Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Programfordeling i fællesantenneanlæg)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
1. § 3, stk. 3, affattes således
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 22. marts 2001, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner.«
2. § 4, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal
1) samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3 samt stk. 6, og
2) der være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1 og 3 samt stk. 6 nævnte programmer eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken.«
3. § 5 ophæves.
4. § 5 b, stk. 1, affattes således
»Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
5. § 5 c, ophæves.
6 § 5 d, affattes således
»§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 5 a.«
7. § 76, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2001.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 22. marts 2001, er senest ændret ved lov nr. 1272 af 20. december 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Gennemførelse af Medieaftale 2001-2004 m.v.) (Folketingstidende 2000-2001, Forhandlingerne sp. 1526, 2515, 2821; Tillæg A sp. 2089, 2170; Tillæg B sp. 280, 567; Tillæg C sp. 337).
Baggrunden for lovforslaget
IT- og Forskningsministeriet har til hensigt at ophæve bekendtgørelse nr. 605 af 19. juli 1999 om programudbud i fællesantenneanlæg m.v. Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 5, § 5 a og § 76, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelserne om brugerindflydelse på programsammensætningen i fællesantenneanlæg. Disse bestemmelser ophæves.
Der udstedes en ny bekendtgørelse om programudbud i fællesantenneanlæg m.v. Den nye bekendtgørelse vil herefter hovedsageligt bestå af regler om anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg.
Regeringen finder, at bestemmelsen om adgangen til en »basis-pakke« bør videreføres i radio- og fjernsynsloven med henblik på at sikre, at forbrugerne ikke bliver tvunget til at købe en programpakke, som eksempelvis indeholder dyre betalings-tv-kanaler for at kunne modtage de programmer, som fællesantenneanlæggene er forpligtede til at fordele, herunder programmer fra DR og TV 2.
Lovforslagets hovedformål er således i forlængelse af den planlagte afskaffelse af reglerne om brugerindflydelse på programsammensætningen i fællesantenneanlæg at sikre, at forbrugerne får adgang til at købe en programpakke som enten alene indeholder de såkaldte »must carry«-programmer eller som alene indeholder disse programmer og andre ikke-betalings-tv programmer.
IT- og Forskningsministeriet har i den forbindelse oplyst, at baggrunden for ophævelsen af reglerne om brugerindflydelse er en erkendelse af, at de hidtil afholdte afstemninger ikke har kunnet give den brugerindflydelse, som var tanken med dem. Endvidere har afstemningerne haft den negative sideeffekt, at de har ført til højere priser for forbrugerne.
Denne konklusion er draget efter drøftelser med en lang række aktører på både udbyder- og forbrugerside. Navnlig har der været tætte drøftelser med Forbrugerrådet. Drøftelserne har vist, at heller ikke med ændrede regler for brugerafstemningerne vil det være muligt at skabe en tilfredsstillende ordning.
Nogle væsentlige kriterier i forbindelse med programudbuddet i fællesantenneanlæggene er gennemsigtighed og sikring af et godt og billigt udbud. Derudover er det væsentligt ikke at påføre forbrugere og udbydere unødigt besvær.
Disse kriterier vil bedst kunne nås ved at erstatte særreglerne om brugerafstemninger med de almindelige regler på konkurrence- og forbrugerområdet, så det ad den vej sikres, at der ikke fastsættes urimelige priser eller forretningsbetingelser i øvrigt, og at der gøres en omfattende oplysningsindsats over for forbrugerne. Konkurrencestyrelsen og Forbrugerrådet har tilkendegivet, at man vil indgå i et tæt samarbejde om disse ting.
Ophævelse af reglerne om brugerafstemninger betyder, at det fremover bliver en lokal afgørelse i det enkelte anlæg, hvordan programsammensætningen skal fastlægges. Det kan således godt foregå ved afstemninger som hidtil, men afstemningerne kan tilrettelægges efter forholdene i de enkelte anlæg.
For at sikre alsidigheden i tv-programudbuddet vil det som hidtil være en forpligtelse at fordele DR s og TV 2 s programmer samt for de antenneanlæg, der indeholder mere end 8 kanaler en lokal-tv-kanal. Denne forpligtelse berøres ikke af de foreslåede ændringer.
Det er samtidig forventningen, at brede, folkeoplysende programmer f.eks. DK4 fortsat vil indgå i programudbuddet.
Det har i forbindelse med dereguleringen været overvejet, om der var behov for at opretholde et krav om fordeling af programmer til sproglige mindretal. Efter de gældende regler skal ejere af fællesantenneanlæg i videst muligt omfang bl.a. sikre, at der ved sammensætningen af programudbuddet tages hensyn til herboende sproglige mindretal blandt de brugere, der er tilsluttet anlægget, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i fællesantenneanlægsbekendtgørelsen.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det ved afholdelsen af afstemninger ikke er sikkert, at kanaler, der henvender sig til sproglige mindretal, kan opnå tilstrækkelige stemmetal til, at de stemmes ind. Bestemmelsen er derfor en undtagelse i forhold til de generelle afstemningsregler.
Det er ikke hensigten, at hensynet til sproglige mindretal blandt brugerne skal svækkes som følge af ophævelsen af reglerne om brugerafstemninger vedrørende programsammensætningen i fællesantenneanlæg, herunder ophævelsen af den omhandlede særregel om sproglige mindretal.
For det første vil hensynet til sproglige mindretal ved ophævelsen af de pligtmæssige afstemninger og overgangen til en almindelig markedssituation, hvor efterspørgslen bestemmer udbudet i et vist omfang være »selvopfyldende« i den forstand, at markedet af sig selv vil sikre fordelingen af programmer, der henvender sig til sproglige mindretal i områder, hvor der findes større grupper af sådanne mindretal.
For det andet vil man i stort omfang kunne benytte sig af alternative programforsyningsmuligheder typisk opsætning af parabolantenner. En række nyere afgørelser viser, at der i vidt omfang er adgang til at opsætte paraboler, såfremt der i fællesantenneanlægget ikke sker fordeling af minoritetsprogrammer.
Der er på denne baggrund ikke på nuværende tidspunkt behov for at regulere spørgsmålet i forbindelse med reguleringen af programudbuddet i fællesantenneanlæg.
Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke statsfinansielle konsekvenser.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner. For erhvervslivet betyder lovforslaget, at forpligtelsen til at tilrettelægge og gennemføre brugerafstemninger om tv-udbuddet bortfalder.
Lovforslagets øvrige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser og det indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring over lovforslaget
Udkastet til dette lovforslag har været sendt til høring hos IT- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Telestyrelsen, Forenede Danske Antenneanlæg, Nævnet for etnisk ligestilling, TDC Kabel TV, Radio- og tv-nævnet, DR, TV 2, Samarbejdsforum for Danske Lyttere og Seere, Telia/Stofa, Konkurrencestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Sammenslutningen af Lokale Radio- og Tv-stationer i Danmark, FAEM, KOMM, Den kristne Producentkomité for Lokalradio og TV, IASTAR Danmark, Demokratiske Lokalstationer, Danmarks Lokal-TV Forening, Værkstedssammenslutningen, Foreningen Dansk Lokal-tv, Danske Uddannelsesmedier, BBC, Discovery Channel, TV3, Copy Dan, KODA, advokatfirmaet Lassen og Ricard, Viasat og Canal Digital.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
I det omfang der ikke længere gennemføres afstemninger, vil udgifterne hertil bortfalde.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forpligtelsen til at tilrettelægge og gennemføre brugerafstemninger om tv-udbuddet bortfalder.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Forslaget er i hovedsagen en redaktionel sammenskrivning af dels forpligtelsen i den gældende lovs § 4, stk. 4, dels en videreførelse af forpligtelsen i § 4, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 605 af 19. juli 1999 om programudbud i fællesantenneanlæg m.v.
Efter lovens § 4, stk. 6, fastsætter kulturministeren nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte, næsten landsdækkende radiokanal, jf. lovens § 6 d. Baggrunden for bestemmelsen er, at den femte radiokanal i modsætning til de øvrige »must carry «-programmer ikke kan modtages overalt i landet. Det vil derfor når frekvensplanen for den femte radiokanal er færdigforhandlet med nabolandene og dækningsområdet er beregnet blive fastsat, at fællesantenneanlæg, der er beliggende i kommuner, som fuldt ud ligger inden for radiokanalens beregnede dækningsområde, vil være forpligtede til at fordele kanalen.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 4, at såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i pakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af lovens § 4, stk. 1 og 3, dvs. »must carry«-programmerne. Bestemmelsen blev indsat i loven i 1996 med henblik på at sikre, at disse programmer umiddelbart er til rådighed for alle, som er tilsluttet et fællesantenneanlæg.
Med henblik på at tydeliggøre, at forpligtelsen efter lovens § 4, stk. 4, også omfatter den femte radiokanal i de dele af landet, hvor denne kanal skal fordeles som følge af de regler, der fastsættes i medfør af lovens § 4, stk. 6, foreslås det, at der i bestemmelsens 1. pkt. også indsættes en henvisning til stk. 6.
Efter de gældende regler i § 4, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 605 af 19. juli 1999 om programudbud i fællesantenneanlæg m.v. som nu foreslås ophævet skal ejere, hvor programmerne fordeles i mere end 1 pakke, af programfordelingsanlæg give brugerne mulighed for at alene at købe en programpakke, der indeholder de i § 4 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nævnte programmer og eventuelle andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for minimums-pakken.
Det foreslås som der nærmere er redegjort for i de almindelige bemærkninger at denne forpligtelse videreføres i radio- og fjernsynsloven. Bestemmelsen skal sikre, at forbrugerne ikke er tvunget til at købe en programpakke, som indeholder en række relativt dyre betalings-tv-kanaler eksempelvis filmkanaler - for at kunne modtage de programmer, som fællesantenneanlæggene er forpligtede til at fordele, herunder programmer fra DR og TV 2.
»Basis-pakken« kan enten alene indeholde »must carry «-programmerne eller alene indeholde disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken. Som eksempel på sådanne supplerende programmer kan nævnes nabolands-tv-programmer. Prisen for »basis-pakken « vil derfor i praksis alene bestå af betaling til fællesantenneanlægget for signalforsyningen samt vederlag til rettighedshaverne i medfør af ophavsretslovgivningen.
Til nr. 3
Det foreslås, at lovens § 5, hvorefter forskningsministeren fastsætter forskrifter om fællesantenneanlæg og om anvendelse af de offentlige telenet til programforsyning, ophæves. Som anført i de almindelige bemærkninger er det tanken at ophæve de gældende forskrifter om brugerindflydelse på programsammensætningen i fællesantenneanlæg i bekendtgørelse nr. 605 af 19. juli 1999 om programudbud i fællesantenneanlæg mv. Der er herefter ikke længere behov for den pågældende bemyndigelsesbestemmelse.
Til nr. 4-7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2001. Bekendtgørelse nr. 605 af 19. juli 1999 om programudbud i fællesantenneanlæg m.v. vil blive ophævet med virkning fra samme dato.
§ 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2. Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke.
Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner, jf. § 5, nr. 2.
»Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner.«
§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.
Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 3. pkt. nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.
2. § 4, stk. 4, affattes således
Stk. 3. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henholdt til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3.
»Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal
1) samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3 samt stk. 6, og
2) der være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1 og 3 samt stk. 6 nævnte programmer eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken.«
Stk. 5. Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.
§ 5. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om fællesantenneanlæg og om anvendelse af de offentlige telenet til programforsyning. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om følgende forhold
3. § 5 ophæves.
1) Brugerindflydelse på programsammensætningen i fællesantenneanlæg.
2) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 3. I tilfælde, hvor lokale geografiske forhold tilsiger dette, kan kravet om kommunernes beliggenhed i forhold til tilladelsens område fraviges.
4. § 5 b, stk. 1, affattes således
»§ 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af §§ 4, 5 og 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
»Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 5 c. For Telebrugernævnet, der er oprettet i medfør af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 5, nr. 1.
5. § 5 c, ophæves.
6 § 5 d, affattes således
§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser der ikke er omfattet af § 5 c, og som er truffet i medfør af denne lovs § 5 og § 5 a.
»§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 5 a.«
7. § 76, stk. 2, affattes således
§ 76. Med bøde straffes den, der
1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1
2) fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3,
3) overtræder § 4,
4) overtræder § 73 d eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse
5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt.,
7) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 2 eller
8) overtræder § 75, stk. 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
»Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Fremsat den 26. april 2001 af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Programfordeling i fællesantenneanlæg)