Legislator Case Law & Legislation
200013L00215 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2000 215 Valid

§ 1

I lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 27. september 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 indsættes

»§ 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

Stk. 2. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.«

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »lønvilkår«: »eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn.«

3. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1.«

4. Efter § 5 indsættes

»§ 5 a. Hvis der rejses krav herom, skal en arbejdsgiver med 10 ansatte eller mere udarbejde en lønstatistik for hele virksomheden opdelt på køn samt på andre kriterier, der er relevante for aflønning af medarbejdere. I lønstatistikken må der ikke vises lønoplysninger for grupper på mindre end 5 personer.

Stk. 2. Krav om udarbejdelse af lønstatistik efter stk. 1 kan rejses af en medarbejder på virksomheden, en lønmodtagerrepræsentant, et fagforbund med et eller flere medlemmer på den pågældende virksomhed eller af Ligestillingsnævnet.

Stk. 3. For en arbejdsgiver, der er tilmeldt LetLøn, jf. lov om et indberetningssystem for oplysning om løn m.v. (LetLøn), udarbejdes lønstatistikken af LetLøn på grundlag af de dertil indberettede oplysninger.

Stk. 4. En lønstatistik efter stk. 1 må alene benyttes til belysning af, om der eventuelt finder lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Statistikken skal behandles fortroligt.

Stk. 5. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver rettigheder, der svarer til rettighederne i stk. 1.«

5. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Arbejdsministeren og ligestillingsministeren udarbejder hvert tredje år en redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd og kvinder.

Lovforslag som vedtaget 2000 215 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001. Dog træder § 1, nr. 3-5, først i kraft den 1. juni 2002.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for ansættelsesforhold, der er påbegyndt før den 1. juli 2001.

Stk. 3. Redegørelsen i § 6 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, udarbejdes første gang i 2003.

Lovforslag som vedtaget 2000 215 Valid

§ 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, tages op til revision senest den 1. juni 2005.

Lovforslag som vedtaget 2000 215 Valid

§ 6 b. Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 5 a, stk. 4, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf følger af anden lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lovforslag som vedtaget 2000 215 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2001

Forslag

til

Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder

(Lønoplysninger)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →