Betænkning over Forslag til lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets kapitalforhold m.v. som selvejende universitet)

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 116

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsresumé samt oversigt over ændringer i lovforslaget som følge af høringen

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om kommentar til høringssvar fra Syddansk Universitet, til forskningsministeren

4

Henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU, til forskningsministeren

6

Spm. 3 om de studerendes og ansattes deltagelse i processen om DTU s overgang til selveje, til forskningsministeren

7

Spm. 4 om, hvor store midler DTU påregner at frigøre til modernisering gennem selvejemodellen, til forskningsministeren

Spm. 5 om DTU s nye ledelsesstruktur, herunder tab af indflydelse for studerende og ansatte, til forskningsministeren

Spm. 6 om demokrati i universitetslovens forstand ved udpegning i stedet for valg, til forskningsministeren

Spm. 7 om, hvorledes DTU er underlagt universitetsloven, til forskningsministeren

Spm. 8 om de akademiske foras indflydelse, til forskningsministeren

Spm. 9 om det akademiske forums autoritet, til forskningsministeren

Spm. 10 om medarbejderdemokratiet er sikret i kraft af to VIP-repræsentanter, til forskningsministeren

Spm. 11 om medarbejderdemokrati i ledelsesstrukturen, til forskningsministeren

8

Svar på spm. 1 om kommentar til høringssvar fra Syddansk Universitet, fra forskningsministeren

9

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU, fra forskningsministeren

10

Spm. 12 om bestyrelsens medlemmer kan forsikres for erstatningsansvar, til forskningsministeren

11

Meddelelse vedr. bestemmelse om søgsmålskompetence

12

Svar på spm. 3 om de studerendes og ansattes deltagelse i processen om DTU s overgang til selveje, fra forskningsministeren

13

Svar på spm. 4 om, hvor store midler DTU påregner at frigøre til modernisering gennem selvejemodellen, fra forskningsministeren

14

Svar på spm. 5 om DTU s nye ledelsesstruktur, herunder tab af indflydelse for studerende og ansatte, fra forskningsministeren

15

Svar på spm. 6 om demokrati i universitetslovens forstand ved udpegning i stedet for valg, fra forskningsministeren

16

Svar på spm. 7 om, hvorledes DTU er underlagt universitetsloven, fra forskningsministeren

17

Svar på spm. 8 om de akademiske foras indflydelse, fra forskningsministeren

18

Svar på spm. 9 om det akademiske forums autoritet, fra forskningsministeren

19

Svar på spm. 10 om medarbejderdemokratiet er sikret i kraft af to VIP-repræsentanter, fra forskningsministeren

20

Svar på spm. 11 om medarbejderdemokrati i ledelsesstrukturen, fra forskningsministeren

21

Spm. 13 om procedurer vedr. påtænkte dispostioner, til forskningsministeren

Spm. 14 om beskrivelse af de enkelte uddannelsers indhold, til forskningsministeren

Spm. 15 om proceduren ved en udpegning af særlig forskningsprioritering, til forskningsministeren

Spm. 16 om sikring af bredden i grundforskning og undervisningsudbudet, til forskningsministeren

Spm. 17 om oprettelse af et akademisk senat med særlig myndighed inden for DTU s forskningsdebat og -prioritering, til forskningsministeren

22

Henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU

23

Spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU, til forskningsministeren

24

Svar på spm. 14 om beskrivelse af de enkelte uddannelsers indhold, fra forskningsministeren

25

Svar på spm. 13 om procedurer vedr. påtænkte dispostioner, fra forskningsministeren

26

Svar på spm. 15 om proceduren ved en udpegning af særlig forskningsprioritering, fra forskningsministeren

27

Svar på spm. 16 om sikring af bredden i grundforskning og undervisningsudbudet, fra forskningsministeren

28

Svar på spm. 17 om oprettelse af et akademisk senat med særlig myndighed inden for DTU s forskningsdebat og -prioritering, fra forskningsministeren

29

Svar på spm. 12 om bestyrelsens medlemmer kan forsikres for erstatningsansvar, fra forskningsministeren

30

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU, fra forskningsministeren

31

Ændringsforslag fra forskningsministeren

32

Udkast til betænkning

Bilag 2

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2, 5, 7 og 8 og forskningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. november 2000 fra Kontaktudvalget på DTU, jf. L 116 - bilag 4.

Svar

Det første spørgsmål, som Kontaktudvalget rejser, er hvorvidt medarbejderindflydelsen bibeholdes i forhold til universitetsloven. I begrundelsen for spørgsmålet henvises bl.a. til, at der mangler en paragraf eller en bemærkning, som sikrer medarbejderindflydelsen.

Jeg skal indledningsvis bekræfte, at opretholdelsen af medarbejderindflydelsen er en afgørende forudsætning for et selvejende DTU. Det fremgår af lovforslaget, og det vil også fremgå af den dispensation efter universitetsloven, som vil følge under forudsætning af lovforslagets vedtagelse.

Det er bl.a. understreget i de almindelige bemærkninger til lovforslaget: »De styrelsesmæssige rammer for det selvejende DTU vil blive etableret med hjemmel i universitetslovens § 12, stk. 1, hvorefter undtagelser fra lovens bestemmelser kan godkendes efter forslag fra DTU. Det er en forudsætning for forskningsministerens dispensation efter § 12, stk. 1, at ledelsen fortsat sikrer medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig forvaltning og en målrettet strategi for universitetets faglige udvikling, og bidrag til forskning, uddannelse og samfundet i øvrigt.«

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 1, stk. 3, at »DTU fortsat er omfattet af universitetslovens bestemmelser. Endvidere godkendes DTU s ændrede ledelsesform kun under forudsætning af, at reglerne om medarbejder- og studenterindflydelse respekteres.«

Konkret fremgår det bl.a. af bestyrelsens sammensætning. Det følger af lovforslaget, at medarbejderne vælger 2 medlemmer af en bestyrelse på 7 medlemmer, jf. lovforslagets § 2, stk. 3.

I forhold til dispensationsansøgningen og det foreløbige svar herpå er det derfor min opfattelse, at den nye struktur på DTU skal sikre medarbejdernes indflydelse på alle niveauer og dermed repræsentation i de interne akademiske organer, herunder konsistorium, institutbestyrelse, studienævn, undervisningsudvalg m.v.

Medarbejdere skal ligeledes inddrages ved besættelsen af alle akademiske lederstillinger fra rektor til institutleder. Dette kan ske på forskellige måder f.eks., som der lægges op til, med rekrutteringskomitéer eller ansættelsesudvalg, hvor de relevante medarbejdergrupper er repræsenterede.

Lovforslaget og den efterfølgende dispensation fra universitetslovens bestemmelser vil komme til at opretholde medarbejdernes indflydelse på deres egen arbejdsplads.

Jeg skal afsluttende bemærke, at det bestemt ikke er mit indtryk, at der er bred modstand mod at DTU overgår til en selvejende institution med bestyrelse og ansat rektor - tværtimod. Det er efter universitetslovens § 12 konsistorium, der har kompetence til at foreslå ændrede styreformer, og på DTU har konsistorium med 11 stemmer for og 1, der undlod at stemme, tilsluttet sig dispensationsansøgningen.

Dernæst rejses spørgsmålet om DTU s forskning og uddannelsesvirksomhed i fremtiden set i lyset af konsistoriums funktion ved et selvejende DTU.

Idet der er tale om specifikke forhold vedrørende DTU s akademiske ledelse, som ikke er en del af lovforslaget, har jeg bedt DTU om en udtalelse

»Konsistoriums sammensætning i dispensationsansøgningen svarer nøje til den hidtidige sammensætning i henhold til universitetslovens § 3, stk. 4, med den undtagelse, at der ikke længere er eksterne repræsentanter i konsistorium (den eksterne repræsentation er sikret i bestyrelsen). Skulle man endelig tale om en ændring, vil dette reelt medføre en styrkelse af alle gruppers indflydelse i konsistorium, da den forholdsmæssige andel af stemmerne vil være større.

Konsistoriums kompetence er fastlagt i dispensationsansøgningens tekst til universitetslovens § 3: »Konsistorium er DTU s øverste akademiske organ«. Dette sikrer det interne akademiske demokrati og sikrer konsistorium en generel kompetence i alle akademiske spørgsmål, der hidtil har været varetaget af konsistorium.«

Jeg kan tilslutte mig ovenstående udtalelse.

Kontaktudvalgets bemærkninger om den akademiske frihed må jeg på det kraftigste afvise. DTU vil også fremover være omfattet af universitetslovens § 1, stk. 2, hvorefter DTU fortsat vil have til formål at drive forskning og give uddannelse indtil det højeste videnskabelig niveau, værne om forskningsfriheden samt bidrage til at øge kendskabet til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.

Spørgsmål 5

Ministeren bedes opregne alle de forhold, der adskiller DTU s nye ledelsesstruktur fra den tidligere, herunder bedes ministeren kommentere, hvilket tab af indflydelse studerende og ansatte vil opleve i de enkelte organer.

Svar

Universitetsloven af 1999 giver i medfør af lovens § 12 mulighed for, at det enkelte universitet kan indrette sin styrelse ud fra konkrete ønsker og behov.

Det hedder således i bemærkningerne: »Navnlig har universitetsloven vist sig at være for fokuseret på en entydig model for universiteternes interne styrelse uden tilstrækkelig hensyntagen til de enkelte institutioners forskellighed. Stort set alle institutioner har således søgt og fået dispensationer fra lovens styrelsesregler enten for hele institutionen eller for forskellige centerdannelser. Der er derfor behov for et opgør med tanken om en entydig måde at organisere et universitet på. Lovforslaget lægger op til et paradigmaskifte, hvor universiteterne får fuld frihed til at indrette sig efter egne ønsker og behov under forudsætning af, at der fortsat er medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig forvaltning og en målrettet strategi for universitetets faglige udvikling og bidrag til forskning, uddannelse og samfundet i øvrigt.«

Jeg har således som minister mulighed for administrativt at give det enkelte universitet de dispensationer fra loven, som universitetet måtte ønske under forudsætning af, at der fortsat er medarbejder- og studenterindflydelse, en ansvarlig forvaltning og strategi.

Imidlertid har DTU ikke alene ønsket en ændret intern styrelse, men også at overgå fra at være en statsinstitution til at være selvejende. Det siger sig selv, at jeg ikke administrativt kan lade så store formueværdier, som DTU repræsenterer, overgå fra statsligt regi til selveje. Det kræver Folketingets accept. Samtidig har der navnlig inden for uddannelsessektoren dannet sig en praksis for, hvilke krav vi stiller, hvis en institution ønsker at overgå fra statseje til selveje, jf. f. eks. loven om Danmarks Pædagogiske Universitet.

Det foreliggende lovforslag tilsigter derfor alene, at Folketinget accepterer, at DTU s formuemasse overgår fra statseje til selveje, og at der i den forbindelse opstilles de nødvendige garantier for, at en formuemasse i denne størrelsesorden vil blive forvaltet forsvarligt. Som det også fremgår af loven om Danmarks Pædagogiske Universitet, er det i den forbindelse et krav, at den selvejende institution ledes af en bestyrelse med eksternt flertal og en ansat direktion, der har det fulde ansvar for de økonomiske dispositioner.

At DTU samtidig som konsekvens af overgangen til selveje og som ønsket i DTU s udviklingskontrakt også har foreslået en række andre ændringer i universitetets styrelsesforhold, jf. DTU s dispensationsansøgning optrykt som bilag 2 til lovforslaget, er noget, der vil kunne imødekommes administrativt. Jeg har dog fundet det rigtigst, at Folketinget kendte dispensationsansøgningen for at kunne bedømme lovforslaget i den rette kontekst.

Jeg har allerede i mit svar på Folketingets Forskningsudvalgs spørgsmål 2 bekræftet, at opretholdelsen af medarbejderindflydelsen er en vigtig forudsætning for, at jeg vil kunne imødekomme en dispensationsansøgning. Jeg vil samtidig gerne understrege over for udvalget, at det er mindst lige så vigtigt for mig, at studenterindflydelsen bevares i samme omfang som hidtil.

Med hensyn til de konkrete forslag til ændringer henviser jeg til lovforslagets § 2 med tilhørende bemærkninger og DTU s dispensationsansøgning optrykt som bilag 2 til lovforslaget.

Spørgsmål 7

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes DTU kan siges at være underlagt universitetsloven, hvis der dispenseres fra stort set alle bærende forhold i denne?

Svar

For mig at se, er de bærende forhold i universitetsloven, § 1, hvorefter som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 2 »En højere uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.«

For så vidt angår den enkelte forsker er det universitetslovens § 7, stk. 3, hvorefter: »Institutlederen varetager efter bemyndigelse fra rektor og efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver med respekt for deres frie valg af videnskabelige metoder. «

Disse bestemmelser ændres ikke ved lovforslaget, og jeg skal understrege, at DTU ikke har søgt om ændringer heri, og at jeg naturligvis heller ikke ville kunne godkende sådanne ændringer.

For så vidt angår DTU s fremtidige organisering, skal jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 5 og de heri citerede forudsætninger for universitetsloven af 1999; nemlig at det enkelte universitet får frihed til selv at bestemme sin organisering.

Spørgsmål 8

Hvor i loven sikres de traditionelle akademiske foras indflydelse, jf. universitetsloven?

Svar

Med henvisning til mit svar på spørgsmål 5 vil jeg gøre opmærksom på, at lovforslaget ikke omfatter DTU s akademiske organer.

Men jeg skal understrege, at jeg naturligvis ikke i forbindelse med dispensationen fra universitetsloven vil godkende en fravigelse fra universitetslovens § 1, stk. 2, og § 7, stk. 3, ligesom konsistorium fortsat skal have kompetencen i alle akademiske spørgsmål.

Betænkning afgivet af Forskningsudvalget den 6. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje (Danmarks Tekniske Universitets kapitalforhold m.v. som selvejende universitet)

[af forskningsministeren (Birte Weiss)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet tre ændringsforslag til lovforslaget. Forskningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2000 og var til 1. behandling den 24. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forskningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Kontaktudvalget på DTU. Forskningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Deputationer

Endvidere har Kontaktudvalget på DTU mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af udvalgets spørgsmål og forskningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag og vil stemme for det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse, men har dog stillet et ændringsforslag.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, som grundlæggende betyder en privatisering af Danmarks Tekniske Universitet.

Argumenterne for at løsrive DTU og gøre det til et selvejende universitet er to

DTU er et særligt »erhvervsrettet« universitet, som kræver særlige forhold for at kunne målrettes til erhvervslivet.

DTU kan som selvejende institution frigøre kapital til moderniseringer ved at belåne sine bygninger.

Det sidste er for så vidt rigtigt nok og viser, hvor langt regeringens konstante nedskæringer af uddannelserne er gået. For at kunne lave nødvendige moderniseringer må bygningerne belånes.

Konsekvensen af at gøre DTU til et selvejende universitet er ganske klar; nemlig en markant tilbagerulning af universitetsdemokratiet.

Rektor skal ikke længere vælges, men ansættes af en bestyrelse med flertal af folk uden for DTU. De fleste vigtige positioner på DTU skal man ikke længere vælges til, men udpeges til af rektor/bestyrelsen.

Studienævnene bibeholdes, men får indskrænket deres kompetence, og valgforsamlingen indskrænkes.

En klar og tydelig afdemokratisering, som sætter den stærke leder, der kan skære igennem alt ævl og kævl, i centrum. Processen hen mod den selvejende institution har da også allerede nu skabt frustration blandt ansatte og studerende på DTU.

Det »erhvervsrettede universitet« kan betyde, at erhvervslivets umiddelbare behov bliver fokus for alt, hvad der foregår på DTU. Den kritiske undervisning og grundforskning risikerer for alvor at forsvinde, når DTUs formål udelukkende defineres til at være »erhvervsrettet«.

For at begrænse skaderne har Enhedslisten derfor fremsat et ændringsforslag til lovforslaget.

Derudover opfordres regeringen til at sikre, at vedtægten for DTU ændres, således at studienævnets kompetence og valgforsamling fastholdes. Herefter skal alle studerende have stemmeret ved valg af studenterrepræsentanter til studienævn, som dækker det område, de studerer inden for. Studienævnet skal af sin midte blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere vælge en formand. Studienævnet skal godkende undervisningsplanen, herunder rekvirering af undervisning, og udarbejde forslag til studieordning. Studienævnet skal endvidere behandle alle former for evaluering inden for studienævnets område.

Regeringen opfordres endelig til at sikre, at vedtægten for DTU ændres, således at ledelsen vælges frem for at blive udpeget, det vil sige, at rektor, dekaner og institutledere vælges.

Frihed 2000 var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 3

1) I stk. 4 indsættes efter »bestyrelsesmedlemmer,«: »rektor,«.

[Rektors erstatningsansvar]

2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.«

[Bestyrelsens ansvarsforsikring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF)

Ny paragraf

3) Efter § 3 indsættes i kapitel 2 som ny paragraf

»§ 01. Konsistorium er DTU s øverste akademiske forsamling. Konsistorium skal have forelagt alle sager af væsentlig betydning for DTU s faglige og organisatoriske udvikling, herunder institutionens vedtægter, dens budget og regnskab, samt dens struktur i form af institutter og centre. Herudover træffer konsistorium beslutning om varetagelsen af DTU s akademiske sager.

Stk. 2. Konsistorium sammensættes på følgende måde

1) Rektor.

2) 5 medlemmer som repræsentanter for ledelsen. Dekaner er, hvor sådanne findes, fødte medlemmer på ledelsessiden.

3) 2 medlemmer som repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere.

4) 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-adminstrative personale.

5) 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende.

Stk. 3. Konsistoriums møder ledes af rektor. Alle medlemmer af konsistorium kan forelægge sager til drøftelse i konsistorium, ligesom konsistorium har pligt til at drøfte de forhold, som rektor forelægger.«

[Konsistorium]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med præciseringen af, at rektor tillige er omfattet af lovforslagets ansvarsbestemmelse, bliver bestemmelsen parallel til § 22 i lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet. I § 3, stk. 4, står »eventuelle revisorer«, da lovforslagets § 8, stk. 4, giver mulighed for, at Rigsrevisionen efter forhandling med forskningsministeren kan bestemme, at DTU tillige kan have en intern revision, og det er sådanne eventuelle interne revisorer, der vil blive omfattet af § 3, stk. 4.

Til nr. 2

Forslaget i § 3, stk. 5, fremsættes i forlængelse af spørgsmål 12 af den 1. december 2000 fra Folketingets Forskningsudvalg. Muligheden for at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring har desuden været drøftet mellem Forskningsministeriet og DTU s interimsbestyrelse.

Begrundelsen for at give bestyrelsen mulighed for at tegne en forsikring er, at der pålægges bestyrelsen et ganske betydeligt ansvar for DTU s økonomi. Bestyrelsens eksterne medlemmer bliver honoreret og kan i nogle tilfælde have tilknytning til erhvervslivet. De må derfor anses for at være professionelle bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at en domstol formentlig ville komme til det resultat, at bestyrelsen vil kunne pålægges et erstatningsansvar i tilfælde af, at spørgsmålet skulle blive rejst.

Muligheden for at tegne en sådan forsikring og dermed beskytte det enkelte medlem mod personlige krav kan derfor være en nødvendig forudsætning for at sikre rekrutteringen af de rigtige folk til bestyrelsen.

Det forudsættes, at bestyrelsesansvarsforsikringen tegnes i et anerkendt forsikringsselskab, og at indhentning af tilbud på forsikringen sker i overensstemmelse med de statslige udbudsregler. Udgiften til forsikringen afholdes inden for DTU s rammer.

Til nr. 3

Bestemmelsen fastslår, at konsistorium har kompetencen i alle akademiske spørgsmål. Bestemmelsen fastsætter således regler om konsistoriums arbejdsområde, sammensætning og mødeledelse.

Lise Hækkerup (S) nfmd. Helen Beim (S) Niels Bloch Jespersen (S) Ole Hækkerup (S) Susanne Clemensen (CD) Aage Frandsen (SF) Knud Erik Hansen (SF) Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL) Hanne Severinsen (V) fmd. Tove Fergo (V) Preben Rudiengaard (V) Jens Rohde (V) Brian Mikkelsen (KF) Henriette Kjær (KF) Egil Møller (DF) Tove Videbæk (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne