Legislator Case Law & Legislation
200014L00135 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 38 Valid

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse fra Poul Lillesøe, billedkunstner, Brønshøj

2

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse forventes inden jul

3

Spm. 1 om afgrænsningen mellem kunstnerisk udsmykning og designmøbler, til skatteministeren

Spm. 2 om begrænsningerne vedrørende afskrivningsmuligheder på kunstnerisk udsmykning, til skatteministeren

4

Spm. 3 om den skattemæssige situation i to eksempler om indkøb af designmøbler henholdsvis kunstnerisk udsmykning

Spm. 4 om begrundelsen for, at afskrivningsadgangen er begrænset til opførelse, om- og tilbygning, til skatteministeren

5

Spm. 5 om, hvilke bygningstyper, der er omfattet i relation til den foreslåede afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning, til skatteministeren

Spm. 6 om ikke-afskrivningsberettigede bygninger er omfattet i relation til den foreslåede afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning, til skatteministeren

Spm. 7 om 1 pct.-reglen for statsligt byggeri indeholder begrænsninger i forhold til, hvilke typer bygninger der skal anvendes midler til kunstnerisk udsmykning af, til skatteministeren

Spm. 8 om begrundelse for eventuelle forskelle i ordningen for statsligt og privat byggeri vedrørende bygningstyper, til skatteministeren

Spm. 9 om oplysninger om, hvilke typer byggeri der inden for den statslige ordning primært har været brugt midler til udsmykning af, til skatteministeren

6

Henvendelse fra Poul Lillesøe, billedkunstner, Brønshøj

7

Præcisering af Akademiraadets rolle og kompetence, fra skatteministeren

8

Kommentar fra skatteministeren til henvendelserne fra Poul Lillesøe, billedkunstner, Brønshøj

9

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

10

Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

11

Svar på spm. 5 om, hvilke bygningstyper der er omfattet i relation til den foreslåede afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om ikke-afskrivningsberettigede bygninger er omfattet i relation til den foreslåede afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om 1 pct.-reglen for statsligt byggeri indeholder begrænsninger i forhold til, hvilke typer bygninger der skal anvendes midler til kunstnerisk udsmykning af, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om begrundelse for eventuelle forskelle i ordningen for statsligt og privat byggeri vedrørende bygningstyper, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om oplysninger om, hvilke typer byggeri der inden for den statslige ordning primært har været brugt midler til udsmykning af, fra skatteministeren

12

Svar på spm. 1 om afgrænsningen mellem kunstnerisk udsmykning og designmøbler, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om begrænsningerne vedrørende afskrivningsmuligheder på kunstnerisk udsmykning, fra skatteministeren

13

Svar på spm. 3 om den skattemæssige situation i to eksempler om indkøb af designmøbler henholdsvis kunstnerisk udsmykning, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om begrundelsen for, at afskrivningsadgangen er begrænset til opførelse, om- og tilbygning, fra skatteministeren

14

Udkast til betænkning

15

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

17

Ændringsforslag til 2. behandling, der erstatter tidligere fremsendt ændringsforslag, jf. bilag 15, fra skatteministeren

18

2. udkast til betænkning

19

3. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2000 38 Valid

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 5 og 6

5. Ministeren bedes oplyse, hvilke typer bygninger den foreslåede afskrivningsadgang for udgifter til kunstnerisk udsmykning vil gælde i relation til, herunder ønskes oplyst, hvilke bygningstyper der efter gældende regler er afskrivningsberettigede, og om alle sådanne afskrivningsberettigede bygninger vil være omfattet af den foreslåede ordning?

6. Ministeren bedes endvidere tilkendegive, hvorvidt kunstnerisk udsmykning i relation til ikke-afskrivningsberettigede bygninger, herunder kontor- og administrationsbygninger, er omfattet af den foreslåede afskrivningsadgang. I benægtende fald bedes ministeren oplyse begrundelsen herfor, og om han ikke er enig i, at anskaffelse af kunst hovedsagelig må forventes at ske i forbindelse med investeringer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger som f.eks. kontor- og administrationsbygninger, hvorfor den foreslåede afskrivningsadgang i givet fald vil have et yderst begrænset anvendelsesområde.

Svar

Som det fremgår af den foreslåede § 44 A til afskrivningsloven, vil der kunne afskrives på udgifter til kunstnerisk udsmykning ved erhvervsbyggeri. De bygninger, der er omfattet af afskrivningsadgangen, er bygninger, der benyttes 100 pct. erhvervsmæssigt. Undtaget herfra er udlejningsbeboelsesejendomme som fastsat i afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4. Således vil der kunne afskrives på udgifter til kunstnerisk udsmykning af alle bygninger, der benyttes 100 pct. erhvervsmæssigt - bortset fra udlejningsejendomme. Denne afgrænsning er bredere end den, der gælder for afskrivningsberettigede bygninger, jfr. afskrivningsloven § 14. Der vil derfor kunne forekomme situationer, hvor udgiften til f.eks. en kontor- eller administrationsbygning ikke vil kunne afskrives, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1, mens udgifterne til kunstnerisk udsmykning af en sådan bygning vil kunne afskrives efter den foreslåede § 44 A.

Afgrænsningen i forhold til blandet benyttede bygninger er imidlertid snævrere i den foreslåede § 44 A end den afgrænsning, der gælder i afskrivningsloven i øvrigt. Efter afskrivningslovens § 19 vil der kunne foretages afskrivninger på en bygning, der kun anvendes delvist til erhvervsmæssige formål. En sådan afskrivningsadgang er ikke mulig i forbindelse med afskrivning på udgifter til kunstnerisk udsmykning - det er her en forudsætning, at den bygning, den kunstneriske udsmykning knytter sig til, benyttes 100 pct. erhvervsmæssigt. Denne afgrænsning er foretaget for at imødegå misbrugsmuligheder i forholdet mellem privat- og erhvervssfæren.

Betænkning over lovforslag 2000 38 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. november 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

(Kunstnerisk udsmykning i forbindelse med opførelse, ombygning og tilbygning til erhvervsmæssigt benyttede ejendomme)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet et ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 24. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Lillesøe, Poul, billedkunstner, Brønshøj

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Akademiraadets rolle og kompetence

Skatteministeren har over for udvalget givet følgende præcisering af Akademiraadets rolle og kompetence som foreslået i lovforslaget

»Det fremgår af den foreslåede § 44 A, stk. 3, at afskrivning for kunstnerisk udsmykning »... kan alene ske efter forudgående tilladelse fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet.«

Formålet med at etablere et tilladelsessystem i Akademiraadets regi er at sikre, at afskrivningsadgangen alene vil kunne anvendes til det formål, den er tiltænkt.

Der er desværre opstået usikkerhed om Akademiraadets rolle og kompetence i forhold til forhåndsgodkendelsen af kunstnerisk udsmykning. Usikkerheden skyldes, at der i lovbemærkningerne dels står, at Akademiraadet vil udarbejde en fortegnelse med forhåndsgodkendelser over kunstnere, hvis værker er afskrivningsberettigede, dels at Akademiraadet ikke er forpligtet til at udarbejde en sådan forhåndsgodkendelsesordning.

Efter aftale med kulturministeren skal det derfor præciseres, at Akademiraadet løbende vil udarbejde en ajourført fortegnelse med forhåndsgodkendelser over kunstnere, hvis værker umiddelbart vil være afskrivningsberettigede. I fortegnelsen vil indgå de kunstnere og arkitekter, der er medlemmer af Kunstnersamfundet, af Billedkunstnernes Forbund, af Danske Billedkunstneres Fagforening, af Danske Kunsthåndværkere, af Foreningen Danske Designere og de kunstnere, der har gennemført uddannelsen på Kunstakademiets Billedkunstskoler. Det skønnes, at fortegnelsen vil omfatte ca. 2.400 kunstnere. Det er op til Akademiraadet at vurdere, om eventuelle yderligere kunstnergrupperinger skal medtages.

Med hensyn til de kunstnere, der ikke er optaget i fortegnelsen, træffer Akademiraadet afgørelse om, hvorvidt en kunstnerisk udsmykning er afskrivningsberettiget. Afgørelsen træffes efter en konkret vurdering af en færdigudarbejdet skitse eller et på forhånd udarbejdet projektudkast for den kunstneriske udsmykning. Akademiraadet bør i sin vurdering blandt andet lægge vægt på den kunstneriske kvalitet og det kunstneriske talent i det pågældende værk.

Det forventes, at langt størsteparten af de kunstnere, der ønskes anvendt til denne type opgaver, vil være omfattet af fortegnelsen over forhåndsgodkendte kunstnere.«

4. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

Til § 1

1) Det under nr. 2 foreslåede § 44 A, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Udgiften til den kunstneriske udsmykning skal senest afholdes inden udgangen af det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori opførelsen, ombygningen eller tilbygningen er færdiggjort.«

[Udskydelse af tidspunktet for afholdelsen af udgiften til kunstnerisk udsmykning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en lempelse.

Det foreslås, at kravet i lovforslaget om, at udgiften til den kunstneriske udsmykning skal være afholdt senest i det år, hvor opførelsen, ombygningen eller tilbygningen af bygningen færdiggøres, ændres til, at den pågældende udgift skal være afholdt inden udgangen af det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori opførelsen, ombygningen eller tilbygningen er færdiggjort.

Ændringsforslaget skal sikre, at virksomhederne ikke kommer i »klemme«, idet de med betingelsen i lovforslaget ville være nødt til at udskyde færdiggørelsen af et byggeri til det efterfølgende år for at kunne nå at indkøbe afskrivningsberettiget kunstnerisk udsmykning til byggeriet.

ALIGN="CENTER">Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Jørgensen (DF) Kim Behnke (FRI)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →