Betænkning over Forslag til lov om ændring af patentloven og varemærkeloven
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra erhvervsministeren
2
Høringsnotat, fra erhvervsministeren
3
Henvendelse fra Dansk Management Råd
4
Spm. 1 om kommentar til henvendelsen fra Dansk Management Råd, til erhvervsministeren
5
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen fra Dansk Management Råd, fra erhvervsministeren
6
Ændringsforslag
7
Udkast til Betænkning
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 30. november 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af patentloven og varemærkeloven
[af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)]
1. Ændringsforslag
Der er af erhvervsministeren stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 11. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i tre møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Management Råd.
Spørgsmål
Udvalget har stillet et spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten finder ikke, at EU skal bestemme, hvordan sager om patenter sagsbehandles i Danmark.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)
Til titlen
1) Efter titlen indsættes som undertitel
»(Ændring af krav til fuldmægtig, administrativ omprøvning m.m.)«
[Tilføjelse af undertitel]
Til § 2
2) I det under nr. 1 foreslåede § 30, stk. 3, ændres »patentmyndigheden« til: » Patent- og Varemærkestyrelsen«.
[Ensretning af sprogbrug]
3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. § 33, nr. 4, affattes således
»4) hvis der træffes beslutning eller afsiges dom om ophævelse i medfør af §§ 29, 30 eller 31.««
[Teknisk rettelse]
4) Nr. 4 affattes således
»4. I § 12, stk. 1 og 3, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, 3 og 4, § 28, stk. 5, § 29, § 30, stk. 1 og 4, som bliver stk. 6, § 31, stk. 2, §§ 32 og 34, § 39, stk. 2, § 41, § 46, stk. 3, § 47, stk. 1, § 48, stk. 1 og 5, §§ 49 og 52, § 54, stk. 2, og § 56 ændres »Patentdirektoratet « til: »Patent- og Varemærkestyrelsen«, i § 21, stk. 2, § 30, stk. 4, som bliver stk. 6, og § 46, stk. 1, ændres »Patentdirektoratets« til: »Patent- og Varemærkestyrelsens «, og i § 12, stk. 3, § 20, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2, og § 27, stk. 5, ændres »direktoratet« til: »styrelsen«.«
[Teknisk rettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
De foreslåede ændringer er alene redaktionelle præciseringer. Med tilføjelsen af undertitlen fremgår det tydeligere, hvad lovændringen omhandler.
Til nr. 2
I ændringsforslag nr. 2 foreslås »patentmyndigheden« ændret til »Patent- og Varemærkestyrelsen«, for at bringe sprogbrugen i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i varemærkeloven.
Til nr. 3
Ændringsforslag nr. 3 er en konsekvens af, at § 37, stk. 2, i den gældende lov udgår ifølge lovforslaget. Den gældende lovs § 33, stk. 4, indeholder en henvisning til § 37, stk. 2. Med ændringsforslaget fjernes denne henvisning.
Til nr. 4
Ændringsforslag nr. 4 er en konsekvens af, at § 30, stk. 4, ifølge lovforslaget ændres til § 30, stk. 6, samt at § 37, stk. 2, fjernes. Med ændringsforslaget tilpasses henvisningerne til lovforslagets øvrige ændringer.
Frode Sørensen (S) nfmd. Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) René Skau Björnsson (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne