Legislator Case Law & Legislation
200014L00196 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om bestyrelse af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 104 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 104

Bilagsnr.

Titel

1

Tentativ køreplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringssvar

3

Udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2000 104 Valid

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om bestyrelse af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg

(Udvidelse af dagpengeberettigede lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse til 8 uger i konkrete tilfælde inden for arbejdsmarkedsuddannelser)

[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til 1. behandling den 17. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget, herefter benævnt forligspartierne, bemærker vedrørende retten til en handlingsplan i forbindelse med 6/8 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden følgende

Der har under udvalgsbehandlingen været rejst ønske om, at den ledige skal have udarbejdet en handlingsplan, inden den selvvalgte uddannelse påbegyndes, i de tilfælde, hvor den ønskede uddannelse er af mere end 6/8 ugers varighed.

Arbejdsministeren har oplyst, at hvis AF skal lave en handlingsplan i disse tilfælde, udvides selvvalgsretten dermed, og AF s mulighed for at målrette indsatsen reduceres tilsvarende, idet indsatsen skal betales over rammen til den tidlige indsats.

Er der alene mulighed for at få udarbejdet en handlingsplan, idet AF kan sige nej (fordi uddannelsen ikke er tilstrækkelig arbejdsmarkedsrettet eller den ledige ikke tilhører en af arbejdsmarkedsrådet prioriteret målgruppe for tidlig indsats), er spørgsmålet herefter, om konsekvensen skal være, at uddannelsen ikke kan påbegyndes. Dette vil i givet fald betyde en indskrænkning af selvvalgsretten.

Hvis AF kan sige nej til en handlingsplan før start uden indflydelse på selvvalgsretten, er situationen den samme som i dag.

Bestemmelsen findes ikke at være til hinder for, at en ledig, der er ved at have opbrugt sin ret til selvvalgt uddannelse ved én eller flere kortere uddannelser, og som herefter ønsker yderligere uddannelse af kortere varighed, der ikke kan holdes inden for de 6/8 uger, kan anmode AF om en handlingsplan for den del af uddannelsen, der rækker ud over 6/8 uger.

En ledig, der ønsker at påbegynde en uddannelse med en varighed, der rækker ud over selvvalgsretten (dvs. ud over 6/8 uger), skal af uddannelsesinstitutionen/arbejdsløshedskassen gøres bekendt med, at der alene vil kunne gennemføres 6/8 uger uden en individuel handlingsplan.

Enhedslisten stemmer for den lille udvidelse af retten til selvvalgt uddannelse til 8 uger i dagpengeperioden ved valg af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. Samtidig påpeger Enhedslisten, at begrænsningen i, hvilke uddannelser der kan være tale om, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, ikke er hensigtsmæssig. Valget af uddannelser skal bl.a. ske ud fra sigtet om, at den arbejdsløse i dagpengeperioden skal have mulighed for en opkvalificering eller omskoling med henblik på en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Det betyder, at arbejdsministerens fastsættelse af, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der kan være udgangspunkt for udvidelsen til 8 uger, bør dække et bredt udsnit af disse. F.eks. vil en række uddannelser på bygge- og anlægsområdet være relevante. Her kan bl.a. nævnes indgangen til branchen og kloakkurser.

Enhedslisten mener, at der er brug for en langt mere omfattende udvidelse af adgangen til uddannelse i dagpengeperioden, både hvad angår uddannelsens art og længde. Samtidigt vil Enhedslisten arbejde for, at »selvvalgt uddannelse« i langt større udstrækning kommer til at betyde, at dagpengemodtageren har ret til selv at vælge uddannelse. Det har Enhedslisten fremført under behandlingen af lovforslaget, og det vil Enhedslisten forfølge i forlængelse af den kommende tids erfaringer med den udvidede ret til såkaldt selvvalgt uddannelse.

Frihed 2000 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Poul Erik Dyrlund (S) Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Lone Yalcinkaya (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Annette Jørgensen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →