Legislator Case Law & Legislation
200014L00175 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 4 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 4

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og kopi af høringssvar

2

Spm. 1 om forventede årlige udgifter for erhvervschauffører, til trafikministeren

Spm. 2 om forhøjet afgift for prøvenummerplader, til trafikministeren

Spm. 3 om misbrug af prøvenummerplader, til trafikministeren

Spm. 4 om kampagne for at mindske misbruget af prøvenummerplader, til trafikministeren

3

Spm. 5 om konsekvenserne af at fjerne § 81, stk. 5, til trafikministeren

4

Høringssvar

5

Notat om taxichaufførers selepligt

6

Spørgsmålsoversigt - udsendt den 7/11 2000

7

Spm. 6 om fritagelse for tvungen brug af seler for taxichauffører, til trafikministeren

Spm. 7 om brug af seler for taxichauffører under kørsel, til trafikministeren

8

Spørgsmålsoversigt - udsendt 10/11 2000

9

Svar på spm. 5 om konsekvenserne af at fjerne § 81, stk. 5, fra trafikministeren

10

Spm. 8 om uheld, når føreren ikke bærer styrthjelm, til trafikministeren

Spm. 9 om færdselspolitiet kontrollerer, om en fører lovligt kører uden styrthjelm, til trafikministeren

Spm. 10 om antal af bøder, der er pålagt inden for 5 år for at køre uden styrthjelm, til trafikministeren

11

Svar på spm. 6 om fritagelse for tvungen brug af seler for taxichauffører, fra trafikministeren

Svar på spm. 7 om brug af seler for taxichauffører under kørsel, fra trafikministeren

12

Svar på spm. 1 om forventede årlige udgifter for erhvervschauffører, fra trafikministeren

Svar på spm. 2 om forhøjet afgift for prøvenummerplader, fra trafikministeren

Svar på spm. 3 om misbrug af prøvenummerplader, fra trafikministeren

Svar på spm. 4 om kampagne for at mindske misbruget af prøvenummerplader, fra trafikministeren

13

Spm. 11 om, hvornår der foreligger dokumentation til afgørelse af, hvorvidt selefritagelsen skal ophæves for taxichaffører, til trafikministeren

14

Spørgsmålsoversigt - udsendt den 21/11-2000

15

Henvendelse fra Motorhistorisk Samråd

16

Spm. 12 om kommentar til henvendelsen af 22/11-2000 fra Motorhistorisk Samråd, til trafikministeren

17

Lukning for spørgsmål

18

Spm. 13 om, hvem der har ansvaret for kravet om bussers indretning, til trafikministeren

19

Svar på spm. 8 om uheld, når føreren ikke bærer styrthjelm, fra trafikministeren

Svar på spm. 9 om færdselspolitiet kontrollerer, om en fører lovligt kører uden styrthjelm, fra trafikministeren

Svar på spm. 10 om antal af bøder, der er pålagt inden for 5 år for at køre uden styrthjelm, fra trafikministeren

20

Svar på spm. 11 om, hvornår der foreligger dokumentation til afgørelse af, hvorvidt selefritagelsen skal ophæves for taxichaffører, fra trafikministeren

21

Spørgsmålsoversigt - udsendt 28/11-2000

22

Udkast til betænkning

23

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen af 22/11-2000 fra Motorhistorisk Samråd, fra trafikministeren

24

Svar på spm. 13 om, hvem der har ansvaret for kravet om bussers indretning, fra trafikministeren

25

Frist for afgivelse af betænkningsbidrag

26

2. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2000 4 Valid

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 11 og trafikministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 11

Hvornår forventer ministeren, at der foreligger endelig dokumentation, således at der kan tages stilling til, hvorvidt selefritagelsen for taxichauffører skal ophæves eller ej?

Svar

I fortsættelse af mit brev af 6. november 2000 med bilag (L 4 bilag 5) samt mit svar af 17. november 2000 på udvalgets spørgsmål 6 og 7 (L 4 bilag 11) kan jeg oplyse, at Færdselsstyrelsen har iværksat en høring af taxibranchen med høringsfrist til den 22. december 2000.

På baggrund heraf forventer styrelsen, at der inden for en måned herefter kan foreligge et grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om eventuel ophævelse af selefritagelsen for taxichauffører.

Jeg tillader mig dog samtidig at erindre om, at en ophævelse af reglen om, at pligten til at anvende sikkerhedssele ikke gælder ved taxichaufførers erhvervsmæssige kørsel med passagerer, i forvejen vil kunne gennemføres på rent administrativt grundlag, og at denne regel ikke har nogen umiddelbar forbindelse med det foreliggende lovforslag.

Jeg vil orientere udvalget om udfaldet af Færdselsstyrelsens overvejelser om det foreliggende spørgsmål.

Betænkning over lovforslag 2000 4 Valid

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af færdselsloven

(Anvendelse af sikkerhedssele og andet sikkerhedsudstyr, betaling for fornyelse af visse kørekort samt for anvendelse af løse prøveskilte)

[af trafikministeren (Jacob Buksti)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2000 og var til 1. behandling den 26. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i fem møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Motorhistorisk Samråd. Trafikministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og trafikministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og trafikministeren oversendte den 26. juli 2000 dette udkast til udvalget, jf. (1999-2000) alm. del bilag 1238. Den 6. oktober 2000 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, CD, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V og KF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet finder, at der med den foreslåede forhøjelse af betalingen for anvendelse af løse prøveskilte pålægges bilister en unødig høj afgift. Det er mindretallets holdning, at der naturligvis skal sættes ind over for misbrug af offentlige ydelser, men at en sådan indsats ikke må udarte sig til en yderligere udgift for de lovlydige borgere. Da det ikke har været muligt at få oplyst, hvor stor en del af det forhøjede beløb, der går til administrationen af ordningen, og hvor stor en del, der vil være ren indtægt for politiet, har mindretallet ikke stillet ændringsforslag, men mindretallet vil arbejde videre for, at et eventuelt overskud kanaliseres tilbage til bilisterne.

Et andet mindretal (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Lovforslaget indeholder tre elementer: dels spørgsmålet om benyttelse af sikkerhedssele og sikkerhedsudstyr, dels indførelse af betaling i forbindelse med fornyelse af kørekort til tunge køretøjer, efter at indehaveren er fyldt 50 år, og dels et forslag om en væsentlig forhøjelse af gebyret for anvendelse af løse prøveskilte.

For så vidt angår anvendelsen af sikkerhedsseler, foreslås det, at såfremt siddepladsen på en tohjulet motorcykel eller knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne benyttes. Hermed bliver der ved kørsel på tohjulede motorcykler og knallerter, der lovligt er forsynet med sikkerhedssele og opfylder visse nærmere definerede sikkerhedskrav, mulighed for at undlade at bruge styrthjelm. Dansk Folkeparti har svært ved at se det fornuftige i at afskaffe den tvungne brug af styrthjelm, blot fordi man nu i stedet kan tage en sikkerhedssele på. Hvorfor dog ikke kombinere de to sikkerhedskrav?

Endvidere sker der en præcisering af allerede gældende bestemmelser, hvorefter det tydeliggøres, at også børn under 3 år skal benytte sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Trafikministeren bemyndiges til at fritage førere af busser for deres pligt til at påse, at børn bruger sikkerhedssele under kørslen, da det i praksis har vist sig umuligt for føreren under kørslen at kontrollere, om sikkerhedsselen benyttes. Denne del af lovforslaget kan Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte. En bestemmelse, der ikke kan håndhæves og effektueres, er uden betydning.

Derimod kan Dansk Folkeparti ikke støtte, at der indføres betaling i forbindelse med fornyelse af kørekort til tunge køretøjer, efter at indehaveren er fyldt 50 år. Efter vores opfattelse bør et sådant skærpet krav om fornyelse af kørekortet kunne ske vederlagsfrit. Dansk Folkeparti kan heller ikke støtte forslaget om en væsentlig forhøjelse af betalingsbeløbet for anvendelse af løse prøveskilte. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget sker det for at formindske eller hindre det formodede udbredte misbrug af prøveskilte. Dansk Folkeparti ser nærmere forslaget som et fiskalt forslag, der blot skal bringe yderligere midler i statskassen. Vi er selvfølgelig enige i, at misbruget af prøvenummerplader skal bekæmpes; men bekæmpelse sker efter Dansk Folkepartis opfattelse bedst ved, at politiet fører en skærpet kontrol mod et sådant misbrug på tilsvarende måde, som man indfører hastighedskontroller og lignende kombineret med klækkelige bøder til dem, som misbruger systemet. Efter Dansk Folkepartis opfattelse bør ulovlighederne snarere reguleres gennem straffebestemmelser end gennem gebyrforhøjelser til ulempe for dem, som ikke misbruger ordningen.

En samlet vurdering af lovforslaget indebærer, at Dansk Folkeparti stemmer imod forslaget.

Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Poul Andersen (S) nfmd. Holger Graversen (S) Søren Hansen (S) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Arne Melchior (CD) fmd. Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Svend Heiselberg (V) Hans Chr. Schmidt (V) Harald Kjøller (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Jørgensen (DF) Mogens Andreasen (UP)

Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →