Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.
2
Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
3
Udkast til betænkning
4
Henvendelse fra Advokatfirmaet Kromann Reumert
5
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Advokatfirmaet Kromann Reumert
6
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
7
Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
8
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
9
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
10
2. udkast til betænkning
11
Henvendelse fra Texaco Denmark Inc. Delaware Branch in Denmark
12
Henvendelse fra Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell
13
3. udkast til betænkning
14
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell
15
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Texaco Denmark Inc. Delaware Branch in Denmark
16
Henvendelse nr. 2 fra Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 30. november 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og ligningsloven
(CFC-beskatning ved gunstige skatteudskydelsesordninger samt fradragsbeskæring ved koncerninterne præmiebetalinger)
[af skatteministeren (Ole Stavad)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet to ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 24. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Advokatfirmaet Kromann Reumert,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell og
Texaco Denmark Inc. Delaware Branch in Denmark.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelse af den henvendelse, der er omdelt som bilag 16. Denne henvendelse forventes skatteministeren at kommentere over for udvalget inden 2. behandling af lovforslaget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Shell Olie og Gas Udvinding og Dansk Shell.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (V, KF, CD, KRF og FRI) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
V, KF, CD og KRF bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de foreslåede ændringer vedrørende CFC-beskatningen skyldtes tvivl om retstilstanden efter gældende ret. Det bidrager imidlertid til yderligere usikkerhed, at det i lovforslaget foreslås som et yderligt kriterium for CFC-skattepligt, om »beskatningen i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler«. Det kan således dermed ikke udelukkes, at mange virksomheder med international aktivitet utilsigtet kan blive ramt af reglerne om CFC-beskatning.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)
Til § 1
1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer
»01. I § 32, stk. 10, som bliver stk. 11, ændres »Stk. 9« til: »Stk. 10«.«
[Redaktionel rettelse af henvisning]
Til § 2
2) I det under nr. 2 foreslåede stk. 4 ændres to steder »§ 32, stk. 4« til: » selskabsskattelovens § 32, stk. 4«.
[Præcisering af henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslagets § 1, nr. 5, indsætter et nyt stk. 9 i selskabsskattelovens § 32. Herved bliver de nuværende stk. 9-11 til stk. 10-12. Den nuværende bestemmelse i § 32, stk. 10, har en henvisning til stk. 9. Ændringsforslaget medfører, at denne henvisning ændres til stk. 10.
Til nr. 2
Lovforslagets § 2, nr. 2, indsætter et nyt stk. 4 i ligningslovens § 16 H. Det ny stk. 4 har to henvisninger til § 32, stk. 4. Ændringsforslaget præciserer, at der henvises til selskabsskattelovens § 32, stk. 4.
Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FRI)
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne