Legislator Case Law & Legislation
200013L00135 DK

Forslag til Lov om fleksydelse

55 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (55)

Kapitel 1 § 1. Formålet med loven er at give personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for fra det 60. år at modtage fleksydelse med henblik på at tr Kapitel 2 § 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren Kapitel 3 § 3. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bopæl eller ophold i lande, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, Kapitel 4 § 4. Kommunen har pligt til at meddele Socialministeriet, at den har visiteret en borger til fleksjob. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitat Kapitel 5 § 5. Borgeren skal skriftligt meddele Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke ønsker tilmelding. Udmeldelsen har virkni Kapitel 6 § 6. Socialministeren fastsætter regler om tilmelding og udmeldelse Kapitel 7 § 7. Socialministeriet opkræver fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldt ordningen og er fyldt 30 år. Kapitel 8 § 8. Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højst kan yd Kapitel 9 § 9. Undlader en tilmeldt at indbetale fleksydelsesbidrag til det tidspunkt, socialministeren har fastsat, skal Socialministeriet skriftligt erindre d Kapitel 10 § 10. Socialministeren fastsætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr. § 11. Personer, der modtager fleksydelse, kan frivilligt indbetale ATP-bidrag, jf. § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. § 12. ATP-bidraget udgør det bidrag, som er fastsat efter § 15, stk. 1, og § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 13, stk. 1, 2. pk § 13. Modtageren af fleksydelse betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af Socialministeriet. Hver bidragsandel for en måned ned § 14. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter socialministeren regler om betaling og indberetning af ATP-bidr § 15. Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et fleksjob. § 16. Socialministeriet skal som hovedregel træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse senest 5 uger efter tidspunktet for modtagelsen af ansøgnin § 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom ell § 18. For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages der nedsættelse af fleksydelsen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pen § 19. Socialministeren fastsætter regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing. § 20. En fleksydelsesmodtager kan mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i § 21. Socialministeren fastsætter regler om fradrag i fleksydelse på grund af ustøttet arbejde, selvstændig virksomhed m.v. § 22. Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud fra den 1 § 23. Krav på fleksydelse kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den § 24. Fleksydelse fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår. § 25. Fleksydelsen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. § 26. Socialministeren fastsætter regler om udbetaling. § 27. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 34, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, sk § 28. Socialministeren fastsætter en frist for tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan Socialministeriet træff § 29. Socialministeren kan bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb tilbage til Socialministeriet, som Socialministeriet har udbetalt § 30. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelse. § 31. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 66. år anmoder herom, eller hvis § 32. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som fleksydelsesmodtageren har § 33. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, herunder regler om, at der i særlige tilfælde kan ses bort fra krav § 34. Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, har pligt til at oplyse Socialministeriet om alle forhold, der har betydning for retten til fle § 35. Socialministeriet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger til g § 36. Socialministeriet varetager administrationen af denne lov. § 37. Socialministeriets afgørelser om fleksydelse efter denne lov kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse af den person, afgørelsen vedrører. § 38. Socialministeriet afholder udgifter til fleksydelse og ATP-bidrag efter denne lov. § 39. Loven træder i kraft den 1. juli 2001. § 40. Personer født før 1. marts 1952 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsl § 41. Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordnin § 42. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse, overgår til at modtage fleksydelse. Socialministeren fast § 43. Personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, kan uanset § 22 få udbetalt fleksydelse sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 6 § 44. Personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, og som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har uanset § 31 ret til at få bidraget tilbagebetal Den fulde tekst

Statutory Text (55 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 1

Formål

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 1. Formålet med loven er at give personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for fra det 60. år at modtage fleksydelse med henblik på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 2

Betingelser for ret til fleksydelse

Almindelige betingelser

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren

1) er fyldt 60 år,

2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik,

3) betaler fleksydelsesbidrag,

4) har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. § 40,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.

Stk. 2. Perioder med medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 medregnes ved opgørelsen af optjeningstiden efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, og som i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for den første tilmelding til fleksydelsesordningen, ikke har optjent anciennitet i efterlønsordningen, får medregnet den manglende optjeningstid ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 3

Overgang

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 3. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bopæl eller ophold i lande, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6.

Tilmelding og udmeldelse

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 4

Beregning

Fleksydelsens størrelse

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 4. Kommunen har pligt til at meddele Socialministeriet, at den har visiteret en borger til fleksjob. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.

Stk. 2. Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Socialministeriet. Socialministeriet orienterer borgeren om tilmelding og om muligheden for udmeldelse.

Stk. 3. Tilmeldingen har virkning fra den første i måneden, efter at visitation til fleksjob er sket.

Stk. 4. En person, der er visiteret til fleksjob, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Socialministeriet. Tilmeldingen har virkning fra den første i måneden, efter at Socialministeriet har modtaget henvendelsen.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 5

Udbetaling

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 5. Borgeren skal skriftligt meddele Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke ønsker tilmelding. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden efter, at Socialministeriet har modtaget den skriftlige meddelelse.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 6

Oplysningspligt

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 6. Socialministeren fastsætter regler om tilmelding og udmeldelse

Fleksydelsesbidrag

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 7

Administration

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 7. Socialministeriet opkræver fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldt ordningen og er fyldt 30 år.

Stk. 2. Det er en betingelse, at personen er visiteret til fleksjob.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 8

Klageadgang

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 8. Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højst kan ydes pr. dag.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 9

Finansiering

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 9. Undlader en tilmeldt at indbetale fleksydelsesbidrag til det tidspunkt, socialministeren har fastsat, skal Socialministeriet skriftligt erindre den pågældende om restancen og samtidig oplyse, at undladelse af at betale det skyldige bidrag vil medføre, at den tilmeldte vil blive anset for udmeldt af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke er betalt inden 3 uger. Socialministeriet skal skriftligt underrette den tilmeldte, når den pågældende udmeldes.

Stk. 2. Hvis det skyldige fleksydelsesbidrag samt senere forfaldent bidrag betales senest 4 uger efter, at den tilmeldte er blevet skriftligt underrettet om, at denne er udmeldt, ophæves udmeldelsen.

Stk. 3. Forfaldent fleksydelsesbidrag kan tilbageholdes i Socialministeriets udbetaling af fleksydelse.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 10. Socialministeren fastsætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr.

ATP-bidrag

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 11. Personer, der modtager fleksydelse, kan frivilligt indbetale ATP-bidrag, jf. § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 12. ATP-bidraget udgør det bidrag, som er fastsat efter § 15, stk. 1, og § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 13, stk. 1, 2. pkt. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales fleksydelse for.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 13. Modtageren af fleksydelse betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af Socialministeriet. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Socialministeriet fratrækker månedligt modtagerens bidrag i fleksydelsen med henblik på indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 14. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter socialministeren regler om betaling og indberetning af ATP-bidrag, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling.

Stk. 2. Indbetales bidraget ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-4 og 7, fastsatte regler.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 15. Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et fleksjob.

Stk. 2. Fleksydelse ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til Socialministeriet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om overgang til fleksydelse, herunder om, at en person kan overgå til fleksydelse, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 18.

Stk. 4. En person, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage fleksydelse. Personen kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelse.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 16. Socialministeriet skal som hovedregel træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse senest 5 uger efter tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 5 uger, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik i de forudgående 12 måneder.

Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 4. Der foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger, Socialministeriet modtager efter § 34.

Fradrag for pension

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 18. For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages der nedsættelse af fleksydelsen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder ved personens fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med socialministeren. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Socialministeriet.

Stk. 3. Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse opgør Socialministeriet den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet ved det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til over for Socialministeriet at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.

Stk. 4. For personer, der overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Socialministeriet en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For alle, der overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Stk. 6. Det fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2002, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 19. Socialministeren fastsætter regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

Arbejde

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 20. En fleksydelsesmodtager kan mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af modtagerens ægtefælle.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 foretages forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 18.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 21. Socialministeren fastsætter regler om fradrag i fleksydelse på grund af ustøttet arbejde, selvstændig virksomhed m.v.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om selvstændig virksomhed i fleksydelsesperioden.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 22. Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Fleksydelse udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65 år.

Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 23. Krav på fleksydelse kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 24. Fleksydelse fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår.

Stk. 2. Fleksydelsen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det løbende aktuelle kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 25. Fleksydelsen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Stk. 2. Fleksydelsen udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse udgør mindre end 100 kr. pr. måned.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 26. Socialministeren fastsætter regler om udbetaling.

Tilbagebetaling af fleksydelse

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 27. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 34, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 28. Socialministeren fastsætter en frist for tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan Socialministeriet træffe afgørelse om, at den pågældende mister sin fremtidige ret til fleksydelse.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af fleksydelse kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i delpension, sygedagpenge, pension efter lov om social pension og i fleksydelsen.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 29. Socialministeren kan bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb tilbage til Socialministeriet, som Socialministeriet har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag. Det forudsættes, at arbejdsløshedskassens oplysninger ikke er åbenbart urigtige, og at hverken Socialministeriet eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 30. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelse.

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 31. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 66. år anmoder herom, eller hvis denne inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 65. år.

Stk. 2. Ret til tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Stk. 3. En person, der anmoder om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt, jf. stk. 1, skal skriftligt fravælge muligheden for at modtage fleksydelse. Hvis personen ikke er fyldt 60 år, er det yderligere en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis den pågældende ikke er omfattet af en sådan ordning eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis personen er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant til personen.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 32. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 3. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 33. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, herunder regler om, at der i særlige tilfælde kan ses bort fra kravet i § 31, stk. 3, om, at tilbagebetalte bidrag overføres til en pensionsordning.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 34. Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, har pligt til at oplyse Socialministeriet om alle forhold, der har betydning for retten til fleksydelse eller kan medføre nedsættelse eller bortfald af fleksydelsen.

Stk. 2. Socialministeriet kan forlange, at myndigheder, arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og Arbejdsmarkedets Tillægspension giver oplysninger, der er eller må anses for at være nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse.

Stk. 3. Socialministeriet skal oplyse ansøgeren eller modtageren af fleksydelse om pligten til at medvirke og om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2 og samtidig orientere om konsekvenserne, hvis den pågældende ikke opfylder sin oplysningspligt.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 35. Socialministeriet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger til grund for beregningen af fleksydelsen. Socialministeriet skal indhente oplysninger herom mindst én gang om året.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om denne kontrol.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 36. Socialministeriet varetager administrationen af denne lov.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 37. Socialministeriets afgørelser om fleksydelse efter denne lov kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse af den person, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Afgørelser efter § 29 kan påklages til Ankestyrelsen af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen vedrører.

Stk. 3. I øvrigt finder kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 38. Socialministeriet afholder udgifter til fleksydelse og ATP-bidrag efter denne lov.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 39. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, ophæves med virkning fra den i stk. 1 nævnte dato.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 40. Personer født før 1. marts 1952 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 2. Personer født i perioden 1. marts 1952-31. marts 1959 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob

Stk. 3. Personer født i perioden 1. april 1959-30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller indbetaling af fleksydelsesbidrag fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 5, nr. 4, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 til denne lovs ikrafttræden med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.

Stk. 5. Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 41. Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, medregnet de perioder, som den pågældende har været visiteret til fleksjob i, herunder perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger. Medregningen er betinget af, at den pågældende betaler et beløb til fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene til efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen i perioden.

Stk. 2. Personer, som er overgået til fleksjob før det fyldte 50. år, og som har fået tilbagebetalt bidrag til efterlønsordningen for en periode forud for overgang til fleksjob, kan mod efterbetaling af disse bidrag til fleksydelsesordningen få medregnet denne periode ved opgørelse af aciennitet i fleksydelsesordningen.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 42. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse, overgår til at modtage fleksydelse. Socialministeren fastsætter regler om overgang fra seniorydelse til fleksydelse.

Stk. 2. Ved overgangen fra seniorydelsesordningen til fleksydelsesordningen kan fleksydelsen på overgangstidspunktet ikke udgøre et mindre beløb, end hvad den pågældende umiddelbart før overgangstidspunktet var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 43. Personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, kan uanset § 22 få udbetalt fleksydelse sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

§ 44. Personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, og som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har uanset § 31 ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis den pågældende inden det fyldte 67. år får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 67. år. Den pågældende har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 68. år anmoder herom. Hvis personen ikke er fyldt 67 år, er det en betingelse, at denne skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse.

Stk. 2. Ret til tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Lovforslag som vedtaget 2000 135 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. april 2001

Forslag

til

Lov om fleksydelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →