Forslag til Lov om ophævelse af lov om indkomstskat til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. og om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, dødsboskatteloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og personskatteloven

Bilag 1

Paralleltekst til illustration af overførslen af statsskattelovens bestemmelser til ligningsloven

Gældende formulering af statsskatteloven

Lovforslagets § 2 (ændringer af ligningsloven)

Denne sammenskrivning af lov om indkomstskat til staten er udarbejdet ved en gennemgang af samtlige lovændringer af statsskatteloven (jf. bilag 2), da forslagsstilleren har konstateret, at datasamskrivningen i Retsinformation (DSK nr. 18210 af 9. november 1988) ikke er helt korrekt..

§ 1

Lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 238 af 2. april 1997, ophæves.

§ 1 B. Til indkomst henregnes ikke

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi mens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres fald i værdi. Indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, med mindre disse salg henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Spekulationsbeskatning efter denne bestemmelse gælder dog ikke ved salg af fast ejendom eller værdipapirer.

b. Gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af brandforsikringer og deslige.

c. De indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.

Stk. 2. Den under stk. 1, litra a og b omhandlede formueændring, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den fremkomne udbytteændring.

§ 1 C. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at, sikre og vedligeholde indkomsten, men ikke til at udvide næringen.

b. Renter af prioriteter og anden gæld. Derimod kan ikke fradrages, hvad den skattepligtige har anvendt til afdrag på dennes gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Hvad der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst.

d. Driftstab, der er udslag af en naturlig driftsrisiko, jf. dog § 1 B.

Stk. 2. Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold eller behagelighed, til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde.«

3. I § 7 indsættes som nyt litra n

»n. Vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste for Taipei Economic and Cultural Office i København samt vederlag fra PLO s repræsentationskontor for så vidt angår personer, der tager bopæl eller ophold her i landet alene med det formål at forrette tjeneste ved de nævnte kontorer.«

4. I § 8 E ændres: »§ 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven« til: »§ 1 C, stk. 1, litra a«.

5. Efter § 8 indsættes som ny paragraf

»§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan rationaliseringsudgifter fradrages fuldt ud i det år, hvori de afholdes.

Stk. 2. Såfremt udgifterne er af betydeligt omfang i forhold til virksomhedens lønudgifter, skal udgiften i stedet afskrives med indtil 20 pct. pr. år. Såfremt udgifterne er meget betydelige, kan afskrivningsprocenten ikke overstige 10 pct. pr. år. Afskrivningerne kan i særlige tilfælde overstige 20 pct.«

6. I § 9, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 6« til: »§ 1 C, stk. 1«.

7. I § 15 A ændres: »statsskattelovens § 4« til: »§ 1 A, stk. 1«.

8. I § 16, stk. 1, ændres: »statsskattelovens §§ 4-6« til: »§§ 1 A-C«.

9. I § 16, stk. 2, ændres: »statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens« til: »§ 1 C, stk. 1, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter«.

10. I § 16 D ændres: »finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a« til: »§ 1 A, stk. 1, litra d, og § 1 B, stk. 1, litra a,«.

11. I § 28, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4« til: »§ 1 A«.

12. I § 28, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 6« til: »§ 1 C, stk. 1«.

13. Efter § 34 indsættes følgende paragraffer

»§ 35. Ingen kommune eller skatteansat kan ved at klage over skatteansættelsen eller, såfremt der sker udpantning for skatten, ved indsigelse for fogeden unddrage sig fra forpligtelsen til i rette tid at indbetale den forfaldne del af skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent myndighed truffen afgørelse for, enten at en ændring bør finde sted, eller at ansættelsen er sket med urette eller er ugyldig. I de tilfælde, hvor skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det beløb, som kommunen og den enkelte skatteyder skal betale inklusiv renter, ved tillæg eller fradrag i den følgende skattetermin, om fornødent også ved tilbagebetaling af det indbetalte eller en del deraf.

§ 1.

Indkomstskat til Staten udredes aarlig efter de i nærværende Lov indeholdte Regler

A. Indkomstskatten.

§ 1 B. Til indkomst henregnes ikke

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet.

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi mens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres fald i værdi. Indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele , med mindre disse salg henhører til vedkommendes næringsvej, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Spekulationsbeskatning efter denne bestemmelse gælder dog ikke ved salg af fast ejendom eller værdipapirer.

b. gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige.

b. Gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af brandforsikringer og deslige

c. de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller Optagelse af Laan;

d. (Ophævet)

c. De indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.

e. Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom ogsaa den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i Værdi, kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med Beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse

Stk. 2. Den under stk. 1, litra a og b omhandlede formueændring, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den fremkomne udbytteændring.

§ 1 C. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage

a. Driftsomkostninger, d. v. s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at, sikre og vedligeholde indkomsten, men ikke til at udvide næringen.

b. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som Embedets Bestridelse har medført;

c. Pensioner og andre Byrder, der paahviler et Embede. Beløb, der anvendes til Pensions- og Enkeforsørgelse, Livsforsikring, Ulykkes-, Syge-, Invaliditets-, Alderdoms- og Arbejdsløshedsforsikring, dog ikke ud over et samlet Beløb af indtil 400 Kr. aarlig;

d. de Beløb, som i det paagældende Aar er udredt i personlig paalignede Skatter, i Skatter og Afgifter paa fast Ejendom og Næring til Stat, Kommune og Kirke, i Tiende, Fæste- og Forpagtningsafgifter, Aftægtsydelser og lignende Byrder;

e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.

b. Renter af prioriteter og anden gæld. Derimod kan ikke fradrages, hvad den skattepligtige har anvendt til afdrag på dennes gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

c. Hvad der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst.

d. Driftstab, der er udslag af en naturlig driftsrisiko, jf. dog § 13.

Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller paa anden Maade.

Bilag 2

Oversigt over lovændringer af statsskatteloven

Lov nr. 304 af 22. december 1927, lov nr. 102 af 31. marts 1933, lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr. 392 af 12. juli 1946, lov nr. 519 af 22. december 1948, lov nr. 144 af 31. marts 1950, lov nr. 74 af 31. marts 1953, lov nr. 193 af 11. juni 1954, lov nr. 83 af 31. marts 1958, lov nr. 255 af 11. juni 1960, lov nr. 200 af 3. juni 1967, lov nr. 190 af 31. maj 1968, lov nr. 333 af 18. juni 1969, lov nr. 544 af 10. december 1969, lov nr. 76 af 12. marts 1970, lov nr. 539 af 17. december 1971, lov nr. 552 af 17. december 1971, lov nr. 479 af 8. november 1972, lov nr. 184 af 30. marts 1973, lov nr. 281 af 8. juni 1977, lov nr. 360 af 1. juli 1988, lov nr. 825 af 19. december 1989, lov nr. 59 af 7. februar 1990, lov nr. 180 af 23. marts 1995, lov nr. 427 af 14. juni 1995, lov nr. 1063 af 12. december 1996, lov nr. 1219 af 27. december 1996, lov nr. 1223 af 27. december 1996 samt lov nr. 238 af 2. april 1997.

Derudover har forslagsstillerne foreslået ændringer i statsskatteloven, jf. lovforslag L 175 af 28. bebruar 2001 om ophævelse af 100 love og retsforskrifter. (Ophævelse af mere end 100 love og retsforskrifter, der er forældede og uden retlig nødvendighed), § 32.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Ved påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i §§ 1 A-C for så vidt andet ikke følger af denne lovs øvrige paragraffer eller andre love.«

2. Efter § 1 indsættes følgende paragraffer

»§ 1 A. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i §§ 1 B-C fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, f.eks.

a. Af landbrug, skovbrug, fiskeri, industri, fabriksdrift, håndværk, handel, søfart eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, således også hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde eller tjeneste af hvilken som helst art.

b. Af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Såfremt der ikke betales ejendomsværdiskat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, skal der betales lejeværdi af bolig i den skattepligtiges egen ejendom, hvad enten ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej. Værdien ansættes til det beløb, som i udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne ansættelse mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt.

c. Af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, embedsbolig, naturalydelser, kontorholdsgodtgørelse, samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog § 1 B, stk. 1, litra b), understøttelser, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige.

d. Af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, også af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning.

e. Af lotterispil samt andet spil og væddemål.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende ændringer

§§ 2-3 (Ophævet)

1. § 1 affattes således

»§ 1. Ved påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i §§ 1 A-C for så vidt andet ikke følger af denne lovs øvrige paragraffer eller andre love.«

§ 3

Lov nr. 696 af 21. december 1982 om en midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsformueafgiftsloven) ophæves.

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. december 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. I § 1, stk. 1, udgår ordene: »efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.«

§ 4.

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f. Eks.

2. Efter § 1 indsættes følgende paragraffer

»§ 1 A. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i §§ 1 B-C fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, f.eks.

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

a. Af landbrug, skovbrug, fiskeri, industri, fabriksdrift, håndværk, handel, søfart eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, således også hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde eller tjeneste af hvilken som helst art.

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

b. Af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Såfremt der ikke betales ejendomsværdiskat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, skal der betales lejeværdi af bolig i den skattepligtiges egen ejendom, hvad enten ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej. Værdien ansættes til det beløb, som i udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne ansættelse mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt.

a. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6 b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5 b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

b. af Tiender;

c. Af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, embedsbolig, naturalydelser, kontorholdsgodtgørelse, samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog § 1 B, stk. 1, litra b), understøttelser, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige.

af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier.

Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

d. Af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, også af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning.

d. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

e. Af lotterispil samt andet spil og væddemål.

§ 5

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 285 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. I § 40, stk. 4 ændres: »statsskattelovens § 4« til: »ligningslovens § 1 A, stk. 1«.

§ 5.

Til indkomst henregnes ikke

§ 6

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 4, jf. § 5 a« til: »ligningslovens § 1 A, jf. § 1 B, stk. 1, litra a«.

2. I § 17 ændres: »statsskattelovens § 6 a« til: »ligningslovens § 1 C, stk. 1, litra a,«

§ 6.

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage

§ 7

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse af 845 af 4. september 2000, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1287 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 43 indsættes som ny paragraf

»§ 43 A. Udgifter afholdt i anledning af en virksomheds bidrag til etablering eller udvidelse af fælles anlæg, som f.eks. sluser, sejlrender, gågader, parkeringspladser, fragtmandshaller eller lignende, kan afskrives, såfremt anlægget er udsat for en fysisk forringelse, som ikke kan undgås ved almindelig vedligeholdelse.

Stk. 2. Udgiften kan afskrives med indtil 5 pct. årligt. Såfremt det godtgøres, at anlæggets løbetid er kortere end 20 år, afskrives udgiften over anlæggets løbetid.

Stk. 3. Udgør udgiften et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori udgiften afholdes.«

2. I § 50 ændres: »statsskattelovens § 5« til: »ligningslovens § 1 B, stk. 1«.

3. I § 56, stk. 2, § 58, stk. 1, og § 59 ændres: »statsskattelovens« til: »den tidligere statsskattelovs«.

§§ 7-9 (Ophævet)

Stk. 2. Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold eller behagelighed, til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde.

3. I § 7 indsættes som nyt litra n

»n. Vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste for Taipei Economic and Cultural Office i København samt vederlag fra PLO s repræsentationskontor for så vidt angår personer, der tager bopæl eller ophold her i landet alene med det formål at forrette tjeneste ved de nævnte kontorer.«

4. I § 8 E ændres: »§ 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven« til: »§ 1 C, stk. 1, litra a«.

5. Efter § 8 indsættes som ny paragraf

»§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan rationaliseringsudgifter fradrages fuldt ud i det år, hvori de afholdes.

Stk. 2. Såfremt udgifterne er af betydeligt omfang i forhold til virksomhedens lønudgifter, skal udgiften i stedet afskrives med indtil 20 pct. pr. år. Såfremt udgifterne er meget betydelige, kan afskrivningsprocenten ikke overstige 10 pct. pr. år. Afskrivningerne kan i særlige tilfælde overstige 20 pct.«

6. I § 9, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 6« til: »§ 1 C, stk. 1«.

7. I § 15 A ændres: »statsskattelovens § 4« til: »§ 1 A, stk. 1«.

8. I § 16, stk. 1, ændres: »statsskattelovens §§ 4-6« til: »§§ 1 A-C«.

9. I § 16, stk. 2, ændres: »statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens« til: »§ 1 C, stk. 1, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter«.

10. I § 16 D ændres: »finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a« til: »§ 1 A, stk. 1, litra d, og § 1 B, stk. 1, litra a,«.

11. I § 28, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4« til: »§ 1 A«.

12. I § 28, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 6« til: »§ 1 C, stk. 1«.

B. Formueskatten.

§ 8

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »statsskattelovens § 4« til: »ligningslovens § 1 A, stk. 1«.

§ 9

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 4. oktober 2000, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 5 A, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 6« til: »ligningslovens § 1 C, stk. 1«.

2. I § 33 D, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4« til: »ligningslovens § 1 A, stk. 1«.

§ 10

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1301 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. I § 8, stk. 1, litra b, ændres: »statsskatteloves § 4« til: »ligningslovens § 1 A«.

§ 11

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 2, nr. 11 ændres: »statsskatteloven« til: »ligningslovens § 1 C«.

§ 12

Loven har virkning fra indkomståret 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag har i modsætning til andre lovforslag på skatteområdet ikke til hensigt at ændre på retsstillingen eller beskatningen. Der er alene tale om et redaktionelt eller regelsanerende lovforslag.

For dem, der allerede kan skattelovgivningen uden ad, forekommer dette lovforslag således overflødigt eller måske endda besværligt. Men for alle andre håber forslagsstillerne, at dette lovforslag kan være en beskeden hjælp i kampen for enklere skatteregler.

Forslagsstillerne har fremsat dette lovforslag af tre årsager.

For det første fordi forslagsstillerne finder, at det virker uforståeligt, at der findes to love om statsskat: Nemlig lov om indkomstskat til staten (statsskatteloven) og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).

For det andet fordi der af en eller anden årsag ikke er tradition for at udarbejde lovbekendtgørelser af statsskatteloven, hvilket bevirker, at der ikke er en offentligt tilgængelig udgave af statsskatteloven, der samtidig er 100 pct. korrekt.

For det tredje fordi der ikke er tradition for at ajourføre statsskatteloven, selvom den indeholder forældede bestemmelser. I ligningsloven fjernes forældede bestemmelser derimod langt oftere.

Lovforslaget er således primært fremsat med det formål at skabe langt større klarhed i skattelovgivningen. Den danske skattelovgivning er i forvejen kendetegnet ved, at meget få har overblik. Ved at gennemføre denne overflytning af bestemmelser fra statsskatteloven til henholdsvis ligningsloven og afskrivningsloven, så kommer borgerne til i højere grad at kunne finde bestemmelserne samlet et sted.

Lovforslaget bygger på den oprindelige lov fra 1922, med samtlige ændringslove siden da, eftersom Retsinformations version af statsskatteloven er behæftet med enkelte mindre mangler. Forslagsstillerne har under arbejdet med statsskatteloven konstateret, at Skatteministeriet ikke har haft tradition for at udarbejde lovbekendtgørelser af statsskatteloven. Det viste sig desuden, at ingen retskilde havde en 100 pct. korrekt udgave af statsskatteloven. Forslagsstillerne har derfor selv udarbejdet en udgave af statsskatteloven, som forslagsstillerne mener at loven ser ud. Forslagsstillerne har ved hjælp af bl.a. Retsinformation, Schultz Lovnøgle og Karnovs Lovsamling fundet de ændringslove, der er nævnt i bilag 2. Herefter har forslagsstillerne startet med den oprindelige lov fra 1922 og foretaget de ændringer, der står i ændringslovene.

Skulle der under udvalgsarbejdet vise sig, at der er mindre fejl eller mangler i forslaget, så vil disse naturligvis kunne indarbejdes som ændringsforslag.

1. Lovforslagets indhold

Den nærmest hellige statsskattelov ophæves. De tilbageværende bestemmelser overføres til ligningsloven i sprogligt ajourført form i det omfang de ikke er forældede. Hovedparten af reglerne om afskrivninger flyttes dog til afskrivningsloven.

Derudover foretages en række konsekvensændringer i love, som indeholder henvisninger til statsskatteloven. De skattemæssige bestemmelser fra en af finanslovens tekstanmærkninger er dog i stedet indskrevet i ligningsloven, ligesom lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. ophæves helt.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes derimod at medføre begrænsede administrative lettelser for borgerne og virksomhederne, idet der skabes et bedre overblik over de gældende regler.

3. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

4. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Udtalelser til lovforslaget

Lovforslaget har ikke været til høring, da der alene er tale om redaktionelle ændringer. Såfremt skatteministeren eller andre har gode forslag til ændringer eller forbedringer, er disse meget velkomne. Forslagsstillerne er indstillet på at stille de nødvendige ændringsforslag under udvalgsbehandlingen.

6. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat amter og kommuner

Et lidt bedre overblik over gældende regler betyder, at der skal benyttes lidt færre ressourcer til administration.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over reglerne.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over reglerne.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over reglerne.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Ingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås at ophæve statsskatteloven. Bestemmelser, der ikke er forældede, overføres i § 2 til ligningsloven. Indholdsmæssigt er der ikke tilsigtet ændringer, men sprogligt sker der en række ændringer. Det foreslås dog, at reglerne om afskrivninger flyttes til afskrivningsloven, jf. § 2, nr. 5, og § 7.

Til § 2

Der foretages en række ændringer i ligningsloven. Hovedparten af ændringerne er alene redaktionelle ændringer forstået på den måde, at der enten rettes henvisninger, eller at bestemmelser flyttes (sprogligt omformuleret) fra statsskatteloven til ligningsloven. Generelt er stave- og skrivemåden rettet til nudansk, og der er sket en omnummerering, såfremt der er ledige litra.

Overførslen af statsskattelovens bestemmelser til ligningsloven er illustreret i en paralleltekst i bilag 1 til lovforslaget.

Til nr. 1

Statsskattelovens § 1 indskrives blot i ligningslovens § 1.

Til nr. 2

Statsskattelovens § 4 om de skattepligtige indtægter indsættes i ligningsloven som § 1 A. Der er sket sproglige ændringer. Bl.a. er Agerbrug rettet til Landbrug, og rækkefølgen af de nævnte eksempler er ændret lidt. Derudover er Bistandsydelse udeladt fra litra a, idet indkomsten antages at være omfattet af understøttelser i litra c.

Statsskattelovens § 5 om det, der ikke er skattepligtigt og fradragsberettiget, indsættes i ligningsloven som § 1 B. Der er også her sket redaktionelle ændringer. F.eks. er bestemmelserne om, hvornår aktier og faste ejendomme anses for erhvervet med spekulation for øje, udeladt, da de ikke længere er relevante. Endelig er udbetalinger fra livsforsikringer udeladt fra litra b, idet disse beskattes efter pensionsbeskatningsloven.

Statsskattelovens § 6 om det, der er fradragsberettiget, indsættes i ligningsloven som § 1 C. Af redaktionelle ændringer kan bl.a. nævnes, at litra b og c er udeladt, da de ikke længere var anvendelige, jf. f.eks. Karnovs Lovsamling. Derudover er litra e om renter og forsikringer splittet op i to litra.

Endelig er bestemmelsen om afskrivninger udeladt, da de få tilbageværende afskrivninger efter statsskatteloven er flyttet til afskrivningsloven som § 43 A, jf. lovforslagets § 7, og til ligningsloven som § 8 L, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 3

Finansloven for 2001, tekstanmærkning 100, ad § 38.11.01, vedrørende vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste for Taipei Economic and Cultural Office i København samt vederlag fra PLO s repræsentationskontor, er indsat i ligningsloven. Forslagsstillerne finder ikke, der bør foretages skattemæssig lovgivning på finansloven.

Forslagsstillerne er opmærksom på, at bestemmelsen kun er relevant for få personer, men der kan nævnes utallige regler, der kun har virkning for få fysiske og/eller juridiske personer.

Som konsekvens af den foreslåede ændring udgår den pågældende tekstanmærkning i fremtidige finanslove.

Til nr. 4 og 6-12

Der er alene tale om rettelser af henvisninger og andre redaktionelle ændringer.

Til nr. 5

Hidtil er rationaliseringsudgifter fradraget eller afskrevet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der indsættes nu en bestemmelse herom i ligningsloven som § 8 L, således at alle afskrivninger flyttes væk fra statsskattelovens § 6 (nu ligningslovens § 1 C).

Forslagsstillerne vil gerne opfordre skatteministeren til at udarbejde et lovforslag om operationalisering af bestemmelsen, således at der f.eks. tillades afholdelse af rationaliseringsudgifter på indtil 10 pct. af de almindelige lønudgifter i indkomståret.

Til nr. 13

Statsskattelovens § 38 om renter og om indsigelser overfor fogeden indsættes i ligningsloven som § 35. Bestemmelserne om renternes størrelse er udeladt, da de nu reguleres andetsteds. Til gengæld er bestemmelsen omformuleret, så den både dækker renter som skatteyderen skal betale og modtage.

Statsskattelovens § 42 om bøder, restskat og inddrivelsen heraf indsættes i ligningsloven som § 36. Det er bl.a. præciseret, at inddrivelsen også kan ske ved modregning og lønindeholdelse. Statsskattelovens §§ 49 og 50 om bemyndigelser indsættes i ligningsloven som § 37 i sammenskreven form.

Statsskattelovens § 55 om lovens virkningsområde indsættes i ligningsloven som § 38.

Til § 3

Lov nr. 696 af 21. december 1982 om en midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsformueafgiftsloven) foreslås ophævet, for så vidt den ikke allerede er bortfaldet. Forslagsstillerne har i Retsinformation søgt efter alle henvisninger til statsskatteloven og er derved stødt på denne lov. Loven er markeret som gældende, men vurderes ikke længere at være relevant. Loven vedrører, jf. dens § 1, betaling af formueafgift til staten i 1983. Loven foreslås ophævet formelt.

Til § 4-6 og 8-11

Der er alene tale om rettelser af henvisninger og andre redaktionelle ændringer.

Til § 7

I nr. 1 indsættes en bestemmelse i afskrivningsloven som § 43 A om afskrivninger på sluser, udskibningsanlæg, udvidelser af sejlrender, bidrag til anlæg af gågader og parkeringspladser m.v. Disse har hidtil kunnet afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Forslagsstillerne finder, at afskrivninger så vidt muligt bør ske efter afskrivningsloven, hvorfor bestemmelsen ikke som de øvrige dele af statsskatteloven foreslås videreført i ligningsloven, men i afskrivningsloven.

Der er i nr. 2 og 3 alene tale om rettelser af henvisninger.

Til § 12

Det foreslås at loven får virkning fra og med indkomståret 2002. Der tilsigtes som nævnt ingen realitetsændringer, men for en god ordens skyld gives der en passende tidsfrist, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan rettes.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke (UP)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ophævelse af lov om indkomstskat til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. og om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, dødsboskatteloven, kursgevistloven, afskrivningsloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og personskatteloven. (Overførsel af statsskattelovens bestemmelser til ligningsloven og afskrivningsloven m.v.).

(Lovforslag nr. L 221).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

§§ 12-16 (Ophævet)

C. Skatteligningen.

I. De skattelignende Myndigheder.

§§ 17-19 (Ophævet).

II. Mandtalsliste. Stedet for Skatteansættelsen, Selvangivelse.

§ 20.

Inden den 15. Januar forfattes der efter et af Finansministeren foreskrevet og udsendt Skema en Mandtalsliste over alle de Personer, Dødsboer, Selskaber og Foreninger, der skal sættes i Skat i Kommunen, jfr. § 21. Den affattes i Købstæderne og i Marstal af Ligningskommissionen og Ligningsmændene, hvor saadanne er valgt, og i de øvrige Kommuner af disses Bestyrelser, som med Hensyn til Indkomst- og Formueskatten fungerer som Ligningsmyndighed, ligeledes i Forening med Ligningsmændene, hvor saadanne er valgt. Hvor et Landdistrikt, som ikke har eget Sogneraad, er forenet med en Købstad, tiltrædes dennes Ligningskommision af et blandt Distriktets Beboere af Amtsraadet valgt Medlem. Saafremt et Landdistrikts Størrelse og Folketal giver Anledning dertil samtidig med, at Distriktsraadet efter dets Sammensætning skønnes at afgive samme Garanti som et Sogneraad, skal Amtsraadet imidlertid kunne bemyndige Distriktsraadet til i øvrigt efter de i nærværende Lov givne Regler at foretage Ansættelsen og de dermed i Forbindelse staaende Arbejder i Landdistriktet. Det skal have sin Forblivende ved de af Amtsraadene alt tidligere givne Bemyndigelser af den omhandlede Art.

I et særligt Afsnit af Mandtalslisten opføres de skattepligtige, som uden at være bosatte eller have Hjemsted i Kommunen i den har Indtægter, af hvilke der i Henhold til de kommunale Beskatningsregler skal svares Erhvervsskat, med Angivelse af, om de antages at have Bopæl (for Dødsboer og Aktieselskaber m. m., jfr. § 2, Nr. 4 og 5, Bestyrelse eller Hovedkontor) her i Landet, og da hvor.

For de skattepligtige, der er flyttet til Kommunen efter den sidste Skatteligning, gøres Bemærkning herom i Mandtalslisten, og paa lignende Maade gøres der, saafremt nogen, der er opført paa den ældre Ligningsliste, ikke optages paa Mandtalslisten, Bemærkning om Grunden hertil.

En Afskrift af Mandtalslisten bliver inden den 15. Januar at tilsende Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen hører.

§ 21.

En skattepligtig bliver som Regel at sætte i Skat i den Kommune, hvor han den nærmeste Tid før den 15. Januar har haft Bopæl, selv om han da ikke er til Stede i Kommunen. Har han fast Bopæl i flere Kommuner, kan han selv bestemme, i hvilken af dem hans Ansættelse skal finde Sted, naar han inden den 15. Januar sender Anmeldelse herom til Ligningsmyndighederne (i København: Direktoratet for Københavns Skattevæsen og i Frederiksberg: Frederiksberg Kommunes økonomiske Forvaltning) i alle de Kommuner, i hvilke han har fast Bopæl. Har han ikke gjort saadan Anmeldelse, ansættes han paa det Sted, hvor han den nævnte Dag eller senest forud for denne havde personlig Ophold. Skattepligtige, der uden at have fast Bopæl gør Tjeneste om Bord paa her i Landet hjemmehørende Skibe (§ 2, Nr. 1), ansættes til Skat i den Kommune, der er Skibets Hjemsted. Dødsboer ansættes til Skat i den Kommune, hvor Behandlingen foregaar. For Aktieselskaber m. m. (§ 2, Nr. 5.) finder Ansættelse Sted i den Kommune, hvor Bestyrelsen eller Hovedkontoret findes. Naar Indkomster, af hvilke der i Henhold til de kommunale Beskatningsregler skal svares Erhvervsskat, tilflyder skattepligtige, som ikke har Bopæl eller Hjemsted her i Landet, ansættes saavel Indkomsten som Værdien paa det Sted, hvor Indkomsten haves. Strækker en fast Ejendom sig ind i flere Kommuner, sker Ansættelsen i den af dem, hvor Avlsbygningerne findes, eller, hvis der kun er Tale om et Skovbrug, da i den Kommune, hvor den største Del af Skoven findes. Har den paagældende Bopæl eller Hjemsted her i Landet, gives der samtidig med Mandtalslistens Udfærdigelse Bopælskommunens Ligningsmyndighed Underretning om, at Ansættelsen vil finde Sted, og denne sker da af de nævnte Indkomster og Værdier efter samme Regel som foran.

Finansministeren afgør alle tvivlsomme Spørgsmaal om, i hvilken Kommune, en Ansættelse skal finde Sted.

§ 22 (Ophævet).

III. Den foreløbige Ansættelse af Indkomst og Formue.

§§ 23-25 (Ophævet).

IV. Skatteraadets Prøvelse af den foreløbige Ansættelse, Skattens Paaligning m. v.

§§ 26-30 (Ophævet).

V. Paaklage til Landoverskatteraadet og dettes Kontrol med Skatteligningen.

§§ 31-34 (Ophævet).

D. Tilgang og Afgang af skattepligtige m. v.

§§ 35-37 (Ophævet)

E. Skatteopkrævningen m. v.

§ 36. Foruden at ifalde bødeansvar er den, der kendes skyldig i at have erlagt for lidt i skat på grund af svigagtighed eller grov uagtsomhed, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte skat.

Stk. 2. Lignende forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt skat påhviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde indkomst uden hensyn til, om den pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i mangel af mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene.

Stk. 3. Beløbet kan inddrives ved udpantning, modregning og lønindeholdelse.

Stk. 4. For juridiske personer foretages inddrivelse for erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening, og for et dødsbos vedkommende er boet ansvarligt for beløbet.

§ 36. Foruden at ifalde bødeansvar er den, der kendes skyldig i at have erlagt for lidt i skat på grund af svigagtighed eller grov uagtsomhed, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte skat.

Stk. 2. Lignende forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt skat påhviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde indkomst uden hensyn til, om den pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i mangel af mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene.

Beløbet kan inddrives ved Udpantning.

For de i § 2, Nr. 5 nævnte skattepligtige foretages Udpantningen for Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller Forening, og for et Dødsbos Vedkommende er Boet ansvarligt for Beløbet.

§ 37. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 37. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 38. Denne Lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 38

I Tilfælde, hvor der af Stat eller Kommune er givet Henstand med Skattens Betaling, regnes Udpantningsfristens Begyndelse først fra det Tidspunkt, da Skatten efter den givne Henstand skulde være betalt.

Ingen Kommune eller skatteansat kan ved at klage over Skatteansættelsen eller, saafremt der sker Udpantning for Skatten, ved Indsigelse for Fogeden unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at indbetale den alt forfaldne Del af Skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent Myndighed truffen Afgørelse for, enten at en Ændring bør finde Sted, eller at Ansættelsen er sket med Urette eller er ugyldig. I de Tilfælde, hvor Skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det Beløb, som Kommunen og den enkelte Skatteyder skal betale, ved Tillæg eller Fradrag i den følgende Skattetermin, om fornødent ogsaa ved Tilbagebetaling af det indbetalte eller en Del deraf. Har en Skatteyder i disse Tilfælde Krav paa Godtgørelse af for meget erlagt Skat, tilkommer der ham Renter af 5 pCt. p. a. fra Indbetalingsdagen at regne af det for meget erlagte Skattebeløb.

§ 38. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 39 (Ophævet).

13. Efter § 34 indsættes følgende paragraffer

»§ 35. Ingen kommune eller skatteansat kan ved at klage over skatteansættelsen eller, såfremt der sker udpantning for skatten, ved indsigelse for fogeden unddrage sig fra forpligtelsen til i rette tid at indbetale den forfaldne del af skatten, medmindre der forinden foreligger en af kompetent myndighed truffen afgørelse for, enten at en ændring bør finde sted, eller at ansættelsen er sket med urette eller er ugyldig. I de tilfælde, hvor skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det beløb, som kommunen og den enkelte skatteyder skal betale inklusiv renter, ved tillæg eller fradrag i den følgende skattetermin, om fornødent også ved tilbagebetaling af det indbetalte eller en del deraf.

F. Straffebestemmelser m. v.

§§ 40-41 (Ophævet)

§ 42

Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes skyldig i et Forhold, der falder ind under § 41, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte Skat.

Lignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt Skat - eventuelt med dennes dobbelte Beløb, jfr. herved § 40, 2det Stykke, Nr. 5, - paahviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde Indkomst uden Hensyn til, om den paagældende har indgivet Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det Skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i Mangel af mindelig Overenskomst at fastsætte ved Domstolene.

§ 43-47 (Ophævet).

Stk. 3. Beløbet kan inddrives ved udpantning, modregning og lønindeholdelse.

Stk. 4. For juridiske personer foretages inddrivelse for erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening, og for et dødsbos vedkommende er boet ansvarligt for beløbet.

G. Almindelige Bestemmelser.

§ 48 (Ophævet).

§ 49

Finansministeren fastsætter de nærmere Regler for denne Lovs Gennemførelse og nærmere Forstaaelse.

§ 50

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 51

Finansministeren bemyndiges til at afholde de til denne Lovs Gennemførelse nødvendige Udgifter.

§ 52 (Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser. Udeladt)

§ 53 (Ophævet)

§ 54

Forslag til Revision af denne Lovs §§ 1 og 8 skal senest fremsættes i den ordinære Rigsdagssamling 1923-24.

Denne Lov gælder ikke for Færøerne.

Fremsat den 6. april 2001 af Kim Behnke (UP), Thorkild B. Fransgaard (UP) og Kirsten Jacobsen (UP)

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om indkomstskat til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. og om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, dødsboskatteloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og personskatteloven

(Overførsel af statsskattelovens bestemmelser til ligningsloven og afskrivningsloven m.v.)