Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.)

Bilag 1

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om, at lovforslaget opfylder regeringens tilsagn ved behandling af CD s beskatningsforslag B 8 (1999-2000) om etablering af pensionsordninger for selvstændigt erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte

2

Henvendelse fra Dansk Industri

3

Henvendelse fra Finansrådet

4

Henvendelse fra Erhvervenes Skatteudvalg

5

Spm. 1 om kommentar til Advokatrådets Skatteudvalgs bemærkninger vedrørende kravet om hovedaktionærstatus, til skatteministeren

6

Henvendelse fra Advokatrådet

7

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Finansrådet

8

Svar på spm. 1 om kommentar til Advokatrådets Skatteudvalgs bemærkninger vedrørende kravet om hovedaktionærstatus, fra skatteministeren

9

Henvendelse fra De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

10

Spm. 2 om ministerens holdning til, at begge ægtefæller får mulighed for at lave hver sin pensionsordning, når ægtefællerne i fællesskab driver virksomheden, til skatteministeren

Spm. 3 om begge ægtefæller kan oprette pensionsordning, når ægtefællerne driver virksomheden i fællesskab, til skatteministeren

11

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

12

Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Dansk Industri

14

Udkast til betænkning

15

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Advokatrådet

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Erhvervenes Skatteudvalg

17

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Dansk Industri

18

Svar på spm. 2 om ministerens holdning til, at begge ægtefæller får mulighed for at lave hver sin pensionsordning, når ægtefællerne i fællesskab driver virksomheden, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om begge ægtefæller kan oprette pensionsordning, når ægtefællerne driver virksomheden i fællesskab, fra skatteministeren

19

Henvendelse fra Dansk Familielandbrug

20

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

21

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

22

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Dansk Familielandbrug

23

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

24

2. udkast til betænkning

25

Betænkningsbidrag, fra skatteministeren

26

3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. november 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 24. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Advokatrådet,

Dansk Industri,

De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug,

Erhvervenes Skatteudvalg,

Finansrådet og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet tre spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Betænkningsbidrag fra skatteministeren

Skatteministeren har over for udvalget oplyst følgende

»Konsekvensen af ændringsforslag nr. 5 er, at selvstændigt erhvervsdrivende, der er efterløns-berettigede, ikke vil kunne anvende muligheden for at indbetale på en § 15 A-pensionsordning i en periode på mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har fået virkning.

På den baggrund er regeringen indstillet på at fremsætte et lovforslag, der giver den efterlønsberettigede mulighed for at indbetale på en § 15 A-pensionsordning i denne periode, såfremt indbetalingen tillægges opgørelsen af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette betyder, at indbetalingen på § 15 A-pensionsordningen tillægges opgørelsen, der er lavet på 60-års-dagen, og modregnes efter de almindelige regler, uanset at den pågældende allerede er fyldt 60 år og har optjent retten til efterløn.

Regeringen er indstillet på, at et lovforslag med et sådant indhold skal have virkning fra den 1. januar 2001 og dermed en ikrafttræden, der er identisk med nærværende lovforslag.«

4. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A indsættes i stk. 1, 1. pkt., efter »skattepligtig fortjeneste,«: »eller som efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 3 eller 8, skal medregne en sådan fortjeneste opnået af vedkommendes ægtefælle ved indkomstopgørelsen,«.

[Ændring vedrørende ægtefælle, der deltager i driften]

2) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Den, der opretter en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes, have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have været hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. En efterlevende ægtefælle efter en person, der drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller var hovedaktionær, jf. 1. pkt., og som efter dødsfaldet er indtrådt i boets eller afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, eller § 59, anses for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have været hovedaktionær, jf. 1. pkt., i samme periode, som den nu afdøde har drevet sådan virksomhed eller været hovedaktionær forud for dødsfaldet. Er den efterlevende ægtefælle indtrådt i boets skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, anses den efterlevende ægtefælle endvidere for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis have været hovedaktionær i boperioden.«

[Ændring vedrørende efterlevende ægtefælle, der succederer]

3) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A indsættes i stk. 4 efter 1. pkt.

»Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer.«

[Justering af reglerne for, hvad der anses for passiv pengeanbringelse]

4) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A indsættes i stk. 4 efter 3. pkt., som bliver 4. pkt.

»Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt. eller mellem sådanne selskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt. eller mellem sådanne selskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom. «

[Justering af reglerne for, hvad der anses for passiv pengeanbringelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)

5) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A indsættes i stk. 5 som 4. pkt.

»Personer, der har ret til efterløn efter reglerne i § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan ikke indbetale til de nævnte pensionsordninger efter det fyldte 60. år, medmindre de opfylder betingelserne for fradrag efter samme lovs § 74 i, stk. 7, jf. stk. 6.«

[Regler for indbetaling til pensionsordning for personer, der har ret til efterløn]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

6) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A ændres i stk. 6, 3. pkt., »den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel af denne« til: »den fortjeneste opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel af denne, som medregnes ved personens indkomstopgørelse«.

[Størrelsen af indbetalinger til pensionsordning]

7) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A ændres i stk. 8 »en statsautoriseret eller registreret revisor« til: »en advokat, en statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen af Danske Revisorer eller en person, der kan ligestilles hermed «.

[Udvidelse af persongruppen, der skal kunne udfærdige erklæringer til dokumentation for fortjenestens størrelse m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 6

Den foreslåede pensionsordning er med lovforslagets nuværende udformning beregnet for ejeren af den erhvervsmæssige virksomhed.

Ifølge kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, medregnes indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, imidlertid ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst som udgangspunkt hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes de nævnte former for indkomst hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, medmindre ægtefællerne kan anvende og anvender de fordelingsregler, der fremgår af kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, kan ægtefæller, der driver en virksomhed i fællesskab, og som begge deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften af virksomheden, efter anmodning fordele virksomhedens resultat imellem sig. Det er en betingelse, at de begge i samme omfang hæfter for virksomhedens forpligtelser, og at fordelingen kan begrundes sagligt i virksomhedens drift.

Endvidere kan en medarbejdende ægtefælle ifølge kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, under visse betingelser få overført indtil 50 pct. af virksomhedens overskud renset for kapitalindtægter og -udgifter i et indkomstår, dog højst 171.000 kr. (år 2001).

Disse regler gælder, uanset hvem af ægtefællerne der ejer den fælles virksomhed.

I det omfang en fortjeneste ved afståelse af virksomheden behandles efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 3 eller 8, vil beskatningen af fortjenesten og ejerskabet til virksomheden ikke nødvendigvis være placeret hos den samme person, hvilket har betydning for retten til at anvende den foreslåede pensionsordning og dermed også fradragsretten.

På den baggrund foreslås det i ændringsforslag nr. 1, at personer, der efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 3 eller 8 beskattes af fortjeneste ved afståelsen af en virksomhed eller en andel af denne, som ejes af deres ægtefælle, har mulighed for at oprette en pensionsordning efter de foreslåede regler, såfremt de øvrige betingelser også er opfyldt.

Det foreslås samtidig i ændringsforslag nr. 6, at indbetalingen til en eller flere pensionsordninger ikke kan overstige den fortjeneste opnået ved afståelsen af den givne virksomhed eller en andel af denne, som medregnes ved personens indkomstopgørelse. For ægtefæller har det som konsekvens, at den enkelte ægtefælles ret til at oprette pensionsordninger efter § 15 A og størrelsen af indbetalingerne hertil er afhængig af størrelsen af den fortjeneste eller den del af fortjenesten, som medregnes ved den enkelte ægtefælles indkomstopgørelse.

Til nr. 2

Efter lovforslagets nuværende udformning er den foreslåede pensionsordning forbeholdt ejeren af en erhvervsmæssig virksomhed. Efter ændringsforslagene nr. 1 og 6 kan også ægtefæller, der helt eller delvis driver en erhvervsmæssig virksomhed, der tilhører den anden ægtefælle, oprette pensionsordninger.

Ved ændringsforslaget under nr. 2 omredigeres det foreslåede § 15 A, stk. 2. Bestemmelsens 2. og 3. pkt. tager sigte på den situation, hvor den ægtefælle, der har ejet og drevet virksomheden, er afgået ved døden og den efterlevende ægtefælle, som ikke tidligere eller kun i kortere tid har deltaget væsentligt i driften, overtager virksomheden med succession, samt den tilsvarende situation, hvor afdøde har været hovedaktionær og den efterlevende ægtefælle overtager aktiebesiddelsen med succession. Succession (dvs. indtræden i afdødes eller dødsboets skattemæssige stilling) kan enten forekomme, hvor den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo eller er eneste arving, jf. dødsboskattelovens §§ 58 og 59, eller hvor dødsboet er skattepligtigt og virksomheden eller aktierne udloddes til den efterlevende ægtefælle, jf. dødsboskattelovens §§ 36 og 43.

Efter lovforslagets nuværende udformning kan den efterlevende ægtefælle ikke selv oprette pensionsordninger efter lovforslagets regler, medmindre ægtefællen har drevet virksomheden i mindst 10 år eller på anden vis opfylder kravene til erhvervsmæssig virksomhed i 10 år. Dette gælder også i tilfælde, hvor ægtefællen skattemæssigt er succederet med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen og derfor vil blive beskattet af fortjenesten ved afståelse af virksomheden eller aktierne.

Den omstændighed, at ejerægtefællen har drevet erhvervsmæssig virksomhed, kan imidlertid have medført, at den efterlevende ægtefælle ikke er sikret ved ægtefællepensionsordninger i et omfang, der er rimeligt i forhold til de opsparede værdier i virksomheden og ægtefællernes hidtidige indtægtsforhold. Der gør sig således tilsvarende forhold gældende som for ejerægtefællens egen pensionsopsparing.

Under hensyn hertil foreslås det, at en efterlevende ægtefælle, der er succederet med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen, også skal kunne succedere med hensyn til den periode, hvor den afdøde har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller været hovedaktionær i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Den efterlevende ægtefælle overtager så at sige den periode, som den afdøde har »optjent« med hensyn til at opfylde 10-års-kravet i § 15 A, stk. 2. I tilfælde, hvor boet er skiftet og virksomheden eller aktierne udloddet til den efterlevende ægtefælle, kan denne tillige medregne den periode, hvori boet har drevet virksomheden eller været hovedaktionær.

Hvis afdøde f.eks. har drevet virksomheden i 7 år forud for det indkomstår, hvor dødsfaldet har fundet sted, kan den efterlevende ægtefælle således oprette pensionsordning efter lovforslagets regler, hvis den efterlevende ægtefælle har drevet virksomheden videre i 3 år. Hvis den afdøde kun har drevet virksomheden i de sidste 2 år forud for dødsfaldet, skal ægtefællen derimod have drevet virksomheden videre i 8 år efter dødsfaldet for at få adgang til at oprette pensionsordning efter lovforslagets regler. Har ægtefællen selv drevet virksomhed i et længere tidsrum end den afdøde forud for dødsfaldet, er det dette længere tidsrum, der gælder ved opfyldelsen af 10-års-kravet.

Til nr. 3 og 4

Ændringsforslagene vedrører begge opgørelsen af den del af en virksomhed, som anses for at bestå af passiv pengeanbringelse. Ændringsforslagene svarer til de ændringsforslag, der samtidig stilles til L 36 (Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven (Ændring af successionsreglerne ved overdragelse af aktier)) vedrørende den foreslåede § 11, stk. 9, i aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås under ændringsforslag nr. 3, at besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke anses for at være et værdipapir - værdipapirer medregnes til den passive pengeanbringelse - ved væsentlighedsbedømmelsen, men i stedet for at tilhøre den driftsrelaterede del af virksomheden.

Ændringen under ændringsforslag nr. 4 omhandler fast ejendom, der ejes af henholdsvis virksomheden eller af et selskab, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, og hvor henholdsvis selskabet og virksomheden er lejer. Der kan også være tale om, at den faste ejendom ejes af et selskab som nævnt ovenfor og lejes af et andet sådant selskab. Den lejede ejendom anvendes helt eller delvis i lejers drift.

Med ændringsforslaget bestemmes det, at en lejeindtægt fra en sådan ejendom ikke skal medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen, hverken til den aktive eller til den passive del af virksomheden. Det bestemmes også, at den del af en fast ejendom, der på denne måde ejes og lejes af virksomheden/det deraf ejede selskab eller af to sådanne selskaber, ikke indgår som en udlejningsejendom i væsentlighedsbedømmelsen. Det betyder, at værdien af denne del af en sådan ejendom skal medregnes til den aktive del af en virksomhed. Kravet er, at ejendommen anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende, hvorimod ejendomme, der videreudlejes til tredjemand, ikke omfattes af disse undtagelser. Anvendes ejendommen delvis af lejer i driften, mens en del udlejes til tredjemand, omfattes den del af ejendommen, som lejer anvender i driften, af ændringsforslagets bestemmelser, mens den resterende del falder udenfor.

Ændringen er begrundet i, at det ikke skal være afgørende, om den eller de ejendomme, hvorfra der drives erhvervsmæssig virksomhed, er ejet af virksomheden eller det deraf ejede selskab. Ændringen er på den måde i overensstemmelse med, at man ved væsentlighedsbedømmelsen ikke medregner aktier i selskaber, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, men i stedet medregner den forholdsmæssige del af selskabets indkomst og formue. Formålet hermed er at opnå en samlet bedømmelse af aktiviteten set under ét.

Til nr. 5

Ændringen vedrører forholdet til efterlønnen. Ændringen afskærer ikke personer fra at gå på efterløn, men skal sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende, der til forskel fra andre personer f.eks. kan oprette ratepensioner efter det fyldte 60. år og foretage store éngangsindbetalinger med fradragsret straks, ikke kan undgå modregning i efterlønnen ved at vente med at indskyde på pensionsordningen, til de er fyldt 60 år. Personer, der ikke er inde under efterlønsordningen, berøres ikke af ændringen.

Når man går på efterløn som 60- eller 61-årig, sker der modregning for alle typer pensionsordninger (arbejdsgiveradministrerede/private/livsvarige/rate -/kapitalpensionsordninger), herunder også indskud efter lovforslaget. Den årlige efterløn udgør ca. 135.000 kr. (2000).

Hvis der er tale om en ordning med løbende livsvarig udbetaling, beregnes fradraget i efterløn ud fra størrelsen af det årlige pensionstilsagn opgjort ved 60-års-alderen. Et årligt pensionstilsagn på 150.000 kr. betyder eksempelvis et fradrag i efterlønnen på ca. 66.000 kr.

For ordninger med sumudbetaling eller rateudbetaling sker modregningen ud fra størrelsen af pensionsformuen opgjort ved 60-års-alderen. En pensionsformue på 2 mio. kr. vil således betyde et årligt fradrag i efterlønnen på ca. 54.000 kr.

Hvis man derimod først går på efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt, eller senere, dvs. tidligst efter det fyldte 62. år, og har haft arbejde i væsentligt omfang efter udstedelsen af efterlønsbeviset, sker der kun fradrag for arbejdsgiveradministrerede ordninger med løbende udbetaling, som faktisk udbetales i efterlønsperioden. Udbetalinger fra en pensionsordning oprettet efter de foreslåede regler i lovforslaget vil ligesom private pensioner omfattet af de almindelige regler ikke medføre fradrag.

Hvis et pensionsindskud først foretages, efter at den selvstændige er fyldt 60 år, vil der imidlertid efter de gældende regler ikke ske modregning i efterlønnen, uanset hvornår personen går på efterløn.

På den baggrund foreslås det, at personer, der har ret til efterløn efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, ikke kan indbetale på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år, medmindre de opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om fradrag i efterlønnen efter § 74 i, stk. 7, jf. stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For at opfylde disse betingelser skal personen som nævnt ovenfor tidligst gå på efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og vedkommende skal have haft arbejde i væsentligt omfang efter udstedelsen af efterlønsbeviset.

En selvstændigt erhvervsdrivende på 60 år, der har ret til efterløn, kan således ikke indbetale på den foreslåede pensionsordning. Går den selvstændigt erhvervsdrivende på efterløn, efter at den pågældende er fyldt 62 år, og har vedkommende haft arbejde i væsentligt omfang, kan der derimod indbetales på en sådan ordning.

Herved opnås det som nævnt, at selvstændigt erhvervsdrivende, der til forskel fra andre personer f.eks. kan oprette ratepensioner efter det fyldte 60. år og foretage store éngangsindbetalinger med fradragsret straks, ikke kan undgå modregning i efterlønnen ved at vente med at indskyde på pensionsordningen, til de er fyldt 60 år. Derimod er der ingen grund til at forhindre, at de selvstændigt erhvervsdrivende først indskyder på pensionsordningen på et tidspunkt, hvor de opfylder betingelserne efter de gældende regler for ikke at få foretaget fradrag i efterlønnen for private pensioner m.v.

Der er ingen holdepunkter for at vurdere de provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget. I provenuskønnet i L 33 er det lagt til grund, at ca. 2.000 personer årligt vil udnytte den foreslåede ordning.

Det må antages, at den personkreds, der påregner at benytte den foreslåede pensionsordning, så vidt muligt vil tilrettelægge salget af virksomheden således, at pensionsindbetaling kan finde sted. I det omfang dette ikke er muligt, vil provenuvirkningen pr. 100 personer, der berøres af ændringsforslaget på den måde, at de ikke kan indbetale på ordningen på det tidspunkt, hvor de afstår virksomheden, være ca. 25 mio. kr. i 2001 og ca. 5 mio. kr. årligt i gennemsnit over en længere årrække. Begge dele målt i forhold til L 33 som fremsat.

Til nr. 7

Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 15 A, stk. 8, kan skatteministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om, at størrelsen af fortjenesten m.v. skal dokumenteres ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor. I overensstemmelse med, hvad der gælder efter bekendtgørelse om dokumentation af udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A, foreslås det, at ministeren også skal kunne fastsætte regler om, at advokater, jordbrugskonsulenter, medlemmer af Foreningen af Danske Revisorer eller personer, der kan ligestilles hermed, kan udfærdige sådanne erklæringer. Der vil for sidstnævnte gruppes vedkommende kunne fastsættes nærmere krav til de pågældendes uddannelse m.v.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FRI)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne