Legislator Case Law & Legislation
200012L00238 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 1

I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2000, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 1, affattes således

»En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 48 uger. Fraværsretten kan efter den 14. uge efter fødslen udnyttes af moderen eller faderen. Fraværsretten efter den 26. uge kan konverteres til deltidsfravær med en tilsvarende forlængelse af perioden. Fraværsretten kan kun udnyttes af en af forældrene ad gangen.«

2. I § 10, stk. 3, 1. pkt., udgår »3. pkt.«.

3. I § 10, stk. 3, ophæves 2. pkt.

4. I § 10, stk. 4, ændres »den kvindelige lønmodtager« til: »forældrenes«, » hun« ændres til: »lønmodtageren«, og »stk. 1« ændres til: »stk. 1 og 3«.

5. I § 10, stk. 6, ændres »26 uger« til: »48 uger«.

6. I § 10 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om deltidsfravær i henhold til § 7, stk. 1, 4. pkt.«

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 2

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 1, ændres »26 uger« til: »48 uger«.

2. I § 13, stk. 3, ændres »10 uger« til: »34 uger«.

3. I § 13, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Retten til dagpenge i henhold til § 7, stk. 1, 4. pkt., i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov kan konverteres til nedsatte dagpenge ved deltidsfravær fra arbejde. Socialministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.«

4. § 13, stk. 4, ophæves.

5. I § 14, stk. 1, ændres »26 uger« til : »48 uger«.

6. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »24 uger« til: »14 uger«, og 2. pkt. ophæves.

7. I § 15, stk. 2, ændres »26 uger« til: »48 uger«.

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 2

1. I § 13, stk. 1, ændres »26 uger« til: »48 uger«.

2. I § 13, stk. 3, ændres »10 uger« til: »34 uger«.

3. I § 13, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Retten til dagpenge i henhold til § 7, stk. 1, 4. pkt., i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov kan konverteres til nedsatte dagpenge ved deltidsfravær fra arbejde. Socialministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.«

4. § 13, stk. 4, ophæves.

5. I § 14, stk. 1, ændres »26 uger« til: »48 uger«.

6. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »24 uger« til: »14 uger«, og 2. pkt. ophæves.

7. I § 15, stk. 2, ændres »26 uger« til: »48 uger«.

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2002 og har virkning for tilfælde, hvor fødslen finder sted eller adoptivbarnet modtages den 1. januar 2002 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag er baseret på Venstres og De Konservatives forslag om længere barselorlov, sådan som det er beskrevet i de to partiers pressemeddelelse fra den 10. maj 2001. Forslaget er markedsført som et års barselorlov, men sådan som pressemeddelelsen er formuleret, må det antages, at dette år omfatter fire uger af graviditetsorloven, således at der reelt er tale om 48 ugers barselorlov.

Lovforslaget indebærer en forlængelse af barselorloven fra 26 uger til 48 uger. Lovforslaget opretholder de eksisterende regler for fravær i de første 14 uger efter fødslen. Fraværsretten i de resterende 34 uger kan udnyttes af en af forældrene ad gangen. Der åbnes endvidere mulighed for at konvertere de foreslåede 22 ugers ekstra barselorlov helt eller delvis til orlov på halv tid, hvilket indebærer, at fraværsperioden forlænges tilsvarende.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at barselorloven forlænges til 48 uger. Forældrene kan selv bestemme hvem af dem der skal have orlov efter den 14. uge. Det foreslås, at den forlængede orlov på 22 uger helt eller delvis kan konverteres til orlov på nedsat tid, hvis lønmodtageren genoptager arbejdet på nedsat tid. Dette medfører, at orlovsperioden forlænges tilsvarende.

Til nr. 2-5

Konsekvensændringer som følge af den under nr. 1 foreslåede forlængede barselorlov.

Til § 2

Til nr. 1

Dagpengeperioden foreslås forlænget til 48 uger efter barnets fødsel.

Til nr. 2

Efter den 14. uge vil forældrene få ret til dagpenge i op til 34 uger.

Til nr. 3

Det foreslås, at forældre, der gør brug af muligheden for deltidsorlov, får forlænget dagpengeperioden tilsvarende.

Til nr. 5

Dagpengeperioden foreslås forlænget til 48 uger ved adoption.

Til § 3

Det foreslås, at loven om den forlængede orlov træder i kraft den 1. januar 2002, således at den omfatter tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet finder sted den 1. januar 2002 eller senere.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Forlængelse af barselorloven og af dagpengeperioden ved barsel og adoption).

(Lovforslag nr. L 238).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 26 uger. Heraf kan indtil 10 uger udnyttes af faderen efter den 14. uge efter fødslen. Fraværsretten kan kun udnyttes af en af forældrene ad gangen. I yderligere indtil 2 uger efter den 24. uge efter fødslen kan fraværsretten alene udnyttes af faderen.

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 7, stk. 1, affattes således

»En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 48 uger. Fraværsretten kan efter den 14. uge efter fødslen udnyttes af moderen eller faderen. Fraværsretten efter den 26. uge kan konverteres til deltidsfravær med en tilsvarende forlængelse af perioden. Fraværsretten kan kun udnyttes af en af forældrene ad gangen.«

2. I § 10, stk. 3, 1. pkt., udgår »3. pkt.«.

3. I § 10, stk. 3, ophæves 2. pkt.

4. I § 10, stk. 4, ændres »den kvindelige lønmodtager« til: »forældrenes«, » hun« ændres til: »lønmodtageren«, og »stk. 1« ændres til: »stk. 1 og 3«.

5. I § 10, stk. 6, ændres »26 uger« til: »48 uger«.

6. I § 10 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om deltidsfravær i henhold til § 7, stk. 1, 4. pkt.«

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 10.

Stk. 3. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 3. pkt., skal senest 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 5. pkt., skal senest 14 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf.

Stk. 4. Såfremt fraværsretten efter den 14. uge efter fødslen deles mellem forældrene, således at den kvindelige lønmodtagers fravær falder i flere perioder, skal hun i forbindelse med varsel til arbejdsgiveren efter stk. 1 give underretning om påbegyndelsen og længden af senere fravær.

Stk. 6. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 5, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 26 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Samtidig skal en mandlig lønmodtager underrette sin arbejdsgiver herom. Forældrene skal uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen.

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 13. Der kan ydes dagpenge i indtil 26 uger efter fødslen.

Stk. 2. Moderen har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger.

Stk. 3. Herudover har forældrene tilsammen ret til dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen. Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen.

Stk. 4. Efter udløbet af den 24. uge efter fødslen har faderen yderligere ret til dagpenge i 2 uger.

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 14. Der kan ydes dagpenge ved adoption i indtil 26 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller kan kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen, bortset fra i 2 uger inden for de første 24 uger. Efter udløbet af den 24. uge efter modtagelsen af barnet kan kun den mandlige adoptionssøgende modtage dagpenge i 2 uger.

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

§ 15.

Stk. 2. Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 26 uger efter fødslen eller modtagelsen. Dagpengeperioden kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke faderens ret til dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 2, eller de adoptionssøgendes ret til samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 2000 238 Valid

Fremsat den 16. maj 2001 af Villy Søvndal (SF), Jes Lunde (SF) og Thorstein Theilgaard (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Forlængelse af barselorloven og af dagpengeperioden ved barsel og adoption)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →