Betænkning over Forslag til lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser

Bilag 1

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Kopi af høringssvar modtaget i forbindelse med udarbejdelse af lov om beskyttelse af forbrugerinteresser, fra erhvervsministeren

2

Høringsnotat vedrørende lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser, fra erhvervsministeren

3

Udkast til betænkning

4

Spm. 1 om ministerens redegørelse vedrørende problemstillingen om lovvalg, til erhvervsministeren

5

Spm. 2 om direkte henvendelse til virksomheden inden anlæggelse af retssag, til erhvervsministeren

Spm. 3 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til erhvervsministeren

Spm. 4 om fogedforbud, til erhvervsministeren

Spm. 5 om søgsmålskompetence, til erhvervsministeren

6

Foreløbigt svar på spm. 1 om ministerens redegørelse vedrørende problemstillingen om lovvalg, fra erhvervsministeren

7

Svar på spm. 2 om direkte henvendelse til virksomheden inden anlæggelse af retssag, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Foreløbigt svar på spm. 4 om fogedforbud, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om søgsmålskompetence, fra erhvervsministeren

8

2. udkast til betænkning

9

Svar på spm. 1 om ministerens redegørelse vedrørende problemstillingen om lovvalg, fra erhvervsministeren

Svar på spm. 4 om fogedforbud, fra erhvervsministeren

Bilag 2

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og erhvervsministerens svar herpå

Et af udvalgets spørgsmål og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra KF.

Spørgsmål nr. 4

Kan ministeren garantere, at der ikke nedlægges fogedforbud, hvis ikke den handling, der søges forbudt, klart er i strid med et af de direktiver, som er omfattet af forbudsdirektivet?

Svar

Spørgsmålet har været forelagt Justitsministeriet, der har oplyst følgende

Efter lovforslagets § 3 kan fogedforbud nedlægges, såfremt det godtgøres eller sandsynliggøres, at den erhvervsdrivende vil fortsætte handlinger, der dels strider mod de omfattede direktiverne, således som disse er gennemført i medlemsstaternes nationale ret, dels er i strid med forbrugernes kollektive interesser. Det skal endvidere godtgøres eller sandsynliggøres, at formålet med at nedlægge forbud mod de pågældende handlinger vil forspildes, hvis den udenlandske myndighed eller organisation henvises til at gøre kravet herom gældende ved almindelig rettergang.

Beviskravet svarer til, hvad der i øvrigt gælder for nedlæggelse af fogedforbud efter retsplejeloven. At der alene stilles krav om sandsynliggørelse hænger sammen med, at fogedforbud er et foreløbigt retsmiddel, der inden 2 uger efter nedlæggelsen skal følges op af en retssag (»justifikationssag«) anlagt af den, der har anmodet om forbudet. Godtgøres det ikke under justifikationssagen, at betingelserne for at nedlægge forbudet har været til stede, har den, som forbudet er rettet mod, krav på erstatning for tab og tort.

Fogedretten kan efter retsplejelovens regler gøre nedlæggelse af et forbud betinget af, at den, der anmoder om forbudet, stiller sikkerhed for den skade eller ulempe, som ved forbudet kan påføres den, som forbudet er rettet mod

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser

[af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)]

1. Ændringsforslag

Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget har stillet et ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 11. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD, KRF og FRI) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig hovedprincipperne i lovforslaget, men havde gerne set, at der var blevet taget mere hensyn til de erhvervsdrivendes retssikkerhed, både i form af krav om forudgående konsultation af den pågældende virksomhed inden sagsanlæg og i form af tildeling af søgsmålskompetence til erhvervsorganisationer i lighed med forbrugerorganisationer.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Enhedslisten stemmer imod lovforslaget, fordi det bagvedliggende direktiv efter Enhedslistens opfattelse er traktatstridigt. Man gennemfører her ændringer i den danske retspleje med henvisning til et indremarkedsdirektiv.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid afspejler et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V, DF, CD, KRF og FRI)

Til § 2

1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte myndigheder og organisationer skal inden anlæggelse af søgsmål rette henvendelse til den erhvervsdrivende for herved at give den erhvervsdrivende mulighed for selv at bringe overtrædelsen til ophør.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Forbudsdirektivet giver mulighed for at indføre en obligatorisk konsultationsordning, således at det godkendte organ, som ønsker at føre en forbudssag i Danmark, først kan anlægge sag, når det ved kontakt til virksomheden har søgt at bringe overtrædelsen til ophør.

Bestemmelsen fastsætter, at udenlandske myndigheder og organisationer forud for anlæggelse af retssag skal rette henvendelse til den erhvervsdrivende med henblik på at få stoppet den ulovlige handling. Formålet med indførelsen af en pligt til forud for sagens anlæggelse at rette henvendelse til den erhvervsdrivende er at undgå at belaste domstolene og de erhvervsdrivende unødigt med sager, der kan løses i mindelighed.

Retsvirkningen af, at et søgsmål anlægges ved domstolen, uden at den erhvervsdrivende er blevet konsulteret, skal bedømmes efter samme principper som i andre love, der fastsætter krav om forudgående procedure som betingelse for sagsanlæg. Det er således ikke givet, at manglende konsultation vil medføre afvisning af sagen, idet hensynet til ikke at belaste domstolene og virksomhederne med unødige sagsanlæg kan tilgodeses ved at pålægge det udenlandske organ at bære en del af eller de fulde omkostninger ved sagen i situationer, hvor sagen anlægges uden forudgående konsultation.

Bestemmelsen fastsætter ingen formkrav til det udenlandske organs henvendelse. Henvendelsen må dog have tilstrækkelig klarhed til, at virksomheden har mulighed for at identificere den pågældende markedsføring samt tage stilling til, om de vil stoppe denne. Forslaget fastsætter ingen frist for, hvor lang tid der skal gå, fra det udenlandske organ har rettet henvendelse, til sagen kan anlægges. Dette skyldes, at nedlæggelse af forbud kan have en så hastende karakter, at en bestemt frist vil være konkret urimelig.

Af forbudsdirektivets artikel 5, stk. 1, fremgår, at hvis der indføres en konsultationsordning og overtrædelsen ikke er bragt til ophør inden 14 dage fra modtagelsen af henvendelse, kan det godkendte organ uden yderligere forsinkelse indlede søgsmål med påstand om forbud. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at medlemsstaterne ikke indfører konsultationsordninger med længere frister for den erhvervsdrivende og dermed hindrer de udenlandske organer i at få stoppet den ulovlige handling hurtigt. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der fastsættes en kortere frist end 14 dage.

Frode Sørensen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) René Skau Björnsson (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne