Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af medlemsbidraget)

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 53

Bilagsnr.

Titel

1

Revideret bilag med paralleltekster til lovforslaget

2

Tentativ køreplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om lønmodtagere der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, til arbejdsministeren

Spm. 2 om medlemmer og ikke-medlemmer af en arbejdsløshedskasse, til arbejdsministeren

4

Svar på spm. 1 om lønmodtagere der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 2 om medlemmer og ikke-medlemmer af en arbejdsløshedskasse, fra arbejdsministeren

5

Udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af medlemsbidraget)

[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2000 og var til 1. behandling den 31. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet to spørgsmål til arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, DF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslisten støtter lovforslaget af flere grunde. For det første betyder det reelt, at en del af udgifterne til dagpengeudbetalingerne flyttes fra at være forsikringsfinansieret til at være skattefinansieret. For det andet er det et signal om, at det kan betale sig at være medlem af den kollektive a-kasse-ordning, som hænger tæt sammen med den faglige organisering. Endelig betyder det, at det store flertal af lønmodtagere, som er medlem af en a-kasse, får kompensation for fastfrysningen af personfradraget gennem et lavere medlemsbidrag til a-kassen.

Lønmodtagernes medlemsbidrag til a-kasserne er steget år for år, og da regeringen i 1998 indgik det asociale forlig med de borgerlige om efterlønskontingentet, eksploderede udgifterne på det nærmeste.

Samtidig med at Enhedslisten støtter forslaget om, at a-kasse-kontingentet nu nedsættes med 708 kr. om året, skal man ikke glemme, at regeringen sammen med de borgerlige har ansvaret for, at regningen for efterlønskontingentet for det store flertal af lønmodtagere over 35 år har været og er dyr. Faktisk vil alle, der betaler til efterlønsordningen, miste så godt som hele fordelen ved det nedsatte a-kasse-kontingent ved, at efterlønskontingentet stiger igen i 2001.

Enhedslisten vil således fortsat arbejde for, at efterlønskontingentet afskaffes.

Et mindretal i udvalget (V, KF og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at regeringen laver klart forligsbrud med vedtagelsen af dette lovforslag.

I finanslovsaftalen for 1999 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti står der vedrørende a-kasse-kontingentet

»Personer, som ønsker at fravælge retten til efterløn, opnår en reduktion i kontingentet, idet den gældende sats på 7,24 gange maksimale dagpenge pr. dag nedsættes til 6 gange maksimale dagpenge.«

Vedrørende efterlønskontingentet står der

»Efterlønskontingentet udgør i 1999, i 2000 og i 2001 henholdsvis 4, 51/2 og 7 gange maksimale dagpenge pr. dag.« Dvs. en klar beskrivelse af både a-kasse-kontingentets størrelse og efterlønsbidraget.

Dertil kommer, at der i lovforslag nr. L 125 fra folketingsåret 1998-99 står

»Lovforslaget er en opfølgning på den del af aftalen om Finansloven for 1999 indgået mellem Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti om et nyt tilbagetrækningssystem, der skal træde i kraft den 1. januar 1999 (kontingentregler)«. Endvidere står der: » Nærværende forslag indeholder 2 elementer

1. Regler om efterlønsbevis

2. Nye regler om medlemsbidrag.«

Senere står der

»Omlægningen af bidragsstrukturen vil medføre, at medlemmernes samlede bidrag for ret til efterløn vokser. Samtidig bliver det billigere kun at forsikre sig mod ledighed.«

»Det samlede bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsordningen foreslås hævet til 10 gange dagpengenes størrelse i 1999. Heraf udgør bidraget til arbejdsløshedsforsikringen 6 gange og bidraget til efterlønsordningen 4 gange dagpengenes størrelse. I år 2000 og 2001 hæves bidraget til efterlønsordningen til henholdsvis 5,5 gange og 7 gange højeste dagpenge, således at det samlede bidrag herefter udgør 13 gange dagpengenes højeste beløb.«

Finanslovsaftalen fra 1999 er klar i sin beskrivelse af kontingentet til a-kassen og kontingentet til efterlønsordningen. Med regeringens forslag til nedsættelse af a-kasse-kontingentet i 2001 fra 6 gange dagpengenes højeste beløb til 4,80 er der dermed tale om et klokkerent forligsbrud. For Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristeligt Folkeparti er en aftale en aftale. Disse partier vedstår forliget. Det er åbenbart ikke tilfældet for regeringen. Regeringen har gennemført dette forligsbrud endog uden den mindste forhandling med de øvrige forligspartier.

Et andet mindretal i udvalget (CD) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. CD konstaterer, at forligskredsen bag efterlønsreformen fra 1999 ikke er blevet inddraget i forbindelse med dette forslag om en nedsættelse af medlemsbidraget. Forligsaftalen indeholder en fastsættelse af medlemsbidraget til a-kasse. Derfor forekommer det naturligt, at regeringen havde spurgt i forligskredsen i forbindelse med en ændring af medlemsbidraget.

Da CD er modstander af finansieringen, som er udtryk for en fordelingspolitik, som CD er uenig i, har CD ingen andel i finanslovsaftalen om den såkaldte ældrepakke. CD har imidlertid sympati for en nedsættelse af medlemsbidraget til a-kassen. Dette kan forhåbentlig få den afledte virkning, at flere vil tilmelde sig efterlønsordningen.

Frihed 2000 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Poul Erik Dyrlund (S) Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Lone Yalcinkaya (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Annette Jørgensen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne