Legislator Case Law & Legislation
200014L00085 DK

Betænkning over Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 2000 24 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 1. november 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Singapore

[af skatteministeren (Ole Stavad)]

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 10. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i tre møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, DF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, KF og CD) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

V, KF og CD bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dets gennemførelse vil indebære en øget beskatning af i hvert fald visse dele af dansk erhvervsliv. På den anden side vil lovforslagets vedtagelse kunne indebære, at f.eks. dansk erhvervsliv på længere sigt opnår bedre skattemæssige betingelser for investering og etablering i Singapore. På den baggrund agter V, KF og CD at undlade at stemme ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (FRI) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

FRI kan tilslutte sig de politiske bemærkninger fra V, KF og CD, men vil stemme imod lovforslaget.

LH var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Jørgensen (DF) Kim Behnke (FRI)

Det Liberale Højre havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64**

Enhedslisten (EL)

5

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Det Konservative Folkeparti (KF)

16*

Frihed 2000 (FRI)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Det Liberale Højre (LH)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

3

Det Radikale Venstre (RV)

7

*) Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

**) Heraf 1 medlem valgt i Grønland

Oversigt over bilag omdelt på L 24

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om ophævelse af lov nr. 457 af 31. maj 2000 om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore, til skatteministeren

2

Spm. 2 om konsekvenserne for dansk erhvervsliv af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 3 om, hvor mange virksomheder der berøres af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 4 om Skatteministeriet har fået henvendelser eller reaktioner fra erhvervslivet i forbindelse med forhandlingerne, til skatteministeren

3

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

4

Udkast til betænkning

5

Svar på spm. 1 om ophævelse af lov nr. 457 af 31. maj 2000 om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Singapore, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om konsekvenserne for dansk erhvervsliv af lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvor mange virksomheder der berøres af lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om Skatteministeriet har fået henvendelser eller reaktioner fra erhvervslivet i forbindelse med forhandlingerne, fra skatteministeren

6

2. udkast til betænkning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →