Legislator Case Law & Legislation
200014L00127 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og lov om gevinstgivende spilleautomater

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 29 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag omdelt på L 29

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

2

Udkast til betænkning

3

Henvendelse fra Forsikring & Pension

4

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

5

2. udkast til betænkning

6

Spm. 1 om reglerne om værdiansættelse i forbindelse med selskabers tilflytning her til landet, til skatteministeren

7

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

8

3. udkast til betænkning

9

Meddelelse om udsættelse af betænkningsafgivelse til den 15. november 2000

10

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse fra Forsikring & Pension

11

Svar på spm. 1 om reglerne om værdiansættelse i forbindelse med selskabers tilflytning her til landet, fra skatteministeren

12

4. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2000 29 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. november 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og lov om gevinstgivende spilleautomater

(Fastsættelse af indgangsværdier m.v.)

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 og 5. Frihed 2000 s medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 3.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 10. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Forsikring & Pension. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet et spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD, KRF og FRI) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Frihed 2000 stillede ændringsforslag.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (FRI), tiltrådt af et mindretal (V, KF, DF, CD og KRF)

1) Det under nr. 5 foreslåede § 5 D, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, foretages afskrivning på bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendommens handelsværdi omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt.«

[Ændret indgangsværdi for afskrivning på bygninger og installationer]

2) Det under nr. 5 foreslåede § 5 D, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, foretages afskrivning på installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendommens handelsværdi omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt.«

[Ændret indgangsværdi for afskrivning på installationer]

3) Det under nr. 5 foreslåede § 5 D, stk. 9, 1. pkt., affattes således

»Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder handelsværdien omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen.«

[Ændret indgangsværdi for avanceopgørelse ved afhændelse af fast ejendom]

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

4) I nr. 6 ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«

[Teknisk rettelse]

Til § 4

5) I Stk. 2 ændres »og 6« til: », 5 og 7«.

[Teknisk rettelse af ikrafttrædelsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Den i lovforslaget foreslåede nye bestemmelse i § 5 D i selskabsskatteloven fastsætter regler om skattepligtens indtræden og om principperne for fastsættelsen af indgangsværdier for selskabers og foreningers m.v. overgang fra skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, til almindelig skattepligt efter reglerne i selskabsskattelovens § 1. Indgangsværdierne anvendes til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for de aktiver og passiver, der er afskrivningsberettigede, og ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter de forskellige avancebeskatningslove ved senere salg af de pågældende aktiver.

I de i lovforslaget foreslåede § 5 D, stk. 3 og 4, er, for så vidt angår afskrivningsberettigede bygninger og installationer, foreslået, at indgangsværdien til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for disse aktivgrupper fastsættes med udgangspunkt i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Tilsvarende er i den foreslåede § 5 D, stk. 9, vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom fastsat, at ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, træder i stedet for anskaffelsessummen. Dog kan selskabet m.v. vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Forsikring & Pension i sit høringssvar har peget på, at der såvel i relation til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer og ved avanceopgørelsen for fast ejendom bør anvendes handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt som indgangsværdi i stedet for den seneste ejendomsvurdering forud for det første indkomstår. Dette har skatteministeren afvist med henvisning til, at administrative hensyn taler for, at der som indgangsværdi skal tages udgangspunkt i ejendomsvurderingen ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår. Der henvises endvidere til henvendelsen af 20. oktober 2000 fra Forsikring & Pension til Skatteudvalget (L 29 bilag 3), hvor der nærmere er redegjort for baggrunden for den ønskede ændring. Skatteministeren har i sin kommentar hertil (L 29 bilag 10) fastholdt sin afvisning af som indgangsværdi at anvende handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Det er Frihed 2000 s opfattelse, at det er af væsentlig betydning, at det i forbindelse med fastsættelse af indgangsværdier ved selskabers m.v. overgang fra skattefrihed til skattepligt sikres, at gevinster og tab vedrørende tiden før skattepligtens indtræden holdes ude fra beskatningsgrundlaget. Frihed 2000 har noteret sig, at der for de fleste andre aktivgruppers vedkommende, herunder bl.a. maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe, i lovforslaget foreslås anvendt handelsværdien på overgangstidspunktet til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget. Tilsvarende er i lovforslaget vedrørende avanceopgørelse efter aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven foreslået anvendt den aktuelle værdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt. Navnlig under hensyntagen til, at der er tale om enkeltstående værdiansættelser i forbindelse med et selskabs m.v. overgang til skattepligt finder Frihed 2000, at eventuelle administrative hensyn må vige for bestræbelserne på at fastsætte det mest korrekte beskatningsgrundlag.

På denne baggrund stilles der ændringsforslag, der sikrer, at der såvel i relation til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer som i forbindelse med avanceopgørelsen ved afhændelse af fast ejendom som indgangsværdi anvendes handelsværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt omregnet til kontantværdi. Ændringsforslagene ændrer ikke på - som foreslået i lovforslaget - at selskaber m.v. i forbindelse med avanceopgørelsen ved afhændelse af fast ejendom alternativt kan vælge at lægge anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund.

Til nr. 4

Der er tale om en teknisk rettelse af lovforslagets § 1, nr. 6, idet ændringen i selskabsskattelovens § 30, stk. 4, skal foretages i 4. pkt.

Til nr. 5

Der er tale om en teknisk rettelse af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, idet § 4, stk. 2, ved en fejl henviser til lovforslagets § 1, nr. 6, i stedet for lovforslagets § 1, nr. 5 og 7.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Jørgensen (DF) Kim Behnke (FRI)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64**

Enhedslisten (EL)

5

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Det Konservative Folkeparti (KF)

16*

Frihed 2000 (FRI)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Uden for Partierne (UP)

4

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Det Radikale Venstre (RV)

7

*) Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

**) Heraf 1 medlem valgt i Grønland

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →