Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
Bilag 1
Høringssvar og kommentarer hertil vedr. lovforslaget
(Høringssvarene omfatter ikke forslaget under § 1, nr. 1, om indberetning af en specificeret beholdningsoversigt over aktier i depot, herunder udtagelse af aktier fra depotet.)
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Ingen bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE kan tilslutte sig de ændringer, der er indeholdt i lovforslaget. Det tilføjes, at der efter AE´s opfattelse er et klart behov for en mere gennemgribende reform og forenkling af aktieavancebeskatningen og i den sammenhæng etablering af et generelt indberetningssystem, jf. de forslag arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven, nedsat under Skatteministeriet, tidligere er fremkommet med. AE finder, at behovet for en sådan reform understøttes af resultaterne af den landsdækkende kontrolundersøgelse med aktiehandel, som Told Skat med Ligningsrådets godkendelse har foretaget, og som viste, at næsten 25 procent af de undersøgte private investorer fik deres ansættelse ændret.
Baggrunden for, at der ikke fremsættes forslag til ændring af avancebeskatningsreglerne nu, er, at det ikke anses for sandsynligt, at forslaget kan opnå den fornødne tilslutning i Folketinget på nuværende tidspunkt. Den nu foreslåede indberetningsordning vil imidlertid kunne indgå i en mere omfattende indberetningsordning på et senere tidspunkt.
Dansk Industri
Har ikke afgivet bemærkninger
Den Danske Skatteborgerforening
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Handel og Service
Ingen bemærkninger
Erhvervenes Skattesekretariat
Ingen bemærkninger
Finansrådet
Finansrådet er som udgangspunkt tilfreds med indholdet af lovforslaget, da der herved løses en række administrative problemer i relation til aktionærer med udenlandske aktier. Ifølge lovforslaget muliggøres det, at oplysninger om udloddet udbytte fra aktier, der er udstedt i udlandet, men deponeret her i landet, kan fortrykkes på selvangivelsen, således at aktionæren fritages fra at anvende en særlig selvangivelsesblanket. Finansrådet skal imidlertid understrege, at pengeinstitutterne alene kan indberette kontant udbytte. I den forbindelse henvises til udkastets bemærkningerne, hvoraf fremgår, at udbytte skal omregnes til danske kroner på retserhvervelsestidspunktet. Pengeinstitutterne er ikke bekendt med dette tidspunkt, hvorfor man i praksis bruger omregningskursen på den dato, hvor midlerne udbetales til kunden.
De nærmere regler for indberetningen bl.a vedrørende udenlandsk udbytte vil blive fastsat af Skatteministeren i samarbejde med den finansielle sektor.
Foreningen af Registrerede Revisorer
FRR kan fuldt ud tilslutte sig forslaget om en udvidelse af indberetningspligten for børsnoterede aktier til også at omfatte udbytte, idet bemærkes, at finanssektoren, der pålægges det administrative merarbejde i forbindelse med indberetningen, stiller sig positivt overfor forslaget. Forslaget indebærer efter FRR´s vurdering en lettelse af revisorens arbejde ved at udbytter bliver fortrykt på selvangivelsen. FRR går ud fra, at oplysningerne kommer til at fremgå af servicebrevet til selvstændige og andre med udvidet selvangivelse.
FRR foreslår, at forslaget udvides til også at omfatte selskabers aktiedepoter. Ifølge § 10, stk. 1, er der kun indberetningspligt for personers aktiedepoter. Den foreslåede udvidelse omfatter ligeledes kun personers aktiedepoter. FRR er af den opfattelse, at man bør tage skridtet fuldt ud og udvide forslaget til også at omfatte indberetningspligt for selskaber, både hvad angår ultimobeholdninger og udbytter af børsnoterede aktier i depot, hvorefter udbyttet kan indføjes på selvangivelsen. Indførelse af pligt til at indberette udbytter for selskabers børsnoterede aktier i depot bør efter FRR´s opfattelse sammenkædes med et forslag om afskaffelse af udbytteblanketterne i forbindelse med selskabers tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytte. FRR har foretaget beregninger der viser, at forslaget indebærer betydelige samfundsmæssige besparelser.
Skatteministeriet er enig med FRR i, at ordningen med tilbagebetaling af udbytteskat med fordel kunne forenkles. Told- og Skattestyrelsen vil med henblik på at undersøge mulighederne herfor tage initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra revisororganisationerne, finanssektoren, Told Skat m.fl.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger
Forsikring og Pension
Ingen bemærkninger
Håndværksrådet
Har ikke afgivet bemærkninger
Landbrugsrådet
Ingen bemærkninger
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger
Kommunernes Landsforening
Ingen bemærkninger
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger
Københavns Kommune
Ingen bemærkninger
Skattechefforeningen
Ingen bemærkninger
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, som ændret ved § 40 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 3 i lov nr. 1282 af 20. december 2000, § 9 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og § 3 i lov nr. 1301 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer
1. § 10, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes
»§ 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet
1) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret.
2) Udtagelse af aktien fra depotet.
3) Udbytte af aktien udloddet i årets løb, samt oplysning om i hvilket land aktien er udstedt.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. § 10, stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, for hvem deponeringen er foretaget, om de oplysninger der er indberettet til told- og skattemyndighederne om denne.«.
3. I § 10 F, stk. 3, ændres »Kildeskattelovens § 73 E« til: »Skattestyrelseslovens § 38, stk. 2,«.
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, som ændret ved § 40 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, § 3 i lov nr. 1282 af 20. december 2000, § 9 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og § 3 i lov nr. 1301 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer
1. § 10, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, foretages følgende ændringer
1. § 33 C, stk. 1, 6. og 7. pkt., affattes således
»For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningsloven kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-12 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23.«.
2. § 45, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
3. I § 59, 4. pkt., indsættes efter »indkomstårets udløb«: »eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. § 90,«.
§ 2
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, foretages følgende ændringer
§ 3
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1030 af 22. november 2000, § 8 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og § 3 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer
1. I § 41, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »gæld«: »i danske kroner«.
2. I § 41, stk. 15, 1. pkt., indsættes efter »fordringer«: »i danske kroner«.
§ 3
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1030 af 22. november 2000, § 8 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og § 3 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer
§ 3. - - -
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter 2. pkt.
1. § 3, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelser efter 1. og 2. pkt.«.
- - -
§ 4
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4. september 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1283 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1285 af 20. december 2000, § 3 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelser efter 1. og 2. pkt.«.
§ 4
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4. september 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1283 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1285 af 20. december 2000, § 3 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Indberetning vedrørende kursværdien af aktier efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal foretages første gang vedrørende aktier, der ligger i depot ved udgangen af kalenderåret 2002. For indberetninger vedrørende aktier, der ligger i depot ved udgangen af kalenderåret 2001, finder de hidtidige regler i skattekontrollovens § 10, stk. 1, anvendelse.
Stk. 3. Indberetning vedrørende udtagelse af aktier fra et depot efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal foretages første gang for kalenderåret 2002.
Stk. 4. Indberetning vedrørende udbytte efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal foretages første gang for udbytte udloddet i kalenderåret 2001.
Stk. 5. § 2, nr. 3, har virkning for indbetaling af foreløbig skat vedrørende indkomståret 2001 og efterfølgende indkomstår.
Stk. 6. § 3 har virkning fra indkomståret 2002.
Stk. 7. Selskaber m.v., der anvender lagerprincippet, og som efter § 3, nr. 1, skal medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal benytte gældens værdi ultimo indkomståret 2001 som værdien primo for indkomståret 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget går ud på at udvide indberetningspligten vedrørende børsnoterede aktier deponeret her i landet. Forslaget indebærer, at pengeinstitutter m.v., der administrerer depotet, skal foretage indberetning om udbytte af de deponerede aktier. Det foreslås endvidere, at depotførerne skal indberette en specificeret beholdningsoversigt over aktier i depot, herunder oplysninger om udtagelse af aktier fra depotet.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om ændringer af kildeskatteloven, kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven. Det drejer sig bl.a. om en justering af reglerne i kildeskatteloven om frivillig indbetaling af foreløbig skat for personer med forskudt indkomstår samt en række mindre justeringer af overvejende teknisk karakter i de nævnte love, jf. forslagene under § 2, nr. 1 og 2, § 3 og § 4.
1. Indberetning af udbytte af børsnoterede aktier
Gældende ret
Indkomst i form af aktieudbytte skal som anden indkomst selvangives. Selvangivelse af aktieudbytte kan dog undlades, såfremt den skattepligtiges samlede aktieindkomst ikke overstiger 5.000 kr. (10.000 kr. samlet for ægtefæller).
Aktieudbytte fra selskaber hjemmehørende her i landet kan selvangives på den almindelige fortrykte selvangivelsesblanket.
Aktieudbytte fra selskaber, der ikke er hjemmehørende her i landet, kan ikke selvangives på den fortrykte selvangivelse. Den aktionær, der modtager udenlandsk udbytte, må derimod anvende en udvidet selvangivelse bilagt en særlig selvangivelsesblanket for udenlandsk indkomst. Såfremt der modtages aktieudbytte fra forskellige lande, må der anvendes en særlig selvangivelse for udenlandsk indkomst for hvert land, hvorfra der modtages udbytte.
Mange aktionærer i selskaber, der er hjemmehørende her i landet, modtager i disse år i forbindelse med eksempelvis fusioner eller aktieombytninger på tværs af landegrænserne aktier i udenlandske selskaber. Dette er bl.a. tilfældet i forbindelse med gennemførte omstruktureringer inden for den finansielle sektor.
De danske aktionærer, der hidtil har selvangivet udbytte fra aktier udstedt her i landet, vil som følge af sådanne omstruktureringer skulle selvangive udbytte efter reglerne for udbytte af aktier udstedt i udlandet. Aktionærerne må således anvende den udvidede selvangivelsesblanket, bilagt blanketten for udenlandsk indkomst.
Dette gælder, selvom mange af disse i udlandet udstedte aktier efter en omstrukturering er deponeret her i landet.
Lovforslaget
Der foreslås indført en pligt for depotføreren til at foretage årlige indberetninger til Told Skat om udbytte af deponerede børsnoterede aktier.
Indberetning om udbytte skal, ifølge forslaget, første gang ske i januar 2002 vedrørende aktieudbytte udloddet i kalenderåret 2001.
Formålet med en indberetning af udbytte er at gøre det enklere for aktieejere at selvangive aktieudbytte. Indberetningen vil muliggøre, at oplysninger om udloddet udbytte fra børsnoterede aktier deponeret her i landet kan fortrykkes på selvangivelsesblanketten. Aktionærer, der modtager udenlandsk udbytte, vil ligeledes kunne anvende den almindelige fortrykte selvangivelse, og må ikke som nu anvende en udvidet selvangivelse.
En indberetningsordning, hvormed aktieudbytte fortrykkes på selvangivelsen, vil samtidig generelt bidrage til at modvirke fejl, når der skal selvangives om aktieudbytte.
2. Indberetning af specificeret beholdningsoversigt for børsnoterede aktier
Gældende ret
Depotførere er efter skattekontrolloven forpligtet til at foretage indberetning om kursværdien af deponerede børsnoterede aktier ved udløbet af kalenderåret, når deponeringen er foretaget for en person. Indberetningen foretages som en uspecificeret indberetning af den samlede kursværdi af aktierne i depotet.
Indberetningen skal foretages senest den 20. januar i året efter det år, indberetningen vedrører, og den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i indberetningsåret give ejeren underretning om de indberettede oplysninger.
Indberetningspligten omfatter børsnoterede danske og udenlandske aktier i dansk depot, herunder aktie- og tegningsretter.
For aktier deponeret i udlandet gælder, at den danske aktionær skal pålægge den udenlandske depotfører at foretage indberetning til de danske myndigheder af udbytte og kursværdi af de deponerede værdipapirer, medmindre der er opnået dispensation herfra. En dispensation indebærer, at den skattepligtige selv i forbindelse med selvangivelsen skal angive de pågældende oplysninger.
Lovforslaget
I forbindelse med ligningsmyndighedernes landsdækkende kontrolundersøgelse af aktiehandler foretaget af private investorer i 1996 og 1997 fik ca. 25 pct. af de undersøgte investorer ændret ansættelsen.
Blandt andet på baggrund heraf, foreslås det, at indberetningspligten vedrørende børsnoterede aktier i dansk depot udvides, således at det ikke blot er den samlede kursværdi af de børsnoterede aktier i depotet, der skal indberettes, men derimod en specificeret beholdningsoversigt, som indeholder oplysninger om de enkelte aktiers identitet og kursværdi.
Det foreslås endvidere, at depotføreren skal indberette, hvorvidt der i årets løb er udtaget aktier fra depotet.
Indberetningerne vil muliggøre, at der på selvangivelsen anføres en tekst om, at skattemyndighederne har modtaget oplysninger om, at der er udtaget aktier fra depotet. Skatteyderen bliver herved gjort opmærksom på, at der i året er indtruffet hændelser, der kan have udløst en skattepligtig indkomst, som skal selvangives.
Told- og Skattestyrelsen vil envidere give skatteyderen adgang til de indberettede oplysninger via internettet, hvor der ligeledes vil forefindes en beregningsmodel, der kan understøtte skatteyders beregning af gevinst og tab. Skatteyder vil herefter have mulighed for at overføre resultatet af avanceberegningen direkte til selvangivelsen.
Med en udvidelse af indberetningspligten sikres således et bedre grundlag for den skattepligtige ved beregning af gevinst og tab, ligesom skattemyndighedernes kontrolmuligheder forbedres.
Der vil endvidere være mulighed for senere at udbygge den nu foreslåede indberetningsordning til et mere omfattende system til beregning af aktieavancer.
Det foreslås, at pligten til at indberette oplysninger om børsnoterede aktier skal have virkning fra år 2003, således at der første gang skal ske indberetning senest i januar 2003 vedrørende aktier deponeret i kalenderåret 2002.
De nærmere regler for indberetningen vil blive fastsat af skatteministeren i samarbejde med den finansielle sektor.
3. Frivillig indbetaling af foreløbig skat
Der foreslås en justering af kildeskatteloven. Ud over redaktionelle ændringer foreslås en justering af kildeskattelovens § 59 om frivillig indbetaling af foreløbig skat, således at bestemmelsen bliver i overensstemmelse med gældende praksis for indbetalinger foretaget af personer med forskudt indkomstår.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
4. Overgangsregler for selskabers kursgevinstbeskatning
Der foreslås en ændring af to overgangsregler i kursgevinstloven, således at udformningen kommer til at svare til de gamle ikrafttrædelsesbestemmelser, de tilsigter at videreføre.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
5. Opgørelse efter fondskodeprincippet ved afståelse af næringsaktier
Der foreslås en justering af aktieavancebeskatningsloven, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler, hvorefter pengeinstitutter, som anvender realisationsprincippet i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan anvende fondskodeprincippet (opgørelse af gevinst/tab pr. fondskode og ikke pr. selskab) ved opgørelse af deres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i pengeinstituttets næringsvej.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Høring
Lovforslaget har med undtagelse af den del, der vedrører indberetning af en specificeret beholdningsoversigt over aktier i depot samt indberetning om udtagelse af aktier fra depotet, været sendt i høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finansrådet, Forsikring og Pension, Håndværksrådet, Landbrugsrådet og Skatterevisorforeningen.
Høringssvarene og Skatteministeriets kommentarer til de væsentligste bemærkninger og forslag er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.
Desuden har lovforslaget været sendt til høring i Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Erhvervsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, og Skattechefforeningen.
Provenumæssige konsekvenser
Ligningsmyndighederne har for indkomstårene 1996 og 1997 gennemført en landsdækkende kontrolundersøgelse af aktiehandler foretaget af private investorer.
Resultatet af undersøgelsen var bl.a., at ca. 12.800 eller ca. 25 pct. af de undersøgte investorer fik ændret ansættelsen. Den gennemsnitlige forhøjelse var på ca 45.000 kr. og den samlede forhøjelse på ca. 575 mill. kr. Det svarer til et skatteprovenu på 200 -250 mill. kr. for de 2 år under et. Hertil kommer et bødeprovenu.
Undersøgelsen viste også, at automatiseringen omkring selvangivelsesoplysningerne (de automatiske indberetninger fra pengeinstitutter m.fl.) efter alt at dømme har medført en passivitet omkring oplysninger til selvangivelsen, idet mange investorer muligvis har været af den opfattelse, at skattemyndighederne på aktieområdet havde alle relevante oplysninger i forvejen.
Den foreslåede indberetningsordning med en tekst på selvangivelsen vil gøre aktieejerne opmærksomme på, at der er sket bevægelser i depotet, og at der kan være tale om skattepligtig gevinst/tab. Dvs. at aktieejeren får en opfordring til at undersøge nærmere, om der skulle være tale om en skattepligtig gevinst eller et fradragsberettiget tab.
Oplysningerne kan endvidere danne bedre grundlag for skattemyndighedernes bedømmelse af, om der er grundlag for at vurdere selvangivelsen nærmere.
Som udgangspunkt har den foreslåede indberetningsordning ingen provenumæssige konsekvenser, da lovforslaget ikke indebærer ændringer i regelsættet for beskatning af aktieudbytter og -avancer, men ordningen må som nævnt antages at modvirke fejl ved selvangivelsen heraf. Herved undgås et utilsigtet provenutab.
De øvrige forslag skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told Skat i 2001 på 13 mill. kr. til edb-udvikling. Herudover skønnes forslaget at medføre årlige driftsudgifter på 0,2 mill. kr.
Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil indebære en udvidelse af finanssektorens indberetningspligt vedrørende børsnoterede aktier i depot. De nye oplysninger, der skal indberettes, er i forvejen tilgængelige for virksomhederne, men selve indberetningen vil indebære administrative konsekvenser.
Forslaget om en indberetningsordning for udbytter imødekommer et ønske fra den finansielle sektor.
Miljømæssige konsekvenser
Det skønnes, at forslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
En indberetningsordning, der medfører, at der vil blive fortrykt oplysninger på selvangivelsesblanketten om udloddede udbytter fra børsnoterede danske og udenlandske aktier i depot, henholdsvis angivelsen på selvangivelsen af, at der er udtaget aktier fra depotet, der kan have udløst en skattepligtig indkomst, forventes at modvirke fejl, når der skal selvangives om aktieudbytte og -avance.
Forholdet til EU-retten
Det skønnes, at forslaget ikke har EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget om en indberetningsordning for børsnoterede aktier har som udgangspunkt ingen provenumæssige konsekvenser, da lovforslaget ikke indebærer ændringer i regelsættet for beskatningen af aktieudbytter og -avancer, men ordningen må antages at modvirke fejl ved selvangivelsen heraf, hvorved et utilsigtet provenutab undgås. De øvrige forslag skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told Skat i 2001 på 13 mill. kr. til edb-udvikling. Herudover skønnes forslaget at medføre årlige driftsudgifter på 0,2 mill. kr.
Erhvervsøkonomiske og erhvev sadministrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om en indberetningsordning for udbytter imødekommer et ønske fra den finansielle sektor.
Forslaget vil indebære en udvidelse af finanssektorens indberetningspligt vedrørende børsnoterede aktier i depot. De nye oplysninger, der skal indberettes, er i forvejen tilgængelige for virksomhederne, men selve indberetningen vil indebære administrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
En indberetningsordning, der medfører, at der vil blive fortrykt oplysninger på selvangivelsesblanketten om udloddede udbytter fra børsnoterede danske og udenlandske aktier i depot, henholdsvis angivelsen på selvangivelsen af, at der er udtaget aktier fra depotet, der kan have udløst en skattepligtig indkomst, forventes at modvirke fejl, når der skal selvangives om aktieudbytte og -avance.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Det skønnes, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 10 i skattekontrolloven skal den, der som led i sin virksomhed modtager børsnoterede aktier i depot til forvaltning for en person, hvert år foretage indberetning til Told Skat om den samlede kursværdi af de pågældende aktier pr. 31. december i det forudgående kalenderår.
Denne indberetningspligt vedrørende børsnoterede aktier foreslås udvidet, således at der for det første indføres en indberetningspligt vedrørende udbytte af børsnoterede aktier.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om, i hvilket land den udbyttegivende aktie er udstedt. Denne oplysning giver grundlag for ligningsmyndighedernes eventuelle korrektion for udbytteskat i udstedelseslandet efter reglerne i gældende overenskomster om dobbeltbeskatning.
For det andet foreslås, at der stilles krav om indberetning af en specificeret beholdningsoversigt for børsnoterede aktier.
Forslaget indebærer, at det ikke længere blot er den samlede kursværdi af aktierne i depotet, der skal indberettes, men derimod en specificeret beholdningsoversigt, som indeholder oplysninger om de enkelte aktiers identitet og kursværdi.
Såfremt der ved årets udgang ligger flere aktier med samme identitet i depotet, kan der oplyses om den samlede kursværdi af disse aktier med angivelse af antallet af aktier.
Depotføreren skal endvidere ifølge forslaget indberette, hvorvidt der er udtaget aktier fra depotet i årets løb.
Indberetningen skal som udgangspunkt ske efter de samme regler, som gælder for andre indberetninger efter afsnit II i skattekontrolloven. De nærmere regler vil i øvrigt blive fastsat af skatteministeren i samarbejde med den finansielle sektor.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til § 2
Til nr. 1.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Ved lov nr. 1283 af 20. december 2000 (Succession i konto for opsparet overskud og justering af reglerne om beskatning af løbende ydelser) blev bl.a. indsat et nyt stk. 5 og 6 i kildeskattelovens § 33 C. Ved en fejl skete der en konsekvensændring af § 33 C, stk. 1, 6. pkt., som retteligt vedrørte 7. pkt. Det foreslås, at dette rettes.
Til nr. 2.
Klagereglen i kildeskattelovens § 45, stk. 3, 2. pkt., er overflødig, da told- og skatteregionernes (arbejdsgiverkontrollens) afgørelser i 1. instans om indeholdelsespligt kan påklages til Landsskatteretten, jf. kildeskattelovens § 87. De kommunale skattemyndigheders afgørelser om A- og B-indkomst i forbindelse med fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skat (forskudsregistreringen) indbringes dog for skatteankenævnet, jf. kildeskattelovens § 55 B, stk. 2. Reglen foreslås derfor ophævet.
Til nr. 3.
Kildeskattelovens § 59 indeholder regler om frivillige indbetalinger af foreløbig skat. Som led i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Enhedslisten om Finansloven for 2000 blev der ved lov nr. 956 af 20. december 1999 bl.a. indført et rentetillæg på 2 pct. af den del af indbetalingerne, som overstiger 40.000 kr., og som indbetales efter indkomstårets udløb.
Dette betyder, at fristen for, hvornår der kan foretages ubegrænset og rentefri indbetaling, er rykket fra den 15. februar efter indkomstårets udløb til udløbet af den skattepligtiges indkomstår. Dette indebærer i praksis en stramning på 1½ måned til den 31. december året før.
Der er ca. 4,5 mio. skatteydere i alt. Ud af disse er der ca. 20.000, der har et forskudt indkomstår i forhold til kalenderåret. For disse skatteydere rykkes fristen for ubegrænsede frivillige rentefri indbetalinger ikke til den 31. december men til den dato, hvor den pågældende skatteyders indkomstår slutter. Hvis indkomståret 2001 afsluttes f.eks. 30. juni 2001, kan der efter de nye regler ikke foretages ubegrænset rentefri indbetaling af foreløbig skat efter denne dato. For skatteydere som nævnt i eksemplet er stramningen således 7½ måned i forhold til tidligere gældende regler.
Som meddelt af skatteministeren i en orientering af 10. januar 2001 (alm. del - bilag 221) til Folketingets Skatteudvalg foreslås det, at bestemmelsen i kildeskatteloven § 59 justeres, således at fristen for frivillig indbetaling af foreløbig skat uden rentetillæg er samme dag for alle skattepligtige personer, d.v.s. i praksis den 31. december i det kalenderår, indkomståret vedrører. Hermed bringes reglerne i overensstemmelse med hidtidig praksis på området herunder den praksis, der er fulgt vedrørende frivillige indbetalinger for indkomståret 2000, jf. nævnte orientering af 10. januar 2001 til Folketingets Skatteudvalg.
Til § 3
Der er tale om en ændring af de pågældende overgangsregler, således at de bringes i overensstemmelse med de ikrafttrædelsesbestemmelser, som de tilsigter at videreføre. Det vil sige, at overgangsreglerne i kursgevinstlovens § 41, stk. 6 og 15, foreslås begrænset til atter kun at omfatte fordringer og gæld i danske kroner.
I 1991 blev kursgevinstloven ændret, således at selskaber m.v., der ikke var næringsdrivende, blev undergivet de samme regler som næringsdrivende selskaber m.v. Det vil sige, at ikke-næringsdrivende selskaber m.v. fremover altid skulle medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner ved indkomstopgørelsen. Før ændringen skulle alene gevinst på fordringer, der ikke opfyldte mindsterentekravet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Der blev ved ændringen i 1991 samtidig indført overgangsregler til regulering af den type af fordringer og gæld (i danske kroner), som blev omfattet af den nye skattepligt. Overgangsreglerne i kursgevinstlovens § 41, stk. 6 (gæld) og kursgevinstlovens § 41, stk. 15 (fordringer) er en videreførelse af disse gamle overgangsregler. Reglerne i kursgevinstlovens § 41, stk. 6 og 15 blev imidlertid ved en fejl udformet således, at de også kom til at omfatte de ikke-næringsdrivende selskabers m.v. fordringer og gæld i fremmed valuta.
I forhold til § 41, stk. 6, betyder ændringen, at gevinst på gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, fremover igen bliver skattepligtig, og at tab på en sådan gæld fremover igen bliver fradragsberettiget. I forhold til § 41, stk. 15, betyder ændringen, at gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der er erhvervet før den 27. december 1990, fremover ikke længere vil kunne opgøres på grundlag af værdien pr. 31. december 1990 i stedet for den faktiske anskaffelsessum.
Til § 4
Ved lov nr. 105 af 14. februar 2000 bemyndigedes skatteministeren til at fastsætte regler, hvorefter pengeinstitutter kan bruge fondskodeprincippet ved opgørelse af deres fortjeneste eller tab.
Ved fondskodeprincippet forstås, at gevinst/tab opgøres pr. fondskode og ikke pr. selskab.
Den tidligere bemyndigelse har ikke været brugt, idet bemyndigelsen ved en fejl kun omfatter pengeinstitutter, der anvender lagerprincippet (aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.).
Bekendtgørelsen om anvendelse af fondskodeprincippet bør også omfatte pengeinstitutter, der anvender realisationsprincippet (§ 3, stk. 2, 1. pkt.). Ved den foreslåede ændring vil skatteministeren blive bemyndiget til at fastsætte regler om, at pengeinstitutter kan bruge fondskodeprincippet, uanset om de anvender realisations- eller lagerprincippet.
Til § 5
Til stk. 1.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2.
Det foreslås, at pligten for en depotfører til at foretage specificeret indberetning om kursværdien af børsnoterede aktier skal have virkning første gang for indberetninger vedrørende aktier, der ligger i depot ved udgangen af kalenderåret 2002. Der skal således foretages indberetning første gang senest den 20. januar 2003 vedrørende aktier deponeret i kalenderåret 2002, jf. skattekontrollovens § 9 A.
Indberetning af kursværdien af børsnoterede aktier vedrørende kalenderåret 2001 skal ske efter de hidtidige regler i skattekontrollovens § 10.
Til stk. 3.
Det foreslås, at indberetning om udtagelse af aktier fra depotet skal ske første gang senest den 20. januar 2003 vedrørende aktier udtaget af depotet i kalenderåret 2002, jf. skattekontollovens § 9 A.
Til stk. 4.
Det foreslås, at pligten for en depotfører til at foretage indberetning af oplysninger om udbytte af børsnoterede aktier skal have virkning første gang for indberetninger vedrørende udbytte udloddet i kalenderåret 2001. Der skal således foretages indberetning første gang senest den 20. januar 2002 vedrørende aktieudbytte, der er udloddet i kalenderåret 2001, jf. skattekontrollovens § 9 A.
Til stk. 5.
Det foreslås, at adgang for personer med forskudt indkomstår til at foretage frivillige indbetalinger af foreløbig skat uden rentetillæg indtil den 31. december i kalenderåret, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, tillægges virkning fra og med indkomståret 2001.
Til stk. 6.
Det foreslås, at ændringen af kursgevinstlovens § 41, stk. 6 og 15, skal have virkning for gevinst og tab, der realiseres i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.
I den mellemliggende periode, dvs. fra og med indkomståret 1998 (tidspunktet for den nye kursgevinstlovs ikrafttræden) og til og med indkomståret 2001, finder de hidtil gældende regler i § 41, stk. 6 og 15 anvendelse.
Til stk. 7.
Reglen omhandler fastsættelse af indgangsværdi for de selskaber, der anvender lagerprincippet på gæld i fremmed valuta. Efter bestemmelsen skal de pågældende selskaber ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta stiftet før den 27. december 1990, der som følge af ændringen af kursgevinstlovens § 41, stk. 6, atter skal medregnes ved indkomstopgørelsen fra og med indkomståret 2002, anvende gældens værdi ultimo indkomståret 2001 som værdien primo indkomståret 2002.
§ 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er foretaget for en person.
»§ 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet
- - -
1) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret.
2) Udtagelse af aktien fra depotet.
3) Udbytte af aktien udloddet i årets løb, samt oplysning om i hvilket land aktien er udstedt.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger.
2. § 10, stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Den indberetningspligtige skal senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, for hvem deponeringen er foretaget, om de oplysninger der er indberettet til told- og skattemyndighederne om denne.«.
§ 10 F. - - -
Stk. 3. Tilsidesættes et skattearrangement som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan udbyderen respektive formidleren påklage dette forhold i skatteansættelsen efter de almindelige klageregler i skattestyrelsesloven. Kildeskattelovens § 73 E finder tilsvarende anvendelse over for udbyderen eller formidleren.
3. I § 10 F, stk. 3, ændres »Kildeskattelovens § 73 E« til: »Skattestyrelseslovens § 38, stk. 2,«.
§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-12. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-12 gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurde-ringslovens § 33, stk.1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningsloven kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.
1. § 33 C, stk. 1, 6. og 7. pkt., affattes således
»For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningsloven kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-12 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23.«.
- - -
§ 41. - - -
Stk. 6. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld, der er stiftet før den 27. december 1990. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfattet af § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den 1. januar 1986.
1. I § 41, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »gæld«: »i danske kroner«.
- - -
Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét.
2. I § 41, stk. 15, 1. pkt., indsættes efter »fordringer«: »i danske kroner«.
§ 45. - - -
Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør vedkommende skattemyndighed, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst. Skattemyndighedens afgørelse kan indbringes for skatteministeren.
2. § 45, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 59. Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i året efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. marts i året efter indkomståret, kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter indkomstårets udløb overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale et tillæg på 2 pct. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden indbetalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
3. I § 59, 4. pkt., indsættes efter »indkomstårets udløb«: »eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. § 90,«.
Fremsat den 28. marts 2001 af skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven,
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
(Indberetning vedrørende børsnoterede aktier, indbetaling af foreløbig skat, overgangsregler for
selskabers kursgevinstbeskatning og opgørelse efter fondskodeprincippet ved afståelse af
næringsaktier)