Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 74

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1, om Eltra som systemansvarlig kan indregne omkostninger til udvikling og etablering af ellagre i prisen, til miljø- og energiministeren

Spm. 2 om forbedring af beslutningsgangen af kabellægning af højspændingsforbindelser, til miljø- og energiministeren

4

Ændringsforslag til 2. behandling

5

Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 22/11-2000

6

Spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 22/11-2000 fra Danske Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren

7

Spm. 4 om betaling af VVM-undersøgelser ved etablering af havvindmøller, til miljø- og energiministeren

Spm. 5, om omkostninger til VVM-undersøgelser ved etablering af havvindmøller skal indregnes i elregningen, til miljø- og energiministeren

Spm. 6 om, i hvilket omfang elforbrugere skal betale for etablering af havvindmøller, til miljø- og energiministeren

Spm. 7 om pristilskud for el produceret af demonstrationshavvindmøller, til miljø- og energiministeren

Spm. 8 om § 28, stk. 3, nr. 1, til miljø- og energiministeren

Spm. 9 om lovforslagets økonomiske konsekvenser, til miljø- og energiministeren

8

Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 23/11-2000

9

Spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 23/11-2000 fra Danske Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren

10

Spm. 11 om størrelsen af beløbene, som indgår i betalingen af kraftværker i forbindelse med elproduktionsplanerne, til miljø- og energiministeren

Spm. 12 om standsning af vindmølleproduktionen i situationer med overskudsproduktion af el, til miljø- og energiministeren

11

Resumé af de indkomne høringssvar vedrørende bestemmelsen om standardvedtægter for holdingselskaber i L 74 samt Energistyrelsens kommentarer hertil - endvidere kopi af de indkomne høringssvar

12

Svar på spm. 1, om Eltra som systemansvarlig kan indregne omkostninger til udvikling og etablering af ellagre i prisen, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 2 om forbedring af beslutningsgangen af kabellægning af højspændingsforbindelser, fra miljø- og energiministeren

13

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 22/11-2000 fra Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren

14

Svar på spm. 4 om betaling af VVM-undersøgelser ved etablering af havvindmøller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 5, om omkostninger til VVM-undersøgelser ved etablering af havvindmøller skal indregnes i elregningen, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 6 om, i hvilket omfang elforbrugere skal betale for etablering af havvindmøller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 7 om pristilskud for el produceret af demonstrationshavvindmøller, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 8 om § 28, stk. 3, nr. 1, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 9 om lovforslagets økonomiske konsekvenser, fra miljø- og energiministeren

15

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 23/11-2000 fra Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren

16

Svar på spm. 11 om størrelsen af beløbene, som indgår i betalingen af kraftværker i forbindelse med elproduktionsplanerne, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 12 om standsning af vindmølleproduktionen i situationer med overskudsproduktion af el, fra miljø- og energiministeren

17

Udkast til betænkning

18

Ny tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

19

Spm. 13 om rækkevidden af bemærkningerne til ministerens ændringsforslag nr. 2 om kabellægning af højspændingsnettet, til miljø- og energiministeren

Spm. 14 om forholdet mellem »planlægning« og »sanering« vedrørende højspændingsforbindelser, til miljø- og energiministeren

Spm. 15, om ministeren har sendt ændringsforslagene i høring, til miljø- og energiministeren

Spm. 16 om ministerens ændringsforslag set i forhold til bestemmelsen i grundlovens § 41, stk. 2, til miljø- og energiministeren

20

Henvendelse fra Danske Energiselskabers Forening af 30/11-2000

21

Spm. 17 om kommentar til henvendelsen af 30/11-2000 fra Danske Energiselskabers Forening, til miljø- og energiministeren

22

Spm. 18 om reglerne for den fremtidige generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet, til miljø- og energiministeren

23

Svar på spm. 13 om rækkevidden af bemærkningerne til ministerens ændringsforslag nr. 2 om kabellægning af højspændingsnettet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 14 om forholdet mellem »planlægning« og »sanering« vedrørende højspændingsforbindelser, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 15, om ministeren har sendt ændringsforslagene i høring, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 16 om ministerens ændringsforslag set i forhold til bestemmelsen i grundlovens § 41, stk. 2, fra miljø- og energiministeren

24

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelsen af 30/11-2000 fra Danske Energiselskabers Forening, fra miljø- og energiministeren

25

Svar på spm. 18 om reglerne for den fremtidige generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet, fra miljø- og og energiministeren

26

Miljø- og energiministerens bidrag til betænkningen

27

2. udkast til betænkning

28

Miljø- og energiministerens supplerende bidrag til betænkningen

Bilag 2

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og 4 og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål 13 og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti.

Spørgsmål 18 og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre.

Spørgsmål 1

Kan Eltra indregne omkostninger til udvikling og etablering af ellagre i form af brændselscelle-lagre, jf. lovforslagets bestemmelser om, hvad den systemansvarlige kan indregne i prisen?

Svar

Elforsyningsloven indeholder allerede i dag i § 29 en bestemmelse, hvorefter den systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier. Forskning og udvikling af ellagre i form af brænselscellelagre til lagring af miljøvenlig elektricitet er en opgave, som falder inden for denne bestemmelse, og nødvendige udgifter hertil vil kunne indregnes i den systemansvarlige virksomheds omkostninger og opkræves hos alle elforbrugere efter bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 1, i elforsyningsloven. Forsknings- og udviklingsomkostninger til lagring af elektricitet, som ikke er miljøvenlig eksempelvis kulbaseret elektricitet kan derimod ikke efter § 9, stk. 1, nr. 1, opkræves hos samtlige elforbrugere, idet bestemmelsen i § 29 om forsknings- og udviklingsprojekter alene omhandler miljøvenlig elproduktion.

Når der i nr. 7 i forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (L 74) foreslås indsat en bestemmelse om, at den systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende transmission og distribution af elektricitet, er dette begrundet i, at overførsel, transmission og transport af elektricitet ikke er nævnt i den gældende formulering af § 29. Der er derfor opstået usikkerhed om, hvorvidt den systemansvarlige virksomhed skal sikre varetagelsen af denne opgave og dermed også om, hvorvidt udgifterne hertil kan opkræves hos elforbrugerne. Denne tvivl elimineres såfremt forslaget vedtages.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes give konkrete eksempler på, i hvilke tilfælde VVM-undersøgelser i forbindelse med havvindmølleetablering ikke skal betales af ansøgeren.

Svar

Hovedsigtet med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, er at sikre det princip, at det er ansøgeren, der skal betale udgifterne til de fornødne miljømæssige undersøgelser i forbindelse med et konkret havvindmølleprojekt.

I forbindelse med etablering af de første havvindmølleparker er det imidlertid hensigten at foretage ganske omfattende miljøundersøgelser såvel før som efter opførelsen. Baggrunden herfor er naturligvis, at det ved introduktion af disse nye, store elproduktionsanlæg på havet er nødvendigt at klarlægge miljøpåvirkningerne i bred forstand. Visse af disse undersøgelser vil det formentligt ikke være nødvendigt at gentage ved senere udbygninger med havvindmøller. Ud fra en rimelighedsbetragtning og for ikke at stille virksomhederne bag de første demonstrationsanlæg økonomisk dårligere end virksomheder, der senere opfører havvindmøller, giver lovforslaget mulighed for, at miljø-og energiministeren efter en konkret vurdering kan beslutte at visse udgifter, der kan være af betydning for fremtidige projekter, ikke skal dækkes af ansøgeren men af alle elforbrugere.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete undersøgelser der bør betales af samtlige elforbrugere. Det hænger bl.a. sammen med, at arten og omfanget af undersøgelserne på nuværende tidspunkt ikke er endeligt fastlagt. Jeg kan dog oplyse, at der i første række sigtes på udgifter til vurdering og kortlægning af de langsigtede miljømæssige påvirkninger, såsom visse påvirkninger på havmiljøet, herunder fugle, fisk m.m. Jeg kan endvidere nævne, at udgifterne til et uafhængigt ekspertpanel til vurdering af de miljømæssige konsekvenser, som kan nedsættes efter elloven, påtænkes finansieret ved bidrag fra alle danske elforbrugere.

Spørgsmål 13

Ministeren bedes detaljeret redegøre for rækkevidden af følgende citat fra bemærkningerne til ministerens ændringsforslag nr. 2: »Reglerne vil ligeledes kunne indeholde kriterier for, hvordan den fremtidige generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet bør ske.«

Svar

Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan i henhold til gældende lovgivning kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Miljø- og energiministeren bemyndiges med bestemmelsen i nr. 2 til at fastsætte nærmere regler om vilkår for godkendelse af etablering af nye transmissionsnet samt ændringer i bestående transmissionsnet.

I første omgang er det hensigten at udforme regler, som fastlægger, hvilke vilkår der gælder i forbindelse med gennemførelse af udbygninger eller omlægninger af 400 kV-transmissionsnettet.

Senere kan der opstå behov for at udarbejde mere generelle regler for udbygning af højspændingsnettet i overensstemmelse med de i bemærkningerne til lovforslaget nævnte principper, der fastlægger, hvornår nye højspændingsforbindelser skal kabellægges, og hvornår eksisterende forbindelser skal saneres. Udsagnet om, at reglerne ligeledes vil kunne indeholde kriterier for, hvordan den fremtidige generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet bør ske, skal ses i sammenhæng hermed. Eventuelle yderligere regler påtænkes således udarbejdet i overensstemmelse med disse principper.

Spørgsmål 18

Vil reglerne for den fremtidige generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet ligge inden for rammerne af den nævnte aftale fra 1995, jf. ministerens ændringsforslag nr. 2?

Svar

Jeg kan bekræfte, at det er forudsat, at reglerne for den fremtidige generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet vil være i overensstemmelse med principperne i den nævnte aftale fra 1995.

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion

(Den systemansvarlige virksomheds opgaver m.v.)

[af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Miljø- og energiministeren har stillet tre ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. november 2000 og var til 1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljø- og energiministeren sendte den 29. september 2000 dette udkast til udvalget, jf. (1999-2000) alm. del - bilag 748. Den 12. november 2000 sendte miljø- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 27. november 2000 sendte miljø- og energiministeren en række supplerende høringssvar vedrørende lovforslagets bestemmelse om standardvedtægter for holdingselskaber samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget tre skriftlige henvendelser fra Danske Energiselskabers Forening. Miljø- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Fire af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

3. Udtalelser fra miljø- og energiministeren

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst følgende

Afhjælpning af situationen for de særlig energitunge virksomheder

Som led i elreformen blev støtten til vindkraftproduceret elektricitet med virkning fra den 16. august 1999 omlagt fra et statstilskud til et tillæg til forbrugerprisen betalt af elforbrugerne over elregningen.

For at afhjælpe de særlig energitunge virksomheder, så meromkostningerne i forbindelse med omlægningen af statens tilskud til vedvarende energi reduceres, blev der i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning indsat en bestemmelse om, at storbrugere blev fritaget for ekstrabetaling for at bidrage til dele af den miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger over 100 GWh om året pr. forbrugssted.

Bestemmelsen, der fremgår af elforsyningslovens § 8, stk. 5, nr. 2, blev ligesom andre dele af elforsyningsloven anmeldt til Europa-Kommissionen den 16. juli 1999. Den 3. oktober 2000 godkendte Europa-Kommissionen bl.a. § 8, som blev sat i kraft ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 948 af 19. oktober 2000 med virkning fra den 1. november 2000.

Som en følge af sagsbehandlingstiden i Europa-Kommissionen har den manglende ikraftsættelse af elforsyningslovens § 8 bevirket, at der er blevet pålagt storforbrugerne af strøm ekstraomkostninger, idet det ikke har været muligt at fritage storforbrugerne for betaling for den miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger over 100 GWh om året pr. forbrugssted.

Jeg har sammen med partierne bag elreformen overvejet løsninger på, hvorledes man kan afbøde omkostningsvirkningerne for de særlig energitunge virksomheder som følge af sagsbehandlingstiden i Europa-Kommissionen.

Det har herunder været overvejet at stille et ændringsforslag, som gør det muligt at godtgøre storforbrugerne den ekstraomkostning, de måtte have haft til betaling af dele af den miljøvenlige strøm for det forbrug, der ligger over 100 GWh om året pr. forbrugssted i perioden fra den 16. august 1999, hvor tilskuddene blev omlagt, til den 1. november 2000, hvor bl.a. § 8 trådte i kraft. Der er imidlertid rejst tvivl om, hvorvidt der er fornøden identitet med det fremsatte lovforslag, og om der leves op til grundlovens krav i § 41, stk. 2, om, at et lovforslag ikke kan vedtages endeligt, før det har været behandlet tre gange i Folketinget.

Partierne bag elreformen er imidlertid fortsat indstillet på at afhjælpe situationen for de særlig energitunge virksomheder. Jeg er derfor indstillet på snarest at fremsætte et ændringslovforslag til elforsyningsloven, som gør det muligt at godtgøre de af § 8, stk. 5, nr. 2, omfattede meromkostninger, som de her nævnte store elforbrugere har haft til miljøvenlig strøm fra den 16. august 1999 til den 1. november 2000.

Kabellægning af 150 kV forbindelser

I forlængelse af mine svar på udvalgets spørgsmål 13 og spørgsmål 18 kan jeg supplerende oplyse, at som principperne er i dag, vil nye 150 kV-forbindelser ikke automatisk blive kabellagt. Dette vil - efter »Principper for etablering og sanering af højspændingsanlæg« - kun ske, når et sæt landskabelige kriterier bliver opfyldt. Denne praksis er nu blevet ændret.

Det er fortsat meget dyrt at kabellægge 400 kV-forbindelser. Siden principperne fra 1995 blev fastlagt, har der imidlertid været et markant prisfald på kabler på 150 kV og derunder.

På grund af omkostningsforholdene kan der derfor opnås betydelig større landskabelige gevinster for de samme penge, hvis der fortrinsvis kabellægges på de lavere spændingsniveauer.

Det er vigtigt, at det markante prisfald på 150 kV-kabler og kabler for lavere spændingsniveauer udnyttes på en måde, som kommer landskabet tilgode. Uanset prisfaldet har jeg dog ikke fundet det påkrævet at tage initiativ til, at der gennemføres en omfattende revision af principperne i forhold til gennemførelsen af en række 400 kV-forbindelser i Jylland. Jeg har i stedet aftalt med Eltra, at alle nye 150 kV-forbindelser kabellægges, medmindre de kan hænges op på 400 kV-master. Det er efter min vurdering en god aftale, som kan sikre de landskabelige værdier.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at elselskaberne på Sjælland af sig selv gennemfører nye 132 kV-forbindelser som kabler.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV og FRI) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (V og KF) ser lovforslaget som en nødvendig opfølgning af elreformaftalen. Lovforslaget præciserer de opgaver, der er fastlagt i kraftværksaftalen, og der udstikkes rammer, der kan sikre systemansvarets bidrag til at skabe de bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet.

Lovforslaget inklusive ministerens ændringforslag indeholder desuden nødvendige justeringer og præciseringer, der er i overensstemmelse med elreformaftalens indhold og hensigt, ligesom lovforslaget sikrer grundlaget for, at principperne i kabelhandlingsplanen fra 1995 kan efterleves på trods af selskabsopsplitningen.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti er positivt over for den del af lovforslaget, som omhandler de opgaver, der bliver pålagt de systemansvarlige virksomheder i forbindelse med at få elnetsystemet til at fungere optimalt, således at der skabes den bedst mulige markedsbaserede konkurrencesituation for produktion af og handel med elektricitet.

Endvidere er Dansk Folkeparti positivt over for intentionerne i lovforslaget om, at der bliver mulighed for øget kabellægning af hensyn til naboer og de landskabelige værdier.

Men den del af lovforslaget, som er en opfølgning af elreformen og kraftværkspakken, kan Dansk Folkeparti ikke tiltræde.

Miljø- og energiministeren får beføjelser til at pålægge alle forbrugere over elregningen at betale for de meget ressourcekrævende nettilslutninger af vindmølleparker og havvindmøller til transmissionsnettet samt andre omkostninger i forbindelse med etablering af havvindmøller samt prisfastsættelse af den producerede el. Dermed er det ikke muligt for samfundet og forbrugerne at få insigt i de reelle samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med etablering af havvindmøller og vindmølleparker. Der henvises til ministerens svar på spørgsmål 4, som er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

Ligeledes får ministeren hjemmel til at lade alle forbrugere betale for forsknings- og udviklingsprojekter over tarifferne, som således ikke finansieres over finansloven. Der sættes dermed ingen økonomiske rammer eller grænser for de udgifter, der på den måde kan overvæltes på tarifferne. Der kan på denne måde ydes tilskud, der fremmer en ministers politiske visioner på energiområdet, uden at der sættes økonomiske grænser. Der henvises til ministerens svar på spørgsmål 1, som er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

Der kan tillige henvises til høringssvaret fra Finansministeriet, hvoraf det fremgår: »I vurderingen af konsekvenserne af lovforslaget beskrives udelukkende administrative konsekvenser for borgerne. Finansministeriet ønsker ydermere præciseret, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget har for borgerne.«

Ligeledes fremgår det af Forbrugerrådets høringssvar, at »Med denne bestemmelse fastsættes, at forbrugerne via elregningen fremover kan påføres omkostninger til miljømæssige undersøgelser i forbindelse med projektering af f.eks. havvindmølleudbygningerne.

Det, der er centralt for Forbrugerrådet i denne sammenhæng er, at når energipolitikken fremover finansieres direkte over elregningen og ikke via den almindelige skatteindbetaling, opstår der et generelt behov for prisgennemsigtighed. Ligesom Forbrugerrådet i andre brancher ofte efterlyser transparens, skal man også inden for elområdet kunne aflæse de elementer elprisen er sammensat af.

Forbrugerrådet har således en generel opfordring til, at der fra myndighedsside generelt arbejdes for prisgennemsigtighed på elområdet, og i særlig grad inden for systemansvarets, idet der her er placeret mange (samfundsmæssige) opgaver. Herved kan man som forbruger orientere sig om hvad man rent faktisk betaler for, og ikke mindst opnås en »bevidstgørelse « om de energipolitiske tiltag og målsætninger, som ønskes realiseret.«

Af Danske Energiselskabers Forenings høringssvar fremgår det ligeledes, at »Det er vigtigt, at forskningsaktiviteterne sker i et afbalanceret forhold til omkostningerne herved. Det er således generelt betænkeligt, hvis myndighederne bruger de systemansvarlige som middel til at få gennemført opgaver, som egentlig burde på finansloven, men her uden nærmere behandling finansieres af elforbrugerne.«

Desuden tager Dansk Folkeparti afstand fra reglerne i forbindelse med selskabernes standardvedtægter, som kan være grundlovsstridige.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

Til § 1

1) I nr. 2 indsættes efter det foreslåede nr. 3 som nyt nummer

»4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt efter bestemmelsen i § 68.«

[Tilslutning af havvindmøller]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår for etablering af nye transmissionsnet samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net, herunder at de transmissionsvirksomheder, der gennemfører udbygninger eller omlægninger af transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV, kan forpligtes til at dække de meromkostninger, som andre transmissions- og netvirksomheder bliver påført, når de skal gennemføre kabellægninger i forbindelse med etablering af 400 kV-transmissionsnet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at kabellægge elforsyningsnet i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net. Ved meddelelse af et sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af stk. 2 fastsatte regler.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.«

[Regler vedrørende kabellægning]

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»02. I § 23, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 2,« til: »§ 21, stk. 4,«.«

[Teknisk konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved vedtagelsen af elforsyningsloven var det forudsat, at netvirksomhederne skulle tilslutte alle vindkraftanlæg til distributionsnettet. I forbindelse med opførelse af større vindmølleparker, herunder havvindmølleparker, har det imidlertid på grund af disses store kapacitet i en række tilfælde vist sig hensigtsmæssigt at tilslutte parkerne direkte til det overordnede transmissionsnet. Efter elforsyningslovens § 9 er der kun hjemmel til, at tilslutningsomkostningerne fordeles på alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningsnet, såfremt omkostningerne er pålagt og afholdt af netvirksomheden. Med ændringsforslaget skabes der mulighed for, at det i bekendtgørelsen om nettilslutning efter lovens § 68 bestemmes, at havvindmølleparkerne kan tilsluttes direkte til transmissionsnettet, og at omkostningerne hertil fordeles på samtlige elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningsnet.

Ændringsforslaget har baggrund i reaktioner fra høringsfasen vedrørende bekendtgørelsen om tilslutning af vindkraftanlæg efter bl.a. elforsyningslovens § 68. Ændringsforslaget knytter sig til den ændring af elforsyningslovens § 9, som allerede er indeholdt i lovforslaget.

Ændringsforslaget medfører ingen merudgifter og er alene en nødvendig lovteknisk korrektion, som skyldes ændrede tekniske forudsætninger for tilslutning af havvindmøller til elforsyningsnettet.

Til nr. 2

Miljø- og energiministeren bemyndiges i stk. 2 til at fastsætte nærmere regler om vilkår for godkendelse af etablering af nye transmissionsnet samt ændringer i bestående transmissionsnet.

Baggrunden herfor er, at regeringen ved den nye elforsyningslovs ikrafttræden er blevet opmærksom på de problemer, der kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af saneringer af højspændingsanlæg i overensstemmelse med de principper, der er aftalt mellem Amtsrådsforeningen, Danske Elværkers Forening (Danske Energiselskabers Forening), Elsam, Elkraft, Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriets landsplanafdeling og Energistyrelsen i 1995. Principperne er aftalt på baggrund af en stigende borgermodstand mod højspændingsmaster samt et ønske om at skabe landskabsmæssige forbedringer i Danmark.

Efterfølgende har miljø- og energiministeren udmeldt principperne som retningslinjer for den fysiske planlægning gennem de statslige udmeldinger til amternes regionplanrevisioner.

Principperne fastlægger, hvornår nye højspændingsforbindelser skal kabellægges, og hvornår eksisterende forbindelser skal saneres. I principperne er det forudsat, at ved etablering af nye 400 kV- forbindelser som primært etableres som luftledninger skal der samtidig ske regionale saneringer. Principperne gør det muligt at kompensere for miljømæssige påvirkninger af landskabet, som udbygninger med 400 kV-transmissionsforbindelser som af økonomiske årsager kun vanskeligt lader sig kabellægge påfører omgivelserne. Hertil kommer, at kabellægning i et vist omfang vil medføre større forsyningssikkerhed, idet f.eks. ekstreme vejrforhold ikke vil have samme indflydelse på nedgravede kabler som på luftledninger.

De regionale saneringer, som er gennemført i forbindelse med etablering af 400 kV-forbindelser, kunne efter den tidligere elforsyningslov finansieres af den virksomhed, som forestod udbygningen med 400 kV-transmissionsforbindelserne, også selv om omkostningerne i praksis hidrørte fra et andet selskab. Med lov nr. 375 af 2. juni 1999 er der indført nye krav til elsektoren, herunder krav om selskabsopdeling samt krav til, hvilke omkostninger der kan indregnes i prisen for den enkelte virksomheds ydelser. Der er derfor behov for en hjemmel til at fastsætte vilkår om, at der ved etablering af nye 400 kV-anlæg skal ske kompenserende kabellægninger henholdsvis omstruktureringer mod dækning af de meromkostninger, som de selskaber, som bliver berørt af kravene om kabellægning, bliver pålagt.

Det er således hensigten at udforme regler, som åbner mulighed for, at de transmissionsvirksomheder, der gennemfører udbygninger eller omlægninger af 400 kV-transmissionsnettet, kan forpligtes til at dække de meromkostninger, som andre transmissions- og netvirksomheder på lavere spændingsniveau vil blive påført, når de skal gennemføre fremskyndede omstruktureringer henholdsvis kompenserende kabellægninger efter de aftalte principper. Omkostninger forbundet hermed vil kunne indregnes i virksomhedernes priser efter elforsyningslovens kapitel 10.

Der vil i reglerne kunne blive fastlagt kriterier for, i hvor stor udstrækning der skal ske kompenserende kabellægninger henholdsvis omstrukturering eller sanering på lavere spændingsniveau som følge af etablering eller ændring af 400 kV-forbindelser. Den kompenserende kabellægning henholdsvis omstrukturering vil kunne finde sted på 50-150 kV-spændingsniveauet. Det vil være de transmissionsvirksomheder, der skal gennemføre udbygninger eller omlægninger af 400 kV-transmissionsnettet, der i samarbejde med de aktuelle net- og transmissionsvirksomheder, den systemansvarlige virksomhed og de regionale planmyndigheder skal sikre den nødvendige kabellægning henholdsvis omstrukturering og sanering.

Reglerne vil ligeledes kunne indeholde kriterier for, hvordan den fremtidige generelle systematiske kabellægning af højspændingsnettet bør ske.

Miljø- og energiministeren får med bestemmelsen i stk. 3 bemyndigelse til at pålægge net- og transmissionsvirksomheder at kabellægge nærmere udpegede ledningstrækninger i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net. Det er hensigten alene at udnytte bemyndigelsen i de tilfælde, hvor en net- eller transmissionsvirksomhed ikke ønsker at indgå aftale om kabellægning af en ledningsstrækning, uanset at net- eller transmissionsvirksomheden får dækket meromkostningerne hertil som følge af de i medfør af stk. 2 fastlagte regler om vilkår for etablering af nye transmissionsnet. Det foreslås, at de meromkostninger, som net- og transmissionsvirksomhederne bliver pålagt som følge af kabellægningspålægget, dækkes af de transmissionsvirksomheder, som etablerer nye 400 kV-forbindelser eller foretager væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net som beskrevet i bemærkningerne til stk. 2.

Til nr. 3

Ændringsforslag nr. 2 indebærer, at de hidtidige § 21, stk. 2 og 3, bliver stk. 4 og 5. I § 23, stk. 3, henvises til § 21, stk. 2. Denne henvisning forslås derfor ændret til § 21, stk. 4.

Martin Glerup (S) fmd. Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V) Helga Moos (V) Kim Andersen (V) Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF) Aase D. Madsen (DF) nfmd. Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne