Betænkning over Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og personskatteloven

Bilag 1

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj

2

Henvendelse fra Mortensen & Beierholm, Statsautoriseret Revisonsaktieselskab

3

Henvendelse fra Olesen, Jan Toft, advokat, Randers

4

Henvendelse fra Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen

5

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Åbyhøj

6

Tilbagetaget

7

Henvendelse fra De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familelandbrug

8

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

9

Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

10

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Olesen, Jan Toft, advokat, Randers

11

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen

12

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

14

Udkast til betænkning

15

Henvendelse fra Unimerco A/S.

16

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

17

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra UNIMERCO AS

18

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Mortensen & Beierholm, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

19

2. udkast til betænkning

20

Henvendelse fra Unimerco A/S.

21

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra UNIMERCO AS

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. november 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven og personskatteloven

(Aktiekøb i forbindelse med virksomhedsovertagelse)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 24. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen,

De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Mortensen & Beierholm, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Olesen, Jan Toft, advokat, Randers,

Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen og

Unimerco A/S.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug og

Unimerco A/S.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1

1) Det under nr. 1 foreslåede § 22 c, stk. 2, nr. 3, udgår, og i stedet indsættes

»3 a) Den skattepligtige deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang og ejer efter aktie- eller anpartserhvervelsen i den periode, hvor ordningen anvendes, mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, eller

3 b) den skattepligtige deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang og sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.«

[Arbejdskrav i selskabet og lempelse af minimumskravet til ejerandel og bestemmende indflydelse i selskabet]

2) I det under nr. 1 foreslåede § 22 c, stk. 2, nr. 4, indsættes efter 4. pkt.

»Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer.«

[Justering af regler for, hvad der anses for passiv pengeanbringelse]

3) I det under nr. 1 foreslåede § 22 c, stk. 2, nr. 4, indsættes efter 6. pkt. som bliver 7. pkt.

»Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.«

[Justering af regler for, hvad der anses for passiv pengeanbringelse]

4) I den under nr. 1 foreslåede § 22 c indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab efter stk. 2, nr. 3 a og 3 b, bortses fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2, nr. 3 a, eller de ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Stk. 4. Ved opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen efter stk. 2, nr. 3 b, bortses fra aktier eller anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller anpartshavere, der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved afgørelsen efter 1. pkt. finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

[Teknisk ændring og opgørelse af aktie- eller anpartskapitalen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indeholder 2 ændringer.

Ad nr. 3 a

Det foreslås, at betingelsen i stk. 2, nr. 3, der med ændringsforslaget bliver nr. 3 a, om, at den skattepligtige skal eje mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien, suppleres med en betingelse om, at den skattepligtige skal lægge en vis arbejdsindsats i selskabet, for at ordningen kan anvendes.

Den foreslåede betingelse om en vis personlig arbejdsindsats for at anvende ordningen skyldes det særlige formål med ordningen. Ordningen har til formål - på nærmere fastsatte vilkår med hensyn til fradragsværdien af renteudgifter - at sidestille en skattepligtig, der etablerer sin virksomhed i selskabsform, med en skattepligtig, der etablerer sin virksomhed i personligt regi, og som samtidig anvender virksomhedsordningen. Når en skattepligtig etablerer virksomhed i personligt regi, vil vedkommende typisk lægge en væsentlig eller hele sin arbejdsindsats i virksomheden i de første år efter etableringen. Det samme er typisk også tilfældet, når virksomheden etableres i selskabsform.

En aktionær eller anpartshaver, der opfylder betingelserne for at anvende ordningen, kan også opnå fuldt fradrag for renteudgifter på lån, der ikke er anvendt til køb af aktier eller anparter, men i stedet eksempelvis er anvendt til køb af private aktiver eller til andre formuedispositioner. Da det efter det fremsatte lovforslag ikke er et krav, at aktionæren m.v. har nogen arbejdsmæssig tilknytning til det pågældende selskab, opnår en passiv investor, der har en aktiepost på over 500.000 kr., og som samtidig er hovedaktionær eller har bestemmende indflydelse i selskabet, imidlertid den gunstige skattemæssige fradragsværdi af renteudgifter på lån, som er tiltænkt iværksættere og selvstændige, der etablerer sig. Skattepligtige, der optager lån for at indskyde egenkapital i et selskab, men som i øvrigt ikke har denne arbejdsmæssige tilknytning til virksomheden, kan således efter ændringsforslaget ikke anvende ordningen.

På denne baggrund foreslås det fastsat som en betingelse for aktiekøbsordningen, at en aktionær eller anpartshaver deltager med personlig arbejdsindsats i det selskab, hvori vedkommende erhverver aktier eller anparter, i ikke uvæsentligt omfang.

Kravet om, at den skattepligtige skal deltage med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang, kendes fra etableringskontoloven. Efter denne lov kan skattepligtige, der har lønindtægter, fradrage beløb på nærmere vilkår i den skattepligtige indkomst, som indskydes på en særlig konto i et pengeinstitut. Ved senere etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves de indskudte beløb. De hævede beløb fragår som forlods afskrivning på de anskaffede afskrivningsberettigede aktiver i virksomheden. Det er en betingelse for at anvende etableringskontomidlerne til forlods afskrivning, at den skattepligtige deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang. Som vejledende norm lægges vægt på, om arbejdsindsatsen udgør mindst 50 timer månedligt.

Afgørelsen af, om kravet i ændringsforslaget om en personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang er opfyldt, må bero på en konkret bedømmelse af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne afgørelse kan man, som det er tilfældet efter etableringskontoloven, som vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen udgør mindst 50 timer månedligt.

Ad nr. 3 b

Det foreslås at udvide ordningen i lovforslaget, således at en skattepligtig, der deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang, men som ikke ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, kan anvende ordningen, hvis vedkommende sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Der er tale om et supplement til den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 3 a. Med ændringsforslaget sker der dermed en opblødning af minimumskravet til ejerandel og bestemmende indflydelse i selskabet.

Udvidelsen af ordningen retter sig mod skattepligtige, der går sammen med andre ansatte om at overtage selskabet, hvori de er ansat. Det er en betingelse, at en enkelt ansat aktionær eller anpartshaver ikke råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, dvs. har bestemmende indflydelse i selskabet.

Ved afgørelsen af, om en enkelt ansat råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, foreslås det, at principperne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, skal der ved afgørelsen af, om den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, bl.a. medregnes aktier, der samtidig tilhører den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Tilsvarende gælder aktier, som tilhører selskaber, fonde m.v., som den nævnte personkreds har bestemmende indflydelse over.

Der skal således ved afgørelsen af, om en enkelt ansat råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, medregnes den stemmeværdi i selskabet, som nærtstående til den ansatte råder over.

Bestemmelsen kan illustreres ved følgende eksempler

Eksempel 1

50 ansatte går sammen om at overtage selskabet A A/S, hvori de er ansat. De køber hver 2 pct. af aktiekapitalen i selskabet, dvs. i alt 100 pct. Stemmeværdien i selskabet er lig ejerandelen. Samtlige ansatte arbejder mindst 50 timer om måneden i selskabet, og ingen af de ansatte er i familie eller lignende med hinanden.

De enkelte ansatte opfylder ikke kravet i stk. 2, nr. 3 a, om mindst 25 pct. ejerskab eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. I stedet er kravet i stk. 2, nr. 3 b, om, at de ansatte enten tilsammen skal eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen, jf. nærmere under bemærkningerne til ændring nr. 4, eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, opfyldt.

Idet tilsvarende ingen enkeltaktionær råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, kan samtlige 50 ansatte anvende ordningen, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 2 er opfyldt.

Eksempel 2

Selskabet B A/S ejes af C, D, E og F A/S, der ejer henholdsvis 60, 15, 15 og 10 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Stemmeværdien i selskabet er lig ejerandelen. Aktionærerne C, D og E arbejder alle mindst 50 timer om måneden i selskabet, og ingen af de fire aktionærer er i familie eller lignende med hinanden.

Aktionær C, som ejer 60 pct. af aktiekapitalen, opfylder kravet i stk. 2, nr. 3 a, om mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Aktionærerne D og E derimod opfylder ikke kravet i stk. 2, nr. 3 a, fordi de hver kun ejer 15 pct. af aktiekapitalen.

Efter stk. 2, nr. 3 b, skal den skattepligtige sammen med andre ansatte eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller have rådighed over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Dette er opfyldt, jf. tillige den foreslåede ændring under nr. 4. Aktionær C råder imidlertid alene over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, og aktionærerne D og E kan derfor ikke anvende ordningen.

Såfremt aktionærerne indbyrdes aftaler, at aktionær C ikke længere skal råde over 60 pct. af stemmeværdien i selskabet, men i stedet kun over 30 pct., hvorefter aktionær D og E hver råder over 30 pct. af stemmeværdien, vil også aktionær C og D kunne anvende ordningen, hvis de øvrige betingelser i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen om, at en enkelt ansat ikke må råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, er opfyldt. Aktionær C opfylder fortsat ejerkravsbetingelsen i stk. 2, nr. 3 a.

Den skattepligtige skal ligesom aktionærer eller anpartshavere, der omfattes af stk. 2, nr. 3 a, opfylde de øvrige betingelser i stk. 2 for at kunne anvende ordningen. F.eks. skal det vederlag, som den skattepligtige har betalt for aktierne eller anparterne, overstige 500.000 kr., og aktierne eller anparterne skal være ejet i mindre end 11 år. Alle betingelserne skal være opfyldt i den periode, hvor ordningen ønskes anvendt af den skattepligtige.

Det er ligesom efter bestemmelsen i nr. 3 a et krav, at den skattepligtige skal deltage med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang. Som vejledende norm anvendes en arbejdsindsats på 50 timer månedligt.

Fratræder en skattepligtig, som hidtil har anvendt ordningen, sin stilling i selskabet, vil den pågældende ikke længere kunne anvende ordningen. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige ikke længere opfylder arbejdskravet.

Når en skattepligtig fratræder sin stilling i selskabet, kan det indebære, at de øvrige ansatte, som anvender ordningen efter stk. 2, nr. 3 b, kommer under grænsen for aktiebesiddelse eller bestemmende indflydelse. Dette kan imidlertid løses ved, at den fratrædende aktionær afhænder sin aktiepost til de andre ansatte aktionærer i selskabet eller til en udefrakommende, der ansættes i selskabet, således at de ansatte for de efterfølgende år kan anvende ordningen.

Ved afgørelsen af, om en skattepligtig sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller har den bestemmende indflydelse i selskabet, skal aktie- eller anpartsbesiddelser og stemmeværdi hos samtlige ansatte aktionærer medregnes. Dette gælder, uanset om de øvrige ansatte opfylder arbejdskravet. Afgørende er kun, om den aktionær, der ønsker at anvende ordningen, selv opfylder arbejdskravet. Hvis de øvrige ansatte også skal anvende ordningen, skal de hver især opfylde arbejdskravet.

Tilsvarende gælder aktier eller anparter, som ejes af ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at anvende ordningen, f.eks. fordi den pågældende aktionær eller anpartshaver har ejet aktierne eller anparterne i mere end 11 år eller vederlaget for aktierne eller anparterne ikke udgør mindst 500.000 kr.

Efter lovforslagets § 3 træder loven i kraft den 1. januar 2001 og har virkning for aktie- og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere. Ved afgørelsen af, om kravet til de ansattes aktiebesiddelser eller stemmeværdi er opfyldt for aktie- eller anpartserhvervelser efter dette tidspunkt, er det uden betydning, om de andre ansatte har erhvervet deres aktier eller anparter før 1. januar 2001 og dermed ikke kan anvende ordningen på deres aktier eller anparter.

Til nr. 2

Det foreslås, at besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke anses for at være et værdipapir - værdipapirer medregnes til den passive pengeanbringelse - ved væsentlighedsbedømmelsen, men i stedet anses for at tilhøre den driftsrelaterede del af virksomheden.

Til nr. 3

Det foreslås, at der i stk. 2, nr. 4, indsættes et nyt punktum, som omhandler fast ejendom, der enten ejes af henholdsvis moder-/datterselskabet, hvor henholdsvis datter-/moderselskabet er lejer, eller ejes af ét datterselskab og lejes af et andet datterselskab, og hvor den lejede ejendom anvendes helt eller delvis i lejers drift.

Med ændringsforslaget bestemmes det, at en lejeindtægt fra en sådan ejendom ikke skal medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen, hverken til den aktive eller til den passive del af virksomheden. Det bestemmes også, at den del af en fast ejendom, der på denne måde ejes og lejes af moder- og datterselskaber eller mellem to datterselskaber, ikke indgår som en udlejningsejendom i væsentlighedsbedømmelsen. Det betyder, at værdien af den del af en sådan ejendom skal medregnes til den aktive del af en virksomhed. Kravet er, at ejendommen anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende, hvorimod ejendomme, der videreudlejes til tredjemand, ikke omfattes af disse undtagelser. Anvendes ejendommen delvis af lejer i driften, mens en del udlejes til tredjemand, omfattes den del af ejendommen, som lejer anvender i driften, af ændringsforslagets bestemmelser, mens den resterende del falder udenfor.

Ændringerne er begrundet i, at det ikke skal være afgørende for, hvorvidt det er muligt at anvende aktiekøbeordningen, om den eller de ejendomme, hvorfra det pågældende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed, er ejet af henholdsvis moder- eller datterselskabet. Ændringen er på den måde i overensstemmelse med, at man ved væsentlighedsbedømmelsen ikke medregner datterselskabsaktier, men i stedet medregner den forholdsmæssige del af datterselskabets indkomst og formue. Formålet hermed er at opnå en samlet bedømmelse af aktiviteten i selskaberne set under et.

Til nr. 4

Ad stk. 3

Der er tale om en teknisk ændring, idet bestemmelsen flyttes fra det foreslåede stk. 2, nr. 3, 2. pkt., til stk. 3. I bestemmelsens 2. pkt. forstås der ved ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, dels den skattepligtige, som er fuldtidsansat i selskabet, og som ønsker at anvende ordningen, dels andre ansatte aktionærer eller anpartshavere.

Ad stk. 4

Det foreslås, at der ved afgørelsen af, om den skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, ses bort fra aktier og anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller anpartshavere, der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, foreslås det, at aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, jf. nærmere ovenfor under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Bestemmelsen kan illustreres ved følgende eksempler

Eksempel 1

En familie består af mand, hustru og to børn, som hver ejer 10 pct. af aktiekapitalen i A A/S, dvs. 40 pct. tilsammen. Alle familiemedlemmer arbejder mindst 50 timer om måneden i selskabet. Af de resterende 60 pct. af aktiekapitalen ejes 40 pct. af fire aktionærer med 10 pct. hver. De er ikke ansat i selskabet. De sidste 20 pct. ejes af fem ansatte med 4 pct. hver, som alle ligeledes arbejder mindst 50 timer om måneden. Det forudsættes, at stemmeværdien i selskabet er lig ejerandelen.

De enkelte familiemedlemmer opfylder ikke kravet i stk. 2, nr. 3 a, om mindst 25 pct. ejerskab eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne. Tilsvarende gælder de fem ansatte, som hver kun ejer 4 pct. af aktiekapitalen.

En skattepligtig skal for at kunne bruge ordningen i stk. 2, nr. 3 b, sammen med andre ansatte eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. De fire familiemedlemmer og de fem andre ansatte ejer tilsammen 60 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 skal der ved afgørelsen af, om ansatte tilsammen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet, ses bort fra aktier, som ejes af enkeltaktionærer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Ved vurderingen af, om aktionæren ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet, finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Efter denne bestemmelse vil de fire familiemedlemmer blive set under ét.

De fire familiemedlemmer ejer tilsammen 40 pct. af aktiekapitalen. Fratrækkes denne kapital de ansattes samlede aktiekapital, der er på 60 pct., vil de ansatte med aktier herefter have 20 pct. af aktiekapitalen og dermed ikke mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Selv om de ansatte aktionærer ejer 60 pct. af aktiekapitalen, kan ingen anvende ordningen, fordi ansatte aktionærer med mindst 25 pct. af aktiekapitalen fragår, dvs. de regnes ikke med ved opgørelsen af, om 25 pct.-ejerkravet er opfyldt.

Eksempel 2

En familie, som består af mand, hustru og søn, ejer hver 15 pct. af aktiekapitalen i B A/S, dvs. 45 pct. tilsammen. Alle familiemedlemmer arbejder mindst 50 timer om måneden i selskabet. De resterende 55 pct. af aktiekapitalen ejes ligeligt af fem ansatte, som alle ligeledes arbejder i ikke uvæsentligt omfang i selskabet. Det forudsættes, at stemmeværdien i selskabet er lig ejerandelen. De tre familiemedlemmer og de fem andre ansatte ejer tilsammen 100 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

De tre familiemedlemmer ejer tilsammen 45 pct. af aktiekapitalen. Fratrækkes denne kapital de ansattes samlede aktiekapital, dvs. 100 pct., vil de ansatte herefter have 55 pct. af aktiekapitalen og dermed mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Da familiemedlemmerne ikke under et råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, er betingelsen i stk. 2, nr. 3 b, om, at ingen enkeltaktionær må råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien, opfyldt, jf. nærmere ovenfor under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1. Samtlige ansatte kan således anvende ordningen på deres aktier, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. 2 er opfyldt. Dette gælder også for familiemedlemmerne, uanset at der ved vurderingen af, om de ansatte tilsammen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ses bort fra deres aktiebesiddelser i selskabet.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FRI)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne