Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. august 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 6 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Forsikringsselskaber kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.«.

2. I § 220, stk. 1, udgår: »inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv«.

3. § 220, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, videresender Finanstilsynet de i stk. 1 nævnte oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession.«.

4. I § 220, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »de«: »i stk. 1 og 2«.

5. § 220, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Forsikringsselskabet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Forsikringsselskabet skal også orientere værtslandets tilsynsmyndigheder om ændringer i de i stk. 1 nævnte forhold, såfremt værtslandet er et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv. Meddelelsen skal være modtaget senest 1 måned før ændringen foretages.«.

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. august 2000, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

§ 1. Denne lov finder anvendelse på forsikringsmæglervirksomhed.

»§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervsmæssig formidling af forsikringer.

Stk. 2. §§ 2-20, § 24 og § 29 finder kun anvendelse på erhvervsmæssig formidling af forsikringer foretaget af forsikringsmæglere.

Stk 3. § 31 finder kun anvendelse på anden erhvervsmæssig formidling af forsikringer end formidling foretaget af forsikringsmæglere.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 2. Ved forsikringsmæglervirksomhed forstås erhvervsmæssig formidling af tilbud om direkte forsikringer fra flere forskellige frit valgte forsikringsselskaber samt eventuel administration og rådgivning om forsikringsforhold i tilknytning hertil.

Stk. 3. Ved en forsikringsmægler forstås en person, der driver den i stk. 2 omhandlede virksomhed. Ved et forsikringsmæglerselskab forstås et selskab, der driver den i stk. 2 omhandlede virksomhed.

3. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, foretages følgende ændring

1. § 24 c affattes således

»§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvilke formuedispositioner, der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom mod registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.«.

2. § 24 e ophæves.

3. I § 24 f ændres »§ 24 e, stk. 1« til: »§ 24 c, stk. 3«.

4. § 26, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 14 eller 15.«.

5. I § 26 indsættes som stk. 14 og 15

»Stk. 14. Stk. 7 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller virksomhed efter stk. 4.

Stk. 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.«.

6. § 27 d affattes således

»§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab.«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, foretages følgende ændring

1. § 24 c affattes således

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. § 3, stk. 1, affattes således

»Stk. 1. Ved den berettigedes fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning, medmindre lønmodtageren selv ønsker at lade opsparingen forblive i LD.«.

2. § 5a affattes således

»§ 5a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvilke formuedispositioner, der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom mod registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.«.

3. § 5 c ophæves.

4. I § 5 d ændres »§ 5 c, stk. 1« til: »§ 5 a, stk 3«.

5. § 6, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med datterselskaber kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 13 eller 14.«.

6. I § 6 indsættes som stk. 13 og 14

»Stk. 13. Stk. 5 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 14. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.«.

7. § 10, stk. 5, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfond bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 6. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. § 3, stk. 1, affattes således

§ 3. Ved den berettigedes fyldt 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning.

»Stk. 1. Ved den berettigedes fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning, medmindre lønmodtageren selv ønsker at lade opsparingen forblive i LD.«.

2. § 5a affattes således

§ 3. ---

4. I § 3, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed, skal forsikringsmægleren eller forsikringsmæglerselskabet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

»De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige.«.

§ 4

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. I § 57 A, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ledes af «: »en direktør og «.

2. I § 57 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens sikringstekniske beregningsgrundlag. Sikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. § 57 I, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 9 eller 10.«.

4. I § 57 I indsættes efter stk. 8 som nye stykker

»Stk. 9. Stk. 3 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.

Stk. 10. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.«.

5. § 57 O affattes således

»§ 57 O. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab.«.

§ 4

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

§ 5

I lov om forsikringsmæglervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 18. august 2000, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om forsikringsformidling«.

2. §1, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervsmæssig formidling af forsikringer.

Stk. 2. §§ 2-20, § 24 og § 29 finder kun anvendelse på erhvervsmæssig formidling af forsikringer foretaget af forsikringsmæglere.

Stk. 3. § 31 finder kun anvendelse på anden erhvervsmæssig formidling af forsikringer end formidling foretaget af forsikringsmæglere.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

4. I § 3, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige.«.

5. § 13, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En forsikringsmægler skal skriftligt og uopfordret oplyse forsikringstageren om størrelsen af den til virksomheden aftalte provision eller andet vederlag, som er knyttet til et tilbud fra forsikringsselskabet, som det, der forelægges kunden.«.

6. I § 14, stk. 1, ændres »nævnt i § 1, stk. 2, drive anden forsikringsmæglervirksomhed,« til: »angivet i § 1, stk. 4, drive anden virksomhed,«.

7. Overskriften til § 31 affattes således

»Skiltnings- og oplysningspligt«.

8. § 31 affattes således

»§ 31. Enhver virksomhed, der i erhvervsmæssigt øjemed har indgået aftale om at virke for afsætning af et eller flere bestemte forsikringsselskabers produkter, skal ved enhver henvendelse, der har til formål at formidle et tilbud om en forsikring, tydeligt angive, at en sådan aftale består.

Stk. 2. Den, der udøver den i stk. 1 angivne virksomhed fra et forretningslokale skal ved tydelig skiltning anføre tilknytningsforholdet til et eller flere forsikringsselskaber. Pligten til tydelig oplysning om tilknytningsforholdet omfatter tillige forsikringsformidling via elektroniske medier.

Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at forsyne eget salgspersonale samt personer ansat i de af stk. 1 omfattede virksomheder med et bevis, der angiver tilknytningsforholdet til forsikringsselskabet. Dette bevis skal uopfordret vises til kunden. Pligten efter 1. pkt. gælder dog ikke i forhold til en person, der alene udøver den i stk. 1 angivne virksomhed fra et forretningslokale.

Stk. 4. Den, der udøver den i stk. 1, angivne virksomhed har pligt til skriftligt at oplyse kunden om størrelsen af den til virksomheden aftalte provision eller andet vederlag, som gennemsnitligt er knyttet til et tilbud fra forsikringsselskabet, som det, der forelægges kunden.«.

§ 5 d. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå fondens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 5 c, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt fondens forretningsgange på dette område er betryggende.

4. I § 5 d ændres »§ 5 c, stk. 1« til: »§ 5 a, stk 3«.

§ 5

I lov om forsikringsmæglervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 18. august 2000, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

Lov om forsikringsmæglervirksomhed

»Lov om forsikringsformidling«.

2. §1, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

§ 5a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

»§ 5a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvilke formuedispositioner, der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositoner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom mod registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.«.

§ 5c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 5 a, stk. 3.

3. § 5 c ophæves.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 5 a, stk. 3.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

§ 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et forsikringsselskab drive følgende virksomhed

1. I § 6 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under Finanstilsynets tilsyn,

2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og

3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Forsikringsselskaber kan gennem datterselskaber drive virksomhed, som ikke er angivet i selskabets koncession, når datterselskabet alene driver virksomhed, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

»Stk. 4. Forsikringsselskaber kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.«.

§ 6. ---

5. § 6, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med datterselskaber kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

»Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med datterselskaber kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 13 eller 14.«.

6. I § 6 indsættes som stk. 13 og 14

»Stk. 13. Stk. 5 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 14. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.«.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Med lovforslaget skabes der mulighed for, at institutionelle investorer midlertidigt kan udøve bestemmende indflydelse på en anden virksomhed med henblik på at sikre allerede foretagne investeringer i denne virksomhed.

Endvidere foreslås en udvidelse af forsikringsselskabers pligt til at give meddelelse til Finanstilsynet, når forsikringsselskaberne vælger at etablere filialer i andre lande.

Efter forslag fra Det rådgivende udvalg om forsikringsmæglervirksomhed sker der herudover en præcisering af reglerne om forsikringsformidleres oplysningspligt og skiltningspligt, som har til hensigt at tydeliggøre de pligter, den erhvervsdrivende har over for kunderne i en formidlingssituation.

Det foreslås desuden, at LD´s medlemmer gives mulighed for at lade deres opsparing forblive i LD efter det fyldte 70. år.

Endvidere foreslås en harmonisering af reglerne om bidragsbetaling for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med reglerne for de øvrige brancher og virksomheder under Finanstilsynets tilsyn i overensstemmelse med lov nr. 1329 af 20. december 2000. Herudover foreslås reglerne om ATP og LD´s ledelses adgang til optagelse af lån i euro mod pant i fast ejendom harmoniseret med de foreslåede regler for finansielle virksomheder i forslag til lov om finansiel virksomhed.

Endelig indeholder lovforslaget mindre ændringer af redaktionel karakter.

Adgang til midlertidig bestemmende indflydelse for institutionelle investorer

Det fremgår af regeringens redegørelse om den finansielle sektor fra december 2000, at forsikringsselskaber og pensionskasser har en vigtig rolle som kapitalforvaltere. For opsparerne er det vigtigt, at der sikres den bedst mulige forrentning af midlerne, samt at interessekonflikter undgås. Derfor foreslås en smidiggørelse af reglerne om ejerskabsstrukturer.

I folketingssamlingen 1999/2000 blev der på denne baggrund gennemført lovændringer, som muliggør, at to ikke-koncernforbundne finansielle virksomheder tilsammen kan udøve bestemmende indflydelse. Denne smidiggørelse omfatter også ATP og LD.

Med dette lovforslag gennemføres den øvrige del af regeringens forslag, idet institutionelle investorer (forsikringsselskaber, pensionskasser, ATP, LD samt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) får mulighed for midlertidigt at udøve bestemmende indflydelse på en anden virksomhed med henblik på at sikre allerede foretagne investeringer i denne virksomhed.

Forslaget vil give de institutionelle investorer mulighed for at medvirke mere aktivt f.eks. ved en nødvendig omstrukturering af en erhvervsvirksomhed, hvori den institutionelle investor har en væsentlig interesse, herunder ved en eventuel fusion mellem de pågældende virksomheder.

Der findes allerede parallelle regler på bankområdet.

Forsikringsselskabers etablering af filialer i andre lande

Efter de gældende regler skal et forsikringsselskab i Danmark give meddelelse til Finanstilsynet, hvis selskabet ønsker at etablere en filial og at drive virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, der har gennemført Rådets direktiv 92/49/EØF, EF-Tidende Nr. L 228, s. 1 ( 3. skadesforsikringsdirektiv) og Rådets direktiv 92/96/EØF, EF-Tidende Nr. L 360, s. 1 (3. livsforsikringsdirektiv).

Denne underretningspligt foreslås udvidet til også at omfatte danske forsikringsselskabers etablering af filialer i tredie lande.

Formidling af forsikringsprodukter

Delrapport 5 om nye aktører på det finansielle marked afgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 indeholder en analyse af udbuddet af finansielle produkter uden for den finansielle sektor. Det konkluderes, at detailhandlen ikke mindst i takt med den teknologiske udvikling i stigende omfang optræder som formidler af forsikringsprodukter. Detailhandelen producerer ikke forsikringsprodukterne selv men forestår salget på vegne af forsikringsselskaberne og fungerer således som en alternativ distributionskanal. Detailhandlens salg af forsikringer sker blandt andet i tilknytning til salg af biler, rejser, ejendomme, elektroniske artikler (fjernsyn, CD er, radioer etc) samt hårde hvidevarer. Også inden for den finansielle sektor sker distribution af forsikringer på tværs af sektorerne med henblik på at bruge hinandens filialnet. Inden for de seneste år er der dannet blandede koncerner og skabt alliancer mellem blandt andet forsikringsselskaber og pengeinstitutter til varetagelse af dette formål.

De gældende regler i lov om forsikringsmæglervirksomhed fastlægger, at enhver distributør af forsikringer har pligt til - hvis distributionen foregår i et forretningslokale - at skilte med, at distributøren formidler et bestemt forsikringsselskabs produkt. Distributøren, for eksempel et pengeinstitut, et rejsebureau eller en automobilforhandler, skal således have et skilt i forretningslokalet, hvoraf det specifikke forsikringsselskabs navn skal fremgå.

Hvis distributionen foregår uden for et forretningslokale, er forsikringsselskaberne pligtige at udstyre eget salgskorps samt øvrige erhvervsdrivendes personale med et legitimationsbevis, der tydeliggør tilknytningsforholdet til forsikringsselskabet.

Den erhvervsdrivende skal efter bestemmelsen endvidere uopfordret og skriftligt oplyse kunden ved købet af en forsikring i tilknytning til det solgte produkt om den provision eller andet vederlag, som forsikringsselskabet yder den erhversdrivende, når forsikringsaftalen indgås. Detailhandlere, der i tilknytning til salg af elektroniske artikler formidler forsikringer, skal indføre procedurer, der gør dem i stand til at overholde disse krav. På samme måde har et pengeinstitut pligt til skriftligt at informere kunden om den provision eller andet vederlag, man måtte modtage, når instituttet formidler en forsikring til en kunde.

Det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed, som er nedsat med hjemmel i lov om forsikringsmæglervirksomhed, har fundet, at bestemmelsen bør revideres. Da bestemmelsen skal anvendes af hele den kreds, der distribuerer forsikringer, er det vigtigt, at bestemmelsen får en så præcis formulering som overhovedet muligt, ikke mindst da bestemmelsen er strafbelagt.

I henhold til loven består Det rådgivende udvalg af en formand og indtil 7 andre medlemmer. Formanden skal repræsentere juridisk sagkundskab og være uafhængig af forsikringsformidlingsinteresser. Af de øvrige medlemmer udnævnes 1 efter indstilling fra Forsikringsmæglernes brancheforening, 1 efter indstilling fra forsikringsmæglerforeningen i Danmark, 1 efter fælles indstilling fra Dansk Industri og Danmarks Rederiforening, 1 efter indstilling fra Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Dansk Handel og Service, 1 efter indstilling fra Forbrugerrådet og 1 efter indstilling fra Forsikring & Pension og af direktøren fra Forsikringshøjskolen.

Den foreslåede ændring bygger på forslag fra et enigt udvalg. Formålet med ændringen er at tydeliggøre de pligter, den erhvervsdrivende har over for kunderne i en formidlingssituation.

Som led heri sker der en præcisering af lovens provisionsbegreb, da dette i praksis ikke er et entydigt begreb. Med lovforslaget skal forsikringsformidlere oplyse om den aftalte provision eller andet vederlag, som gennemsnitligt er knyttet til et tilbud fra forsikringsselskabet som det, der forelægges kunden. Det foreslås desuden, at oplysningen til kunden om provision og vederlag skal gives på skrift. Dette skriftlighedskrav gælder i dag alene for andre forsikringsformidlere end forsikringsmæglere. Med lovforslaget vil skriftlighedskravet omfatte enhver forsikringsformidler.

Det kan oplyses, at udvalget bortset fra Forbrugerrådets medlem desuden havde foreslået et alternativt forslag til ændring af loven, hvor kravet om skriftlig oplysning om den provision eller andet vederlag, der indtjenes ved formidlingen, udgik af bestemmelsen.

Kravet om at forsikringsformidlere skal oplyse om provision eller andet vederlag blev indsat under Folketingets behandling af L 105 om forsikringmæglervirksomhed i folketingsåret 1998-99. Om formålet med dette led anføres i betænkningen

»Med tilføjelsen til stk 1, 1 pkt., fastsættes, at personer og virksomheder, der har indgået aftale med et eller flere bestemte forsikringsselskaber om at afsætte selskabers forsikringsprodukter, skriftligt skal oplyse kunden om den provision eller andet vederlag, forsikringskontrakten udløser til formidleren. En sådan oplysning vil sætte kunden i stand til at foretage en sammenligning af forskellige forsikringstilbud.« I lyset heraf er det i lovforslaget valgt at opretholde kravet om oplysning om provision for forsikringsformidlere.

Endelig foreslås, at lovens titel ændres fra lov om forsikringsmæglervirksomhed til lov om forsikringsformidling for at tydeliggøre, at loven gælder for alle erhvervsdrivende, der formidler forsikringer.

Opretholdelse af opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Efter de gældende regler sker der automatisk udbetaling fra LD, når det pågældende medlem fylder 70 år.

På baggrund af ønsker fra LD´s medlemmer gives med lovforslaget mulighed for, at medlemmerne kan vælge at lade deres opsparing forblive i LD efter det fyldte 70. år.

I overensstemmelse med den gældende regel vil opsparingen ved fondens foranstaltning blive udbetalt automatisk ved den berettigedes fyldte 70. år, hvis medlemmet ikke har afgivet ønske om at bevare opsparingen i LD.

Medlemmer har som hidtil mulighed for at få udbetalt opsparingen, uden at andre betingelser skal være opfyldt efter det fyldte 67./65. år.

Lovforslaget vil blive suppleret af en bekendtgørelse med nærmere regler om proceduren for orientering af medlemmer om den foreslåede ret til opretholdelse af opsparingen i LD.

Bidrag til Finanstilsynet

Finanstilsynets driftsudgifter dækkes fuldt ud af bidrag fra de finansielle virksomheder inden for rammerne af den årligt vedtagne finanslovsbevilling. Siden dannelsen af Finanstilsynet er flere brancher blevet underlagt tilsyn heraf, for eksempel realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsmæglere.

På denne baggrund opstod der et behov for at samordne beregningen af virksomhedernes bidrag, hvilket for hovedparten af virksomheder under tilsyn er sket med lov nr. 1329 af 20. december 2000.

I dette lovforslag harmoniseres reglerne om bidragsbetaling for ATP, LD og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med reglerne for de øvrige brancher og virksomheder under Finanstilsynets tilsyn i overensstemmelse med lov nr. 1329.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om adgang til at lade opsparingen blive stående i LD efter medlemmets fyldte 70. år kan medføre en vis udskydelse af beskatningstidspunktet. Der er dog ikke holdepunkter for at vurdere, i hvilket omfang dette vil ske.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser af nævneværdig betydning for det offentlige.

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om institutionelle investorers adgang til midlertidigt at udøve bestemmende indflydelse forventes at bidrage til en hensigtsmæssig strukturtilpasning

Forslaget om at udvide forsikringsselskabers underretningspligt i tilfælde af etablering i andre lande forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Den foreslåede harmonisering af bestemmelserne om ATP, LD og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bidrag til Finanstilsynet med reglerne for de øvrige virksomheder under tilsyn forventes ikke at medføre konsekvenser af betydning for disse virksomheder.

Lovforslagets præcisering af reglerne om forsikringsformidlere, herunder præciseringen af provisionsbegrebet, forventes at gøre det nemmere for forsik-ringsformidlere i detailhandlen i praksis at overholde den gældende oplysningspligt om provision.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovovervågning

Lovforslaget er omfattet af regeringens lovovervågning.

På Økonomiministeriets ressortområde vil lovovervågningen ske i tæt samarbejde med den finansielle sektor. En gang om året vil økonomiministeren afgive en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg som bl.a. vil indeholde en beskrivelse af de indhøstede erfaringer med de love, der deltager i lovovervågningen. Endvidere vil Finanstilsynet på baggrund af indhøstede erfaringer med administration af lovgivningen en gang årligt foretage en evaluering af, i hvilket omfang forudsatte mål og effekter af vedtagne lovforslag rent faktisk realiseres.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ændringer af bestemmelser, der tidligere har gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv, EF-Tidende Nr. L 228, s. 1, og 3. livsforsik-ringsdirektiv, EF-tidende Nr. L 360, s. 1.

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsministeriet, BFR - Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Centralforeningen for Danske Assurandører, Cykelhandlernes Centralforening, D.A.F. Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Dansk BilForhandler Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Supermarked A/S, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FDM, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firma-Pensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forsikring & Pension, Forsikringshøjskolen, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, FTF, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, InternetBrancheForeningen, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Optikerforeningen, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Radiobranchen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Socialministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og amtskommuner

Ingen.

Forslaget om adgang til at lade opsparingen blive stående i LD kan medføre en vis udskydelse af beskatningstidspunktet. Der er dog ikke holdepunkter for at vurdere, i hvilket omfang dette vil ske.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes at bidrage til en hensigtsmæssig strukturtilpasning.

Ingen.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes at gøre det nemmere for forsikringsformidlere i detailhandlen i praksis at overholde den gældende oplysningspligt om provision.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ændringer af bestemmelser, der tidligere har gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv, EF-Tidende Nr. L 228, s. 1, og 3. livsforsikringsdirektiv, EF-tidende Nr. L 360, s. 1.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

På baggrund af regeringens redegørelse om den finansielle sektor fra december 1999 foreslås, at forsikringsselskaber får mulighed for midlertidigt at drive anden virksomhed eller at medvirke aktivt ved omstruktureringen af en erhvervsvirksomhed.

Det er en betingelse, at driften eller omstruktureringen sker for at sikre en allerede foretagen investering. Dette kunne eksempelvis være medvirken ved en nødvendig omstrukturering af en erhvervsvirksomhed, hvori forsikringsselskabet har en væsentlig økonomisk interesse. Lovforslaget er på dette område forskellig fra den tilsvarende bestemmelse i lov om banker og sparekasser m.v. § 1 a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at pengeinstitutter midlertidigt kan drive anden virksomhed enten til afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. I henhold til lovforslaget vil et forsikringsselskab alene kunne medvirke til en omstrukturering, hvis dette er for at sikre en allerede foretagen investering. Denne forskel skyldes, at pengeinstitutter blandt andet har til formål at levere fremmedkapital, hvorimod forsikringsselskaber, for så vidt angår forvaltning af selskabernes midler, alene driver investeringsmæssig virksomhed.

Et forsikringsselskab skal uanset lovforslaget overholde lov om forsikringsvirksomhed § 87, hvorefter bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne tjenlig måde, således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.

Derudover skal et forsikringsselskab tillige opfylde lov om forsikringsvirksomheds øvrige regler, herunder ledelsesreglerne i §§ 83-101, kapitalgrundlagsreglerne i medfør af § 34, investeringsreglerne i §§ 127 a-134 a samt reglerne om koncerninterne transaktioner i §§ 142-144 a.

Finanstilsynet påser, at forsikringsselskabets bestemmende indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed. I sådanne tilfælde vil Finanstilsynet give forsikringsselskabet påbud om den bestemmende indflydelses ophør.

Til nr. 2

Med ændringen udvides den eksisterende underretningspligt i § 220, stk. 1, til at gælde etablering af filialer i alle andre lande i stedet for kun at gælde inden for Den Europæiske Union eller i lande, der har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en procedureregel, der omhandler de oplysninger som Finanstilsynet skal videresende i forbindelse med danske forsikringsvirksomheders etablering af filialer i udlandet.

Det foreslås, at Finanstilsynet som hidtil alene skal videresende de i lov om forsikringsvirksomhed § 220, stk. 1, nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i det land, hvor filialen etableres, når dette land er medlem af Den Europæiske Union eller i øvrigt har gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv.

Dette er et resultat af det såkaldte europæiske pas for forsikringsselskaber, hvorefter en tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed i ét medlemsland i EU gælder i hele unionen. Hvis forsikringsselskab ønsker at etablere en filial i andre lande, skal forsikringsselskabet opfylde det pågældende lands lovgivning.

Til nr. 4

Ændringen er en præcisering som følge af forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 5

Forslaget sikrer, at den eksisterende underretningspligt om ændrede oplysninger i § 220, stk. 4, der gælder for filialer inden for Den Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, også udstrækkes til at gælde filialer i 3. lande. Værtslandets myndigheder skal dog ikke underrettes i disse tilfælde, da der ikke nødvendigvis foreligger notifikationsaftaler med 3. lande. Det er således 3. landenes lovgivning, der skal sikre, at 3. landene får de informationer, som 3. landene skønner er nødvendige.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er med enkelte undtagelser en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen i den gældende lov om, at bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger, foreslås ophævet. Det er herefter alene op til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for ledelsesrettens rammer at beslutte, hvilke regler der finder anvendelse for ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1.

Forbudet mod spekulation er målrettet til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Ligesom i den eksisterende bestemmelse er det præciseret, at forbudet finder anvendelse på direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som har ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner. Den del af Tillægspensionsordningens direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, der udelukkende beskæftiger sig med administration, er derimod ikke omfattet af forbudet.

Bestemmelsen i stk. 1 foreslås ændret således, at bestemmelsen ikke længere kun omfatter andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner, men derimod andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Forslaget fører ikke til en realitetsændring med hensyn til persongruppen omfattet af spekulationsforbudet, idet bestyrelsen hidtil har været forpligtet til at udarbejde retningslinier for hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger omfattende ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner. Ændringen medfører, at ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner kan straffes for overtrædelse af forbudet. Disse har ikke tidligere været omfattet af strafbestemmelserne. Den hidtidige sondring mellem medarbejdere med særligt ansvar for fonds- og valutafunktioner og medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner har været vanskelig at foretage. Med forslaget tydeliggøres det således, hvem der kan straffes for overtrædelse af forbudet.

Personer, der indtager en ledende stilling i Arbejdsmarkedets Tillægspension, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt forstås i overensstemmelse med den hidtil gældende regel i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar er også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner omfattet. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der vil ikke nødvendigvis være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds-, valuta- og kreditfunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds-, valuta- og kreditchefer.

Forslagets stk. 2 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for hvilke formuedispositioner, der er spekulationsforretninger. Forslaget svarer til den gældende regel. Bemyndigelsen er udnyttet i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 868 af 25. november 1997. De af bekendtgørelsen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udøve sædvanlig formuepleje.

Udstedelsen af en bekendtgørelse er med til at fastlægge, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej. Bekendtgørelsen omfatter dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det er derfor nødvendigt at fastsætte visse undtagelser i bekendtgørelsen for de dispositioner, der ellers efter bekendtgørelsen ville være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser er af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der kan således f.eks. være behov for undtagelse fra et forbud mod salg af værdipapirer inden en vis periode efter anskaffelsen. Undtagelsen kan bl.a. være relevant i trangssituationer eller situationer, hvor der inden for den fastsatte periode indtræder en negativ kursudvikling, der medfører et betydeligt økonomisk tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser hertil. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse overholdelsen af lovens forbud mod spekulationsforretninger. Se § 27 a, stk. 1.

Bestyrelsen skal efter stk. 3 og 4 fastsætte retningslinier for personer omfattet af stk. 1 om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at der kan føres en betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Efter bekendtgørelse nr. 90 af 22 februar 1996 om revisorerklæringer på årsregnskaber skal revisor afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt. Med den udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretning og indberetningspligt for ledende medarbejdere har den valgte revision en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter bekendtgørelsen om revisorerklæring. Efter bestemmelsen skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

I stk. 5 fastsættes, at lån i euro til finansiering af fast ejendom, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, mod pant i ejendommen ikke omfattes af spekulationsbegrebet i stk. 1. Med forslaget gives der mulighed for, at der kan optages lån i euro til køb af en ejendom, til ombygning og til sædvanlige omprioriteringer. Det vil ligeledes være uden for spekulationsbegrebet, hvis lån i euro omlægges til kroner. Pantet skal være i samme ejendom, som finansieres med lånet.

Finanstilsynet kan uanset stk. 5 regulere andre områder af spekulationsbegrebet vedrørende valuta eller fast ejendom i reglerne, der udstedes efter stk. 2.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af det foreslåede § 24 c, stk. 3 og 4.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af det foreslåede § 24 c, stk. 3, samt den foreslåede ophævelse af § 24 e.

Til nr. 4

Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 7, 1. pkt. Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af det i nr. 5 foreslåede stk. 15.

Til nr. 5

Det foreslåede stk. 14 svarer til det nugældende stk. 7, 2. pkt. Ændringen er en konsekvens af det foreslåede nye stk. 15, jf. nedenfor.

Ved det foreslåede stk. 15 gives Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for midlertidigt at drive anden virksomhed eller aktivt at medvirke ved omstrukturering af en erhvervsvirksomhed, således som det foreslås for forsikringsselskaber under forslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal uanset lovforslaget overholde lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 1, hvorefter bestyrelsen skal forvalte fondsmidlerne således, at de bliver til størst mulig gavn for tillægspensionsordningen. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Derudover skal Arbejdsmarkedets Tillægspension tillige opfylde lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regler, herunder reglerne i kapitel 8 om fondsanbringelse.

Finanstilsynet påser, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestemmende indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed. I sådanne tilfælde vil Finanstilsynet give ATP påbud om den bestemmende indflydelses ophør.

Til nr. 6

Finanstilsynets driftsudgifter dækkes fuldt ud af bidrag fra de finansielle virksomheder inden for rammerne af den årligt vedtagne finanslovsbevilling.

Da Finanstilsynet er et enhedstilsyn, er det hele den finansielle sektors ansvar at afholde udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed.

Finanstilsynet blev dannet ved sammenlægning af Tilsynet med banker og sparekasser og Forsikringstilsynet. Siden er flere brancher blevet underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Det drejer sig f.eks. om realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsmæglere.

På denne baggrund opstod der et behov for at samordne beregningen af virksomhedernes bidrag, hvilket er sket med lov nr. 1329 af 20. december 2000.

Dette forslag harmoniserer reglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bidragsbetaling med reglerne for de øvrige brancher og virksomheder under Finanstilsynets tilsyn.

Stk. 1 indeholder Finanstilsynets hjemmel til at opkræve bidrag fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at den nærmere regulering af bidragsopkrævningen foretages i regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2 foreslår, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions bidrag beregnes på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab. Dette udmøntes ved, at bidraget beregnes som en promille af bruttobidrag minus arbejdsmarkedsbidrag. Dette er en videreførelse af den nuværende beregningsmetode.

Til § 3

Til nr. 1

På baggrund af ønsker fra medlemmer foreslås bestemmelsen ændret således, at der gives mulighed for, at medlemmer kan vælge at lade deres opsparing forblive i LD, efter at medlemmet er fyldt 70 år. I overensstemmelse med den gældende regel vil opsparingen ved fondens foranstaltning blive udbetalt automatisk ved den berettigedes fyldte 70. år, hvis medlemmet ikke har afgivet ønske om at bevare opsparingen i LD.

Medlemmer har som hidtil efter lovens § 2, stk. 3 mulighed for at få udbetalt opsparingen, uden at andre betingelser skal være opfyldt efter det fyldte 67./65. år.

Den foreslåede regel vil i henhold til lovens § 4, stk. 3 blive suppleret af en bekendtgørelse med nærmere regler om proceduren for orientering af medlemmer om retten til at opretholde opsparingen i LD.

Til nr. 2

Forslaget er med enkelte undtagelser en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond. Bestemmelsen i den gældende lov om, at bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger, foreslås ophævet. Det er herefter alene op til Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for ledelsesrettens rammer at beslutte, hvilke regler der finder anvendelse for ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1.

Forbudet mod spekulation er målrettet til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Bestemmelsen i stk. 1 foreslås ændret således, at bestemmelsen ikke længere kun omfatter andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner, men derimod andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Forslaget fører ikke til en realitetsændring med hensyn til persongruppen omfattet af spekulationsforbudet, idet bestyrelsen hidtil har været forpligtet til at udarbejde retningslinier for hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger omfattende ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner. Ændringen medfører, at ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner kan straffes for overtrædelse af forbudet. Disse har ikke tidligere været omfattet af strafbestemmelserne. Den hidtidige sondring mellem medarbejdere med særligt ansvar for fonds- og valutafunktioner og medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner har været vanskelig at foretage. Med forslaget tydeliggøres det således, hvem der kan straffes for overtrædelse af forbudet.

Personer, der indtager en ledende stilling i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt forstås i overensstemmelse med den hidtil gældende regel i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar er også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner omfattet. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der vil ikke nødvendigvis være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds-, valuta- og kreditfunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds-, valuta- og kreditchefer.

Forslagets stk. 2 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for hvilke formuedispositioner, der er spekulationsforretninger. Forslaget svarer til den gældende regel. Bemyndigelsen er udnyttet i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 868 af 25. november 1997. De af bekendtgørelsen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan udøve sædvanlig formuepleje.

Udstedelsen af en bekendtgørelse er med til at fastlægge, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej. Bekendtgørelsen omfatter dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det er derfor nødvendigt at fastsætte visse undtagelser i bekendtgørelsen for de dispositioner, der ellers efter bekendtgørelsen ville være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser er af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der kan således f.eks. være behov for undtagelse fra et forbud mod salg af værdipapirer inden en vis periode efter anskaffelsen. Undtagelsen kan bl.a. være relevant i trangssituationer eller situationer, hvor der inden for den fastsatte periode indtræder en negativ kursudvikling, der medfører et betydeligt økonomisk tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser hertil. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse overholdelsen af lovens forbud mod spekulationsforretninger. Se § 10, stk. 1.

Bestyrelsen skal efter stk. 3 og 4 fastsætte retningslinier for personer omfattet af stk. 1 om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at der kan føres en betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Efter bekendtgørelse nr. 90 af 22 februar 1996 om revisorerklæringer på årsregnskaber skal revisor afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt. Med den udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretning og indberetningspligt for ledende medarbejdere har den valgte revision en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter bekendtgørelsen om revisorerklæring. Efter bestemmelsen skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

I stk. 5 fastsættes, at lån i euro til finansiering af fast ejendom, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, mod pant i ejendommen ikke omfattes af spekulationsbegrebet i stk. 1. Med forslaget gives der mulighed for, at der kan optages lån i euro til køb af en ejendom, til ombygning og til sædvanlige omprioriteringer. Det vil ligeledes være uden for spekulationsbegrebet, hvis lån i euro omlægges til kroner. Pantet skal være i samme ejendom, som finansieres med lånet.

Finanstilsynet kan uanset stk. 5 regulere andre områder af spekulationsbegrebet vedrørende valuta eller fast ejendom i reglerne, der udstedes efter stk. 2.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af det foreslåede § 5 a, stk. 3 og 4.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af det foreslåede § 5 a, stk 3, samt den foreslåede ophævelse af § 5 c.

Til nr. 5

Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 5, 1. pkt. Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af det i nr. 6 foreslåede stk. 14.

Til nr. 6

Det foreslåede stk. 13 svarer til det nugældende stk. 5, 2. pkt. Ændringen er en konsekvens af det foreslåede nye stk. 14, jf. nedenfor.

Ved det foreslåede stk. 14 gives Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for midlertidigt at drive anden virksomhed eller aktivt at medvirke ved omstrukturering af en erhvervsvirksomhed, således som det foreslås for forsikringsselskaber under § 1, nr. 1, hvortil der henvises.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal uanset lovforslaget overholde lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 6, stk. 1, hvorefter bestyrelsen skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Derudover skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond tillige opfylde lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds øvrige regler, herunder reglerne i kapitel 4 om midlernes forvaltning.

Finanstilsynet påser, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestemmende indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed. I sådanne tilfælde vil Finanstilsynet give LD påbud om den bestemmende indflydelses ophør.

Til nr. 7

Dette forslag harmoniserer reglerne for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bidragsbetaling med reglerne for de øvrige brancher og virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. Tilsvarende foreslås for Arbejdsmarkedets Tillægspension under forslagets § 2, nr. 6 og for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring under forslagets § 4, nr. 5, hvortil der henvises.

Stk. 5 indeholder Finanstilsynets hjemmel til at opkræve bidrag fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det foreslås, at den nærmere regulering af bidragsopkrævningen foretages i regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 6 foreslår, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bidrag beregnes på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab. Dette udmøntes ved, at bidraget beregnes som en promille af de samlede aktiver. Dette er en videreførelse af den nuværende beregningsmetode.

Til § 4

Til nr. 1

Det er i andre bestemmelser i lov om sikring mod følger mod arbejdsskader forudsat, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har en direktør, men dette har ikke direkte fremgået af lovens bestemmelser. Ved ændringen præciseres det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have en direktør.

Da det i lov om sikring mod følger mod arbejdsskader er fastsat, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings administration er overladt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, har loven været fortolket således, at direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspension ligeledes er direktør for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Lovforslaget nødvendiggør ingen ændring heri.

Til nr. 2

Den ansvarshavende aktuar skal efter § 57 C, stk. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskader, påse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan.

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan. Bestemmelsen beskriver de indholdsmæssige krav til sikringsplanen, samt at sikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

Til nr. 3

Bestemmelsen svarer til den nugældende stk. 3, 1. pkt. Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af det i nr. 4 foreslåede stk. 10.

Til nr. 4

Det foreslåede stk. 9 svarer til det nugældende stk. 3, 2. pkt. Ændringen er en konsekvens af det foreslåede nye stk. 10, jf. nedenfor.

Ved det foreslåede stk. 10 gives Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mulighed for midlertidigt at drive anden virksomhed eller aktivt at medvirke ved omstrukturering af en erhvervsvirksomhed, således som det foreslås for forsikringsselskaber under § 1, nr. 1, hvortil der henvises.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal uanset lovforslaget overholde lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 57 H, stk. 1, hvorefter det påhviler ledelsen, at aktiverne er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Derudover skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tillige opfylde lov om sikring mod følger af arbejdsskades øvrige regler, herunder investeringsreglerne i §§ 57 H-57 J.

Finanstilsynet påser, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestemmende indflydelse ikke fortsætter længere end rimeligt i overensstemmelse med kravet om midlertidighed. I sådanne tilfælde vil Finanstilsynet give AES påbud om den bestemmende indflydelses ophør.

Til nr. 5

Dette forslag harmoniserer reglerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bidragsbetaling med reglerne for de øvrige brancher og virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. Tilsvarende foreslås for Arbejdsmarkedets tillægspension under forslagets § 2, nr. 6 og for Lønmodtagerens Dyrtidsfond under forslagets § 3, nr. 7, hvortil der henvises.

Stk. 1 indeholder Finanstilsynets hjemmel til at opkræve bidrag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Det foreslås, at den nærmere regulering af bidragsopkrævningen foretages i regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. foreslår, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bidrag beregnes på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab. Dette udmøntes ved, at bidraget beregnes som en promille af hensættelser i alt plus AES forpligtelse til at dække fordelingsskader anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen inden 1. januar 1999, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 7.7 til § 3, stk. 10 i lov nr. 278 af 13. maj 1998.

Til § 5

Til nr. 1

Lovens rækkevidde er bred og omfatter foruden forsikringsmæglere f.eks. pengeinstitutters, autoforhandleres, rejsebureauers, radio/TV-kæders, ejendomsmægleres samt forsikringsagenters og agenturers salg af forsikringsselskabers produkter, når disse ved aftale har forpligtet sig til at virke for salg af bestemte forsikringsselskabers produkter.

Det er på denne baggrund og efter råd fra Det rådgivende forsikringsmæglerudvalg fundet hensigtsmæssigt at ændre titlen på loven, således at lovens anvendelsesområde fremgår klarere.

Til nr. 2

I § 1 er det i stk. 1-3 præciseret, at §§ 2-20, § 24 og § 29 kun finder anvendelse på forsikringsmæglere, mens andre erhvervsdrivendes formidling af forsikringer er reguleret af § 31. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne under nr. 1.

Til nr. 3

Ændringen er en redaktionel konsekvens af forslagets nr. 2.

Til nr. 4

Det præciseres i stk. 3, som et nyt punktum, at de registrerede oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Forsikringsmæglerregister er offentligt tilgængelige. Da kun forsikringsmæglere, der har fået tilladelse af Finanstilsynet, og som er registrerede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen må drive virksomhed, er det af stor betydning, at offentligheden har adgang til de registrerede oplysninger. Ved den foreslåede præcisering af, at de registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige, bliver forsikringsmæglerlovens bestemmelser om registret i overensstemmelse med de tilsvarende regelsæt gældende for f.eks. statsautoriserede og registrerede revisorer samt ejendomsmæglere, jf. lov nr. 227 af 21. april 1999 om lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom m.m., hvor det præciseres, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre over udøvere af en række andre liberale erhverv er offentligt tilgængelige.

Til nr. 5

I lighed med at der i § 31 gælder et skriftlighedskrav om oplysning af provision for så vidt angår andre formidleres salg af forsikringsprodukter, foreslås dette tillige at gælde for forsikringsmægleres eventuelle aflønning fra forsikringsselskaberne.

Til nr. 6

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 7

Ændringen er alene af redaktionel karakter og er en konsekvens af ændringen i § 31, jf. forslagets nr. 8.

Til nr. 8

Bestemmelsen i § 31 har til formål at sikre åbenhed og gennemsigtighed omkring samarbejdsforhold mellem en person eller en virksomhed og et eller flere forsikringsselskaber, idet et sådant samarbejde kan påvirke den pågældende sælgers rådgivning af kunden. Bestemmelsen skal endvidere sikre åbenhed omkring den aflønning, der i kraft af samarbejdsaftalen tilfalder samarbejdspartneren.

Ved den foreslåede ændring af § 31 flyttes pligten til at oplyse om provision fra stk. 1 til et nyt stk. 4, jf. nedenfor. I stk. 1 ændres formuleringen »forpligte sig til« at virke for afsætning til »indgået aftale om« at virke for afsætning, idet den nuværende formulering giver unødigt rum for tvivl. Da indgåelse af en aftale mellem et forsikringsselskab og en person eller virksomhed omfattet af stk. 1 ikke nødvendigvis indebærer en juridisk »pligt« for personen eller virksomheden til at afsætte forsikringsselskabets produkter, synes det mere dækkende at anvende begrebet »indgået aftale om«.

Endvidere præciseres, at anvendelsesområdet for stk. 1 er enhver virksomhed, d.v.s alle virksomheder, der formidler forsikringsprodukter i kraft af en aftale herom. Dette indebærer, at et forsikringsselskab, der formidler andre forsikringsselskabers produkter, er omfattet af stk. 1, hvorimod forsikringsselskabets salg af egne produkter ikke omfattes. Bestemmelsen præciserer samtidig, at pligten til oplysning om samarbejdsforholdet ikke påhviler de ansatte, der fra et forretningslokale sælger forsikringsprodukter. Ved bevarelse af ordet »henvendelse« i stk. 1 præciseres, at pligten hverken omfatter f.eks. ansatte i et forsik-ringsselskab eller de ansatte hos f.eks. en Radio/TV-forhandler. I begge situationer er det den ansættende virksomhed, der har pligt til at oplyse om samarbejdsforholdet, jf. stk. 2.

Skiltningspligten gælder ikke alene for den erhvervsdrivende, der udøver virksomhed fra et forretningslokale, men også i forhold til erhvervsudøvelse over internettet, hvor eventuelle tilknytningsforhold til bestemte forsikringsselskaber skal fremgå af den erhvervsdrivendes hjemmeside.

Det følger af stk. 2, at skiltningspligten om samarbejdsforholdet påhviler den, der »udøver virksomhed« i det pågældende forretningslokale. Er der således mange sælgere, »udøver« disse ikke virksomhed, idet de blot er stillingsfuldmægtige for ejeren, hvem pligten påhviler. Det er i denne forbindelse uden betydning, om der er tale om en person med en personligt ejet virksomhed eller om et selskab.

I stk. 3 præciseres forsikringsselskabets pligt til at forsyne eget salgspersonale, der virker uden for et af selskabets forretningslokaler med et legitimationsbevis om tilknytningsforholdet. Pligten påhviler selskabet, der i overensstemmelse med almindelige obligationsretlige regler hæfter for den ansattes fejl og undladelser, for eksempel undladelse af uopfordret at vise legitimationsbevis.

Denne pligt gælder i relation til f.eks. selskabets eget assurandørkorps.

I det omfang forsikringsselskabet benytter sig af andre salgskanaler, f.eks. radio/TV-kæder, autoforhandlere, pengeinstitutter m.m., jf. stk. 1, der således virker som agenter for forsikringsselskabet, skal personer fra sådanne virksomheder også udstyres med et legitimationsbevis, når disse virker uden for et forretningslokale, jf. stk. 2. Herved omfattes de ansatte i f.eks. pengeinstitutter, der via koncernforhold eller samarbejdsaftale virker for afsætning af et eller flere bestemte forsikringsselskabers produkter alene i det omfang, disse personer virker uden for pengeinstituttets forretningslokale.

Bestemmelsen foreskriver tillige, at legitimationsbeviset uopfordret skal forevises for kunden, således at det i denne situation står klart for kunden, at den pågældende sælger ikke er en uafhængig rådgiver, men at der består et særligt interessefællesskab mellem forsikringsselskabet og sælgeren.

Stk 3, 2. pkt., er uændret og indebærer, at personer, der er ansat i virksomheder, der efter stk. 2 skal foretage skiltning i forretningslokalet, er fritaget for legitimationspligten, sålænge de virker fra forretningslokalet.

Bestemmelsen i stk. 4 er en præcisering af den nuværende pligt for de erhvervsdrivende, der er omfattet af § 31, til uopfordret og skriftligt at oplyse om provision eller andet vederlag, der udløses ved en forsikringsaftales indgåelse. Der gælder - som ved skiltningspligten om særlige tilknytningsforhold - en tilsvarende pligt til ved erhvervsudøvelse over internettet, at oplyse om den erhvervsdrivendes modtagelse af provision eller andet vederlag fra forsikringsselskaberne.

Ved at udskille bestemmelsen til et nyt stk. 4, bliver bestemmelsens målgruppe - set i sammenhæng med den samtidige præcisering af stk. 1 - mere klar. Det er nu utvivlsomt, at det er den virksomhed, der udøver den i stk. 1 omfattede virksomhed, der tillige med skiltningspligten efter stk. 1, jf. stk. 3, også skal oplyse om størrelsen af den til virksomheden aftalte provision eller andet vederlag, som gennemsnitligt er knyttet til et tilbud fra forsikringsselskabet som det, der forelægges kunden. Den ændrede formulering af provisionsbestemmelsen er valgt, fordi begrebet provision i praksis ikke er noget entydigt begreb.

En eventuel honorering af formidleren behøver ikke blot at være baseret på formidlingen af den enkelte aftale i form af en vis %-sats eller et på forhånd fastsat beløb, men vil oftest være knyttet sammen med andre kriterier, f.eks. vil mængden af aftaler formidlet henover året eventuelt kunne påvirke %-satsen, udløse en bonus eller lignende. Dette vil bevirke, at den oplysning, der gives til den enkelte kunde ikke altid kan være udtryk for den endelige til formidlingen knyttede økonomiske fordel for formidleren.

Det foreslås, at kunden får oplysninger om størrelsen af den til virksomheden aftalte provision eller andet vederlag, som gennemsnitligt er knyttet til et tilbud fra forsikringsselskabet som det, der forelægges kunden. Beløbet skal naturligvis være beregnet ud fra aftalen med det pågældende forsikringsselskab og de deri indeholdte provisionskriterier, sammenholdt med tidligere erfaringer eller forventede resultater vedrørende mængden af formidlinger.

Med bestemmelsens ændrede ordlyd er det dermed klart, at de ansattes personlige aflønning friholdes for oplysningspligten.

Til § 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Til § 7

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan dog sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 10. ---

7. § 10, stk. 5, ophæves og i stedet indsættes

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

»Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfond bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 6. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 13. ---

5. § 13, stk. 3, affattes således

Stk. 3. En forsikringsmægler skal uopfordret oplyse forsikringstageren om størrelsen af en provision eller andet vederlag, som er knyttet til de tilbud fra forsikringsselskaberne, som forelægges kunden.

»Stk. 3. En forsikringsmægler skal skriftligt og uopfordret oplyse forsikringstageren om størrelsen af den til virksomheden aftalte provision eller andet vederlag, som er knyttet til et tilbud fra forsikringsselskabet, som det, der forelægges kunden.«.

§ 14. Et forsikringsmæglerselskab og en forsikringsmægler må i tilknytning til den forsikringsmæglervirksomhed, der er nævnt i §§ 1, stk. 2, drive anden forsikringsmæglervirksomhed, der er accessorisk til forsikringsmæglervirksomhed. Et forsikringsmæglerselskab må ikke herudover drive anden virksomhed.

6. I § 14, stk. 1, ændres »nævnt i § 1, stk. 2, drive anden forsikringsmæglervirksomhed,« til: »angivet i § 1, stk. 4, drive anden virksomhed,«.

7. Overskriften til § 31 affattes således

Skiltningspligt

»Skiltnings- og oplysningspligt«.

8. § 31 affattes således

§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

»§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvilke formuedispositioner, der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom mod registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.«.

§ 24 e. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af §§ 24 c, stk. 3.

2. § 24 e ophæves.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. §§ 24 c, stk. 3.

§ 24 f. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå tillægspensionsordningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter §§ 24 e, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt tillægspensionens forretningsgange på dette område er betryggende.

3. I § 24 f ændres »§ 24 e, stk. 1« til: »§ 24 c, stk. 3«.

§ 26. ---

4. § 26, stk. 7, affattes således

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

»Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 14 eller 15.«.

5. I § 26 indsættes som stk. 14 og 15

»Stk. 14. Stk. 7 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller virksomhed efter stk. 4.

Stk. 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.«.

6. § 27 d affattes således

§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

»§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab.«.

§ 31. Enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed har forpligtet sig til at virke for afsætning af et eller flere bestemte forsikringsselskabers produkter, skal ved enhver henvendelse, der har til formål at formidle et tilbud om en forsikring, tydeligt angive, at en sådan forpligtelse består, samt skriftligt oplyse om størrelsen af den provision eller andet vederlag, som er knyttet til det tilbud fra forsikringsselskabet, som forelægges kunden. Dette gælder dog ikke personer, der som ansatte foretager direkte salg for forsikringsselskabet, eller ansatte i selskaber tilhørende samme koncern som forsikringsselskabet eller ansatte i selskaber, som gennem samarbejdsaftaler mellem forsikringsselskabet og disse selskaber formidler forsikringer for forsikringsselskabet.

»§ 31. Enhver virksomhed, der i erhvervsmæssigt øjemed har indgået aftale om at virke for afsætning af et eller flere bestemte forsikringsselskabers produkter, skal ved enhver henvendelse, der har til formål at formidle et tilbud om en forsikring, tydeligt angive, at en sådan aftale består.

Stk. 2. Den, der udøver den i stk. 1 angivne virksomhed fra et forretningslokale skal ved tydelig skiltning anføre tilknytningsforholdet til et eller flere forsikringsselskaber.

Stk. 2. Den, der udøver den i stk. 1 angivne virksomhed fra et forretningslokale skal ved tydelig skiltning anføre tilknytningsforholdet til et eller flere forsikringsselskaber. Pligten til tydelig oplysning om tilknytningsforholdet omfatter tillige forsikringsformidling via elektroniske medier.

Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at forsyne den af stk. 1 omfattede personkreds med et bevis, der angiver tilknytningsforholdet til forsikringsselskabet. Dette bevis skal uopfordret vises til forsikringstageren. Pligten efter 1. pkt. gælder dog ikke i forhold til en person, der alene udøver den i stk. 1 angivne virksomhed fra et forretningslokale.

Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at forsyne eget salgspersonale samt personer ansat i de af stk. 1 omfattede virksomheder med et bevis, der angiver tilknytningsforholdet til forsikringsselskabet. Dette bevis skal uopfordret vises til kunden. Pligten efter 1. pkt. gælder dog ikke i forhold til en person, der alene udøver den i stk. 1 angivne virksomhed fra et forretningslokale.

Stk. 4. Den, der udøver den i stk. 1, angivne virksomhed har pligt til skriftligt at oplyse kunden om størrelsen af den til virksomheden aftalte provision eller andet vederlag, som gennemsnitligt er knyttet til et tilbud fra forsikringsselskabet, som det, der forelægges kunden.«.

§ 57 A. ---

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges

1. I § 57 A, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ledes af«: »en direktør og «.

1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

3) 1 medlem af finansministeren,

4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,

7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,

8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.

§ 57 B. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder til fastsættelse af det samlede bidragsniveau samt til undersøgelser.

2. I § 57 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 2. Søger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

»Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens sikringstekniske beregningsgrundlag. Sikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.«.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 57 I. ---

3. § 57 I, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring selv.

»Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 9 eller 10.«.

4. I § 57 I indsættes efter stk. 8 som nye stykker

»Stk. 9. Stk. 3 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.

Stk. 10. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.«.

5. § 57 O affattes således

§ 57 O. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

»§ 57 O. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab.«.

§ 220. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen

2. I § 220, stk. 1, udgår: »inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv«.

1) I hvilket land filialen ønskes etableret,

2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,

3) filialens adresse og

4) navnet på filialens generalagent.

3. § 220, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession.

»Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, videresender Finanstilsynet de i stk. 1 nævnte oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession.«.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at forsikringsselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver forsikringsselskabet meddelelse herom senest 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

4. I § 220, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »de«: »i stk. 1 og 2«.

5. § 220, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Forsikringsselskabet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget, senest 1 måned før ændringen foretages.

»Stk. 4. Forsikringsselskabet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Forsikringsselskabet skal også orientere værtslandets tilsynsmyndigheder om ændringer i de i stk. 1 nævnte forhold, såfremt værtslandet er et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv. Meddelelsen skal være modtaget senest 1 måned før ændringen foretages.«.

Fremsat den 8. februar 2001 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed1) , lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, lov om sikring mod følger af arbejdsskade samt

lov om forsikringsmæglervirksomhed

(Midlertidig bestemmende indflydelse for institutionelle investorer, formidling af forsikringsprodukter, forsikringsselskabers etablering af filialer i andre lande og bidrag til Finanstilsynet fra ATP, LD og AES)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/49/EØF, EF-Tidende Nr. L 228, s. 1 ( 3. skadesforsikringsdirektiv) og Rådets direktiv 92/96/EØF, EF-Tidende Nr. L 360, s. 1 (3. livsforsikringsdirektiv).