Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Bilag 1

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spørgsmål til lovforslaget

2

Sidste frist for spørgsmål samt planlagt dato for afgivelse af betænkning

3

Høringsnotat, fra by- og boligministeren

4

Høringssvar, fra by- og boligministeren

5

Spm. 1 om ministerbemyndigelse til fastsættelse af reglerne om udformning af støtteordning til etablering af almene boliger til yngre fysisk handicappede, til by- og boligministeren

6

Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger

7

Spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 27. november 2000 fra Danmarks Lejerforening, til by- og boligministeren

8

Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 27. november 2000 fra Danmarks Lejerforening, fra by- og boligministeren

9

Udkast til betænkning

10

Svar på spm. 1 om ministerbemyndigelse til fastsættelse af reglerne om udformning af støtteordning til etablering af almene boliger til yngre fysisk handicappede, fra by- og boligministeren

11

Høringssvar fra Kommunernes Landsforening samt ministerens bemærkninger hertil, fra by- og boligministeren

12

Spm. 3 om støtte til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, til by- og boligministeren

13

Svar på spm. 3 om støtte til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, fra by- og boligministeren

Bilag 2

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål og by- og boligministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V, KF, DF, CD, FRI og KRF.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvorledes ministeren agter at udfylde den i lovforslagets § 1, nr. 1, indeholdte ministerbemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om udformning af støtteordningen til etablering af almene boliger til yngre fysisk handicappede.

Svar

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at by- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om støtte til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, jf. § 1, nr. 1.

Jeg agter at udfylde bemyndigelsen på følgende måde

Ifølge et skøn fra Formidlingscenter Øst er der på kort sigt behov for etablering af i størrelsesordenen 1.300 nye boliger til yngre fysisk handicappede, der i dag enten bor i amtskommunale botilbud eller på kommunale plejehjem. Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 2 af 1. december 2000. Derfor vil jeg i første omgang reservere støtten til nybyggeri af almene boliger.

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 2 vil en del af boligerne formentlig blive tilvejebragt ved ombygning af især plejehjem eller ændret indretning eller anvendelse af eksisterende boliger. Adgangen til at ombygge plejehjem er imidlertid allerede særdeles gunstig, og en yderligere støtte til ombygning vil derfor efter min opfattelse ikke have nogen stor effekt på tilvæksten af boliger. Ændret indretning af eksisterende boliger kan støttes af Socialministeriets andel af puljen.

Jeg forventer, at ansøgningerne om støtte altovervejende vil vedrøre almene ældreboliger, da målgruppen normalt vil have behov for, at der er servicearealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. Der bliver altså oftest tale om plejeboliger. Der er dog også adgang til, at boligerne kan etableres som familie- eller ungdomsboliger.

Bortset fra den foreslåede særlige støtte vil almenboliglovens almindelige regler gælde, herunder reglerne om finansiering, støtte og bygherrekreds. Når boligerne opføres som almene ældreboliger, vil både almene boligorganisationer, kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner kunne være bygherrer.

Boligformen vil altså få en bred bygherrekreds. Private, foreninger, organisationer o.l har mulighed for at stifte en selvejende institution, som kan opnå støtte til etablering af ældreboliger for yngre fysisk handicappede.

Det er min hensigt at udforme den særlige støtte som en statslig refusion af en del af den kommunale/amtskommunale grundkapital på 14 pct. Dermed ydes støtten som et engangsbeløb, sådan som det er forudsat i de almindelige bemærkninger.

Med denne særlige støtte forøges kommunernes og amternes incitament til at give ovennævnte bygherrer tilsagn om støtte til etablering af den særlige boligform. Når støtten ikke ydes direkte til bygherren, skyldes det at bygherren ikke selv har udgifter til etablering af boligerne. Boligerne finansieries som alle andre almene boliger med 14 pct. kommunal/amtskommunal grundkapital, 84 pct. støttet realkreditlån og 2 pct. beboerindskud.

Støtten afspejler de særlige udgifter, der kan være til etablering af denne boligform, f.eks. er der ofte behov for mere plads, særlig indretning af køkken o.l. Den væsentligste begrundelse for at yde særlig støtte er dog det tab af fleksibilitet, som følger af, at boligerne skal forbeholdes en relativt snæver gruppe, som ofte bor geografisk spredt. Etablering af boligerne vil ofte kræve samarbejde mellem flere kommuner eller kommuner og amter imellem.

For at sikre det særlige sociale miljø for de yngre beboere vil jeg stille som vilkår for den særlige støtte, at boligerne i de første 10 år ikke må udlejes til andre end yngre fysisk handicappede under 60 år. Hvis vilkåret tilsidesættes, bortfalder støtten.

Det er hensigten, at den særlige støtte skal udgøre 40.000 kr. pr. bolig, dog maks. 40 pct. af kommunens udgift til grundkapital.

Mit udgangspunkt har været, at engangsbeløbet skal have en størrelse, der giver kommunerne og amterne et tilstrækkeligt incitament til at etablere et passende antal boliger. På den anden side må støtten ikke blive så stor, at der bliver en unødig risiko for en utilsigtet stigning i byggepriserne. Ud fra en afvejning af disse hensyn finder jeg, at en refusion på omkring 1/3 af grundkapitalen er passende. Grundkapitalen til en ældrebolig udgør i gennemsnit omkring 120.000 kr.

Omkring 350 almene boliger til yngre fysisk handicappede vil herefter kunne etableres med en ekstra støtte på 40.000 kr. Boliger ud over dette antal finansieres efter de normale regler.

Det samlede støttebeløb vil blive fordelt efter et færgereservationsprincip, dvs. i den rækkefølge, som ansøgningerne modtages i By- og Boligministeriet. Dermed styrkes kommunernes og amternes incitament til hurtigt at træffe beslutning om etablering af boligerne, og den sædvanlige decentrale beslutningskompetence fastholdes.

Refusionen udbetales af Finansstyrelsen, når kommunen eller amtskommunen har godkendt byggeregnskabet. Kommunen eller amtskommunen skal årligt indberette til Finansstyrelsen, hvorvidt alle boliger er udlejet til den berettigede personkreds.

Af bemærkningerne til L 82 fremgår, at der ud af den samlede ramme på 15 mio. kr. forudsættes anvendt midler til evaluering og erfaringsopsamling, ligesom 3 pct. af rammen kan anvendes til administration, heraf 2/3 til lønsum. Herudover skal der inden for den afsatte ramme afholdes udgifter til tilpasning af BOSSINF-systemet.

Med henblik på at sikre, at der er midler til rådighed til evaluering/erfaringsopsamling ultimo 2001, vil jeg derfor ikke i første omgang give tilsagn om støtte for et samlet beløb, der overstiger 14 mio. kr.

Jeg vil snarest muligt efter lovens ikrafttræden og efter drøftelse med de kommunale og amtskommunale parter udsende nærmere information om mulighederne for at få støtte efter denne ordning.

Spørgsmål 3

Hvordan vil ministeren sikre, at den støtte, der ydes til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, bliver anvendt til reelt at udvide antallet af boliger til fysisk handicappede?

Svar

Jeg kan oplyse, at den tilrettelæggelse af ordningen, som er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1 af 4. december 2000, har som mål at øge kommunernes og amternes incitament til at opføre boliger efter denne ordning. Støtten kan alene anvendes til nybyggeri.

Som ligeledes nævnt i min besvarelse af spørgsmål 1 vil det være et vilkår for denne særlige støtte, at boligerne i de første 10 år ikke må udlejes til andre end yngre fysisk handicappede under 60 år.

Jeg vil herefter sikre, at vilkåret overholdes gennem indberetning fra de tilsynsførende kommuner. Tilsidesættes vilkåret, vil støtten bortfalde.

Jeg vil snarest muligt efter lovens ikrafttræden udsende nærmere information om mulighederne for at få støtte efter ordningen.

Jeg mener på denne måde at sikre, at støtten bliver anvendt til reelt at udvide antallet af boliger til yngre fysisk handicappede.

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Boliger til yngre fysisk handicappede, forbedring af servicearealtilskud samt udvidelse og forlængelse af forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper)

[af by- og boligministeren (Jytte Andersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til 1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i tre møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet tre spørgsmål til by- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til by- og boligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Lissa Mathiasen (S) nfmd. Henrik Sass Larsen (S) René Skau Björnsson (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S) Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD) Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL) Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V) Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI) John Vinther (KF) Pernille Sams (KF) Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne