Forslag til Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Kapitel 1

Formål

§ 1. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal give de færdiguddannede kompetence til beskæftigelse inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet samt inden for det pædagogiske område. Uddannelserne skal endvidere give eleverne mulighed for at erhverve almene uddannelseskvalifikationer som grundlag for videreuddannelse samt bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Uddannelsessystemet består af uddannelsen til social- og sundhedshjælper med overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent samt af den pædagogiske grunduddannelse, der indgår i et trinvist opbygget uddannelsessystem, og tilrettelægges i overensstemmelse med de social-, sundheds- og personalepolitiske mål, henholdsvis de pædagogiske mål inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og områdernes kvalifikationsbehov.

Kapitel 2

De enkelte uddannelsers struktur, varighed m.v.

§ 2. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indledes med et grundforløb, jf. dog § 11, nr. 2, 3 og 4, der består af 20 ugers skoleundervisning. Grundforløbet kan forlænges med indtil 20 uger for den enkelte elev.

Stk. 2. Grundforløbet tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb.

Stk. 3. Grundforløbet skal give eleven mulighed for at orientere sig om andre uddannelsesmuligheder med henblik på at skabe den størst mulige afklaring af den enkeltes forudsætninger, behov og ønsker.

Kapitel 3

Adgang, optagelse og vejledning

§ 3. Uddannelserne efter grundforløbet tilrettelægges som vekseluddannelser, således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.

Kapitel 4

Råd, fællesbestyrelser m.v.

§ 4. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder med mindst 24 ugers skoleundervisning.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til selvstændigt at udføre brede, elementære bistands-, pleje- og omsorgsopgaver.

Stk. 3. Uddannelsen har endvidere til formål at kvalificere eleverne til at fortsætte på social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Kapitel 5

Uddannelseskapacitet

§ 5. Social- og sundhedsassistentuddannelsen, der bygger på social- og sundhedshjælperuddannelsen, varer 1 år og 8 måneder med mindst 32 ugers skoleundervisning.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til selvstændigt at varetage og tilrettelægge sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver, herunder koordinerende og undervisende funktioner, samt til selvstændigt at varetage og tilrettelægge grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver.

Kapitel 6

Skolernes ledelse m.v.

§ 6. Den pædagogiske grunduddannelse varer efter grundforløbet 1 år og 7 ½ måned med mindst 50 ugers skoleundervisning.

Stk. 2. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem samarbejde med forældre og kolleger.

Kapitel 7

Eleverne

§ 7. Til elever, der har behov for det, tilbyder skolen specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, jf. § 16, nærmere regler om grundforløbet og uddannelserne, herunder om prøver, bedømmelse, uddannelsesbeviser og uddannelsesordninger.

Stk. 2. Reglerne fastsættes efter forhandling med socialministeren. For social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen fastsættes reglerne tillige efter forhandling med sundhedsministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9. Undervisningsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, jf. § 16, regler om, at personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelserne.

§ 10. Den nærmere tilrettelæggelse af uddannelserne fastsættes i uddannelsesordninger, som udarbejdes af de enkelte skoleledere og godkendes af fællesbestyrelsen, jf. § 19 og § 22.

Stk. 2. Praktikuddannelsen fastlægges i uddannelsesordningen, således at der opnås tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. Praktikstedet og skolen samarbejder med henblik på at opfylde målet for praktikuddannelsen. Praktikstedet har ansvaret for praktikuddannelsen, herunder for vejledning af eleverne.

§ 11. Adgang til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse er betinget af

1) gennemført grundforløb,

2) mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven,

3) anden relevant erfaring, der svarer til de kvalifikationer, der er nævnt i nr. 2, herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne eller

4) kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til de i nr. 1, 2 eller 3 nævnte.

§ 12. Adgang til social- og sundhedsassistentuddannelsen er betinget af

1) gennemført social- og sundhedshjælperuddannelse,

2) tilsvarende kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf af mindst 1 år og 2 måneders varighed eller

3) kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til de i nr. 1 eller 2 nævnte.

§ 13. Optagelse til grundforløbet og uddannelserne efter grundforløbet sker efter ansøgning til en skole, der udbyder det enkelte grundforløb eller den enkelte uddannelse. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren ud over adgangsbetingelserne opfylder de fastsatte supplerende personlige kvalifikationskriterier jf. stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. De ansættende myndigheder, jf. §14, fastsætter inden for det enkelte amt, henholdsvis uddannelsesregionen, der består af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab, supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne i amtet henholdsvis uddannelsesregionen. Der indhentes forinden en udtalelse fra fællesbestyrelsen, jf. § 19, nr. 11.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet.

§ 14. Uddannelserne gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Ansættelsesaftalen skal være indgået, inden eleven begynder på uddannelsen, og omfatte både skoleundervisning og praktikuddannelse. Er eleven under 18 år, kræves der samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

§ 15. Skolen tilbyder elever og ansøgere, der ikke optages, vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 16. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Rådet består af en formand og 20 medlemmer.

Stk. 2. Formanden udpeges af undervisningsministeren. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen.

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Socialministeriet.

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

4) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.

5) 1 medlem efter indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

6) 1 medlem efter indstilling fra bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

7) 7 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

8) 1 medlem efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

9) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de mellemlange videregående uddannelser.

10) 1 medlem efter indstilling fra elevernes organisationer i forening.

Stk. 3. Medlemmerne indstilles og udpeges efter bestemmelserne i lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd.

Stk. 4. Hvis en indstilling efter stk. 2 ikke sker i overensstemmelse med stk. 3, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser ændre rådets medlemstal eller sammensætning.

Stk. 6. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet. Rådet kan overlade en eller flere af sine opgaver efter § 17 til underudvalg.

Stk. 8. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd. Det medlem, undervisningsministeren udpeger efter indstilling fra elevernes organisationer, udpeges for en étårig periode. Medlemmerne kan genudpeges.

§ 17. Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser rådgiver undervisningsministeren om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der vedrører uddannelserne.

Stk. 2. Rådet følger den samlede årlige optagelse ved uddannelserne og udtaler sig til undervisningsministeren om

1) Regler om grundforløbet, jf. § 2.

2) Regler om uddannelser, jf. § 4, § 5 og § 6.

3) Regler om vejledning, jf. § 15.

4) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 9.

5) Forpligtelserne efter § 23, § 24, § 26 og § 27.

6) Forsøg, jf. § 40.

§ 18. Amtsrådet nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne, jf. dog § 22. Fællesbestyrelsen består af en formand og 14 medlemmer.

Stk. 2. Formanden udpeges af amtsrådet. 7 medlemmer udpeges af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet i forening. 7 medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen.

Stk. 3. Fællesbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4. Amtsrådet stiller sekretariatsbistand til rådighed for fællesbestyrelsen.

§ 19. Fællesbestyrelsen

1) forestår den samlede koordinering af elevoptaget og sikrer herunder amtsrådet og kommunalbestyrelserne et hensigtsmæssigt udbud af uddannelsespladser,

2) afgiver indstilling til amtsrådet om skolernes antal og placering og om uddannelsestilbudet på de enkelte skoler,

3) afgiver indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere,

4) afgiver indstilling til amtsrådet om uddannelsestilbuddet på skolerne,

5) rådgiver amtsråd og kommunalbestyrelser ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og uddannelsesbehov,

6) godkender uddannelsesordninger for grundforløbet efter indstilling fra uddannelsesrådene i forening,

7) godkender uddannelsesordninger for social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og for den pædagogiske grunduddannelse efter indstilling fra de respektive uddannelsesråd,

8) godkender hver skoles budget efter indstilling fra skolelederne inden for de økonomiske rammer, som amtsrådet har fastlagt,

9) godkender praktiksteder,

10) fastsætter retningslinier for skolernes godkendelse af merit til elever med relevante uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, jf. dog § 10,

11) udtaler sig om kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne, og

12) udtaler sig, inden amtsrådet indgår overenskomst efter § 26, stk. 2.

§ 20. Fællesbestyrelsen nedsætter to uddannelsesråd. Uddannelsesrådene sammensættes sådan, at der er ligelig repræsentation fra de ansættende kommunale myndigheder og fra de lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever tilforordnes rådene.

Stk. 2. Uddannelsesrådene rådgiver i forening fællesbestyrelsen og skolelederen om grundforløbet, jf. § 2.

Stk. 3. Uddannelsesrådene rådgiver hver især fællesbestyrelsen og skolelederen, henholdsvis om uddannelserne i henhold til § 4 og § 5, henholdsvis om uddannelsen i henhold til § 6.

§ 21. Fællesbestyrelsen nedsætter et klageudvalg, jf. § 39, der består af formanden og to medlemmer, der repræsenterer henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtet og de færdiguddannedes organisationer. Fællesbestyrelsens formand er formand for klageudvalget.

Stk. 2. For formanden og for hvert medlem vælges der suppleanter.

Stk. 3. Fællesbestyrelsen fastsætter klageudvalgets forretningsorden.

Stk. 4. Amtsrådet yder sekretariatsbistand til klageudvalget.

§ 22. Kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne og udpeger bestyrelsens formand i forening. Halvdelen af medlemmerne udpeges af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening og halvdelen af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen varetager de opgaver, der efter §§ 19 -21 tilkommer en fællesbestyrelse i forhold til Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

Stk. 3. Klageudvalget nedsat efter stk. 2, består af en formand og 2 medlemmer. Det ene medlem repræsentere Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det andet medlem repræsentere de færdiguddannedes organisationer. Fællesbestyrelsens formand er formand for klageudvalget. For formanden og hvert medlem vælges der suppleanter. Københavns Kommune yder sekretariatsbestand til klageudvalget.

Stk. 4. Fællesbestyrelsen fastsætter sin egen og klageudvalgets forretningsorden.

Stk. 5. Københavns Kommune stiller sekretariatsbistand til rådighed for fællesbestyrelsen.

§ 23. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal dimensionere uddannelsespladserne i grundforløbet og praktikpladserne i uddannelserne i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannede i amtet.

Stk. 2. Hvis undervisningsministeren vurderer, at forpligtelsen efter stk. 1 ikke er opfyldt, kan ministeren, efter udtalelse fra Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, pålægge amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet at dimensionere et årligt mindste antal praktikpladser til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Stk. 3. Har undervisningsministeren fastsat et mindste antal praktikpladser i henhold til stk. 2, fordeler fællesbestyrelsen pladserne mellem de kommunale myndigheder efter aftale med disse. Undervisningsministeren kan fastsætte en frist for fordelingen.

Stk. 4. Såfremt fællesbestyrelsen ikke kan fordele praktikpladserne inden fristens udløb, foretager undervisningsministeren fordelingen mellem de kommunale myndigheder.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening fastsætte bestemmelser for fordelingen af praktikpladserne.

§ 24. Pligten til at stille praktikpladser til rådighed, jf. § 23, stk. 1, påhviler tilsvarende kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 23, stk. 2 - 5 finder tilsvarende anvendelse i forhold til kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

§ 25. Statslige, selvejende og private institutioner kan ved at indgå overenskomst med et amtsråd eller en kommunalbestyrelse tilslutte sig lovens uddannelsessystem mod at stille praktikpladser til rådighed.

Stk. 2. Et amtsråd eller en kommunalbestyrelse kan indgå aftale med et andet amtsråd eller en anden kommunalbestyrelse om afvikling af praktik.

§ 26. Amtsrådet skal i overensstemmelse med § 23, stk. 1 stille den nødvendige skolekapacitet til rådighed for grundforløbet og for uddannelserne efter denne lov.

Stk. 2. Et amtsråd kan efter overenskomst med staten, selvejende eller private institutioner eller andre amtsråd henvise elever til undervisning i statsskoler, selvejende skoler, private skoler eller til en skole under et andet amtsråd. Tilsvarende gælder kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Stk. 3. Hvor amtsrådet har indgået overenskomst efter stk. 2 med et andet amtsråd, har fællesbestyrelsen i det amt, hvor skolen ligger, den kompetence, som følger af bestemmelserne i kap. 4.

§ 27. Bestemmelsen i § 26, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forhold til kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indgår aftale om, hvordan pligten efter stk. 1 skal opfyldes, herunder hvordan udgifterne skal fordeles.

§ 27 f. Uanset § 27 e, stk. 4 og 6, kan det i vedtægten for et CVU i stedet bestemmes, at

1. I § 27 f, stk. 1, nr. 2, udgår: »i henhold til § 25 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v.«.

1) den daglige ledelse af en partners uddannelsessted varetages af to studierektorer, hvis partneren er indgået i CVU et ved sammenlægning, og hvis partneren forud for sammenlægningen med undervisningsministerens godkendelse udbød to uddannelser med hver sin daglige leder, og

2) er oprettes en studiebestyrelse og ansættes en studierektor for én eller flere amtskommunale videregående sundhedsuddannelser, hvis der er optaget bestemmelse herom i en overenskomst indgået mellem CVU et og ét eller flere amtsråd eller Hovedstadens Sygehusfællesskab i henhold til § 25 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., hvorefter sådanne uddannelser udbydes af CVU et. Fordelingen af beføjelser mellem CVUets organer fastsættes efter overenskomsten.

§ 28. Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, har det økonomiske ansvar for skolernes virksomhed og fastlægger de økonomiske rammer for den enkelte skole efter indstilling fra fællesbestyrelsen om uddannelsestilbuddet på skolerne.

§ 29. Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, ansætter og afskediger skolelederne og lærerne efter indstilling fra fællesbestyrelsen.

§ 30. Skolelederen har den samlede ledelse af skolen henholdsvis under ansvar for amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og er ansvarlig over for fællesbestyrelsen for, at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne og fællesbestyrelsens beslutninger.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om krav til skoleledernes og lærernes kvalifikationer.

§ 32. Skolen udarbejder sammen med eleven en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige uddannelsesplan beskrives elevens mål for uddannelsesforløbet og det samlede uddannelsesforløb.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesplaner.

§ 33. Ved hver skole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om amtsrådets forpligtelse over for elevrådene.

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

1. I § 33 indsættes som stk. 2

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges dog til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens anvendelse for grunduddannelse for voksne inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

§ 34. Undervisningen ved offentlige skoler ved uddannelser efter denne lov er vederlagsfri.

Stk. 2. Amtsrådet, kan bestemme, at der kan opkræves betaling fra elever for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 3. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998 niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998 niveau) pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager.

Stk. 5. Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

Stk. 6. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 8. Amtsrådet har udpantningsret for krav på betaling i henhold til stk. 7.

§ 35. Amtsrådet yder tilskud til befordring for elever i grundforløbet i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v. og regler, der er udstedt med hjemmel heri.

§ 36. Bestemmelserne i § 33, § 34 og § 35 finder tilsvarende anvendelse i forhold til kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

§ 37. Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af uddannelserne og udarbejdelse af statistik indenfor social- og sundhedsuddannelsesområdet indhente alle oplysninger, herunder oplysninger om eleverne, fra amtsrådene, kommunalbestyrelserne, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, fællesbestyrelserne og skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.

§ 38. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser på bistands-, pleje- og omsorgsområdet, der er nødvendige til gennemførelse og udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark og andre lande.

§ 39. De afgørelser, som skolen eller praktikstedet træffer efter denne lov, kan af eleven indbringes for klageudvalget, jf. § 21 og § 22, stk. 3.

Stk. 2. Klagen indgives til den skole eller det praktiksted, som har truffet afgørelsen, senest 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget. Såfremt skolen eller praktikstedet fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen senest 14 dage efter modtagelsen til klageudvalget vedlagt skolens eller praktikstedets begrundelse og genvurdering.

Stk. 3. Klageudvalget træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, klagen er modtaget, eller efter, at de til sagen nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen foreligger.

Stk. 4. Klageudvalget træffer sine afgørelser efter almindeligt stemmeflertal.

Stk. 5. Klageudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 40. Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser fravige lovens bestemmelser som led i uddannelsesforsøg.

§ 41. Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Stk. 2. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 12. september 2000, ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den lov, der er nævnt i stk. 2, og regler, der er udstedt med hjemmel heri, finder dog anvendelse for elever, der inden den 1. januar 2002 er begyndt på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller på den pædagogiske grunduddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger, hvorefter disse elever kan afslutte deres uddannelse efter denne lov.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de mellemlange videregående uddannelser regler om, i hvilket omfang de hidtidige bestemmelser om de videregående social- og sundhedsuddannelser i den lov, der er nævnt i stk. 2, fortsat finder anvendelse for sygeplejerske- og radiografuddannelserne.

Stk. 5. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 42. Det medlem af Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, der udpeges efter indstilling fra elevernes organisationer, og som tiltræder rådet i henhold til § 16, stk. 1 ved lovens ikrafttrædelse, udpeges for perioden indtil den 31. marts 2003.

§ 43. Loven tages op til revision i folketingsåret 2005-06.

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 45. I lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne foretages følgende ændring

1. I § 33 indsættes som stk. 2

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges dog til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens anvendelse for grunduddannelse for voksne inden for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

§ 45

I lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne foretages følgende ændring

§ 46. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, foretages følgende ændring i bilag 1 til loven

1. Nr. 30 affattes således

»30) Lov nr. xx af xx om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.«.

§ 46

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, foretages følgende ændring i bilag 1 til loven

1. Nr. 30 affattes således

30) Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 17. september 1996 med senere ændringer.

»30) Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.«.

§ 47. I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, foretages følgende ændring

1. I § 27 f, stk. 1, nr. 2, udgår: »i henhold til § 25 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v.«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

De nuværende social- og sundhedsuddannelser blev etableret ved en reform i 1991 (Folketingssamlingen 1989-90, FT sp. 4084, Till. A sp. 2785, Till. B 1119, Till. C 649). Målet med uddannelserne var, at antallet af faggrupper inden for social- og sundhedsområdet skulle nedbringes, og samtidig skulle uddannelserne være brede og med mulighed for at stige af og på i uddannelsessystemet, således at der kunne opnås selvstændig kompetence på hvert uddannelsesniveau.

Ved etableringen af uddannelserne blev der samtidig lagt vægt på, at uddannelserne fremstod som ligeværdige i forhold til beslægtede uddannelsesområder. Udviklingen har imidlertid vist, at uddannelserne på dette punkt ikke lever op til intentionen i reformen fra 1991. Af Socialforskningsinstituttets delprojekt under forskningsprogrammet Uddannelse til Alle (UTA) fremgår det således, at mindre end 2 pct. af de unge i 1996 havde de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (dvs. indgangsåret eller - for 10. klasseelevernes vedkommende - social- og sundhedshjælperuddannelsen) som deres højest prioriterede uddannelsesvalg efter grundskolen (9. eller 10. klasse).

De unges fravalg af uddannelserne har i de sidste par år udmøntet sig i begyndende rekrutteringsvanskeligheder til uddannelserne, ligesom der også er begyndt at vise sig mangel på færdiguddannede - specielt social- og sundhedsassistenter.

På den baggrund tog Amtsrådsforeningen i slutningen af 1999 initiativ til at indkalde parterne bag uddannelsesreformen fra 1991 til et statuseftersyn af uddannelserne. I arbejdsgruppen (statusgruppen) for dette eftersyn deltog repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Dansk Sygeplejeråd, Forbundet af Offentligt Ansatte og Undervisningsministeriet.

Som led i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter fra maj 2000 om henholdsvis amternes og kommunernes økonomi 2001 blev kommissoriet for statusgruppens arbejde udvidet, idet gruppen nu fik til opgave at udarbejde konkrete forslag til ændringer af uddannelserne med det formål at

· øge rekrutteringen af unge til uddannelserne

· sikre, at det trinvist opbyggede system fungerer, herunder sikre tilgangen fra social- og sundhedshjælperniveauet til social- og sundhedsassistentniveauet

· sikre, at de færdiguddannede kan honorere nuværende og fremtidige kvalifikationskrav i kommuner og amter

· eleverne opnår studiemæssig kompetence i forhold til videreuddannelse samt

· sikre muligheden for at opnå merit i det øvrige uddannelsessystem.

Resultatet af dette arbejde er herefter indgået i grundlaget for det endelige forslag til finanslov for 2001.

I forlængelse af aftalen om amternes økonomi år 2000 mellem regeringen og Amtsrådsforeningen blev Udvalget om den fremtidige plejeprofil nedsat. Udvalget fik til opgave at analysere den fremtidige plejeprofil i sundhedsvæsenet og opgavefordelingen mellem de forskellige plejegrupper.

Plejeprofiludvalget har endnu ikke afsluttet sit udvalgsarbejde, men det forventes, at udvalget blandt sine anbefalinger vil pege på behovet for en øget rekruttering af unge til uddannelserne.

2. Lovforslagets indhold

Forslaget har til formål at skabe gode og tidssvarende uddannelser, der kan tiltrække tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til social- og sundhedssektoren, og som kan bidrage til at øge mobiliteten mellem faggrupperne og nedbryde faggrænser i social- og sundhedssektoren.

Lovforslaget tager udgangspunkt i »Endelig rapport fra statusgruppen vedrørende de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser«. Den pædagogiske grunduddannelse var ikke omfattet af statusgruppens kommissorium, men er, som en uddannelse, der udbydes i henhold til lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, efterfølgende i forbindelse med finanslovsaftalen 2001 blevet omfattet af forslaget.

Forslaget indebærer

· en ny struktur for uddannelserne, bestående af et fælles grundforløb for henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse samt en overbygningsuddannelse til social- og sundhedsassistent

· at grundforløbet erstatter indgangsåret og får en længde på normalt 20 uger med mulighed for forlængelse med indtil 20 uger til i alt 40 uger for den enkelte elev

· en forlængelse af uddannelserne, der skal sikre en styrkelse af de omsorgsrettede og almene kompetencer og opkvalificere og ligestille uddannelserne med de øvrige erhvervsrettede ungdomsuddannelser

· afskaffelse af adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser som følge af, at det med uddannelsesforlængelserne bliver muligt med social- og sundhedsassistentuddannelsen at opnå de formelle adgangsbetingelser, som kræves for optagelse på de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser

· en ændring af optagelsessystemet, hvorefter skolerne optager eleverne til såvel grundforløbet som selve uddannelserne

· en ændret sammensætning af Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser som følge af, at sygeplejerskeuddannelsens dimensionering mv. udgår af loven og overføres til bekendtgørelse

· oprettelse af et klageudvalg under fællesbestyrelserne

· et forsøg i 3 amter samt Københavns Kommune med udbud af et sammenhængende uddannelsesforløb, hvor den enkelte elev indgår kontrakt om at gå fra grundforløbet gennem social- og sundhedshjælperuddannelsen til afslutningen på social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Loven skal ifølge forslaget træde i kraft den 1. januar 2002 med forsøgsvirksomhed fra august 2001.

2.1. Uddannelsernes målgruppe

Uddannelserne er et tilbud til unge og andre, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, og som ønsker at arbejde inden for social- og sundhedsområdet.

2.2. Uddannelsernes formål

Uddannelserne formål er at give kompetence til at arbejde inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet samt på det pædagogiske område. Uddannelserne skal styrke de omsorgsrettede og almene kundskaber, færdigheder og holdninger, herunder udvikle grundlæggende værdier og etik i relation til beskæftigelsesområderne.

2.3. Uddannelsernes struktur og varighed

Uddannelserne udgør et samlet, trinvist opbygget system og består af ét fælles grundforløb til uddannelsen til social- og sundhedshjælper og den pædagogiske grunduddannelse. Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en overbygningsuddannelse til social- og sundhedshjælperuddannelsen. På uddannelsen optages også andre ansøgere, som har forudsætninger for at påbegynde social- og sundhedsassistentuddannelsen direkte.

Grundforløbet varer for den enkelte elev normalt 20 uger og kan vare op til 40 uger. Den fleksible struktur i grundforløbet skal imødekomme forskellige behov hos elever med forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål samt styrke sammenhængen mellem de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og de videregående uddannelser.

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper varer 1 år og 2 måneder, hvoraf mindst 24 uger er skoleundervisning.

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent varer 1 år og 8 måneder, hvoraf mindst 32 uger er skoleundervisning.

For en elev, der gennemfører hele uddannelsesforløbet til social- og sundhedsassistent direkte fra grundskolen, begynder uddannelsen med grundforløbet og fortsætter gennem social- og sundhedshjælperuddannelsen til og med social- og sundhedsassistentuddannelsen. Eleven kan vælge at afslutte efter social- og sundhedshjælperuddannelsen med mulighed for senere at fortsætte uddannelsesforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Herved opnås maksimal fleksibilitet i uddannelsesmodellen, og samtidig tages der hensyn til unges og voksnes forskellige og skiftende uddannelsesbehov.

Den pædagogiske grunduddannelse varer 1 år og 7½ måned, hvoraf mindst 50 uger er skoleundervisning.

Forslaget indebærer, at uddannelsernes obligatoriske skoleundervisning forlænges i forhold til i dag.

Efter den gældende ordning kan den enkelte elev på social- og sundhedshjælperuddannelsen vælge at konvertere 1 måneds praktikundervisning til almen, prøveforberedende undervisning af en tilsvarende længde. Elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen kan konvertere 1½ måneds praktik til almen undervisning. Erfaringen har dog vist, at denne mulighed kun er blevet anvendt i meget begrænset omfang, hvilket har medført et mindre alment element i uddannelserne end tilsigtet og ønskeligt ud fra en bredere uddannelsespolitisk synsvinkel. Efter forslaget bliver de hidtil valgfri skoleuger obligatoriske, dog uden at der sker en tilsvarende afkortning af praktiktiden.

Det nuværende indgangsår, der indebærer muligheden for op til 26 ugers skoleundervisning, foreslås erstattet af et grundforløb på normalt 20 uger. De resterende 6 uger er efter forslaget fordelt med 4 ekstra uger på social- og sundhedshjælperuddannelsen og 2 uger på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Den pædagogiske grunduddannelse forlænges med de 6 uger.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen udvides således efter forslaget med hver 8 ugers obligatorisk skoleundervisning, og den pædagogiske grunduddannelse udvides med i alt 6 ugers skoleundervisning. Forlængelsen af uddannelserne vedrører således alene de ekstra skoleuger.

Vekseluddannelsesprincippet i uddannelserne videreføres.

2.4. Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes fagrække omfatter en bred kombination af praktiske, sociale, pædagogiske, aktiverings- og plejemæssige samt almene discipliner. Fagene er opdelt i områdefag, grundfag og valgfag, hvor områdefagene direkte retter sig mod den kommende erhvervsfunktion, og grundfagene støtter op om disse og samtidig giver bredere uddannelsesrettede og personlige, almene kompetencer. Valgfagene skal give eleverne mulighed for yderligere indsigt i uddannelsernes faglige og almene fag og evt. andre fag, der kan understøtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Udvidelsen af den obligatoriske skoleundervisning giver mulighed for at udvikle uddannelsernes faglige og almene indhold, der ved uddannelsesforlængelserne vil blive styrket.

Det er hensigten, at skoleundervisningen på grundforløbet og i de tre efterfølgende uddannelser i vid udstrækning skal organiseres i temaer, hvor fagene kompletterer hinanden og understøtter faglige, almene og personlige kompetencer, og hvor der tages udstrakt hensyn til elevernes forskellige forudsætninger for at tilegne sig uddannelsernes faglige indhold og deres individuelle måder at lære på.

2.5. Grundforløbet

Det 20 ugers obligatoriske grundforløb består af 12 ugers områdefag og 8 ugers grundfag. Grundforløbet består af skoleundervisning, men der kan indgå observationspraktik.

For elever, der har behov for undervisning ud over de 20 uger for at opnå kvalifikationsniveauet til henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse, er der mulighed for at udvide grundforløbet med op til 20 uger, således at grundforløbet for den enkelte elev kan blive på 40 uger. Den samme mulighed gør sig gældende for elever, der i grundforløbet ønsker at påbegynde kvalificering til en mellemlang videregående social- og sundhedsuddannelse.

Grundforløbet afsluttes med udstedelse af et bevis for det gennemførte grundforløb. Beviset udfærdiges i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven. Det forudsættes, at det indeholder angivelse af de fag og de niveauer, som eleven har gennemført, samt det uddannelsesområde, eleven har opnået adgang til.

2.6. Merit

Elever, der allerede har opnået de angivne niveauer i fagene, skal efter nærmere fastsatte regler tilbydes undervisning i fagene på højere niveauer eller anden relevant undervisning eller gives tilsvarende afkortning af uddannelsen. Det forudsættes, at elever med merit deltager i undervisning, hvor fagene indgår i tematiske forløb. Meritten vedrører i sådanne tilfælde alene de allerede beståede prøver eller standpunktsbedømmelser.

2.7. Den personlige uddannelsesplan

Uddannelsernes struktur med det fleksible grundforløb og det trinvist opbyggede uddannelsessystem stiller krav til planlægning og fastholdelse af elevernes progression i uddannelsesforløbet. Elevens mål med sit uddannelsesforløb og indholdet i den enkelte elevs grundforløb og de efterfølgende uddannelser forudsættes at være fastlagt i elevens personlige uddannelsesplan og fremgå af den enkeltes uddannelsesbog, der forudsættes at følge eleven gennem hele uddannelsesforløbet.

Systemet med en personlig uddannelsesplan er en nydannelse, der udspringer af den større fleksibilitet i og individualisering af uddannelserne, som forslaget lægger op til, samt af ønsket om at styrke den enkelte elevs arbejde med at sætte mål for sit uddannelsesforløb. Systemet er tidligere introduceret i folkeskolen og i erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesplanen skal

· sikre, at den enkelte elev i hele sin uddannelsestid har overblik over sin samlede uddannelse,

· sikre, at eleven kan dokumentere gennemførelsen af de forskellige elementer i sin uddannelse,

· øge elevernes og praktikinstitutionernes opmærksomhed på praktikdelens funktion i den samlede uddannelse og

· danne baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering af skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Det forudsættes, at elevens uddannelsesplan udarbejdes i forbindelse med elevens optagelse, og at den derefter løbende gøres til genstand for drøftelse og evt. justering. Der vil blive fastsat nærmere regler om uddannelsesplan i bekendtgørelsesform.

2.8. Uddannelsernes dimensionering

Amtsrådet og kommunalbestyrelserne samt Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune skal dimensionere elevoptaget på grundforløbet og uddannelserne efter grundforløbet i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannede på området i amtet. Dimensioneringen skal tage højde for antallet af elever, der ønsker at fortsætte på en mellemlang videregående uddannelse.

Ordningen med skoleoptag indebærer, at kommunerne og amtet i det enkelte område forudsætter en samlet kvote, som skolerne i amtet skal optage elever inden for. Den nærmere tilrettelæggelse af dette sker inden for den enkelte amt.

Undervisningsministeren vil fortsat have bemyndigelse til at fastsætte dimensioneringen på grundforløbet og uddannelserne, såfremt ministeren vurderer, at amtsrådet og kommunalbestyrelserne ikke foretager de nødvendige elevansættelser.

2.9. Uddannelsernes adgangsveje (skoleoptag)

For at skabe en overensstemmelse mellem optagelsesproceduren på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og de øvrige ungdomsuddannelser indføres efter forslaget skoleoptag. Dette betyder, at ansøgere til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser søger om optagelse på en social- og sundhedsskole - i modsætning til den gældende ordning, hvor der søges om uddannelsesplads i den enkelte kommune eller det enkelte amt.

Skolerne optager de formelt og reelt kvalificerede ansøgere. Skolen optager de ud fra en samlet bedømmelse bedst egnede ansøgere på baggrund af de fastlagte supplerende kvalifikationskriterier, der vedrører ansøgerens personlige forudsætninger for uddannelsen, som fx lyst til og interesse for at arbejde med omsorg for andre mennesker, social forståelse og interesse.

Kvalifikationskriterierne for optagelse på grundforløbet fastsættes af undervisningsministeren.

Kvalifikationskriterierne for optagelse på uddannelserne fastsættes af de ansættende kommunale myndigheder, efter at fællesbestyrelsen har haft lejlighed til at drøfte kriterierne og udtale sig herom.

Optagelsen til grundforløbet er et rent skoleanliggende, idet eleven ikke skal indgå kontrakt med en kommune. Dette betyder bortfald af den gældende ordning med betingede ansættelseskontrakter, hvorefter elever på indgangsåret havde sikkerhed for at kunne fortsætte på social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse allerede ved begyndelsen af indgangsåret, hvis de i øvrigt skønnedes egnede til uddannelsen ved afslutningen af indgangsåret.

Efter forslaget skal der efter grundforløbet gennemføres en fornyet optagelsesprocedure til henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse.

Adgang til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse er betinget af gennemført grundforløb eller som hidtil mindst 1 års anden uddannelse eller 1 års arbejdsmæssig erfaring efter grundskolen (9. klasse) eller anden relevant erfaring, der svarer til disse kvalifikationer.

Adgang til social- og sundhedsassistentuddannelsen sker gennem social- og sundhedshjælperuddannelsen. For at blive optaget direkte på social- og sundhedsassistentuddannelsen uden forudgående social- og sundhedshjælperuddannelse skal eleven have tilsvarende kvalifikationer indhentet gennem andre relevante uddannelses- og/eller arbejdserfaringer. Disse erfaringer skal have en varighed svarende til social- og sundhedshjælperuddannelsen - i alt 1 år og 2 måneder.

De kommunale myndigheder - og for uddannelsesaftaler i hovedstadsregionen tillige Hovedstadens Sygehusfællesskab - er efter forslaget fortsat arbejdsgivere for elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen, i social- og sundhedsassistentuddannelsen og i den pædagogiske grunduddannelse. Det indebærer, at der som hidtil skal indgås en ansættelsesaftale, der sikrer eleven ansættelse med overenskomstmæssig løn i en periode, der svarer til elevens samlede uddannelsesforløb.

Skolen formidler ansættelsesaftalen og foranlediger i tilknytning til optagelsen, at ansættelseskontrakten underskrives af parterne. For elever på grundforløbet formidler skolen ansættelsesaftalen således, at aftalen indgås i forbindelse med grundforløbets afslutning.

En ansættende myndighed kan i særlige tilfælde undlade at ansætte en bestemt elev, såfremt elevens personlige forhold tilsiger det. I sådanne tilfælde begrunder myndigheden sin afgørelse over for skolen. Skolen vurderer i det konkrete tilfælde, om der er grundlag for at formidle ansættelse af eleven ved en anden ansættende myndighed.

2.10. Adgang til de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser

Efter forslaget afskaffes den nuværende adgangsprøve, som har givet adgang til primært de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Adgangsprøven skulle dokumentere visse gymnasiale studiekompetencer, som kræves på de videregående uddannelser.

Samtidig er de videregående sundhedsuddannelser under reform m.h.p. kvalitetsløft og opnåelse af professionsbachelorstatus.

Det vil med den foreslåede uddannelsesforlængelse være muligt at tilrettelægge forløbet således, at de færdiguddannede generelt vil kunne opnå studiekompetence og dermed mulighed for adgang til relevante videregående social- og sundhedsuddannelser. På mindre beslægtede uddannelser, f.eks. bioanalytikeruddannelsen, kan der dog blive tale om en vis supplering på linie med f.eks. sproglige studenters situation.

Den pædagogiske grunduddannelse giver som hidtil adgang til pædagoguddannelsen. Det vil i forbindelse med fastsættelsen af fag og niveauer blive overvejet, om udvidelsen af uddannelsestiden på den pædagogiske grunduddannelse giver anledning til, at de færdiguddannede herfra kan opnå de formelle adgangsbetingelser til andre mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser.

Når adgangsprøven til mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser, efter forslaget bliver afskaffet, må ansøgere der i dag ville bruge adgangsprøven som dokumentation for deres kundskaber, godtgøre disse på anden vis. For at bestå adgangsprøven har det været nødvendigt, at eksaminanderne besad de kvalifikationer, som adgangsprøven vedrørte. Og det har krævet en form for forudgående undervisning eller selvstudier. Social- og sundhedsassistenter med en uddannelse efter de nuværende regler og andre, som uden forudgående social- og sundhedsassistentuddannelse hidtil har anvendt adgangsprøven, må efter adgangsprøvens afskaffelse skaffe sig de nødvendige kvalifikationer og dokumentation herfor på et voksenuddannelsescenter eller under åben uddannelse på en skole, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

2.11. Uddannelsernes styring

Med hjemmel i loven fastsætter Undervisningsministeriet de nærmere regler om de trinvist opbyggede grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Amtsrådet stiller skolekapacitet til rådighed for grundforløbet og de efterfølgende uddannelser og finansierer skoledriften.

Amtsrådet og kommunalbestyrelserne har ansvaret for styring og dimensionering af uddannelserne og grundforløbet.

Lovforslaget vedrører kun de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeren bemyndiges efter forslaget til at fastsætte i hvilket omfang bestemmelser om de videregående sundhedsuddannelser fra den gældende lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, skal videreføres.

2.12. Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser

Rådet fortsætter sin hidtidige virksomhed. Rådet fastsætter som hidtil selv sin forretningsorden, men sikres som noget nyt mulighed for at nedsætte underudvalg med selvstændig kompetence.

Dansk Sygeplejerske Råd repræsentation udgår af rådet og overgår i stedet til Landsorganisationen i Danmark . Rådet suppleres endvidere med en repræsentant fra Rådet for de mellemlange videregående uddannelser.

2.13. Fællesbestyrelserne

Det enkelte amtsråd nedsætter en fællesbestyrelse og udpeger bestyrelsens formand. Med forslaget fastsættes bestyrelsens sammensætning og størrelse.

Fællesbestyrelsen koordinerer bl.a. den samlende dimensionering af elevoptaget, herunder sikringen af det nødvendige antal praktikpladser.

Under fællesbestyrelsen nedsættes to uddannelsesråd for henholdsvis social- og sundhedshjælper og -assistentuddannelserne og den pædagogiske grunduddannelse.

Uddannelsesordningen for grundforløbet fastsættes af fællesbestyrelsen efter indstilling fra de to uddannelsesråd i forening, idet grundforløbet giver adgang til både social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse og således er et fælles anliggende for begge uddannelsesråd. Efter de gældende bestemmelser er det alene uddannelsesrådet for social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelserne, der indstiller om indgangsåret.

Det foreslås, at fællesbestyrelsen nedsætter et klageudvalg på tre personer, der består af formanden for fællesbestyrelsen og to medlemmer, der repræsenterer henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtsrådskredsen og de færdiguddannedes organisationer. I den gældende ordning kan fællesbestyrelsen delegere klagebehandlingen og afgørelseskompetencen til uddannelsesrådene. Med den foreslåede ændring samles kompetencen i et klageudvalg med henblik på at sikre en hurtig og smidig behandling af klager fra elever.

2.14. Diakonhøjskolen

Efter den gældende § 39, stk. 2 indgår amtsrådet med virkning fra den 1. januar 1991 overenskomst med Diakonhøjskolen. Efter bestemmelsens stk. 4 kan en indgået overenskomst efter udtalelse fra Rådet for Social- og Sundhedsuddannelser bringes til ophør på amtsrådets foranledning. Bestemmelsen er ikke videreført, idet en overenskomst med Diakonhøjskolen vil være omfattet af amtsrådets bemyndigelse til efter lovforslagets § 26, stk. 2 at henvise elever til undervisning i private og selvejende skoler. Endvidere er der mulighed for, at statslige, selvejende og private institutioner ved at indgå overenskomst med et amtsråd eller en kommunalbestyrelse kan tilslutte sig lovens uddannelsessystem mod at stille praktikpladser til rådighed, jf. forslagets § 25, stk. 1.

2.15. Forsøg med samlet forløb til social- og sundhedsassistent

Med henblik på at styrke de grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers attraktivitet blandt de unge, der afslutter grundskolen, og imødekomme et stadigt stigende behov for social- og sundhedsassistenter, iværksættes der fra august 2002 forsøg i 3 amter samt Københavns Kommune. Forsøget giver mulighed for at blive optaget direkte på et samlet uddannelsesforløb, der fører til en fuld social- og sundhedsassistentuddannelse.

Forsøget med optag på et samlet forløb indebærer, at unge i grundskolens afgangsklasser og eventuelt andre unge kan søge om optagelse på et grundforløb, der via social- og sundhedshjælperuddannelsen fører direkte over i social- og sundhedsassistentuddannelsen - uden at der mellem de enkelte dele af det trinvist opbyggede uddannelsessystem skal ske nyt optag og indgås ny ansættelseskontrakt.

Forsøgene skal bl.a. afdække, om et sådant sammenhængende forløb til social- og sundhedsassistent kan øge rekrutteringen af elever fra grundskolen, der er afklarede i deres ønske om at gennemføre social- og sundhedsassistentuddannelsen.

3. Økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne

De samlede udgifter til reformen er beregnet til at udgøre i alt 125,5 mio. kr. for kommuner og amter, når reformen er fuldt implementeret. Der er merudgifter for amterne til den forlængede teoriundervisning, og der er merudgifter for såvel kommuner som amter til elevløn i de forlængede skoleperioder, idet der på trods af finanslovsforligets aftale om at forhøje AER-lønrefusionssatserne fortsat ikke opnås fuld dækning for disse lønudgifter. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i, at den tilbudte merundervisning i kraft af mere fleksible undervisningsformer får en mindre intensitet målt i tilbudte lærertimer om ugen end den hidtidige undervisning på social- og sundhedsuddannelserne. Der er herefter beregnet følgende udgiftsprofil

(mio. kr. 2001 pl)

2002 (år 1)

2003 (år 2)

2004 (år 3)

Grundforløb inklusive fleksible forløb 1)

-1,1

-1,4

-1,4

Hjælperuddannelsen

48,2

81,2

81,2

Assistentuddannelsen

16,1

35,4

38,7

Pædagogisk grunduddannelse

4,7

7,0

7,0

I alt

67,9

122,2

125,5

1) De fleksible grundforløb er forudsat i gennemsnit at indebære en forlængelse svarende til 5 uger pr. elev.

Amter og kommuner forudsættes kompenseret på følgende måde, idet reformen forudsættes at være fuldt implementeret fra 2004

(mio. kr. 2001 pl)

2001

2002

2003

2004 ff.

Amterne

0,0

58,1

105,4

108,5

Kommunerne

0,0

9,8

16,8

17,0

I alt

0,0

67,9

122,2

125,5

Der har med ovenstående udgangspunkt været ført forhandlinger med de kommunale og amtskommunale organisationer om den endelige kompensation.

3.1. Forsøgsperiode

Fra 1. august 2001 afsættes forsøgsmidler, således at reformen kan gennemføres efter ansøgning allerede i skoleåret 2001/2002. Der afsættes i alt 20 mio. kr. i 2001. Heraf anvendes i 2001 15 mio. kr. til igangsættelse af forsøg på de tre uddannelsesniveauer samt PGU. Disse forløb vil have afledte udgifter i 2002 og 2003. De resterende 5 mio. kr. af forsøgsmidlerne i 2001 anvendes til implementering, løbende evaluering og administration gennem hele forsøgsperioden. Den samlede udgiftsprofil for reformen inklusive forsøg er herefter opgjort til følgende

3.2. Samlet udgiftsprofil

(mio. kr. 2001 pl)

2001

2002

2003

2004 ff.

Forsøg

20,0

30,6

3,2

0,0

Reform

0,0

67,9

122,2

125,5

I alt

20,0

98,5

125,4

125,5

3.3. Merudgifter for Arbejdsgivernes Elevrefusion

Forlængelsen af uddannelsernes teoridele betyder merudgifter til lønrefusion for Arbejdsgivernes Elevrefusion. Disse merudgifter er eksklusive forsøgsordningen beregnet til 131,5 mio. kr., når reformen er fuldt implementeret fra 2004. Isoleret set påvirker denne udgiftsstigning AER-bidraget med ca. 65 kr.

4. Administrative konsekvenser for staten og kommunerne

Ingen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Øget AER-bidrag.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forenklet adgang til uddannelserne via skoleoptag.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

For kommuner og amter i alt 126 mio. kr., der kompenseres over bloktilskuddet

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Øget AER-bidrag

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forenklet adgang til uddannelserne via skoleoptag

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

9. Høring

Forslaget har været til høring i en række berørte ministerier, organisationer og foreninger og desuden på Undervisningsministeriets hjemmeside været genstand for offentlig høring.

Denne høring har udover en række tekniske ændringer og juridiske præciseringer bl.a. medført, at Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser er blevet udvidet med en repræsentant for Rådet for de mellemlange videregående uddannelser. Styrkelsen skal ses i lyset af den stadige udvikling på det samlede uddannelsesområde, hvor et tæt samarbejde mellem de forskellige uddannelsesområder er nødvendig for at sikre smidig overgang fra de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser til de videregående sundhedsuddannelser. Rådes opgave og kompetence videreføres i øvrigt uændret.

De gældende bestemmelser om de videregående sundhedsuddannelser (sygeplejerske- og radiografuddannelsen) videreføres ikke i lovforslaget. Der er derfor indsat hjemmel til at undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang disse bestemmelser fortsat skal finde anvendelse.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger det overordnede formål for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og anfører, hvilke uddannelser der henhører under loven.

Lovens uddannelsessystem består af social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt den pædagogiske grunduddannelse.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen retter sig mod bistands-, pleje- og omsorgsområdet og omfatter almindeligvis praktisk bistand til rengøring, madlavning, indkøb m.v., samt praktisk bistand til personlig pleje, forebyggende og aktiviserende fysiske, psykiske, sociale og sygeplejemæssige opgaver, herunder observation og undersøgelse samt behandling. Endvidere kan vedligeholdelse og genoptræning af færdigheder i forbindelse med daglig livsførelse samt tilsyn-, vejledning- og undervisningsopgaver indgå i det samlede arbejdsområde.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen skal endelig fremme kundskaber, færdigheder og holdninger, der er relevante i forhold til arbejdsområdet, herunder udvikling af grundlæggende værdier og etik i relation til arbejdet med omsorg inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

Den pædagogiske grunduddannelse retter sig mod det pædagogiske område og omfatter almindeligvis aktiviteter og omsorg, der gennem samarbejde med forældre og kolleger understøtter børns, unges og voksnes udvikling. Uddannelsen skal fremme kundskaber, færdigheder og holdninger, der er relevante i forhold til arbejdet, herunder udvikling af grundlæggende værdier og etik i relation til arbejdet med mennesker.

Såvel social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen som den pædagogiske grunduddannelse skal styrke elevernes grundlæggende almene færdigheder og således danne grundlag for videreuddannelse inden for de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser og til livslang læring fagligt og personligt. Endelig skal uddannelserne udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Sygeplejerskeuddannelsen indgår ikke i lovforslagets uddannelsessystem. Der henvises i den forbindelse nærmere til afsnit 2.11 i forslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Grundforløbet tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven. Grundforløbet har normalt en varighed på 20 uger, men kan af skolen, efter samråd med den enkelte elev, forlænges med op til 20 uger. Skolen foretager det endelige skøn og træffer den endelige afgørelse om forlængelse af grundforløbet. Forlængelse kan være aktuel for personer med udenlandsk baggrund og andre elever, der har særligt behov for at styrke deres kompetencer i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold, ligesom det kan være aktuelt for unge, der ønsker at sikre sig et godt fundament for at foresætte på en videregående social- og sundhedsuddannelse ved at tage nogle af de udbudte fag på et højere niveau. Også elever med personlige eller sociale problemer vil kunne bruge den ekstra tid, der ligger i et udvidet grundforløb, til at komme til afklaring herom. Elever med forudsætninger herfor tilbydes merit for dele af grundforløbet. Der fastsættes nærmere regler om grundforløbet i henhold til forslagets § 8 og om merit i henhold til forslagets § 9.

Den nærmere tilrettelæggelse sker i lokale uddannelsesordninger, jf. forslagets § 10. Krav til indholdet af uddannelsesordninger fastsættes med hjemmel i forslagets § 9.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Vekseluddannelsesprincippet fastholdes i forslaget, og bestemmelsen er i sit indhold derfor en videreførelse af den gældende § 2. Dog er præciseringen af, at praktikuddannelsen afvikles inden for det kommunale område, ikke gentaget. Baggrunden er, at praktikuddannelsen også kan afvikles i private institutioner og andre ordninger og tilbud i henhold til driftsoverenskomst mellem institutionen og amtsrådet.

Til § 4 og § 5

Bestemmelserne beskriver, hvilke kompetencer de færdiguddannede opnår efter gennemført uddannelsesforløb. De er i den henseende en videreførelse af de gældende §§ 1, 10, 11 og 11 a, dog med understregning af, at arbejdsområdet for den uddannede social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent går i retning af større selvstændighed i tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet. Beskrivelsen af, hvor de færdiguddannede kan anvende deres kvalifikationer, er imidlertid ikke medtaget i bestemmelserne. Lovforslaget er derved bragt i overensstemmelse med de øvrige ungdomsuddannelser og i overensstemmelse med regeringens målsætning om at øge mobiliteten mellem faggrupperne og nedbryde faggrænser.

Præciseringen af antallet af skoleuger har til hensigt at sikre, at den uddannelsesforlængelse, forslaget indebærer, slår fuldt igennem i uddannelserne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Bestemmelsen er i sit indhold en videreførelse af den gældende § 11a. Præciseringen af antallet af skoleuger har til hensigt at sikre, at den uddannelsesforlængelse, forslaget indebærer, slår fuldt igennem i uddannelsen.

Til § 7

Bestemmelsen er en videreførelse af § 13 i den gældende lov. Bemyndigelsen har endnu ikke været anvendt. Hvis det kommer på tale, forventes bemyndigelsen anvendt på tilsvarende måde som i de øvrige erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Til § 8

Bemyndigelsen anvendes til at fastsætte nærmere regler om grundforløbet og de efterfølgende uddannelser, herunder formål, mål for uddannelsernes fag og disses vægt inden for den samlede uddannelsestid samt krav til praktikuddannelsen. Endvidere fastsættes der regler om prøver, bedømmelse og uddannelsesbeviser. Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om kravet til indholdet af uddannelsesordningerne, jf. forslagets § 10.

Til § 9

Bemyndigelsen forventes anvendt således, at der fastsættes nærmere regler, hvorefter skolen kan godkende, at elever med uddannelses- og/eller beskæftigelsesmæssig baggrund inden for social- og sundhedsområdet eller beslægtede områder fritages for dele af uddannelsen. Bestemmelsen viderefører i øvrigt den gældende § 12, stk. 3.

Til § 10

De nærmere regler om uddannelsesordninger udstedes af undervisningsministeren i henhold til lovforslagets § 8. Heraf vil fremgå, at uddannelsesordninger bl.a. skal indeholde en plan for fordeling af skole- og praktikperioder, mål for undervisningens teori- og praktikperioder, fag- og timefordeling samt retningslinier for den enkelte prøve og for standpunktsbedømmelser.

Praktikstedet og skolen skal samarbejde om at opfylde målet for praktikuddannelsen. Hensigten er at opnå den størst mulige sammenhæng mellem praktikuddannelse og skoleundervisning. Bestemmelsen viderefører i øvrigt praktikstedets ansvar for praktikuddannelsen i henhold til den gældende § 14, stk. 2.

Til § 11

Til nr. 2

Arbejdserfaring kan være erfaring, der er erhvervet såvel inden for som uden for social- og sundhedsområdet.

Til nr. 3

Med bestemmelsen sidestilles erhvervsuddannelsernes grundforløb generelt med anden relevant erfaring som adgangskrav til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Derved styrkes mobilitetsmuligheden mellem erhvervsuddannelsernes grundforløb og den grundlæggende social- og sundhedshjælperuddannelse.

Med anden relevant erfaring tænkes fortrinsvis på arbejdserfaring fra social- og sundhedssektoren. Der kan også være tale om uddannelsesmæssig erfaring fra grundforløb inden for erhvervsuddannelserne, der indeholder prøver eller standpunktsbedømmelser i fag, der ækvivalerer med fagene i social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Til § 12

Til nr. 2

Som konsekvens af, at social- og sundhedshjælperuddannelsen foreslås forlænget med 2 måneder, foreslås den tid, der skal bruges til erhvervelse af tilsvarende uddannelses- og/eller arbejdserfaring for elever, der optages direkte til social- og sundhedsassistentuddannelsen, tilsvarende forlænget med 2 måneder.

Til § 13

Til stk. 1

Bestemmelsen medfører, at adgang til såvel grundforløbet som uddannelserne sker ved skoleoptag. Skolen vurderer ansøgernes formelle kvalifikationer og forestår eventuelle optagelsessamtaler bl.a. med henblik på en vurdering af ansøgernes personlige kvalifikationer. Skolen optager de ansøgere, der opfylder adgangsbetingelserne og de supplerende personlige kvalifikationskriterier, inden for den fastlagte dimensionering, jf. § 23.

Til stk. 2

De ansættende myndigheder fastsætter inden for det enkelte amt i forening supplerende kvalifikationskriterier, som skal anvendes af skolen/skolerne i amtet ved optagelse til uddannelserne. Kvalifikationskriterierne fastsættes efter indhentet udtalelse fra fællesbestyrelsen, og skal være personligt relaterede krav, eksempelvis social forståelse og motivation.

Til § 14

Uddannelserne er som efter den gældende ordning baseret på en ansættelsesaftale mellem en ansættende myndighed og eleven. Ansættelsesaftalen skal dække elevens samlede uddannelsesperiode efter grundforløbet. Ansættelsesforholdet vil være omfattet af kollektiv overenskomst på beskæftigelsesområdet samt af de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder arbejdsgiverens pligt til at oplyse om løn- og ferieforhold, opsigelsesvarsler m.m. efter ansættelsesbevisloven eller kollektiv overenskomst.

Bestemmelsen er i sit indhold en videreførelse af den gældende § 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 15

Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige § 13 a, dog med tilføjelse af en vejledningspligt, der svarer til, hvad der er fastlagt i forbindelse med andre erhvervsrettede uddannelser, således at skolerne også skal vejlede ansøgere, der ikke er blevet optaget, om behovet og om muligheder for at styrke deres kvalifikationer og om andre uddannelser. Skolens rådgivningsforpligtelse om personlige forhold kan eksempelvis vedrøre elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen i relation til familiære forhold, behovet for afklaring af sociale problemer, eksempelvis alkohol og andre rusmidler samt rådgivning om personlig fremtræden og adfærd.

Den lignende bemyndigelsen i § 13 a i den gældende lov har endnu ikke været anvendt. Hvis det kommer på tale, forventes bemyndigelsen anvendt på lignende måde som i de øvrige erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Til § 16

Med lovforslaget ophører rådets kompetence med hensyn til sygeplejerske- og radiografuddannelserne. Der henvises til forslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til forslagets § 1, § 17 og § 41. Dansk Sygeplejeråds repræsentation i rådet udgår og foreslås i stedet at overgå til Landsorganisationen i Danmark. Endvidere foreslås det, at rådet udvides med en repræsentant fra Rådet for de mellemlange videregående uddannelser.

Rådets kompetence er i øvrigt uændret, dog således at der med bestemmelsen gives hjemmel til, at rådet kan overlade en eller flere af sine rådgivningsopgaver efter forslagets § 17 til et underudvalgs selvstændige kompetence. Derved bliver det eksempelvis muligt, at rådets forpligtelse til at udtale sig om merit efter forslagets § 17 kan overlades til et sådant underudvalg.

Der henvises til afsnit 2.12. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Til § 17

Der er med den foreslåede formulering lagt vægt på rådets generelle forpligtelse til at rådgive undervisningsministeren i alle spørgsmål, der har betydning for uddannelsesområdet.

Rådets opgaver reduceres som følge af, at dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen ikke indgår i lovens uddannelsessystem. Rådet skal således ikke følge den årlige optagelse til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, ligesom rådet ikke skal udtale sig om amtsrådets forpligtelse til at dimensionere sygeplejerskeuddannelsen.

Til § 18

Med bestemmelsen sikres en mere ligelig repræsentation af arbejdsgivere og arbejdstagere i fællesbestyrelsen, uden at amtsrådet og kommunalbestyrelserne mister den afgørende indflydelse på dimensioneringen. Der er ikke foreslået særlige bestemmelser om valg, valgperioder mv., idet det som hidtil forudsættes varetaget af den enkelte fællesbestyrelse ud fra lokale muligheder og behov.

Til § 19

Bestemmelsen er en videreførelse af fællesbestyrelsens nuværende kompetenceområde suppleret med udtalelsesret, inden de ansættende, kommunale myndigheder fastsætter supplerende kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne.

Til § 20

I lighed med den nuværende struktur nedsættes der et uddannelsesråd for social- og sundhedshjælperuddannelsen/social- og sundhedsassistentuddannelsen og et uddannelsesråd for den pædagogiske grunduddannelse. Uddannelsesrådet for sygeplejeuddannelsen er ikke videreført, da lovforslaget ikke omfatter sygeplejerskeuddannelsen.

Med indførelse af et fælles grundforløb for social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse er det fundet naturligt, at fællesbestyrelsen fastsætter uddannelsesordningen for grundforløbet efter indstilling fra de to uddannelsesråd i forening.

Til § 21

Efter den gældende ordning er det fællesbestyrelsen, der behandler klager over afgørelser, der vedrører uddannelserne. Fællesbestyrelsen kan dog henlægge sin afgørelseskompetence til et uddannelsesråd for den pågældende uddannelse. Forslaget om et selvstændigt klageudvalg har til formål at sikre en hurtig og smidig sagsbehandling og derigennem styrke elevernes retsstilling.

Udvalget træffer sin afgørelse ved simpelt stemmeflertal. Der er ikke fastsat nærmere regler om valg og valgperioder, idet dette forudsættes at fremgå af forretningsordenen, som efter forslaget fastsættes af fællesbestyrelsen.

Udvalget henregnes til den offentlige forvaltning.

Til § 22

Bestemmelsen er i sit indhold en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 29 b, dog således at pligten til at stille sekretariatsbetjening til rådighed for bestyrelsen efter aftale mellem Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab flyttes til Københavns Kommune.

I lighed med fællesbestyrelsen i amtet nedsætter fællesbestyrelsen for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab et klageudvalg.

Til § 23

Dimensioneringen sikres ved, at amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet stiller det nødvendige antal praktikpladser til rådighed. Antallet af praktikpladser bestemmes ud fra en vurdering af det samlede behov for færdiguddannede i amtet. I vurderingen indgår bevægelser blandt de færdiguddannede bl.a. på grund af ønsket om overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent eller ønsket om en videregående sundhedsuddannelse.

Det er ikke fundet nødvendigt at videreføre stk. 2 i den gældende § 26, idet forpligtelsen til at sikre en forsvarlig praktikuddannelse følger af den ansættende myndigheds forpligtelse til at stille uddannelsespladser, der opfylder de krav, der fremgår af uddannelsesordningen for praktikuddannelsen, til rådighed.

Bestemmelsen er i sit indhold herudover en videreførelse af den gældende § 26 og § 26 a.

Til §§ 24 og 25

Bestemmelserne svarer i sit indhold til den gældende § 28 og § 29d.

Til § 26

Til stk. 1

Som følge af at de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser ikke indgår i lovforslaget, omfatter forpligtelsen til at stille skolekapacitet til rådighed ikke dette uddannelsesområde.

Til stk. 2 og stk. 3

Med bestemmelsen gives der hjemmel til, at amtet efter overenskomst med de pågældende skoler kan henvise elever til skoler, der drives af staten, eller til selvejende eller private skoler uden for det offentlige regi. Eksisterende overenskomster indgået i henhold til den gældende § 39 kan videreføres uændret med hjemmel i bestemmelsen.

Bestemmelsen er i sit indhold en videreførelse af den gældende § 25, stk. 1.

Til § 27

I uddannelsesregionen, der består af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab, forestår Hovedstadens Sygehusfællesskab skoleuddannelsen af sygeplejestuderende. I modsætning til den gældende § 29 a, stk. 3 tillægges forpligtelsen til at stille skolekapacitet til rådighed for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser derfor alene kommunalbestyrelserne Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Der henvises endvidere til bemærkningen til § 26.

Til § 28

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende §17, stk. 2 og § 29 a.

Til § 29

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende § 19, § 29 a og § 29 b.

Til § 30

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende § 22.

Til § 31

Bemyndigelse tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler om skoleledernes og lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer. Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende § 19, stk. 2.

Til § 32

Til stk. 1

Der henvises til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til stk. 2

Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om uddannelsesplanens udarbejdelse, indhold og anvendelse.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger.

Til § 33

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 32 a.

Til § 34

Bestemmelserne er en videreførelse af den gældende § 18 og § 18 a.

Til § 35

Bestemmelsen er i sit indhold en videreførelse af den gældende § 6.

Til § 36

Bestemmelsen giver kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og i Frederiksberg Kommune mulighed for at opkræve elevbetaling, ret til udpantning, pligt til elevbefordring, samt forpligtelser overfor elevråd i lighed med amtsråd i øvrigt.

Til § 37

Bestemmelsen viderefører den hidtil gældende bemyndigelse, jf. den gældende § 32, dog således at bemyndigelsen foreslås udvidet til at omfatte oplysninger om eleverne og oplysninger fra skolerne. Baggrunden er skolernes centrale placering ved indførelse af skoleoptag, herunder koordinering af elevansættelsesaftaler mv.

Den individuelle frihed i uddannelserne bliver stadig større. Eleverne/de studerende får stadig bedre muligheder for at sammensætte deres individuelle uddannelse samt følge moduler/semestre på forskellige uddannelser. Skal Undervisningsministeriet følge disse bevægelser, er det fundet påkrævet også at kunne indsamle data om eleverne og de studerende fra institutionerne på et detaljeret niveau.

Til § 38

Bestemmelsen giver sundhedsministeren hjemmel til at fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for lovens uddannelsesområde på baggrund af forpligtelser, der følger af EU-retten eller følger af aftaler med andre lande. Bestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende § 12, stk., 4, der alene giver hjemmel til at fastsætte regler, der er nødvendige til gennemførelse af EU-direktiver eller til gennemførelse af overenskomster med de nordiske lande om et fælles nordisk arbejdsmarked.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at fremtidige forpligtelser i henhold til internationale aftaler vil kunne gennemføres umiddelbart uden yderligere lovændring.

Til § 39

Med bestemmelsen udvides klageadgangen i forhold til klagebestemmelsen i § 34 i den gældende lov. Klageadgangen omfatter herefter også de afgørelser, som træffes af praktikstedet. Hensigten er at styrke elevernes retsstilling under praktikuddannelsen. Klageadgangen omfatter alene uddannelsesmæssige forhold og således ikke forhold inden for det arbejdsretlige eller ansættelsesretlige område.

Klageudvalget træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, at klagen er modtaget, eller efter at de til sagen nødvendige oplysninger foreligger. Derved åbnes der mulighed for en kortere overskridelse af 14 dages fristen begrundet i udvalgsmedlemmernes ferie, sygdom og lign. Der er ikke i bestemmelsen stillet krav om mundtlig behandling i klageudvalget. Behandlingen kan således efter nærmere bestemmelser i udvalgets forretningsorden ske på skriftligt grundlag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 21.

Til § 40

Bestemmelsen er i sit indhold en videreførelse af forsøgsbestemmelsen i § 33, stk. 1 i den gældende lov.

Til § 41

Til stk. 4

De bestemmelser om de videregående sundhedsuddannelser (sygeplejerske- og radiografuddannelsen), der indgår i den gældende lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, videreføres ikke i lovforslaget. Det drejer sig om § 15, der sikrer et samordnet skolesystem, § 17, der omhandler forpligtelsen til at stille skolekapacitet til rådighed, § 18 om vederlagsfri uddannelse, § 19 om kompetencen til at ansætte og afskedige ledere og lærere, fællesbestyrelsens beføjelsen efter § 21, skolelederens kompetence efter § 22, etablering af uddannelsesråd efter § 24 og etablering af et center for videregående uddannelser efter § 25, amtsrådets forpligtelse efter § 27 til at fastsætte den årlige optagelse, tvangsdimensioneringsmuligheden efter § 27 a, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskabs pligt til at etablere et samordnet skolesystem, og pligten til at stille skolekapacitet til rådighed efter § 29 a, nedsættelse af en fællesbestyrelse for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab efter § 29 b, og pligten for disse myndigheder til i fællesskab at fastsætte den årlige optagelse og stille praktikpladser til rådighed efter § 29 e, nedsættelse af et råd for social- og sundhedsuddannelserne, hvori medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og elevernes organisationer er repræsenteret, jf. § 30 , beskrivelse af de opgaver, der er henlagt til rådet, jf. § 31, bestemmelsen i § 32, der giver undervisningsministeren hjemmel til at indhente oplysninger til brug for den overordnede styring, bestemmelsen i §32 a, der hjemler oprettelsen af elevråd og hjemlen til forsøg i § 33.

Med bemyndigelsen gives der hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de gældende bestemmelser skal videreføres. Bekendtgørelse herom vil træde i kraft samtidig med loven - den 1. januar 2002.

Til § 42

Forlængelsen af elevrepræsentantens funktionsperiode gør det muligt at beskikke elevrepræsentanten sammen med den ordinære beskikkelse af rådets øvrige medlemmer.

Til § 43

Lovforslaget indgår i regeringens forsøgsordning om lovovervågning, og der foreslås derfor en lovrevision. En sådan revision vil kunne belyse, om de forudsætninger og mål, som ligger til grund for lovforslaget, er blevet indfriet.

Revision af forsøg om et samlet uddannelsesforløb fra grundskolen til social- og sundhedsassistent vil indgå i lovrevisionen. Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2 og 3.1.

Til § 44

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 41.

Til § 45

På baggrund af regeringens aftale om kommunernes økonomi for 2001 blev ikrafttrædelsestidspunktet for lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne udskudt, for så vidt angår de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. I aftalens pkt. 6 om social- og sundhedsuddannelserne er anført : "For at styrke rekrutteringsgrundlaget blandt voksne vil regeringen give adgang til at etablere GVU-forløb (Grunduddannelse for voksne) på sosu-området. Udmøntning heraf forudsætter, at der forinden er tilvejebragt ændringer, som vil styrke de ordinære sosu-uddannelser som ungdomsuddannelser. Den konkrete etablering drøftes nærmere".

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i L 250 lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, afsnit 2 lovforslagets indhold, afsnittet om social- og sundhedsuddannelserne (folketingsåret 1999-2000).

Det foreslås derfor, at undervisningsministeren får en bemyndigelse til at fastsætte det relevante tidspunkt for at sætte loven i kraft for grunduddannelse for voksne inden for social- og sundhedsuddannelserne.

Til § 46

Bestemmelsen er en konsekvensændring.

Til § 47

Bestemmelsen er en konsekvens af ophævelsen af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovforslagets § 41, stk. 2.

Som nævnt indeholder lovforslaget i § 41, stk. 4, en bemyndigelse til at fastsætte regler om, i hvilket omfang bestemmelser om de videregående sundhedsuddannelser (sygeplejerske- og radiografuddannelsen) i den gældende lov skal videreføres.

Uanset bortfald af udtrykkelig lovhjemmel til, at amtsråd også på det videregående uddannelsesområde kan indgå overenskomst med staten, selvejende eller private institutioner eller andre amtsråd om, at disse udbyder uddannelsesaktiviteter på amtets vegne, antages amtsrådene at have adgang til at opfylde deres pligtpligt til at stille skolekapacitet til rådighed på denne måde.

§ 47

I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, foretages følgende ændring

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Fremsat den 14. marts 2001 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser