Forslag til Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven har til formål at sikre adgang til at få udenlandske uddannelseskvalifikationer vurderet med henblik på at lette tilgangen til det danske arbejdsmarked og til det danske uddannelsessystem.

Kapitel 2

Adgangen til at få foretaget en vurdering

§ 2. Ret til at få foretaget en vurdering har

1) alle, der har udenlandske uddannelseskvalifikationer, jf. dog § 5, stk. 1,

2) myndigheder, der har behov for en vurdering i deres sagsbehandling,

3) arbejdsgivere, der har behov for en vurdering for at kunne tage stilling til spørgsmålet om ansættelse af en person, der har udenlandske uddannelseskvalifikationer, og

4) uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Vurdering efter § 3, jf. § 4, kan kun kræves efter stk. 1, nr. 2-4, med samtykke fra den person, hvis uddannelse ønskes vurderet.

Kapitel 3

Vurderingens karakter

§ 3. Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer sker efter ansøgning fra de personer, myndigheder m.v., der efter § 2, stk. 1, har adgang til at få foretaget en vurdering.

Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 omfatter

1) en vurdering af afsluttede udenlandske uddannelsers niveau og omfang i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur eller

2) en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer i forhold til en bestemt dansk uddannelse.

Stk. 3. Det kan i vurderingen efter stk. 2, nr. 2, indgå, hvilken supplering der skal til, for at en persons udenlandske uddannelseskvalifikationer kan sidestilles med en bestemt dansk uddannelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering efter stk. 2 og 3, herunder om, hvilken form for vurdering der skal foretages under hensyn til formålet med vurderingen.

Kapitel 4

Faglige råd

§ 4. Vurderingen efter § 3 kan foretages på grundlag af en høring af en uddannelsesinstitution, et fagligt udvalg nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, Landbrugsuddannelsesrådet, Social- og Sundhedsuddannelsesrådet, eller et råd nedsat i henhold til § 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg og råd medvirker ved vurderingen, og kan herunder

1) pålægge de pågældende at medvirke, og

2) bestemme, at der kan inddrages andre høringsparter.

I det omfang det drejer sig om en høringspart under en anden ministers område, fastsættes reglerne efter forhandling med vedkommende minister.

Kapitel 5

Administration m.v.

§ 5. Der er ikke adgang til at få foretaget en vurdering efter § 3 på grundlag af en ansøgning efter § 2, stk. 1, nr. 1, hvis formålet er afklaring af, om

1) en person med udenlandske kvalifikationer opfylder betingelserne for at udøve et lovreguleret erhverv,

2) en person, der har søgt optagelse på en uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitution, kan optages på grundlag af udenlandske uddannelseskvalifikationer, eller

3) udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af en uddannelse, når den person, hvis uddannelseskvalifikationer ønskes vurderet, har søgt optagelse eller er optaget på den pågældende uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitution.

Stk. 2. Efter regler fastsat af undervisningsministeren orienterer uddannelsesinstitutionen Undervisningsministeriet om institutionens afgørelser vedrørende de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. I det omfang det drejer sig om uddannelsesinstitutioner uden for undervisningsministerens område, fastsættes reglerne efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 3. Efter henvendelse fra den person, afgørelsen vedrører, eller på baggrund af orienteringen efter stk. 2, kan undervisningsministeren pålægge uddannelsesinstitutionen at tage afgørelser vedrørende de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, op til fornyet behandling. I det omfang det drejer sig om uddannelsesinstitutioner uden for undervisningsministerens område, gives pålægget efter høring af vedkommende minister.

§ 5, stk. 1 er derimod ikke til hinder for, at fx en uddannelsesinstitution, når det drejer sig om optagelse eller merit, henvender sig for at få foretaget en vurdering.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at uddannelsesinstitutionen efter regler fastsat af undervisningsministeren orienterer om afgørelser om optagelse og merit på grundlag af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Det vil kunne ske ved, at uddannelsesstedet sender kopi af den afgørelse, de sender til den studerende.

Formålet med ordningen er at samle oplysninger om uddannelsesinstitutionernes afgørelser ét bestemt sted, så man på den måde får et overblik over praksis på området. Orienteringerne skal endvidere danne grundlag for stillingtagen til, om der er behov for at give et pålæg til uddannelsesinstitutionen om at tage en afgørelse op til fornyet behandling, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 3. Et sådant pålæg kan også gives på grundlag af en henvendelse herom fra den person, afgørelsen vedrører. Muligheden kan fx anvendes, hvis det vurderes, at institutionen har været for restriktiv i sin bedømmelse af en ansøgers udenlandske kvalifikationer set i forhold til den praksis, der følges ved andre uddannelsesinstitutioner.

Om pålæg til en uddannelsesinstitution om at tage en afgørelse op til fornyet behandling kan føre til, at afgørelsen ændres til ugunst for den person afgørelsen vedrører, må afgøres efter, hvad der gælder for de pågældende afgørelser. Et pålæg om at tage en afgørelse op til fornyet behandling forøger ikke i sig selv risikoen for, at en afgørelse bliver ændret til ugunst for den, afgørelsen vedrører. Muligheden for at pålægge en uddannelsesinstitution at tage en afgørelse op til fornyet behandling, ændrer heller ikke ved, at institutionerne efter almindelige forvaltningsretlige regler som udgangspunkt vil have pligt til at genoptage en afgørelse, hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger.

Bortset fra at der kan gives et pålæg til uddannelsesinstitutionen om at genoptage tidligere afgørelser, er det ikke hensigten at gribe ind i bestående kompetencer på området. Der vil fortsat som fx i henhold til § 11 i universitetsloven være mulighed for at indbringe retlige spørgsmål for undervisningsministeren, ligesom regler om, at det er uddannelsesinstitutionen eller det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens §§ 51 og 57, der træffer afgørelser om merit for udenlandske kvalifikationer, opretholdes.

Til § 6

Med henblik på at opnå det bedst mulige grundlag for vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer og med henblik på at bistå med udvikling af vurderingsstandarder og -procedurer, kan der nedsættes faglige råd med relevant faglig kompetence. Udviklingen af standarder for god vurderingspraksis forventes at blive et væsentligt indsatsområde. Rådene tiltænkes en rolle i formuleringen af disse standarder. Endvidere vil der være mulighed for at indhente en udtalelse fra rådene om vurdering af personers udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Det forventes, at der vil blive nedsat et antal råd, hvis rådgivningskompetence tilsammen dækker de forskellige faglige hoveduddannelsesområder. Dog vil der formentlig ikke blive nedsat et fagligt råd på det sundhedsfaglige område, idet erhvervsudøvelsen på området i det væsentlige er lovreguleret. Det er hensigten, at de enkelte råd skal have et begrænset antal medlemmer, og at de skal have en sammensætning, der så vidt muligt sikrer, at de besidder sagkundskab på samtlige fag- og uddannelsesområder. Da det vil kunne være vanskeligt for rådene at dække alle områder, er der dog efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 adgang for rådene til at indkalde andre sagkyndige til at bistå med opgaverne. Det kan fx være sagkyndige fra universiteternes såkaldte småfagsområder.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 7, er det på nuværende tidspunkt hensigten, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte skal varetage administrationen af ordningen med vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Styrelsen stiller herunder sekretariatsbistand til rådighed for de faglige råd.

Til § 7

Undervisningsministeren kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 1 overlade til en offentlig institution at foretage vurderinger efter § 3 og i øvrigt varetage administrationen af opgaver efter dette lovforslag. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, påtænker undervisningsministeren på nuværende tidspunkt at lade opgaverne varetage af Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (centret), der ved oprettelsen er placeret i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil der ikke blive adgang til at klage til undervisningsministeren over centrets udøvelse af beføjelser efter stk. 1.

Til § 8

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, indhente oplysninger, der er nødvendige af hensyn til vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer. I praksis vil det være den offentlige institution, der indhenter oplysningerne. Der kan indhentes oplysninger fra offentlige myndigheder, herunder offentlige uddannelsesinstitutioner og fra private institutioner, herunder private uddannelsesinstitutioner og fra faglige organisationer og arbejdsløshedskasser. Undervisningsministeren kan efter stk. 4, nr. 1, fastsætte regler om adgangen til at indhente disse oplysninger. Det er ansøgeren, der skal tilvejebringe eksamensbeviser m.v., men stk. 1 giver mulighed for, at der i forbindelse med vurderingen kan indhentes yderligere oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, har adgang til hos de personer, myndigheder m.v., der ansøger om en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, at indhente de oplysninger, som er nødvendige for at varetage den informations- og videnscenterfunktion, som undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, tillægges efter lovforslagets § 10. I praksis vil det være den offentlige institution, der indhenter oplysningerne. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, giver mulighed for bl.a. at indsamle oplysninger til statistikbrug.

Undervisningsministeren kan efter stk. 4, nr. 1, fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger. Reglerne herom vil blive udformet således, at der bl.a. vil kunne indhentes oplysninger om statsborgerskab og om grundlaget for de pågældendes ophold her i landet.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, videregive oplysninger, der er nødvendige af hensyn til vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer, til de høringsparter, der medvirker ved vurderingen. Centret vil blive bemyndiget til at varetage opgaven, jf. bemærkningerne til § 7. Med hensyn til benyttelse af bemyndigelsen i stk. 4, nr. 1, til at fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2 henvises til bemærkningerne til stk. 1 og 2.

Med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser i stk. 4, nr. 2-7, kan ministeren fastsætte en række regler om administration af opgaverne efter dette lovforslag, herunder om nødvendig dokumentation og pligten for ansøgere til at give nødvendige oplysninger, herunder personnumre, samt regler om høringsparternes behandling af høringer efter § 4. I nogle tilfælde, især når det drejer sig om flygtninge, vil det ikke være muligt for de pågældende at dokumentere deres uddannelseskvalifikationer. Reglerne vil blive udformet således, at denne gruppe så vidt muligt vil blive tilgodeset. Der vil blive fastsat regler om oversættelse af eksamensbeviser m.v., herunder om, at oversættelse ikke er nødvendig, hvis materialet foreligger på engelsk, tysk eller fransk.

Efter nr. 6 kan ministeren fastsætte frister for besvarelse af høringer efter § 4. Denne bestemmelse skal ses på baggrund af, at behandlingen af en ansøgning inden for en rimelig frist er væsentlig for personer, der ønsker en vurdering med henblik på at anvende deres uddannelseskvalifikationer som grundlag for beskæftigelse eller videre studier. Man finder det derfor nødvendigt, at der fastsættes regler om frister for besvarelse af høringer. Det må dog samtidig tages i betragtning, at der ofte vil være tale om komplicerede vurderinger, der nødvendigvis må tage nogen tid. Fristerne vil blive søgt fastsat på en sådan måde, at den tid, der bruges til høringen, sammen med den tid, der skal bruges i styrelsen, giver en ekspeditionstid, som set fra ansøgerens synspunkt forekommer rimelig. Der henvises i denne forbindelse til Europarådets/UNESCO´s konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer vedrørende videregående uddannelse i Europaregionen (Lissabon-konventionen), hvorefter en ekspeditionstid på 4 måneder anses for en rimelig tidsfrist for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Til § 9

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive hjemmel til at udnytte den nyeste teknologi ved at give adgang til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem på den ene side rekvirenten af en vurdering, de høringsparter, som kan medvirke ved vurderingen, de myndigheder, institutioner m.fl., der kan indhentes oplysninger hos til brug for vurderingen og på den anden side undervisningsministeren eller den institution, som er bemyndiget til at udøve beføjelserne efter denne lov, bortset fra beføjelserne til regeludstedelse. Dette vil på nuværende tidspunkt sige SU-styrelsen. Bestemmelsen giver herunder hjemmel til at fastsætte, at uddannelsesinstitutionernes pligt til at orientere Undervisningsministeriet om afgørelser om optagelse af og merit for personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, jf. § 5, stk. 2, kan eller skal foregå elektronisk.

Efter bestemmelsens nr. 2 vil der blive hjemmel til, at kommunikationen efter bestemmelsens nr. 1 kan foregå med brug af digital signatur.

Til § 10

Danmark er i forskellige internationale sammenhænge forpligtet til at etablere et nationalt informations- og videnscenter (referencecenter) for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Bl.a. indeholder Lissabon-konventionen et krav om etablering af et nationalt informationscenter vedrørende anerkendelsesspørgsmål. De nationale centre indgår i europæiske netværk af nationale informationscentre om akademisk mobilitet og anerkendelse, de såkaldte ENIC- og NARIC-netværk.

Funktionen som dansk referencecenter vedrørende vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer forudsættes delegeret til en offentlig institution, på dette tidspunkt styrelsen, hvor opgaverne vil blive placeret i centret, jf. afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Som informationscenter vil det være centrets opgave at lette adgangen til officiel og præcis information om uddannelsessystemet i Danmark såvel som at lette adgangen til information om udenlandske uddannelsessystemer. Centret skal som nationalt informationscenter kunne bruges af både de mange forskellige danske brugere med en konkret eller generel interesse i vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og af udenlandske institutioner eller vurderings- og anerkendelsesmyndigheder, der har brug for at få målrettet og tilgængelig information om det danske uddannelsessystem. Med en let og pålidelig adgang til information om uddannelsessystemer skabes et bedre grundlag for en hurtig vurdering og anerkendelse af uddannelseskvalifikationer.

Endelig skal centret i kraft af sin videnscenterfunktion kunne bidrage til et forbedret grundlag for regeringens og Folketingets beslutninger vedrørende varetagelsen af den samlede vurderings og anerkendelsesopgave m.v.

Til § 11

Udover at give offentligheden indblik i vurderingerne er der efter lovforslaget pligt til én gang om året at udarbejde en offentligt tilgængelig redegørelse for udviklingen på området for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Denne forpligtelse vil komme til at påhvile centret, jf. bemærkningerne til § 7.

Beretningen vil komme til at indeholde en redegørelse for generelle og principielle problemstillinger på området. Den vil også komme til at omfatte en redegørelse for behandlingen af spørgsmål vedrørende uddannelsesinstitutionernes afgørelser om optagelse af og merit for personer med udenlandske kvalifikationer, jf. § 5, stk. 2 og 3.

Til § 12

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Til § 13

Bestemmelsen giver hjemmel til, at undervisningsministeren kan udbetale et takstbeløb pr. vurdering, som offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner medvirker til efter § 4. Taksten forventes i gennemsnit at blive 5.000 kr. pr. vurdering.

Udbetalingen af et takstbeløb sker i perioden 1. januar 2002 til og med 31. december 2005, og er beregnet til i en indkøringsperiode at understøtte uddannelsesinstitutionernes udvikling af de strukturer og kompetencer, der er nødvendige, for at institutionerne på kvalificeret vis kan medvirke til at afklare, i hvilken udstrækning en persons udenlandske uddannelseskvalifikationer svarer til en bestemt dansk uddannelse. På tidspunktet for tilskudsordningens ophør antages uddannelsesinstitutionerne at have opbygget så faste strukturer og kompetencer på vurderingsområdet, at der ikke længere er behov for tilførsel af særlige økonomiske ressourcer til institutionernes medvirken efter § 4.

Til § 14

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 6. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan der nedsættes faglige råd, som efter anmodning

1) bistår ved udarbejdelse af standarder for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, og

2) udtaler sig om vurderingen af personers udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Stk. 2. Rådenes formand og medlemmer i øvrigt udpeges blandt særligt sagkyndige.

Stk. 3. Rådene kan i særlige tilfælde indkalde andre sagkyndige til at bistå med opgaverne efter stk. 1.

§ 7. Undervisningsministeren kan bemyndige en offentlig institution til at udøve beføjelserne efter denne lov, bortset fra beføjelserne til regeludstedelse.

Stk. 2. Der kan ikke klages til undervisningsministeren over udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

§ 8. Undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, kan hos offentlige myndigheder, private institutioner, faglige organisationer og arbejdsløshedskasser indhente oplysninger til brug for vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Stk. 2. Undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, kan fra de personer, myndigheder m.fl., der ansøger om en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, indhente de oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af opgaver efter § 10.

Stk. 3. Undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, kan til høringsparterne, jf. § 4, videregive de oplysninger om uddannelsesforløb m.v. for den person, hvis uddannelseskvalifikationer skal vurderes, som er nødvendige for vurderingen af uddannelseskvalifikationerne.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2,

2) indhold og udformning af ansøgninger, herunder om ansøgninger i elektronisk form,

3) at der ved anmodning om at få foretaget en vurdering skal gives oplysning om navn, adresse og personnummer for den person, hvis uddannelseskvalifikationer ønskes vurderet,

4) dokumentation for tidligere uddannelsesforløb m.v., herunder om dokumentation i elektronisk form,

5) krav med hensyn til oversættelse af eksamensbeviser m.v.,

6) frister for besvarelse af høringer efter § 4, og

7) høringsparternes behandling af høringer efter § 4.

§ 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) elektronisk kommunikation mellem på ene side personer, myndigheder m.fl., der har adgang til en vurdering, jf. § 2, stk. 1, høringsparter, der kan inddrages efter § 4, myndigheder, institutioner m.fl., der kan indhentes oplysninger hos efter § 8, stk. 1, og på den anden side undervisningsministeren eller den institution, som efter § 7, stk. 1, er bemyndiget til at udøve beføjelserne efter denne lov, bortset fra beføjelserne til regeludstedelse, og

2) anvendelse af digital signatur ved kommunikation efter nr. 1, bl.a. i forbindelse med ansøgning om vurdering og dokumentation for tidligere uddannelsesforløb m.v., jf. § 8, stk. 4, nr. 2 og 4.

§ 10. Undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil,

1) formidler viden om det danske uddannelsessystem og om udenlandske uddannelsessystemer med henblik på at fremme gensidig anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer, og

2) formidler viden om og vejleder om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

§ 11. Undervisningsministeren eller den institution, undervisningsministeren har bemyndiget hertil, afgiver ved årets slutning en beretning om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Beretningen omfatter bl.a. en redegørelse for aktiviteter efter § 5, stk. 3.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

§ 13. I perioden 1. januar 2002 til og med 31. december 2005 kan staten yde tilskud til uddannelsesinstitutioner, der medvirker ved vurderinger efter § 4. Tilskuddet kan ydes ud fra antal vurderinger og en takst pr. vurdering.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Det er af afgørende betydning, at personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, herunder flygtninge og indvandrere, har adgang til at få vurderet disse kvalifikationer. Ellers forringes deres muligheder for at opnå beskæftigelse, og risikoen for unødvendig dobbeltuddannelse øges. Sigtet med lovforslaget er at sikre adgangen til inden for en rimelig frist at få en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer med henblik på, at personer med sådanne kvalifikationer kan få fodfæste på det danske arbejdsmarked og/eller opnå den rette videreuddannelse i det danske uddannelsessystem.

Spørgsmålet om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer er tidligere blevet overvejet i en tværministeriel arbejdsgruppe, som blev nedsat af undervisningsministeren i november 1998. Arbejdsgruppen skulle se på mulighederne for at etablere et center for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Beretningen fra arbejdsgruppen, der blev afgivet i marts måned 1999, indeholder en anbefaling om, at der etableres et center for vurdering af udenlandske uddannelser.

Ved indgåelsen af aftale om finanslov for finansåret 2000 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Enhedslisten blev det aftalt, at der i løbet af 2000 skulle etableres et center, der yder service og vejledning over for personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Med vedtagelsen af finansloven for finansåret 2000 blev opgaven og Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (centret) placeret i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen). Centret blev etableret pr. 1. januar 2000.

Regeringens handlingsplan fra februar 2000 for integration i det danske samfund og hurtigere indsats over for utilpassede unge fremhæver etableringen af et nyt center for vurdering af udenlandske uddannelser som ét af regeringens konkrete initiativer til opfyldelse af en overordnet målsætning om, at indvandrere og flygtninge deltager i uddannelseslivet på lige fod med andre borgere.

Med lovforslaget skabes en hensigtsmæssig ramme for en styrket indsats for at sikre adgangen til at få en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Lovforslaget vil give centret de kompetencer, der er nødvendige for at sikre god sagsbehandling og rimelige sagsbehandlingstider, og det vil samtidig give centret mulighed for at trække på faglig ekspertise, dels ved høring af uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg m.fl., dels ved at der i tilknytning til centret nedsættes et antal faglige råd, som er rådgivende for centret.

Forslag til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer er bl.a. udarbejdet med tanke på en dansk gennemførelse af Europarådets/UNESCO´s konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer vedrørende videregående uddannelse i Europa-regionen (Lissabon-konventionen). Lissabon-konventionen er den 11. april 1997 underskrevet af Undervisningsministeriet med forbehold for ratifikation. Vedtagelsen af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer er ikke en nødvendig forudsætning for dansk ratifikation, men vil være en naturlig anledning til at foretage en sådan.

Spørgsmålet om ratifikation beror imidlertid ikke alene på gennemførelse af forslag til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Spørgsmålet beror tillige på, om deltagerstaternes lovgivning om optagelse af og merit for personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer er i overensstemmelse med Lissabon-konventionens bestemmelser.

2. Den gældende ordning med hensyn til vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

Godkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede erhverv foretages af den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv. Adgangen til at udøve de fleste af de lovregulerede erhverv er omfattet af EU-direktiverne 89/48/EØF, 92/51/EØF og 99/42/EF. For så vidt angår borgere fra EU-og EØS-landene gælder reglerne i lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande. Efter den gældende ordning koordinerer Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, de kompetente myndigheders virksomhed og drager omsorg for en ensartet gennemførelse af direktiverne på de berørte erhverv.

Afgørelsen af, om en person, der søger optagelse på en uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitution, kan optages på grundlag af udenlandske uddannelseskvalifikationer, træffes af uddannelsesinstitutionen. Det er også uddannelsesinstitutionen, der tager stilling til, om en person, der søger optagelse på eller er optaget på en uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitution, kan få godskrevet - få merit for - udenlandske kvalifikationer. For så vidt angår spørgsmålet om optagelse på en videregående uddannelse, kan afgørelsen eventuelt træffes med bistand fra Fællesnævnet til Vurdering af Udenlandske Eksaminer, som er etableret med hjemmel i bekendtgørelse nr. 606 af 10. juli 1997 om adgang, indskrivning og orlov m.v. Fællesnævnet foretager vejledende bedømmelser og omregninger af udenlandske adgangsgivende eksaminer.

Uden for de nævnte områder har det tidligere i en del tilfælde være tvivlsomt, hvor man skulle henvende sig for at få vurderet sine udenlandske uddannelseskvalifikationer. Det drejer sig fortrinsvis om tilfælde, hvor der ønskes en vurdering med henblik på beskæftigelse uden for de lovregulerede erhverv eller en vurdering med henblik på videreuddannelse for personer, der ikke er optaget eller søger optagelse på en uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitution. Efter etableringen af centret den 1. januar 2000 vil alle, der ønsker at få foretaget en sådan vurdering, imidlertid kunne henvende sig dér.

Centret kan foretage vurderinger af udenlandske uddannelser i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. På nuværende tidspunkt foretager centret derimod ikke vurderinger i forhold til en bestemt dansk uddannelse. Sådanne vurderinger foretages i nogle tilfælde på uddannelsesinstitutionerne, men der er i dag ingen faste rammer for vurderingerne.

Foruden adgang til at trække på faglig ekspertise på de forskellige uddannelsesområder mangler centret også efter den gældende ordning de faglige kompetencer, der er nødvendige for at udvikle standarder, der kan bidrage til at sikre, at vurderinger, der foretages af andre end centret selv, gennemføres efter ensartede og gennemsigtige procedurer.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget skabes faste rammer for centrets virksomhed. Det sikres, at centret får adgang til at trække på ekspertise inden for de enkelte fagområder, og centret får tillagt de kompetencer, der bl.a. vil gøre det muligt at sikre rimelige ekspeditionstider. Centret får også mulighed for at sikre, at personer med samme uddannelsesbaggrund får samme vurdering, og at vurderingerne får en karakter, der gør, at man i videst mulig udstrækning undgår unødvendige dobbeltuddannelser, samt at personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer får en vurdering, der fremmer deres muligheder for at opnå en beskæftigelse, der svarer til deres kvalifikationer.

Der er i den foreslåede bestemmelse i § 7 hjemmel til, at en offentlig institution kan bemyndiges til at udøve beføjelserne efter loven, bortset fra beføjelserne til regeludstedelse. Det er på nuværende tidspunkt hensigten, at det skal overlades til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) at foretage vurderinger og i øvrigt varetage opgaver efter loven. Konkret skal opgaverne som nævnt varetages i Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, som ved oprettelsen er placeret i styrelsen.

Efter lovforslaget har alle, der har udenlandske uddannelseskvalifikationer, adgang til at få foretaget en vurdering. Det gælder, uanset om det drejer sig om indvandrere, flygtninge, vandrende arbejdstagere fra de andre EU- eller EØS-lande eller danskere. Vurderingen kan også foretages på grundlag af en ansøgning fra myndigheder, arbejdsgivere og andre, der har en berettiget interesse i en sådan vurdering.

Hensigten er, at der både til gavn for de pågældende og til gavn for samfundet skal være adgang til inden for en rimelig frist at få foretaget en kvalificeret vurdering af en persons kvalifikationer. Vurderingen skal kunne give grundlag for både den pågældendes bedømmelse af egne muligheder på arbejdsmarkedet eller for videre uddannelse og for arbejdsgiveres vurdering af den pågældendes kvalifikationer. For så vidt angår flygtninge og indvandrere skal ordningen ses som et led i bestræbelserne på at fremme integrationen i det danske samfund.

Det er hensigten med lovforslaget at etablere et sammenhængende system, der giver adgang til at få foretaget vurderinger i alle tilfælde, hvor ønsket er begrundet i en berettiget interesse, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1. Dog har personer, der ønsker en vurdering med henblik på varetagelse af lovregulerede erhverv, som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk.1, nr.1, ikke adgang til at få foretaget en vurdering efter reglerne i denne lov. Her er det fortsat de myndigheder, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv, der træffer afgørelse.

Heller ikke spørgsmålet om optagelse eller merit på grundlag af udenlandske uddannelseskvalifikationer for personer, der er optaget på eller søger optagelse på en uddannelse, kan forelægges for centret af de personer, afgørelsen vedrører. Her bevarer uddannelsesinstitutionerne deres kompetence, jf. § 5, stk.1, nr. 2 og 3, i lovforslaget. Det er dog ikke er til hinder for, at uddannelsesinstitutionerne kan få bistand fra centret til den vurdering, som ligger til grund for institutionens afgørelse om optagelse eller merit.

Derudover kan centret efter henvendelse fra den person, afgørelsen vedrører, eller på baggrund af uddannelsesinstitutionens orientering om afgørelsen efter § 5, stk. 3, pålægge uddannelsesinstitutionen at tage en afgørelse om optagelse eller merit op til fornyet behandling. For så vidt angår spørgsmålet om optagelse er det i øvrigt hensigten, at der skal etableres et samarbejde mellem centret og Fællesnævnet til Vurdering af Udenlandske Eksaminer.

De vurderinger, der er adgang til at få foretaget efter lovforslaget, skal tilgodese forskellige formål. Et ønske om at få foretaget en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer kan have mange formål, men der er dog to hovedtyper, nemlig vurdering med henblik på arbejdsmarkedet og vurdering med henblik på videreuddannelse. Tilsvarende er der efter lovforslaget, jf. § 3, mulighed for at få foretaget to forskellige former for vurdering.

Når det drejer sig om vurdering med henblik på arbejdsmarkedet, har man som regel behov for en vurdering af en afsluttet udenlandsk uddannelse i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Det vil give arbejdsgiveren en mulighed for at bedømme den udenlandske uddannelses niveau og omfang. Er der derimod tale om en person, der ønsker at videreuddanne sig efter at være kommet her til landet, er der ofte behov for at få en vurdering af, hvordan de udenlandske uddannelseskvalifikationer, dvs. både afsluttede uddannelser og dele af uddannelser, fag for fag, svarer til en bestemt dansk uddannelse. Det kan i vurderingen indgå, hvilken supplering den pågældende har behov for at gennemgå, for at de udenlandske uddannelseskvalifikationer kan sidestilles med en bestemt dansk uddannelse.

Der er tale om vurderinger, som ikke har egentlige retsvirkninger. Det er arbejdsgiveren, der bl.a. på grundlag af en vurdering efter de foreslåede bestemmelser tager stilling til spørgsmål om ansættelse af en person med udenlandske uddannelseskvalifikationer, eventuelt i konkurrence med ansøgere med danske uddannelser. Alligevel kan en sådan vurdering være af stor betydning, idet arbejdsgiveren dermed får en sammenligning af en udenlandsk uddannelse med uddannelser i en uddannelsesstruktur, som arbejdsgiveren kender i forvejen. Det vil kunne bidrage til, at arbejdsgiverne overvinder den forsigtighed med hensyn til ansættelse af personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, som i nogle tilfælde gør sig gældende, især når det drejer sig om personer fra etniske minoriteter.

Med de vurderinger, der efter lovforslaget skal foretages af centret, tages der ikke stilling til spørgsmålet om optagelse eller merit på uddannelser på danske uddannelsesinstitutioner. Alligevel kan en vurdering efter lovforslaget have stor betydning på den måde, at den på et tidligt tidspunkt kan give en retningslinie for, hvordan den pågældende vil være stillet i forhold til det danske uddannelsessystem. Hertil kommer at vurderingen vil kunne danne udgangspunkt, hvis uddannelsesinstitutionen senere skal tage stilling til, om den pågældende har de uddannelsesmæssige kvalifikationer til at blive optaget og til omfanget af den merit, der kan gives på grundlag af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

For at ordningen kan få den tilsigtede betydning, er det helt afgørende at sikre kvaliteten af vurderingerne. Efter § 4 i lovforslaget er der derfor adgang til at inddrage sagkyndige i vurderingerne. Det kan ske ved at inddrage uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg m.fl. i processen i form af en høring. Det er også hensigten, jf. de foreslåede bestemmelser herom i § 6, at der skal nedsættes et antal faglige råd, der inden for hver deres områder efter anmodning fra centret udtaler sig i konkrete sager om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Rådene bistår endvidere med udarbejdelse af standarder for vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Disse standarder vil være vejledende overalt, hvor der foregår sådanne vurderinger.

Når uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg nedsat efter reglerne i erhvervsuddannelsesloven og råd inddrages i konkrete sager om vurderinger, sker det i form af en høring. Der bliver efter bestemmelserne i § 4 adgang til at pålægge de pågældende at medvirke, og der vil efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 4, nr. 6, blive fastsat frister for besvarelse af høringer med henblik på, at der kan opnås rimelige ekspeditionstider for ansøgninger om vurderinger.

Centret varetager også efter den gældende ordning funktionen som informations- og videnscenter for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Centret formidler endvidere viden om det danske uddannelsessystem og om udenlandske uddannelsessystemer. Funktionen som informations- og videnscenter for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer vil efter lovforslaget blive udbygget, idet centret efter § 11 hvert år vil udsende en beretning om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer, herunder om centrets opgaver med at tage stilling til, om der er grundlag for at pålægge uddannelsesinstitutionerne at tage afgørelser om optagelse og merit op til fornyet behandling.

Med etableringen af Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser er der skabt en instans, som entydigt har til opgave at fremme vurdering og gensidig anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Centrets virkemidler vil først og fremmest være centrets egne vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer, udvikling og formidling af standarder for vurderinger, formidling af information og viden om det danske uddannelsessystem og udenlandske uddannelsessystemer og om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer samt centrets medvirken til udvikling af og gennemførelse af internationale initiativer til fremme af uddannelseskvalifikationers gennemsigtighed og gensidige anerkendelse.

Centrets opgavevaretagelse og samarbejde med relevante fagligt kompetente organer forudsættes i lovforslaget at være netværksbaseret. Det indebærer, at centret afgiver vejledende vurderinger, og at der som udgangspunkt ikke ændres ved de kompetencer, som eksisterende fagligt kompetente organer, først og fremmest uddannelsesinstitutioner, besidder i dag. Et alternativ hertil ville være at tillægge centret en egentlig afgørelseskompetence, herunder kompetence til at afgøre klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser om optagelse af og merit for personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer. Lovforslaget er imidlertid udarbejdet ud fra en forventning om, at anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer vil kunne fremmes, uden at centret får en sådan afgørelseskompetence.

4. Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede erhverv

Som nævnt træffes afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv af den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv, mens Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter den gældende ordning har en særlig koordinerende funktion i forhold til gennemførelsen af de generelle EU-direktiver, som gælder på området, jf. bemærkningerne til afsnit 2.

Det er aftalt mellem erhvervsministeren og undervisningsministeren, at ressortansvaret for den koordinerende funktion i forhold til gennemførelsen af de generelle EU-direktiver efter statsministerens godkendelse overføres fra erhvervsministeren til undervisningsministeren ved denne lejlighed. De kompetente myndigheders kompetence i forhold til de lovregulerede erhverv bevares uændret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Driftsudgifterne fastsættes årligt på finansloven og afholdes af Undervisningsministeriet. På finansloven for finansåret 2001 er der for 2001 og BO-årene afsat en årlig bevilling på 10,8 mio. kr. (2001-prisniveau) til vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, herunder 6,8 mio. kr. til løn.

Efter § 4 er der mulighed for, at vurderinger efter § 3 kan ske på grundlag af en høring af en uddannelsesinstitution, et fagligt udvalg, Landbrugsuddannelsesrådet, Social- og Sundhedsuddannelsesrådet eller et råd nedsat i henhold til § 6. § 13 giver hjemmel til, at Undervisningsministeriet i en indkøringsperiode kan udbetale et takstbeløb pr. vurdering, som offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner medvirker til efter § 4. Taksten fastsættes på de årlige finanslove og forventes at blive 5.000 kr. pr. vurdering.

Efter § 13 indføres der i perioden 1. januar 2002 til og med 31. december 2005 en tilskudsordning, og bevillingen hertil forventes derfor at bortfalde fra og med 2006, når uddannelsesinstitutionerne har opbygget så faste strukturer og kompetencer på vurderingsområdet, at der ikke længere er behov for tilførsel af ressourcer til institutionernes medvirken efter § 4. På finansloven for finansåret 2001 er der for 2001 og BO-årene afsat en årlig bevilling på 5,1 mio. kr. (2001-prisniveau), heraf 2,5 mio. kr. til løn, til afholdelse af udgifter i forbindelse med de offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioners medvirken til vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Fra loven træder i kraft den 1. juli 2001 indtil 1. januar 2002, hvor tilskudsordningen efter § 13 har virkning fra, kan Undervisningsministeriet efter konkret vurdering betale uddannelsesinstitutionerne for deres medvirken til vurdering efter § 4.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det er imidlertid en klar målsætning med lovforslaget, at det også skal bidrage til at lette erhvervslivets arbejde med at vurdere grundlaget for at ansætte en person med udenlandske uddannelseskvalifikationer. Med en forbedret afklaring af de reelle kvalifikationer hos personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer forventes det, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft kan øges. Det vil være til gavn for erhvervslivet og vil understøtte erhvervslivets muligheder for fortsat at bidrage positivt til den økonomiske vækst i samfundet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil lette tilgangen til det danske arbejdsmarked og til det danske uddannelsessystem for de borgere, der har udenlandske uddannelseskvalifikationer. De pågældende vil få bedre muligheder for at udnytte deres reelle kvalifikationer fuldt ud. Det gælder på arbejdsmarkedet såvel som i uddannelsessystemet. Samlet vil den måde, som det offentlige har organiseret vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer på, for den enkelte borger fremstå som mere overskuelig, brugervenlig og fleksibel end i dag.

9. Forholdet til EU-retten

I kraft af lovforslagets udtrykkelige målsætning om at lette tilgangen til det danske arbejdsmarked og det danske uddannelsessystem forventes lovforslaget at bidrage positivt til virkeliggørelsen af EU-rettens grundlæggende bestemmelser om det indre marked, herunder navnlig reglerne om arbejdstageres og selvstændiges fri bevægelighed.

10. Høring

Følgende myndigheder, organisationer m.fl. har været hørt over udkastet til lovforslaget, der desuden har været offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside

Ankerhus Seminarium, Suhrs Seminarium, Storstrøms Handelshøjskolecenter, Vestsjællands Handelshøjskolecenter, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Danmarks Journalisthøjskole, Den Grafiske Højskole, Danmarks Jordemoderskole, Afdelingen i København, Danmarks Jordemoderskole, Afdelingen i Aalborg, Hospitalslaborantskolen i København, Hospitalslaborantskolen i Århus, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Aarhus Universitet, Apoteksassistentskolen, Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt, Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen i Odense, Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen, Aalborg, IT-højskolen Vest, IT-højskolen i København, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, København, Sygeplejerskehøjskolen i Århus, Danmarks Evalueringsinstitut, Rektorkollegiet, Rektorforsamlingen for Teknika, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS), Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening (HFI), Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen, Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne, Ergoterapeutskolernes Skolelederforsamling, Fysioterapeutskolernes Skolelederforsamling, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Foreningen for danske landbrugsskoler, Sløjdlærerskolernes Forstanderforsamling, Danmarks Skolelederforening, Sundhedsuddannelsesrådet, Samfundsuddannelsesrådet, Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd, Humanistisk Uddannelsesråd, Teknisk Uddannelsesråd, Uddannelsesrådenes Formandskollegium, Seminarierådet for Pædagoguddannelsen, Seminarierådet for Læreruddannelsen, Voksenuddannelsesrådet, Erhvervsakademirådet, Erhvervsuddannelsesrådet, Landbrugsuddannelsesrådet, Folkeskolerådet, Rådet for Uddannelse- og erhvervsvejledning, Rådet om Åben Uddannelse, Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, Finansrådet, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Nævn for Etnisk Ligestilling, Fællesrådet for den fri ungdomsuddannelse, Landsforeningen Moderate Studenter, Danske Studerendes Fællesråd, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Lærerstuderendes Landskreds, Studierådet for ingeniørstuderende i Danmark, DJØF s Stud. Samf. Forening, Erhvervsskolernes elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Danmarks Elevorganisation (DEO), Sygeplejestuderendes Landsråd, Danske gymnasieelevers sammenslutning, Gymnasieelevernes landsorganisation, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (AC), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI), Dansk Handel og Service, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Udlændingestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Finanstilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Biblioteksstyrelsen, Plantedirektoratet, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Færdselsstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, Statens Museumsnævn, Foreningen Nydansker, Etniske minoriteters landsorganisation, Ind-sam, Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dokumentations- og rådgivningscentret for racediskrimination, Rådet for etniske minoriteter, CIRIUS, Fællesnævnet til vurdering af udenlandske eksaminer.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

På Finansloven for 2001 er der for 2001 og BO-årene afsat en årlig bevilling på 10,8 mio. kr. (2001-prisniveau). Forslaget har ingen kommunal-økonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at bidrage til, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft kan øges.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at lette erhvervslivets vurderinger af grundlaget for at ansætte personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes at gøre den offentlige vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mere overskuelig, brugervenlig og fleksibel for borgerne end i dag.

Forholdet til EU-retten

Forslaget forventes at bidrage positivt til virkeliggørelsen af EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, fremgår det, hvilke personer, myndigheder m.fl. der har ret til at få foretaget en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. I stk. 1, nr. 1-4, er udtrykkeligt nævnt de personer, myndigheder m.fl., som forventes at være dem, der først og fremmest vil efterspørge vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Retten til at få foretaget en vurdering efter stk. 1, nr. 1, er ikke afhængig af statsborgerskab. Både danske statsborgere og statsborgere fra andre lande kan få foretaget en sådan vurdering.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, har myndigheder adgang til at få foretaget en vurdering med henblik på at kunne kvalificere deres sagsbehandling. Det kan fx være kommunale integrationsmyndigheder, der har til opgave at hjælpe en flygtning i gang med beskæftigelse eller videreuddannelse og i den forbindelse har behov for at få en afklaring af den pågældendes kvalifikationer.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, har offentlige og private arbejdsgivere adgang til at få foretaget en vurdering. Vurderingen kan indgå i grundlaget for arbejdsgiverens beslutning om ansættelse af en person med udenlandske uddannelseskvalifikationer. Endvidere anvendes vurderinger af statslige arbejdsgivere som grundlag for beslutninger om indplacering i Overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, har uddannelsesinstitutioner adgang til at få foretaget en vurdering. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det fortsat uddannelsesinstitutionerne, der træffer afgørelse om optagelse på en uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitutionen på grundlag af udenlandske uddannelseskvalifikationer, og træffer afgørelse om, at udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af en uddannelse; men uddannelsesinstitutionerne har efter stk. 1, nr. 4, adgang til at indhente en vurdering, der kan danne grundlag for deres beslutning.

For at der kan foretages en vurdering af en persons udenlandske uddannelseskvalifikationer, skal der tilvejebringes eksamensbeviser m.v., hvilket i de fleste tilfælde kun kan ske med medvirken fra den person, hvis uddannelseskvalifikationer ønskes vurderet. I stk. 2 er indsat et krav om, at der i alle tilfælde kun kan kræves en vurdering, hvis der foreligger samtykke fra den pågældende person. Samtykke til vurdering omfatter også samtykke til, at vurderingen foretages på grundlag af en høring af en uddannelsesinstitution, et fagligt udvalg eller et råd, jf. § 4. Stk. 2 begrænser ikke muligheden for at afgive udtalelse, hvor dette er i overensstemmelse med almindelig administrativ praksis.

Til § 3

Vurdering efter § 3 omfatter i princippet alle udenlandske uddannelseskvalifikationer, dvs. fra grundskoleniveau til og med videregående uddannelser. I praksis vil der dog formentlig først og fremmest blive tale om vurdering af erhvervskompetencegivende uddannelser. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, foretages vurderingen i alle tilfælde på baggrund af en ansøgning fra de personer, myndigheder m.fl., der efter § 2 har adgang til at få foretaget en vurdering.

Efter stk. 2 foreslås der gennemført en ordning, hvorefter der kan foretages to forskellige former for vurderinger. Stk. 2, nr. 1, giver adgang til en såkaldt niveau- og omfangsvurdering af afsluttede udenlandske uddannelser i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Denne type vurdering kan især være relevant i forbindelse med jobsøgning, optagelse i a-kasse og overenskomstmæssig indplacering.

Stk. 2, nr. 2, giver adgang til en vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer i forhold til en bestemt dansk uddannelse (ækvivalering). Adgangen til ækvivalering gælder også i relation til uddannelseskvalifikationer, som ikke udgør en fuldstændig, afsluttet uddannelse, men kun dele af en uddannelse. Denne form for vurdering vil især skulle bruges i tilfælde, hvor den pågældende ønsker at videreuddanne sig.

Som det fremgår af stk. 3, kan der i vurderingen efter stk. 2, nr. 2, indgå, hvilken form for supplering der skal til, for at en persons udenlandske uddannelseskvalifikationer kan sidestilles med en dansk uddannelse. Formålet med vurderingen er at afklare, hvilket udgangspunkt den enkelte har i forhold til en bestemt uddannelse og dermed klarlægge den enkeltes forudsætninger for at påbegynde uddannelsen. Vurderingen skal fastlægge, på hvilket niveau den enkelte kan påbegynde en bestemt uddannelse og skal angive hvilke fag og eventuelle praktisk-faglige forløb, den pågældende indehaver af udenlandske uddannelseskvalifikationer har behov for at supplere med for at kunne gennemføre den pågældende uddannelse.

Adgangen til vurdering efter stk. 2 og 3 berører ikke den særlige adgang til en kompetencevurdering og en personlig uddannelsesplan, som er etableret på området for grunduddannelse for voksne efter kapitel 2 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne. Opfylder en person med udenlandske uddannelseskvalifikationer betingelserne for adgang til grunduddannelse efter § 7 i denne lov, skal vurderingen af vedkommende persons kvalifikationer ske efter disse regler.

I stk. 4 foreslås der indsat en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om vurderingen efter stk. 2 og 3. Bemyndigelsen forventes benyttet til bl.a. at fastsætte regler om, hvilken form for vurdering der skal foretages under hensyn til formålet med vurderingen. Reglerne herom vil blive udformet, så den person, myndighed m.v., der ansøger om vurdering, i langt de fleste tilfælde vil få opfyldt sine ønsker om, hvilken form for vurdering der skal gennemføres. Dog vil der være en række tilfælde, hvor en vurdering efter stk. 2, nr. 1, vil være tilstrækkelig. Fx vil en niveau- og omfangsvurdering kunne danne grundlag for optagelse i a-kasse eller for overenskomstmæssig indplacering.

Til § 4

Af den foreslåede bestemmelse i § 4 fremgår, at vurderingen efter § 3, stk. 2 og 3, om nødvendigt kan foretages på grundlag af en udtalelse fra en uddannelsesinstitution, et fagligt udvalg, Landbrugsuddannelsesrådet, Social- og sundhedsuddannelsesrådet eller et råd nedsat i henhold til § 6.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i 2. pkt. kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om, hvornår og hvordan uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg og råd medvirker ved vurderingen. Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om, at styrelsen kan udvælge bestemte uddannelsesinstitutioner som høringsparter. Der vil desuden blive fastsat regler om, at det påhviler de pågældende uddannelsesinstitutioner, faglige udvalg m.fl. at medvirke, når centret anmoder herom.

Drejer det sig om vurdering af uddannelser, der også kan danne grundlag for udøvelse af lovregulerede erhverv, vil udgangspunktet være, at vurderingen skal ske på grundlag af en høring af den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv. På denne måde sikres det, at der sker en samordning af vurderinger foretaget med henblik på afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv og vurderinger af de samme uddannelser med andre formål.

Til § 5

Som det fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 1, er det ikke tanken, at personer, der ønsker adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, skal kunne få en vurdering efter § 3. Afgørelse om dette træffes af den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv.

Noget tilsvarende gælder med hensyn til afgørelse af, om en person kan optages på grundlag af udenlandske uddannelseskvalifikationer eller få merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer på en uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitution. Her er der heller ikke adgang til at få foretaget en vurdering efter § 3 på grundlag af en ansøgning fra den pågældende.

Adgangen til vurdering gælder som nævnt heller ikke personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer, der ønsker at blive optaget på en grunduddannelse for voksne, og som opfylder adgangsbetingelserne efter § 7 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne, jf. bemærkningerne til § 3.

Fremsat den 14. marts 2001 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer