende belastning med selskabsskat - under de foreslåede regler med fælles sats og uden credit for selskabsskat - kunne medføre, at det vælges at eje ejendommene direkte, således at der gives afkald på fordelene forbundet med indirekte eje.

For livforsikringsselskaberne vil de selskabsskattemæssige konsekvenser af indirekte eje frem for direkte eje være mere begrænsede som følge af muligheden for sambeskatning mellem livsforsikringsselskabet og fuldt ejede ejendomsdatterselskaber, der sikrer selskabsskattemæssig neutralitet mellem direkte og indirekte eje af ejendomme.

Forslaget har således størst betydning for pensionskasserne og sikrer dermed en højere grad af ligestilling mellem disse og livsforsikringsselskaberne. Dette gælder også i relation til eksisterende ejendomsselskaber, hvor livsforsikringsselskaberne under gældende selskabsskatteregler ville kunne indfusionere sådanne selskaber skattefrit, mens pensionskasserne måtte bære ophørsselskabsbeskatning af ejendomsselskabet. Efter forslaget kan der for alle selskaber, der i øvrigt opfylder betingelserne, ske overgang til de foreslåede regler uden ophørsbeskatning.

Forslaget er således en betydelig lempelse, der dels giver mulighed for en hensigtsmæssig ejerstruktur i relation til ejendomme og dels giver ligestilling mellem pensionskasser og livsforsikringsselskaber i relation til eje af fast ejendom. Der er dog ikke provenumæssige konsekvenser heraf set i forhold til, hvad der tilsigtes med lovforslaget.

De foreslåede ændringer vedrørende reglerne om fradragsbegrænsning for livsforsikringsselskaber sikrer, at beskatningen ved selskabers ophør eller overgang til skattefrihed foretages korrekt, således at f.eks. dobbelt selskabsbeskatning af aktie- og ejendomsavancer m.v. undgås. Ændringen er særlig aktuel for de selskaber, der vælger at være arbejdsmarkedsrelaterede i 2001 og dermed skal ophørsbeskattes i år. Med forslaget gives således afkald på et utilsigtet merprovenu i forbindelse med ophørsbeskatning m.v.

For arbejdsmarkedsrelaterede selskaber sikres endvidere gennem forslaget vedrørende tidspunktet for vedtagelsen af den fornødne vedtægtsændring, at der ikke skal afholdes ekstraordinær generalforsamling 1. januar 2001 for at opnå selskabsskattefrihed i 2001. Hermed spares noget administrativt besvær for selskaber, der ønsker at blive selskabsskattefritaget med virkning fra og med 2001.

Den foreslåede begrænsning af det særlige fradrag for indskud i innovationsforeninger vil indebære en beskeden reduktion af lovforslagets årlige mindreprovenu på 0,1 mia. kr. årligt i årene 2001 -2005. Virkningen er dog afhængig af, i hvilket omfang disse foreninger får problemer med at placere en tilstrækkelig del af deres formue i mindre, innovative virksomheder.

Den foreslåede udvidelse af afskrivningsadgangen for erhvervsmæssige aktiver i relation til opgørelse af pensionsafkastindkomsten, der indebærer afskrivningsadgang for f.eks. visse immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, skønnes at indebære et provenutab af begrænset størrelse.

Forslaget om, at udenlandsk skat af afkast af værdipapirer, der opspares i opsparingsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, undtages fra fordelingen af udenlandske skatter på henholdsvis PAL-skatten og selskabsskatten, vil sikre, at fradraget for udenlandsk skat opgøres korrekt i relation til Unit-Link produkter. Dette har ikke provenumæssige konsekveser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ændringsforslagene har ikke administrative konsekvenser.

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslagene om ændringer i aktieavancebeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og personskatteloven.

Til nr. 2

Ændringsforslaget tydeliggør, at beskatningen af gevinster og tab på indeksobligationerne opgøres ved kreditor indeksfaktoren pr. 1. september 2000, dvs. 197,921. Tilsvarende opgøres fradrag og tillæg ved udtrækning ved samme indeksfaktor. Kursen pr. 1. september er kursen »alle handler« kl. 17.

Det vil sige, at allerede før skattereglerne træder i kraft, er tillægget/fradraget ved udtrækning kendt for hver enkelt fondskode som forskellen til pari opgjort ved kreditor indeksfaktoren pr. 1. september 2000. Ethvert kurstab og enhver kursgevinst opgøres ligeledes ved kreditor indeksfaktoren pr. 1. september 2000. I et skatteregnskab er det således på et vilkårligt tidspunkt kun nødvendigt herudover at kende den faktiske kursændring.

Eksempel: En pensionsopsparer med en indeksobligation

Betragt en pensionsopsparer, som ejer en indeksobligation 2045 med pålydende rente 2,5 pct. Indeksobligationen havde indgangskurs 99 pr. 1. september 2000, hvor indeksfaktoren var 197,921. På et vilkårligt tidspunkt, eksempelvis i 2005, kan vedkommende føre regnskab med afkast og pensionsafkastbeskatning (PAL-skat) som nedenfor.

Indeksobligation 2045 2,5 pct., pålydende værdi 100

Markedsudvikling

Kurs

Indeksfaktor

1.1.2005 (primo)

94

231,71

31.12.2005 (ultimo)

94,5

238,66

Afkastart

Formel

Afkast

Rente

pålydende

2,50

Udtrækningsgevinst (antager én udtrækning primo af 1/40)

udtrækningsandel * pålydende værdi * indeksfaktor primo / 100

5,79

Afkast før PAL-skat

8,29

PAL-regnskab

PAL-kursgevinst ved udtrækning opgjort ved indeksfaktor 1. sept. 2000

udtrækningsandel * (parikurs - kurs primo) * indeksfaktor 197,921 / 100

0,30

PAL-fradrag ved udtrækning

udtrækningsandel * (parikurs - indgangskurs) * indeksfaktor 197,921 / 100

0,05

PAL-kursgevinst af restbeholdning

(1 udtrækningsandel) * (kurs ultimo - kurs primo) * indeksfaktor 197,921 / 100

0,96

PAL-skat

15 pct. af (PAL-kursgevinster - PAL-fradrag)

0,18

Afkast efter PAL-skat

8,11

Isoleret set medfører ordningen et lidt lavere efter-skat- end før-skat-afkast i 2005. Hertil kommer imidlertid rentegevinsten ved at have trukket det initiale kursfald (i forbindelse med PAL-omlægningen) fra i PAL-opgørelsen 2001. Samlet betyder det en skattefordel ved indeksordningen i forhold til uændret skattefritagelse.

Til nr. 3 og 4

Ændringsforslagene er konsekvenser af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 5

Ændringsforslaget går ud på at gøre skatterefusion, som et livsforsikringsselskab modtager for overførsel af underskud til et sambeskattet selskab, skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ændringsforslaget tilsigter at lukke af for utilsigtede muligheder for skattebesparelser, som et livsforsikringsselskab kan opnå ved at flytte afkast til et datterselskab, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

Skattebesparelsen kan opnås på forskellig måde. Den kan f.eks. opnås ved sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 med datterselskabet og anvendelse af sambeskatningsvilkår 2.5.2. i sambeskatningscirkulæret (TS-cirkulære 1999-46), det vil sige fuld fordeling af selskabsskatten med refusion mellem selskaberne.

Værditilvæksten i datterselskabet beskattes hos livsforsikringsselskabet med 15 pct. pensionsafkastskat. Værditilvæksten reduceres, såfremt der sker betaling fra datterselskabet til livsforsikringsselskabet for anvendelsen af livsforsikringsselskabets skattemæssige underskud.

Derimod er denne betaling til livsforsikringsselskabet for anvendelsen af selskabsskattepligtigt underskud efter de gældende regler ikke skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, idet der ikke umiddelbart er tale om formueafkast.

Skematisk eksempel

Situation 1

Et livsforsikringsselskab har en obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr. Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.

Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr., hensættes til de forsikrede via en forøgelse af livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Den selskabsskattepligtige indkomst er herefter 0.

Samlet betales der skat med 15 mio. kr., der udelukkende er pensionsafkastskat.

Situation 2

Livsforsikringsselskabet kan alternativt oprette et datterselskab, hvori obligationsporteføljen bliver anbragt som eneste aktiv.

Datterselskabet vil isoleret set få en skattepligtig indkomst på 100 mio. kr., hvoraf der skal betales 30 pct. eller 30 mio. kr. i selskabsskat.

Livsforsikringsselskabet skal betale 15 pct. pensionsafkastskat af værditilvæksten på datterselskabsaktierne. Pensionsafkastskatten er fradragsberettiget efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Der suppleres op med en forøgelse af livsforsikringshensættelserne, således at den skattepligtige indkomst bliver -100 mio. kr.

Ved sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 bliver sambeskatningsindkomsten -100 mio. kr. (moder) + 100 mio. kr. (datter) eller 0.

Såfremt sambeskatningsvilkår 2.5.2. vælges, skal det selskab, der har opnået en skattebesparelse, refundere det andet selskab et beløb svarende til skatten af det overførte overskud. Denne overførsel har ikke betydning for den selskabsskattepligtige indkomst i selskaberne.

Dette medfører ved en skattesats på 30 pct., at datterselskabet i eksemplet overfører 30 mio. kr. til livsforsikringsselskabet.

Dette betyder, at værditilvæksten i datterselskabet bliver 100 mio. kr. - 30 mio. kr. eller 70 mio. kr.

Datterselskabsaktierne vil derfor kun stige 70 mio. kr., og livsforsikringsselskabet vil derfor kun skulle betale pensionsafkastskat med 15 pct. af 70 mio. kr. eller 10,5 mio. kr.

Refusionen til livsforsikringsmoderselskabet på 30 mio. kr. for anvendelsen af det skattemæssige underskud er efter de gældende regler ikke pensionsafkastskattepligtig. Der opnås derfor en besparelse i pensionsafkastskat på 15 mio. kr. - 10,5 mio. kr. eller 4,5 mio. kr.

Efter forslaget skal livsforsikringsselskabet medregne den modtagne refusion ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten. Dette indebærer, at livsforsikringsselskabet kommer til at betale pensionsafkastskat med 15 pct. af refusionen på 30 mio. kr. eller 4,5 mio. kr., således at den samlede pensionafkastskat bliver på 10,5 mio. kr. + 4,5 mio. kr. eller 15 mio. kr.

Ændringsforslaget indebærer således en neutralisering af den utilsigtede skattefordel.

Skattebesparelsen kan også opnås ved, at livsforsikringsselskabet sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 med et ikke-pensionsafkastskattepligtigt koncernmoderselskab. Herved opnås, at koncernmoderselskabets selskabsskat betales af datterselskabet.

Værditilvæksten i datterselskabet beskattes hos livsforsikringsselskabet med 15 pct. pensionsafkastskat. Værditilvæksten reduceres af selskabsskatten.

Hvis sambeskatningsvilkår 2.5.2. i sambeskatningscirkulæret (TS-cirkulære 1999-46), det vil sige fuld fordeling af selskabsskatten med refusion mellem selskaberne, anvendes, betaler koncernmoderselskabet livsforsikringsselskabet for anvendelsen af det selskabsskattemæssige underskud. Denne betaling er efter de gældende regler ikke skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Skematisk eksempel

Situation 1

Et livsforsikringsselskab har en obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr. Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.

Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr., hensættes til de forsikrede via en forøgelse af livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst er herefter 0.

Livsforsikringsselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et ikke-pensionsafkastskattepligtigt koncernmoderselskab, der har en selskabsskattepligtig indkomst på 100 mio. kr.

Sambeskatningsindkomsten bliver 100 mio. kr. + 0 eller 100 mio. kr., hvoraf der betales selskabsskat med 30 pct. eller 30 mio. kr.

Samlet betales der skat med 45 mio. kr., bestående af 15 mio. kr. pensionsafkastskat hos livsforsikringsselskabet og 30 mio. kr. selskabsskat hos koncernmoderselskabet.

Situation 2

Livsforsikringsmoderselskabet kan alternativt oprette et datterselskab, hvori obligationsporteføljen bliver anbragt som eneste aktiv.

Datterselskabet, der ikke sambeskattes med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31, får en skattepligtig indkomst på 100 mio. kr., hvoraf der skal betales 30 pct. eller 30 mio. kr. i skat.

Livsforsikringsselskabet skal betale pensionsafkastskat af værditilvæksten i datterselskabet på 100 mio. kr. - 30 mio. kr. eller 70 mio. kr. Pensionsafkastskatten udgør 15 pct. af 70 mio. kr. eller 10,5 mio. kr.

Den resterende del af afkastet hensættes til de forsikrede, og der suppleres op med en forøgelse af livsforsikringshensættelserne, således at den skattepligtige indkomst bliver -100 mio. kr.

Livsforsikringsselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et ikke-pensionsafkastskattepligtigt koncernmoderselskab, der har en selskabsskattepligtig indkomst på 100 mio. kr.

Sambeskatningsindkomsten bliver -100 mio. kr. (livsforsikringsselskabet) + 100 mio. kr. (koncernmoderselskabet) eller 0.

Samlet betales der skat med 40,5 mio. kr., bestående af 10,5 mio. kr. pensionsafkastskat i livsforsikringsselskabet af værditilvæksten i datterselskabet og 30 mio. kr. selskabsskat i datterselskabet.

Skattebesparelsen på koncernniveau bliver en besparelse i pensionsafkastskat på 15 mio. kr. - 10,5 mio. kr. eller 4,5 mio. kr. Besparelsen fremkommer ved, at koncernmoderselskabets selskabsskat er flyttet fra koncernmoderselskabet og ned i livsforsikringsselskabets datterselskab. Derved formindskes værditilvæksten i datterselskabet med 30 pct. af 100 mio. kr. eller 30 mio. kr. Pensionsafkastskatten heraf udgør 15 pct. af 30 mio. kr. eller 4,5 mio. kr.

Efter forslaget skal livsforsikringsselskabet medregne den modtagne refusion ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten. Dette indebærer, at livsforsikringsselskabet kommer til at betale pensionsakastskat med 15 pct. af refusionen på 30 mio. kr. eller 4,5 mio. kr., således at den samlede pensionafkastskat blive på 10,5 mio. kr. + 4,5 mio. kr. eller 15 mio. kr.

Ændringsforslaget indebærer således også i denne situation en neutralisering af den utilsigtede skattefordel.

Til nr. 6

Som udgangspunkt beskattes udbytter, gevinster og tab på investeringsbeviser, herunder investeringsbeviser i investeringsforeninger med indeksobligationer. For at sikre, at ejere af investeringsbeviser i investeringsforeninger med indeksobligationer udstedt før 1. januar 1999 friholdes for pensionsafkastskat af renter og indekstillæg, bestemmes det, at der i skattegrundlaget kan fratrækkes et beløb svarende til den del af foreningens afkast, der hidrører fra renter og indeksering af indeksobligationer udstedt før 1. januar 1999. Desuden korrigeres der for det særlige fradrag/tillæg, som udløses ved udtrækning af disse indeksobligationer.

Investeringsforeningen må derfor opgøre andelen af indeksobligationernes afkast, som hidrører fra renter og indeksering, samt fradrag/tillæg ved udtrækning, på linje med en pensionsafkastskattepligtig ejer af en gammel indeksobligation.

Eksempel: En investeringsforening

Betragt en investeringsforening, som har udstedt investeringsbeviser, hvis kurs svarer netop til dens indre værdi. Antag, at kursen (den indre værdi) følger netop handelsværdien af en indeksobligation 2045 med pålydende rente 2,5 pct. Man kan forestille sig, at investeringsforeningen kun har indeksobligationer i denne serie, og at hvert bevis svarer til en indeksobligation med pålydende værdi 100.

Indeksobligationen havde indgangskurs 99 pr. 1. september 2000, hvor kreditor indeksfaktoren var 197,921. På et vilkårligt tidspunkt, eksempelvis i 2005, kan investeringsforeningen føre regnskab med afkast og pensionsafkastbeskatning (PAL-skat) som nedenfor.

Indeksobligation 2045 2,5 pct. pålydende værdi 100

Markedsudvikling

Kurs

Indeksfaktor

Handelsværdi

1.1.2005 (primo)

94

231,71

217,81

31.12.2005 (ultimo)

94,5

238,66

225,53

PAL-regnskab

Formel

Afkast

(1)

Renter

pålydende rente

2,50

(2)

Indeksering af ikke-udtrukket andel (antager én udtrækning primo af 1/40)

(1 - udtrækningsandel) * handelsværdi primo * (indeksfaktor ultimo / indeksfaktor primo - 1)

6,37

(3)

Indeksering af kursgevinst ved udtrækning

Udtrækningsandel * (parikurs - kurs primo) * (indeksfaktor primo - indeksfaktor 197,921) / 100

0,05

(4)

Indeksering af ikke-udtrukket kursgevinst

(1-udtrækningsandel) * (kurs ultimo - kurs primo)* (indeksfaktor ultimo indeksfaktor 197,921) / 100

0,20

(5)

PAL-fradrag ved udtrækning

udtrækningsandel * (parikurs - indgangskurs) * indeksfaktor 197,921 / 100

0,05

Beløb, som ikke medregnes

9,17

Anm.: Udtrækning er her forudsat at ske én gang primo året.

For at finde beløbet, som ikke skal medregnes i skattegrundlaget, beregnes (1) renterne, (2) - (4) indekstillæggene samt (5) fradraget ved udtrækning. I (2) beregnes værdien af indekseringen af primobeholdningen. I (3) og (4) korrigeres for, at kursgevinsterne dels i forbindelse med udtrækning, dels på restbeholdningen ikke skal beskattes af indeksering efter 1. september 2000. Således »renses « afkastet af investeringsbeviset for ikke-skattepligtigt afkast. Beløbet, som ikke skal medregnes, er knyttet til beviset og indgår i opgørelsen af gevinster og tab på beviset hos den, der ejer beviset ved årets udgang.

Når investeringsforeninger anskaffer indeksobligationer i løbet af året, skal der i PAL-regnskabet anvendes anskaffelseskursen og kreditor indeksfaktoren på anskaffelsestidspunktet i stedet for kurs og indeksfaktor primo.

En pensionsafkastpligtig, som har ejet et bevis i en sådan forening hele året, vil derfor opgøre skatteregnskabet således

PAL-regnskab

Formel

Afkast

Skattepligtigt afkast

Udlodning

Antager, at renterne og gevinsten ved udtrækning udloddes

8,29

Gevinst og tab på investeringsbevis

Ændring i handelsværdi fratrukket udtrækningsandel, dvs. 39/40 * handelsværdi ultimo handelsværdi primo

2,09

Beløb, som ikke medregnes

Som beregnet ovenfor

9,17

PAL-grundlag

8,29 + 2,09 - 9,17

1,21

PAL-skat

0,18

Realiseret afkast efter PAL-skat

8,29 - 0,18

8,11

Det bemærkes, at det realiserede afkast af investeringsbeviset svarer nøjagtig til det realiserede afkast af en indeksobligation ejet direkte af en pensionsopsparer, jf. eksemplet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Det samme gælder ændringen i handelsværdien, når der tages højde for udtrækningen af indeksobligationen, idet ændringen i handelsværdien (i eksemplet i bemærkningerne til nr. 2) er (100 - 2,5) * kurs ultimo/100 * indeksfaktor ultimo/100 - 100 * kurs primo/100 * indeksfaktor primo/100 = 2,09.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer i visse tilfælde en begrænsning af fradraget for indskud i innovationsforeninger.

En innovationsforening skal ifølge kapitel 8 i lov om innovationsforeninger fortrinsvis investere sin formue som unoterede kapitalandele i aktieselskaber og anpartsselskaber. En forening kan tillige yde lån til de selskaber, hvori den besidder unoterede kapitalandele. Endvidere kan foreningen investere sin formue i noterede aktier udstedt af selskaber med en aktiekapital på under 100 mio. kr. Højst 10 pct. af formuen kan investeres i kapitalandele og udlån til samme selskab. En innovationsforening må ud over de nævnte aktiver udelukkende i accessorisk omfang anbringe sin formue i likvide midler og børsnoterede værdipapirer.

Da andele i en innovationsforening kun kan tegnes mod samtidig indbetaling, og aktier eller anparter i små eller mellemstore virksomheder er relativt illikvide, kan den situation forekomme, at en innovationsforening ved udløbet af et indkomstår har placeret en stor del af formuen i børsnoterede obligationer, medens foreningen afventer, at der opstår mulighed for at investere i kapitalandele og udlån i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 i lov om innovationsforeninger.

Forslaget om, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005 kan fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb, skal ses som en tilskyndelse til investering i små og mellemstore virksomheder. Det har ikke været hensigten - bortset fra i accessorisk omfang - at tilskynde til investering i børsnoterede obligationer.

Det foreslås derfor, at hvis en innovationsforening ved udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke har anbragt alle de indskudte midler i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, kan der for dette indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der ved indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Det foreslås samtidig, at den del af det maksimale fradrag efter 1. pkt. (5 pct. af anskaffelsessummen for de medlemsbeviser i innovationsforeninger, som den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb) og det maksimale fradrag efter 5. pkt. (0,05 pct. af den skattepligtige samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb), der som følge af begrænsningen efter den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. (5 pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der er anbragt i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber), ikke kan udnyttes i indkomståret 2001 henholdsvis i indkomståret 2002, kan fremføres til anvendelse i indkomståret 2006 henholdsvis indkomståret 2007. Den foreslåede regel om, at ikke-udnyttede fradrag vedrørende 2001 og 2002 kan anvendes i 2006 og 2007, giver et incitament til umiddelbart at iværksætte etablering af innovationsforeninger.

For 2006 og 2007 finder begrænsningsreglen i 2. pkt. ligeledes anvendelse. Det vil sige, at fradraget ikke kan overstige 5 pct. af den forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den pågældende forening, der er anbragt i kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber

Det gælder endvidere, at fradraget over - i dette tilfælde 7 indkomstår - ikke kan overstige det maksimale fradrag i årene 2001- 2005 efter bestemmelserne i 1. og 5. pkt.

Hvis fradrag foretages første gang for indkomståret 2002, kan den del af det maksimale fradrag efter 1. pkt. og det maksimale fradrag efter 5. pkt., der som følge af begrænsningen efter den foreslåede bestemmelse i 2. pkt., ikke kan udnyttes i indkomståret 2002, fremføres til anvendelse i indkomståret 2006.

Til nr. 8

Overskud og underskud af fast ejendom og anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Efter de gældende regler i § 13, stk. 2, 2. pkt., med den i L 51, § 1, nr. 12, foreslåede ændring, finder reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivninger på driftsmidler, ikke anvendelse.

Ændringsforslaget indebærer - i overensstemmelse med et ønske fremsat af Forsikring & Pension - en udvidelse af afskrivningsadgangen fra at omfatte skattemæssige afskrivninger på driftsmidler til at omfatte samtlige skattemæssige afskrivninger, bortset fra skattemæssige afskrivninger på fast ejendom og installationer, der er omfattet af lagerprincippet i § 13, stk. 3.

Til nr. 9, 11 og 12

Ændringsforslagene er konsekvenser af ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 10

Ændringsforslaget bestemmer, at når et livsforsikringsselskab er sambeskattet med et selskab, der er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven (det vil sige et dansk livsforsikringsselskab), så opgøres livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst i relation til bestemmelsen i § 14, stk. 1, som den forholdsmæssige andel af summen af livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomster.

Ændringsforslaget tilsigter at lukke af for utilsigtede muligheder for skattebesparelser, som et livsforsikringsselskab kan opnå ved at flytte afkast til et datterselskab, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

Livsforsikringsselskaber er omfattet af skattepligten efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven gives der fradrag for selskabsskattepligtig indkomst. Ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst gives der fradrag for pensionsafkastskat. Fradragsbestemmelserne skal sikre, at der ikke betales både pensionsafkastskat og selskabsskat af samme formueafkast, men at der betales pensionsafkastskat af den del af formueafkastet, der kommer pensionsopsparerne til gode, og selskabsskat af den del af formueafkastet, der kommer egenkapitalen til gode.

Ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, foreslås bestemmelsen i § 14 om fradrag for selskabsskattepligtig indkomst i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven justeret under hensyn til ophævelsen af den tvungne sambeskatning. Ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst skal der ikke tages hensyn til underskud hos eventuelle sambeskattede selskaber. (Dette svarer til de gældende regler, når der ikke sker tvungen sambeskatning.)

For at undgå kædebeskatning skal der efter lovsforslagets § 1, nr. 2 (forslaget om ny § 2, stk. 4) - som efter de gældende regler i § 8, stk. 2, - ikke betales pensionsafkastskat af formueafkast af aktier i et datterselskab, der selv er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven (det vil sige et dansk livsforsikringsdatterselskab).

Det betyder, at livsforsikringsdatterselskabet betaler pensionsafkastskat af sit beskatningsgrundlag, og livsforsikringsmoderselskabet betaler pensionsafkastskat af sit beskatningsgrundlag. Dette gælder også, hvis moderselskabet og datterselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31.

Dette indebærer, at der kan opnås en skattemæssig besparelse ved at flytte afkast fra livsforsikringsselskabet til et livsforsikringsdatterselskab og herefter sambeskatte livsforsikringsmoderselskabet og livsforsikringsdatterselskabet efter selskabsskattelovens § 31. Hvis livsforsikringsmoderselskabet har et selskabsskattemæssigt underskud, og livsforsikringsdatterselskabet har et selskabsskattemæssigt overskud, vil en kombination af reglerne kunne indebære, at såvel pensionsafkastskatten som selskabsskatten elimineres.

Skematisk eksempel

Situation 1

Et livsforsikringsselskab har en obligationsportefølje, der giver en forrentning på 100 mio. kr. Der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. eller 15 mio. kr.

Den resterende del af afkastet, 85 mio. kr., hensættes til de forsikrede via en forøgelse af livsforsikringshensættelserne, der er fradragsberettigede efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Den selskabsskattepligtige indkomst er herefter 0.

Samlet betales der skat med 15 mio. kr., der udelukkende er pensionsafkastskat.

Situation 2

Livsforsikringsmoderselskabet kan alternativt oprette et livsforsikringsdatterselskab, hvor obligationsporteføljen bliver anbragt som eneste aktiv.

Livsforsikringsdatterselskabet vil få et skattepligtigt overskud på 100 mio. kr. Datterselskabet foretager ikke livsforsikringshensættelser, hvorfor datterselskabet isoleret set får en skattepligtig indkomst på 100 mio. kr.

Datterselskabets beskatningsgrundlag for pensionsafkastskatten før fradrag af skattepligtig indkomst udgør i eksemplet 100 mio. kr. Efter fradrag af skattepligtig indkomst, 100 mio. kr., udgør beskatningsgrundlaget 0. Det vil sige, at livsforsikringsdatterselskabet ikke skal betale pensionsafkastskat.

Livsforsikringsmoderselskabet skal ikke betale pensionsafkastskat af afkastet fra livsforsikringsdatterselskabet på 100 mio. kr.

Livsforsikringsmoderselskabet forøger livsforsikringshensættelserne så meget, at den skattepligtige indkomst bliver på -100 mio. kr.

Livsforsikringsmoderselskabet og livsforsikringsdatterselskabet er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31. Sambeskatningsindkomsten bliver -100 mio. kr. (moder) + 100 mio. kr. (datter) eller 0. Det vil sige, at der ikke skal betales selskabsskat.

Skattebesparelsen ved at flytte afkastet fra livsforsikringsmoderselskabet til livsforsikringsdatterselskabet udgør i eksemplet 15 mio. kr., hvilket svarer til den pensionsafkastskat, som livsforsikringsmoderselskabet skulle betale i situation 1.

Ændringsforslaget indebærer, at den skattepligtige indkomst, der gives fradrag for i beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, for såvel livsforsikringsmoderselskabet som livsforsikringsdatterselskabet opgøres som den forholdsmæssige andel af summen af de to selskabers skattepligtige indkomster.

I eksemplet bliver summen -100 mio. kr. (moder) + 100 mio. kr. (datter) eller 0. Det vil sige, at der ikke gives fradrag i livsforsikringsdatterselskabets beskatningsgrundlag for skattepligtig indkomst.

Dette medfører, at livsforsikringsdatterselskabet får et beskatningsgrundlag på 100 mio. kr. og kommer til at betale pensionsafkastskat med 15 mio. kr.

Ændringsforslaget indebærer således, at pensionsafkastskatten bliver den samme, som hvis moderselskabet ikke havde oprettet datterselskabet, men havde drevet datterselskabets livsforsikringsvirksomhed selv.

Til nr. 13

Ændringsforslaget indebærer, at skat af afkast af værdipapirer, der opspares i opsparingsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, undtages fra fordelingen af skatter efter bestemmelsen i § 19, stk. 2.

For livsforsikringsselskaber m.v. foretages der ved beregningen af lempelse for skat betalt i udlandet en forholdsmæssig fordeling af den udenlandske skat mellem pensionsafkastskatten og selskabsskatten, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2.

Ifølge selskabsskattelovens § 13 B, stk. 2, skal livsforsikringsselskaber ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Da afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer ikke indgår i livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, skal den udenlandske skat af afkastet af disse værdipapirer heller ikke indgå i den selskabsskat, der skal fordeles efter reglerne i § 19, stk. 2.

Til nr. 14

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven § 1, nr. 1, 2 og 7, er skattepligtige efter såvel selskabsskatteloven som pensionsafkastbeskatningsloven.

Ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven medregnes fortjeneste og tab på investeringsbeviser efter et lagerprincip.

Det foreslås i en ny bestemmelse § 2 f i aktieavancebeskatningsloven, at fortjeneste og tab på de i ændringsforslag nr. 16 nævnte investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ligeledes skal medregnes hos livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber eller hjælpe- og understøttelsesfonde, jf. pensionsafkastbeskatningsloven § 1, nr. 1, 2 og 7, efter lagerprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.

For det tilfælde, at personer og selskaber m.v., der ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, i strid med lovforslagets intentioner kommer i besiddelse af de nævnte investeringsbeviser, foreslås det som en værnsregel, at fortjeneste på investeringsbeviset skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet. Tab er i dette tilfælde ikke fradragsberettiget.

Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 - 8 og 11, bortset fra § 3, stk. 4, finder ikke anvendelse på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Til nr. 15

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås i ændringsforslag nr. 15, at det skal være et led i aftaler mellem pengeinstitutter og pensionskunder om rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed, at investeringsforeningsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, alene må kunne udleveres fra ordningen med henblik på salg til den udstedende forening, til medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller til medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.

Formålet er at hindre, at pengeinstitutter kan udlevere sådanne investeringsbeviser in natura til kunder. Såfremt en investor ønsker, at sådanne investeringsbeviser ikke længere skal være omfattet af dennes pensionsordning m.v., skal investeringsbeviserne realiseres af pengeinstituttet, og provenuet skal bruges til nyanskaffelser eller udbetales til kunden i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens regler. Dette beskytter imod, at et investeringsbevis i en akkumulerende investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved en fejltagelse bliver udleveret til andre end pensionsafkastskattepligtige.

Såfremt det mod forventning skulle ske, at et investeringsbevis ejes af en person, der ikke er pensionsafkastskattepligtig, foreslås det i ændringsforslag nr. 14, at personen beskattes af fortjeneste på investeringsbeviserne opgjort efter et lagerprincip. Det foreslås i ændringsforslag nr. 16, at sådan fortjeneste beskattes som kapitalindkomst.

I den hidtidige formulering indeholder pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 3, en henvisning til § 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt. Der burde have været henvist til 4. og 5. pkt., idet § 12, stk. 1, nr. 1, fik tilføjet et nyt 2. pkt. ved lov nr. 143 af 17. marts 1999. Ved en fejltagelse blev der ikke foretaget en konsekvensrettelse i § 11 A, stk. 1, nr. 3, ved lovændringen. Det foreslås derfor, at denne henvisning korrigeres samtidig med, at der tilføjes en henvisning til det nye 5. pkt. i § 12, stk. 1, nr. 1. Herefter henvises der i § 11 A, stk. 1, nr. 3, til § 12, stk. 1, nr. 1, og 4.-6. pkt.

Til nr. 16

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i ændringsforslag nr. 17 foreslåede ændring af selskabsskatteloven, hvorefter beskatning af akkumulerende investeringsforeninger under visse betingelser sker efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås, at i det tilfælde, hvor en fysisk person kommer i besiddelse af et investeringsbevis i en akkumulerende investeringsforening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og investeringsbeviset ikke er lagt ind i personens pensionsopsparing, beskattes vedkommende af fortjeneste på investeringsbeviset efter lagerprincippet, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 f. Det foreslås, at denne fortjeneste beskattes som kapitalindkomst. Ligeledes skal afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende sådanne investeringsbeviser beskattes som kapitalindkomst.

I de tilfælde, hvor personen er næringsdrivende med handel med aktier, foreslås dog, at indkomsten skal være personlig indkomst.

Udbytte af investeringsbeviser, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil være kapitalindkomst efter bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 17

Ændringen i nr. 01 er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i nr. 02.

Det foreslås i nr. 02, at akkumulerende investeringsforeninger under visse betingelser skal være skattepligtige efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Efter de gældende regler i selskabsskatteloven er akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, dvs., at de beskattes med 32 pct. af den skattepligtige indkomst.

Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket indebærer, at de i realiteten ikke betaler skat.

Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven beskattes formueafkast af investeringsforeninger forskelligt alt efter, om investeringsforeningen er udloddende eller ikke. Beskatningen er den samme, hvad enten investeringsforeningen er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet.

Formueafkast af udloddende investeringsforeninger beskattes efter et transparensprincip. Gevinst og tab på investeringsbeviset beskattes løbende efter lagerprincippet. Er der tale om en »ren « aktieafdeling, beskattes gevinst og tab med 5 pct. Er der tale om en blandet eller obligationsbaseret afdeling, beskattes gevinst og tab med 26 pct. Udbytte af investeringsbeviset anses fortrinsvis for at hidrøre fra renter m.v., der er omfattet af 26 pct.-skatten. Den resterende del anses for omfattet af 5 pct.-skatten.

Formueafkast af akkumulerende investeringsforeninger (gevinst og tab på investeringsbeviset opgjort efter lagerprincippet og eventuelt udbytte) behandles som afkast af aktier. Det vil sige, at det som udgangspunkt er omfattet af 5 pct.-skatten. Hvis den akkumulerende investeringsforening er beliggende i et lavskatteland eller investerer i aktier i et selskab i et lavskatteland, beskattes afkastet med 26 pct.

Efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der for skattepligtige omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven indføres én fælles skattesats på 15 pct. for alt skattepligtigt formueafkast i stedet for de gældende satser på 26 pct. af formueafkast af obligationer og fast ejendom m.v. og 5 pct. af formueafkast af aktier m.v.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 3, at ophæve de særlige regler i § 3 i pensionsafkastbeskatningsloven for beskatning af udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger, idet der ved indførelsen af én fælles skattesats for beskatning af alt formueafkast ikke er behov for bestemmelsen. Der henvises til lovforslagets bemærkninger om bestemmelsen i § 3.

En konsekvens af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, er, at der i visse tilfælde vil ske en hårdere samlet beskatning efter selskabsskatteloven og pensionsafkastbeskatningsloven af formueafkast af danske akkumulerende investeringsforeninger end af tilsvarende udenlandske investeringsforeninger. Der skabes dermed ulige konkurrencevilkår for danske akkumulerende investeringsforeninger i forhold til udenlandske investeringsforeninger.

For ikke at stille danske akkumulerende investeringsforeninger ringere skattemæssigt end udenlandske lavt beskattede investeringsforeninger foreslås det på nærmere angivne betingelser at gøre danske akkumulerende investeringsforeninger skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Akkumulerende investeringsforeninger, der er skattepligtige efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil herefter ikke være skattepligtige af indtægt ved passiv kapitalanbringelse, og der vil således alene ske en beskatning af formueafkastet af investeringsbeviset efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.

Gevinst og tab på investeringsbeviset beskattes efter lagerprincippet, og alt formueafkast (udbytte, gevinst og tab) beskattes efter lovforslaget med samme sats. Det afkast, som en akkumulerende investeringsforening ikke udlodder, medfører en værdistigning på investeringsbeviset, der i kraft af lagerprincippet beskattes nu. Da beskatningen er den samme for udbytte som for værdistigning, bliver beskatningen den samme, som hvis investeringsforeningen havde udloddet afkastet.

Skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for akkumulerende investeringsforeninger er betinget af, at der er tale om en akkumulerende investeringsforening, der udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller § 1, stk. 2. Det vil sige bl.a. livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og indehavere af pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 12 eller § 13 og rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A. For så vidt angår indehavere af opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed m.v., som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, skal investeringsbeviset lægges ind i pensionsordningen.

Investeringsforeninger, der henvender sig til personer, der ikke er indehavere af pensionskonti m.v. som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, eller til udenlandske pensionsinstitutter og pensionsopsparere, der ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal således efter forslaget ikke kunne undtages fra skattepligten efter selskabsskatteloven.

Betingelsen om, at selskabet udelukkende må optage medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, sikrer, at der alene kan ske skattefritagelse af en investeringsforening, hvor der samtidig efter pensionsafkastbeskatningsloven sker en løbende beskatning efter lagerprincippet af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, således at der ikke er mulighed for at udskyde beskatningen af afkastet til tidspunktet for afståelse af investeringsbeviset.

Det skal fremgå af selskabets vedtægter, at foreningen udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.

Det er endvidere en betingelse, at det fremgår af investeringsforeningens vedtægter, at investeringsbeviser i foreningen skal være forsynet med en klausul om, at de alene må sælges til investorer, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, og at investorerne alene må sælge investeringsbeviset til samme kreds og til den udstedende forening.

Kravet om, at investeringsforeningens vedtægter skal indeholde de nævnte betingelser, skal sikre, at en investeringsforening, der opfylder betingelsen om udelukkende at optage medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, ikke ved en senere disposition overgår til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, som følge af, at betingelserne for beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, ikke længere er opfyldt.

Kravet om, at investeringsbeviset skal være forsynet med en klausul om, at investor alene kan sælge erhvervede investeringsbeviser til investorer omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, og til udstedende forening, skal sikre, at investeringsbeviser ikke sælges til investorer, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven. Tilbagesalg til udstedende forening kan dog ske via et pengeinstitut m.v., der alene formidler handelen.

Såfremt en eksisterende akkumulerende investeringsforening, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, sidestilles overgangen med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen til skattefrihed, jf. selskabsskattelovens § 5. Der skal således ske en såkaldt ophørsbeskatning af de eksisterende akkumulerende investeringsforeninger. Overgangen til skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 6, sker på det tidspunkt, hvor den pågældende investeringsforening opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse.

Såfremt der sker opdeling af en eksisterende udloddende investeringsforening, jf. ændringsforslag nr. 23, skal der ikke foretages ophørsbeskatning. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 23.

En investeringsforening, som ikke længere opfylder betingelserne for skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil overgå til skattepligt efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a. Overgangen sker på det tidspunkt, hvor selskabet ikke længere opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse.

Betingelserne for skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, vil ikke længere være opfyldt, såfremt en investeringsforening sælger investeringsbeviser til en person eller et pensionsinstitut, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

Derimod vil en investeringsforening fortsat være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i det tilfælde, hvor en disposition foretaget af en investor medfører, at et investeringsbevis ikke længere ejes af en person eller et selskab, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

Udbytte, som et selskab modtager af et investeringsbevis i en investeringsforening, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, idet udbyttet ikke er omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1 og 3, om udbytte, der er skattefrit henholdsvis medregnes med 66 pct.

Finanstilsynet har gjort opmærksom på, at de i ændringsforslaget nævnte akkumulerende investeringsforeninger vil være specialforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Skattelovgivningens begreb »investeringsforeninger« omfatter såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Til nr. 18

Efter lovforslagets § 4, stk. 8, har den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1, om skattefritagelse af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber virkning fra og med den 1. januar 2001. Overgangen til skattefrihed sker på det tidspunkt, hvor selskabet har foretaget sådanne vedtægtsændringer, at betingelserne i det foreslåede kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed for at være et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab er opfyldt. Det fremgår af kapitel 22 a, at det bl.a. skal fremgå af selskabets vedtægter, at selskabet ikke kan udbetale udbytte til ejerne.

Det foreslås, at et selskab under visse betingelser kan vælge at overgå til beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvori der foretages vedtægtsændringer til opfyldelse af betingelserne i kapitel 22 a i lov om forsikringsvirksomhed. Selskabet vil være undtaget fra skattepligt for hele indkomståret, uanset at betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt ved indkomstårets begyndelse.

Det er en betingelse, at selskabet i hele indkomståret ikke udbetaler udbytte til ejerne.

Bestemmelsen medfører, at et selskab, der har indkomstår svarende til kalenderåret, og som ønsker at overgå til skattefrihed med virkning fra begyndelsen af et indkomstår, undgår at afholde generalforsamling den 1. januar med henblik på at foretage vedtægtsændringer.

Selskaber med bagudforskudt indkomstår kan tidligst overgå til skattefrihed den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk. 8.

Til nr. 19

Ændringsforslaget indebærer, at livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde beskattes af fast ejendom, der ejes gennem ejendomsdatterselskaber, på samme måde som hvis ejendommene havde været ejet direkte.

Det er under behandlingen af forslaget om omlægning af beskatningen af pensionsafkast bl.a. anført, at forhøjelsen af skattesatsen for aktieafkast skærper problemet med » dobbeltbeskatning« af datterselskabsaktiviteter, idet datterselskaber først beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven med 30 pct., hvorefter moderselskabet skal betale 15 pct. pensionsafkastskat af afkast af datterselskabsaktierne (bortset fra aktier i datterselskaber, der selv er skattepligtige efter pensionsafkastbeskaningsloven). Det vil sige, at afkastet - såfremt al værdistigning hidrører fra selskabsbeskattet indkomst - i alt beskattes med 40,5 pct.

Det er anført, at det i en række tilfælde ikke vil være muligt at undgå denne »dobbeltbeskatning« gennem en ændret koncernstruktur. Dette gælder for datterselskaber, der ejer boligudlejningsejendomme, hvor en ændring af koncernstrukturen vil udløse tilbudspligt over for lejerne, og det gælder tilfælde, hvor der foreligger krav om, at aktiviteten skal foregå i et datterselskab (administrationsselskaber, banker og skadesforsikringsselskaber).

For så vidt angår ejendomme i det hele taget, er det anført, at reglerne i realrenteafgiftsloven og senere pensionsafkastbeskatningsloven har medvirket til, at livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde har indrettet sig, som de har. Det har hidtil skattemæssigt været en fordel at eje ejendomme via et datterselskab i stedet for direkte. Med de foreslåede regler vil det være en fordel at eje ejendommene direkte.

I mange tilfælde vil det dog være hensigtsmæssigt at beholde ejendommene i ejendomsdatterselskaber. Nogle ejendomme, f.eks. centre, er så store, at det i praksis ikke kan lade sig gøre at eje dem direkte. Der kan være flere ejere af et ejendomsdatterselskab, og der vil være en række ulemper ved at omdanne selskabet til interessentskab. Et ønske om risikospredning kan også begrunde, at ejendomme ejes i selskabsform.

Livsforsikringsselskaber vil kunne gennemføre en skattefri fusion mellem livsforsikringsselskabet og ejendomsdatterselskabet. Men for pensionskasser og -fonde, der ikke er skattepligtige efter selskabsskatteloven, foreligger denne mulighed ikke. Det vil sige, at der ved en overdragelse af en ejendom fra datterselskabet til pensionskassen eller -fonden skal ske beskatning af en eventuel fortjeneste på ejendommen.

Det er ikke en »systemfejl«, at der både sker beskatning af selskabet, hvori pensionsinstituttet har aktier, og pensionsafkastbeskatning i pensionsinstituttet af formueafkastet af selskabet. Det er en logisk konsekvens af at beskatte aktieafkast, som pr. definition stammer fra et selskabsbeskattet subjekt. Den gældende 5 pct.-skat på aktieafkast indebærer ikke en dobbeltbeskatning, og det indebærer ikke nogen principiel forskel, at skattesatsen forhøjes til 15 pct.

Spørgsmålet om neutralitet kan anskues fra flere vinkler. Én vinkel er, at der skal være neutralitet uanset koncernstruktur. En anden er, at der skal være neutralitet mellem at eje aktier i et datterselskab og ethvert andet selskab. Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at det skal være mere fordelagtigt at have aktier i ens eget bank-datterselskab end aktier i et andet bank-aktieselskab.

Der findes imidlertid at gøre sig sådanne særlige forhold gældende for ejendomsdatterselskaber, at der som nævnt foreslås en ordning for disse, der indebærer, at ejendommene beskattes, som var de ejet direkte. Forskellen på ejendomsdatterselskaber og andre datterselskaber er navnlig, at pensionsinstitutterne må eje og drive fast ejendom som led i den almindelige investeringsvirksomhed.

Ændringsforslaget tilsigter derfor at løse de påpegede problemer, for så vidt angår ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond eller en flerhed af disse.

Som ejendomsdatterselskaber anses i denne relation datterselskaber, hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct. s vedkommende udgøres af fast ejendom. Det vil sige, at beholdningen af kontanter, obligationer etc. i gennemsnit over indkomståret ikke må udgøre mere end 10 pct. af de samlede aktiver.

Hvis ejendomsdatterselskabet ejes fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, betragtes indkomst, der i indkomståret er indtjent af datterselskabet, som indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden.

Det vil sige, at hvis ejendomsdatterselskabet ejes fuldt ud af et livsforsikringsselskab, medregnes datterselskabets indkomst ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, som var det indtjent af livsforsikringsselskabet. Skatten af ejendomsdatterselskabets indkomst behandles som skat af livsforsikringsselskabets øvrige indkomst.

Hvis ejendomsdatterselskabet ejes af en pensionskasse eller pensionsfond, der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, vil ejendomsdatterselskabets indkomst være undtaget fra skattepligten efter selskabsskatteloven.

Det bestemmes, at en flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, i denne relation anses for at udgøre ét selskab.

Hvis et ejendomsdatterselskab ejes fuldt ud af en sådan flerhed af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og/eller pensionsfonde, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af ejendomsdatterselskabet, betragtes som indtjent af ejerne i forhold til den gennemsnitlige ejerandel.

Det vil sige, at hvis et livsforsikringsselskab og nogle pensionskasser, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, fuldt ud ejer et ejendomsdatterselskab, skal livsforsikringsselskabet medregne en til ejerandelen svarende del af datterselskabets indkomst ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skatteplitige indkomst, som var det indtjent af livsforsikringsselskabet. Skatten af den medregnede del af ejendomsdatterselskabets indkomst behandles som skat af livsforsikringsselskabets øvrige indkomst. Pensionskassernes andel af ejendomsdatterselskabets indkomst er undtaget fra skattepligten efter selskabsskatteloven ligesom pensionskassernes øvrige indkomst.

Udtrykket »at udøve virksomhed på grundlag af fælles aftale«, er omtalt i bemærkningerne til pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, (L 93, folketingsåret 1999-2000, § 1, nr. 13)

Det hedder her bl.a.

»Den fælles aftale kan være mundtlig eller skriftlig. Det er uden betydning, om aftalen betegner sig som aktionæroverenskomst eller ikke.

Aftalen skal gælde det selskab, der med den fælles aftale anses som datterselskab for de selskaber, der indgår den fælles aftale. Aftalen behøver ikke at være specifik omkring hensigten om, hvordan selskabet i fællesskab skal drives. Aftalen skal dog på en eller anden måde være relevant for driften af selskabet. Fælles aftaler mellem flere pensionskasser om f.eks. foretagelsen af helbredsvurderinger for personer, der optages i kasserne, er ikke nok.

Visse aktionæroverenskomster indeholder bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves virksomhed på grundlag af en fælles aftale.

Hvis flere skattepligtige under ét udpeger bestyrelsesmedlemmer, er det et moment, der peger i retning af, at der drives virksomhed efter fælles aftale. Det taler også for fælles aftale, hvis en aktionæroverenskomst generelt bestemmer, at flere skattepligtige stemmer under ét på generalforsamlingen efter fælles forudgående aftale.«

Ved beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven beskattes livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde fortsat af formueafkastet af aktierne i ejendomsdatterselskabet.

Til nr. 20

Forsikringsselskaber kan efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, fradrage bl.a. hensættelser til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser over for de forsikrede efter reglerne i stk. 2-13.

Fradragsretten for hensættelser er dog begrænset i det omfang, livsforsikringsselskabet oppebærer skattefrit afkast fra aktier og fast ejendom. De skattefrie aktie- og ejendomsavancer opgøres ifølge selskabsskattelovens § 13, stk. 13, efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og ved indkomstårets begyndelse. Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., anses udbytter og aktie- eller ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i § 13, stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst.

Skattepligtige fortjenester ved salg af aktier og fast ejendom skal efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., i salgsåret fratrækkes i det skattefrie afkast, der medfører fradragsbegrænsning. Tilsvarende tillægges fradragsberettigede tab det skattefrie afkast. Disse reguleringer har til formål at undgå dobbeltbeskatning i de tilfælde, hvor lagerprincippet løbende har ført til en fradragsbegrænsning, men hvor der på grund af ejertidsafhængig beskatning konstateres en skattepligtig fortjeneste ved realisation.

Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2 og 8, indebærer, at et livsforsikringsselskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst først får fradrag for hensættelser, udbetalinger og pensionsafkastskat, når summen af disse beløb overstiger summen af de opgjorte skattefrie afkast, den såkaldte fradragsbegrænsning. Ved et givet hensættelsesbeløb er fradraget herfor større, jo mindre beløbet for de skattefrie afkast er, dvs. fradragsbegrænsningen bliver mindre. Og omvendt er ved et givet hensættelsesbeløb fradraget herfor mindre, jo større beløbet for de skattefrie afkast er, dvs. fradragsbegrænsningen bliver større.

Der er i selskabsskattelovens § 13, stk. 12, fastsat særlige regler om fremførsel af et negativt beløb for skattefrie afkast og for et overskydende beløb for skattefrie afkast.

Hvis summen af de skattefrie afkast er negativ efter regulering med skattepligtige fortjenester og tab, fragår det negative beløb (tabet) efter selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1. pkt., i efterfølgende års skattefrie afkast, der danner grundlag for fradragsbegrænsning i de respektive indkomstår. Tabet kan fremføres uden tidsbegrænsning.

Hvis summen af de skattefrie afkast efter regulering med skattepligtige fortjenester og tab derimod overstiger fradrag for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og fradraget for pensionsafkastskat, kan livsforsikringsselskabet efter § 13, stk. 8, ikke opnå fradrag for de forsikringsmæssige hensættelser m.v. Det overskydende beløb for de skattefrie afkast medregnes efter stk.12, 2. pkt., til de skattefrie afkast for de efterfølgende indkomstår. Det overskydende beløb fremføres uden tidsbegrænsning.

Efter de gældende regler medfører bestemmelsen i stk. 12, 1. pkt., en utilsigtet form for dobbeltbeskatning i det sidste indkomstår før livsforsikringsselskabers overgang til skattefrihed, idet det overskydende beløb ikke fremføres til fradrag i skattefrie afkast i indkomstår, hvor selskabet er fritaget for skattepligt. Såfremt selskabet i efterfølgende indkomstår havde været skattepligtigt, ville det overskydende beløb være fremført til fradrag i det skattefrie afkast med den virkning, at den skattepligtige indkomst ville blive mindre.

Efter gældende regler medfører bestemmelsen i stk. 12, 2. pkt., en utilsigtet form for skattelettelse i det sidste indkomstår før livsforsikringsselskabets overgang til skattefrihed. Det skyldes, at selskabet ikke i efterfølgende indkomstår, hvor selskabet er fritaget for beskatning, kan få forøget det skattefrie afkast med det fremførte overskydende beløb med den virkning, at den skattepligtige indkomst herved ville blive større.

Det foreslås i et nyt 3. punktum i § 13, stk. 12, at et livsforsikringsselskab i det tilfælde, hvor det overgår til fritagelse for beskatning efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18, om arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det sidste år under skattepligt kan fradrage et negativt sumbeløb efter stk. 12, 1. pkt., ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Dette beløb skulle være fragået selskabets skattefrie afkast i efterfølgende indkomstår, hvis selskabet i efterfølgende indkomstår fortsat havde været skattepligtigt, hvilket ville have haft den virkning, at den skattepligtige indkomst ville være blevet mindre.

Det foreslås ligeledes i et nyt 4. punktum i § 13, stk. 12, at et livsforsikringsselskab i det tilfælde, hvor det overgår til skattefrihed, skal medregne et overskydende beløb til den skattepligtige indkomst for det sidste år under skattepligt efter stk. 12, 2. pkt. Dette beløb skulle være tillagt efterfølgende indkomstårs skattefrie afkast, hvis selskabet i efterfølgende indkomstår fortsat havde været skattepligtigt, hvilket ville have haft den virkning, at den skattepligtige indkomst ville være blevet større.

Der kan forekomme tilfælde, hvor et selskab i det sidste indkomstår forud for overgang til skattefrihed har sådanne indkomstforhold, at den foreslåede regel om fradrag for et uudnyttet beløb - der uden overgang til skattefrihed skulle være fragået i efterfølgende indkomstårs skattefrie afkast - vil føre til, at den skattepligtige indkomst vil udvise underskud. Det vil sige, at selskabets skattepligtige indkomst ikke er tilstrækkelig stor til at kunne rumme fradraget.

Det er ikke fundet rimeligt, at den dobbeltbeskatning, som et selskab ved overgang til skattefrihed kan komme ud for, ikke fuldt ud ophæves. Der foreslås derfor en regel, der dels skal sikre, at der sker ophævelse af dobbeltbeskatningen, dels skal sikre, at ophævelsen alene kommer det pågældende livsforsikringsselskab selv til gode.

Den foreslåede regel går ud på, at udviser den skattepligtige indkomst underskud efter fradrag af negative fradragsbegrænsningsbeløb, kan den del af underskuddet, der kan henføres til fradrag for et negativt beløb, ikke overføres til modregning i overskud i sambeskattede selskaber.

Det foreslås samtidig, at skatteværdien af det pågældende skattemæssige underskud beregnet med den i § 17, stk. 1, nævnte procent bliver udbetalt kontant til selskabet. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt.

Med reglen om, at selskabet kan få refunderet skatten af et skattemæssigt underskud, opnås, at selskabet ikke tilskyndes til at udskyde overgangen til skattefrihed alene med det formål at søge at opnå fradrag for et fremført negativt fradragsbegrænsningsbeløb.

Har selskabet i øvrigt et skattemæssigt underskud, finder de almindelige regler vedrørende sambeskatning for et sådant underskud anvendelse.

Et livsforsikringsaktieselskab kan overgå til skattefrihed efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18, med virkning fra den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk. 8. Den foreslåede bestemmelse i nr. 20 har virkning fra og med indkomståret 2000 i det tilfælde, hvor et selskab overgår til skattefrihed med virkning fra den 1. januar 2001, jf. ændringsforslag nr. 23.

Til nr. 21

For konsekvent at friholde indekstillæg ved anskaffelse i perioden fra 1. september 2000 til 1. januar 2001, opgøres anskaffelsessummen ved fastholdt indeksfaktor, dvs. pålydende værdi ganget med anskaffelseskursen ganget med 1,97921.

Til nr. 22

Det foreslås, at ændringerne i lovforslagets § 3, nr. 1 og 03, vedrørende livsforsikringsaktieselskabers overgang til skattefrihed skal have virkning fra og med den 1. januar 2001.

Til nr. 23

Efter de gældende regler er akkumulerende investeringsforeninger omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. Ved ændringsforslag til § 3 foreslås, at akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, skal være omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ligesom udloddende investeringsforeninger.

I forbindelse med indførelsen af den nye type akkumulerende investeringsforeninger har der vist sig et behov for at kunne opdele eksisterende udloddende investeringsforeninger i en del, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og som fremover skal være akkumulerende, og en del, der henvender sig til andre investorer, og som fortsat skal være udloddende.

Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 4, nr. 2, finder fusionsskattelovens kapitel 4 om spaltning tilsvarende anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattede udloddende investeringsforeninger, dog under forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, forstås ved spaltning den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

Spaltning efter fusionsskattelovens regler giver således ikke adgang til at omgruppere medlemmerne af den indskydende investeringsforening. Det er nødvendigt, at medlemmerne tildeles beviser i det eller de modtagende selskaber.

Det er derfor ikke muligt ved hjælp af de gældende regler i fusionsskatteloven at opdele eksisterende udloddende investeringsforeninger i en del, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og som fremover skal være akkumulerende, og en del, der henvender sig til andre investorer, og som fortsat skal være udloddende.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 9 indeholder en bestemmelse om, at fusionsskattelovens kapitel 4 (det vil sige spaltningsreglerne), bortset fra pro rata-reglen i § 15 a, stk. 2, skal finde tilsvarende anvendelse ved en opdeling, der foretages i indkomståret 2001, af en udloddende investeringsforening til en akkumulerende investeringsforening, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og en udloddende investeringsforening.

Det er en betingelse for, at opdelingen kan ske skattefrit, at samtlige aktivposter og samtlige gældsposter fordeles mellem de to nye investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af andele i de to foreninger. Hvis fordeling af en aktivpost eller en gældspost ikke kan ske forholdsmæssigt, f.eks. på grund af stykstørrelsen for en aktie, kan skatteministeren (Told- og Skattestyrelsen) tillade en anden fordeling.

Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i fusionsskattelovens kapitel 4, at der er opnået tilladelse hertil fra skatteministeren, jf. § 15 a, stk. 1. Kompetencen til at give tilladelse er ved § 11, stk. 1, nr. 3, i udlægningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000, udlagt til Told- og Skattestyrelsen som 1. instans.

Til nr. 24

Det foreslås, at lovforslagets § 3, nr. 05, har virkning fra og med indkomståret 2000. Bestemmelsen vedrører den ophørsbeskatning, der skal finde sted i indkomståret før livsforsikringsaktieselskabers overgang til skattefrihed, hvilket kan ske fra og med den 1. januar 2001, jf. lovforslagets § 4, stk. 8.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FRI)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne