Legislator Case Law & Legislation
200013L00193 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om Forskningscentret ved Hørsholm

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2000 193 Valid

§ 1

I lov nr. 84 af 8. marts 1978 om Forskningscentret ved Hørsholm foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Forskningscentret kan endvidere alene eller i samarbejde med andre institutioner eller virksomheder udføre eller deltage i udførelse af andre aktiviteter, som af bestyrelsen skønnes hensigtsmæssige og egnede med henblik på opnåelse af Forskningscentrets målsætninger, jf. stk. 1 og vedtægterne for Forskningscentret.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

2. § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. IT- og forskningsministeren godkender Forskningscentrets vedtægter efter indstilling fra bestyrelsen.«

3. § 2, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 3. Forskningscentrets årsregnskab udarbejdes af bestyrelsen og forelægges med revisionens bemærkninger IT- og forskningsministeren til godkendelse.

Stk. 4. Forskningscentrets regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabslovens principper.

Stk. 5. Forskningscentrets regnskaber revideres i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.«

4. § 4, stk. 1, affattes således

»Midler til Forskningscentrets drift tilvejebringes gennem betaling for udlejning af centrets grundarealer, egne bygninger og anlæg, for særlige tjenesteydelser fra centret til institutter og virksomheder på centrets arealer samt for indtægter fra driften af aktiviteter efter § 1, stk. 2. Til dækning af driftsudgifterne kan endvidere anvendes private tilskud m.v.«

5. § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

6. Efter § 5 indsættes

»§ 5 a. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2008-09.«

Lovforslag som vedtaget 2000 193 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Lovforslag som vedtaget 2000 193 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. maj 2001

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Forskningscentret ved Hørsholm

(Revision af formålsbestemmelse m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →