Betænkning over Forslag til lov om ændring af en række skatte- og afgiftslove
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Oversigt over bilag omdelt på L 27
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om betaling af ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende i udlandet, til skatteministeren
Spm. 2 om anvendelsesområdet for foreslåede regler om selvangivelsespligt m.v. i relation til ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende i Danmark, til skatteministeren
2
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.
3
Udkast til betænkning
4
Svar på spm. 1 om betaling af ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende i udlandet, fra skatteministeren
Svar på spm. 2 om anvendelsesområdet for foreslåede regler om selvangivelsespligt m.v. i relation til ejendomsværdiskat af ejendomme beliggende i Danmark, fra skatteministeren
5
Spm. 3 om regler og praksis for strafansvar ved undladelse af at reagere over for en for lav ansættelse af indkomsten, til skatteministeren
Spm. 4 om anvendelsesområdet for det foreslåede strafansvar ved undladelse af at reagere over for en for lav ansættelse af ejendomsværdiskatten, til skatteministeren
6
Udsættelse af betænkningsafgivelse til mødet den 1. november 2000
7
Svar på spm. 3 om regler og praksis for strafansvar ved undladelse af at reagere over for en for lav ansættelse af indkomsten, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om anvendelsesområdet for det foreslåede strafansvar ved undladelse af at reagere over for en for lav ansættelse af ejendomsværdiskatten, fra skatteministeren
8
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 1. november 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af en række skatte- og afgiftslove
(Afskaffelse af hæftestraf samt indførelse af strafansvar og adgang til skønsmæssig ansættelse i forbindelse med selvangivelse af ejendomsværdiskat)
[af skatteministeren (Ole Stavad)]
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til 1. behandling den 10. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i tre møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Emner, udvalget særligt har behandlet
Anvendelsesområdet for det foreslåede strafansvar vedrørende ansættelse af ejendomsværdiskat.
Skatteministeren har i sit svar på spørgsmål 4 (L 27 bilag 7) over for udvalget bekræftet, at det foreslåede strafansvar vedrørende ansættelse af ejendomsværdiskat vil blive administreret i overensstemmelse med gældende regler og praksis for strafansvar efter skattekontrollovens § 16 vedrørende ansættelse af indkomst, hvilket bl.a. vil sige, at strafansvar ikke kan gøres gældende i tilfælde af simpel uagtsomhed. Skatteministeren har ligeledes oplyst, at det er forventningen, at det foreslåede strafansvar kun vil resultere i meget få straffesager. Som eksempel på tilfælde, hvor strafansvaret kan tænkes gjort gældende, har skatteministeren nævnt tilfælde, hvor en skatteyder med en ejerbolig slet ikke får ansat en ejendomsværdiskat, f.eks. fordi den pågældende undlader at selvangive ejerboligen og forsætligt eller groft uagtsomt undlader at gøre skattemyndighederne opmærksom herpå. Derimod forventes der efter det af skatteministeren oplyste normalt ikke at blive gjort strafansvar gældende i de tilfælde, hvor en skatteyder med en ejerbolig får ansat en for lav ejendomsværdiskat, enten på grund af, at ejendomsværdien er ansat for lavt, eller på grund af en forkert opgørelse af den periode i indkomståret, hvor den pågældende skal betale skat af ejerboligen. Skatteministeren har endelig oplyst, at de bagatelgrænser, der anvendes ved administrationen af skattekontrollovens § 16, vil bevirke, at der ikke vil blive rejst krav om bøde i de fleste sager om overtrædelser vedrørende ejendomsværdiskatten.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
En del af udvalget (V, KF, DF, CD, KRF og FRI) bemærker, at det er af afgørende betydning for at kunne stemme for det foreslåede strafansvar vedrørende ansættelse af ejendomsværdiskat, at strafansvaret får et meget begrænset anvendelsesområde, og har på denne baggrund noteret sig skatteministerens svar på spørgsmål 4 (L 27 bilag 7). Svaret indeholder uddybende oplysninger om det foreslåede strafansvars anvendelsesområde, herunder har skatteministeren bekræftet, at det er forventningen, at det foreslåede strafansvar kun vil resultere i meget få straffesager og normalt ikke vil blive gjort gældende i de tilfælde, hvor en skatteyder med en ejerbolig får ansat en for lav ejendomsværdiskat, men derimod kun i de tilfælde, hvor en skatteyder slet ikke får ansat en ejendomsværdiskat og den pågældende i relation hertil har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
LH var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Jørgensen (DF) Kim Behnke (FRI)
Det Liberale Højre havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64**
Enhedslisten (EL)
5
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Det Konservative Folkeparti (KF)
16*
Frihed 2000 (FRI)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Det Liberale Højre (LH)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
3
Det Radikale Venstre (RV)
7
*) Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
**) Heraf 1 medlem valgt i Grønland