Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 8

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Høringsnotat

3

Spm. 1 om kommentar til høringssvar fra Landbrugsraadet, til miljø- og energiministeren

4

Svar på spm. 1 om kommentar til høringssvar fra Landbrugsraadet, fra miljø- og energiministeren

5

Lukning af spørgsmål

6

Notat om præcisering af lovforslagets bemærkninger om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, fra miljø- og energiministeren

7

Udkast til betænkning

Bilag 2

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Landbrugsraadet, jf. L 8 - bilag 1, herunder uddybende forholde sig til de fødevareforarbejdende virksomheders mulighed for information om selv ganske beskedne overskridelser af grænseværdierne fra almene vandforsyninger.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende

Landbrugsraadet har påpeget, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør ske en præcisering af, hvorledes og hvor ofte oplysninger om vandkvaliteten skal offentliggøres.

Bemærkningerne til lovforslagets punkt 3 er alene eksempler på oplysninger, som kan tænkes stillet til rådighed for forbrugerne. Udmøntningen af reglen vil ske ved en kommende ændring af bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. I denne forbindelse vil de nøjagtige minimumskrav til den nye forbrugerinformation blive fastsat. Det kan i øvrigt oplyses, at en rapport om forbrugerinformation om drikkevand udarbejdet af en gruppe under Danske Vandværkers Forening vil indgå i arbejdet med ændringen af bekendtgørelsen.

Landbrugsraadet har endvidere påpeget, at særligt fødevareindustrier altid bør informeres om selv beskedne overskridelser.

Blandt andet på baggrund af Landbrugsraadets høringsskrivelse blev det i lovbemærkningerne fremhævet, at information til forbrugerne også omfatter industrier og herunder fødevarevirksomheder.

Det fremgår af lovforslagets § 62, stk. 6, at kommunalbestyrelsen kan fravige denne informationspligt i tilfælde, hvor overskridelsen af kvalitetskravene er ubetydelig.

Reglen i § 62, stk. 6, er en implementering af drikkevandsdirektivets informationskrav. Det fremgår heraf, at der skal ske information af forbrugerne, medmindre den kompetente myndighed finder, at overskridelsen er ubetydelig. Udgangspunktet for administration af reglen må være, at der i alle tilfælde af kvalitetsoverskridelser af de mikrobiologiske parametre sker en information af forbrugerne. I tilfælde af mindre overskridelser af de kemiske parametre, som vel at mærke ikke er af sundhedsmæssig karakter, og hvor overskridelsen forventes afhjulpet inden for et kortere tidsrum, kan kommunalbestyrelsen fravige informationspligten.

Som en forbedring af informationsgrundlaget er reglen i den nugældende bekendtgørelse om vandkvalitet, hvorefter der også skal ske en indberetning til de relevante fødevaremyndigheder, flyttet til lovteksten. Dette er sket i samarbejde med Fødevaredirektoratet og sikrer efter adskillelsen af miljø- og levnedsmiddelkontrollerne at kommunalbestyrelserne ved overskridelser af drikkevandskvaliteten fremover underretter de statslige fødevareregioner.

Endelig har Landbrugsraadet foreslået, at det indføjes i lovteksten, at forbrugerne »straks« oplyses om påbud meddelt i henhold til stk. 2.

Såfremt vandet i et vandforsyninganlæg er sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen, jf. § 62, stk. 1 og 3, i påbudet indarbejde, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, og bl.a. sikre, at vandforsyningsanlægget informerer sine forbrugere, herunder fødevareindustrier, om vandets kvalitet, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger den enkelte forbruger skal træffe. Det fremgår af forslagets § 62, stk. 7.

Der eksisterer allerede i dag et samarbejde mellem vandværk, kommune og embedslægeinstitution. Dette samarbejde udmønter sig bl.a. ved, at der i forbindelse med overskridelser, uheld og andre forureninger sikres en information af bl.a. særlig følsomme virksomheder og institutioner m.v. Dette samarbejde videreføres og forstærkes i forbindelse med L 8.

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 6. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

(Gennemførelse af drikkevandsdirektivet m.v.)

[af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2000 og var til 1. behandling den 27. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljø- og energiministeren oversendte den 10. juli 2000 dette udkast til udvalget, jf. (1999-2000) alm. del bilag 1481. Den 5. oktober 2000 oversendte miljø- og energiministeren de indkomne høringssvar og den 24. oktober 2000 et notat herom.

Spørgsmål

Udvalget har stillet et spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålet og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget og ønsker samtidig at påpege de muligheder, der er i bekendtgørelse nr. 718 af 12. september 1997 om støtte til forureningstruede vandindvindinger.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten er imod, at Danmark tilslutter sig EU s drikkevandsdirektiv. Selv om der er tale om et minimumsdirektiv, så kan det stadig godt få betydning for den officielle holdning til, hvilken mængde pesticider der tillades i drikkevandet i Danmark, hvis EU skulle finde på at introducere sundhedsmæssigt fastsatte grænseværdier, som i praksis er langt højere end den gældende grænseværdi på 0,1 mikrogram/liter. Det blev drøftet at bruge sundhedsmæssigt fastsatte grænseværdier i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsdirektivet. I det hele taget er der lagt meget mere vægt på sundhedshensyn end på miljøhensyn i drikkevandsdirektivet, samtidig med at der er en udpræget tendens til, at sundhedsvidenskabelige eksperter rykker ind i de videnskabelige ekspertkomiteer på bekostning af miljøeksperter. Det er ikke, fordi Enhedslisten har problemer med sundhedshensyn, men når man ved, at de sundhedsmæssigt fastsatte grænseværdier er mange gange højere end den miljømæssigt fastsatte grænseværdi, så er Enhedslisten nødt til at tage konsekvensen af, hvad den udvikling tegner til.

Frihed 2000 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Martin Glerup (S) Margot Torp (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Eva Møller (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne