Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om børnepasningsorlov og lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, som ændret ved lov nr. 1246 af 20. december 2000 og ved § 2 i lov nr. 1253 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 33 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse.«.

2. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra e, ændres »aftjener værnepligt eller« til: »aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller«.

3. § 47 affattes således

»§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Stk. 2. Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.«.

4. I § 51, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og 5«.

5. I § 51, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »værnepligt« til: »værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår«.

6. § 51, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 4. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.«.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

7. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 2, 3 eller 4«.

8. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

9. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

10. I § 56, 1. pkt., ændres »værnepligt« til: »værnepligt eller har været ansat på værnepligtslignende vilkår«.

11. § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, ophæves.

Litra b og c bliver herefter litra a og b.

12. § 70 affattes således

»§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Stk. 2. Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.«.

13. I § 74 f, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.

»Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.«.

14. Efter § 74 m indsættes

»Medlemmer som har været tilmeldt fleksydelsesordningen

§ 1

§ 1. Efterlønsmodtagere, jf. kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af seniorydelse, jf. lov om seniorydelse, har ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring i den kollektive persontrafik, der er omfattet af lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet. For personbefordring med tog gælder rabatretten kun, hvis der er et takstsamarbejde mellem de transportansvarlige myndigheder og jernbanevirksomheder.

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres «, modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af seniorydelse, jf. lov om seniorydelse,« til: »og modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

Stk. 2. ---

Stk. 3. Ret til rabat efter stk. 1 omfatter måneder, hvor der udbetales efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse.

2. I § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2, ændres »efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse« til: »efterløn eller overgangsydelse«.

§ 2

I lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 4, ændres »eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik« til: »eller modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

2. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik« til: »eller modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

3. I § 12 indsættes efter stk. 7, som nyt stykke

»Stk. 8. Orlovsydelsen til personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, svarer til den ledighedsydelse, som pågældende er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.

4. I § 12, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »regler om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere« til: »regler om orlovsydelse til modtagere af ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

5. I §16, stk. 9, indsættes som 2. pkt.

»Kommunernes udgifter til orlovsydelse til modtagere af ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik refunderes med 35 pct. af staten.«.

6. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »der modtager kontanthjælp« til: »der modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

7. I § 19, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 9« til: »§ 12, stk. 10«.

§ 2

§ 2. Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 7, 8 og 9.

Stk. 2. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå orlov, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

1. I § 2, stk. 4, ændres »eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik« til: »eller modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en forsikret ledigs adgang til orlov til børnepasning i særlige tilfælde gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis periode før orlovens start.

§ 2. Der ydes en rabat på 50 pct. af udgifterne til abonnementskortet.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af rabatordningen, jf. § 1, stk. 1, skal ved anmodning om rabat fremvise dokumentation for, at de modtager efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse, samt fremvise personlig legitimation med billede.

§ 3

I lov nr. 1015 af 3. december 1996 om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl., som ændret ved lov nr. 50 af 27. januar 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres «, modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af seniorydelse, jf. lov om seniorydelse,« til: »og modtagere af overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.

2. I § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2, ændres »efterløn, overgangsydelse eller seniorydelse« til: »efterløn eller overgangsydelse«.

§ 3

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

§ 5

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne inden udgangen af 2002 skal undersøge, om de medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Hvis kassen konstaterer, at der er betalt efterlønsbidrag, uden at medlemmet ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, betales bidraget tilbage kontant. Beløbet opgøres og udbetales efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 5, 7, 8 og 9. Ved tilbagebetalingen finder § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven tilsvarende anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969/70, FF. sp. 3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, som ændret ved lov nr. 1246 af 20. december 2000 og ved § 2 i lov nr. 1253 af 20. december 2000.

Der er den 31. januar 2001 fremsat L 159 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om delpension (Ændringer i reglerne om efterløn og delpension som følge af ændringer i pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven mv.).

Der er endvidere den 31. januar 2001 fremsat L 160 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændring af bopælskravet i efterlønsordningen i forhold til Færøerne og Grønland mv.).

Der er endelig den 1. november 2000 fremsat L 78 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

De nævnte lovforslag har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Lovforslaget indeholder følgende elementer

1) Ligestilling af kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår med værnepligtige

2) Mindstesats

3) Selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden

4) Konsekvenser af førtidspensionsreformen

5) Opkrævning af efterlønsbidrag

6) Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

7) Revision af tilsynsbestemmelserne

8) Børnepasningsorlov til modtagere af ledighedsydelse

Herudover indeholder lovforslaget diverse tekniske ændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen den 1. februar 2001 har ændret navn til Arbejdsdirektoratet.

1. Ligestilling af kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår med værnepligtige

Efter de gældende regler har personer, der aftjener værnepligt, ret til optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse. Endvidere kan dagpengeret optjenes på grundlag af perioder som værnepligtig. Endelig har medlemmer, der er optaget i en a-kasse under aftjening af værnepligten, ved ledighed efter værnepligtens ophør ret til at få udbetalt dagpenge med dimittendsatsen.

Ved lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel blev der etableret en ordning, hvorefter kvinder generelt kan antages til tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås som konsekvens af denne lov at ligestille kvinder, der gør tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, med værnepligtige i arbejdsløshedsforsikringslovens regler.

2. Mindstesats

For at øge den økonomiske sikkerhed for medlemmer, der starter selvstændig virksomhed, foreslås det, at betingelserne for ret til mindstesats lempes, således at såvel fuldtidsarbejde som lønmodtager og perioder med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang indgår i den 3-års-periode, som udgør grundlaget for mindstesatsen.

3. Selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden

Det foreslås, at reglerne om selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden ændres i de tilfælde, hvor virksomheden drives i interessentskabsform.

Efter de gældende regler kan et medlem påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis den samlede arbejdstid i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år, og virksomhedens samlede indtægt ikke overstiger 53.251 kr. pr. år (2001 niveau).

Efter forslaget vil der for så vidt angår interessentskaber alene blive taget udgangspunkt i medlemmets personlige arbejde i virksomheden, og indtægten skal alene ses i forhold til medlemmets ejerandel.

Forslaget sigter især mod at løse problemerne for efterlønsmodtagere, som ejer anparter i fx et vindmøllelaug, og hvor selskabets størrelse og indretning forudsætter, at medlemmet permanent eller jævnligt påtager sig bestyrelsesarbejde.

4. Konsekvenser af førtidspensionsreformen

Som følge af fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love (L 137), forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (L 136) samt forslag til lov om fleksydelse (L 135 ) - Førtidspensionsreformen - alle af 15. december 2000, foreslås diverse konsekvensændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.

5. Opkrævning af efterlønsbidrag

Efter lovens § 77, stk. 4, opkræves efterlønsbidrag automatisk af alle medlemmer, som ikke skriftligt har fravalgt at betale bidraget. Efter § 77, stk. 5, er enkelte medlemsgrupper undtaget, herunder fx medlemmer, der er på efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, samt medlemmer under 30 år.

Det foreslås, at der heller ikke skal opkræves efterlønsbidrag af medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde efterlønsordningens anciennitetskrav. Det betyder, at arbejdsløshedskassen inden udsendelse af den første opkrævning af efterlønsbidrag til et (nyt) medlem skal sikre sig, at medlemmet vil kunne opfylde anciennitetskravene, inden medlemmet fylder 65 år.

Samtidig foreslås det at pålægge arbejdsløshedskasserne pligt til inden udgangen af 2002 at undersøge, om de medlemmer, som allerede betaler efterlønsbidrag, vil kunne opfylde anciennitetskravene, og at indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetales kontant, hvis dette ikke er tilfældet.

6. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Det foreslås at lempe reglerne om tilbagebetaling af efterlønsbidrag for medlemmer, som fravælger efterlønsordningen før det 60. år, således at bidraget tilbagebetales kontant, hvis beløbet ikke overstiger 7 gange højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede, svarende til 4.116 kr. (2001 niveau).

Endvidere foreslås, at reglerne om tilbagebetaling af efterlønsbidrag ved overførsel til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold ændres således, at der ikke skal overføres tilbagebetalte efterlønsbidrag til en tjenestemandspension eller en pensionsordning, der modtager statsstøtte, herunder en tjenestemandspensionslignende ordning. Beløbet overføres i stedet til en anden pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Hvis pågældende ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, overføres beløbet til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 25.

7. Revision af tilsynsbestemmelserne

Det foreslås at modernisere og præcisere tilsynsbestemmelserne i lovens §§ 88-90, herunder hjemmelen til at fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision, krav til kassernes IT-systemer og til beskrivelse af deres forretningsgange, samt til at udstede påbud til kasserne om ændring af deres administration. Det foreslås endvidere, at kompetencen til at udstede nærmere regler på tilsynsområdet samles hos direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Endvidere foreslås, at ikke-tilsynsrelevante bestemmelser i § 88, stk. 1, (direktørens bistand ved oprettelse af nye arbejdsløshedskasser), samt § 88, stk. 5 og stk. 6, flyttes til andre steder i loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 31 og 32.

8. Børnepasningsorlov til modtagere af ledighedsydelse

Det foreslås at ledige, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, får samme adgang til børnepasningsorlov som personer, der modtager kontanthjælp.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at ligestille kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår med værnepligtige i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven skønnes at medføre merudgifter til dagpenge af ubetydeligt omfang. Omkring 150 kvinder har for tiden ansættelse på værnepligtslignende vilkår på Forsvarsministeriets område.

Forslaget om at lempe betingelserne for ret til mindstesats i forbindelse med udbetaling af dagpenge skønnes at medføre merudgifter til dagpenge på ca. 1 mio. kr.

Forslaget om ændring af reglerne for selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden i de tilfælde, hvor virksomheden drives i interessentskabsform skønnes at medføre helt ubetydelige merudgifter til efterløn.

Forslaget om at ophæve den automatiske opkrævning af efterlønsbidrag hos medlemmer, der ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag ikke kan opnå ret til efterløn, har ingen betydning for de samlede indtægter fra efterlønsbidraget over tid. Arbejdsløshedskasserne skal inden udgangen af 2002 tilbagebetale efterlønsbidrag, der er opkrævet hos medlemmer, der ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn.

Forslaget om indførelse af en bagatelgrænse på 7 gange dagpengenes højeste sats for fuldtidsforsikrede ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag, således at tilbagebetalingsbeløb under bagatelgrænsen udbetales kontant i stedet for til en pensionsordning, skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser. De kontant tilbagebetalte efterlønsbidrag bliver beskattet som personlig indkomst i tilbagebetalingsåret. Forslaget medfører dermed en fremrykning af beskatningstidspunktet. Omfanget heraf skønnes at være beskedent.

Ophævelsen af lov om seniorydelse medfører, at tidligere modtagere af seniorydelse (22 personer pr. 1. januar 2001), der overgår til at modtage fleksydelse, ikke længere kan få rabat på abonnementskort til kollektiv personbefordring. Der vil være besparelser af helt ubetydeligt omfang.

Forslaget om at personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, får adgang til børnepasningsorlov, skønnes at have meget begrænsede økonomiske konsekvenser. Det forventes, at under 10 personer årligt vil være på børnepasningsorlov fra ledighedsydelse. Forslaget indebærer samlet set en besparelse for det offentlige som følge af, at orlovsydelsen er lavere end ledighedsydelsen. Det skønnes, at kommunernes besparelse er af størrelsesordenen 0,2 mio. kr. Besparelsen vil efter normal praksis udlignes i forbindelse med DUT-forhandlingerne.

Kommunerne udbetaler orlovsydelsen, der refunderes med 35 pct. af staten. Disse udgifter afholdes af finanslovskonto 17.47.10. Orlov til børnepasning.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at få væsentlige administrative konsekvenser på længere sigt. Den foreslåede overgangsbestemmelse i § 5, der knytter sig til § 1, nr. 22, hvorefter arbejdsløshedskasserne frem til udgangen af 2002 skal undersøge, om medlemmer, der betaler efterlønsbidrag, opfylder anciennitetskravet for ret til efterløn, vil på kort sigt betyde en administrativ merbelastning af arbejdsløshedskasserne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslagets § 1, nr. 2, 5 og 10, bringer lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de almindelige ligebehandlingsprincipper, som blandt andet er udtrykt i § 1 i lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser af betydning for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høringer

Forslaget har ikke været sendt til høring inden fremsættelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Mindstesatsen: 1 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Administrativ merbelastning på kort sigt for arbejdsløshedskasserne i forbindelse med undersøgelse af anciennitet for ret til efterløn

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som led i ændringerne af tilsynsbestemmelserne i §§ 88-90, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås bestemmelsen om direktøren for Arbejdsdirektoratets bistand til oprettelse af nye kasser flyttet fra den gældende § 88, stk. 1, til § 33.

Til nr. 2, 5 og 10

Det foreslås, at kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, ligestilles med mandlige værnepligtige. Kvinder, der er ansat på værnepligtslignende vilkår, kan derfor optages i en a-kasse på grundlag af denne ansættelse.

Ved ledighed kan de få dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge. Hvis de er optaget i en a-kasse forud for ansættelsen, udbetales dagpengene dog med den individuelle dagpengesats, jf. § 51, stk. 3, jf. stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør 82 pct. af den højeste dagpengesats.

Endelig kan de medregne ansættelsesperioder på værnepligtslignende vilkår til opfyldelse af arbejdskravet for opnåelse af ret til dagpenge efter § 53, stk. 2, 3 og 5.

Til nr. 3 og 12

Dagpengenes højeste beløb for en uge er fastsat i arbejdsløshedsforsikringslovens § 47. Beløbet reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Efter § 70 udgør dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af dagpengenes højeste beløb. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Det foreslås at præcisere, at den årlige dagpengeregulering sker med udgangspunkt i forrige års regulerede og afrundede beløb. Endvidere præciseres det, at ugesatserne, der er afledt af dagpengenes højeste beløb, fx dimittendsatsen, der udgør 82 pct. af højeste dagpengebeløb, beregnes med udgangspunkt i det afrundede beløb.

Forslaget svarer til den hidtidige fremgangsmåde ved fastsættelse af de pågældende satser.

Til nr. 4 og 6-9

Efter gældende regler forudsætter adgangen til mindstesats, at fuldtidsforsikrede medlemmer, der er blevet ledige efter lønarbejde, har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været fuldtidsbeskæftigede som lønmodtagere i 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden. For ledige efter ophør af selvstændig virksomhed forudsættes det, at medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang og samtidig har været medlem af en a-kasse for selvstændige i 3 regnskabsår før ophøret.

Det foreslås at lempe adgangen til at opnå mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpengesats.

Herefter vil medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikrede i en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, opnå ret til mindstesatsen.

Forslaget ændrer ikke på kravet om, at et medlem, der påbegynder selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal lade sig overflytte til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Manglende overflytning vil dog efter forslaget ikke længere være en hindring for at opnå mindstesatsen.

Med forslaget er det fortsat en betingelse, at medlemmet ved fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager er fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Den selvstændige virksomhed skal være drevet i væsentligt omfang for at kunne indgå i 3-årsperioden.

Ændringsforslagene i nr. 4 og 7-9 er en konsekvens af ovennævnte ændringsforslag.

Til nr. 11

Den gældende bestemmelse indeholder en mulighed for at fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til medlemmer, når arbejdet er indstillet på grund af vejrlig.

Da de særlige regler om tilmelding til Arbejdsformidlingen for ledige, der hjemsendes på grund af vejrlig, er ophævet, har bestemmelsen mistet sin selvstændige betydning.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 13

Efter gældende regler om fleksibel efterløn har en efterlønsmodtager mulighed for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvis arbejdet i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år, og indtægten i virksomheden ikke overstiger 53.251 kr. (2001 niveau).

Det foreslås, at reglerne om selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden ændres i de tilfælde, hvor virksomheden drives i interessentskabsform, således at de nævnte begrænsninger alene skal gælde for medlemmets personlige arbejde i virksomheden og for indtægten fra medlemmets ejerandel.

Hvis en efterlønsmodtager alene ejer andele i et interessentskab og ikke deltager i driften, fx i form af bestyrelsesarbejde, betragtes indtægten som udgangspunkt efter de gældende administrative regler som formueindtægt, der ikke har betydning for retten til efterløn eller for efterlønnens størrelse.

Til nr. 14

Personer, som er visiteret til fleksjob, jf. kap. 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan ifølge socialministerens forslag til lov om fleksydelse - L 135 af 15. december 2000 - tilmeldes fleksydelsesordningen efter lovens ikrafttræden. En person, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen, men som ophører med at være omfattet af fleksjobreglerne og (på ny) bliver beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked, vil have mulighed for at blive medlem af en arbejdsløshedskasse og betale efterlønsbidrag.

Det foreslås derfor at bemyndige direktøren for Arbejdsdirektoratet til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af efterlønsbestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 11 a, når medlemmet tidligere har været visiteret til et fleksjob og har været tilmeldt fleksydelsesordningen. Forslaget omfatter både bestemmelserne om fleksibel efterløn og bestemmelserne om den »gamle« efterlønsordning.

Bemyndigelsen tænkes bla. anvendt til at fastsætte regler om (delvis) opfyldelse af efterlønsordningens anciennitetskrav (medlemskab og betaling af efterlønsbidrag) ved medregning af perioder, som kan indgå i optjeningstiden til fleksydelse. Perioder, hvor der er betalt fleksydelsesbidrag, som efterfølgende er betalt tilbage efter reglerne herom i lov om fleksydelse, vil ikke kunne medregnes.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at udbetaling af skattefri præmie efter § 74 k, der er betinget af, at indbetalte efterlønsbidrag ikke er tilbagebetalt, yderligere bliver betinget af, at evt. indbetalte fleksydelsesbidrag ikke er tilbagebetalt.

Til nr. 15-17

Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.

Retten til forlængede dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, ophører ved det fyldte 60. år.

Overgangsydelsesmodtagere eller medlemmer på forlængede dagpenge, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, er allerede overgået til efterløn (den gamle efterlønsordning).

Det foreslås, at bestemmelserne om overgang til efterløn for denne aldersgruppe justeres i overensstemmelse hermed.

Der er alene tale om konsekvensændringer.

Til nr. 18 og 19

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 6, om kravene til at opnå mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpenge.

Til nr. 20

Lov om seniorydelse erstattes af lov om fleksydelse i Socialministeriets regi, jf. L 135 af 15. december 2000 om forslag til lov om fleksydelse. Ifølge dette forslag stilles der ikke krav om medlemskab af en a-kasse som betingelse for ret til fleksydelse. Der er således ikke længere baggrund for fastsættelse af et særligt arbejdsløshedsforsikringsbidrag for persongruppen, hvorfor det foreslås, at den særlige regel herom i arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 3, nr. 2, ophæves.

Til nr. 21

Efterlønsbidraget er siden bidragets indførsel i 1999 gradvist blevet indfaset. Således udgjorde bidraget 4 gange dagpengenes størrelse i 1999 og 6 gange dagpengenes størrelse i 2000 for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Bidraget er fuldt indfaset i 2001 og udgør herefter 7 gange dagpengenes størrelse for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Som følge heraf foreslås, at reglerne om indfasningen af efterlønsbidraget ophæves.

Til nr. 22 og 23

Det foreslås, at § 77, stk. 5 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. konsekvensændres som følge af, at lov om seniorydelse er foreslået ophævet ved § 39, stk. 2, i forslag til lov om fleksydelse, fremsat af socialministeren den 15. december 2000 - L 135. Fleksjobpersoner vil herefter have ret til fleksydelse uden krav om betaling af efterlønsbidrag. Der er således ikke længere baggrund for en særlig regel om fritagelse for betaling af efterlønsbidrag for personer i fleksjob.

Det bemærkes, at en fleksjobperson fortsat kan bevare sit medlemskab af en a-kasse. Der kan i øvrigt henvises til § 1, nr. 20.

Der foreslås videre indsat et nyt nr. 5 i § 77, stk. 5, hvorefter der ikke skal indbetales efterlønsbidrag af medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Efterlønsbidrag opkræves automatisk af medlemmer, som er fyldt 30 år, og som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Med den foreslåede ændring skal arbejdsløshedskassen undersøge, om medlemmet ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, før opkrævning iværksættes. Hermed undgår man, at der på grund af opkrævningen af efterlønsbidrag opstår forventning om senere ret til efterløn, som ikke kan opfyldes på grund af efterlønsordningens anciennitetskrav.

Arbejdsløshedskassen skal kun undlade at opkræve bidrag, hvis medlemmet er helt afskåret fra at opnå ret til efterløn inden det fyldte 65. år.

Som følge af ændringen og forslaget i § 5 vil der efter 2002 ikke blive opkrævet efterlønsbidrag af medlemmer, som ikke kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn. Forslaget omfatter ikke andre efterlønsbetingelser, fx betingelserne om dagpengeret, herunder opfyldelse af arbejdskravet og rådighedskravet på tidspunktet for udstedelse af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, idet arbejdsløshedskassen normalt ikke vil have mulighed for at vurdere, om medlemmet på et fremtidigt tidspunkt vil kunne opfylde disse betingelser.

Bestemmelsen er i øvrigt uændret.

Til nr. 24, 26 og 27

Efter gældende regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 77, stk. 8, har et medlem, der påbegynder indbetaling af efterlønsbidrag, ret til at fravælge bidragsbetalingen med tilbagevirkende kraft og dermed få det indbetalte bidrag tilbagebetalt kontant. Fravalget kan kun ske for en kortere periode. Forslaget i § 1, nr. 25, om en bagatelgrænse for overførsel af efterlønsbidrag til en pensionsordning i forbindelse med tilbagebetaling af efterlønsbidrag vil også omfatte denne situation, og det foreslås derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i § 77, stk. 8, udgår. Som følge heraf foreslås §§ 79, stk. 1, og 81, stk. 1, nr. 3, konsekvensændret.

Til nr. 25

Efter de gældende regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag er det hovedreglen, at bidraget skal overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspensionsordning), hvis bidraget kræves tilbagebetalt før det 60. år. Kun hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning, eller hvis det ikke er muligt at overføre beløbet til en sådan ordning, kan beløbet overføres til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Hvis medlemmet er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant.

Visse pensionsselskaber mv. har gjort opmærksom på, at det overførte efterlønsbidrags størrelse ikke modsvarer de omkostninger, der kan være forbundet med administrationen af en pensionsordning. Endvidere opkræver visse pensionsselskaber mv. et gebyr for overførsel til en pensionsordning.

På den baggrund foreslås indført en bagatelgrænse på 7 gange højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede, svarende til 4.116 kr. i 2001 niveau. Beløbet svarer til efterlønsbidraget for et år. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag under denne grænse foreslås herefter at ske kontant ved fravalg af efterlønsordningen før det 60. år. Ved at fastsætte bagatelgrænsen i antal dagpengesatser sikres, at beløbet satsreguleres. Endvidere sikres, at det overførte beløb ikke i væsentligt omfang går til dækning af ovennævnte omkostninger.

Det kontant tilbagebetalte efterlønsbidrag vil blive beskattet som personlig indkomst i tilbagebetalingsåret.

Det var en forudsætning for de gældende regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, at medlemmet som følge af overførslen til en pensionsordning skulle få en større pensionsudbetaling.

For medlemmer, som er omfattet af en tjenestemandspensionsordning, skal overførsel af efterlønsbidraget efter gældende § 77 a, stk. 2, ske til tjenestemandspensionsordningen. Indbetaling af ekstraordinære bidrag, herunder efterlønsbidrag, udløser imidlertid ikke en større tjenestemandspension på udbetalingstidspunktet.

Det foreslås derfor, at der ikke skal overføres tilbagebetalte efterlønsbidrag til en tjenestemandspensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 1, men at beløbet i stedet overføres til en anden pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Hvis pågældende ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, overføres beløbet til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Tilsvarende foreslås det, at tilbagebetalte efterlønsbidrag heller ikke skal overføres til en pensionsordning, der modtager statsstøtte, herunder en tjenestemandspensionslignende ordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2.

Der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. gældende lovs § 77 a, stk. 9.

Til nr. 28

I de senere år er tilsynsmetoderne blevet stadigt forbedrede og fornyede. Den teknologiske udvikling har medført, at arbejdsløshedskasserne i større og større omfang anvender IT i administrationen og som baggrund for økonomistyring og regnskabsaflæggelse. Bestemmelserne i § 88, stk. 1, 1. pkt., § 89 og § 90 om rammerne for tilsynet med kasserne er imidlertid stort set uændrede siden lovens vedtagelse i 1970.

Efter § 88, stk. 3, fastsætter arbejdsministeren nærmere regler om tilsynet, herunder om omfanget af arbejdsformidlingskontorernes deltagelse i tilsynsarbejdet, medens direktøren for Arbejdsdirektoratet er bemyndiget til at fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i § 88, stk. 2 og 4, og § 90. Efter oprettelse af en særskilt tilsynsafdeling i Arbejdsdirektoratet, deltager arbejdsformidlingskontorerne imidlertid ikke længere i tilsynsarbejdet, og det er herefter ikke påkrævet, at regler herom fastsættes af arbejdsministeren.

På baggrund heraf foreslås det at modernisere og præcisere bestemmelserne i §§ 88-90, herunder hjemmelen til, at direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet med disse forhold. Endvidere foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kravene til kassernes IT-systemer og forretningsgange.

Gældende § 88 indeholder endvidere i stk. 1, 5 og 6 bestemmelser, som ikke har direkte relation til tilsynet. Det foreslås, at disse bestemmelser flyttes til mere relevante placeringer i loven. Der henvises herved til forslagets § 1, nr. 1, 31 og 32.

Til nr. 29

Arbejdsformidlingskontorerne deltager ikke længere i tilsynet med arbejdsløshedskasserne, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 28.

Det foreslås, at arbejdsformidlingskontorernes adgang til at indhente oplysninger hos arbejdsgiverne i medfør af reglen i § 91, stk. 2, bortfalder.

Til nr. 30

Efter de gældende regler udpeges et medlem til Tilsynsrådet vedrørende Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed efter indstilling fra Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation og FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark).

Ledernes Hovedorganisation (LH) har udmeldt sig af FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og Tekniske Funktionærforeninger i Danmark). FR-Fællesrepræsentationen består herefter af Maskinmesterforeningen og Dansk Formandsforening, som tilsammen har ca. 8.500 medlemmer. LH har til sammenligning ca. 81.000 medlemmer.

Det foreslås, at Ledernes Hovedorganisation fremover får indstillingsretten til et medlem til Tilsynsrådet i fællesskab med Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation.

Til nr. 31

Det foreslås, at bestemmelsen i gældende § 88, stk. 5, indsættes som ny § 94 som led i ændringerne af tilsynsbestemmelserne i §§ 88-90, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

Til nr. 32

Det foreslås, at bestemmelsen i gældende § 88, stk. 6, indsættes som nyt stk. 3 i § 96 som led i ændringerne af tilsynsbestemmelserne i §§ 88-90, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

Til nr. 33

Der er tale om en redaktionel rettelse, da § 86, stk. 4, kun indeholder et punktum.

Til nr. 34

I klagesager, hvor Arbejdsministeriet er klageinstans, sendes klagen i dag direkte til Arbejdsministeriet.

For at sikre en hurtigere sagsbehandling foreslås det, at en klage til Arbejdsministeriet indsendes til Arbejdsdirektoratet, som får mulighed for at kommentere klagen, før den videresendes til Arbejdsministeriet.

Forslaget svarer til, hvad der gælder for klagesager, hvor Arbejdsmarkedets Ankenævn er klageinstans for Arbejdsdirektoratets afgørelser.

Til § 2

Til nr. 1

Personer, der modtager kontanthjælp, har mulighed for at tage orlov til børnepasning. Det foreslås, at personer, der modtager ledighedsydelse, får samme mulighed.

Til nr. 2, 3, 4, 6 og 7

Forslagene er konsekvensændringer som følge af ændringen i nr. 1, hvorefter ledige med ledighedsydelse ligestilles med ledige på kontanthjælp.

Til nr. 5

Det foreslås, at kommunernes udgifter til orlovsydelse til modtagere af ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik refunderes med 35 pct. af staten. Dette svarer til, at kommunernes udgifter til ledighedsydelse refunderes med 35 pct. af staten.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at lov om seniorydelse ophæves, jf. § 39, stk. 2, i L 135 forslag til lov om fleksydelse fremsat af socialministeren den 15. december 2000. Det vil herefter ikke længere være muligt for tidligere modtagere af seniorydelse, der er overgået til at modtage fleksydelse, at få rabat på abonnementskort til kollektiv personbefordring efter denne lov.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Til § 5

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om en overgangsordning, hvorefter arbejdsløshedskasserne skal gennemgå medlems- og bidragsperioderne for de medlemmer, der forud for denne lovs ikrafttræden er begyndt at betale efterlønsbidrag. Gennemgangen forudsætter, at kasserne for visse medlemmer skal undersøge tidligere medlemsperioder i andre arbejdsløshedskasser. Da der er tale om en stor administrativ opgave foreslås, at overgangsordningen skal være gældende frem til udgangen af 2002.

Et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag uden at kunne opnå ret til efterløn, inden medlemmet fylder 65 år, skal have beløbet tilbagebetalt kontant. Reglen omfatter ikke tilfælde, hvor en efterfølgende hændelse, fx udmeldelse af kassen eller ophør med at betale efterlønsbidrag er årsag til, at medlemmet nu ikke længere kan opnå ret til efterløn. I sådanne tilfælde kan medlemmet anmode om tilbagebetaling efter reglerne i lovens § 77 a, stk. 2.

Beregning og udbetaling af tilbagebetalingsbeløbet sker efter arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler for kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Medlemmet vil efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler have adgang til at klage over kassens afgørelse om tilbagebetaling efter denne bestemmelse. Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetaling efter denne bestemmelse, herunder at tilbagebetalingen først skal effektueres, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at betingelsen for tilbagebetaling er opfyldt.

Det foreslås, at der skal betales en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at efterlønsbidragene har været fradragsberettigede i skattepligtig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 22.

§ 8. Ledige, som er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, har ret til orlov til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 2, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.

2. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik« til: »eller modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

Stk. 2. - 4. ---

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 12.

Stk. 1-6. ---

Stk. 7. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3. I § 12 indsættes efter stk. 7, som nyt stykke

»Stk. 8. Orlovsydelsen til personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, svarer til den ledighedsydelse, som pågældende er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

Stk. 8. Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtagere på orlov er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.

Stk. 9. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, herunder om afgrænsningen af personkredsen og beregningen af orlovsydelsen.

4. I § 12, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »regler om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere« til: »regler om orlovsydelse til modtagere af ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

Stk. 10. ---

§ 16

Stk. 1. - 8. ---

Stk. 9. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten.

Stk. 10. ---

5. I §16, stk. 9, indsættes som 2. pkt.

»Kommunernes udgifter til orlovsydelse til modtagere af ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik refunderes med 35 pct. af staten.«.

§ 18

Stk. 1. - 2. ---

Stk. 3. Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen. Orlovsydelsen til personer, der modtager kontanthjælp, og til ikkeforsikrede, udbetales af kommunen. Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser.

6. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »der modtager kontanthjælp« til: »der modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

Stk. 4. - 8. ---

§ 19

Stk. 1. ---

Stk. 2. De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 12, stk. 9, kan indbringes for det sociale nævn i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

7. I § 19, stk. 2, ændres »§ 12, stk. 9« til: »§ 12, stk. 10«.

Stk. 3. - 6. ---

§ 33. Begæring om anerkendelse indsendes til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen ledsaget af

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

2) fortegnelser over medlemmer med angivelse af alder og stilling,

3) udskrift af den beslutning, i henhold til hvilken anerkendelsen søges, samt

4) for så vidt kassen ikke er nyoprettet, det sidste års regnskab.

1. I § 33 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse.«.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3) som enten

a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e) aftjener værnepligt eller

f) dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.

2. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra e, ændres »aftjener værnepligt eller« til: »aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller«.

Stk. 2. - 8. ---

3. § 47 affattes således

§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.545 kr. for en uge. Beløbet reguleres én gang årligt den første mandag i januar måned med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

»§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.

Stk. 2. Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.«.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4 og 5. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

4. I § 51, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og 5«.

Stk. 2. ---

Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.

5. I § 51, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »værnepligt« til: »værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår«.

Stk. 4. Til et fuldtidsforsikret medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været medlem af en arbejdsløshedskasse og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog med mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3, efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.

6. § 51, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 4. Til et medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.«.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

Stk. 6. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.

7. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1, 2, 3 eller 4«.

Stk. 7. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal straks underrette kassens ledelse herom.

8. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.

Stk. 8. Dagpenge efter stk. 1-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

9. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

§ 56. I arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2, 3 og 5, medregnes tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, tidsrum, hvori han har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, samt tidsrum, hvori han har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art. Endvidere medregnes tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

10. I § 56, 1. pkt., ændres »værnepligt« til: »værnepligt eller har været ansat på værnepligtslignende vilkår«.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles på grund af vejrliget, eller

11. § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, ophæves.

Litra b og c bliver herefter litra a og b.

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1,

b) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2,

c) overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

d) ydelser, der udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2. ---

12. § 70 affattes således

§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer udgør højst 2/3 af det beløb, der er fastsat i § 47. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

»§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Stk. 2. Alle afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.«.

§ 74 n. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.«.

15. I § 75 a, stk. 1, 2. pkt., udgår: »overgangsydelse,«.

16. § 75 a, stk. 3, 2. pkt., udgår.

17. § 75 b, stk. 1, nr. 3, affattes således: »som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og«.

18. I § 75 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 51, stk. 4 eller 5« til: »§ 51, stk. 4«.

19. I § 75 e, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 51, stk. 5, 1. pkt.« til: »§ 51, stk. 4, 1. pkt.«.

20. I § 77, stk. 3, nr. 2, udgår: »eller på seniorydelse efter lov om seniorydelse«.

21. § 77, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

22. § 77, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper

1) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

4) Medlemmer under 30 år.

5) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.«.

23. I § 77, stk. 7, 2. pkt., udgår »seniorydelsesmodtagere samt«.

24. I § 77, stk. 8, udgår: »og tilbagebetaling«.

25. § 77 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Det er en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 1-3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Hvis medlemmet er fyldt 60 år, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, udbetales beløbet kontant.«.

26. I § 79, stk. 1, udgår: »§ 77, stk. 8,«.

27. I § 81, stk. 1, nr. 3, udgår: «, § 77, stk. 8,«.

28. §§ 88-90 affattes således

»§ 88. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision, samt kassernes medlemmer. Direktøren er endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan som led i tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktørens adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om krav til kassernes IT-systemer og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til fremskaffelse af oplysninger til statistik og analyse skal gives.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.

§ 74 f

Stk. 1. - 3. ---

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

13. I § 74 f, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.

»Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.«.

Stk. 5. - 11. ---

14. Efter § 74 m indsættes

»Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen

§ 74 n. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.«.

§ 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, overgangsydelse, delpension eller ledighed.

15. I § 75 a, stk. 1, 2. pkt., udgår: »overgangsydelse,«.

Stk. 2. ---

Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning. Ved overgang til efterløn fra overgangsydelse, jf. § 75 b, stk. 1, nr. 3, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen dog i særlige tilfælde tillade, at efterløn ydes fra et tidligere tidspunkt.

16. § 75 a, stk. 3, 2. pkt., udgår.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og

17. § 75 b, stk. 1, nr. 3, affattes således: »som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og«.

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 2. - 10. ---

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 4 eller 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

18. I § 75 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 51, stk. 4 eller 5« til: »§ 51, stk. 4«.

Stk. 2. - 7. ---

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

19. I § 75 e, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 51, stk. 5, 1. pkt.« til: »§ 51, stk. 4, 1. pkt.«.

Stk. 2. - 6. ---

§ 77

Stk. 1. - 2. ---

Stk. 3. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fastsættes på årsbasis for følgende grupper således

1) Medlemmer under 25 år, der deltager i eller har modtaget og igen skal modtage tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og som under uddannelsen modtager uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, skal indbetale bidrag på 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

2) Medlemmer, der er på overgangsydelse eller på seniorydelse efter lov om seniorydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

20. I § 77, stk. 3, nr. 2, udgår: »eller på seniorydelse efter lov om seniorydelse«.

3) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn, skal indbetale bidrag på 6,04 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

4) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 5, skal indbetale bidrag på 2,42 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Medlemmer, som modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e, stk. 4, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

5) Medlemmer, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 4. Bidraget til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Bidraget udgør dog 4 gange dagpengenes størrelse i 1999 og 6 gange dagpengenes størrelse i 2000. Bidraget opkræves af alle medlemmer, jf. dog stk. 5, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget.

21. § 77, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Stk. 5. Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper

22. § 77, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper

1) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

1) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, eller som er overgået til seniorydelse efter lov om seniorydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

4) Medlemmer, som er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

4) Medlemmer under 30 år.

5) Medlemmer under 30 år.

5) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.«.

Stk. 6. - - -

Stk. 7. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og seniorydelsesmodtagere samt af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.

23. I § 77, stk. 7, 2. pkt., udgår »seniorydelsesmodtagere samt«.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-7, herunder om efterbetaling og tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen.

24. I § 77, stk. 8, udgår: »og tilbagebetaling«.

Stk. 9. - 10. ---

§ 77a

Stk. 1. ---

Stk. 2. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Hvis medlemmet ikke er fyldt 60 år, er det en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis medlemmet er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant.

Stk. 3. - 9. ---

25. § 77 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Det er en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 1-3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Hvis medlemmet er fyldt 60 år, eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, udbetales beløbet kontant.«.

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77, stk. 8, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4.

26. I § 79, stk. 1, udgår: »§ 77, stk. 8,«.

Stk. 2. - 4. ---

§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,

2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt

3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, kapitel 11 a-c, § 77, stk. 8, og § 77a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77.

27. I § 81, stk. 1, nr. 3, udgår: «, § 77, stk. 8,«.

Stk. 2. ---

28. §§ 88-90 affattes således

§ 88. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser. Direktøren kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

»§ 88. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision, samt kassernes medlemmer. Direktøren er endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke betingelser en arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan som led i tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilsynet efter stk. 1, herunder regler om, i hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktørens adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.

Stk. 4. Til gennemførelse af tilsynet, herunder til fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de til tilsynet nødvendige oplysninger skal gives.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om krav til kassernes IT-systemer og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til fremskaffelse af oplysninger til statistik og analyse skal gives.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren foreskriver.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen afgiver to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.

§ 89. Direktøren for Arbejdsdirektoratet har som led i tilsynet med arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendt med alle dokumenter og oplysninger mv., der vedrører disse forhold.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.

§ 89. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen har adgang til at gøre sig bekendt med kassernes bøger, regnskabsbøger, beholdninger og hele virksomhed.

§ 89. Direktøren for Arbejdsdirektoratet har som led i tilsynet med arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendt med alle dokumenter og oplysninger mv., der vedrører disse forhold.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.

§ 90. Når forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet give kassen påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af reglerne om dagpenge mv.«.

29. I § 91, stk. 2, udgår: », et arbejdsformidlingskontor«.

30. I § 92 a, stk. 2, sidste pkt., ændres »FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark)« til: »Ledernes Hovedorganisation«.

31. Efter § 93 indsættes

»§ 94. Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Arbejdsdirektoratet, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.«.

32. I § 96 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren foreskriver.«.

33. I § 99, stk. 1, 2. pkt., udgår: »1. pkt.,«.

34. I § 99, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvist, sendes klagen til Arbejdsministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.«.

§ 90. Når forholdene inden for en kasses område gør det påkrævet, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler, som kassen skal iagttage, med henblik på at forhindre misbrug af dagpenge-, overgangsydelses-, og efterlønsbestemmelserne.

§ 90. Når forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet give kassen påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af reglerne om dagpenge mv.«.

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om

1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,

2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

4) årsagen til et medlems arbejdsophør og

5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.

Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, et arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse.

29. I § 91, stk. 2, udgår: », et arbejdsformidlingskontor«.

Stk. 3. - 8. ---

§ 92 a

Stk. 1. ---

Stk. 2. Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af arbejdsministeren. Desuden udpeger arbejdsministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark) og 1 medlem efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen.

30. I § 92 a, stk. 2, sidste pkt. ændres »FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark)« til: »Ledernes Hovedorganisation«.

Stk. 3. - 6. ---

§ 94. (Ophævet)

31. Efter § 93 indsættes

»§ 94. Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Arbejdsdirektoratet, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.«.

§ 96. Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen et årligt møde. På årsmødet forhandles der om kassernes virksomhed og samarbejde.

Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000 medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmændene vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt.

32. I § 96 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren foreskriver.«.

§ 99. Klage over direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

33. I § 99, stk. 1, 2. pkt., udgår: »1. pkt.,«.

Stk. 2. ---

Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. - 8. ---

34. I § 99, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvist, sendes klagen til Arbejdsministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.«.

Fremsat den 29. marts 2001 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om børnepasningsorlov og lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl.

(Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden, børnepasningsorlov til modtagere af ledighedsydelse mv.)