Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om de regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten

§ 1

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 13. november 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 1, indsættes i nr. 6 efter »bevaringsværdige«: », jf. § 19«, og i nr. 7 efter »§ 17«: »og § 19«.

2. Efter § 18 indsættes i kapitel 5

»§ 19. Miljø- og energiministeren kan træffe beslutning om, at en bygning, som ikke er omfattet af § 17, er bevaringsværdig.

Stk. 2. § 6, stk. 1, 2 og 4, og § 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, den i § 6, stk. 1, nævnte underretning er kommet frem, må der ikke uden tilladelse fra miljø- og energiministeren foretages nedrivning, ombygning eller på anden måde ændring af bygningens ydre.

§ 1

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 845 af 13. november 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 1, indsættes i nr. 6 efter »bevaringsværdige«: »,jf. § 19«, og i nr. 7 efter »§ 17«: »og § 19«.

2. Efter § 18 indsættes i kapitel 5

»§ 19. Miljø- og energiministeren kan træffe beslutning om, at en bygning, som ikke er omfattet af § 17, er bevaringsværdig.

Stk. 2. § 6, stk. 1, 2 og 4, og § 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, den i § 6, stk. 1, nævnte underretning er kommet frem, må der ikke uden tilladelse fra miljø- og energiministeren foretages nedrivning, ombygning eller på anden måde ændring af bygningens ydre.

§ 2

I lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige kulturmiljøråd foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, ændres »7-9 medlemmer« til: »højst 9 medlemmer«.

2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »museumsrådet«: »,1 medlem af Akademiraadet«.

3. § 4, stk. 3, 2. punktum affattes således

»De 8 udpegede medlemmer kan for at opnå dette supplere sig med 1 medlem.«

4. I § 5, stk. 1, indsættes efter »amtsrådet«: », Hovedstadens Udviklingsråd«.

5. I § 5 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Det regionale faglige kulturmiljøråd kan afgive indstilling til miljø- og energiministeren om udpegning af en bygning som bevaringsværdig, jf. § 19, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.«

§ 2

I lov nr. 429 af 10. juni 1997 om regionale faglige kulturmiljøråd foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, ændres »7-9 medlemmer« til: »højst 9 medlemmer«.

2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »museumsrådet«: »,1 medlem af Akademiraadet«.

3. § 4, stk. 3, 2. punktum affattes således

»De 8 udpegede medlemmer kan for at opnå dette supplere sig med 1 medlem.«

§ 3

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sagen«: », herunder det regionale faglige kulturmiljøråd«.

2. I § 23 a, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »berøres«: », samt til det regionale faglige kulturmiljøråd «.

3. I § 25 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal samtidig med offentliggørelsen sendes til det regionale faglige kulturmiljøråd.«

§ 3

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sagen«: », herunder det regionale faglige kulturmiljøråd«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som ændret senest ved lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende ændring

1. § 15 K, stk. 1, affattes således

»For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, kan der foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. Ophæves fredningen for en bygning, kan der foretages fradrag for sådanne udgifter afholdt i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, jf. dog stk. 3. For vedligeholdelsesudgifter kan der kun foretages fradrag efter 2. pkt., i det omfang udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen). 1-3. pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.«

2. I § 15 K indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. I det omfang ejeren af en hidtil fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen har kunnet fratrække istandsættelsesudgifter, kan ejeren fortsat foretage sådanne fradrag ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår, jf. dog stk. 3. Efter ophævelsen af fredningen kan der dog kun foretages fradrag for istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen).

Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, at bygningen er udpeget som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 19.

Stk. 4. Uanset stk. 2, sidste pkt., kan der ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori fredningen ophæves, foretages fradrag for ikke tidligere fratrukne istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens indre, som er afholdt inden ophævelsen af fredningen, i det omfang disse ikke overstiger en forholdsmæssig del af de beregnede istandsættelsesudgifter (forfald pr. år) for det pågældende indkomstår. Den forholdsmæssige del svarer til den del af indkomståret, hvori bygningen har været fredet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 4. Kulturmiljørådet består af 7-9 medlemmer, der skal have faglig indsigt i kulturmiljøspørgsmål.

Stk. 2. 2 medlemmer udpeges af museumsrådet, 1 medlem af amtsrådet, 1 medlem af kommuneforeningen, 1 medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, 1 medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver og 1 medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Til et kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne hver 1 medlem i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.

Stk. 3. Det skal ved sammensætningen af kulturmiljørådet tilstræbes, at rådets medlemmer bredt dækker kulturmiljøfaglige områder. De syv udpegede medlemmer kan for at opnå dette supplere sig med indtil 2 medlemmer.

Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som ændret senest ved lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende ændring

1. § 15 K, stk. 1, affattes således

»For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, kan der foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. Ophæves fredningen for en bygning, kan der foretages fradrag for sådanne udgifter afholdt i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, jf. dog stk. 3. For vedligeholdelsesudgifter kan der kun foretages fradrag efter 2. pkt., i det omfang udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen). 1-3. pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.«

2. I § 15 K indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. I det omfang ejeren af en hidtil fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen har kunne fratrække istandsættelsesudgifter, kan ejeren fortsat foretage sådanne fradrag ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår, jf. dog stk. 3. Efter ophævelsen af fredningen kan der dog kun foretages fradrag for istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen).

Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, at bygningen er udpeget som becaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 19.

Stk. 4. Uanset stk. 2, sidste pkt., kan der ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori fredningen ophæves, foretages fradrag for ikke tidligere fratrukne istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens indre, som er afholdt inden ophævelsen af fredningen, i det omfang disse ikke overstiger en forholdsmæssig del af de beregnede istandsættelsesudgifter (forfald pr. år) for det pågældende indkomstår. Den forholdsmæssige del svarer til den del af indkomståret, hvori bygningen har været fredet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

Hovedformålet med lovforslaget er

- at styrke de regionale faglige kulturmiljøråd, og

- at styrke kommunernes bygningsbevaringsarbejde.

Til fremme heraf rummer lovforslaget følgende fem hovedelementer

- styrkelse af kulturmiljørådenes bygningskulturelle ekspertise.

- adgang for miljø- og energiministeren til at fastsætte regler, som forpligter kommunalbestyrelsen til at udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

- mulighed for miljø- og energiministeren til at udpege bygninger som bevaringsværdige.

- forpligtelse for kommunerne til at fremsende planforslag mm., der vedrører kulturmiljøinteresser til kulturmiljørådene.

- tidsbegrænset videreførelse af fradragsmulighederne for faktiske driftsudgifter vedrørende »det udvendige« for bevaringsværdige bygninger, for hvilken en gældende fredning ophæves.

Med vedtagelsen af lov om de regionale faglige kulturmiljøråd i 1997 blev der skabt mulighed for at oprette regionale faglige kulturmiljøråd i de enkelte amter. Siden er der oprettet kulturmiljøråd i samtlige amter. Erfaringerne fra rådenes virksomhed i de første år har vist, at kulturmiljørådene mangler formelle tilgange til deres faglige rådgivningsarbejde af myndighederne og andre, der beskæftiger sig med den faste kulturarv; kulturmiljøet.

Skov- og Naturstyrelsen skønner, at der findes i størrelsesordenen 300.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark, hvoraf godt 9000 er fredede. De fredede bygninger er reguleret i henhold til bygningsfrednings- og bevaringsloven og er generelt gennem den statslige administration sikret på forsvarlig vis. De resterende knap 300.000 bygninger er derimod kommunernes ansvar.

Ved ændringen af bygningsfredningsloven i 1997 fik kommunerne muligheden for at udpege de bevaringsværdige bygninger direkte i kommuneplanen. Mindre end 10 kommuner har imidlertid gjort brug af denne mulighed. Selvom en række kommuner har formuleret og iværksat egentlige bevaringspolitikker, er det vurderingen, at der på landsplan er brug for, at der relativt hurtigt sker en øget indsats på bevaringsområdet, hvis det skal undgås, at der sker tab af væsentlige dele af den bevaringsværdige bygningskultur.

Lovforslaget tager udgangspunkt i den gældende hovedarbejdsdeling mellem staten, der har ansvaret for de fredede bygninger af national interesse, og kommunerne, der er ansvarlig for de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer af regional eller lokal interesse.

På den baggrund lægger lovforslaget op til dels en styrkelse af kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger, dels en øget inddragelse af de regionale faglige kulturmiljøråd ikke alene heri, men i arbejdet med den faste kulturarv; kulturmiljøet generelt.

Endelig blev der som led i finanslovsaftalen for 2001 afsat 2 millioner kroner i tre år til i et egentlig forprojekt at vurdere muligheden for at gennemgå og ajourføre fredningslisten. Lovforslaget lægger i tilknytning hertil op til en tidsbegrænset videreførelse af fradragsmulighederne for faktiske driftsudgifter vedrørende »det udvendige« for bevaringsværdige bygninger, for hvilke en gældende fredning ophæves.

1.2. Hvad er kulturmiljøet?

Kulturmiljøet udgør en væsentlig del af velfærdssamfundets værdigrundlag. Kulturmiljøet udgør endvidere en væsentlig del af kvaliteten i vore fysiske omgivelser.

»Kulturmiljøområdet« kan lovgivningsmæssigt defineres som den del af den offentlige bygnings- og arealreguleringslovgivning, der har til hovedformål at varetage historiske og bevaringsmæssige interesser.

Et »kulturmiljø« kan på den baggrund defineres som et geografisk afgrænset område, der afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. Kulturmiljøer kan være af national interesse som f.eks. området omkring Jellingemonumenterne, Gammel Lejre-området med Ledreborg, Frederiksstaden, Sønderho på Fanø, Dybbøl Banke, Liselund på Møn og »Vestvolden« omkring København eller af regional eller lokal interesse som de historiske bykerner, landsbyerne omkring landsbykirken eller en samling oldtidshøje i det åbne land.

Kulturmiljøets enkeltelementer er blandt andet de ca. 30.000 fredede fortidsminder, de ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger, de ca. 9000 fredede bygninger og de ca. 1.750 middelalderlige landsbykirker.

Sikringen af disse enkeltelementer sker gennem lovgivningen om den sammenfattende fysiske planlægning, naturbeskyttelseslovens regler om fredning, naturforvaltning og fortidsminder og loven om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, museumslovens regler om de arkæologiske interesser, den kirkelige lovgivnings beskyttelse af kirker, kirkegårde og kirkeomgivelser samt byfornyelseslovgivningens regler om støtte til fredede og bevaringsværdige bygninger.

Det grundlæggende i regeringens kulturmiljøsatsning er en understregning af behovet for helhedsbetragtninger og samarbejde mellem de forskellige love og myndigheder, der har opgaver inden for kulturmiljøområdet. Det afgørende er, at den enkelte fredede bygning eller det enkelte fredede fortidsminde sikres i den naturlige geografiske helhed i det konkrete » kulturmiljø«.

Den danske lovgivningsmæssige kulturmiljøregulering skal ses i sammenhæng med de internationale forpligtigelser: Den europæiske kultur-konvention fra 1954 (BKI nr. 32 af 28.6.1957), Unesco-konventionen fra 1972 med verdensarvlisten, hvorpå Danmark har fået optaget Jellinge-monumenterne, Roskilde Domkirke og Kronborg (BKI nr. 21 af 5.3.1980), Granada-konventionen fra 1985 om bevaringen af Europas arkitekturarv (BKI nr. 20 af 15.3.1989)og Malta-konventionen fra 1992 om bevaring af den arkæologiske kulturarv. Danmarks tilslutning i oktober 2000 til den europæiske landskabskonvention-Firenze-konventionen- understreger vigtigheden af også kulturlandskabet som en del af kulturmiljøet. Nordisk ministerråd har også arbejdet seriøst med kulturmiljøområdet og har f.eks. i 1996 udsendt »Handlingsplan for den 3. dimension i det nordiske miljøsamarbejde kulturmiljøet i landskabet«.

Regeringen har i efteråret 2000 nedsat et tværministerielt udvalg med Rigsantikvaren som formand om den faste kulturarv, der skal udarbejde grundlaget for en koordineret og samlet politisk vision med en handlingspræget strategi for den statslige politik for den faste kulturarv. Kulturministeriet, By- og Boligministeriet, Kirkeministeriet, Forsvarsministeriet og Miljø- og Energiministeriet er repræsenteret i dette udvalg, som planlægger at afslutte sit arbejde ultimo 2001.

1.3. Baggrund for lovforslaget

Med miljø- og energiministerens redegørelsen af 22. november 1995 om kulturmiljøområdet (FT 1995-96, R 4, side 1198 1206) og Folketingets forhandling heraf den 17. januar 1996 (FT 1995-96, side 2812-2837) blev kulturmiljøet understreget som en integreret del af miljøpolitikken på linje med forureningsbekæmpelsen og beskyttelsen af dyr og planter.

Miljø- og energiministeren nedsatte på baggrund af folketingsdebatten efter aftale med boligministeren i maj 1996 et tværministerielt embedsmandsudvalg som konkluderede, at det ikke kunne anbefale nye direkte eller indirekte støtteordninger for de fredede bygninger.

I juni 1997 vedtog Folketinget en lov om ændring af bygningsfredningsloven og planloven, samt en ny lov om regionale faglige kulturmiljøråd (FT 1996-97, Folketingets forhandlinger spalte 5074 ff, 8031 ff og 8251 ff, Tillæg A, spalte 3607 ff og 3579 ff samt Tillæg B, spalte 1134 ff - for så vidt angår L 166 - ændringen af bygningsfredningsloven og planloven. FT 1996-97, Folketingets forhandlinger, spalte 5074 ff, 8031 ff og 8251 ff, Tillæg A, spalte 3616 ff og 3609 ff, Tillæg B, spalte 1144 ff og 1300 ff - for så vidt angår L 167 - loven om de regionale, faglige kulturmiljøråd.)

Hovedformålet hermed var 1) at sikre en øget offentlig inddragelse i frednings og bevaringsarbejdet, 2) at styrke arbejdet med de bevaringsværdige bygninger, og 3) at styrke det faglige grundlag for den regionale og lokale indsats for bevaringen og udviklingen af den faste kulturarv, kulturmiljøet ved oprettelse af regionale faglige kulturmiljøråd.

Med loven indførtes således annoncering i forbindelse med bygningfredningssager. Den hidtidige aldersgrænse for bygninger, der kan fredes, blev nedsat fra 100 til 50 år. Samtidig fik miljø- og energiministeren mulighed for at give en landsdækkende forening mulighed for at få forelagt forslag om fredninger for Det Særlige Bygningssyn; Miljø- og energiministeren har på den baggrund givet denne ret til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Samtidig indsattes for første gang en definition af bevaringsværdige bygninger i lovgivningen. Kommunerne fik således mulighed for - ved siden af den bevarende lokalplan - at udpege de bevaringsværdige bygninger i kommunen i kommuneplanen. En sådan udpegning medfører dels en forpligtelse for kommunen til at annoncere en eventuelt nedrivningstilladelse, dels mulighed for at yde tilskud til vedligeholdelsesarbejder på de bevaringsværdige bygninger via et bygningsforbedringsudvalg nedsat i medfør af byfornyelsesloven.

Mindre end 10 kommuner har i de mellemliggende år gjort brug af muligheden for at udpege de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

Ved en ændring af byfornyelsesloven i 1997 blev der skabt mulighed for oprettelsen af bygningsforbedringsudvalg og dermed for at yde økonomisk støtte til vedligeholdelsesarbejder på blandt andet fredede og bevaringsværdige bygninger. De offentlige midler hertil tages af byfornyelsesrammen og ydes ligeligt af stat og kommunen, og må højest udgøre to tredjedele af den støtteberettigede udgift. Der er i dag ifølge By- og Boligministeriet oprettet bygningsforbedringsudvalg i 32 kommuner. Et betydeligt større antal kommuner har tilkendegivet, at de har til hensigt at nedsætte udvalg. Bygningsforbedringsudvalg oprettes ofte i en kommune i forbindelse med udarbejdelse af et kommuneatlas. I år 2000 har bygningsforbedringsudvalgene samlet givet 15,4 mio. kr. i støtte over investeringsrammen til byfornyelse.

Loven om de regionale faglige kulturmiljøråd blev vedtaget i 1997. De regionale faglige råd blev oprettet for at forbedre det faglige grundlag for den regionale og lokale indsats for bevaringen og udviklingen af kulturmiljøet og for at forbedre grundlaget for den offentlige debat om kulturmiljøspørgsmål. Rådene kan således stille sagkyndig rådgivning til rådighed for såvel myndighederne som for lokale bevaringsforeninger, lokale bevaringsråd m.v. Der er oprettet regionale faglige kulturmiljøråd i alle landets amter.

I miljø- og energiministerens statslige udmelding til regionplanrevision 2001 blev kulturmiljøet for første gang nævnt som emne for den forestående revision af regionplanerne. Amtsrådene blev således pålagt at udpege bevaringsværdige kulturmiljøer i landskabet og at sikre kirkeomgivelserne. Til brug herfor gennemførte Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Ribe Amt og Roskilde Amt samt de lokale museer i årene 1997-1999 et projekt, »kulturmiljøet i planlægningen«, hvori en kortlægningsmetode til brug for regionplanlægningen blev anvist.

Forskningsministeriet udsendte i 1997 rapporten »Opbygning af viden på kulturmiljøområdet« . I forlængelse heraf er det i den Natur- og Miljøpolitiske redegørelse fra 1999 tilkendegivet, at regeringen vil arbejde for at få tilvejebragt en egentlig national koordinering af kulturmiljøforskningen. På den baggrund gennemførte Forskningsministeriet med deltagelse af kulturministeren og miljø- og energiministeren i december 2000 en statuskonference om kulturmiljøforskningen.

Til understøttelse af det kommunale bevaringsarbejde har Skov- og Naturstyrelsen i tæt samarbejde med de pågældende kommuner siden 1989 udarbejdet kommuneatlas, hvori den enkelte kommunes bygninger, by- og kulturmiljøer kortlægges. Kortlægningsarbejdet følges af en lokalt sammensat følgegruppe, som medvirker til, at kommuneatlassene får en positiv, lokal forankring.

Der er indtil nu udarbejdet kommuneatlas i 60 kommuner. Kortlægningen omfatter ca. 350.000 bygninger af hvilke i størrelsesordenen 100.000 ud fra en faglig vurdering kan betragtes som bevaringsværdige. Hertil kommer kortlægning af ca. 1500 by- og kulturmiljøer.

Den kortlægning, som gennemføres i forbindelse med et kommuneatlas, rummer dels en kortlægning af de 15-25 vigtigste by- og kulturmiljøer i den pågældende kommune, dels en kortlægning af bevaringsværdier knyttet til samtlige bygninger opført før 1940, hvorved langt hovedparten af de vigtigste bygninger set udfra et bevaringsperspektiv i en gennemsnitlig købstadskommune er dækket ind. Hvor dette ikke er tilfældet, som ved kortlægningen af f.eks. Gladsaxe, Søllerød og Hvidovre er bygninger opført efter 1940 også kortlagt. Kommuneatlassene udgør således et umiddelbart anvendeligt grundlag for en beslutning om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommunerne.

Det er Miljø- og Energiministeriets vurdering, som det er oplyst over for Folketinget i forbindelse med ændringen af bygningsfredningsloven i 1997 og gentaget senest marts 2000 i ministerens besvarelse af spørgsmål S 1810, at det vil være fagligt relevant at udarbejde kommuneatlas for de ikke hidtil kortlagte købstadskommuner samt enkelte større bykommuner. Dvs. i alt yderligere 40-45 kommuner.

Det blev i forbindelse med lovændringen i 1997 besluttet, at kommunerne i forhold til tidligere skulle bære en større del af udgifterne ved udarbejdelse af kommuneatlas. Kommunerne betaler på den baggrund aktuelt 20-25 procent af udgifterne til et kommuneatlas.

Skov- og Naturstyrelsen udgav i 1998 »Lokalplanvejledning. Bevarende lokalplanlægning«. Vejledningen anviser hvordan kommuneatlas kan anvendes i bevarende lokalplaner.

Ser man på de ca. 1.200 lokalplaner, som kommunerne udarbejder årligt, viser det sig, at i »kommuneatlaskommunerne« indeholder ca. 20 procent af lokalplanerne bevaringsbestemmelser, medens det tilsvarende tal i de øvrige kommuner er 7 procent.

Skov- og Naturstyrelsen gennemfører blandt andet på baggrund af folketingsudvalgets betænkning over 1997-ændringerne i bygningsfredningsloven endvidere i tæt samarbejde med kommunerne løbende såkaldte 1:1 projekter, dvs. projekter, som tager udgangspunkt i en konkret problemstilling og et konkret planlægningsforløb i en kommune. Erfaringerne herfra formidles efterfølgende til de øvrige kommuner.

I 1999 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen således i samarbejde med kommunen et projekt i Sønderborg, hvor befolkningens inddragelse i bevaringsplanlægningen var det centrale emne. Der blev udarbejdet to alternative lokalplanforslag, hvor det ene tog udgangspunkt i bevaring af den eksisterende bebyggelse i et tidligere industriområde, mens det andet forudsatte nedrivning. Den lokale planlægningsproces er endnu ikke tilendebragt.

I år igangsættes et projekt i Ringkøbing Kommune om brugen af temalokalplan til sikring af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Der tages i projektet særlig sigte på bevaring af fritliggende klitgårde.

Bygningsfredningsarbejdet gennemføres i dag i overensstemmelse med arbejdsdelingen mellem stat og kommune efter princippet »den smalle fredning og den brede bevaring «. Det betyder, at den statslige bygningsfredning er selektiv, således at alene bygninger, som besidder væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier af national interesse fredes af staten, hvorimod kommunerne har ansvaret for sikringen af de mange værdifulde, bevaringsværdige bygninger gennem kommune- og lokalplanlægningen.

Ved den statslige udvælgelse af fredningsemner bygges oftest på »temagennemgange« af en bestemt kategori af bygninger, en samtidig periodes bygninger eller en arkitekts værker. I perioden 1999/2000 afsluttede Skov- og Naturstyrelsen temagennemgange om arkitekt Arne Jacobsens villaer fra 1930 erne, Folkeskolens bygninger 1850-1920, etagehusbebyggelser på Østerbro i 1850-1930, Københavns Vandforsynings bygninger og vanddrevne elværker. Aktuelt er Skov- og Naturstyrelsen ved at afslutte temagennemgange om fyrtårne og bornholmske missionshuse.

Der er behov for nærmere at belyse, hvorvidt fredningslisten over samtlige fredede bygninger rummer bygninger, som ikke besidder de arkitektoniske og / eller kulturhistoriske værdier, som er en forudsætning for en fredning, og dermed også den økonomiske støtte, som samfundet gennem støtte- og skattefritagelsesordningen har afsat til de fredede bygninger.

Med henblik på at få en indikation af aktualiteten af fredningslisten samt at udvikle en metode for en sådan gennemgang gennemgås i det igangværende projekt »Rønne Kommunes fredede bygninger« dels de allerede fredede bygninger, dels de potentielle fredningsemner i Rønne Kommune med henblik på at ophæve, indskrænke / udvide og tilføje emner til fredningslisten med udgangspunkt i de krav, Skov- og Naturstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn stiller til nyfredninger i dag.

Som led i finanslovsaftalen for 2001 er der afsat 2 millioner kroner i tre år til i et egentlig forprojekt at vurdere muligheden for at gennemgå og ajourføre fredningslisten. Forprojektet, som vil blive iværksat i efteråret 2001, vil blive tilrettelagt, så erfaringerne fra Rønneprojektet bringes i anvendelse i forhold til et repræsentativt antal kommuner.

Skov- og Naturstyrelsen søger til stadighed at indlægge et udviklingsperspektiv i de enkelte kommuneatlas. Med »Kulturmiljøatlas Bornholm«, som blev igangsat i 2000, udstrækkes kortlægningen af bygninger og by- og kulturmiljøer til alle typer kulturmiljøer. Projektet bryder med de gængse administrative grænser og ser på et »samfund« i sin helhed, nemlig hele Bornholm. Projektet bygger på Skov- og Naturstyrelsens erfaringer fra kommuneatlasarbejdet såvel som projektet om »kulturhistorien i planlægningen«.

Skov- og Naturstyrelsen vil i samarbejde med øens fem kommuner, amtet, kulturmiljørådet, museerne, bevaringsforeningerne og andre interesserede bornholmere kortlægge i størrelsesordenen 80-100 af de synlige og geografisk afgrænsede kulturmiljøer på Bornholm, herunder samtlige bygninger på øen opført før 1940/50 samt fortælle historien om dem.

Det drejer sig om arkitektonisk eller kulturhistorisk bevaringsværdige bygninger eller bymiljøer som f.eks. Tinghuset i Rønne og de svenske træhuse, som Bornholm modtog som gave fra Sverige efter bombardementerne af Nexø og Rønne i 1945. Det drejer sig også om f.eks. granitbruddene og de tilhørende arbejder- og funktionærboliger, de nu nedlagte jernbaner og deres bygninger samt tilsvarende miljøer. Videre drejer det sig også om synlige fortidsminder, altså borg- og kirkeruinerne, broerne, møllerne, helleristningerne, bautastenene, gravhøjene og storstensgravene.

Endelig vil også landskabet og dets historiske forudsætning for bosætningen, landbruget og søfarten blive inddraget i kortlægningen af en række karakteristiske lokalområder med høj kulturmiljøværdi. Det vil ske med særlig vægt på en karakteristik af de kulturhistoriske og landskabelige hovedtræk.

Sigtet med »Kulturmiljøatlas Bornholm« er at skabe en platform for dels amtets og kommunernes politikformulering, planlægning og administration, dels en bredere folkelig- og turist- og erhvervsmæssig forståelse for nødvendigheden af og muligheder i at sætte fokus på kulturmiljøet som en fundamental kvalitet i vore fysiske omgivelser.

Skov- og Naturstyrelsen gennemfører hvert år i september Bygningskulturens Dag i samarbejde med den af miljø- og energiministeren udpegede »Nationalkomiteen for Bygningskulturens Dag«. Arrangementet er led i Europarådets »European Heritage Days«, der gennemføres i mere end 40 lande årligt, og har til formål at åbne døre og porte, der normalt er lukkede, for befolkningen. Temaerne har de sidste to år været henholdsvis »Torve og Pladser« og »Skuret « og temaet i 2001 vil blive »Nyt liv i gamle huse«.

Kriterierne for anvendelse af naturforvaltningsmidlerne, som lægges til grund for Skov- og Naturstyrelsens naturforvaltningsindsats, og som er tiltrådt af Naturforvaltningsudvalget indebærer, at der i princippet er afsat 10 procent af naturforvaltningsmidlerne til anvendelse for kulturmiljøprojekter, ligesom kulturmiljøet indgår som en del af mange naturforvaltningsprojekter.

Finanslovsaftalen for 2001 sikrer også, at der afsættes midler til kulturmiljøprojekter og formidlingen heraf.

Skov- og Naturstyrelsen har iværksat et projekt med henblik på at udvikle kulturmiljøindikatorer svarende til indikatorerne på miljø- og naturområdet. Sigtet hermed er at forsøge at udvikle indikatorer, som gør det muligt løbende at aflæse og videreformidle tilstanden i kulturmiljøerne.

Styrelsen arbejder endvidere på at forbedre grundlaget for udarbejdelse af VVM-redegørelser, således at det sikres, at konsekvenserne for kulturmiljøinteresserne beskrives i VVM-redegørelserne på linie med konsekvenserne for beskyttelse af dyr og planter og miljøbeskyttelsen.

Skov- og Naturstyrelsen har prioriteret formidlingen af kulturmiljøet i form af dels udsendelsen af en række publikationer, dels gennemførelsen af en række arrangementer omkring konkrete projekter. Det drejer sig om publikationen »Hvad skal vi med kulturmiljøet?« samt to pjecer om fredede bygninger; »Fredning« og »Når bygningen er fredet«. Hertil kommer »Pas godt på din by«, en publikation om nødvendigheden af og mulighederne i by- og bygningsbevaringen, tre guides med populær formidling af de tre største borgruiner i Danmark: Hammershus, Kalø og Vordingborg samt den fællesministerielle publikation »Europa vor fælles kulturarv«.

Med ruinkampagnen gennemfører Skov- og Naturstyrelsen restaurerings- og vedligeholdelsesarbejder på omkring 25 ruiner om året. De senere års arbejde har bl.a. omfattet større eller mindre arbejder på Hammershus, Vordingborg, Søborg, Søbygaard, Gamleborg i Almindingen, Christiansø, Dybbøl Skanse IV, Kalø, Sønderborg Slot udenværker, Frederedecia vold, Sct.Laurentii kirkeruin og Skagens tilsandede kirke. Der er siden 1997 gennemført restaureringsarbejder på ca. 6-8 megalitter (jættestuer, stendysser, gravhøje m.m.) om året. I år 2001 planlægges udført en større restaurering af jættestuen Klekkendehøj på Møn.

Skov- og Naturstyrelsen har endvidere mulighed for at erhverve fredede og bevaringsværdige bygninger med henblik på løsning af særligt vanskelige restaureringsopgaver. Eksempler på sådanne eksemplariske restaureringsopgaver er Stenbrudsgården og Frederik V´s sandstensbrud på Bornholm, der blev erhvervet af staten i 1992, Salling Østergård i Sundsøre Kommune, der er et firlænget borganlæg fra 1500-tallet, som - stærkt truet af forfald - blev erhvervet af Skov- og Naturstyrelsen i 1998.

Miljø- og energiministerens konference for de regionale faglige kulturmiljøråd den 13. november 2000 blev afholdt for at gøre status over rådenes virksomhed gennem de første år. Til konferencen havde Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet en rapport om erfaringerne fra rådenes virke i de første par år.

På konferencen stod det klart, at en af de største udfordringer på kulturmiljøområdet er en styrkelse af det kommunale bevarings- og kulturmiljøarbejde, samt at kulturmiljørådene mangler formelle tilgange til deres inddragelse i dette arbejde.

I tilknytning til initiativerne til lovforslaget vil miljø- og energiministeren sende et brev til kommunerne, hvori ministeren vil redegøre for nødvendigheden af og mulighederne i at inddrage kulturmiljøet i den kommunale planlægning.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. De bevaringsværdige bygninger

Inden 1997 anvendtes begrebet »bevaringsværdige bygninger« ikke i lovgivningen. Med § 17 som blev indført i loven om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer fastslås det hovedprincip, at det er kommunalbestyrelserne, der træffer beslutning om, hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Det følger af bestemmelsen, at en bygning er »bevaringsværdig« enten når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan, eller når den er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt.

Når kommunalbestyrelsen har udpeget en bygning som bevaringsværdig i kommuneplanen, følger det af § 18 i bygningsfrednings- og bevaringsloven, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at foretage offentliggørelse af ejerens eventuelle nedrivningsønske, før kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til nedrivningen. Senest 2 uger efter udløbet af den fastsatte offentlighedsperiode skal kommunalbestyrelsen meddele ejeren, om nedrivningen kan tillades, eller om kommunalbestyrelsen ved nedlæggelse af et foreløbigt forbud efter planlovens § 14 agter at iværksætte udarbejdelse af en bevarende lokalplan, hvorved bygningen kan sikres som bevaringsværdig.

En bygning som er bevaringsværdig, fordi den er omfattet af et forbud mod nedrivning i en byplanvedtægt eller lokalplan, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse ifølge planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og § 18. Disse bevaringsværdige bygninger er derfor ikke omfattet af reglerne om offentliggørelse i § 18 i bygningsfrednings- og bevaringsloven.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra byplanvedtægten/lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. planlovens §§ 19 20. Ejere og brugere i det område, som omfattes af planen, skal have skriftlig orientering om dispensationssagen. Det samme gælder naboere og andre interesserede samt de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som overfor kommunalbestyrelsen skriftligt har fremsat anmodning om at blive orienteret om dispensationsansøgningen. For sådanne bygninger gælder endvidere planlovens § 49 om ejernes mulighed for at kræve offentlig overtagelse ved nægtelse af nedrivningstilladelse.

Muligheden for at udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er indtil videre kun bragt i anvendelse af et meget begrænset antal kommuner. Samtidig har de sidste ti års økonomiske situation afstedkommet et stærkt pres på de godt 300.000 bevaringsværdige bygninger over hele landet. Mange af disse bygninger bliver moderniseret, ligesom om- og tilbygninger bliver gennemført med tab af bygningskulturelle værdier til følge; som regel fordi der mangler planlægning og oplysning på området. Det er derfor fundet nødvendigt at fremme kommunalbestyrelsens stillingtagen til, om der i den enkelte kommune skal udpeges bevaringsværdige bygninger efter § 17 i loven om bygningsfredning og bevaring. Endvidere kan der være behov for, at miljø- og energiministeren i et mindre antal situationer udpeger en bygning som bevaringsværdig.

Lovforslaget tager udgangspunkt i den eksisterende arbejdsdeling mellem staten, der har ansvaret for de fredede bygninger, og kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Lovforslaget ændrer ikke på det forhold, at det som hovedregel er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke bygninger der findes bevaringsværdige.

For det første foreslås som en ny § 21 a i bygningsfredning- og bevaringsloven, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne er forpligtede til at træffe beslutning efter den gældende § 17 om, hvilke bygninger i kommunen som er bevaringsværdige. Kommunalbestyrelsens beslutning får retsvirkning efter § 18 i bygningsfrednings- og bevaringsloven. Kommunalbestyrelserne vælger selv det faglige grundlag for sin beslutning.

I de kommuner, som har fået udarbejdet et kommuneatlas, eksisterer der et umiddelbart anvendelig grundlag for en kommunal beslutning. Med mindre den enkelte kommune ønsker at korrigere dette grundlag, hvad der står den enkelte kommune frit for, kan resultatet heraf således umiddelbart danne grundlag for den kommunale beslutning. Miljø- og energiministerens bemyndigelse agtes alene bragt i anvendelse over for kommuner, der har fået eller senere får udarbejdet et kommuneatlas.

De kommuneatlas, der udarbejdes i dag, udarbejdes efter ønske fra de pågældende kommuner og finansieres af Skov- og Naturstyrelsen ( ca. 75 procent) sammen med den enkelte kommune (ca. 25 procent). Der er tale om kommuner, som her anvender ressourcer på at få sat fokus på kommunernes bevaringsværdier igennem udarbejdelse af kommuneatlas og som dermed får et godt grundlag for udpegelsen af bevaringsværdige bygninger, og det er forventningen, at det vil være i overensstemmelse med kommunernes ønsker, at kommuneatlasset anvendes aktivt i bevaringsarbejdet.

For det andet foreslås som en ny bestemmelse (§ 19) i bygningsfredning- og bevaringsloven, at miljø- og energiministeren kan træffe beslutning om, at en bygning skal være bevaringsværdig, indtil kommunalbestyrelsen ved en eventuel beslutning herom »ophæver« ministerens beslutning. Princippet i lovforslaget er, at miljø- og energiministeren skal have mulighed for at sikre bevaringsværdige bygninger, som ministeren bliver opmærksom på, og som pågældende kommunalbestyrelse måske endnu ikke selv er opmærksom på. Der rokkes imidlertid ikke ved hovedprincippet om, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer hvilke bygninger i kommunen der er bevaringsværdige, i og med at kommunalbestyrelsen kan » ophæve« ministerens beslutning. Dette kan f. eks. ske i forbindelse med en nedrivningssag eller i forbindelse med planlægning, hvor der tages stilling til bevaringsværdien.

Miljø- og energiministeren vil typisk blive opmærksom på bevaringsværdige bygninger gennem Det Særlige Bygningssyns behandling af forslag til nye bygningsfredninger og ved stillingtagen til, om eksisterende bygningsfredninger skal ophæves. I begge situationer kan der være behov for at sikre de bygninger, som - selvom de ikke er fredningsværdige - dog besidder sådanne bygningskulturelle værdier, at de bør sikres som bevaringsværdige. Ministeren kan også blive gjort opmærksom på mulige bevaringsværdige bygninger af de faglige regionale kulturmiljøråd eller andre.

Ministeren kan først træffe beslutning om udpegning af bygninger som bevaringsværdige, når der er gennemført den orienterings- og offentlighedsprocedure, der er fastlagt i § 6 i loven om bygningsfredning- og bevaring, og som hidtil alene har været anvendt i bygningsfredningssagerne.

Når ministeren har truffet konkret beslutning om udpegning af en bevaringsværdig bygning, vil bygningen, som altovervejende hovedregel, være omfattet af retsvirkningerne i § 18 i loven om bygningsfredning- og bevaring (offentlighedsproces ved kommunalbestyrelsers nedrivningsbeslutning). Men ministeren kan ifølge forslaget beslutte, at retsvirkningerne skal svare til en bevarende lokalplan. Dette vil især være relevant, når ministerens beslutning om at sikre en bevaringsværdig bygning udspringer af en sag om ophævelse af en bygningsfredning.

For at sikre, at der ikke under processen sker nedrivning af de bygninger, som ministeren påtænker at udpege som bevaringsværdige, følger det af lovforslaget til § 19, stk. 3, at ejeren af pågældende bygning ikke uden tilladelse må foretage nedrivning, ombygning eller på anden måde ændre »klimaskærmen« .

Det følger af lovforslaget til § 19 b, at ikke kun ministeren men også kommunalbestyrelsen kan ophæve miljø- og energiministerens beslutning om, at en bygning er » bevaringsværdig«, hvis kommunalbestyrelsen ikke er enig med ministeren i, at en bygning skal sikres som bevaringsværdig. Herved er det sikret, at det fortsat alene er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke bygninger i kommunen som skal sikres som bevaringsværdige i lovens forstand.

Det følger af lovforslagets § 4 om ændringer i ligningsloven, at ejeren af en bygning som udpeges som bevaringsværdig i forbindelse med ophævelsen af en fredning i op til 5 år efter ophævelsen af bygningsfredningen opretholder muligheden for at fratrække de faktiske afholdte vedligeholdelsesudgifter vedrørende »klimaskærmen« (bygningens ydre) som skattemæssigt fradrag.

Allerede i dag giver bygningsfrednings- og bevaringsloven entydigt miljø- og energiministeren (som har delegeret denne beføjelse til Skov- og Naturstyrelsen) mulighed for at ophæve fredninger, når fredningsværdierne er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes. I de tilfælde hvor Skov- og Naturstyrelsen i dag anvender denne mulighed og ophæver fredninger, bortfalder samtlige direkte og indirekte økonomiske støttemuligheder med i praksis øjeblikkelig virkning.

Med lovforslaget opblødes denne situation for bygninger, der ikke er fredningsværdige, men dog rummer bevaringsværdier, og som derfor udpeges som bevaringsværdige. For bevaringsværdige bygninger, der har været fredet, indebærer lovforslaget altså en bedre økonomisk stilling end de gældende regler.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det som tidligere omtalt er besluttet at gennemføre et »forprojekt« til vurdering af muligheden for at gennemgå og ajourføre fredningslisten. Muligheden for at tage ovennævnte hensyn til »affredede« bygninger og deres ejere afhænger af nærværende lovforslags gennemførelse.

2.2. De regionale faglige kulturmiljøråd

Siden gennemførelsen i 1997 af loven om de regionale faglige kulturmiljøråd er der oprettet kulturmiljøråd i alle landets amter, og rådene er efter Miljø- og Energiministeriets opfattelse kommet godt fra start. Rådene deltager således ganske ofte i drøftelserne om region, -kommune- og lokalplanlægning såvel som om de konkrete myndighedsbeslutninger i stat, amter og kommuner. Ligeledes bidrager mange kulturmiljøråd gennem udgivelser af publikationer, deltagelse i pressedebat osv. med faglige input til den løbende debat om den faste kulturarv og kulturmiljøspørgsmål i det hele taget.

Kulturmiljørådene savner imidlertid sikkerhed for, at rådene bliver tilstrækkeligt og tids nok informeret til at kunne indgå i de offentligheds- og medvirkensprocedurer, der er fastlagt i forbindelse med den sammenfattende fysiske planlægning og myndighedernes enkeltsagsadministration, jf. også omtalen af kulturmiljørådskonferencen ovenfor under pkt. 1.3.

Dette danner baggrund for lovforslagets forslag til de nye regler, der sikrer de regionale faglige kulturmiljøråd bedst mulig information om de beslutningsprocesser, som det kan være relevant for rådene at tage del i.

Den overordnede lovgivningsmæssige ramme for kulturmiljørådenes arbejde og funktion fremgår af lovens § 2, som angiver, hvad rådene rådgiver om og § 5, som angiver, hvem denne rådgivning retter sig mod. Herudover er rådene frit stillet med hensyn til, hvilke sager de tager op og hvordan de tilrettelægger og prioriterer deres arbejde. Det er således væsentligt at præcisere, at lovforslaget ikke giver kulturmiljørådene nye pligter, men nye muligheder. Det bemærkes i denne forbindelse, at kulturmiljørådenes rolle er forskellig fra museernes rolle, fordi museerne efter forslaget til ny museumslov pålægges en forpligtelse til at foretage arkivalsk kontrol af offentliggjort planmateriale og dermed på statens vegne varetager det museale hensyn i bred forstand i forhold til den fysiske planlægning.

Lovforslagets § 2, nr. 5, sikrer, at de regionale faglige kulturmiljøråd, som et alternativ til at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen gives mulighed for at indstille til miljø- og energiministeren, at en bygning efter rådets opfattelse bør udpeges som bevaringsværdig.

Ligeledes sikrer lovforslagets § 3, nr. 1, at kommunalbestyrelsen hører det regionale faglige kulturmiljøråd, forinden kommunalbestyrelsen efter planlovens § 20 meddeler dispensation fra lokalplaner, som efter kommunalbestyrelsens vurdering berører rådenes interesser.

Det regionale faglige kulturmiljøråd har ved lovforslagets § 3, nr. 2, endvidere mulighed for at fremsætte ideer og forslag til kommunalbestyrelsens strategi for kommuneplanlægningen. Herved kan kulturmiljørådene være med til at sikre, at kommunalbestyrelsen også tager stilling til kulturmiljøspørgsmål på linie med spørgsmål om f.eks. bebyggelsesplaner, trafikplanlægning mv. i kommuneplanlægningen.

Endelig sikrer lovforslagets § 3, nr. 3, at de regionale faglige kulturmiljøråd fra kommunerne får tilsendt de forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser i form af fredede eller bevaringsværdige bygninger, fortidsminder (som befæstninger eller voldanlæg), bevaringsværdige bymiljøer m.v. Herved gives de regionale faglige kulturmiljøråd en optimal mulighed for at tage del i de offentlige debatter om den kommunale planlægning og at inspirere disse debatter med faglige input.

For at sikre, at de regionale faglige kulturmiljøråd har den bedst mulige faglige repræsentation af ekspertise inden for det samlede kulturmiljøområde og under indtryk af den særlige indsats for det kommunale bygningsbevaringsarbejde, som lovforslaget er udtryk for, foreslås det i lovforslaget § 2, nr. 2, at lovens § 4, stk. 2, ændres således, at Akademiraadet gives mulighed for at udpege 1 medlem med regional/-lokal bygningskulturel ekspertise til rådet. Samtidig ændres bestemmelsen i lovens § 4, stk. 3, 2., pkt. således, at rådets mulighed for at supplere sin ekspertise reduceres fra 2 til 1 medlem.

Efter lovforslaget vil de regionale faglige kulturmiljøråd herefter have højst 9 medlemmer med faglig indsigt i kulturmiljøspørgsmål

2 medlemmer udpeges af museumsrådet

1 medlem udpeges af amtsrådet

1 medlem udpeges af kommuneforeningen

1 medlem udpeges af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

1 medlem udpeges af Sammenslutningen af Lokalarkiver

1 medlem udpeges af Danmarks Naturfredningsforening

1 medlem udpeges af Akademiraadet.

Evt. yderligere 1 medlem

Til kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne hver 1 medlem i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.

Den økonomiske ramme for kulturmiljørådenes arbejde udgør et tilskud på 100.000 kr. pr. år pr. råd, som ydes i henhold til lovens § 7, og rådene må prioritere deres indsats inden for denne ressourceramme. Som nævnt pålægges kulturmiljørådene ikke nye forpligtelser, men nye muligheder. Skov- og Naturstyrelsen vil som opfølgning af dette lovforslag drøfte spørgsmålet om forholdet mellem rådenes overordnede opgaveramme, lovforslagets nye muligheder og det årlige tilskud med kulturmiljørådene.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Statslige udgifter

Lovforslaget fastholder hovedarbejdsdelingen mellem staten, der er ansvarlig for de fredede bygninger, og kommunerne, der er ansvarlig for de bevaringsværdige bygninger.

Udgiften til den statslige administration af de i lovforslaget indeholdte elementer kan afholdes inden for de årlige bevillinger.

Lovforslaget medfører således ikke øgede statslige udgifter.

Kommunale udgifter

Med lovforslaget får miljø- og energiministeren hjemmel til at forpligte kommunerne til i kommuneplanen at udpege og træffe beslutning om de i den pågældende kommune beliggende bevaringsværdige bygninger. Hjemlen agtes alene anvendt i forhold til de kommuner, for hvilke der er udarbejdet et kommuneatlas.

Kommuneatlassene rummer foruden en kortlægning af 20-30 by- og kulturmiljøer i den enkelte kommune tillige en kortlægning af alle bygninger opført tidligere end 1940. Denne kortlægning, som er udarbejdet i tæt samarbejde med de enkelte kommuner, vil umiddelbart kunne lægges til grund for en kommunal beslutning om, hvilke bygninger i kommunen, der skal »døbes « som »bevaringsværdige«. Skov- og Naturstyrelsen har pr. 1. januar 2001 udarbejdet kommuneatlas for 60 kommuner og i forbindelse hermed kortlagt i størrelsesordenen 350.000 bygninger, hvoraf små 100.000 vurderes at være bevaringsværdige.

Ved udpegning af en bygning som bevaringsværdig i kommuneplanen forpligtes kommunen alene til at annoncere en eventuel tilladelse til nedrivning af denne. Antallet af nedrivningstilladelser skønnes at være ikke mere end 100 om året svarende til en samlet udgift på mellem 200.000 og 400.000 kroner årligt.

Med lovforslaget får miljø- og energiministeren endvidere hjemmel til at udpege bygninger som bevaringsværdige med retsvirkninger enten som udpeget i kommuneplanen eller som omfattet af en bevarende lokalplan. Den enkelte kommunalbestyrelse kan imidlertid ifølge lovforslaget til hver en tid ophæve ministerens beslutning.

Det vurderes, at miljø- og energiministeren vil anvende muligheden for at udpege en bygning som bevaringsværdig med retsvirkninger som udpeget i kommuneplanen op til 50 gange årligt og muligheden for at udpege en bygning som bevaringsværdig med retsvirkninger som omfattet af en bevarende lokalplan op til 10 gange årligt. Hertil kommer et antal tidligere fredede, bevaringsværdige bygninger. Det er Skov- og Naturstyrelsens vurdering, at dette antal ikke vil overstige 30 årligt.

Ved en udpegning af en bygning som bevaringsværdig i kommuneplanen forpligtes kommunen alene til at annoncere en eventuel tilladelse til nedrivning af denne. Antallet af nedrivningstilladelser skønnes at være ikke mere end 5 om året svarende til en samlet udgift på mellem 10.000 og 20.000 kroner årligt. En bygning som er udpeget via en lokalplan, indebærer normalt kommunal tilladelse til ændringer af "det ydre". Et tilladelseskrævende byggearbejde hvert 5. år på hver af de skønnede 40 bygninger giver 8 tilladelsessager årligt svarende til 80.000 kroner. I alt 100.000 kroner. Muligheden for kommunal overtagelse skønnes ikke at blive aktuel.

Videre forpligtes kommunerne med lovforslaget til at sende deres strategi for kommuneplanlægningen, de kommune- og lokalplanforslag, der berører rådenes interesser, samt ansøgninger om dispensationer fra lokalplaner, som efter kommunalbestyrelsens vurdering berører rådenes interesser, til de regionale faglige kulturmiljøråd.

Fremsendelsen heraf vurderes ikke at medføre udgifter for kommunerne.

De samlede kommunale udgifter kan på denne baggrund fastsættes til højst 500.000 kroner årligt. Beløbet vil blive afholdt inden for den andel på 3 millioner kroner af tilskudsmidlerne på bygningsbevaringsområdet, der - som i ministerens brev af 11. februar 1998 til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg om principperne for anvendelsen af de statslige støttemidler - er afsat til de bevaringsværdige bygninger.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5. Miljømæssige konsekvenser

De miljømæssige konsekvenser af lovforslaget vurderes positivt.

Med lovforslaget styrkes den lange tradition for fredning og beskyttelse af ikke blot vore byer og bygninger, men også vore fortidsminder, vores natur og landskaber eller det, vi sammenfatter i begrebet den faste kulturarv, kulturmiljøet.

Tyngden i lovforslaget ligger på dels beskyttelsen af den del af kulturmiljøet, der først og fremmest har lokal eller regional betydning, dels på en styrkelse af den lokalt baserede debat herom. Lovforslagets miljømæssige betydning vil således sætte sig bredt igennem i form af ikke alene en bedre beskyttelse af den mindre »elitære« del af kulturmiljøet, men også gennem en inddragelse af en større del af befolkningen i det lokalt baserede arbejde hermed.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos: Det særlige Bygningssyn, Kulturmiljørådene, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavs Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Byplanlaboratorium, Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen i Aarhus, Akademirådet, ICOMOS, DOKOMOMO, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, BYFO, Danske Godser og Herregårde, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Skovforening, Europa Nostra, Selskabet til bevaring af Industrimiljøer, Friluftsrådet, Raadvad Centret, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Foreningen til gamle bygningers bevaring, Kulturhistorisk Råd, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Landbrugsrådet, Advokatrådet, Naturrådet, By- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Indenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kirkeministeriet.

8. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Samlet merudgift for kommunerne på 500.000 kr. årligt

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Positive konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2.

Efter de gældende regler i lovens §§ 17 og 18, som blev indført i 1997, kan kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen efter planloven beslutte, hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Kommunalbestyrelsens beslutning om, at en bygning er bevaringsværdig, kan også træffes via en beslutning om et nedrivningsforbud i en lokalplan.

Grundlaget for udpegningen efter de hidtidige regler er dels kommuneatlasarbejdet og andre by- og bygningskulturelle undersøgelser, dels de gennemførte planlægningsbestemmelser om bevaring af bymiljøer og bebyggelser og om regulering af bygningsændringer og nedrivning.

Retsvirkningen af kommunalbestyrelsens beslutninger om at udpege bygninger som bevaringsværdige er dels indførelse af en offentlighedsprocedure forud for evt. nedrivning af bygningerne, dels at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via lovens støttemuligheder og bygningsforbedringsudvalg oprettet efter byfornyelseslovgivningen. For bevaringsværdige bygninger omfattet af et nedrivningsforbud i en lokalplan m.v. opretholdes planlovens regler.

Den foreslåede § 19, stk. 1, giver også ministeren mulighed for at beslutte, at bygninger, som ikke er udpeget i en kommuneplan eller omfattet af et nedrivningsforbud i en lokalplan, er bevaringsværdige.

Reglerne indeholder ikke krav til grundlaget for ministerens beslutning, men det er, som det fremgår af de almindelige bemærkninger, ikke hensigten, at ministeren skal overtage det ansvar for de bevaringsværdige bygninger, som kommunerne fortsat har, og som bliver understøttet ved den foreslåede § 21 a, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at kommunerne skal udpege de bevaringsværdige bygninger.

Ministerens udpegning vil kunne ske både efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn, fra de regionale faglige kulturmiljøråd, jf. nærmere bemærkningerne til § 2, nr. 5, og på eget initiativ.

En indstilling fra Det Særlige Bygningssyn om at udpege en bygning som bevaringsværdig kan tænkes at foreligge i situationer, hvor Bygningssynet finder, at en bygning, der er foreslået fredet efter bygningsfredningsloven samlet set ikke har sådanne kvaliteter, at den bør fredes, men uanset dette finder, at bygningen eller især dennes ydre bør bevares.

Tilsvarende situationer må forventes at opstå i forbindelse med den gennemgang af fredede bygninger, der som det er nævnt i de almindelige bemærkninger, er iværksat med pilotprojektet på Bornholm. Resultatet af en sådan gennemgang vil for nogle bygninger være, at det vurderes, at fredningen ikke længere bør opretholdes. Lovforslaget giver ministeren mulighed for også i denne situation at sikre bygninger som bevaringsværdige.

Før ministeren træffer beslutning om, at en bygning er bevaringsværdig, skal der efter forslaget til § 19, stk. 2, gennemføres en offentlighedsprocedure efter lovens § 6, stk. 1, ligesom ved forslag om fredning af en bygning. De midlertidige retsvirkninger, som er beskrevet i forslaget til § 19, stk. 3, har samme karakter som de midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag efter de gældende regler i lovens § 6, stk. 3, men de er modificeret i overensstemmelse med hensigten med udpegningen af en bygning som bevaringsværdig. De omfatter derfor kun nedrivning, ombygning og ændring af bygningernes ydre. Efter forslagets § 19, stk. 3, indtræder de midlertidige retsvirkninger, når underretningen er kommet frem.

Forslaget til § 19 a betyder, at retsvirkningerne af ministerens udpegning af bevaringsværdige bygninger efter § 19, stk. 1, er de samme som ved kommunalbestyrelsens udpegning i kommuneplanen. Disse retsvirkninger fremgår af lovens § 18 og indebærer en offentlighedsprocedure, før kommunalbestyrelsen evt. giver tilladelse til nedrivning. Dette betyder ikke et forbud mod nedrivning, men en forlængelse af de ellers gældende frister.

I særlige tilfælde kan ministeren dog efter forslagets § 19 a, stk. 2, beslutte, at udpegningen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planloven. Dette betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningerne ikke må ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse. I sådanne tilfælde finder reglerne i planlovens § 49 om evt. offentlig overtagelse også anvendelse, hvis nedrivningstilladelse afslås.

Udover disse virkninger af ministerens beslutning er disse bevaringsværdige bygninger indføjet i "støttekataloget" i lovens § 16, stk. 1, således at der vil kunne gives støtte til bygningsarbejder efter § 16, stk. 1, nr. 6, og støtte via lokale råd efter § 16, stk. 1, nr. 7.

Miljø- og energiministerens kompetence efter §§ 19 og 19 a vil i medfør af lovens § 24 blive henlagt til Skov- og Naturstyrelsen.

Efter den forslågede § 19 b kan ministerens beslutning ophæves af såvel ministeren som kommunalbestyrelsen. Forslaget indeholder ikke procedureforskrifter for ophævelsen som sker ved en selvstændig afgørelse. Denne afgørelse vil kunne træffes i forbindelsen med behandling af en nedrivningssag, eller det kan ske samtidig med gennemførelse af planlægning efter planloven, således at beslutningen f.eks. afløses af den kommunale planlægning. Ved ophævelse skal der efter forslaget til § 19 b, stk. 2, ske underretning af ejere, myndigheder m.v., der er nævnt i lovens § 6, stk.1.

Forslaget indeholder ingen begrænsninger med hensyn til, hvor lang tid der skal gå, før ministerens beslutning kan ændres.

Til nr. 3.

Forslaget til § 21 a giver ministeren hjemmel til at udarbejde regler, der forpligter kommunerne til at foretage udpegning i kommuneplanen og træffe beslutning om de bevaringsværdige bygninger i kommunen efter de gældende regler i § 17. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil dette ske i sammenhæng med kommuneatlasarbejdet. Ministerens bemyndigelse agtes derfor alene anvendt i forhold til de kommuner, der har fået eller senere får udarbejdet et kommuneatlas. Udpegningen skal ske og have retsvirkninger efter de gældende regler, dvs. de udpeges i kommuneplan.

Til nr. 4.

Forslaget til § 34, stk. 1, nr. 1, er en konsekvens af indførelse af midlertidige retsvirkninger af ministerens udpegning af bevaringsværdige bygninger efter forslaget til § 19.

Til nr. 5.

Forslaget til § 34, stk. 2, er en konsekvens af lov nr. 432 af 31. maj 2000 (Straffuldbyrdelsesloven - L 145) og lov nr. 433 af 31. maj 2000 (Konsekvensændringsloven - L 146), som indebærer at hæftestraffen afskaffes med virkning fra den 1. juli 2001.

Til § 2

Til nr. 1.

Det foreslås, at alle de regionale faglige kulturmiljøråd fremover består af højst 9 medlemmer. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3.

Til nr. 2.

Det foreslås at give Akademiraadet adgang til at udpege 1 medlem. Baggrunden herfor er et ønske om at styrke kulturmiljørådenes ekspertise på det bygningskulturelle område. Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende arkitektoniske anliggender.

Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget til ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af byer og bymiljøer, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, som udbygger kulturmiljørådenes kompetence vedr. bygningskulturen.

Det forudsættes, at Akademiraadet udpeger medlemmer, der bor, arbejder eller på anden vis har lokalkendskab til det pågældende amt´s bygningskultur og bymiljøer.

En gennemgang af kulturmiljørådenes faglige kompetence viser, at den bredt set dækker de relevante faglige områder. En række kulturmiljøråd har imidlertid medlemmer, der er udpeget, uden at de pågældende repræsenterer den særlige faglighed, der er forudsat for deltagelse i kulturmiljørådet. Det har således ikke været hensigten, at der i kulturmiljørådet skulle sidde kommunalpolitikere uden faglig kompetence. Det kan også være problematisk at være udpeget til medlem af kulturmiljørådet og samtidig være ansat i amtet, som jo i vidt omfang er » adressat« for kulturmiljørådets rådgivning.

Den første funktionsperiode for kulturmiljørådene udløber med udgangen af marts 2002. Forud for nedsættelsen af nye råd vil miljø- og energiministeren overveje, om der er grundlag for i forbindelse med tilrettelæggelsen af nyudpegningsprocessen at tydeliggøre grundlaget for udpegning af medlemmer til de regionale faglige kulturmiljøråd.

Til nr. 3.

Forslaget er en konsekvens af, at kredsen af udpegende organisationer udvides. For at rådene ikke skal blive for store, foreslås det, at muligheden for at supplere rådene med 2 medlemmer reduceres til 1 medlem. Rådene vil herefter komme til at bestå af højst 9 medlemmer.

Til nr. 4.

Efter vedtagelsen af lovgrundlaget for kulturmiljørådene er den kommunale struktur i hovedstadsområdet imidlertid ændret ved oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd, som bl.a. har overtaget regionplanlægning fra hovedstadsamterne.

Derfor foreslås det, at Hovedstadens Udviklingsråd indsættes i § 5, stk. 1 som »adressat« for kulturmiljørådgivning ved siden af kommunalbestyrelser, amtsråd og staten.

Det forudsættes, at de fire kulturmiljøråd, der dækker Hovedstadens Udviklingsråds geografiske område selv koordinerer kontakten til og rådgivningen i forhold til Hovedstadens Udviklingsråd.

Til nr. 5.

Med forslaget til ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. § 1. nr. 2, lægges der op til, at miljø- og energiministeren kan beslutte, at en bygning er bevaringsværdig. Det foreslås, at kulturmiljørådene skal kunne indstille til ministeren, at en bygning udpeges som bevaringsværdig. Kulturmiljørådene får hermed et nyt redskab til den del af rådenes arbejde, der retter sig mod bygningskulturen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1.

Efter planlovens § 20, stk. 1, kan der først meddeles dispensationer fra lokalplaner, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunalbestyrelsen skriftligt har orienteret naboer m.fl. om ansøgningen og givet dem oplysning om, at de kan sende bemærkninger til kommunalbestyrelsen.

Orienteringen skal bl.a. gives til naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen.

Når der er tale om dispensationer fra lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøværdier, bør det regionale faglige kulturmiljøråd have lejlighed til at fremsætte bemærkninger til dispensationsansøgningen.

Det foreslås derfor, at planlovens § 20, stk. 1, ændres, således at det regionale faglige kulturmiljøråd bliver udtrykkelig nævnt i forbindelse med den gruppe, der omfatter dem, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen.

Forslaget betyder, at kommunerne skal orientere de regionale faglige kulturmiljøråd om dispensationsansøgninger, der efter kommunens vurdering berører rådenes interesser, og at rådene kan fremsætte bemærkninger til ansøgningen på linie med berørte naboer og foreninger m.v.

Til nr. 2.

Det foreslås, at det regionale faglige kulturmiljøråd skal have tilsendt kommunalbestyrelsens strategi for kommuneplanlægningen samtidig med, at den bliver offentliggjort.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at vedtage en strategi for kommuneplanlægningen hvert fjerde år og i øvrigt forud for større revisioner af kommuneplanen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres. Denne beslutning kan gå ud på, at (hele) kommuneplanen skal revideres, at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode.

Et emne for en temarevision kan f.eks. være de bestemmelser i kommuneplanen, der har betydning for bygningsbevaringen og kulturmiljøet.

Strategien for kommuneplanlægningen offentliggøres med en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag og kommentarer. Derefter tager kommunalbestyrelsen stilling til, om strategien skal ændres.

Ved forslaget om, at strategien skal sendes til det regionale faglige kulturmiljøråd, sikres det, at rådet bliver opmærksom på strategien og muligheden for gennem kulturmiljø faglige argumenter og synspunkter at påvirke kommunalbestyrelsens beslutning.

Til nr. 3.

Det foreslås, at forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal sendes til det regionale faglige kulturmiljøråd samtidig med offentliggørelsen af forslaget. Kulturmiljøinteresserne er beskrevet nærmere ovenfor under afsnit 1.2. Det skal sikre, at rådet bliver opmærksom på forslagene og får muligheden for at påvirke kommunalbestyrelsens beslutning.

Til § 4

Til nr. 1.

Ifølge ligningslovens § 15 K, stk. 1, kan ejere af fredede bygninger fratrække de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. Reglen gælder ikke for fredede ejerlejligheder eller for bygninger, der blot er bevaringsværdige.

De udgifter, der kan fratrækkes, er for det første udgifter til vedligeholdelsesarbejder på bygningen. Desuden er der fradrag for f.eks. udgifter til forsikring, vejafgift, kloakafgift, vandafgift samt udgifter til renovation og skorstensfejning. Også udgifter til affugtning/opvarmning til en grundtemperatur af ubeboede, fredede bygninger kan fratrækkes.

På baggrund af foreslåede ændringer af bygningsfrednings- og bevaringsloven, foreslås det, at bygninger, for hvilke fredningen ophæves, men som udpeges som bevaringsværdige efter § 19, bliver omfattet af en overgangsordning, for så vidt angår fradragsreglerne i § 15 K. Overgangsordningen går nærmere ud på, at ejeren af den hidtil fredede bygning fortsat skal kunne fradrage faktiske driftsomkostninger vedrørende ejendommen, som er afholdt i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet og i de følgende fem indkomstår, medmindre den pågældende kommunalbestyrelse ophæver miljø- og energiministerens beslutning om at udpege bygningen som bevaringsværdig efter § 19. For så vidt angår vedligeholdelsesudgifter, der afholdes efter ophævelsen af fredningen, er det dog kun udgifter vedrørende bygningens ydre, den såkaldte klimaskærm, der skal kunne fradrages. Det drejer sig om udgifter til vedligeholdelse af tag, skorsten, kviste, døre, vinduer, facade, tagrender og nedløbsrør m.v.

Til nr. 2.

Efter de gældende regler kan ejere af fredede bygninger vælge at fratrække udgifter til istandsættelse af bygningerne efter retningslinjer fastsat af Ligningsrådet, jf. Statsskattedirektoratets cirkulære 1982-14, udstedt den 25. maj 1982. Reglerne er senest beskrevet i Ligningsvejledningen (1999) afsnit A.D.3.4.1. Ifølge disse regler kan udgifterne fratrækkes inden for et fast årligt rammebeløb, hvor der fastsættes et tidsrum for de enkelte bygningsdeles holdbarhed og en i forhold hertil beregnet istandsættelsesudgift (også kaldet forfald pr. år beløb). Ikke opbrugte, beregnede istandsættelsesudgifter for et indkomstår kan overføres til næste indkomstår, men ikke til en ny ejer. Er de faktisk afholdte istandsættelsesudgifter større end det årlige fradragsbeløb (forfald pr. år), kan det overskydende beløb fremføres til fradrag i følgende år.

Det er en betingelse for fradrag efter disse retningslinjer, at ejeren af den fredede bygning indhenter en erklæring fra Bygnings Frednings Foreningen (BYFO) om størrelsen af det årlige fradragsbeløb (forfald pr. år) opgjort efter de nævnte retningslinjer. Erklæringen afgives på grundlag af et skema, som BYFO har udarbejdet for hver enkelt bygning, og som indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel. Denne istandsættelsesudgift pristalsreguleres årligt.

Da reglerne kun omfatter fredede bygninger, foreslås der i et nyt stk. 2 en overgangsordning, der gør det muligt for ejere af fredede bygninger, der anvender disse regler, fortsat at anvende dem, når fredningen ophæves, dog med visse modifikationer. De skal således kun kunne anvende ordningen ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de efterfølgende 5 indkomstår. Efter ophævelsen af fredningen vil der desuden kun kunne foretages fradrag for istandsættelsesudgifter, der vedrører bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen). Det er en betingelse for at blive omfattet af overgangsordningen, at bygningen er udpeget som bevaringsværdig. Perioden, hvor ordningen kan anvendes, kan derfor blive kortere end ovenfor angivet, hvis den pågældende kommunalbestyrelse ophæver miljø- og energiministerens beslutning efter § 19 om at udpege bygningen som bevaringsværdig.

I det indkomstår, hvor fredningen ophæves, vil ejeren af bygningen kunne fratrække allerede afholdte, men endnu ikke fratrukne istandsættelsesudgifter på det indre af bygningen, i det omfang hvor disse kan rummes inden for en forholdsmæssig del af de beregnede istandsættelsesudgifter (forfald pr. år-beløbet) for det pågældende indkomstår. Den forholdsmæssige del svarer til den del af året, hvor bygningen har været fredet.

Til § 5

Det foreslås, at ændringsloven træder i kraft 1. juli 2001. Det bemærkes, at suppleringen af de regionale faglige kulturmiljøråd med 1 medlem udpeget af Akademiraadet, jf. § 2, nr. 2, først vil få betydning i forbindelse med nyudpegningen af rådene, som finder sted pr. 1. april 2002.

++++++Bilag 1

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 5. Kulturmiljørådet rådgiver kommunalbestyrelser, amtsrådet og statslige myndigheder i planlægningen for og administrationen af kulturmiljøet i medfør af naturbeskyttelsesloven, bygningsfredningsloven, planloven og anden arealanvendelseslovgivning. Kulturmiljørådet kan i øvrigt udtale sig i forbindelse med væsentlige beslutninger om kulturmiljøer.

Stk. 2. Kulturmiljørådet kan rådgive lokale bevaringsråd, bevaringsforeninger og lignende om kulturmiljøspørgsmål.

4. I § 5, stk. 1, indsættes efter »amtsrådet«: », Hovedstadens Udviklingsråd«.

5. I § 5 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Det regionale faglige kulturmiljøråd kan afgive indstilling til miljø- og energiministeren om udpegning af en bygning som bevaringsværdig, jf. § 19, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.«

§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan der foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.

Stk. 2. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

§ 16. Miljø- og energiministeren kan yde støtte til

1) Bygningsarbejder på fredede bygninger.

2) Sagkyndig bistand og projektudarbejdelse samt udarbejdelse af planer for istandsættelse og fremtidig brud af bygninger, der er indstillet til fredning af Det særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1.

3) Sikring af inventar i fredede bygninger, hvor inventaret ikke er omfattet af fredningen i henhold til § 3 samt inventar i bevaringsværdige bygninger, såfremt inventaret er af betydning for den kulturhistoriske helhed eller har en særlig tilknytning til den pågældende bygning.

4) Landsdækkende og lokale foreninger og lignende med bygningskulturelle formål.

5) Institutioner og lignende, der har til formål at bevare de traditionelle bygningshåndværk og informere og vejlede om bygningskulturelle spørgsmål m.v.

6) Bygningsarbejder på bygninger, som ministeren finder bevaringsværdige.

Lokale bevaringsråd eller lignende, der kan yde støtte til bevarings bygninger, jf. § 17.

Stk. 2-6

§ 19 a. § 18 finder tilsvarende anvendelse for bevaringsværdige bygninger, der er udpeget af ministeren efter § 19.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan miljø- og energiministeren i særlige tilfælde beslutte, at ejeren af en bevaringsværdig bygning ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse må nedrive, ombygge eller på anden måde ændre bygningens ydre. Planlovens § 49 finder tilsvarende anvendelse i disse tilfælde.

§ 19 b. Miljø- og energiministeren og kommunalbestyrelsen kan ophæve en beslutning efter § 19.

Stk. 2. De i § 6, stk. 1, nævnte underrettes om ophævelsen.«

3. Efter § 21 indsættes

»§ 21 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen, jf. § 17.«

4. I § 34, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 18, stk. 1,«: »§ 19, stk. 3,«.

5. I § 34, stk. 2, udgår »hæfte eller«.

§ 19 a. § 18 finder tilsvarende anvendelse for bevaringsværdige bygninger, der er udpeget af ministeren efter § 19.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan miljø- og energiministeren i særlige tilfælde beslutte, at ejeren af en bevaringsværdig bygning ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse må nedrive, ombygge eller på anden måde ændre bygningens ydre. Planlovens § 49 finder tilsvarende anvendelse i disse tilfælde.

§ 19 b. Miljø- og energiministeren og kommunalbestyrelsen kan ophæve en beslutning efter § 19.

Stk. 2. De i § 6, stk. 1, nævnte underrettes om ophævelsen.«

3. Efter § 21 indsættes

»§ 21 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen, jf. § 17.«

§ 20. Dispensationer efter § 19 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til

1) ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen,

2) naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, og

de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger.

Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger.

Stk. 2-3

§ 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne stategi til miljø- og energiministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 2-6

2. I § 23 a, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »berøres«: », samt til det regionale faglige kulturmiljøråd «.

§ 25. Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget til miljø- og energiministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget.

3. I § 25 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal samtidig med offentliggørelsen sendes til det regionale faglige kulturmiljøråd.«

§ 34. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 6, stk. 3, § 9, §10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 14, § 18, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 33, stk. 1,

2) tilsidesætter bevaringsbestemmelser fastsat i medfør af § 15, jf. § 16, stk. 2,

3) tilsidesætter vilkår eller betingelser, der er fastsat i en tilladelse efter loven, eller

4) undlader at efterkomme et påbud efter § 23a, stk. 4.

4. I § 34, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 18, stk. 1,«: »§ 19, stk. 3,«.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsiget en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3-6

5. I § 34, stk. 2, udgår »hæfte eller«.

Fremsat den 25. april 2001 af miljø- og energiminister (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om de regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten

(Styrkelse af kulturmiljøindsatsen)