Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love

Bilag 1

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

To tidligere besvarelser vedrørende lovforslag nr. L 289, 1999-2000, fra skatteministeren

2

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse forventes inden jul

3

Spm. 1 om konsekvenser af ændringerne vedrørende tegningsretter, til skatteministeren

Spm. 2 om konsekvenser af ændringen af beskatningstidspunkt for tegningsretter, til skatteministeren

Spm. 3 om betydningen, hvis de foreslåede regler om tegningsretter havde været gældende de seneste år, til skatteministeren

Spm. 4 om de skattemæssige forhold i relation til tegningsretter og aktieoptioner for udlændinge, der flytter midlertidigt til Danmark, til skatteministeren

4

Spm. 5 om erhvervsfolks kritik i artikel i Børsen, til skatteministeren

Spm. 6 om fordele/ulemper ved beskatning af aktier på afhændelsestidspunktet, til skatteministeren

Spm. 7 om konsekvens for medarbejdere af udviklingen på det seneste, hvis lovforslagets regler havde været gældende, og hvis en regel om beskatning ved afhændelse havde været gældende

5

Hovedtræk af lovforslaget i oversigtsform

6

Henvendelse fra Erhvervenes Skatteudvalg

7

Henvendelse fra IT-Brancheforeningen, DVCA og Handelskammeret

8

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse fra Erhvervenes Skatteudvalg

10

Spm. 8 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende beskatningstidspunktet for tegningsretter til aktier, til skatteministeren

11

Udkast til betænkning

12

Spm. 9 om provenukonsekvenser af forslag til ændring af beskatning af aktieoptioner, til skatteministeren

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra IT-Brancheforeningen, DVCA og Handelskammeret

14

Svar på spm. 5 om erhvervsfolks kritik i artikel i Børsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om fordele/ulemper ved beskatning af aktier på afhændelsestidspunktet, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om konsekvens for medarbejdere af udviklingen på det seneste, hvis lovforslagets regler havde været gældende, og hvis en regel om beskatning ved afhændelse havde været gældende, fra skatteministeren

15

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

16

Svar på spm. 1 om konsekvenser af ændringerne vedrørende tegningsretter, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om konsekvenser af ændringen af beskatningstidspunkt for tegningsretter, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om betydningen, hvis de foreslåede regler om tegningsretter havde været gældende de seneste år, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om de skattemæssige forhold i relation til tegningsretter og aktieoptioner for udlændinge, der flytter midlertidigt til Danmark, fra skatteministeren

17

2. udkast til betænkning

18

Svar på spm. 8 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende beskatningstidspunktet for tegningsretter til aktier, fra skatteministeren

19

Svar på spm. 9 om provenukonsekvenser af forslag til ændring af beskatning af aktieoptioner, fra skatteministeren

20

3. udkast til betænkning

21

4. udkast til betænkning

22

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

23

5. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 30. november 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love

(Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet to ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 24. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Erhvervenes Skatteudvalg og

IT-Brancheforeningen, DVCA og Handelskammeret.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF, KRF og FRI) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2.

Et tredje mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2.

Et mindretal (V, KF og KRF) mener ikke, at den aktieaflønningsordning, der foreslås i lovforslaget, i noget nævneværdigt omfang vil bidrage til at løse nystartede virksomheders problemer med at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere eller til at fremme udbredelsen af aktier m.v. til medarbejdere og dermed medvirke til at styrke aktiekulturen i Danmark. Den foreslåede ordning med VækstFonden er tung og bureaukratisk og vil formentlig kun blive anvendt af ganske få virksomheder.

V, KF og KRF bemærker med hensyn til beskatningen af warrants, at efter de hidtil gældende regler omfatter ligningslovens § 28 om udskydelse af personalegodebeskatningen til udnyttelsestidspunktet eller afståelsestidspunktet kun køberetter til aktier (aktieoptioner), hvorimod tegningsretter til aktier (warrants) som udgangspunkt beskattes på tildelingstidspunktet, dvs. at tegningsretter i dag bliver beskattet på tildelingstidspunktet som personlig indkomst, mens efterfølgende værdistigninger beskattes lempeligere i form af aktieindkomst. I det fremsatte lovforslag foreslås, at reglerne i ligningslovens § 28 udvides til også at omfatte tegningsretter til aktier under de samme betingelser og regler, som gælder for køberetterne. Flytningen af beskatningstidspunktet for tegningsretter til aktier til udnyttelsestidspunktet indebærer, at hele tegningsrettens værdi bliver beskattet som personlig indkomst på udnyttelsestidspunktet. V, KF og KRF finder, at en flytning af beskatningstidspunktet til udnyttelsestidspunktet - som foreslået i lovforslaget - kan indebære en skærpet beskatning af tegningsretter til aktier, f.eks. i den situation, hvor markedsværdien af et selskab stiger efter tildelingen af tegningsretter. En strammere beskatning af warrants vil gøre det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere til nye virksomheder. Mange veluddannede afviser allerede i dag job i nystartede virksomheder, fordi den mulige gevinst ikke står mål med risikoen, og en vedtagelse af lovforslaget vil gøre det værre endnu.

Virksomhederne mister evnen til at fastholde dygtige medarbejdere og muligheden for at tiltrække de medarbejdere, der er brug for fra udlandet, hvis lovgivningen i Danmark ikke giver reelle muligheder for virksomhederne til at tilbyde konkurrencedygtige løsninger. Det vil være en meget uheldig udvikling, og V, KF og KRF har derfor den intention at udforme et forslag, der i langt højere grad imødekommer virksomhedernes konkrete behov for en holdbar, fleksibel og ubureaukratisk model for tildeling af aktier, aktieoptioner og warrants til medarbejdere.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal i udvalget (CD) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid afspejler et flertal/mindretal i Folketinget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL)

1) I det under nr. 5 foreslåede § 28, stk. 4, udgår 1. og 2. pkt., og i stedet indsættes som nye punktummer

»Er der ydet tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som driftsomkostning, jf. dog 3. pkt. Den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, kan dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Fradragsretten efter 1. pkt., jf. 2. pkt., for den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, er betinget af, at tegningsretten udnyttes af den person, der har modtaget den pågældende tegningsret som vederlag.«

[Indskrænkning af selskabets fradragsret ved ydelse af tegningsretter]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, RV, EL, KRF og FRI)

2) I det under nr. 9 foreslåede § 28 B, stk. 3, ændres »100/68« til: »100/70 «.

[Konsekvensændring som følge af nedsættelse af selskabsskatteprocenten]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringen sker der en mindre indskrænkning i den foreslåede fradragsret for selskabet for de udgifter, der er forbundet med ydelsen af tegningsretter til medarbejdere m.v.

Baggrunden for den foreslåede fradragsret for selskabet er, at selskabet bør have fradragsret for udgifter, der kan sidestilles med en driftsomkostning. Begrundelsen for at give selskabet fradragsret for forskellen mellem aktiernes markedskurs på tegningstidspunktet og favørkursen, selv om der reelt er tale om en udgift for de øvrige aktionærer, har således været, at der er tale om en udgift, som fremtræder som en form for lønudgift.

Hvor den medarbejder m.v., som har modtaget tegningsretten som vederlag, afstår tegningsretten, således at denne efterfølgende udnyttes af den nye erhverver, vil der imidlertid i forhold til forskelsbeløbet - forskellen mellem aktiernes markedskurs på tegningstidspunktet og favørkursen - ikke længere være tale om en udgift, der på nogen måde kan siges at fremtræde som en form for lønudgift. Dette gælder, uanset hvem tegningsretten afstås til.

Det foreslås derfor, at selskabet ikke har fradragsret for tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, dvs. for forskellen mellem aktiernes markedskurs på tegningstidspunktet og favørkursen, såfremt der inden udnyttelsen har været en eller flere mellemliggende afståelser af tegningsretten. Betingelsen for fradragsretten for tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet er således, at tegningsretten udnyttes af den medarbejder m.v., der i sin tid modtog tegningsretten som vederlag.

For så vidt angår køberetter til aktier, er der ikke behov for nogen justering af fradragsreglerne, idet selskabets fradragsret følger direkte af statsskattelovens § 6, litra a, om fradragsret for driftsomkostninger. Ved en udnyttelse af aktiekøberetten efter en eller flere mellemliggende afståelser, således at udnyttelsen ikke foretages af den medarbejder m.v., der i sin tid modtog aktiekøberetten som vederlag, vil køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet - forskellen mellem aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet og favørkursen - ikke udgøre en driftsudgift for selskabet. Der vil dermed allerede efter gældende regler ikke være fradragsret for denne udgift som en driftsomkostning. Da selskabets opfyldelse af køberetter kræver en levering af aktier, vil der for selskabet tillige være tale om et aktiesalg, hvor afståelsessummen her vil være den favørkurs, som indehaveren af køberetten kan erhverve aktierne til. Er der for selskabet tale om et salg med tab, vil dette tab kunne fradrages efter aktieavancebeskatningslovens regler.

For selskaber, der yder tegningsretter under en generel medarbejderaktieordning, er det foreslået, at selskabet skal kunne fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som en driftsomkostning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Da en eventuel afståelse af de tildelte tegningsretter vil betyde, at de pågældende tegningsretter ikke længere er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om medarbejderaktieordninger, er der heller ikke her behov for en justering af fradragsreglen.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at selskabskatteprocenten med vedtagelsen af L 30, Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten) nedsættes fra 32 til 30.

Når aktieaflønningsordningen anvendes, skal der efter bestemmelsen foretages en omregning af værdien af de aktier, som medarbejderen modtager. Begrundelsen er, at medarbejderen vederlægges med aktier uden et efterfølgende skattetræk. Værdien af de modtagne aktier skal omregnes til den værdi, vederlaget ville have udgjort for medarbejderen, såfremt det var blevet udbetalt til medarbejderen som almindelig lønindkomst med fuld fradragsret for selskabet. Omregningsfaktoren 100/68 er fastsat under hensyntagen til, at selskabet ved en opgivelse af fradragsretten for en uændret nettoaflønning af medarbejderen kan nøjes med at udstede/opkøbe aktier til en værdi, der udgør 68 pct. af den værdi, som selskabet ellers skulle have udstedt/opkøbt aktier for. De 68 pct. er fastlagt ud fra en selskabsskatteprocent på 32. Når selskabsskatteprocenten nedsættes til 30, skal omregningsfaktoren derfor tilsvarende ændres til 100/70.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FRI)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne