Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 109

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringssvar

3

Henvendelse fra Ældre Sagen

4

Høringssvar

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, til socialministeren

6

Høringssvar

7

Spm. 2, om ledsageordningen for handicappede kan bibeholdes efter folkepensionens indtræden, til socialministeren

8

Henvendelse fra Bent Rold Andersen

9

Spm. 3 om ministerkommentar til henvendelse fra Bent Rold Andersen, til socialministeren

10

Spm. 4 om, hvorfor der kun gives fleksibel hjælp i særlige tilfælde, til socialministeren

Spm. 5 om, hvilke kommuner der allerede gennemfører den genoptræningsindsats, som lovforslaget lægger op til, til socialministeren

Spm. 6 om det forventede fald i kommunernes udgifter, når genoptræningsindsatsens resultater slår igennem, til socialministeren

Spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag om frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp, til socialministeren

11

Spm. 8 om retten til at vælge ombytningsydelse, til socialministeren

12

Svar på spm. 3 om kommentar vedr. henvendelse fra Bent Rold Andersen, fra socialministeren

13

Svar på spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Ældre Sagen, fra socialministeren

Svar på spm. 2, om ledsageordningen for handicappede kan bibeholdes efter folkepensionens indtræden, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om, hvorfor der kun gives fleksibel hjælp i særlige tilfælde, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke kommuner der allerede gennemfører den genoptræningsindsats, som lovforslaget lægger op til, fra socialmi-nisteren

Svar på spm. 6 om det forventede fald i kommunernes udgifter, når genoptræningsindsatsens resultater slår igennem, fra socialministeren

Svar på spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag om frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om retten til at vælge ombytningsydelse, fra socialministeren

14

Udkast til betænkning

Bilag 2

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 3 og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål 3

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. november 2000 fra Bent Rold Andersen vedrørende kommentarer til lovforslaget, jf. L 109 bilag 8.

Svar

Bent Rold Andersen redegør i et brev af 23. november 2000 til Folketingets Socialudvalg for sine synspunkter på det foreliggende udkast til lov om ændring af lov om social service (fleksibel hjemmehjælp og kommunal genoptræning) L 109.

Bent Rold Andersen er utilfreds med lovforslagets nuværende udformning, der efter hans opfattelse ikke indeholder reel fleksibilitet. Bent Rold Andersen peger på en række elementer i forslaget, som efter hans opfattelse virker uhensigtsmæssige.

Lovforslaget om mere fleksibilitet i hjemmehjælpen skal først og fremmest ses som en imødekommelse af brugernes ønske om at få større indflydelse på tilrettelæggelse af den praktiske hjælp. Det er ikke med det foreliggende lovforslag hensigten at give hjemmel til, at de ældre/brugerne får ubetinget frit valg mellem ydelserne inden for den praktiske hjælp hverken i forbindelse med visitationen eller i forbindelse med udmøntningen af kommunens visitation (afgørelse) til hjælp.

Baggrunden for ikke at give ubetinget frit valg er, at det er et grundlæggende træk ved servicelovens ydelser generelt, at de stilles til rådighed efter en behovsudmåling (trangsprincippet). Dette indebærer, at hjælpen udmåles efter den enkelte ansøgers konkrete behov, herunder en vurdering fra myndighedens side af, om behovet kan og skal dækkes efter servicelovens bestemmelser. Retten til servicelovens ydelser afhænger dermed af en konkret afprøvning af den enkeltes behov ved tildelingen (en konstatering af, om den pågældende overhovedet er berettiget til ydelsen). Servicelovens § 71 er en udmøntning af ovenstående generelle principper. § 71 knytter sig til servicelovens formålsbestemmelse, § 1, stk. 1, nr. 3, der fastslår, at den sociale lovgivning skal tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Efter § 71 er kommunen forpligtet til at sørge for tilbud om personlig og praktisk hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, som modtageren/ansøgeren ikke selv kan udføre på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med forpligtelsen følger ansvaret for, at de nødvendige praktiske opgaver løses i overensstemmelse med afgørelsen om hjælp.

En ubetinget ret til frit at vælge mellem ydelserne både i visitationsprocessen og ved udmøntningen af den tildelte hjælp vil bryde grundlæggende med de nævnte principper bag den sociale lovgivning og vil i øvrigt på mange måder medføre et uacceptabelt niveau for og forventning til den offentlige service.

Derimod har der været en række andre hensyn, som regeringen og aftaleparterne bag finansloven har været enige om at tilgodese. Dels hensynet til behovet for fleksibilitet og valgmuligheder i forbindelse med udførelse af hjælpen, men i særdeleshed også ønsket om at fastholde det kommunale ansvar for, at de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet bliver løst. Det har været meget væsentligt for aftaleparterne at sikre, at øget medindflydelse og fleksibilitet ikke medfører, at nødvendige praktiske opgaver ikke bliver udført.

Dernæst har der ikke været ønske om at begrænse det kommunale selvstyre eller fra centralt hold at pålægge kommunerne at forhøje serviceniveauet for praktisk hjælp.

Forslagets udformning afspejler ønsket om at tilgodese alle disse hensyn på den bedst mulige måde, således at udvidelsen af fleksibiliteten ikke kommer til at ske på bekostning af de ældres retssikkerhed og kommunernes handlefrihed.

Lovforslaget indebærer, at modtagere af praktisk hjælp skal have mulighed for i særlige tilfælde helt eller delvis at vælge anden praktisk hjælp end den, der er truffet afgørelse om. Baggrunden for, at bytteretten er knyttet til »særlige tilfælde« er, at modtageren af praktisk hjælp som hovedregel selvfølgelig skal have den hjælp, der er truffet afgørelse om. En afgørelse, der har sit udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af modtagerens behov for hjælp. I bemærkningerne til lovforslaget er der givet eksempler på, hvilke forhold der kunne karakteriseres som værende særlige tilfælde, men i øvrigt er det op til den enkelte kommune at fastsætte retningslinier for, hvornår der foreligger særlige tilfælde, som kan begrunde, at modtageren kan bytte den praktiske hjælp til anden praktisk hjælp. Det er en naturlig følge af det kommunale selvstyre (og nærhedsprincippet) at overlade det til kommunerne inden for lovgivningens rammer - at fastsætte, hvordan serviceniveauet over for kommunens borgere helt konkret skal tilrettelægges, herunder at fastsætte kriterierne for bytteretten inden for praktisk bistand.

For så vidt angår forholdet/samarbejdet mellem brugeren og hjemmehjælperen, så har formålet med forslaget været at give de ældre større indflydelse på, hvilken hjælp der ydes og hvornår. Den større indflydelse betyder i praksis, at en del af ansvaret for tilrettelæggelse af hjælpen lægges over på den ældre. Samtidig har det været en forudsætning for forslaget, at den øgede fleksibilitet ikke må skabe tvivl om det overordnede kommunale ansvar for, at den nødvendige hjælp bliver ydet. For at undgå, at der skulle opstå tvivl om ansvarsplaceringen og dermed skabe uklare linier mellem hjælper og bruger, er det nødvendigt at lægge sig fast på, hvem der i sidste instans træffer beslutning om, hvilke opgaver der skal løses. Da kommunen som nævnt i henhold til serviceloven er forpligtet til at yde den nødvendige praktiske hjælp, er det naturligt i nærværende lovforslag at fastholde kommunen på dette ansvar. I tilfælde af uenighed om, hvilke opgaver der skal løses, skal der derfor ydes den hjælp, der er visiteret til (truffet afgørelse om).

Det er rigtigt, at det er hjemmehjælperen, der i det konkrete møde med brugeren skal vurdere, om det er forsvarligt at fravælge den visiterede hjælp helt eller delvis. Men den vurdering skal netop baseres på de overordnede retningslinier, kommunen - som myndighed på området - har fastsat for, hvornår der foreligger forhold, der berettiger til at bytte mellem ydelser.

Jeg har fuld tillid til, at den enkelte hjemmehjælper både fagligt og personligt er i stand til i det konkrete tilfælde at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at fastholde at yde den hjælp, der oprindelig er truffet afgørelse om.

Bent Rold Andersen finder endvidere, at beskrivelsen i lovbemærkningerne vedrørende visitationsprocessen ligger meget langt fra virkeligheden. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at det er et ubetinget lovkrav, at kommunen til brug for afgørelse om hjælp til fx nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, skal udarbejde et skema, der som minimum indeholder oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, samt for hvilken periode hjælpen gives. Det er ligeledes et lovkrav, at skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren. Kravet om, at ansøgeren skal inddrages i udfyldelsen af skemaet, skal netop bidrage til at sikre, at der i videst muligt omfang er enighed mellem ansøgeren og kommunen om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Men det er fortsat kommunen som myndighed og ikke den ældre selv der træffer afgørelsen om, hvorvidt lovens betingelser for at yde hjælp er opfyldt, og i givet fald hvilken hjælp der skal tildeles. Og den afgørelse afspejler dels den konkrete individuelle vurdering af behovet for hjælp samt det politisk fastsatte serviceniveau for ældreområdet i den pågældende kommune.

Afslutningsvis gør Bent Rold Andersen opmærksom på, at Odense Kommune har udviklet en særlig model for fleksibel tilrettelæggelse af den personlige og praktiske hjælp.

Mange kommuner har udviklet forskellige modeller for, hvordan den personlige og praktiske hjælp tilrettelægges og udføres, således at den enkelte bruger oplever hjælpen og måden, den udføres på, så fleksibel som muligt. Inden for den eksisterende lovgivning er der allerede i dag en række muligheder for at indarbejde fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den personlige og praktiske hjælp. Således er der ikke i serviceloven fastsat nærmere bestemmelser om indhold og omfang af den hjælp, som kommunerne skal tilbyde efter § 71. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge et serviceniveau, der afgrænser området for den personlige og praktiske hjælp under hensyntagen til det overordnede socialpolitiske princip om, at hjælpen skal være nødvendig ud fra en konkret og individuel behovsvurdering. Inddragelse af den ældre selv i vurderingen af behovet for hjælp, adgang til at klage over afgørelsen samt muligheden for, at brugeren i fællesskab med hjælperen kan aftale tilrettelæggelsen af, hvordan og i hvilken rækkefølge opgaverne skal løses, er eksempler på fleksibilitet inden for den gældende lovgivning. Der er imidlertid ikke hjemmel i den nuværende lovgivning til at bytte imellem ydelser. Med L 109 åbnes der nu op for at bytte mellem ydelser, således som det har været efterspurgt på bl.a. regeringens folkehøringer på ældreområdet.

Da man indførte den omtalte model i Odense Kommune, forudsatte det, således som Socialministeriet er orienteret, en merbevilling, og kommunen har med modellen gennemført en egentlig serviceforbedring. Som nævnt indledningsvist har aftaleparterne bag lovforslaget imidlertid hverken ønsket at begrænse det kommunale selvstyre eller at pålægge kommunerne at forhøje serviceniveauet for praktisk hjælp.

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service

(Fleksibel hjemmehjælp og kommunal genoptræning)

[af socialminister (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Venstre og Det Konservative Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 1, og Centrum-Demokraterne har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til 1. behandling den 17. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Bent Rold Andersen og fra Ældre Sagen. Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret og vil ved 2. behandling stemme imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten ønsker både større retssikkerhed og større selvbestemmelse for hjælpsmodtageren på området. Dette lovforslag giver en lille fleksibilitet. Enhedslisten vil fortsat arbejde for, at mulighederne herfor udvides.

Et andet mindretal (V, KF og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Dette mindretal vil redegøre for sin stilling til det under nr. 2 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

DF finder det positivt, at kommunerne får ansvaret for genoptræning af midlertidigt svækkede ældre, da genoptræning vil gøre de ældre mere selvhjulpne og dermed øge livskvaliteten.

Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med sundhedsministerens lovforslag nr. L 69, hvor det fastlægges, at amterne får ansvaret for genoptræningen i tilslutning til et sygehusophold. Det er for DF vigtigt, at genoptræningen bliver koordineret, således at de ældre ikke bliver kastebolde mellem amter og kommuner. Der skal derfor ske efterfølgende evalueringer, så det kan konstateres, om lovens intentioner bliver fulgt.

DF er enig i de gode intentioner, der ligger i lovforslaget vedrørende fleksibilitet på hjemmehjælpsområdet. Det betyder mere hensyntagen til den enkeltes behov og livskvalitet gennem klientens valgmuligheder og øget medindflydelse.

DF finder det ikke acceptabelt, at der med lovforslaget kun åbnes for bytteretten i »særlige tilfælde«. Det kan af kommunerne eventuelt benyttes til ikke at tilbyde bytteret.

DF finder i øvrigt, at bytteretten med fordel kunne anvendes efter Odense-ordningen, der er gennemprøvet arbejdsmæssigt og administrativt. Ordningen udgør et eksempel på, hvordan balancen mellem fleksibilitet og faste ydelser kan opnås, således at selvbestemmelsen tilgodeses, uden at det går alvorligt ud over de faste ydelser, som kommunen har lovet.

DF finder derfor, at det er uacceptabelt, at socialministeren i sit svar på spørgsmål 3 konstaterer, at der med Odense-modellen gennemføres en egentlig serviceforbedring, der medfører en merbevilling, og at aftaleparterne bag lovforslaget hverken ønsker at begrænse det kommunale selvstyre eller pålægge kommunerne at forhøje den praktiske hjælp.

Et tredje mindretal (CD og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Frihed 2000 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (DF, CD og KRF)

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 71 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. En person, der modtager hjælp eller støtte efter stk. 1, skal kunne vælge at få hjælpen udført af enten en kommunal eller en privat udfører. «

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.«

[Frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp]

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (KRF)

2) Nr. 2 affattes således

»2. I § 75 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Personer, der modtager hjælp eller støtte efter § 71, stk. 1, nr. 2, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp til praktiske opgaver i hjemmet end den, der er truffet afgørelse om, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

[Frit ydelsesvalg]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører ret til frit valg mellem offentlige og private udbydere af hjemmehjælp. Venstre har igennem mange år ønsket at give de ældre den fleksibilitet i hjemmehjælpen, som lovforslaget indfører. Venstre mener dog også, at modtageren af hjemmehjælpen selv skal have ret til at bestemme, hvem der skal udføre hjemmehjælpen.

Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil forslagsstillerne drage omsorg for, at der til 3. behandling udarbejdes de nødvendige supplerende ændringsforslag.

Til nr. 2

Ændringsforslaget gør det lovligt for kommunerne at vælge en ordning, hvor retten til at vælge ombytningsydelse gøres ubetinget for den enkelte, men hvor begrænsningen i tilvalget i stedet sker gennem ydelserne. Det er CD s opfattelse, at der skal etableres en balance mellem fleksibilitet og faste ydelser i hjemmehjælpen, således at selvbestemmelsesretten tilgodeses, uden at det går ud over de faste ydelser, som modtageren af hjemmehjælpen har krav på.

Hvis ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil der til 3. behandling blive udarbejdet de nødvendige supplerende ændringsforslag.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S) Frederik Nørgaard (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V) Pia Christmas-Møller (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne