Legislator Case Law & Legislation
200012L00196 DK

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 2000 196 Valid

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Retsplejeloven

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2000 196 Valid

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 12. september 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 106 af 13. februar 2001, foretages følgende ændring

1. § 770 c, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis arrestanten er under 18 år, må isolation i ingen tilfælde finde sted.«

Lovforslag som fremsat 2000 196 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget indebærer, at unge under 18 år under ingen omstændigheder må varetægtsfængsles i isolation. Isolationsfængslingens skadelige virkninger blev dokumenteret i den videnskabelige undersøgelse, som Strafferetsplejeudvalget fik udarbejdet i 1994. Uddrag af undersøgelsen er medtaget som bilag til Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1358 om varetægtsfængsling i isolation. Isolationsfængsling fører i mange tilfælde til varige psykiske skader, og isolationsfængsling udgør en ganske særlig belastning for unge under 18 år. Endvidere bør hensynet til arrestanten i disse sager tillægges større vægt end i sager, hvor arrestanten er over 18 år. Set i sammenhæng med, at FN s børnekonvention understreger, at unge under 18 år kun som en sidste udvej må afsone en dom i et almindeligt fængsel og i det kortest mulige tidsrum, er det så meget desto mere nødvendigt at beskytte unge under 18 år mod at blive varetægtsfængslet i isolation på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er fastslået ved dom, om de er skyldige eller ej.

Spørgsmålet om varetægtsfængsling af unge under 18 år var et af hovedtemaerne, da Retsudvalget behandlede det lovforslag, der lå til grund for lovændringen i 2000, jf. lov nr. 428 af 31. maj 2000. Der henvises til udvalgsbehandlingen af L 14, folketingsåret 1999-2000. En række organisationer, der varetager børns og unges interesser, gjorde dengang opmærksom på Danmarks internationale forpligtelser på området og anbefalede en retstilstand, hvor unge under 18 år under ingen omstændigheder kan varetægtsfængsles i isolation. På baggrund af disse anbefalinger stillede forslagsstillerne dengang ændringsforslag, der ville fjerne adgangen til at isolationsfængsle unge. På det tidspunkt var der imidlertid ikke flertal i Folketinget for forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Afskaffelse af adgangen til at isolationsfængsle unge under 18 år).

(Lovforslag nr. L 196).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 2000 196 Valid

§ 770 c

Hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 4 år, må isolation ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.

Stk. 4. Hvis arrestanten er under 18 år, må isolation i ingen tilfælde finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 8 uger.

Lovforslag som fremsat 2000 196 Valid

§ 770 c

Hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 4 år, må isolation ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.

Stk. 4. Hvis arrestanten er under 18 år, må isolation i ingen tilfælde finde sted.

Lovforslag som fremsat 2000 196 Valid

Fremsat den 23. marts 2001 af Søren Søndergaard (EL), Frank Aaen ;(EL), Anne Baastrup (SF) og Jes Lunde (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Afskaffelse af adgangen til at isolationsfængsle unge under 18 år)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →