Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove (200012L00183) | DK

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

Bilag 1 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

Bilag 1

Høringssvar og kommentarer hertil vedr. lovforslaget

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder, at der i lovforslaget bør medtages bestemmelse om, at der skal knyttes mulighed for omkostningsdækning for klager til skyldrådet over ejendomsvurderinger. Herved vil der blive skaffet overensstemmelse mellem reglerne om omkostningsdækning i skattesager og ejendomsvurderinger.

Derudover ingen bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede ændring er ikke medtaget i lovforslaget.

Spørgsmålet har været behandlet af omkostningsudvalget. Det fremgår af betænkningen, at det er udvalgets indtryk, at klagerne over ejendomsvurderingerne kun i ringe omfang hviler på et forkert retsgrundlag, og at det derfor må antages, at sagerne er af en sådan karakter, at sagkyndig bistand kun i ringe grad er påkrævet. Udvalget fandt derfor generelt, at der ikke var behov for en omkostningsgodtgørelse på vurderingsområdet, som på skatteområdet.

Amtsrådsforeningen

Ingen bemærkninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kan tilslutte sig den foreslåede justering af vurderingsorganisationen samt forenkling af vurderingsregler og procedurer.

Hvad angår den foreslåede øgede dialog mellem ejerne af fast ejendom og vurderingsmyndighederne samt i den sammenhæng øget brug af spørgeskemaer - herunder med spørgsmål af mere kvalitativ art samt ejerens bud på ejendommens ansættelse - må erhvervsrådet stille sig tvivlende overfor, om man ad denne vej opnår et bedre vurderingsgrundlag, der står i forhold til de ressourcer, der i givet fald må indsættes på dette område.

Dialogordningen er en mulighed for at vurderingsrådene kan inddrage ejerne på et tidligt tidspunkt i vurderingsprocessen. Derved vil ordningen også være med til at skabe en større accept af vurderingsgrundlaget på et tidligere tidspunkt. Det kan også resultere i et færre antal klager og ressourcebesparelser herved.

Det øgede ressourceforbrug må derfor også ses i sammenhæng med de potentielle besparelser på klagesiden.

Dansk Ejendomsmæglerforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Familielandbrug

Se Landbrugsrådet.

Dansk Skovbrug

Skovforeningen finder, at forslaget på mange punkter er udtryk for en fornuftig tilrettelæggelse af vurderingsarbejdet.

Foreningen har dog indvendinger mod ophævelsen af skovfordelingen. Skovforeningen er ikke enig i, at begrundelsen for at anføre en skovværdi er forsvundet med ophævelsen af formueskatten. Det fremhæves, at fordelingen bruges i boafgiftslovens § 36, stk. 2, hvorefter der kan gives henstand m.v. for de på skoven hvilende boafgifter eller gaveafgift.

Det fastholdes, at behovet for bestemmelsen generelt er bortfaldet ved ophævelsen af formueskatten.

For at imødekomme den særlige situation om henstand med boafgift og gaveafgift, som Skovforeningen omtaler, er lovforslaget ændret, således at vurderingsmyndighederne også skal foretage de fordelinger, der forudsættes foretaget efter boafgiftsloven.

Da vurderingsmyndighederne endvidere i forbindelse med de særlige regler for beregning af skovbrugets grundværdi (beregningen af skovens normalværdi) alligevel skal gennemføre særskilte beregninger af skovens værdi, vil der efter foreningens opfattelse ikke være tale om nævneværdige administrative besparelser ved en ophævelse.

Herudover finder Skovforeningen, at en ophævelse af bestemmelsen vil være i modstrid med det offentliges ønske om at informere borgerne bedst mulig.

Foreningen fraråder derfor en ophævelse af sidste pkt. i vurderingslovens § 33, stk. 7.

De Danske Landboforeninger

Se Landbrugsrådet.

Erhvervenes Skattesekretariat

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

Grundejernes Lands-

organisation/Ejen-domsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark bemærker, at en del af hensigten bag forslaget er, at der skabes mulighed for en øget dialog med ejerne af fast ejendom, før vurderingsrådet foretager den årlige ansættelse. I praksis er ejere af udlejningsejendomme bedt om at indsende særlige oplysninger til vurderingsmyndighederne, men en udvidelse af dialogen i forbindelse med vurderingsansættelserne er et gode.

Foreningen har noteret sig, at det forberedende udvalgs forslag til afskaffelse af den selvstændige grundværdiansættelse ikke er medtaget i lovforslaget.

Foreningen beklager, at udvalgets forslag om indførelse af en selvangivelsesordning ikke er medtaget i lovforslaget.

Ud fra disse betragtninger og da foreningen tillige kan tiltræde behovet for øget fleksibilitet i forbindelse med arbejdet med vurdering af landets faste ejendomme har foreningen ikke andre bemærkninger.

Landbrugsrådet

Lovforslaget har overordnet en udformning som De Danske Landboforeninger, Landbrugsrådet og Dansk Familielandbrug kan tiltræde.

De peger dog på, at ophævelse af vurderingslovens § 33, stk. 7, er uhensigtsmæssig, jf. Dansk Skovforenings høringssvar.

Der henvises til kommentaren til Dansk Skovforeningens høringssvar.

Kommunernes Landsforening

Landsforeningen ser positivt på forslagets intentioner om at skabe mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af vurderingsarbejdet og finder det i den forbindelse godt, at der skabes mulighed for, at sekretariaterne kan bemyndiges til at foretage besigtigelser.

Landsforeninger ser ligeledes positivt på etablering af muligheden for en øget dialog med ejerne af fast ejendom gennem udsendelse af skemaet før vurderingen.

Endelig finder Landsforeningen det positivt, at der skabes mere åbenhed omkring vurderingerne gennem offentliggørelse af flere oplysninger på Internettet.

Det er imidlertid foreningens opfattelse, at bemærkningerne til forslaget undervurderer ændringernes mulige administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Muligheden for at bemyndige sekretariaterne til at foretage besigtigelser af særligt erhvervsejendomme og muligheden for at udsende skemaer vil afhængig af, i hvilket omfang vurderingsrådene benytter sig heraf, kunne belaste sekretariaterne væsentligt. Det er også meget sandsynlig, at den øgede åbenhed om vurderingsgrundlaget vil medføre flere henvendelser til sekretariaterne.

Landsforeningen forbeholder sig derfor ret til at tage de økonomiske konsekvenser op på et senere tidspunkt.

Københavns Kommune

Ingen bemærkninger.

Parcelhusejernes Landsorganisation

Har ikke afgivet bemærkninger.

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger.

Skatteborgerforeningen

Skatteborgerforeningen er som udgangspunkt kritisk overfor det stigende skattetryk på den enkelte borger, og ser i den sammenhæng ejendomsbeskatning som en uhensigtsmæssig ekstra skattebelastning oven i den i forvejen alt for høje indkomstskat.

Foreningen finder lovforslaget i vidt omfang er teknisk uden den store betydning for den enkelte skatteborger. Der peges på et par enkelte punkter, som foreningen finder bør overvejes nærmere

Det kan muligvis være en god idé at lade sekretariaterne påtage sig en del af arbejdet omkring besigtigelser, men det er vigtigt at fastholde den demokratiske og retsmæssige beskyttelse, der ligger i at vurderingsrådene er repræsentanter udpeget af demokratisk valgte fora. En overgang til i højere grad at tillade sekretariatet at forestå besigtigelser må på ingen måde føre til ringere retssikkerhed og en højere grad af uigennemskuelighed.

Tanken om at lade den enkelte boligejer udfylde et oplysningsskema er et positivt skridt bort fra den nuværende praksis, hvor en ejendom kategoriseres automatisk og dermed ofte værdiansættes ude af trit med de faktiske forhold. Det er vigtig, at den enkelte boligejer kan forvente en vurdering som er baseret på de faktiske forhold i lokalområdet, boligens præcise stand, omgivelser etc. Det kan det pågældende skema bidrage til.

Det er det enkelte vurderingsråd, der efter forslaget bestemmer i hvilket omfang, at sekretariatet skal udføre besigtigelser. Derved fastholdes de samme retssikkerhedsmæssige garantier for ejerne, som gælder ved den nuværende ordning.

Det bør imidlertid påhvile myndighederne aktivt at informere den enkelte skatteborger, hvis de oplysninger vedkommende har angivet i oplysningsskemaet, slet ikke eller kun delvist lægges til grund for vurderingen. I det tilfælde, bør myndighederne skriftligt forklare den enkelte baggrunden for dette og adgangen til selv at opsøge denne information, forekommer ikke at være en rimelig måde at løfte en naturlig informationsforpligtelse fra myndighedernes side på.

Ejerne vil efter forslaget få besked om i hvilket omfang, at de indsendte oplysninger er lagt til grund for vurderingen.

Skattechefforeningen

Foreningen finder det fornuftigt at fjerne nedrundingsreglerne fra selve loven og i stedet lade retningslinierne for nedrundinger fremgå af den årlige vurderingsplan, der udsendes af Ligningsrådet.

Foreningen har ingen betænkeligheder ved bemyndigelse af vurderingssekretariat til at foretage besigtigelser. Foreningen finder også, at forslagsejendomme, hvor der er sket salg, vil være et område, som sekretariatet kan besigtige. Desuden bør sekretariatet kunne bemyndiges til at kunne godkende ukomplicerede vurderingsforslag på forslagsejendomme. Disse forslag nødvendiggør, at der bliver tilført flere ressourcer til sekretariaterne.

Det er op til det enkelte vurderingsråd med udgangspunkt i de lokale forhold at fastlægge omfanget af bemyndigelsen.

Forslaget om, at vurderingsrådet træffer beslutning om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget anbefales, da det fjerner den usikkerhed, som der efter foreningens opfattelse har været omkring fra hvilket tidspunkt, at man skal beregne ejendomsværdiskatten.

Vedrørende dialogordningen bemærkes, at hensigten til at komme i dialog med ejerne af fast ejendom er anbefalelsesværdig og behovet for mere præcise og ajourført viden om ejendommens vedligeholdelsestilstand m.m. øges med, at flere vurderingsoplysninger gøres tilgængelige via internettet. Foreningen finder dog, at en form for selvangivelsesordning for forslagsejendomme og et spørgeskema til erhvervsejendomme vil være det mest effektive. Foreningen finder, at det ud fra en lighedsgrundsætning bør være muligt at fremtvinge indsendelse af skemaet. Som forslaget er udformet, må den nødvendige konsekvens være at de ejendomme, der ikke indsender skemaer, må besigtiges af vurderingsrådet. Foreningen finder ikke, at der er taget højde for den ekstra ressourceindsats, der pålægges vurderingsse-kretariatet. Samlet finder foreningen, at såfremt der ikke er politisk mulighed for at gennemføre en form for selvangivelsesordning for forslagsejendomme, må der som minimum strammes op på mulighederne for, at det er pligtmæssigt at indsende skemaet.

Det er ikke ønsket at gøre returneringen af et udfyldt skema obligatorisk. Det er ønsket, at ordningen skal opfattes som et tilbud til ejerne - ikke som en tvang.

I vurderingsrådets overvejelser om hvilke ejendomme, der skal besigtiges, vil det være naturligt at tage hensyn til hvilke ejendomme, der har indsendt skemaet, og hvilke ejendomme, der ikke har indsendt skemaet.

Skattechefforeningen

(fortsat)

Forslaget om mest mulig åbenhed støttes, men foreningen fremhæver, at det kræver at »systemet« forberedes til åbenheden. Forslagene om prisfastsættelse og godkendelse af Ligningsrådet samt øget dialog med ejerne er skridt i denne retning.

Åbenhed og fremlæggelse af specificerede oplysninger kræver, at der kun kan klages over slutresultatet.

Åbenhed kræver også, at hele systemet om salgsindberetninger og omregninger til kontantpriser må gennemgås og moderniseres.

Dette fremgår også af bemærkningerne.

Told- og Skattestyrelsen arbejder med denne gennemgang og modernisering.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

Skyldrådsforeningen

Foreningen finder den foreslåede ændring, hvorefter den siddende vurderingsmand, hvis den pågældende opfylder betingelserne, skal være blandt de 3 indstillede, meget tilfredsstillende. Begrundelsen for foreningen er, at det tager meget lang tid at komme ind i arbejdet, og det er en stor belastning af systemets uddannelsesdel, når alt for mange skiftes ud hvert 4. år.

Foreningen kan ikke støtte forslaget om at vurderingssekretariatet kan foretage besigtigelser, heller ikke selv om det i forslaget forudsætter vurderingsrådets bemyndigelse. Foreningen henviser til baggrunden for lægmandssystemets indførelse i 1903. Den reelle begrundelse var angsten for, at den gamle enevælds-administration ville fortsætte sit spil på tværs af de folkelige holdninger i Folketingets beslutninger. I dag, hvor man har »Det mekaniserede bureaukrati«, hvor hensynet til edb-maskinernes muligheder trækker i retning af forenklinger, som er spiselige for de enkelte programområders softwares formåen, finder foreningen det i højeste grad er af betydning at lægmandselementet i vurderingerne kan prioritere, så der tages mere hensyn til »ret og rimeligt« end til softwareprogrammets krav.

Med den foreslåede ændring skabes der en mere fleksibel vurderingsorganisation. Det er dog fortsat hensigten, at vurderingsrådet skal stå for borgerkontakten i forbindelse med ejendomsvurderingsopgaven. Det er også fortsat vurderingsrådet, der har ansvaret for varetagelsen af ejendomsvurderingsopgaven. Et led i vurderingsopgaven er imidlertid også besigtigelsen af større og meget komplekse erhvervsejendomme. Det er besigtigelser, der normalt kun kan foregå i den normale arbejdstid. Med lovforslaget er det bl.a. hensigten at give vurderingsrådene mulighed for at bestemme, at sådanne meget tekniske besigtigelser skal kunne foretages af vurderingssekretariatet alene. Den foreslåede ændring rykker således ikke ved den grundlæggende arbejdsfordeling mellem råd og sekretariat.

Skyldrådsforeningen

(fortsat)

Foreningen kan heller ikke støtte forslaget om at revisions- og tilsynsmyndigheder får mulighed for at foretage besigtigelser uden deltagelse af et vurderingsrådsmedlem.

Vedrørende forslaget om ændrede genoptagelsesregler havde foreningen gerne set en anden formulering, så det tydeligt kunne fremgå, at vurderingsrådet kan genoptage efterfølgende vurderinger, når tidligere vurderinger er ændret af Landsskatteretten eller skyldrådet. Endvidere foreslås teksten ændres, således at vurderingsrådet skulle have beføjelse til at genoptage de ejendomme, der efter vurderingsrådets skøn påvirkes af en højere myndigheds kendelse. Som det er nu, skal sådanne sager alligevel forberedes i vurderingsrådet og efterfølgende indstilles til revisionen.

Revisions- og tilsynsopgaven er fra 94 overgået til Ligningsrådet (told- og skatteregionen). Det bør derfor være muligt, at revisions- og tilsynsmyndigheden har mulighed for at foretage nødvendige besigtigelser uden, at der skal være en vurderingsmand tilstede. Vurderingsrådet vil dog fortsat få tilbud om at deltage.

Revisions- og tilsynsopgaven er overgået til Ligningsrådet. Skyldrådsforeningens forslag ville medføre, at denne opgave blev tilbageført til skyldrådet. Dette er ikke hensigten med forslaget.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 1 udgår: »i 1996, i 1998 og derefter«.

2. I § 3, 2. pkt., ændres »jf. dog § 12 og § 14, stk. 3« til: »jf. dog § 12, § 14, stk. 3, og § 39, stk. 3.«

3. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres », jf. § 38, stk. 1,« til: », jf. § 38, stk. 2,«.

4. I § 4 A, 1. pkt., ændres »som ved den senest foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5,« til: »som omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m. v. af fast ejendom,«.

5. § 4 B ophæves.

6. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

7. I § 8, stk. 1, 3. pkt, ændres »jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme,« til: »jf. §§ 9 og 10 i landbrugsloven,«.

8. I § 8, stk. 4, udgår: »eller en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme«.

9. I § 15, stk. 3, sidste pkt., erstattes »årligt« med: »hvert fjerde år«.

10. I § 17 ændres »§§ 18-21« til: »§§ 18 og 21«.

11. §§ 19 og 20 ophæves.

12. I § 23, stk. 1, 8. pkt., indsættes efter »vurderingsformand«: »eller vurderingsmand«.

13. § 25, stk. 2, ophæves.

14. § 31, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Vurderingsrådet kan bemyndige vurderingssekretariatet til at udføre særlige opgaver, herunder besigtigelser, på vurderingsrådets vegne, jf. § 30, stk. 2.«.

15. I § 33, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Vurderingsrådet træffer ligeledes i forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 2, bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom skal vurderes som færdigbygget, når den kan anvendes som bolig.«.

16. I § 33, stk. 2, indsættes efter »loven om lån til betaling af ejendomsskatter«: », loven om afgift af dødsboer og gaver«.

17. I § 33, stk. 2, udgår: », loven om ejendomsskyld til staten«.

18. § 33, stk. 7, sidste pkt., ophæves.

19. I § 33, stk. 8, 2. pkt., affattes således

»Ved fordelingen anses 5.000 m2 af grundarealet for at høre til boligdelen, jf. dog stk. 11.«.

20. I § 33 indsættes som nyt stykke

»Stk. 11. Hvis det grundareal, der efter stk. 8 ligger i umiddelbar forbindelse med boligen, er mindre end 5000 m2, anses kun dette grundareal for at høre til boligdelen.«.

21. § 38 affattes således

»§ 38. Vurderingsmyndighederne kan i forbindelse med forberedelsen af den almindelige vurdering bestemme, at der skal rettes henvendelse til en eller flere ejere af fast ejendom.

Stk. 2. Til brug for denne henvendelse kan vurderingsmyndighederne anvende et skema, som ejeren skal udfylde med oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for dens vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.

Stk. 3. Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af ejendomme, på hvis grund eller bygninger, der er afholdt udgifter til forbedring, skal indsende oplysninger om disse udgifter på et særligt skema.

Stk. 4. For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal ejerforeningen efter vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige for ansættelsen af grundværdien.

Stk. 5. Af de skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender, skal det fremgå, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal være mindst 1 måned. Fristen kan dog forlænges af vurderingsmyndighederne, når omstændighederne taler herfor.«.

22. I § 39 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Ved bedømmelse af prisforholdene pr. 1. januar, jf. § 3, anvender vurderingsrådene de af den centrale told- og skatteforvaltning senest indsamlede oplysninger om salgsprisen for sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning af prisniveauet til den 1. januar. Den anvendte fremskrivning af prisniveauet skal godkendes af Ligningsrådet.«.

23. § 39 A, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Kommunerne yder vurderingsrådene sekretariatsbistand.«.

24. I § 40, stk. 1, indsættes som nyt punktum efter 1. pkt.

»Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhold, der er registreret om den vurderede ejendom, og som har været tillagt særlig betydning ved vurderingen, samt om eventuelle beregninger, der har været lagt til grund for den pågældende ansættelse eller fordeling.«.

25. § 40, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.

26. I § 40, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Samtidig kan kommunerne give offentligheden adgang til oplysninger om tidspunktet for salg af fast ejendom i kommunen, der er foretaget siden den senest forudgående almindelige vurdering, den beregnede kontante købesum ved disse salg og eventuelle beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der har ligget til grund for vurderingsrådets skøn. Den centrale told- og skatteforvaltning kan give offentligheden adgang til tilsvarende oplysninger som kommunerne.«.

27. Efter § 41 indsættes som ny paragraf

»§ 41 A. Når et skyldråd eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering, kan told- og skatteforvaltningen bemyndige vedkommende vurderingsråd til at genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, i det omfang skyldrådets eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til ændring heraf.«.

28. § 42, stk.1, 5. pkt., affattes således

»En kommune kan endvidere påklage vurderingen af en ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at overtage.«.

29. I § 42, stk. 2, affattes 2. pkt. således

»For ansættelser, der foretages efter § 4, § 4 A, § 33 A og § 41 A, samt ved de af vurderingsrådene i medfør af § 41 foretagne ansættelser, er klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.«.

30. § 42, stk. 3 og 4, affattes således

»Stk. 3. Skyldrådet kan se bort fra en overskridelse af klagefristen efter stk. 2 med op til to måneder, når særlige omstændigheder taler derfor. Skatteministeren kan forlænge den nævnte frist på to måneder, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at et skyldråd skal bortse fra klagefrister og behandle en klage.«

31. Efter § 46 indsættes som ny paragraf

»§ 46 A. Told- og skatteforvaltningen kan foretage besigtigelse af ejendomme i forbindelse med revision af ejendomsvurderinger og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen.«.

32. I § 47 A, stk. 1 og 3, erstattes »§ 38 i lov om stempelafgift« med: »tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2.-5. pkt.«.

33. Efter § 47 A indsættes som nye paragraffer

»§ 47 B. Med bøde straffes den, der er pålagt at afgive oplysninger efter § 38, og som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver disse oplysninger til vurderingsmyndighederne urigtigt eller vildledende.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 16. august 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 1. Almindelig vurdering af landets faste ejendomme bortset fra dem, der efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i 1996, i 1998 og deref Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 1. Almindelig vurdering af landets faste ejendomme bortset fra dem, der efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i 1996, i 1998 og derefter hvert år.

1. I § 1 udgår: »i 1996, i 1998 og derefter«.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 1. Af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, jfr. § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, svares i 1980 grundskyld Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 1. Af ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, jfr. § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, svares i 1980 grundskyld til staten. Grundskylden beregnes med 7 promille af den grundværdi med fradrag for forbedringer, jfr. samme lovs afsnit C og D, som er ansat for ejendommen ved 16. almindelige vurdering eller en senere omvurdering. § 26, stk. 1 og 2, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

Bilag 2 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11. september 2000, som senest ændret ved lov nr. 1287 af 20.december 2000, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.«.

2. § 5, stk. 2, 3. pkt., affattes således

»Såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19. maj 1993.«.

3. I § 5, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »vurdering efter«: »den dagældende bestemmelse i«.

4. I § 6, stk. 4, 2. pkt., ændres »såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4 B« til: »såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B«.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11. september 2000, som senest ændret ved lov nr. 1287 af 20.december 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 2. Såfremt ejeren over for vurderingsmyndighederne godtgør, at ejendommen efter den i § 1 omtalte vurdering har skiftet anvendelse, så den ikke læng Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 2. Såfremt ejeren over for vurderingsmyndighederne godtgør, at ejendommen efter den i § 1 omtalte vurdering har skiftet anvendelse, så den ikke længere kan anses for helt eller delvis benyttet til landbrug, ophører afgiftspligten fra udgangen af det kvartal, hvori den ændrede benyttelse har fundet sted. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler. Vurderingsrådets afgørelse kan påklages efter de i afsnit G i vurderingsloven og kapitel 4 i skattestyrelsesloven fastsatte regler.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 3 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 3

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 25. juni 1999, foretages følgende ændring

1. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Overtager primærkommunen den i ejendommen, henholdsvis den afgiftspligtige del af denne, indestående gæld, forhøjes overtagelsessummen med forskellen mellem gældens pålydende og dens kursværdi på tidspunktet for handlens indgåelse, såfremt kursværdien er under pari. Kursværdien af gælden ansættes efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Er kursværdien af gælden højere end pari, nedsættes overtagelsessummen tilsvarende.«.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 3. Ved de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den 1. januar. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar skal lægges til grund ve Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 3. Ved de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den 1. januar. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar skal lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12 og § 14, stk. 3.

2. I § 3, 2. pkt., ændres« jf. dog § 12 og § 14, stk. 3 » til: » jf. dog § 12, § 14, stk. 3, og § 39, stk. 3.«

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 3 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 3

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 25. juni 1999, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 3. Ejendomme, som er fritaget for at svare kommunal grundskyld i medfør af § 7 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, er fritaget fo Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 3. Ejendomme, som er fritaget for at svare kommunal grundskyld i medfør af § 7 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, er fritaget for at svare grundskyld til staten.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 4 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 4

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, foretages følgende ændring

1. § 19, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Ved påkendelsen træffes der for ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.«.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 4. Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at k Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 4. Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren - når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige vurderinger. Begæring om en sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 1, er foretagelsen af vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsrådet fastsat frist.

3. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres », jf. § 38, stk. 1,« til: », jf. § 38, stk. 2,«.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 4 A. Når en ejendom, som ved den senest foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller delvis er blevet inddraget under byzon Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 4 A. Når en ejendom, som ved den senest foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller delvis er blevet inddraget under byzone eller sommerhusområde, jf. lov om planlægning, optages den til omvurdering. Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter at inddragelsen i byzone eller sommerhusområde er bekendtgjort, og uden for de almindelige vurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand på tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene pr. den seneste 1. januar forud for dette tidspunkt til grund for ansættelsen.

4. I § 4 A, 1. pkt., ændres »som ved den senest foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5,« til: »som omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m. v. af fast ejendom,«.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 4 B. Såfremt ejeren inden den 31. december 1993 efter § 4, stk. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven begærer det, foretages særskilt ansættelse af ej Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 4 B. Såfremt ejeren inden den 31. december 1993 efter § 4, stk. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven begærer det, foretages særskilt ansættelse af ejendomsværdien efter prisforholdene pr. 19. maj 1993. Ved ansættelsen efter 1. pkt. er det ejendommens tilstand den 19. maj 1993, der lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12. Reglerne i § 4, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse, og vurderingen sker uden afgift for ejeren. Ansættelse af ejendomsværdi efter 1. pkt. har alene betydning for eventuel opgørelse af skattepligtig avance i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

5. § 4 B ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 4... Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 4...

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således

Stk. 3. Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. janu- ar 1996.

»Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.«.

Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993 begære en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16 , stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 4 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 4

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 4. Ejendomme, der på tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom omfattedes af bestemmelsen i § 14, stk. 7, i l Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 4. Ejendomme, der på tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom omfattedes af bestemmelsen i § 14, stk. 7, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, fritages for at svare grundskyld til staten af den del af ejendommens grundværdi, der svarer til det i samme bestemmelse nævnte differencebeløb, såfremt de i § 6B i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme anførte betingelser er opfyldt.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 5 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1301 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. I § 17 B, stk. 2, udgår: »eller lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme § 5 A«.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 5. Ved vurderingen ansætter vurderingsrådet ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere ansætter vurderingsrådet et eventuelt fradrag i grundværdien Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 5. Ved vurderingen ansætter vurderingsrådet ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere ansætter vurderingsrådet et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.

6. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. De ansatte beløb afrundes til det nærmeste med 100 delelige antal kroner.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 3. Forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien benævnes forskelsværdien.

Stk. 4. Hvor der i den øvrige lovgivning bruges udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i stedet herfor.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 5 - - - Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 5 - - -

2. § 5, stk. 2, 3. pkt., affattes således

Stk. 2. Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er begæret vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 19. maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller straksaf-skrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.

»Såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19. maj 1993.«.

- - -

Stk. 6. Afstås en del af en fast ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne er højere, til anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med

3. I § 5, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »vurdering efter«: »den dagældende bestemmelse i«.

- foretagne afskrivninger, herunder forskudsaf- skrivninger efter afskrivningsloven, fradrags- beløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfonds- loven, på bygninger og installationer belig- gende på ejendommen.

- foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2, og

- den nedskrevne værdi på ejendommens byg- ninger og installationer.

Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Anskaffelsessummen for den del af ejendommen, hvorfra der overføres en del af anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1. og 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 5 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1301 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 5. Såfremt ejendommen ud over den landbrugsmæssige benyttelse i væsentligt omfang benyttes til andet end landbrug, svares grundskylden alene af den Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 5. Såfremt ejendommen ud over den landbrugsmæssige benyttelse i væsentligt omfang benyttes til andet end landbrug, svares grundskylden alene af den del af grundværdien, der svarer til den landbrugsmæssige benyttelse. Vurderingsrådet foretager den fornødne fordeling af grundværdien og af fradraget for forbedringer, i det omfang rådet er bekendt med, at ejendommen benyttes til andet end landbrug, og ellers efter ejerens begæring. Vurderingsrådets afgørelse kan påklages efter de i afsnit G i vurderingsloven og kapitel 4 i skattestyrelsesloven fastsatte regler. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for fordelingen.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 6 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 6

Lov nr. 541 af 28. december 1979 om grundskyld til staten af landbrugsejendomme, som ændret ved lov nr. 244 af 6. juni 1985, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 6 - - - Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 6 - - -

Stk. 4. Hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har ejet ejendommen, er pålignet ejendommen frigørelsesafgift, nedsættes den opgjorte fortjeneste efter stk. 1 og 3 med et beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift. Dette gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993 eller inden den 19. maj 1993, såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4 B.

4. I § 6, stk. 4, 2. pkt., ændres »såfremt der er begæret vurdering efter vurderingslovens § 4 B« til: »såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B«.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 6 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 6

Lov nr. 541 af 28. december 1979 om grundskyld til staten af landbrugsejendomme, som ændret ved lov nr. 244 af 6. juni 1985, ophæves.

Lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 6. Grundskylden betales i 3 rater, der forfalder den 1. maj, 1. august og 1. november 1980 med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. Grundsk Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 6. Grundskylden betales i 3 rater, der forfalder den 1. maj, 1. august og 1. november 1980 med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. Grundskyld under 100 kr. opkræves ikke.

Stk. 2. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes det resterende beløb med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil betaling sker.

Stk. 3. Skatter og renter, der ikke er betalt rettidigt, tillægges udpantningsret. Udlæg foretages af de af kommunerne ansatte pantefogeder, og inddrivelsen sker i øvrigt efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4. De i § 29 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme fastsatte regler finder også anvendelse på grundskylden til staten.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i øvrigt de nærmere bestemmelser om grundskyldens påligning, opkrævning og betaling.

Lovforslag som fremsat 2000 183 Valid

§ 7 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Open official source

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3-21, 23-33 og §§ 2-6 har virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 22, har virkning fra og med 2002-vurderingen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at ændre vurderingsorganisationen, således at den fremover bliver mere fleksibel, og kvaliteten af de enkelte vurderinger forbedres.

I 1994 blev vurderingsorganisationen ændret, og efter en overgangsperiode overgik vurderingsmyndighederne til årlige vurderinger af faste ejendomme.

Erfaringerne med de seneste års vurderinger har vist, at der er et behov for at justere vurderingsorganisationen og forenkle visse procedurer.

Dertil kommer, at det af den forrige skatteminister nedsatte vurderingsudvalg i september 1999, betænkn. nr. 1378, kom med en redegørelse, der indeholdt forskellige forslag til ændringer af vurderingen af fast ejendom. Vurderingsudvalget bestod af repræsentater fra en række interesseorganisationer og ministerier. Lovforslaget indeholder flere af vurderingsudvalgets forslag, jf. pkt. 2.

For at gøre vurderingsorganisationen mere fleksibel og forbedre kvaliteten af de enkelte vurderinger foreslås det, at der gives mulighed for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som den offentlige ejendomsvurdering er baseret på, idet der skabes mulighed for en øget dialog med ejerne af fast ejendom, før vurderingsrådet foretager den årlige ansættelse. Derudover sker det ved, at der skabes øget mulighed for at bevare de bedst kvalificerede vurderingsmænd i systemet og ved, at der skabes mulighed for, at vurderingsrådene kan tilrettelægge vurderingsopgaven mere fleksibelt. Vurderingsrådene får således mulighed for at bemyndige vurderingssekretariatet til at foretage visse besigtigelser. Ligeledes får tilsyns- og revisionsmyndighederne efter forslaget mulighed for at foretage besigtigelser uden deltagelse af vurderingsrådsmedlemmer.

Derudover indeholder forslaget en række tekniske ændringer af de gældende regler, jf. nedenfor under pkt. 3.7.

2. Vurderingsudvalgets redegørelse

Udvalget blev nedsat af den daværende skatteminister den 3. juni 1996 med henblik på at gennemgå ejendomsvurderingsområdet. Udvalget skulle søge at klarlægge, om der er behov for en ændring, modernisering eller forenkling af såvel vurderingsprocessen som den konkrete udmøntning af vurderingsorganisationen.

Udvalget skulle endvidere undersøge, hvorvidt det er muligt at skabe en større forståelse for systemet blandt skatteyderne. Udvalgets undersøgelse skulle omfatte både de materielle regler om ejendomsvurderingen og vurderingsorganisationen. Det havde repræsentanter fra en række organisationer, ministerier og kommunerne. Udvalget afgav sin redegørelse i september 1999 (betænkning nr. 1378).

Udvalget tog i sine overvejelser udgangspunkt i, at der ikke ændres ved den grundlæggende struktur, der er en følge af reformen af vurderingsorganisationen i 1994. Vurderingen foretages herefter af vurderingsrådene og skyldrådene er 1. klageinstans.

Udvalgets redegørelse indeholder et katalog over mulige ændringer, der kan være med til at forbedre vurderingsorganisationen. Nedenfor nævnes de væsentligste forslag.

2.1. Ændring af vurderingskredsinddelingen

Under hensyntagen til de store forskelle i belastningsgraden i de enkelte vurderingsråd samt under hensyntagen til det stigende behov for generelle ændringer af strukturen foreslår vurderingsudvalget, at vurderingsregistrene ændres, så de muliggør en fleksibel vurderingskredsinddeling. De nuværende registre er opbygget således, at der ikke med den eksisterende identifikation kan ske ændring af vurderingskredsgrænserne. Ved at ændre vurderingsregistrene vil det fremtidigt uden større omkostninger være muligt at ændre vurderingskredsinddelingen, hvis f.eks. der sker kommunesammenlægninger.

Udvalget anbefaler endvidere, at en større fleksibilitet i vurderingskredsinddelingen etableres ved en sammenlægning af vurderingskredse evt. kombineret med en specialisering af visse vurderingsråd.

En ændring af vurderingskredsinddelingen kræver alene ændring af bekendtgørelsen på området.

Told- og Skattestyrelsen arbejder på at ændre de nuværende edb-systemer, så det bliver muligt at gennemføre forslagene.

2.2. Afskaffelse af grundværdiansættelsen

Udvalget foreslår en afskaffelse af den selvstændige grundværdiansættelse.

Hvis den selvstændige grundværdiansættelse ikke ophæves, foreslår udvalget, at det særlige fradrag for forbedringer i grundværdien ophæves.

Hvis den selvstændige grundværdiansættelse ikke ophæves, foreslås det ligeledes, at den særlige bondegårdsregel, der anvendes ved ansættelsen af landbrugsjord, ophæves. En ophævelse af bondegårdsreglen vil efter udvalgets opfattelse indebære en væsentlig forenkling i vurderingen af landbrugsejendomme.

Hvis hverken den selvstændige grundværdiansættelse eller bondegårdsreglen ophæves, finder udvalget, at den såkaldte »bondegårdsregel« bør ændres, således at stuehusets grundværdi frigøres fra den bonitetsbestemte vurdering af landbrugsjorden. Stuehusgrundværdien ville herefter i fremtiden skulle fastsættes for den konkrete ejendom som et selvstændigt element i grundværdiansættelsen.

I lovforslaget indgår ikke nogle af de foreslåede ændringer.

2.3. Indførelse af en selvangivelsesordning

Udvalget foreslår også, at det nuværende ejendomsvurderingssystem ændres, således at ejeren af den faste ejendom i forbindelse med indgivelse af en særlig selvangivelse værdiansætter den faste ejendom.

Princippet i forslaget er, at ejeren af den faste ejendom selv på en selvangivelse skal oplyse, hvor meget ejendommen er værd. De offentlige myndigheder skal herefter på almindelig vis kontrollere disse oplysninger.

Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at indarbejde ejendomsvurderingen i indkomstselvangivelsen, men anbefaler, at der etableres en selvstændig selvangivelsesordning for ejendomsvurderinger.

En selvangivelsesordning kan udformes på mange forskellige måder og være mere eller mindre omfattende. Udvalget har dels overvejet en selvangivelsesordning vedrørende erhvervsejendomme, dels har udvalget overvejet en selvangivelsesordning vedrørende ejerboliger.

Udvalget har også overvejet, om de principper, der ligger bag ved den foreslåede selvangivelsesordning, vil være egnet til anvendelse i forbindelse med vurderingsmyndighedens forberedelse af vurderingen. Der tænkes især på det princip, at ansættelsen af den faste ejendom er et resultat af en dialog mellem ejeren og vurderingsmyndighederne, før vurderingsmyndighederne foretager ansættelsen.

Udvalget finder, at en sådan ordning både kan være et alternativ og et supplement til de selvangivelsesordninger, som udvalget har set nærmere på.

I lovforslaget indgår forslag om en forbedret dialog mellem ejere af fast ejendom og vurderingsmyndighederne, jf. udvalgets sidste forslag. Derimod foreslås der ikke indførelse af nogen form for selvangivelsesordning.

2.4. Andre forslag

Udvalget foreslår endvidere, at reglerne i vurderingsloven om vurderingsterminen tydeliggøres således, at det fremgår, at de foretagne ansættelser bygger på de seneste oplysninger om prisforholdene for fast ejendom samt en prognose over den forventede prisstigning i den resterende periode op til 1. januar.

Dette forslag indgår i lovforslaget.

Derudover kommer udvalget med forslag til en række mindre justeringer af vurderingsloven (besigtigelse ved revisioner, afrundingsregler, offentliggørelse af salgsoplysninger, ophævelse af skovfordeling, ændring af ejendomsskattemæssig virkning af ændrede ansættelser af fast ejendom og ændrede regler for ansættelse af militære anlæg). De fleste af disse forslag indgår i lovforslaget.

3. Lovforslagets Indhold

3.1. Dialog med ejerne af fast ejendom

Gældende regler

Efter vurderingsloven er der mulighed for at bede ejere af fast ejendom om at udfylde et skema, der indeholder et sæt af skatteministeren fastsatte specifikationer, herunder udgifter til forbedringer. I skemaet skal det angives, til hvem og indenfor hvilken frist skemaet skal tilbagesendes.

Bestemmelsen i vurderingslovens § 38 blev udformet før BBR (Bygnings- og Boligregisteret) var oprettet. Før det tidspunkt blev alle ejere af fast ejendom bedt om at udfylde et sådant skema forud for den almindelige vurdering. Efter oprettelsen af BBR-registeret er der kun i yderst begrænset omfang sendt skemaer ud til ejerne af fast ejendom.

Bestemmelsen bruges i dag i praksis primært til at anmode ejere af skovejendomme og ejere af udlejningsejendomme om at indsende særlige oplysninger til vurderingsmyndighederne.

Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at justere reglerne for det omtalte skema for herved at give vurderingsmyndighederne mulighed for at forbedre den offentlige ejendomsvurdering gennem en øget dialog med ejerne af fast ejendom i forbindelse med forberedelsen af ejendomsvurderingen. Forslaget indgår i vurderingsudvalgets redegørelse.

Baggrunden for disse ændringer er også, at vurderingsmyndighederne ofte kritiseres for ikke ved vurderingen af den enkelte ejendom at være á jour med ejendommens tilstand, forstået således, at mange ejendomme - især boligejendomme - vurderes ud fra en gennemsnitlig standard.

I BBR registreres alene de objektive forhold for ejendommene. Kvalitative oplysninger om vedligeholdelsesstand, skete moderniseringer m.v. registreres ikke. Hvis vurderingsmyndighederne skal have sådanne oplysninger, må det ske på baggrund af besigtigelser eller som følge af henvendelser til ejerne.

Med de ressourcer, der i dag er afsat til ejendomsvurderingsopgaven, vil det ikke være muligt i større omfang, end det sker nu ved besigtigelser at skaffe oplysninger om kvalitet og vedligeholdelsesstand på ejerboligområdet. Derfor bør en forbedring af grundlaget for vurderingerne mest hensigtsmæssigt ske via henvendelser til ejerne med henblik på at få yderligere oplysninger om ejendommen.

Princippet i denne øgede dialog med ejere af fast ejendom er, at myndighederne i forbindelse med forberedelsen af vurderingen udvælger et passende antal ejendomme, hvor der ud fra erfaringerne fra den seneste vurdering kan være behov for at forbedre kvaliteten af vurderingen. Antallet af ejendomme må afpasses i forhold til løsningen af vurderingsopgaven som helhed. Det er således tanken, at kun en mindre del af ejendommene skal omfattes af denne ordning årligt, f.eks. 5 pct. Omfanget af dialogen med ejerne af fast ejendom vil således blive et punkt, der skal tages stilling til i forbindelse med vurderingsmyndighedernes fastlæggelse af vurderingsplanerne.

Vurderingsmyndigheden udsender et skema til ejeren, og anmoder om at modtage ejerens udfyldning af skemaet indenfor en bestemt frist. Skemaet kan bl.a. indeholde oplysninger om BBR-registreringerne samt rubrikker til selvangivelse af vedligeholdelsesstand, moderniseringsår og udgiftsniveau, kommentarer samt bud på ejendommens ansættelse. Hvilke oplysninger, der anmodes om, vil dog også afhænge af hvilken ejendomstype, der skal vurderes. Når ejeren har returneret skemaet, registreres bemærkningerne i fornødent omfang, og vurderingsmyndighederne indarbejder disse i vurderingen. For hovedparten af ejendommenes vedkommende vil vurderingen kunne færdiggøres på grundlag af ejers oplysninger, og kun en mindre del vil kræve en efterfølgende besigtigelse af vurderingsrådet.

De nye data, der indsamles af vurderingsmyndighederne, og som har betydning for ejendommens BBR-registrering, sendes videre til den kommunale BBR-myndighed, således at BBR-registreringen kan ajourføres.

Hvis ejeren ikke sender skemaet tilbage, foretages ansættelsen af den faste ejendom på det foreliggende grundlag. Vurderingsrådet kan dog fortsat beslutte at besigtige ejendommen, hvis rådet ikke finder, at grundlaget er tilstrækkeligt. Der er ingen sanktion forbundet med ikke at indsende oplysningerne. Henvendelsen til ejerne af de faste ejendomme har således alene karakter af et tilbud om dialog med ejerne. Hvis ejeren ved fortsæt eller grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes dette dog efter forslaget med bøde.

Vurderingsmyndighederne kan også vælge at lade være med at lægge de indsendte oplysninger til grund. I dette tilfælde skal ejeren ved henvendelse til vurderingsmyndighederne kunne få oplyst en begrundelse for, at de indsendte oplysninger hverken helt eller delvist er lagt til grund for ansættelsen af ejendommen.

Ved den ovenfor nævnte fremgangsmåde sikrer vurderingsmyndighederne sig, at ejeren af den faste ejendom er bekendt med, at myndighederne er i gang med at forberede vurderingen af særligt denne ejendom. Samtidig får ejeren også mulighed for at komme med kommentarer til grundlaget og eventuelt tilkendegive egen opfattelse af en passende vurderingsansættelse. Den valgte fremgangsmåde skulle således helst resultere i en konstruktiv dialog mellem ejer og myndighed med henblik på at få foretaget den rigtige ansættelse af ejendommen, dvs. ejendommens værdi i handel og vandel.

Når vurderingsmyndighederne på denne måde tidligt i forløbet vælger at inddrage ejerne af fast ejendom i processen, vil man derigennem kunne være med til at skabe en større accept og forståelse for vurderingssystemet. Rent psykologisk er det også lettere for ejere af fast ejendom at forholde sig til oplysningerne på den endelige ansættelse, når de selv har været med i forberedelsen.

Ordningen vil kunne anvendes for alle ejendomme, idet de anvendte skemaer selvfølgelig skal tilpasses ejendomstype, anvendelse m.v.

3.2. Indstilling af vurderingsrådsmedlemmer

Gældende regler

Efter de gældende regler udnævner skatteministeren et vurderingsråd bestående af en vurderingsformand og to vurderingsmænd.

Forud for udnævnelsen indhentes indstilling på 3 personer for hver post fra vedkommende amtsråd og i Københavns og Frederiksberg kommuner kommunalbestyrelsen. Hvis den nuværende vurderingsformand opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i hvervet, skal den pågældende være blandt de indstillede.

Lovforslagets indhold

Efter lovforslaget ændres reglerne således, at det hidtidige vurderingsrådsmedlem også skal være blandt de indstillede, hvis den pågældende opfylder betingelserne. Derved øges muligheden for at bevare den nødvendige ekspertise i vurderingsmandskorpset, og der er ens udnævnelsesregler for vurderingsmænd og vurderingsformænd.

3.3. Opgavefordeling mellem vurderingsråd og vurderingssekretariat

Gældende regler

De årlige vurderinger foretages af vurderingsrådene. Vurderingsrådene får sekretariatsbistand af kommunerne. De kommunale vurderingssekretariatsopgaver er fastlagt i cirkulære nr. 214 af 1. december 1994. Det fremgår heraf, at sekretariatsopgaverne i hovedtræk omfatter

Sagsbehandling

Udarbejdelse af oplæg til vurderingsplan

Udarbejdelse af oplæg til vurderingsniveauer

Indberetning til edb-registre

Sekretariatsopgaver i øvrigt.

Arbejdet med enkeltansættelser sker indenfor en periode på ca. 2 ½ måneder (medio januar - 31. marts) således, at der kan gives meddelelse om vurderingsresultatet i løbet af maj måned.

Vurderingsrådet skal vedtage en vurderingsplan og de anvisninger, der fastlægger vurderingsniveauer i vurderingskredsen på grundlag af de af Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen givne anvisninger og retningslinier.

Alle besigtigelser foretages af vurderingsrådet, dvs. at mindst et medlem af vurderingsrådet skal deltage i en besigtigelse.

Efter vurderingslovens § 31, stk. 3, kan vurderingsrådet bemyndige vurderingssekretariatet til at udføre særligt afgrænsede opgaver. Vurderingsrådet kan dog ikke bemyndige vurderingssekretariatet til at foretage besigtigelser uden deltagelse af et vurderingsrådsmedlem.

Lovforslagets indhold

Med forslaget gives der det enkelte vurderingsråd mulighed for også at udlægge besigtigelser af fast ejendom til vurderingssekretariatet. Med en fleksibel tilrettelæggelse af samtlige arbejdsopgaver har det enkelte vurderingsråd nu mulighed for at tilpasse alle arbejdsgangene til de lokale forhold. For så vidt angår muligheden for at bemyndige vurderingssekretariatet til uden deltagelse af vurderingsrådsmedlemmer at foretage besigtigelse, tænkes især på besigtigelsen af store erhvervsejendomme.

3.4. Fremskrivning af prisniveauet

Gældende regler

Vurderingslovens § 3 fastsætter, at vurderingsterminen ved de almindelige vurderinger er den 1. januar, og at det er ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar, der skal lægges til grund ved ansættelsen.

Vurderingslovens § 42, stk. 2, fastsætter, at klagefristen ved de almindelige vurderinger er 1. juli i vurderingsåret.

For at ejerne kan nå at klage inden den 1. juli, udsendes vurderingsmeddelelserne i april-maj. Inden da skal de lokale vurderingsmyndigheder have tid til at tage stilling til og evt. ændre de vurderingsforslag, som Told- og Skattestyrelsen har beregnet på grundlag af statistikken over priserne på solgte ejendomme. Disse edb-beregninger udføres primo november, dvs. på et tidspunkt, hvor Styrelsen kun har kendskab til ejendomspriserne frem til ca. 1. september.

For at leve op til lovens krav om, at vurderingen sker med udgangspunkt i prisforholdene pr. 1. januar, indregner Styrelsen derfor en prognose for ejendomsprisernes udvikling i årets sidste måneder, når vurderingsniveauet fastlægges. Ved vurderingen for 2000 forudsatte Styrelsen således, at ejendomspriserne ville være uændrede i årets sidste måneder i forhold til det prisniveau, som Styrelsen tog udgangspunkt i ved beregningen af vurderingsniveauet for 2000. Dette prisniveau var blevet fastsat på grundlag af de salgspriser i 2. og den del af 3. kvartal 1999, som Styrelsen havde kendskab til i begyndelsen af november 1999, fratrukket den almindelige forsigtighedsfaktor på 5 pct., som hvert år indregnes for at tage højde for den statistiske usikkerhed.

Dette behov for at operere med en prognose i forbindelse med fastlæggelsen af vurderingsniveauet er opstået som følge af, at man har fremrykket udsendelsen af vurderingsmeddelelelserne fra august-september til april-maj.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at vurderingsloven ændres, så lovteksten bringes i overensstemmelse med den nuværende praksis, dvs. at de senest foreliggende oplysninger om salgspriserne for sammenlignelige ejendomme suppleres med en fremskrivning for prisudviklingen i resten af året. Lovforslaget indgår også i vurderingsudvalgets redegørelse.

Efter gældende praksis forsyner Told- og Skattestyrelsen således for de mest almindelige ejendomskategoriers vedkommende vurderingsrådene med maskinelt beregnede forslag til ansættelse af ejendomsværdi og grundværdi. Forslagene fremkommer ved en statistisk bearbejdning af indberetninger om stedfundne salg frem til omkring den 1. september i året forud for vurderingsåret samt en fremskrivning af prisniveauet for resten af året. Efter forslaget skal Ligningsrådet fremover godkende den fremskrivning af prisniveauet, som Told- og Skattestyrelsen anvender.

3.5. Tilsyns- og revisionsmyndighedernes adgang til at besigtige ejendomme

Gældende regler

Ved ændringen af vurderingsorganisationen i 1994 overgik med virkning fra den 1. januar 1996 revisionskompentencen fra skyldrådet til Ligningsrådet.

Skatteministeren har efter indstilling fra Ligningsrådet udlagt denne kompetence til told- og skatteregionerne.

Efter de gældende regler har told- og skatteregionerne ikke mulighed for at foretage besigtigelser i forbindelse med udøvelsen af denne revisionskompetence uden deltagelse af en vurderingsformand/mand. Tilsvarende gælder ved Told- og Skattestyrelsens besigtigelser i forbindelse med revisioner, der skal foretages af Ligningsrådet.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at give de tilsynsførende myndigheder adgang til at besigtige ejendomme som led i planlagte revisioner af vurderingsmyndighedernes ansættelser uden deltagelse af en vurderingsmand. Tilsvarende gælder i forbindelse med de statslige myndigheders varetagelse af tilsynsopgaven. Forslaget indgår også i vurderingsudvalgets redegørelse.

Det bemærkes i vurderingsudvalgets redegørelse, at der ved gennemførelse af ændringer i vurderingsorganisationen i 1994 blev lagt afgørende vægt på, at alle besigtigelser blev foretaget af vurderingsrådet, da det er vurderingsrådet, der er ansvarlig for en ejendoms ansættelse. Tilsvarende hensyn gør sig dog ikke gældende, når det drejer sig om revisioner og tilsyn. Et enigt udvalg anbefalede derfor ændringen.

Hvis vurderingsrådet ønsker det, vil det dog fortsat have mulighed for at være tilstede ved besigtigelsen, ved at vurderingsrådet med et rimeligt varsel får besked om, hvornår tilsyns- og revisionsmyndigheden vil foretage besigtigelsen.

3.6. Justering af 5.000 m2-grænsen for boliger, der er helt eller delvist beliggende i landzone

De gældende regler

For boligejendomme, der er helt eller delvist beliggende i landzone, indgår værdien af en standardgrund på 5.000 m2 ved beregningen af ejendomsværdiskatten.

Lovforslagets indhold

Efter forslaget ændres 5.000 m2 s grænsen for ejendomme, der er helt eller delvist beliggende i landzone, således at det er en betingelse for brug af arealgrænsen, at arealet ligger i umiddelbar forbindelse med boligen.

Ved at et areal ligger i umiddelbar forbindelse med boligen forstås, at arealet ved boligen ikke er afskåret af offentlige veje o. lign.

3.7. Mindre tekniske justeringer

Lovforslaget indeholder en række mindre tekniske ændringer. Det drejer sig især om

Ophævelse af nedrundingsreglerne i vurderingsloven. Det medfører, at vurderingsmyndighederne kan foretage de nedrundinger, der er en følge af skønsusikkerheden.

Grundværdiprocenten for skove fastsættes hvert fjerde år - modsat hvert år i dag. Dette svarer til den rytme, i hvilken vurderingsmyndighederne laver en total skovberegning på baggrund af de oplysninger, som ejere af skovejendomme skal indsende til vurderingsmyndighederne.

Det præciseres i vurderingsloven, at vurderingsrådet i forbindelse med den årlige almindelige vurdering vurderer om et nybyggeri i relation til ejendomsværdiskatteloven er færdiggjort.

Skovfordelingen ophæves. Skovfordelingen er hidtil alene blevet brugt i forbindelse med ansættelse af den skattepligtige formue.

Det tydeliggøres, at vurderingsmeddelelsen skal indeholde oplysning om registermæssige forhold og eventuelle beregninger for den konkrete ejendom, som har ligget til grund for vurderingsrådets skøn over ansættelsen. Med denne ændring kommer bestemmelsen til at svare til den nugældende praksis.

Ophævelse af bestemmelserne om, at der skal udarbejdes særskilte fortegnelser over de vurderinger, der er foretaget efter vurderingslovens § 4 eller § 4 A. Med en årlig vurderingsrytme er disse lister overflødige.

Udvidelse af de oplysninger, som offentligheden får adgang til, således at de omfatter tidspunktet for indgåelse af overdragelsesaftalen, den kontantomregnede overdragelsessum og eventuelle beregningsoplysninger for den pågældende ejendom.

Forenklet sagsbehandling af ukomplicerede genoptagelsessager, idet det foreslås, at told- og skatteregionen kan bemyndige et vurderingsråd til at lave ukomplicerede genoptagelsessager som følge af en skyldråds- eller landsskatteretskendelse.

Fastsættelse af klagefrister med hensyn til vurderinger, som vurderingsrådene foretager som resultat af genoptagelse efter vurderingslovens § 41. Det foreslås endvidere, at klagefristen til skyldrådene ændres, således at den kommer til at svare til fristen for klage til skatteankenævnene.

De nuværende regler for virkningen af ejendomsskattebetalingen ved ansættelsesændringer som følge af revisioner ændres således, at en bebyrdende ændring af vurderingen som led i en revision normalt alene får fremtidig virkning. Dette betyder, at de nugældende regler ændres således, at skattemyndighederne vender tilbage til tidligere praksis.

4. Provenumæssige konsekvenser

I lovforslaget foreslås en justering af vurderingsorganisationen og en forenkling af vurderingsregler og procedurer.

Blandt andet foreslås en ændring af reglerne vedrørende brugen af spørgeskemaer. Hensigten er at øge kvaliteten af den offentlige ejendomsvurdering. Det kan ikke på forhånd vurderes, i hvilken retning eventuelle ændringer i ejendomsvurderingen vil gå, og dermed om provenuet vil stige eller falde som konsekvens af forslaget. Antageligt vil de samlede ændringer blive forholdsvis beskedne og provenuændringen dermed begrænset.

Endvidere foreslås en justering af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme helt eller delvist beliggende i landzoner. Hidtil har beregningen for disse ejendomme taget udgangspunkt i en standardgrund på 5.000 m2. Forslaget går ud på, at såfremt mindre end 5.000 m2 af ejendommen ligger i umiddelbar forbindelse med boligen, beregnes ejendomsværdiskatten kun for denne del af arealet. Dette forslag skønnes at medføre et meget beskedent provenutab.

Samlet skønnes, at de provenumæssige konsekvenser vil være meget begrænsede.

5. Administrative konsekvenser for stat, amt og kommunerne

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre engangsudgifter på op til 8,5 mill. kr. for Told og Skat til tilretning af edb-systemer og information.

Der forventes endvidere visse merudgifter for kommunerne.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Landsorganisation, Landbrugsrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditrådet, Skatteborgerforeningen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Skyldrådsforeningen.

Desuden har lovforslaget været sendt til høring i By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Økonomiministeriet.

12. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Meget begrænsede konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre engangsudgifter på op til 8,5 mill. kr. for Told og Skat til tilretning af edb-systemer og information.

Der forventes endvidere visse merudgifter for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel art.

Til nr. 2 og 22

Med lovforslaget ændres bestemmelserne, så lovteksterne kommer til at svare til den nuværende praksis, dvs. at prisniveauet fastlægges på grundlag af de senest foreliggende oplysninger om salgspriser for sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning af prisniveauet for resten af året.

Det bestemmes som noget nyt, at den fremskrivning af prisniveauet, som Told og Skat foretager, skal godkendes af Ligningsrådet.

Til nr. 3, 21 og 33

Med lovforslaget foreslås det at justere reglerne for herved at give vurderingsmyndighederne mulighed for at forbedre den offentlige ejendomsvurdering gennem en øget dialog med ejerne af fast ejendom i forbindelse med forberedelsen af ejendomsvurderingen. Forslaget indgår i vurderingsudvalgets redegørelse.