Legislator Case Law & Legislation
200012L00165 DK

Forslag til Lov om finansiel virksomhed

1,189 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (1,189)

Kapitel 1 § 1. Denne lov finder anvendelse på finansielle virksomheder. Loven finder endvidere anvendelse på finansielle holdingvirksomheder i det omfang, det f § 1, stk. 2 § 1, stk. 6, 1. pkt. § 1, stk. 6 § 1, stk. 6, 2. pkt. § 1, stk. 6, 2. pkt. § 1. Denne lov finder anvendelse på banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter), jf. dog kapitel 3 b. § 1. § 1. § 1, stk. 1 § 1, stk. 2 § 1, stk. 3 § 1, stk. 4 § 1, stk. 5 Kapitel 2 § 2. I denne lov forstås ved § 2, stk. 1, nr. 9 § 2, stk. 1, nr. 10 § 2, stk. 1, nr. 11 § 2, stk. 2 § 2, stk. 3 § 2, stk. 4 § 2, stk. 5 § 2 i lov nr. 434 af 28. maj 1990 § 2, stk. 1, nr. 1 § 2, stk. 1, nr. 2 § 2, stk. 1, nr. 3 § 2, stk. 1, nr. 4 § 2, stk. 1, nr. 5 § 2, stk. 1, nr. 6 § 2, stk. 1, nr. 7 § 2, stk. 1, nr. 8 Kapitel 3 Kapitel 3 b § 3. Finansielle virksomheder og finansielle holdningvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for § 3. § 3. § 3, stk. 3 § 3, stk. 1 § 3, stk. 2 Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en spar § 4, stk. 1 § 4, stk. 2 Kapitel 5 Kapitel 5 § 5. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver. § 5. § 5. En værdipapirhandler skal indrette og lede sin virksomhed på en sådan måde, at virksomheden § 5 Kapitel 6 § 6. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 4, stk. 1 eller § 5 § 6 § 6 § 6 c, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. led § 6 § 6, stk. 2 Kapitel 7 Kapitel 7 fastlægger de nærmere rammer for Finanstilsynets virksomhed og tilsyn med finansielle virksomheder. Som noget nyt foreslås det, at også fina § 7. Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, såfremt moder § 7 § 7 b, stk. 1 og stk. 9 § 7 b, stk. 3, 1. pkt. og stk. 9 § 7 b, stk, 3, 2. pkt. og stk. 9 § 7 b, stk. 4 og stk. 9 § 7 b, stk. 5 og stk. 9 § 7 b, stk. 6 og stk. 9 § 7 b, stk. 7 og stk. 9 § 7 b, stk. 8 og stk. 9 § 7 c, stk. 1 § 7 b. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalif § 7 c, stk. 2 § 7 c, stk. 3 § 7 c, stk. 4 § 7 e § 7 f § 7, 2. pkt. § 7 c. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 7 b, stk. 1, fastsatte andele i et pengeinstitut, modvirker en forsvarlig drift af pe § 7 e. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét pengeinstitut, at udskille § 7 f. Finanstilsynet kan forlange, at et pengeinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i § 7 g. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan drive virksomhed omfattet af denne lovs bilag 1, punkterne 1-3 og 6-9, for så vidt an § 7. Forsikringsvirksomhed og anden virksomhed, der omfattes af §§ 6, stk. 1, og 6 a, stk. 1, skal drives i overensstemmelse med redelig forretningssk § 7 b, stk. 2 og § 24, stk. 2, 2. pkt. § 7, 1. pkt. Kapitel 8 Kapitel 8 § 8. Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil. § 8, stk. 1 § 8 Kapitel 9 § 9. Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra virksomheden. Retningslinjerne skal væ § 9, stk. 3, 2. pkt og stk. 9 § 9, stk. 4 og stk. 9 § 9, stk. 5 og stk. 9 § 9, stk. 6 og stk. 9 § 9, stk. 7 og stk. 9 § 9, stk. 8 og stk. 9 § 9, stk. 7 i L 475/1997 og § 2 i L1051/1998 § 9, stk. 7 i L 475/1997 § 9, stk. 7 i L 475/1997 § 9, stk. 7 i L 475/1997 § 9. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalific § 9, stk. 4 i lov nr. 475/1997 § 9, stk. 4 i lov nr. 475/1997 § 9, stk. 4 i lov nr. 475/1997 § 9, stk. 4 i lov nr. 475/1997 § 9, stk. 5 i lov nr. 475/1997 § 9, stk. 6 i lov nr. 475/1997 § 9, stk. 5 i lov nr. 475/1997 § 9, stk. 5 i lov nr. 475/1997 § 9, stk. 9 i lov nr. 475/1997 § 9 a. § 9. § 9. § 9, stk. 2 § 9 § 9, stk. 1 og stk. 9 § 9, stk. 3, 1. pkt og stk. 9 Kapitel 10 § 10. Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form. § 10 a § 10 b § 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9, stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en forsvarlig drif § 10 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét fondsmæglerselskab, at uds § 10 b. Finanstilsynet kan forlange, at et fondsmæglerselskabs moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitaland § 10 § 10, stk. 1 § 10, stk. 2 § 10, stk. 3 § 10, stk. 4 § 11. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalifi § 11, stk. 3 § 11, stk. 4 § 11, stk. 5 § 11, stk. 6 § 11, stk. 7 § 11, stk. 8 § 11, stk. 5 § 11, stk. 5 § 11, stk. 1 § 11, stk. 2 § 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvst § 11, stk. 3 § 11, stk. 4 § 11 d, stk. 4 og 5 § 11 d, stk. 6 § 11 d, stk. 3 § 11 a, stk. 1 § 11 b, stk. 1 § 11 b, stk. 2 § 11 b, stk. 3 § 11 c, stk. 1 § 11 a. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fondsmæglerselskabet eller et datterselskab af fondsm § 11 a, stk. 2 § 11 a, stk. 3 § 11 e § 11 i lov nr. 154/1985 § 11 d, stk. 1 og 2 § 11 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller § 11 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 11 e. § 11 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, såfremt selskabern § 11 e. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er om § 11, stk. 1 § 11, stk. 2 Kapitel 12 § 12. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 11, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirk § 12, stk. 4 § 12, stk. 1 § 12, stk. 3 § 12, stk. 2 § 12 b, stk. 1 § 12 b, stk. 2 § 12 b, stk. 3 § 12, stk. 4-5, bliver herefter stk. 1-2. § 12, stk. 4-5, bliver herefter stk. 1-2. § 12. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et fondsmæglerselskab må ikk § 12 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedisp § 12, stk. 6 og 10 § 12, stk. 1 § 12, stk. 2 § 12, stk. 3 § 13. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse § 13. § 13 § 13, stk. 2 Kapitel 14 § 14. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal udfærdige skriftlige retningslinjer for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder, § 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan måde, at selskabet har § 14 § 14, stk. 1+ § 5, stk. 1 i VPHL § 14, stk. 2 + § 5, stk. 4 i VPHL § 15. En finansiel virksomhed skal have § 15 f. Flere andelskasser kan i fællesskab opfylde lovens krav, såfremt de er medlemmer af en sammenslutning af andelskasser, der har fået tilladelse § 15 f. § 15. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke et realkreditinstitut midlerti § 15, stk. 1 § 15, stk. 2 § 15 § 16. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller som medlem af repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser § 16, stk. 1, 4. pkt. § 16 b, stk. 1 § 16, stk. 2 § 16 b, stk. 2 § 16, stk. 3 § 16 b, stk. 3 § 16, stk. 1 § 16 a § 16. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, med § 16 a. Reglerne om koncernrepræsentation i denne lov og i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke et pengeinsti § 16 b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direkt § 16. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valg § 16, stk. 1 § 16, stk. 2 § 16, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt. § 16 b, stk. 1 § 17. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert § 17, stk. 1, 4. pkt. § 17, stk. 2 § 17, stk. 3 § 17. Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem af en banks eller andelskasses repræsentantskab kan ikke forenes med stillingen som direktør. Dog § 17. § 17. Bestyrelsen og direktionen er ansvarlige for, at instituttet følger en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis, og at der fin § 17 § 17, stk. 1 § 17, stk. 2 § 17, stk. 1, 1. pkt. § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt. § 18. Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomh § 18 d. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selv § 18 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af realkreditinstituttet eller et datterselskab af realk § 18 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller et f § 18 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 18 i. § 18 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller h § 18 i. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er om § 18, stk. 2 § 18, stk. 1 § 18 a, stk. 1 § 18 a, stk. 2 § 18 b, stk. 6, bliver herefter § 18 b, stk. 1, og § 63, stk. 3, bliver § 63, stk. 2. § 18, stk. 1 § 18, stk. 3 § 18, stk. 1 § 18, stk. 2 § 18 a, stk. 1 § 18 a, stk. 3 § 18 a, stk. 2 § 18 c, stk. 1 § 18 c, stk. 2 § 18 b, stk. 1 § 18. Pengeinstituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier for pengeinstituttets væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelinge § 18 b, stk. 2 § 18 b, stk. 3 § 18 b, stk. 4 § 18 b, stk. 5 § 18 c, stk. 3 § 18 d, stk. 1 § 18 d, stk. 2 § 18 d, stk. 3 § 18 h, stk. 4 og 5 § 18 h, stk. 6 § 18 a. Et pengeinstitut skal have § 18 h, stk. 2 § 18 e, stk. 1 § 18 e, stk. 2 § 18 f, stk. 1 § 18 f, stk. 2 § 18 f, stk. 3 § 18 g, stk. 1 § 18 e, stk. 3 § 18 e, stk. 4 § 18 i § 18. Medlemmer af et instituts direktion må ikke være medlem af instituttets bestyrelse. § 18 h, stk. 3 § 18 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et realkreditinstitut må i § 18 b. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et realkreditinstitut ikke bevilge engagement til § 18 b, stk. 6, bliver herefter § 18 b, stk. 1. § 18 c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedisp § 19. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer, vicerevisionschefer og ansvarshavende aktuarer § 19 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 19 h. § 19 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et pengeinstitut kan være direktør i pengeinstituttets moderselskab, hvis moderselskabets aktivitete § 19 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet samt en filialbestyrer kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervs § 19. § 19, stk. 1 § 19, stk. 1 § 19, stk. 2 § 19, stk. 3 § 19, stk. 3 § 19, stk. 2 § 19 a, stk. 6, bliver herefter § 19 a, stk. 1. § 19, stk. 4 § 19 b, stk. 1 § 19, stk. 5 § 19 b, stk. 2 § 19 a, stk. 1 § 19 a, stk. 2 § 19 a, stk. 3 § 19 a, stk. 4 § 19 a, stk. 5 § 19 b, stk. 3 § 19. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et pengeinstitut må ikke for § 19 c, stk. 1 § 19 c, stk. 2 § 19 c, stk. 3 § 19 c, stk. 4 § 19 g, stk. 2 og 3 § 19 g, stk. 4 § 19 g, stk. 1 § 19 d, stk. 1 § 19 d, stk. 2 § 19 e, stk. 1 § 19 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et pengeinstitut ikke bevilge engagement til eller mo § 19 e, stk. 2 § 19 e, stk. 3 § 19 f, stk. 1 § 19 d, stk. 3 § 19 d, stk. 4 § 19 h § 19 a, stk. 6, bliver herefter § 19 a, stk. 1. § 19 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedisp § 19 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere må ikke eje § 19 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af pengeinstituttet eller et datterselselskab af pengein § 19 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et f Kapitel 20 § 20. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må en finansiel virksomhed ikke bevilge engagement til ell § 20. § 20, stk. 1 § 20, stk. 2 § 20, stk. 3 § 20, stk. 4 § 20, stk. 5 § 20, stk. 6, 1. pkt. § 20, stk. 6, 2. pkt. § 21. Ekstern revisor skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 19, stk. 4, og § 21 a. § 21 § 22. For sparekasser, andelskasser samt realkreditinstitutter, der ikke er aktieselskaber, gælder aktieselskabslovens §§ 52, stk. 1 og 2, og 176, stk § 22 § 23. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke en finansiel virksomhed mid § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23 § 23, stk. 1 § 23, jf. BSL § 37 a, stk. 4 og § 37 b, stk. 1 § 23, stk. 1, jf BSL § 37 a, stk. 9 § 23. § 23, stk. 1, jf. BSL § 37 a, stk. 12 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 4 § 23, stk. 5 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23 a. § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering, bortset fra § 34, stk. 1, finder tilsvarende a § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 3 § 23, stk. 1 § 23, stk. 3 § 23, stk. 3 § 23, stk. 3 § 23, stk. 2 § 23, stk. 2 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 3 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1 § 23, stk. 1, jf. bsl § 37 a, stk. 4 § 24. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere i en finansie § 24, stk. 6 § 24. § 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse, § 24. § 24, stk. 1 § 24, stk. 2 § 24, stk. 3 § 24, stk. 4 § 24, stk. 5 § 25. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed, jf. dog stk. 2, kan deltage i den daglige ledelse af andre finansielle virkso § 25, stk. 1 § 25, stk. 2 § 25, stk. 3 § 26. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være direktør i den finansielle virksomheds modervirksomhed, hvis denne er § 26. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i § 24, stk. 2, 3. pkt., og § 25. § 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, forbyde et udenl § 26 § 27. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed § 27 a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et pengeinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er § 27, stk. 1 § 27, stk. 2 § 27 a, stk. 1 § 27 a, stk. 2 § 28. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, der ikke indgår i § 28, stk. 1 § 28, stk. 2 § 28, stk. 3 § 29. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte se § 29, stk. 2 § 29, stk. 1 § 29. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab beståe § 29 § 29, stk. 1 § 29, stk. 1 § 29, stk. 1 § 29, stk. 1 og 2 § 29, stk. 2 § 29, stk. 2 § 30. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af reglerne i dette kapitel skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. § 30. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan et pengeinstituts første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måned § 30, stk. 1 § 30, stk. 2 § 30, 1. pkt. § 30, 2. pkt. § 30, jf. § 37 a, stk. 10 § 31. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet samt en filialbestyrer i en finansiel virksomhed kan højst være medlem af 10 b § 31, stk. 2 § 31, stk. 4 § 31, stk. 2 § 31, stk. 1 § 31, stk. 2 § 31, stk. 2 § 31, stk. 3 § 31, stk. 2 § 31, stk. 3, 2. pkt. § 31, stk. 3, 3. pkt. § 31 b, stk. 2, nr. 7 og 8, bliver herefter § 31 b, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 31 b, stk. 2, nr. 10, bliver § 31 b, stk. 2, nr. 7. § 31, stk. 4 § 31, stk. 5 § 31, stk. 2 § 31 a, stk. 1 § 31 a, stk. 2 § 31 a, stk. 3 § 31 a, stk. 5 § 31 a, stk. 6 § 31 a, stk. 7 § 31 a, stk. 8 § 31. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. § 31 a, stk. 5, nr.16 § 31 a, stk. 9 § 31 b, stk. 1 § 31 b, stk. 2 § 31 b, stk. 2, nr. 8 § 31 b, stk. 2, nr. 11 § 31 b, stk. 2, nr. 12 § 31 b, stk. 2, nr. 6 § 31 b, stk. 2, nr. 5 § 31 b, stk. 2, nr. 9 § 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 12, stk. 1 og 3. Erhvervs- og § 31 b, stk. 3 § 31 b, stk. 4 § 31, stk. 2 § 31, stk. 2 § 31, stk. 2 § 31 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsyne § 31 b, stk. 2, nr. 7 og 8, bliver herefter § 31 b, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 31 b, stk. 2, nr. 10, bliver § 31 b, stk. 2, nr. 7. § 31 b. § 31 b. § 31 § 31a, stk. 4 § 32. § 28, stk. 2 finder ikke anvendelse for forsikringsselskaber. § 32. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper § 32 § 32, stk. 1 § 32, stk. 3 § 33. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være bestyrelsesmedlem i en dattervirksomhed af forsikringsselskabets moderv § 33 a, stk. 3, 2. pkt. § 33 a, stk. 4 § 33 a, stk. 5 § 33 a, stk. 6 § 33 a, stk. 7 § 33 a, stk. 8 § 33 b, stk. 1 § 33 b, stk. 2 § 33 b, stk. 3 § 33 b, stk. 4 § 33. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i pengeinstituttets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentl § 33, stk. 1 § 33, stk. 2 § 33 c § 33 d § 33 a. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvali § 33 b. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 33 a, stk. 1, fastsatte andele i et forsikringsselskab, modvirker en forsvarlig drif § 33 c. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét forsikringsselskab, at uds § 33 d. Finanstilsynet kan forlange, at et forsikringsselskabs moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitaland § 33 a, stk. 2 § 33 a, stk. 1 og stk. 9 § 33 a, stk. 3, 1. pkt. § 34. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller specialforening, § 34, stk. 7 § 34, stk. 7 § 34, stk. 1 § 34, stk. 1 § 34, stk. 2 § 34, stk. 3 § 34, stk. 6 § 34, stk. 7 § 34, stk. 8 § 34, stk. 9 § 34. Pengeinstitutter skal have mindst én statsautoriseret revisor. Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover skal hav § 34, stk. 4 § 34, stk. 5 § 34 § 34. § 34, stk. 10 § 34, stk. 1 § 34, stk. 2 § 34, stk. 3 § 34, stk. 7 § 34, stk. 7 § 35. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 27, 28, 33 o § 35, 1. pkt § 35, stk. 1 § 35, stk. 2 § 35, stk. 3 § 35, stk. 4 § 35, stk. 5 § 35 § 35, stk. 1 § 35, stk. 2 § 35. Pengeinstituttet og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstit § 35. § 35 a. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke uberet § 35 a, stk. 1 § 35 a, stk. 5, 1. pkt. § 35 a, stk. 3 og 4 § 35 a, stk. 6 § 35, 1. pkt. § 36. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut finder bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a anve § 36, stk. 1, 1. pkt. § 36, stk. 1, 2. pkt. § 36, stk. 1 og 2 § 36, stk. 3 § 36, stk. 1 og 3 § 36, stk. 8 § 36, stk. 9 § 36, stk. 6 § 36, stk. 4 og stk. 5 § 36, stk. 10 § 36, stk. 8-10, bliver herefter § 36, stk. 3-5, og § 37, stk. 5, bliver § 37, stk. 4. § 36. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnsk § 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4, 6 og 7, § 2, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og 8, § 1 § 36. § 36, stk. 8-10, bliver herefter § 36, stk. 3-5, og § 37, stk. 5, bliver § 37, stk. 4. § 36, stk. 1 § 36, stk. 2 § 36, stk. 3 § 37. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder bank- og sparekasselovens §§ 23-25, 27 o § 37 a, stk. 2 § 37 a, stk. 3 § 37 a, stk. 4 § 37 a, stk. 4 § 37 a, stk. 5 § 37 a, stk 6 § 37 a, stk. 7 § 37 a, stk. 9 og § 37 b, stk. 1 § 37, stk. 1 § 37 a, stk. 9 § 37 b. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 37 a, stk. 1, ikke er et finan § 37, stk. 2 § 37 a, stk. 12 § 37 b, stk 2 § 37 a, stk. 11 § 37 a, stk. 13 § 37 a, stk. 13 § 37 a, stk. 14 og § 37 c § 37 a, stk. 10, jf. § 36, stk. 1 § 37, stk. 1-4 § 37 a, stk. 10, jf. § 37, stk. 1 § 37 c. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene i § 37 b, stk. 1. § 37, stk. 2- 4 § 37, stk. 1 § 37, stk. 4 § 37. Finanstilsynet fastsætter regler om pengeinstituttets regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens § 37 a. En virksomhed er et moderselskab, hvis den § 37 b. For moderselskaber, jf. § 37 a, stk. 1, der ikke er finansielle holdingselskaber, jf. § 37 a, stk. 4, og hvis virksomhed udelukkende eller hov § 37 b. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 37 a, stk. 1, ikke er et finan § 37. § 37 a, stk. 1 § 38. I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkredit holdingvirksomhed, finder realkreditlovens kapitel 11 a samt § § 38, stk. 1 § 38, stk. 2 § 38, stk. 3 § 39. I koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab- eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 19 - 22 i lov om fondsmæglerselsk § 39, stk. 1 § 39, stk. 2 § 40. Finanstilsynet kan bestemme, at bank- og sparekasselovens §§ 23 og 23 a finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel h § 40 § 41. Hvis et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomhed § 41 § 42. Forsikringsselskaber og forsikringsselskabers dattervirksomheder og virksomheder, der midlertidigt drives af finansielle virksomheder, skal ikke § 42, stk. 1 § 42, stk. 2 § 43. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra kravene i §§ 36-39. § 43. § 43. § 43, stk. 1 § 43, stk. 2 § 43 § 44. Finanstilsynet kan pålægge en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og fin § 44 § 45. Finanstilsynet kan forlange, at en finansiel holdingvirksomhed afhænder kapitalandelene i en finansiel holdingvirksomhed, såfremt § 45 § 46. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og virksomheder, der direkte eller indirek § 46, stk. 1 § 46, stk. 2 § 47. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af ledelsespåtegning, balance § 47, stk. 1 § 47, stk. 2 § 48. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for virksomheden. § 48, stk. 1 § 48, stk. 2 § 49. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres § 49, stk. 2, 2. pkt. § 49, stk. 2, 3. pkt. § 49, stk. 3 § 49, stk. 6 § 49. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 19, stk. 1 og 3. Erhvervs- o § 49, stk. 1 § 49, stk. 2 § 49, stk. 3 § 49, stk. 1, 1. pkt. § 49, stk. 2, 1. pkt. § 49, stk. 4 § 49, stk. 5 § 50. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og - hvis der er udarbejdet koncernregnskab - koncernens aktiver og passiver, fina § 50, stk. 5 § 50, stk. 1 § 50, stk. 4 § 50, stk. 2 § 50 a, stk. 1 § 50 b, stk. 1 § 50 b, stk. 2 § 50 b, stk. 3 § 50 b, stk. 4 § 50 b, stk. 5 § 50. Økonomiministeren kan tillade, at tilsynet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved inspektioner i pengeinstitutter. § 50 b, stk. 6 § 50 b, stk. 7 § 50 b, stk. 8 § 50 b, stk. 9 § 50 b, stk. 10 § 50 b, stk. 11 § 50 c, stk. 1 § 50 c, stk. 2 § 50 c, stk. 2, nr. 8 § 50 c, stk. 2, nr. 11 § 50 a. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighed i pengeinstitutternes pensionsordninger. Finanstilsyne § 50 c, stk. 2, nr. 7 § 50 c, stk. 2, nr. 6 § 50 c, stk. 2, nr. 10 § 50 c, stk. 3 § 50 c, stk. 4 § 50 b. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsyne § 50 c. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det institut, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og § 50, stk. 1 § 50, stk. 2 § 50, stk. 3 § 50, stk. 3 § 51. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 50, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. § 51. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn a § 51, stk. 1 § 51, stk. 2 § 51, stk. 3 § 51, stk. 1 § 51, stk. 2 § 51, stk. 3 § 52. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger § 52, stk. 1 § 52, stk. 2 § 52, stk. 3 § 52 b § 53. Finansielle virksomheders aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 60, måles til dagsværdi. Den løbende regulerin § 53, stk. 1 § 53, stk. 2 § 53. § 53 a. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og g § 53 a, stk. 1 § 53 a, stk. 5, 1. pkt. § 53 a, stk. 3 og 4 § 53 a, stk. 6 § 53, stk. 1 § 53, stk. 2 § 54. Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætninger og opfølgning § 54, stk. 5 § 54, stk. 3 og stk. 4 § 54, stk. 8 § 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 7 g, stk. 1- § 54. § 54. § 54, stk. 1 § 54, stk. 2 § 54, stk. 1-2 § 54, stk. 6 § 54, stk. 7 § 55. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. § 55, stk. 1 § 55, stk. 2 § 55, stk. 3 § 55, stk. 3 § 56. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør a § 56. § 56 § 56, stk. 9 § 57. Årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. § 62. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i års § 57 § 58. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet opho § 58, stk. 1 § 58, stk. 2 § 59. Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer uden ugrundet ophold efter generalforsamlingens godke § 59, stk. 1 § 59, stk. 2 § 59, stk. 3 § 59, stk. 4 § 60. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkos § 60, stk. 1 § 60, stk. 2 § 60, stk. 3 § 61. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemm § 61 § 62. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have en eller flere generalforsamlingsvalgte revisorer (ekstern revisor), der s § 62, stk. 8 § 62, stk. 9 § 62, stk. 1, 1.+2. pkt § 62, stk. 1, 3. pkt. § 62, stk. 2 § 62, stk. 3 § 62, stk. 4 § 62, stk. 5 § 62, stk. 6 § 62, stk. 7 § 63. En valgt revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virks § 63. § 63, stk. 3, bliver herefter § 63, stk. 2. § 63, stk. 2 § 63, stk. 4 § 63 § 64. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 19, stk. 1 og 2. § 64, stk. 1 § 64, stk. 2 § 64, stk. 3 § 64, stk. 4 § 64, stk. 5 § 65. Finanstilsynet skal undersøge de finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indbe § 65 a. § 65 c. § 65, stk. 1 § 65, stk. 2 § 65, stk. 3 § 65, stk. 4 § 66. De finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomh § 66, stk. 1 § 66, stk. 2 § 66, stk. 3 § 66, stk. 4 § 66, stk. 5 § 67. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 3, stk. 1. § 67 § 68. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsuds § 68 § 69. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, såfremt vir § 69 kan imidlertid finde anvendelse på en måde, der sikkerhedsmæssigt har samme virkning som reglen om mulighed for at fravige de almindelige værdian § 69 § 70. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden p § 70 § 71. Finanstilsynet afgiver årligt en beretning til økonomiministeren om sin virksomhed. § 71 § 72. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets § 72, stk. 7 § 72, stk. 8 § 72, stk. 9 § 72, stk. 10 § 72, stk. 11 § 72, stk. 12 § 72. Med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder aktieselskabslovens §§ 2-10, § 11, § 12, stk § 72, stk. 1 og § 203 a, stk. 1 § 72, stk. 1 § 72, stk. 2 § 72, stk. 3 § 72, stk. 4 § 72, stk. 5 § 72, stk. 6 § 73. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse § 73, stk. 2, nr. 7 § 73, stk. 3 § 73, stk. 4 § 73, stk. 1 § 73, stk. 2 § 73, stk. 2, nr. 1 § 73, stk. 2, nr. 2 § 73, stk. 2, nr. 3 § 73, stk. 2, nr. 4 § 73, stk. 2, nr. 5 § 73, stk. 2, nr. 6 § 74. Medarbejderne i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn § 74, stk. 1 § 74, stk. 2 § 74, stk. 3 § 75. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan, af den som afgørelsen retter sig til, indbr § 75 § 76. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 6, § 7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 9, § 11, stk. 1, 6, 7 og 8, § 13, stk. 1, § 18, § 20, § 58 § 76, stk. 1 § 76, stk. 2 § 76, stk. 3 § 76, stk. 4 § 76, stk. 5 § 76, stk. 6 § 77. Undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, revisor, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsen § 77, stk. 5 § 77, stk. 5 § 77, stk. 6 § 77, stk. 7 § 77, stk. 8 § 77 a, stk. 1 § 77, stk. 10 § 77, stk. 10 § 77, stk. 9 § 77, stk. 13 § 77 a Finanstilsynet fastsætter regler om regnskabsaflæggelse for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 77, stk. 2, ikke er et finansielt holdingsels § 77 a, stk. 2 § 77, stk. 11 § 77, stk. 12 § 77, stk. 1 § 77, stk. 2 § 77, stk. 3 § 77. § 77. § 77 a. Finanstilsynet fastsætter regler om regnskabsaflæggelse for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 77, stk. 2, ikke er et finansielt holdingsel § 77 b. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene i § 77 a, stk. 1. § 77, stk. 2 § 77, stk. 3 § 77, stk. 4 § 78. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2 og 3. § 78, stk. 7 § 78, stk. 9 § 78 § 78. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalifi § 78, stk. 2 § 78, stk. 1 og stk. 10 § 78, stk. 3 § 78, stk. 6 § 78, stk. 4 § 78, stk. 5 § 78, stk. 8 § 79. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere i pengeinstitutter, der den 1. januar 1975 lovligt drev selvstændig erhvervsv § 79 b § 79, stk. 1 § 79, stk. 2 § 79, stk. 3 § 79. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 78, stk. 1, fastsatte andele i et realkreditinstitut, modvirker en forsvarlig drift af § 79 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét realkreditinstitut, at uds § 79 b. Finanstilsynet kan forlange, at et realkreditinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitaland § 79, stk. 1 § 79, stk. 2 § 79, stk. 3 § 79, stk. 4 § 79 a § 80. Personer, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af § 9, stk. 4, i lov nr. 475 af 10. juni 1997, kan uanset § 24 fortsætte hermed. § 80, stk. 1 § 80, stk. 2 § 80, stk. 3 § 80, stk. 4 § 81. § 10, stk. 1, finder anvendelse på kundeforhold etableret efter 1. januar 2002, jf. lovens § 78, stk. 2. § 81 § 82. Bank- og sparekasselovens § 2, stk. 1, finder ikke anvendelse på Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk. § 82 § 83. Direktører i realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden, lovligt varetager hverv i medfør af § 18 h, stk. 3, i lov om realkreditinstitut § 83, stk. 1 § 83, stk. 2 § 84 § 84 §§ 84-90 § 85 § 85 § 86 § 86 § 87 § 87 § 88 § 88. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom et årsregnskab. Årsreg § 88 § 88, stk. 1 § 88, stk. 1 § 88, stk. 1 § 88, stk. 2, 1. pkt. § 88, stk. 2, 1. og 2. pkt. § 89 § 89. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af realkreditinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat. § 89 § 89, stk. 5 (delvist) § 89, stk. 1 § 89, stk. 2 § 89, stk. 2 § 89, stk. 2 § 89, stk. 2 § 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men kan sættes i kraft for disse landsdele ved kongelig anordning med de afvigelser, § 90, stk. 3 § 90, stk. 6 § 90. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et forsikringsselskab må ikk § 90. Et realkreditinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal en § 90, stk. 1 § 90, stk. 3 § 90, stk. 2 § 90, stk. 1 § 90, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt. § 90, stk. 2 § 91, stk. 6, bliver herefter § 91, stk. 1. § 91, stk. 2 § 91, stk. 3 § 91, stk. 4 § 91, stk. 5 § 91, stk. 5 § 91, stk. 1 § 91, stk. 2 § 91, stk. 3 § 91, stk. 7 § 91 § 91. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, og hvoraf det skal fremgå, at bestemmelserne i §§ 142-144 § 91, stk. 6, bliver herefter § 91, stk. 1. § 91 a. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedisp § 91. Finanstilsynet kan forlange en revisor, der findes uegnet til sit erhverv, udskiftet og i stedet udpege en anden revisor, der fungerer, indtil n § 91. § 91 a, stk. 1 § 91 a, stk. 2 § 91, stk. 1 § 92. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå forsikringsselskabets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter § 91 § 92 h. Hvis en direktør i medfør af § 92 d, stk. 1, er bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed end de i §§ 92 b, 92 c og 92 e nævnte, må et f § 92. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab skal tillige med kopi af revisionsprotokollen og bestyrelsesprotokollen, såfremt denne er § 92 § 92 a, stk. 1 § 92 a, stk. 2 § 92 a, stk. 3 § 92 a, stk. 4 § 92 f, stk. 1, 1. og 2. pkt. § 92 f, stk. 1, 2. og 4. pkt. § 92 f, stk. 1, 3. pkt. § 92 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selv § 92 f, stk. 2 § 92 c, stk. 1 § 92 c, stk. 2 § 92 e, stk. 1 § 92 g, stk. 1 § 92 b, stk. 1 § 92 b, stk. 4 og 5 § 92 c, stk. 1 § 92 c, stk. 3 § 92 c, stk. 2 § 92 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af forsikringsselskabet, i et datterselskab af forsikrin § 92 d, stk. 1 § 92 d, stk. 2 § 92 d, stk. 3 § 92 h, stk. 1 § 92 h, stk. 2 § 92, stk. 1 § 92, stk. 1 § 92, stk. 1 § 92 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsm § 92 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 92 b og 92 c nævnte institutter og § 92 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 92 b og 92 c nævnte institutter og § 92 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 92 g. § 92 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan deltage i den daglige ledelse af andre finansielle virksomheder og selskaber, der udøver accessori § 92 g. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er om § 93. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. Hvervet som bestyr § 93. Realkreditinstituttet og dettes valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for in § 93, stk. 1, 3.- 5. pkt. § 93, stk. 2 § 93, stk. 4, 1. pkt. § 93, stk. 3 § 93, stk. 5 § 93, 1. pkt. § 93 § 94. Forsikringsselskabets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for forsikringsselskabets væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejd § 94. § 94. Finanstilsynet påser, at institutterne overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven undtagen § 18 a, stk. 1 og 3. § 94 § 94, stk. 4, 2. og 3. pkt. § 94, stk. 1 § 94, stk. 4 § 95, stk. 2-4, bliver § 95, stk. 1-3, § 97, stk. 2, bliver herefter § 97, stk. 1, § 98 a, stk. 2, nr. 6-8, bliver herefter § 98 a, stk. 2, nr. 4-6, o § 95, stk. 2-4, bliver § 95, stk. 1-3, § 97, stk. 2, bliver herefter § 97, stk. 1, § 98 a, stk. 2, nr. 6-8, bliver herefter § 98 a, stk. 2, nr. 4-6, o § 95. Stk. 1. Realkreditinstitutterne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhv § 95, stk. 1, 1. pkt. § 95, stk. 1, 2 pkt. § 95, stk. 3 § 96. De kompetente myndigheder i et andet land kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beligg § 96 § 97. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et realkreditinstituts økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enh § 97, stk. 1 § 98. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets § 98, stk. 7 § 98, stk. 8 § 98, stk. 9 § 98, stk. 10 § 98 a, stk. 1 § 98 a, stk. 2 (delvist) § 98 a, stk. 2, nr. 6 § 98 a, stk. 2, nr. 7 (delvist) § 98, stk. 2, nr. 5 § 98 a, stk. 2, nr. 4 (delvist) § 98 a. § 98 a, stk. 3 § 98 a, stk. 4 § 98 a. § 98, stk. 1 § 98, stk. 2 § 98, stk. 3 § 98, stk. 4 § 98, stk. 5 § 98, stk. 6 § 99. De med tilsynet beskæftigede må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i realkreditinstitutter under § 99 § 100 b. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut, revisorer og gran § 100 b, stk. 1 § 100 b, stk. 5, 1. pkt. § 100 b, stk. 3 og 4 § 100 b, stk. 6 § 100, stk. 1 § 101, stk. 7, bliver herefter § 101, stk. 5, og § 102, stk. 3 bliver § 102, stk. 2. § 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 7, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18 c, § 18 d, stk. 1, § § 101. § 101, stk. 7, bliver herefter § 101, stk. 5, og § 102, stk. 3 bliver § 102, stk. 2. § 101, stk. 1+ 6 § 101, stk. 3 § 101, stk. 4 § 101, stk. 5 § 101, stk. 7 § 102. § 102, stk. 1 § 102, stk. 2 § 105 § 111. § 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er stemmeberettigede, eller af en delegeret, og d Bilag § 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestå § 118, stk. 1 § 118, stk. 2 § 118, stk. 2 § 118, stk. 2 § 118, stk. 2 § 119. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan et forsikringsselskabs første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten § 119, stk. 1 § 119, stk. 1 § 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. § 120, stk. 1 § 120, stk. 2 § 120, stk. 3 § 120, stk. 4 § 120, stk. 1 og § 122, stk. 1 § 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fo § 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper § 122 a. Fraviges § 122, stk. 1, nr. 2, skal årsregnskabet for det år, hvori ændring finder sted, udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsm § 122, stk. 3 (delvist) § 122, stk. 3 (delvist) § 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse § 123, stk. 1 § 123, stk. 2 og 3 § 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væs § 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen skal i Finanstilsynet være m § 125, stk. 1 § 125, stk. 1 § 125, stk. 2-5 § 125, stk. 2, nr. 2 § 125, stk. 5 § 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse a § 126 § 127 a. § 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den § 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) § 144 a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et forsikringsselskab og virksomheder, der direkte eller indire §144 a, stk. 1 §144 a, stk. 2 § 179. Forsikringsselskaber skal have mindst én statsautoriseret revisor. Forsikringsselskaber med en balancesum på 250 mio. kr. eller derover skal ha § 179, stk. 8 § 179, stk. 9 § 179, stk. 10 § 179, stk. 4 og 5 § 179, stk. 6 og 12 §§ 179 a - 189 a. (Ophævet). § 179, stk. 11, 1. pkt. § 179, stk. 11, 2. pkt. § 179, stk. 1, 1. + 2. pkt. § 179, stk. 1, 3. pkt. § 179, stk. 2 § 179, stk. 3 § 179, stk. 7 § 190. Forsikringsselskabet og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for forsik § 190, 1. pkt. § 190 § 191. (Ophævet) § 199. Det reviderede og godkendte årsregnskab skal være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer senest 10 dage efter, at regnskabet er vedtaget og § 219 § 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 90, stk. 1 og 3. § 237, stk. 1, 1. pkt. § 237, stk. 3 (delvist) § 239. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når de gælder tilsynets virksomhed eft § 239 § 239 § 239 § 240 d, stk. 2, nr. 6 og 7, bliver herefter § 240 d, stk. 2, nr. 5 og 6 og § 240 d, stk. 5, bliver § 240 d, stk. 4. § 240, stk. 1, 1. pkt. § 240, stk. 5 og 6 § 240, stk. 1 § 240, stk. 1, 2. pkt. § 240, stk. 3 § 240, stk. 2 § 240 b, stk. 1 § 240 c, stk. 1 § 240 c, stk. 2 § 240 c, stk. 3 § 240. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede forsikringsselskabers forhold. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninge § 240 c, stk. 4 § 240 c, stk. 5 § 240 c, stk. 6 § 240 c, stk. 7 § 240 c, stk. 8 § 240 c, stk. 9 § 240 d, stk. 1 § 240 d, stk. 2 § 240 d, stk. 2, nr. 8 § 240 d, stk. 2, nr.1 § 240 b. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighed på forsikringsmarkedet. Finanstilsynet kan selvstændi § 240 d, stk. 2, nr.5 § 240 d, stk. 2, nr.4 (delvist) § 240 d, stk. 3 § 240 d, stk. 4 § 240 c. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsyn § 240 d. § 240 d. § 240 d. § 240 d, stk. 2, nr. 6 og 7, bliver herefter § 240 d, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 240 d, stk. 5, bliver § 240 d, stk. 4. § 240, stk. 4 § 240c, stk. 5, nr. 14 § 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om forsik-ringsselskabernes virksomhed. § 241, stk. 1 og 2 § 247, 1. pkt. § 250. § 250. § 250, stk. 1, nr. 5 § 251. § 257 b. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, vurderingsmænd, ansvarshavende aktuarer, revisorer, granskningsmænd, likvida § 257 b, stk. 1 § 257 b, stk. 5, 1. pkt. § 257 b, stk. 3 og 4 § 257 b, stk. 6 § 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, medde § 258. § 258, stk. 1, 2. og 3. pkt. + stk. 4 og § 260, stk. 1 § 258, stk. 2 § 258, stk. 3 § 258, stk. 6 § 260. Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9, stk. 2, § 11, § 29, stk. 3 § 33 a, stk. 1, 6, 7 og 8, § 33 b, stk. 1, § 87, § 89, § 93, stk. 4, § § 260, stk. 3 § 261 § 276 Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (1,189 Articles)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1. Denne lov finder anvendelse på finansielle virksomheder. Loven finder endvidere anvendelse på finansielle holdingvirksomheder i det omfang, det fremgår af de enkelte bestemmelser.

Stk. 2. Lovens bestemmelser er endvidere gældende for filialer af finansielle virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, med de afvigelser filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for filialvirksomhed, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 3. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der er fritaget for tilsyn i medfør af § 200 eller § 201 i lov om forsikringsvirksomhed, er ikke omfattet af denne lov.

Stk. 4. §§ 11-12 og §§ 36-43 finder ikke anvendelse på tværgående pensionskasser og de af loven omfattede gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 5. For genforsikringsvirksomhed og coassurancevirksomhed kan Finanstilsynet fastsætte særlige regler eller afvigelser fra loven.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 6, 1. pkt.

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 6, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 6, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1. Denne lov finder anvendelse på banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter), jf. dog kapitel 3 b.

1. I § 1, stk. 1, udgår: », jf. dog kapitel 3 b«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1.

2. § 1, stk. 6, ophæves.

Stk. 6. Pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor pengeinstitutter handler i strid hermed, give pålæg om, at denne handlemåde bringes til ophør.

I stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »§ 37 a, stk. 2« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed«, og »§ 37 a, stk. 12« ændres til: »§ 37, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

Stk. 7. Her i landet registrerede datterselskaber af pengeinstitutter, jf. § 37 a, stk. 2, der ikke selv er pengeinstitutter, udstedere af forudbetalte betalingskort omfattet af § 2 i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort eller realkreditinstitutter, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, der ikke er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, og som er ligestillet med datterselskaber efter § 37 a, stk. 12. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1.

1. § 1, stk. 6, ophæves.

Stk. 6. Realkreditinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god realkreditinstitutpraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor realkreditinstitutter handler i strid hermed, give pålæg om, at denne handlemåde bringes til ophør.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 1

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 3

--

--

--

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 4

--

--

--

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 1, stk. 5

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 2

Redelig forretningsskik og videregivelse af oplysninger

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2. I denne lov forstås ved

1) Finansielle virksomheder

a) fondsmæglerselskaber,

b) forsikringsselskaber, herunder tværgående pensionskasser,

c) pengeinstitutter og

d) realkreditinstitutter.

2) Kreditinstitut

Et foretagende hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

3) Finansieringsinstitut

En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af de i lov om banker og sparekasser m.v., bilag 1, nr. 2-12, angivne aktiviteter.

4) Modervirksomhed

En virksomhed, som

a) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

b) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

c) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

d) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden, eller

e) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

5) Dattervirksomhed

En virksomhed med hvilken en modervirksomhed har en af de i nr. 4 nævnte forbindelser.

6) Koncern

En modervirksomhed og dens dattervirksomheder udgør en koncern.

7) Finansiel holdingvirksomhed

Modervirksomhed hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst en dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.

8) Fondsmægler holdingvirksomhed

En modervirksomhed hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive fondsmæglervirksomhed.

9) Pengeinstitut holdingvirksomhed

En modervirksomhed hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive pengeinstitutvirksomhed.

10) Realkredit holdingvirksomhed

En modervirksomhed hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive realkreditinstitutvirksomhed.

11) Associeret virksomhed

En virksomhed, i hvilken en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på dens driftsmæssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed. En finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

Stk. 2. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 3. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel modervirksomheden som dennes dattervirksomheder.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 9

KRE art. 1, nr. 21

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 10

KRE art. 1, nr. 21

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 11

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 2

KRE art. 1, nr. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 3

ISD art. 1, nr. 10

KRE art. 1, nr. 10

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2 i lov nr. 434 af 28. maj 1990

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 1

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 2

KRE art. 1, nr. 1

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 3

KRE art. 1, nr. 5

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 4

7.SEL, art. 1, stk. 1, jf. KRE art. 1, nr. 12

(ISD art. 1, nr. 11)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 5

7.SEL, art. 1, stk. 1, jf. KRE art. 1, nr. 13

(ISD art. 1, nr. 12)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 2, stk. 1, nr. 8

KRE art. 1, nr. 21

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 3

Ejerforhold

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 3 b

Visse kreditinstitutter

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 3. Finansielle virksomheder og finansielle holdningvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler og retningslinjer om redelig forretningsskik og god praksis. Hvis reglerne og retningslinjerne har markedsførings- og konkurrencemæssige aspekter gennemfører Finanstilsynet forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 3.

2. § 3, stk. 2, affattes således

Stk. 2. For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder alene lovens § 1, stk. 3 og 4, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, § 94, § 95, stk. 1, § 101 og § 102.

»Stk. 2. For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder lovens § 1, stk. 3 og 4, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, § 94, § 101 og § 102.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 3.

Stk. 3. For udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med danske realkreditinstitutter, jf. § 77, stk. 2-4, og som udøver realkreditvirksomhed her i landet, gælder tillige lovens § 2, stk. 7, og kapitel 7.

3. I § 3, stk. 3, ændres »§ 77, stk. 2-4« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 3, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 3, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 3, stk. 2

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 4

Ledelse

Ledelseshverv og ledelsens pligter

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 4

Ejerforhold

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 4. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktuarer, generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab samt øvrige ansatte, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.

Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1, nævnte tavshedspligt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 4, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 4, stk. 2

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 5

Koncernregler

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 5

Ledelse m.m.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 5. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.

Stk. 2. Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 4 og § 23, stk. 4 , samt til det administrerende selskab i et administrationsfællesskab i henhold til lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i § 4, stk. 1, nævnte tavshedspligt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 5.

Stk. 8. Ved snævre forbindelser forstås

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med en virksomhed.

1. I § 5, stk. 8, ændres »i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 5. En værdipapirhandler skal indrette og lede sin virksomhed på en sådan måde, at virksomheden

1) har en sund og administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) har betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området,

3) har fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for medarbejdernes adgang til at foretage personlige transaktioner, samt

4) fører lister over udførte forretninger, som skal opbevares i 5 år.

- - -

1. § 5, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om de i stk. 1-3 angivne forhold.

2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 5

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 6

Årsrapport og revision

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 6. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 4, stk. 1 eller § 5, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 6

Stk. 9. Ved snævre forbindelser forstås

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

3. I § 6, stk. 9, nr. 1, ændres »årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8« til »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 6

Stk. 9. Ved snævre forbindelser forstås

2) kapitalinteresser, jf. § 37 a, stk. 5, eller

4. I § 6, stk. 9, nr. 2, ændres »§ 37 a, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 6 c, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. led

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 6, stk. 2

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 7

Tilsyn

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 7 fastlægger de nærmere rammer for Finanstilsynets virksomhed og tilsyn med finansielle virksomheder. Som noget nyt foreslås det, at også finansielle holdingvirksomheder i et vist omfang bliver omfattet af tilsynsbestemmelserne.

Stk. 1 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, og indeholder en forpligtelse for Finanstilsynet til at påse lovens overholdelse.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Stk. 2 er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i bank- og sparekasseloven, der tidligere er gennemført inden for rammerne af reglen i art. 27 i kreditinstitutdirektivet, jf. bilag 1. Ifølge art. 27 har værtslandet i samarbejde med hjemlandets kompetente myndigheder ansvaret for tilsyn med likviditeten i et kreditinstituts filialer, indtil yderligere koordinering mellem EU-landene har fundet sted. Forslaget er nyt for realkreditinstitutter, men forventes dog ikke at få praktisk betydning, da denne type virksomhed ikke er sædvanlig i udlandet. Bestemmelsen har ikke relevans for forsikringsselskaber, da der ikke eksisterer et likviditetstilsyn på dette område.

Filialens likviditet er en del af kreditinstituttets samlede likviditet. Stk. 2 vil derfor normalt kun få særlig betydning, såfremt der opstår uro omkring kreditinstituttet. I en sådan situation vil Finanstilsynet kunne stille særlige krav til den likviditet, som en filial her i landet skal have.

Stk. 3 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven. I forhold til den gældende regel i realkreditloven er der sket en sproglig harmonisering, idet realkreditloven refererer til overdragelse af ansvaret for det konsoliderede tilsyn med selskabet, mens der efter lovforslaget endvidere kan ske overdragelse af ansvaret for virksomhedens solvens og større engagementer.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet ved en bilateral aftale overdrage tilsynet med et pengeinstituts, et realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskabs solvens og store engagementer til den tilsynsmyndighed i det andet land i Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har meddelt tilladelse til at drive virksomhed til instituttets eller fondsmæglerselskabets modervirksomhed, og som fører tilsyn med modervirksomheden. Tilsynsmyndigheden i hjemlandet påtager sig herved tilsynet med dattervirksomheden for så vidt angår dennes solvens og store engagementer. Tilsvarende gælder for koncernen som helhed.

Efter stk. 4 kan Finanstilsynet anvende fremmed bistand.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber og lov om forsikringsvirksomhed. Det foreslås, at der sker en harmonisering af bestemmelsen i forhold til realkreditloven.

I forhold til bank- og sparekasseloven og lov om fondsmæglerselskaber er bestemmelsen dog ændret således, at økonomiministeren ikke længere skal give sin tilladelse og således, at muligheden for at anvende fremmed bistand gælder generelt og ikke blot ved inspektioner.

Bestemmelsen anvendes i særlige tilfælde, hvor tilsynet har et presserende behov, eller hvor tilsynet har brug for en speciel ekspertviden. Den har bl.a. været brugt til at få eksperter til at se nærmere på et bestemt område inden for forsikringsbranchen. Finanstilsynets anvendelse af eksperter skal ske inden for de almindelige økonomiske rammer, der er fastlagt i finansloven.

I stk. 5 foreslås det, at der indføres en hjemmel for økonomiministeren til at udstede en bekendtgørelse vedrørende de særlige procedurer, der er pålagt Finanstilsynet gennem EF-direktiver. Bestemmelsen er ny, men indeholder elementer fra lov om forsikringsvirksomhed § 237, stk. 3.

Hidtil er der i tilsynslovgivningen henvist til de direktiver, som fastsætter procedureforskrifter. Da procedureforskrifterne findes i forskellige direktiver, alt efter om der er tale om kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller forsikringsselskaber, er denne fremgangsmåde ikke hensigtsmæssig i lovforslaget, idet der i givet fald skulle henvises til flere forskellige direktiver i én paragraf.

En gengivelse af direktivernes betingelser og procedurekrav i lovteksten vil medføre en tung og uoverskuelig lovgivning. Herudover regulerer direktiverne tilsynets samarbejde med EU-myndighederne og ikke borgernes retstilling.

Til § 65

Stk. 1 fastlægger en pligt for Finanstilsynet til at undersøge de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder.

Bestemmelsen er ny for realkreditinstitutter. I forhold til lov om forsikringsvirksomhed indføres der som noget nyt en pligt (»skal«) til at undersøge forsikringsselskaber, hvor dette efter gældende regler udelukkende er en mulighed (»kan«). Bestemmelsen er herudover en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, for så vidt angår finansielle virksomheder. Det fremgår af den gældende bestemmelse i lov om fondsmæglerselskaber, at Finanstilsynet ved inspektioner i de enkelte fondsmæglerselskaber skal foretage en gennemgang af selskabernes engagementer og øvrige forhold, herunder markedsrisici og forretningsgange. Der er ikke tiltænkt realitetsændringer med den ændrede formulering.

Som noget nyt foreslås det, at finansielle holdingvirksomheder også bliver underlagt tilsyn.

Det foreslås endvidere, at de undersøgelsesprocedurer for pengeinstitutter, som blev indført i bank- og sparekasseloven på baggrund af det såkaldte Koktvedgaardpanels rapport fra 1995 om »Finanstilsynets kontrol med de danske pengeinstitutter«, som noget nyt også danner udgangspunkt for undersøgelser i de øvrige finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Stk. 2-5 er således nye for fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter.

I stk. 2 foreslås, at der efter en inspektion i en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed skal holdes et afsluttende møde, hvor Finanstilsynet meddeler sine konklusioner på inspektionen. Virksomhedens ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor deltager i mødet. Bestemmelsen er ny for realkreditinstitutter.

Ifølge den gældende § 49, stk. 4, i bank- og sparekasseloven skal Finanstilsynet på mødet meddele eventuelle uhensigtsmæssigheder og andre kritisable forhold. For at Finanstilsynet ikke i en konkret sag yder vejledning på en sådan måde, at tilsynet som følge af myndighedshabilitet er afskåret fra at træffe afgørelse i samme sag, foreslås det, at Finanstilsynet alene skal meddele sine konklusioner på inspektionen, herunder om de forhold, som efterfølgende skal indgå i rapporten til den finansielle virksomheds ledelse, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Hvis konklusionen omfatter områder, hvor virksomheden ikke overholder lovgivningen, vil konklusionen indeholde krav til virksomheden om, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger om virksomhedens risikoprofil. F.eks. kan Finanstilsynet indenfor reglerne i § 72 om Finanstilsynets tavshedspligt henlede opmærksomheden på, at virksomhedens tabsrisiko på et eller flere områder er væsentlig større end sammenlignelige finansielle virksomheders tabsrisiko. Det er da op til virksomhedens ledelse at beslutte, om tabsrisikoen er acceptabel, eller den skal nedbringes. Undladelse af at nedbringe risikoen kan dog i visse tilfælde være i strid med et påbud givet af Finanstilsynet i henhold til lovforslagets § 69.

Såfremt en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen i stedet afsluttes med et møde, hvor den ansvarlige for det undersøgte område orienteres om Finanstilsynets konklusioner. Dette gælder bl.a. de største finansielle koncerner, hvor Finanstilsynet har valgt ikke at foretage såkaldte hovedundersøgelser, men i stedet hvert år at foretage en eller flere inspektioner af afgrænsede aktivitetsområder. I tilfælde hvor Finanstilsynet, et medlem af virksomhedens ledelse, den ansvarshavende aktuar eller revisor skønner det nødvendigt, afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og den finansielle virksomheds ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor. Dette vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateret grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at virksomheden har en meget høj risikoprofil.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg fremsende en skriftlig rapport med de væsentlige konklusioner til virksomhedens ledelse, ansvarshavende aktuar og revisor. Bestemmelsen er ny for realkreditinstitutter. Formuleringen foreslås ændret i forhold til den gældende regel i bank- og sparekasseloven § 49, stk. 5, hvorefter rapporten skal omfatte lovovertrædelser og andre kritisable forhold. Denne afgrænsning har imidlertid i praksis vist sig begrænsende, hvorfor det i stedet foreslås, at væsentlige konklusioner skal indgå i rapporten. Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødet anført i stk. 2 omfatte lovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at virksomheden lovliggør forholdene, samt oplysninger til virksomheden om dens risikoprofil.

Modtagerne af rapporten skal returnere et underskrevet eksemplar af rapporten for dermed at bekræfte, at de er gjort bekendt med indholdet af den. I forbindelse med tilbagesendelsen vil de pågældende samtidig have mulighed for at komme med eventuelle indvendinger mod Finanstilsynets konklusioner.

Hvis undersøgelsen ikke har givet anledning til væsentlige konklusioner, er der ikke krav om en rapport, der skal underskrives og tilbagesendes.

Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til den finansielle virksomheds direktion med konklusioner, der er mindre væsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til ledelse, ansvarshavende aktuar og revision. Dette brev skal ikke underskrives og tilbagesendes.

På grundlag af den ovennævnte rapport fra Koktvedgaard-panelet blev det indført i bank- og sparekasseloven, at hvis det undersøgte pengeinstituts portefølje af udlån og garantier m.v. efter Finanstilsynets vurdering indebærer en meget stor samlet risiko for pengeinstituttet, skal Finanstilsynet redegøre herfor i rapporten. Da en meget stor samlet risiko er en væsentlig konklusion, indebærer det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet fortsat skal redegøre herfor i rapporten.

Endvidere blev det indført i bank- og sparekasseloven, at hvis Finanstilsynet i sin rapport har gjort opmærksom på, at pengeinstituttets portefølje af udlån og garantier m.v. indebærer en meget stor samlet risiko, men ledelsen ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf, kan Finanstilsynet pålægge pengeinstituttet at anvende mere forsigtige værdiansættelsesprincipper. Med indførelse af den foreslåede § 69 er det ikke fundet nødvendigt at opretholde denne specielle regel.

Stk. 4 er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende tilsynslovgivning. For realkreditinstitutter indebærer bestemmelsen dog en ændring i forhold til gældende regler, da der efter forslaget ikke længere er hjemmel til, at kompetente myndigheder i et land uden for den Europæiske Union eller lande, som Fælleskabet har indgået aftale med, efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet kan foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af kreditinstitutter med hjemsted i det pågældende land. Ændringen forventes ikke at få praktisk betydning.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af gældende EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Bestemmelsen giver tilsynsmyndighederne i andre EU-lande eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, adgang til - efter forudgående meddelelse til Finanstilsynet - at indhente oplysninger og foretage stedlige undersøgelser her i landet i filialer af finansielle virksomheder fra det pågældende land. Denne adgang er en naturlig følge af, at det er hjemlandets tilsynsmyndigheder, der i følge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har ansvaret for tilsynet med filialen og derfor må have adgang til at kontrollere denne.

Til § 66

I stk. 1 fastlægges en pligt for de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder til at give Finanstilsynet oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning for så vidt angår finansielle virksomheder. Som konsekvens af, at finansielle holdingvirksomheder foreslås underlagt Finanstilsynets tilsyn, foreslås det her, at også finansielle holdingvirksomheder har pligt til at give oplysninger.

I stk. 2 får Finanstilsynet en adgang til uden retskendelse at få adgang til en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds lokaler, herunder de lokaler hvorfra der udøves filialvirksomhed.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning for så vidt angår finansielle virksomheder. Som konsekvens af, at finansielle holdingvirksomheder foreslås underlagt Finanstilsynets tilsyn, foreslås det her, at også finansielle holdingvirksomheder har pligt til at give adgang til deres lokaler.

Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder uden retskendelse er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.

Bestemmelsen har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinjer for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Der er som udgangspunkt ikke tale om adgang for Finanstilsynet til private boliger men udelukkende forretningslokaler. I ganske få tilfælde er en virksomhed dog af så ringe størrelse, at dets forretningslokaler befinder sig i et privat hjem. Adgangen til forretningslokalet skal være nødvendig for, at Finanstilsynet kan udøve den virksomhed, som loven i øvrigt pålægger tilsynet, nemlig at føre tilsyn med finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders overholdelse af tilsynslovgivningen. Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Finanstilsynet foretager ordinære inspektionsbesøg i finansielle virksomheder med jævne mellemrum. Disse stedlige undersøgelser vil bl.a. indebære gennemgang af specielle områder af relevans for tilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet kan dog også foretage ekstraordinære inspektioner, hvor der kræves umiddelbar handling fra Finanstilsynets side.

Hvis en virksomhed undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder.

Adgangen for Finanstilsynet til at at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Såfremt der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

Efter stk. 3 kan Finanstilsynet indhente oplysninger samt foretage inspektionsbesøg hos den finansielle virksomheds moder-, datter- og søstervirksomheder samt virksomheder, som den finansielle virksomhed har særlig tilknytning til (associerede virksomheder). Tilsvarende foreslås at gælde for finansielle holdingvirksomheder

Tilsvarende bestemmelse findes for så vidt angår finansielle virksomheder i den gældende tilsynslovgivning.

Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indseende med transaktioner inden for en finansiel koncern, som måtte være af betydning for virksomhedens soliditet og forsikringstagernes, kundernes eller indskydernes sikkerhed.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet endvidere uden retskendelse få adgang til disse virksomheder. Tilsvarende bestemmelse findes i den gældende tilsynslovgivning.

For så vidt angår forholdet til Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed henvises til bemærkningerne under stk. 2. De finansielle holdingvirksomheder vil som noget nyt også være omfattet af bestemmelsen.

I stk. 4 foreslås, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger til bedømmelse af, om aktiviteterne i en given virksomhed er omfattet af tilsynslovgivningen.

Lov om fondsmæglerselskaber og lov om forsikringsvirksomhed indeholder en tilsvarende udtrykkelig hjemmel til at indhente oplysninger med henblik på en bedømmelse af, om aktiviteterne i en given virksomhed er omfattet af den pågældende lovs bestemmelser. Dog er den gældende regel i lov om forsikringsvirksomhed formuleret mere generelt. Bank- og sparekasseloven og realkreditloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Bestemmelsen er således ny i forhold til bank- og sparekasseloven og realkreditloven og medfører en harmonisering af regelsættene.

Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan kræve oplysninger af virksomheder og fysiske personer, der ikke udøver tilsynsbelagt virksomhed, såfremt disse har informationer, som er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en (anden) virksomhed udøver tilsynsbelagt virksomhed og således burde have tilladelse fra Finanstilsynet. Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, såfremt de indsendte oplysninger er urigtige eller vildledende.

Det foreslås i stk. 5, at der indsættes en eksplicit hjemmel til, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger til brug for de i lovforslagets § 72, stk. 5, nr. 14 og 15, omtalte myndigheder. Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende tilsynslovgivning.

Forslaget er begrundet i ændringerne i den finansielle sektors struktur med dannelse af internationale koncerner, som medfører et større behov for samarbejde mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder. Dette giver sig også udslag i den øgede fokus de finansielle direktiver har på udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne.

Til § 67

Bestemmelsen indeholder reglen om, at Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold udøvet i strid med kravet i lovforslagets § 3, stk. 1, om god-skik.

I bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven findes en tilsvarende bestemmelse i umiddelbar tilknytning til bestemmelserne om god-skik.

Det foreslås, at Finanstilsynets hjemmel til at give påbud efter god-skik bestemmelsen indsættes som § 67 i forslagets generelle tilsynskapitel.

Til § 68

Efter stk. 1 kan Finanstilsynet pålægge en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter.

Det er således ledelsen, som har ansvaret for, at redegørelsen er forsvarlig og fyldestgørende. Finanstilsynets påbud skal påtegnes af den finansielle virksomheds direktion og revision.

Bestemmelsen vil være relevant i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed drives inden for lovgivningens rammer, men der er grund til at antage, at den økonomiske situation er sådan, at virksomheden kan få problemer i fremtiden. Redegørelsen har til formål at uddybe og specificere virksomhedens økonomiske forhold og fremtidsudsigter til brug for såvel virksomhedens ledelse som Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Selve påbudet om at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens fremtidsudsigter vil ikke i sig selv bevirke, at der skal ske indberetning til Københavns Fondsbørs. De underliggende forhold bag Finanstilsynets påbud kan imidlertid medføre en sådan indberetningspligt for de børsnoterede finansielle virksomheder. Spørgsmålet om, hvorvidt der på baggrund af redegørelsen skal indberettes til Københavns Fondsbørs, skal følge de gældende regler om indberetning hertil.

Redegørelsen kan f.eks. udarbejdes af et konsulent/managementfirma eller af den finansielle virksomheds direktion. I så fald skal en udtalelse fra ekstern revisor vedlægges redegørelsen. Ledelsen kan endvidere anmode den finansielle virksomheds eksterne revisor om at udarbejde redegørelsen.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af virksomhedens økonomiske stilling og en begrundet angivelse af den forventede økonomiske udvikling i de kommende år. Heri kan eksempelvis indgå en beskrivelse af virksomhedens indtjening, omkostninger, tabsrisici, hensættelser og udvikling i ind- og udlån.

Der skal også i redegørelsen indgå en vurdering af den finansielle virksomheds fremtidsmuligheder med forslag til hvilke initiativer, der bør foretages under hensyn til den forventede, økonomiske udvikling. Dette kan f.eks. være tiltag over for risikofyldte engagementer og foranstaltninger til forbedring af indtjeningen. I redegørelsen vil der endvidere kunne stilles forslag om ændringer i ledelsen, forslag om at søge fusion med en anden finansiel virksomhed samt ændringer i driften og organisationen m.v.

Efter stk. 2 skal redegørelsen vedlagt revisionsudtalelsen forelægges den finansielle virksomheds bestyrelse til godkendelse. Redegørelsen skal indsendes til Finanstilsynet til orientering.

Til § 69

Stk. 1 er opbygget efter bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed § 250, stk. 1, nr. 5. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte alle finansielle virksomheder.

Med harmoniseringen indføres således, for vidt angår fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter, en ny beføjelse for Finanstilsynet. Forslaget viderefører lov om forsikringsvirksomhed § 250, stk. 1, nr. 5, og indebærer således ingen ændringer for forsikringsselskaber, jf. stk. 3.

Finanstilsynet kan efter de gældende regler i bank- og sparekasseloven (§ 32, stk. 4) give påbud om, at de almindelige principper for værdiansættelse fraviges, og eksempelvis kræve den regnskabsmæssige værdi af udlån nedreguleret over for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, som har en særlig høj risikoprofil. Baggrunden for denne bestemmelse var de mange pengeinstitutlukninger i begyndelsen af 1990'erne. Bestemmelsen foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 84, nr. 12.

Det er ikke hensigtsmæssigt at fastholde en regel om, at pengeinstitutter med en særlig høj risikoprofil kan pålægges at værdiansætte deres udlån efter andre principper end de sædvanligt gældende. I givet fald ville det stride mod hensynet til, at pengeinstitutternes regnskaber skal aflægges efter ensartede principper, der sikrer gennemsigtighed og sammenlignelighed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7. Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, såfremt modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.

Stk. 2. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 1, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk. 1 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk. 3, 1. pkt. og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk, 3, 2. pkt. og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk. 4 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk. 5 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk. 6 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk. 7 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk. 8 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 c, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et pengeinstitut samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at pengeinstituttet bliver et datterselskab.

5. § 7 b - § 7 c, § 7 e - § 7 f og kapitel 3 b ophæves.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af pengeinstituttet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af pengeinstituttet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.

Stk.4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et pengeinstitut, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et pengeinstitut får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal pengeinstituttet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Pengeinstitutterne skal en gang om året give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i pengeinstituttet, og om størrelsen af disse andele. Meddelelsen skal være modtaget i tilsynet i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet.

Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et pengeinstituts moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 c, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 c, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 c, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 e

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 f

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 c. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 7 b, stk. 1, fastsatte andele i et pengeinstitut, modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde pengeinstituttet at følge bestemte retningslinier.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske og juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 7 b, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 7 b, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 e. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét pengeinstitut, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravet i §§ 37 a eller 37 b,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 f. Finanstilsynet kan forlange, at et pengeinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i pengeinstituttet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i §§ 37 a eller 37 b,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 g. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan drive virksomhed omfattet af denne lovs bilag 1, punkterne 1-3 og 6-9, for så vidt angår punkt 7 dog alene for egen regning. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til den i 1. pkt. nævnte virksomhed. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet selskab.

Stk. 2. Her i landet registrerede datterselskaber af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf. § 37 a, stk. 2, der ikke er realkreditinstitutter, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, som er ligestillet med datterselskaber efter § 37 a, stk. 12. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan midlertidigt drive anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

Stk. 4. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed end angivet i stk. 1, såfremt

1) Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Stk. 5. Hvis Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S eller en koncern, hvor Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S indgår, ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1 eller 4, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.

Stk. 6. §§ 19-19 b samt kapitlerne 10, 12, 12 a og 13 finder tilsvarende anvendelse for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om udøvelsen af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S' virksomhed, herunder om

1) stiftelse,

2) aktiekapital,

3) tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut,

4) ledelse,

5) den nødvendige kapital,

6) midlernes anbringelse,

7) regnskab, revision og anvendelse af overskud,

8) særlige regnskabsoplysninger for kreditinstitutter, som har særlig direkte eller indirekte forbindelse med andre virksomheder, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8,

9) konsolideret tilsyn og

10) ejerforhold.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7. Forsikringsvirksomhed og anden virksomhed, der omfattes af §§ 6, stk. 1, og 6 a, stk. 1, skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god forsikringspraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomhed drives i strid hermed, give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til ophør.

1. § 7, § 33 a - § 33 d og § 34, stk. 7, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7 b, stk. 2 og § 24, stk. 2, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 7, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 8

Klageadgang

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 8. Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.

Stk. 2. Til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 4, stk. 1, kan videregivelse efter stk.1 ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er nødvendig for, at den koncernvirksomhed, som oplysninger videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 8, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 8

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 9

Straffebestemmelser

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9. Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra virksomheden. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 3, 2. pkt og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 4 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 5 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 6 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 7 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 8 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 7 i L 475/1997 og § 2 i L1051/1998

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 7 i L 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 7 i L 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 7 i L 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller medfører, at fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

2. Kapitel 4, § 11-§ 11 e, § 12, stk. 1-3, § 12 b, § 13, stk. 2-3, og § 14 ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 4 i lov nr. 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 4 i lov nr. 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 4 i lov nr. 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 4 i lov nr. 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 5 i lov nr. 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 6 i lov nr. 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 5 i lov nr. 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 5 i lov nr. 475/1997

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 9 i lov nr. 475/1997

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9 a.

Stk. 4.

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

2. I § 9 a, stk. 4, nr. 1, ændres »årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8« til: »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9.

Stk. 4.

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

4. I § 9, stk. 4, nr. 1, ændres »lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8« til: »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

Stk. 4.

2) kapitalinteresser, jf. § 77, stk. 6, eller

5. I § 9, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 77, stk. 6« til: »§ 2, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. Personer omfattet af § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et erhverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6. Personer, der i medfør af § 11 i lov om fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995 varetager hverv, som ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis en af bestemmelsen omfattet person efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d i lov om fondsmæglerselskaber, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseserhverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

- - -

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

1. § 9, stk. 4-7 og stk. 9, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 4, og stk. 10-12 bliver stk. 5-7.

Bilag 1: Sammenhæng mellem sektorlove og lov om finansiel virksomhed

Kolonne 1

Kolonne 2

Kolonne 3

Kolonne 4

Kolonne 5

Kolonne 6

Lov om finansiel virksomhed

EF-direktiv, der »implementeres« ved bestemmelsen

(+ art.)

Svarer til § i RKL

(lovbkg. nr. 738 af 4. august 2000 )

Svarer til § i FML

(lovbkg. nr. 704 af 17. juli 2000)

Svarer til § i BSL

(lovbkg. nr. 706 af 14. juli 2000)

Svarer til § i LFV

( lovbkg. nr. 778 af 17. august 2000)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 1 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 9, stk. 3, 1. pkt og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 10

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10. Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form.

Stk. 2. Når en forsikringsaftale indgås på baggrund af telefonisk henvendelse, kan samtykke til videregivelse af oplysninger til brug herfor dog afgives mundtligt. I så fald skal forsikringsselskabet senest 14 dage efter forsikringsaftalens indgåelse skriftligt oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger, der videregives med kundens mundtlige samtykke, til hvilke formål videregivelsen sker, samt hvem der modtager oplysninger på baggrund af kundens mundtlige samtykke.

Stk. 3. En gang årligt skal hver kunde oplyse om, hvilke typer af oplysninger, der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske samt hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Stk. 4. Meddelelse til kunden i henhold til stk. 3 skal tillige gives ved væsentlige ændringer i den finansielle virksomheds forhold, herunder koncernforhold. Det er en betingelse, at ændringen har betydning for, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, eller hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10 a

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10 b

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9, stk. 1, fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers aktier, eller påbyde fondsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet. Aktierne tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til aktier ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet aktier uden at overholde forpligtelsen i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af aktier.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan aktierne ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét fondsmæglerselskab, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a eller 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 5, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10 b. Finanstilsynet kan forlange, at et fondsmæglerselskabs moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i fondsmæglerselskabet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a eller 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 5, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 10, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne henholdsvis selskabskapitalen eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

Stk. 2. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om en virksomheds direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis den erhvervende virksomhed ligger uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af disse andele.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 3

ISD art. 9, stk. 1

KRE art. 16, stk. 1, 2. led, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 4

ISD art. 9, stk. 1

KRE art. 16, stk. 1, 2. led, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 5

ISD art. 7, stk. 5

KRE art. 23, stk. 5, 2. led

90/618 art. 4

90/619 art. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 6

ISD art. 9, stk. 3

KRE art. 16, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 7

ISD art. 9, stk. 4

KRE art. 16, stk. 4, 1. led

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 8

ISD art. 9, stk. 4

KRE art. 16, stk. 4, 2. led

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog §§ 11a-11e. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktøren med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i fondsmæglerselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I fondsmæglerselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.

Stk. 5. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan ikke forenes med stillingen som direktør eller revisionschef i fondsmæglerselskabet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 d, stk. 4 og 5

(som vedtaget ved lov nr. 1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 d, stk. 6

(som vedtaget ved lov nr. 1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 d, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 b, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 b, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 c, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 a. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fondsmæglerselskabet eller et datterselskab af fondsmæglerselskabets moderselskab, der driver virksomhed, som fondsmæglerselskabet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondsmæglerselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 a, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 e

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 i lov nr. 154/1985

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 d, stk. 1 og 2

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, jf. dog § 11 e. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis fondsmæglerselskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondsmæglerselskabets bestyrelse.

Stk. 4. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 11 e. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, såfremt selskaberne driver virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabets. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Tilladelse kan ikke gives, såfremt de pågældende allerede har fået tilladelse til at indtræde i selskabernes bestyrelse, jf. § 11 a, stk. 1.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et fondsmæglerselskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i fondsmæglerselskabet samt at drive virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabet.

Stk. 3. Bestyrelsen kan endvidere tillade, at en direktør i et fondsmæglerselskab kan være direktør i fondsmæglerselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for finansielle virksomheder.

Stk. 4.Bestyrelsen kan tillade, at direktører deltager i den daglige ledelse af andre finansielle virksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4 kan ikke gives til en direktørs deltagelse i den daglige ledelse af en forsikringsvirksomhed.

Stk. 6. Tilladelse efter stk. 4 kan ikke gives til en direktørs, en vicedirektørs samt en underdirektørs deltagelse i den daglige ledelse af et administrationsselskab for investeringsforeninger eller specialforeninger.

Stk. 7. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11 e. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 11 b og 11 c, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 1

ISD art. 9, stk. 1

KRE, art. 16, stk. 1

3.LIV art. 14

3.SKA art. 15

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 11, stk. 2

ISD art. 9, stk. 1

KRE, art. 16, stk. 1, 2. led

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 12

Tilsyn

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 11, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, modvirker en forsvarlig drift af virksomheden, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, og påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 11, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele, som omhandlet i § 11, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 4

ISD art. 9, stk. 5

KRE art. 16

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12 b, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12 b, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 4-5, bliver herefter stk. 1-2.

3. I § 17, stk. 8, ændres »§ 23« til: »§§ 36-43 i lov om finansiel virksomhed«.

4. I § 19, stk. 6, og § 20, stk. 6, ændres »bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12« til: »§ 39 eller § 41, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

5. § 23, stk. 1, affattes således

»§ 23. Reglerne i kapitel 7 i lov om banker og sparekasser m.v. om regnskabsaflæggelse og revision, bortset fra § 34, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.«.

6. § 23, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

7. § 23, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab og revision for fondsmæglerselskaber og for disses moderselskaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«.

8. § 23, stk. 4 og 5, ophæves.

9. § 24, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov, lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af lovene, § 5 og § 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller«.

10. I § 24, stk. 3, ændres »§ 37 a i lov om banker og sparekasser« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

11. I § 26 indsættes efter »bestemmelser i denne lov,«: »lov om finansiel virksomhed,«, »i medfør af loven« erstattes af: »i medfør af disse love«, og »sanktioner efter denne lov« erstattes af: »sanktioner efter disse love«.

12. I § 31, stk. 1, udgår: »undtagen § 12, stk. 1 og 3« og stk. 2-5 ophæves.

13. § 31 a, § 31 b, stk. 2, nr. 5, nr. 6, nr. 9, nr. 11 og nr. 12 ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 4-5, bliver herefter stk. 1-2.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af fondsmæglerselskabet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med.

Stk. 6. Aktionærer, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal fondsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet og årsberetningen give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de aktionærer, som ejer en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af disse andele.

Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskabs moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et fondsmæglerselskab må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå fondsmæglerselskabets interne retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 6 og 10

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 1

ISD art. 9, stk. 5

KRE art. 16, stk. 5, 1. led

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 2

ISD art. 9, stk. 5

KRE art. 16, stk. 5, 2. led, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 12, stk. 3

ISD art. 9, stk. 5

KRE art. 16, stk. 5, 2. led, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 13. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en udenlandsk finansiel virksomhed samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne henholdsvis selskabskapitalen, eller at den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er etableret.

Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 3. Hvor den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om dattervirksomheden

1) i hvilket land dattervirksomheden ønskes etableret,

2) en beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og planlagte aktiviteter,

3) dattervirksomhedens adresse og

4) navnene på dattervirksomhedens ledelse.

Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter 1. pkt., skal den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages. Såfremt den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed ikke på forhånd er bekendt med ændringen, skal meddelelse til Finanstilsynet gives straks efter, at ændringen er foretaget.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 13.

Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til direktionen med retningslinjer for, hvilke risici direktionen må påføre selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.

Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 13

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 13, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 14

11. Kapitel 14, kapitel 20 og § 199 ophæves.

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 14. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal udfærdige skriftlige retningslinjer for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan måde, at selskabet har

1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,

3) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området samt

4) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 14

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 14, stk. 1+ § 5, stk. 1 i VPHL

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 14, stk. 2 + § 5, stk. 4 i VPHL

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 15. En finansiel virksomhed skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på IT-området.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 15 f. Flere andelskasser kan i fællesskab opfylde lovens krav, såfremt de er medlemmer af en sammenslutning af andelskasser, der har fået tilladelse efter § 6. Tilladelse forudsætter, at sammenslutningen opfylder de i De Europæiske Fællesskabers direktiv af 12. december 1977, art. 2, stk. 4 a, nævnte betingelser. Sammenslutningen anses herefter for ét pengeinstitut i relation til bestemmelserne i lovens kapitel 1-3 a, 4 E og 5-13.

6. I § 15 f, stk. 1, indsættes efter »lovens kapitel 1-3 a, 4 e og 5-13«: », samt kapitel 1-10 i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 15 f.

7. § 15 f, stk. 4, affattes således

Stk. 4. §§ 1-2, § 4 a, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 7 a, §§ 15 a-15 d, § 15 e, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2-4, § 16, stk. 1, § 16 a, § 17, §§ 19- 19 h, § 20, §§ 29-33, § 34, stk. 2-6, § 36, § 37, stk. 1-5, § 37 a, stk. 1-8 og stk. 10-14, § 39 a, §§ 40-42, § 46, § 47 a, 1. pkt., § 47 b, § 47 c, § 47 d, stk. 2-4, § 47 g, § 48 og §§ 49-51, jf. §§ 53 og 54, finder desuden anvendelse på tilsluttede andelskasser.

»Stk. 4. § 1, § 2, § 4 a, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 7 a, §§ 15 a-15 d, § 15 e, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2-4, § 19 a, § 20, § 39 a, §§ 40-42, § 46, § 47 a, 1. pkt., § 47 b, § 47 c, § 47 d, stk. 2-4, § 47 g, § 48 og §§ 49 og 50 c, jf. § 53 og § 54, samt § 2, § 3, § 9, § 12, stk. 1-5, § 13, stk. 1-5, § 14, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 3-5, §§ 19-23, § 30, stk. 2, §§ 34-36, §§ 41-55, § 56, stk. 2-4 og stk. 9-10, §§ 58-65 jf. §§ 76 og 77 i lov om finansiel virksomhed finder desuden anvendelse på tilsluttede andelskasser.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 15. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke et realkreditinstitut midlertidigt driver anden virksomhed som led i afvikling af overtagne panter.

6. § 15 - § 18 a, § 18 b, stk. 1-5, § 18 c - § 18 i og § 63, stk. 2 og 4, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 15, stk. 1

(VPHL implementerer ISD art. 10)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 15, stk. 2

(VPHL implementerer ISD art. 10)

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 15

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller som medlem af repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser kan ikke forenes med stillingen som direktør i den pågældende virksomhed. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Stk. 2. Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16, stk. 1, 4. pkt.

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16 b, stk. 1

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16 b, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16, stk. 3

ASL § 56, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16 b, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16 a

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre økonomiministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af økonomiministeren.

8. § 16 - § 19, § 19 a, stk. 1-5, og § 19 b - § 19 h ophæves.

Stk. 2. Vederlag til det af økonomiministeren udnævnte bestyrelsesmedlem udredes af vedkommende pengeinstitut og fastsættes efter regler, der gives af økonomiministeren.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16 a. Reglerne om koncernrepræsentation i denne lov og i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke et pengeinstitut midlertidigt driver virksomhed i henhold til § 1 a, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16 b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. De valgte revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. De valgte revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller en intern revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sine synspunkter indført i protokollen.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt.

ASL § 56, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 16 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at være tilstede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. Eksterne revisorer, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17, stk. 1, 4. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17. Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem af en banks eller andelskasses repræsentantskab kan ikke forenes med stillingen som direktør. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller i en bank eller andelskasse et medlem af repræsentantskabet til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Stk. 2. Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17.

Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, jf. § 23.

3. I § 17, stk. 8, ændres »§ 23« til: »§§ 36-43 i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17. Bestyrelsen og direktionen er ansvarlige for, at instituttet følger en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis, og at der findes fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17, stk. 1, 1. pkt.

ASL § 56, stk. 2

ASL § 56, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 17, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18. Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.

Stk. 2. Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør eller den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 d. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, jf. dog §§ 18 e - 18 i. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i realkreditinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af realkreditinstituttet eller et datterselskab af realkreditinstituttets moderselskab, der driver virksomhed, som realkreditinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et realkreditinstitut må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Realkreditinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 89, stk. 5. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med realkreditinstituttet, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis realkreditinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og realkreditinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttet.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i realkreditinstituttets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for finansielle virksomheder.

Stk. 3. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttets holdingselskab.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade, at direktører deltager i den daglige ledelse af andre finansielle virksomheder, der indgår i koncern med realkreditinstituttet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4 kan ikke gives til en direktørs tilladelse i den daglige ledelse af en forsikringsvirksomhed.

Stk. 6. Tilladelse efter stk. 4 kan ikke gives til en direktørs, en vicedirektørs, en underdirektørs og dermed ligestilledes deltagelse i den daglige ledelse af et administrationsseleskab for investeringsforeninger og specialforeninger.

Stk. 7. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 i. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 18 f og 18 g, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 a, stk. 1

(nr. 4 er ny)

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 a, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 b, stk. 6, bliver herefter § 18 b, stk. 1, og § 63, stk. 3, bliver § 63, stk. 2.

7. I § 65 a, stk. 5, og § 65 c, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt. eller stk. 12« til: »§ 41, stk. 1 og 2, § 42, stk. 2, § 43, stk. 1, eller § 46 i lov om finansiel virksomhed«.

8. § 77, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.«.

9. § 77, stk. 3-12, og § 77 a affattes således

»Stk. 3. Virksomheder, der har den i lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 4, angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 5, eller til et kreditinstitut, er dattervirksomheder.

Stk. 4. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

Stk. 5. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut.

Stk. 6. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dets datterselskaber.

Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Stk. 9. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut finder kapitel 15 også anvendelse på koncernen.

Stk. 10. Bestemmelserne i kapitel 15 finder ikke anvendelse for selskaber, der driver forsikringsvirksomhed, jf. dog § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 11. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 9.

Stk. 12. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 9 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18, stk. 1

(2. og 3. pkt. er nye)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18, stk. 1

KRE art. 31

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 a, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 c, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 c, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 b, stk. 1

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18. Pengeinstituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier for pengeinstituttets væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Stk. 2. Et eksemplar af retningslinierne skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 b, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 b, stk. 3

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 b, stk. 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 b, stk. 5

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 c, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 d, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 d, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 d, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 h, stk. 4 og 5

(som vedtaget ved lov nr. 1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 h, stk. 6

(som vedtaget ved lov nr. 1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 a. Et pengeinstitut skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle retningslinier for de i stk. 1 nævnte områder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 h, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 e, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 e, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 f, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 f, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 f, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 g, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 e, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 e, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 i

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18. Medlemmer af et instituts direktion må ikke være medlem af instituttets bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder en instruks om afgrænsningen af de dispositioner, som direktionen kan træffe uden forudgående forelæggelse for bestyrelsen.

Stk. 3. Hvervet som intern revisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 h, stk. 3

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et realkreditinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 b. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et realkreditinstitut ikke bevilge engagement til

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i realkreditinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Realkreditinstituttets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner, skal realkreditinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et realkreditinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 b, stk. 6, bliver herefter § 18 b, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 18 c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 18 a, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 18 a, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå realkreditinstituttets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter stk. 1 og § 18 b, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets forretningsgange på dette område er betryggende.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer, vicerevisionschefer og ansvarshavende aktuarer i en finansiel virksomhed må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvilke formuedispositioner, der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom mod registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 19 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et pengeinstitut kan være direktør i pengeinstituttets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for finansielle virksomheder.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at direktører deltager i den daglige ledelse af andre finansielle virksomheder, der indgår i koncern med pengeinstituttet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke gives til en direktørs deltagelse i den daglige ledelse af en forsikringsvirksomhed.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke gives til en direktørs, en vicedirektørs, en underdirektørs samt filialbestyreres deltagelse i den daglige ledelse af et administrationsselskab for investeringsforeninger eller specialforeninger.

Stk. 5. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet samt en filialbestyrer kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 19 e og 19 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

4. I § 19, stk. 6, og § 20, stk. 6, ændres »bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12« til: »§ 39 eller § 41, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 a, stk. 6, bliver herefter § 19 a, stk. 1.

9. I § 21 a, stk. 8, ændres »§ 37 a eller § 37 b« til: »§§ 34-41 i lov om finansiel virksomhed«.

10. I § 23, stk. 6, og § 23 a, stk. 6, ændres »§ 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12« til: »§ 37 eller § 41, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

11. § 24, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Et pengeinstituts beholdning af kvalificerede andele, jf. § 2, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, må ikke overstige 60 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et pengeinstitut har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af pengeinstituttets ansvarlige kapital eller kapitalandele i selskaber, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i stk. 1 nævnte og skal medregnes under den i nærværende stykkes 2. pkt. nævnte grænse.«.

12. I § 26 ændres »3. pkt« til: »2. pkt«.

13. § 27 a og § 37 c ophæves.

14. §§ 29-37 ophæves.

15. §§ 37 a og 37 b affattes på følgende måde

»§ 37 a. En virksomhed er et moderselskab, hvis den

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

2) er aktionær, anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

Stk. 2. Virksomheder, der har den i stk. 1 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 4, eller til et pengeinstitut, er dattervirksomheder.

Stk. 3. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

Stk. 4. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, såfremt aktiviteten udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et pengeinstitut.

Stk. 5. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut. For de af disse regler omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.

Stk. 9. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 31, stk. 1, 2, 4 og 5, § 32, § 33, § 35, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-3 og § 37, stk. 1 og 6, tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder § 37, stk. 2-5, anvendelse på koncernen, og § 36, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på det finansielle holdingselskab.

Stk. 10. Såfremt et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata konsolidering af virksomheden i henhold til stk. 8 og 9 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes. Hvis det finansielle holdingselskabs eller pengeinstituttets ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til stk. 8 og 9.

Stk. 11. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 8 og 9 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Stk. 12. Bestemmelserne i stk. 8 og 9 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, og selskaber, der driver forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 13. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 8 og 9.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 b, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 a, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 a, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 a, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 b, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et pengeinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 c, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 c, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 c, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 c, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 g, stk. 2 og 3

(som vedtaget ved lov nr.1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 g, stk. 4

(som vedtaget ved lov nr.1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 g, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 d, stk. 1

(sammenholdt med § 26) 92 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 d, stk. 2

92 b, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 e, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et pengeinstitut ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal bevilges i henhold til pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Pengeinstituttets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder i banker og andelskasser for engagementer med medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner skal pengeinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et pengeinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 e, stk. 2

-

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 e, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 f, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 d, stk. 3

92 b, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 d, stk. 4

92 b, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 h

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 a, stk. 6, bliver herefter § 19 a, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 19, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå pengeinstituttets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter stk. 1 og § 19 a, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets forretningsgange på dette område er betryggende.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end pengeinstituttet, jf. dog §§ 19 d-19 h. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i pengeinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I pengeinstitutter, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af pengeinstituttet eller et datterselselskab af pengeinstituttets moderselskab, der driver virksomhed, som pengeinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et pengeinstitut må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til pengeinstitutvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Pengeinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 31, stk. 7. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 19 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med pengeinstituttet, jf. dog § 19 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis pengeinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og pengeinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Kapitel 20

Revision og granskning

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må en finansiel virksomhed ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virksomhed eller

2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er direktør eller bestyrelsesmedlem.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3, gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner skal den finansielle virksomheds bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En finansiel virksomhed eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra ekstern revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef. Dette gælder ikke lån ydet af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien af en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20, stk. 6, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 20, stk. 6, 2. pkt.

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 21. Ekstern revisor skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 19, stk. 4, og § 20, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten om, hvorvidt virksomhedens forretningsgange på dette område er betryggende.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 21 a.

Stk. 8. Et pengeinstitut skal ikke fradrage kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, jf. § 37 a eller § 37 b.

9. I § 21 a, stk. 8, ændres »§ 37 a eller § 37 b« til: »§§ 34-41 i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 21

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 22. For sparekasser, andelskasser samt realkreditinstitutter, der ikke er aktieselskaber, gælder aktieselskabslovens §§ 52, stk. 1 og 2, og 176, stk. 1, tilsvarende.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 22

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke en finansiel virksomhed midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til tilsynslovgivningen.

Ledelsens andre hverv

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, jf. BSL § 37 a, stk. 4 og § 37 b, stk. 1

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1, jf BSL § 37 a, stk. 9

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

10. I § 23, stk. 6, og § 23 a, stk. 6, ændres »§ 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12« til: »§ 37 eller § 41, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1, jf. BSL § 37 a, stk. 12

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23 a.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering, bortset fra § 34, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.

5. § 23, stk. 1, affattes således

»§ 23. Reglerne i kapitel 7 i lov om banker og sparekasser m.v. om regnskabsaflæggelse og revision bortset fra § 34 stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.«.

Stk. 2. Fondsmæglerselskaber skal have mindst én statsautoriseret revisor. Fondsmæglerselskaber omfattet af § 3, stk. 2, skal have mindst to revisorer. Er fondsmæglerselskabet et moderselskab, eller er det et datterselskab af et finansielt holdingselskab, jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 4, skal koncernen have en statsautoriseret revisor, medmindre fondsmæglerselskabet er omfattet af § 3, stk. 2. I det tilfælde skal koncernen have to revisorer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme retningslinjer som den valgte revision.

6. § 23, stk. 2, ophæves.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab, revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber og for disses moderselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a og 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.

7. § 23, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab og revision for fondsmæglerselskaber og for disses moderselskaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder samt for transaktioner, der indgås mellem fondsmæglerselskabet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i fondsmæglerselskabet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.

8. § 23, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 5. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra fondsmæglerselskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 23, stk. 1, jf. bsl § 37 a, stk. 4

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere i en finansiel virksomhed må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, jf. dog §§ 27 - 35. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører og interne revisionschefer med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i den finansielle virksomhed eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne vicerevisionschefer og filialbestyrere.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I finansielle virksomheder, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller vicerevisionschefer i virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed og i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 samt §§ 27 - 35.

Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle virksomheder, der varetager bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, Landsbankernes Reallånefond, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S og i Kongeriget Danmarks Fiskeribank.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24.

11. § 24, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Et pengeinstituts beholdning af kvalificerede andele, jf. § 7 b, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af en anden virksomhed, hvori den kvalificerede andel besiddes. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et pengeinstitut har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af pengeinstituttets ansvarlig kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i stk. 1 nævnte grænse og skal medregnes under den i nærværende stykkes 3. pkt. nævnte grænse.

»Stk. 2. Et pengeinstituts beholdning af kvalificerede andele, jf. § 2, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, må ikke overstige 60 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et pengeinstitut har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af pengeinstituttets ansvarlige kapital eller kapitalandele i selskaber, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i stk. 1 nævnte og skal medregnes under den i nærværende stykkes 2. pkt. nævnte grænse.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse,

1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over 6 måneder,

9. § 24, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov, lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af lovene, § 5 og § 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller«.

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller

4) i de i § 5, stk. 6, 7, 9 og 10, nævnte tilfælde.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24.

Stk. 3. Opfylder en koncern, jf. § 37 a i lov om banker og sparekasser m.v., ikke solvenskravet i § 16, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i medfør af § 16, stk. 3, fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til fondsmæglerselskabet.

10. I § 24, stk. 3, ændres »§ 37 a i lov om banker og sparekasser« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24, stk. 3

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 24, stk. 5

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 25. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed, jf. dog stk. 2, kan deltage i den daglige ledelse af andre finansielle virksomheder, bortset fra forsikringsselskaber, og virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed hertil, samt finansieringsinstitutter, når disse virksomheder eller institutter indgår i koncern med den finansielle virksomhed. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. En direktør i et forsikringsselskab kan med bestyrelsens tilladelse deltage i den daglige ledelse af andre forsikringsselskaber, ejendomsselskaber, investeringsselskaber og virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed til forsikringsselskabet, når virksomheden indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet. Bestyrelsen kan endvidere give tilladelse til, at en direktør i et forsikringsselskab kan deltage i den daglige ledelse af et administrationsselskab, der er oprettet af flere forsikringsselskaber med henblik på fælles administration. Direktionen kan give vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede tilladelse til at deltage i ledelsen af de i 1. og 2. pkt. samt i stk. 1, nævnte virksomheder.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 og 2, kan ikke gives til en direktørs, en vicedirektørs, en underdirektørs og dermed ligestilledes samt filialbestyreres deltagelse i den daglige ledelse af et administrationsselskab for investeringsforeninger eller specialforeninger.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 25, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 25, stk. 2

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 25, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 26. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være direktør i den finansielle virksomheds modervirksomhed, hvis denne er en finansiel holdingvirksomhed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 26. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i § 24, stk. 2, 3. pkt., og § 25.

12. I § 26 ændres »3. pkt.« til: »2. pkt.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

11. I § 26 indsættes efter »bestemmelser i denne lov,«: »lov om finansiel virksomhed,«, »i medfør af loven« erstattes af: »i medfør af disse love«, og »sanktioner efter denne lov« erstattes af: »sanktioner efter disse love«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 26

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 27. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed eller i en dattervirksomhed af den finansielle virksomheds modervirksomhed, der driver virksomhed, som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere finansielle virksomheder eller investeringsforeninger eller specialforeninger i forening ejer en virksomhed, der udøver virksomhed, som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed, eller virksomhed, der er accessorisk til den finansielle virksomhed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 27 a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et pengeinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med pengeinstituttet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder samt for transaktioner, der indgås mellem pengeinstituttet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i pengeinstituttet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.

13. § 27 a og § 37 c ophæves.

Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra pengeinstituttet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 27, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 27, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 27 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 27 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 28. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, der ikke indgår i koncern med den finansielle virksomhed, jf. dog § 31. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis den finansielle virksomhed har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende virksomhed og den finansielle virksomheds bestyrelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 28, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 28, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 28, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i en finansiel virksomhed kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 31. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29, stk. 1

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed.

14. §§ 29-37 ophæves.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse, som han ønsker at gøre generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29, stk. 1 og 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 29, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 30. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af reglerne i dette kapitel skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Den finansielle virksomheds årsrapport skal indeholde oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt efter reglerne i dette kapitel. Endvidere skal ekstern revisor gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten om, hvorvidt engagementer indgået med de virksomheder, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 30. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan et pengeinstituts første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 30, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 30, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 30, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 30, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 30, jf. § 37 a, stk. 10

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet samt en filialbestyrer i en finansiel virksomhed kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 28, 29, 34 og 35, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Særlige regler for forsikringsselskaber

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 3, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 3, 3. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2, nr. 7 og 8, bliver herefter § 31 b, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 31 b, stk. 2, nr. 10, bliver § 31 b, stk. 2, nr. 7.

14. § 31 b, stk. 2, nr. 8, der bliver nr. 6, affattes således

»6) Modervirksomheden, hvor denne er et fondsmæglerselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«.

15. § 35, stk. 2, ophæves.

16. § 35 a ophæves.

17. I § 36, stk. 1, udgår: »§ 9, stk. 1, 6, 7 og 8, § 11, stk. 1 og 5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5,« og »§ 12 b, § 14,«.

18. § 36, stk. 3, 4, 5, 6 og 7, og § 37, stk. 4, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 5

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Såfremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning efter kapitel 4 D, skal sammenslutningens årsregnskab optages som bilag til andelskassens årsregnskab.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 5. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med pengeinstituttet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5 og 8, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om pengeinstituttets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 19 a, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

Stk. 7. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 19 d-19 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 5, nr.16

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2, nr. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2, nr. 11

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2, nr. 12

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2, nr. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2, nr. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2, nr. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 12, stk. 1 og 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.

12. I § 31, stk. 1, udgår: »undtagen § 12, stk. 1 og 3« og stk. 2-5 ophæves.

Stk. 2. § 49, stk. 6, § 50, stk. 1, 4 og 5, og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabernes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i de enkelte fondsmæglerselskaber, hvor der foretages gennemgang af fondsmæglerselskabernes engagementer og øvrige forhold, herunder markedsrisici og forretningsgange. Fondsmæglerselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et fondsmæglerselskab og dets filialer med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

Stk. 4. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.

Stk. 5. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

13. § 31 a, § 31 b, stk. 2, nr. 5, nr. 6, nr. 9, nr. 11 og nr. 12 ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b, stk. 2, nr. 7 og 8, bliver herefter § 31 b, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 31 b, stk. 2, nr. 10, bliver § 31 b, stk. 2, nr. 7.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte fondsmæglerselskab eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde fondsmæglerselskabet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår fondsmæglerselskaber i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved fondsmæglerselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med fondsmæglerselskaber.

15) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

16) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 9. Har en investor betydelige forpligtelser over for flere fondsmæglerselskaber, kan Finanstilsynet give de pågældende selskaber underretning herom. Endvidere kan Finanstilsynet give en tilsvarende underretning til et pengeinstitut, som investoren også har betydelige forpligtelser over for.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end fondsmæglerselskabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

5) Revisor i et fondsmæglerselskab, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om fondsmæglerselskabets forhold, jf. § 23, jf. bank- og sparekasselovens § 34, stk. 6 og 8, samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 23 og bank- og sparekasselovens § 35.

6) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 9, stk. 1 og 3-6, samt § 10, stk. 1-3.

7) Den, der overtager kontrollen med et fondsmæglerselskab omfattet af overgangsbestemmelserne om den ansvarlige kapitals størrelse, såfremt fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital herved skal opfylde kapitalkravet i § 3 inden tre måneder, jf. § 25, stk. 4, og § 15, stk. 10, i lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling m.v.)

8) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, jf. § 23 og bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9 og 10.

9) En virksomhed, hvortil et fondsmæglerselskab har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i koncernregnskabet, jf. § 23 og bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 12.

10) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 5, stk. 7 og 9, samt § 24, stk. 1, nr. 4.

11) Virksomheder, med hvilke fondsmæglerselskabet har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 31, stk. 4.

12) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 31, stk. 5.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31 b.

Stk. 2.

8) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, jf. § 23 og bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9 og 10.

14. § 31 b, stk. 2, nr. 8, der bliver nr. 6, affattes således

»6) Modervirksomheden, hvor denne er et fondsmæglerselskab eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 31a, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 32. § 28, stk. 2 finder ikke anvendelse for forsikringsselskaber.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 32. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper

1) pengeinstituttet formodes at fortsætte sin virksomhed,

2) værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste,

3) værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudselige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste,

4) der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt,

5) aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig, og

6) åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, der ikke er anlægsaktiver, finansielle instrumenter, gældsposter og hensættelser, opføres til markedsværdien.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

Stk. 4. Såfremt pengeinstituttets ledelse ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til imødegåelse af en særlig høj risikoprofil, jf. § 49, stk. 5, 2. pkt., kan Finanstilsynet pålægge instituttet at fravige de almindelige principper i stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 32

--

--

--

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 32, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 32, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være bestyrelsesmedlem i en dattervirksomhed af forsikringsselskabets modervirksomhed eller i en virksomhed, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 30 finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 3, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 b, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 b, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 b, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i pengeinstituttets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

2) pengeinstituttets forventede udvikling og

3) væsentlige udviklingsaktiviteter.

Stk. 3. I pengeinstitutter, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs skal årsberetningen desuden indeholde omtale af

1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som pengeinstituttet i årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil og

2) de ledelseshverv, som pengeinstituttets bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Stk. 4. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pengeinstituttets overskud eller dækning af tab.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33, stk. 1

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33, stk. 2

--

-

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 c

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 d

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et forsikringsselskab samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at forsikringsselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsselskabet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af forsikringsselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. livsforsikringsdirektiv og i Rådets motortjenesteydelsesdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et forsikringsselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et forsikringsselskab får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal forsikringsselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Forsikringsselskaberne skal en gang om året i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i forsikringsselskabet, og om størrelsen af disse andele.

Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i forsikringsselskabets moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 b. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 33 a, stk. 1, fastsatte andele i et forsikringsselskab, modvirker en forsvarlig drift af forsikringsselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde forsikringsselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 33 a, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 33 a, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapital-andele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 c. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét forsikringsselskab, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i § 34, stk. 7,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 9 a, stk. 1, nr. 1-3,

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 d. Finanstilsynet kan forlange, at et forsikringsselskabs moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i forsikringsselskabet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i § 34, stk. 7,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 9 a, stk. 1, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af forsikringsselskabet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 1 og stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 33 a, stk. 3, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller specialforening, jf. dog § 31. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må ikke bestride hvervet som bestyrelsesformand, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Begrænsningerne i stk. 1, 3. pkt., og § 31 gælder ikke for hverv i en investeringsforening eller specialforening, som et forsikringsselskab alene eller sammen med andre forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

Stk. 3. § 28, stk. 3, og § 30 finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34. Pengeinstitutter skal have mindst én statsautoriseret revisor. Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover skal have mindst 2 revisorer. Er pengeinstituttet en modervirksomhed eller et datterselskab af et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4, finder grænsen i 2. pkt. anvendelse på koncernen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne i et pengeinstitut skal tillige være revisorer i pengeinstituttets dattervirksomheder. Har pengeinstituttet et moderselskab, der er et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4, skal pengeinstituttets revisorer tillige være revisorer i det finansielle holdingselskab og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor dattervirksomheden eller moderselskabet ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. gælder for pengeinstitutter. For sparekasser og andelskasser anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

Stk. 6. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet og revisor give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 8. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold.

Stk. 9. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 10. Et pengeinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

Stk. 11. Stk. 5, 8 og 9 gælder tilsvarende for et pengeinstituts dattervirksomheder samt for et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4, eller et moderselskab omfattet af § 37 b, stk. 1, og sådanne selskabers dattervirksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34.

Stk. 7. For moderselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, finder §§ 37 b og 37 c i lov om banker og sparekasser m.v. tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 10

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 1

--

---

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 2

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 3

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 34, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 27, 28, 33 og 34 nævnte institutter og virksomheder bortset fra forsikringsselskabets modervirksomhed, jf. dog § 31. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt forsikringsselskabet eller virksomheder, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele.

Stk. 3. § 30 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis en direktør i medfør af stk. 1 er bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed end de i § 27, 28, 33 og 34 nævnte, må et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå forsikringsaftale med erhvervsvirksomheden eller virksomheder, der indgår i koncern med denne erhvervsvirksomhed. Bestyrelsen skal påse, at forsikringsaftalen indgås på normale forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Godkendelsen skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Ekstern revisor gennemgår og afgiver erklæring om, hvorvidt forsikringsaftalen kan anses for ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, 1. pkt

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, stk. 1

--

--

---

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, stk. 2

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, stk. 3

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, stk. 4

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, stk. 5

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35. Pengeinstituttet og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i virksomheder, som pengeinstituttet har snævre forbindelser med, jf. § 6, stk. 9.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35.

15. § 35, stk. 2, ophæves.

Stk. 2.Undlader en af de i § 31, stk. 4, nævnte virksomheder at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35 a. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v., og moderselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v.

16. § 35 a ophæves.

Stk. 2. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger kan videregives til fondsmæglerselskabets moderselskab til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 3, i lov om banker og sparekasser m.v., såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold. Oplysninger, jf. 1. pkt., kan ikke videregives eller anvendes til markedsføring eller rådgivning.

Stk. 4. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 3, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

Stk. 5. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 6. Fondsmæglerselskabet skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35 a, stk. 5, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35 a, stk. 3 og 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35 a, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 35, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut finder bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a anvendelse på den finansielle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog stk. 2 og 3. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en realkredit holdingvirksomhed eller et realkreditinstitut, finder realkreditlovens §§ 53-53 e anvendelse på holdingvirksomheden og koncernen. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens §§ 53-53 e, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 3. I koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmægler holdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab, finder §§ 16 og 17 i lov om fondsmæglerselskaber anvendelse for holdingvirksomheden og koncernen. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. §§ 16 og 17 i lov om fondsmæglerselskaber, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 1, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 1, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 1 og 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 1 og 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 4 og stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 10

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 8-10, bliver herefter § 36, stk. 3-5, og § 37, stk. 5, bliver § 37, stk. 4.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til tilsynet.

Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget i to eksemplarer i Finanstilsynet senest 8 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Når Finanstilsynet modtager meddelelse om, at årsregnskabet og årsberetningen er godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet, fremsender Finanstilsynet årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4, 6 og 7, § 2, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og 8, § 11, stk. 1 og 5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5, § 12 a, § 12 b, § 13, § 14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, § 20 a, § 21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 21 a, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

17. I § 36, stk. 1, udgår: »§ 9, stk. 1, 6, 7 og 8, § 11, stk. 1 og 5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5,« og »§ 12 b, § 14,«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36.

Stk. 3. Overtrædelse af § 35 a straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 35 a.

18. § 36, stk. 3, 4, 5, 6 og 7, og § 37, stk. 4, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 8-10, bliver herefter § 36, stk. 3-5, og § 37, stk. 5, bliver § 37, stk. 4.

Stk. 4. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 5. På samme måde som efter stk. 4 straffes personer, som er knyttet til et fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til fondsmæglerselskabets kunder eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres fondsmæglerselskabet tab ved dets virksomhed.

Stk. 6. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 31, stk. 5, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 8. I forskrifter, der gives af økonomiministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 9. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 10. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 1

FGD art. 9 og 10

KRE art. 52

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 2

KRE art. 52

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 36, stk. 3

KRE art. 52

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder bank- og sparekasselovens §§ 23-25, 27 og 28 desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 1, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 3

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 4

og § 37 b, stk. 1

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 4

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 5

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk 6

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 7

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 9 og § 37 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37, stk. 1

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 9

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 b. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 37 a, stk. 1, ikke er et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4, og hvor moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

16. § 43, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller lov om finansiel virksomhed eller af forskrifter udstedt i medfør af disse love eller«.

17. I § 43, stk. 3, ændres »§ 37 a« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

18. § 49 affattes således

»§ 49. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelse af § 6, stk. 2-5, og §§ 7, 7 a og 15 g.«.

19. § 50 - § 50 b ophæves.

20. § 50 c affattes således

»§ 50 c. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene det pengeinstitut, som en afgørelse retter sig mod, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end instituttet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Den, der overtræder lovens forbud mod ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtager af indlån, jf. § 1, stk. 5.

2) Det her i landet registrerede datterselskab af et pengeinstitut, som ikke selv er pengeinstitut m.v., som overtræder lovens forbud mod at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, jf. § 1, stk. 6.

3) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ordene »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse«, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.

4) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 6, stk. 12.

5) Et medlem af et pengeinstituts bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager denne, jf. § 6, stk. 6 og 7, og § 43, stk. 1, nr. 4.

6) Modervirksomheden, hvor denne er et pengeinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.

7) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelse til et pengeinstitut, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 6, stk. 8 og 10, og § 43, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et institut eller en holdingvirksomhed anses som part, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod den pågældende.

Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 1 og 2 er begrænset til forhold, hvori tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.«.

21. § 51 og § 53, stk. 2, ophæves.

22. § 53 a ophæves.

23. I § 54, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 3, 5 og 7« til: »§ 1, stk. 3, 5 og 6«, og »§ 50, stk. 2,« til: »og § 50, stk. 2«.

24. I § 54, stk. 1, udgår: »§ 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 7 g, stk. 1-3,«, »§ 18 og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2,«, »§ 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h,«, », § 49, stk. 5, 3. pkt.«, »og § 51« og »Med bøde straffes et pengeinstitut, der ikke efterkommer et pålæg, der er givet i medfør af § 1, stk. 6.«.

25. § 54, stk. 2-4, affattes således

»Stk. 2. I forskrifter, der gives af økonomiministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvar er 5 år.«.

26. § 54, stk. 5-8, og § 56, stk. 9, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37, stk. 2

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 12

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 b, stk 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 11

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 13

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 13

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 14 og § 37 c

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 10, jf. § 36, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37, stk. 1-4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 10, jf. § 37, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 c. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene i § 37 b, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37, stk. 2- 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37, stk. 4

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37. Finanstilsynet fastsætter regler om pengeinstituttets regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikke balanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om

1) månedlige balancer,

2) kvartalsvise og halvårlige regnskaber,

3) kapitaldækningsopgørelser ved udløbet af hvert kvartal og

4) regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde bestemme, at et pengeinstitut skal indberette de i stk. 2 angivne oplysninger hyppigere.

Stk. 4. Finanstilsynet kan endvidere bestemme, at visse pengeinstitutter alene indsender balancer ved udløbet af hvert kvartal, og at de alene indsender halvårlige regnskaber og kapitaldækningsopgørelser.

Stk. 5. Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af pengeinstituttet senest to uger efter afholdelse af generalforsamlingen eller for sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på pengeinstituttets hjemsted. Pengeinstituttets årsregnskab og årsberetning skal endvidere på forlangende kunne udleveres i pengeinstituttets filialer. Tilsvarende offentliggørelse og udlevering af regnskabet for første halvår skal ske senest 2 måneder efter halvårets udløb. Offentliggørelsen skal ske i en af tilsynet godkendt form.

Stk. 6. Ved regnskabsårets slutning skal ethvert pengeinstitut give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en pengeinstitutstatistik.

15. §§ 37 a og 37 b affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a. En virksomhed er et moderselskab, hvis den

»§ 37 a. En virksomhed er et moderselskab, hvis den

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

2) er aktionær, anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

2) er aktionær, anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

Stk. 2. Virksomheder, der har den i stk. 1 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 4, eller til et pengeinstitut, er dattervirksomheder.

Stk. 2. Virksomheder, der har den i stk. 1 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 4, eller til et pengeinstitut, er dattervirksomheder.

Stk. 3. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

Stk. 3. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

Stk. 4. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, såfremt aktiviteten udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et pengeinstitut.

Stk. 4. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, såfremt aktiviteten udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et pengeinstitut.

Stk. 5. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 5. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut. For de af disse regler omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut. For de af disse regler omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.

Stk. 9. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, finder §§ 21, 21 a, 23-25, 27 og 28 også anvendelse på koncernen. Moderselskabet påser overholdelsen af disse bestemmelser. Bestemmelserne i §§ 21 og 21 a finder tilsvarende anvendelse på finansielle holdingselskaber.

Stk. 9. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 31, stk. 1, 2, 4 og 5, § 32, § 33, § 35, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-3 og § 37, stk. 1 og 6, tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder § 37, stk. 2-5, anvendelse på koncernen, og § 36, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på det finansielle holdingselskab.

Stk. 10. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 31, stk. 1, 2, 4 og 5, § 32, § 33, § 35, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-3, § 37, stk. 1 og 6, § 49, stk. 2 og 3, § 50, stk. 1, samt § 50 b tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder § 37, stk. 2-5, anvendelse på koncernen, og § 36, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på det finansielle holdingselskab.

Stk. 10. Såfremt et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata konsolidering af virksomheden i henhold til stk. 8 og 9 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes. Hvis det finansielle holdingselskabs eller pengeinstituttets ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til stk. 8 og 9.

Stk. 11. Såfremt et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata konsolidering af virksomheden i henhold til stk. 8, 9 og 10 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes. Hvis det finansielle holdingselskabs eller pengeinstituttets ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til stk. 8, 9 og 10.

Stk. 11. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 8 og 9 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Stk. 12. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 8, 9 og 10 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Stk. 12. Bestemmelserne i stk. 8 og 9 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, og selskaber, der driver forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 13. Bestemmelserne i stk. 8, 9 og 10 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, og selskaber, der driver forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 13. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 8 og 9.

Stk. 14. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 8, 9 og 10.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 b. For moderselskaber, jf. § 37 a, stk. 1, der ikke er finansielle holdingselskaber, jf. § 37 a, stk. 4, og hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, finder §§ 21 og 21 a tilsvarende anvendelse for moderselskabet og koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at §§ 23 og 23 a finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte koncerner.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 b. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 37 a, stk. 1, ikke er et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4, og hvor moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og kapitaldækningsopgørelser for de i stk. 1 nævnte moderselskaber og koncerner.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11 efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.

Stk. 5. Personer, der var aktionærer i børsmæglerselskaber ved lovens ikrafttræden, skal ikke godkendes i medfør af § 9, stk. 1.

Lov om forsikringsvirksomhed

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 37 a, stk. 1

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 38. I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkredit holdingvirksomhed, finder realkreditlovens kapitel 11 a samt § 61, stk. 2, og § 63, stk. 1 og 2, desuden anvendelse på koncernen, jf. dog stk. 2. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens §§ 53-53 e, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. Bestemmelserne i realkreditlovens kapitel 11 om placeringsregler m.v. med undtagelse af § 65 gælder ikke for de enkelte virksomheder i en koncern, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed. For den del af en koncern, der består af realkreditinstitutter, gælder balanceprincippet i realkreditlovens kapitel 7 på konsolideret niveau.

Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 2, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 38, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 38, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 38, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 39. I koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab- eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 19 - 22 i lov om fondsmæglerselskaber desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. §§ 16 og 17 i lov om fondsmæglerselskaber, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 3, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor fondsmæglerselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 39, stk. 1

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 39, stk. 2

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 40. Finanstilsynet kan bestemme, at bank- og sparekasselovens §§ 23 og 23 a finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er fondsmægler-, pengeinstitut- eller realkredit holdingvirksomhed.

Konsolidering

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 40

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 41. Hvis et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata konsolidering af virksomheden i henhold til §§ 36, 37, 38 eller 39 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.

Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, pengeinstituttets, realkreditinstituttets eller den finansielle holdingvirksomheds ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til §§ 36, 37, 38 eller 39.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 41

KRE art. 52

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 42. Forsikringsselskaber og forsikringsselskabers dattervirksomheder og virksomheder, der midlertidigt drives af finansielle virksomheder, skal ikke medtages ved konsolideringen i henhold til §§ 36, 37, 38 eller 39. Finanstilsynet kan dog bestemme, at disse virksomheder skal medtages.

Stk. 2. Kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er dattervirksomheder af forsikringsselskaber, skal medtages i konsolideringen i henhold til §§ 36, 37, 38 eller 39, hvis modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en fondsmægler-, pengeinstitut- eller realkredit holdingvirksomhed.

Undtagelsesbestemmelse

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 42, stk. 1

KRE art. 52

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 42, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 43. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra kravene i §§ 36-39.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at andre koncerner end de i § 38, stk. 1, nævnte kan medregne seriereservefonde til den ansvarlige kapital i overensstemmelse med reglerne i realkreditlovens § 53 b, stk. 1, og § 53 c, stk. 1.

Udskillelse, afhændelse og koncerninterne transaktioner

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 43.

16. § 43, stk. 1, nr. 3, affattes således

Stk. 1.

3) hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven eller

»3) hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller lov om finansiel virksomhed eller af forskrifter udstedt i medfør af disse love eller«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 43.

Stk. 3. Opfylder en koncern, jf. § 37 a, ikke solvenskravet i § 21, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i medfør af § 21, stk. 3, fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til pengeinstituttet.

17. I § 43, stk. 3, ændres »§ 37 a« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 43, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 43, stk. 2

--

ny

ny

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 43

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 44. Finanstilsynet kan pålægge en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel holdingvirksomhed, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskravet i § 36,

2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven, § 5, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber, § 9 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller § 9, stk. 2, i realkreditloven, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 44

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 45. Finanstilsynet kan forlange, at en finansiel holdingvirksomhed afhænder kapitalandelene i en finansiel holdingvirksomhed, såfremt

1) modervirksomheden eller koncernen ikke opfylder solvenskravet i § 36,

2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven, § 5, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber, § 9 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller § 9, stk. 2, i realkreditloven, eller

3) modervirksomheden modvirker en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 45

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 46. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirksomheder eller som modervirksomheders associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder, samt for transaktioner, der indgås mellem den finansielle virksomhed og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i den finansielle virksomhed samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves således, at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra den finansielle virksomhed, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 46, stk. 1

FGD art. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 46, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 47. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 60.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 47, stk. 1

4.SEL art. 2, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 47, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 48. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for virksomheden.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 48, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 48, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og - hvis der er udarbejdet koncernregnskab - koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selvom et ledelsesmedlem er helt eller delvist uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 2, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 2, 3. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 19, stk. 1 og 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2-5, og §§ 7, 7 a og 15 g.

Stk. 2. Finanstilsynet skal undersøge pengeinstitutternes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i de enkelte pengeinstitutter, hvor der foretages gennemgang af institutternes engagementer og øvrige forhold, herunder markedsrisici og forretningsgange. Pengeinstitutterne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et pengeinstitut og dets filialer med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

18. § 49 affattes således

»§ 49. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelse af § 6, stk. 2-5, og §§ 7, 7 a og 15 g.«.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et pengeinstituts økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.

Stk. 4. En inspektion i et pengeinstitut skal afsluttes med et møde. Pengeinstituttets bestyrelse, direktion og revision deltager i mødet, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos pengeinstituttet. På mødet skal Finanstilsynet meddele eventuelle uhensigtsmæssigheder og andre kritisable forhold.

Stk. 5. Efter et inspektionsbesøg skal Finanstilsynet fremsende en skriftlig rapport om lovovertrædelser og andre kritisable forhold til pengeinstituttets bestyrelse, direktion og revision. Indebærer pengeinstituttets portefølje af udlån og garantier m.v. efter Finanstilsynets vurdering en meget stor samlet risiko for pengeinstituttet, skal Finanstilsynet redegøre herfor i rapporten. Pengeinstituttets bestyrelse, direktion og revision og den interne revisionschef skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, som derefter tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om pengeinstitutternes virksomhed. Økonomiministeren bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 3

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 1, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 2, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 49, stk. 5

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og - hvis der er udarbejdet koncernregnskab - koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 60 ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 60 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges således, at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50, stk. 5

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50. Økonomiministeren kan tillade, at tilsynet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved inspektioner i pengeinstitutter.

19. § 50 - § 50 b ophæves.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge et pengeinstituts ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Pengeinstituttets bestyrelse, direktion og revision skal ved underskrift på pålægget over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. Redegørelsen skal være vedlagt en udtalelse fra pengeinstituttets eksterne revision, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne. Redegørelsen skal forelægges pengeinstituttets bestyrelse til godkendelse. En kopi af redegørelsen indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 3. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i EF-direktiver om kreditinstitutter tilsyn med likviditet i filialerne.

Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i det pågældende land.

Stk. 5. Finanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med et pengeinstituts eller en koncerns solvens og større engagementer til den myndighed, der fører tilsyn med pengeinstituttets udenlandske moderselskab. Såfremt pengeinstituttet indgår i en koncern, hvori indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og der ikke er indgået aftale i henhold til 1. pkt., varetages det konsoliderede tilsyn af den myndighed, der er tillagt kompetencen i henhold til artikel 4 i Rådets direktiv nr. 92/30/ EØF om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 10

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b, stk. 11

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 2, nr. 8

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 2, nr. 11

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 a. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighed i pengeinstitutternes pensionsordninger. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser.

Stk. 2. Pengeinstitutter, der er omfattet af en undersøgelse, skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentliggørelse af pengeinstituttekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

Stk. 3. Pengeinstitutterne har krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er modtaget i Finanstilsynet senest 1 måned efter modtagelse af undersøgelsens resultater.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 2, nr. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 2, nr. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 2, nr. 10

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 b. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsiger at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte pengeinstitut eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et pengeinstitut er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde pengeinstituttet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et pengeinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår pengeinstitutter i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med kreditinstitutter.

15) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

16) Myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne.

17) Myndigheder og organer, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber, i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 16 eller 17, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 16 eller 17, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan endvidere alene ske, såfremt de kompetente myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Stk. 11. Har en skyldner eller kautionist betydelige forpligtelser over for flere pengeinstitutter, kan Finanstilsynet give de pågældende institutter underretning herom. Endvidere kan Finanstilsynet give en tilsvarende underretning til et fondsmæglerselskab, som skyldneren eller kautionisten også har betydelige forpligtelser over for.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50 c. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det institut, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

20. § 50 c affattes således

»§ 50 c. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det pengeinstitut, som en afgørelse retter sig imod, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end instituttet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end instituttet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Den, der overtræder lovens forbud mod ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtager af indlån, jf. § 1, stk. 5.

1) Den, der overtræder lovens forbud mod ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtager af indlån, jf. § 1, stk. 5.

2) Det her i landet registrerede datterselskab af et pengeinstitut, som ikke selv er pengeinstitut m.v., som overtræder lovens forbud mod at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, jf. § 1, stk. 7.

2) Det her i landet registrerede datterselskab af et pengeinstitut, som ikke selv er pengeinstitut m.v., som overtræder lovens forbud mod at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, jf. § 1, stk. 6.

3) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ordene »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse«, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.

3) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ordene »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse«, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt.

4) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 6, stk. 12.

4) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 6, stk. 12.

5) Et medlem af et pengeinstituts bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager denne, jf. § 6, stk. 6 og 7, og § 43, stk. 1, nr. 4.

5) Et medlem af et pengeinstituts bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager denne, jf. § 6, stk. 6 og 7, og § 43, stk. 1, nr. 4.

6) Revisor i et pengeinstitut, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om pengeinstituttets forhold, samt i sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har lån m.v. i det institut, som revisor reviderer, jf. § 34, stk. 6, 8 og 10, og i sager hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 35.

6) Modervirksomheden, hvor denne er et pengeinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.

7) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 7 b, stk. 1 og 3-6, og § 7 c, stk. 1-3.

8) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, jf. § 37 a, stk. 9 og 10.

9) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et pengeinstitut, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 6, stk. 8 og 10, og § 43, stk. 1, nr. 4.

7) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelse til et pengeinstitut, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 6, stk. 8 og 10, og § 43, stk. 1, nr. 4.

10) En virksomhed, hvortil et pengeinstitut har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i koncernregnskabet, jf. § 37 a, stk. 12.

11) Virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 49, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et institut, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.

Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et institut eller en holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod den pågældende.

Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis, jf. § 1, stk. 6, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 1 og 2 er begrænset til forhold, hvori tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.«.

Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50, stk. 1

4.SEL art. 2, stk. 3

7.SEL art. 16, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50, stk. 2

4.SEL art. 2, stk. 4

7.SEL art. 16, stk. 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50, stk. 3

4.SEL art. 2, stk. 5

7.SEL art. 16, stk. 5

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 50, stk. 3

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 51. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 50, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer, og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 51. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra økonomiministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

21. § 51 og § 53, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 19, stk. 3. Økonomiministeren skal for direktør, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden økonomiministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed over for pengeinstitutter. For andre medarbejdere udarbejder økonomiministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser over for pengeinstitutter. Retningslinjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 51, stk. 1

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 51, stk. 2

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 51, stk. 3

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 51, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 51, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 51, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 52. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede eller hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye lovregler eller nye regler udstedt i medfør af § 60.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 50, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 52, stk. 1

4. SEL art. 2, stk. 2 og 3 og art. 31, stk. 1

(regnskabsbkg.)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 52, stk. 2

4. SEL art. 31, stk. 2

(regnskabsbkg.)

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 52, stk. 3

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 52 b

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53. Finansielle virksomheders aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 60, måles til dagsværdi. Den løbende regulering af aktiver og forpligtelser skal indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 60.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53.

Stk. 2. Undlader en af de i § 49, stk. 3, 2. pkt., nævnte virksomheder at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53 a. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 37 a, stk. 4, og moderselskaber, jf. § 37 b, stk. 1.

22. § 53 a ophæves.

Stk. 2. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger kan videregives til pengeinstituttets moderselskab til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, jf. § 37 a, stk. 3, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 37 b, stk. 1. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold. Oplysninger, jf. 1. pkt., kan ikke videregives eller anvendes til markedsføring eller rådgivning.

Stk. 4. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 3, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

Stk. 5. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 6. Pengeinstituttet skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53 a, stk. 5, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53 a, stk. 3 og 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53 a, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53, stk. 1

BAD art. 36, stk. 2, og art. 32, stk. 1

IAD art. 46, stk. 1, og art. 44

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 53, stk. 2

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54. Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætninger og opfølgning herpå skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 51, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 52, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54, stk. 5

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54, stk. 3 og stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54, stk. 8

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 7 g, stk. 1-3, § 11, stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, § 18 og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2, § 19 a, § 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h, § 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 3, § 23, stk. 1-4, § 23 a, stk. 1-4, §§ 24 og 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1, 7, 8, 9 og 10, § 35, § 37, stk. 5, §§ 38, 39, 39 a og 41 a, §§ 47 og 48, § 49, stk. 5, 3. pkt., § 50, stk. 2, og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, straffes med bøde. Med bøde straffes et pengeinstitut, der ikke efterkommer et pålæg, der er givet i medfør af § 1, stk. 6. Overtrædelse af aktieselskabslovens § 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, og § 56, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.

23. I § 54, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 3, 5 og 7« til: »§ 1, stk. 3, 5 og 6«, og »§ 50, stk. 2,« til: »og § 50, stk. 2«.

24. I § 54, stk. 1, udgår: »§ 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 7 g, stk. 1-3,«, »§ 18 og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2,«, »§ 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h,«, »§ 49, stk. 5, 3. pkt.«, »og § 51« og »Med bøde straffes et pengeinstitut, der ikke efterkommer et pålæg, der er givet i medfør af § 1, stk. 6.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54.

25. § 54, stk. 2-4, affattes således

Stk. 2. Overtrædelse af § 53 a straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 53 a.

»Stk. 2. I forskrifter, der gives af økonomiministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et pengeinstitut, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende pengeinstituttet til tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et pengeinstitut, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til pengeinstituttets indskydere eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres pengeinstituttet et tab ved dets virksomhed.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvar er 5 år.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54.

Stk. 5. Undlader et medlem af et pengeinstituts bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

26. § 54, stk. 5-8, og § 56, stk. 9, ophæves.

Stk. 6. I forskrifter, der gives af økonomiministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 8. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54, stk. 1

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54, stk. 2

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54, stk. 1-2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 54, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 55. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.

Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

Stk. 3. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 55, stk. 1

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 55, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 55, stk. 3

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 55, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 56. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 60 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 56.

Stk. 9. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere, der ved lovens ikrafttræden lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end banken eller sparekassen, kan uanset bestemmelserne i § 19 c, stk. 1, efter anmeldelse til bestyrelsen fortsætte sådan virksomhed.

Lov om fondsmæglerselskaber

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 56

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 56, stk. 9

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 57. Årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. § 62. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 54.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 57

4.SEL art. 51, stk. 1

8.SEL

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 58. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endelig godkendt.

Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 58, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 58, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 59. Den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer uden ugrundet ophold efter generalforsamlingens godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 54, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten således, at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige de af virksomhedens dattervirksomheder, der ikke er finansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelsen af årsrapporten efter stk. 1.

Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentlig tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 59, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 59, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 59, stk. 3

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 59, stk. 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 60. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 60, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 60, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 60, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 61. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer herfor udfærdiget af Finanstilsynet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 61

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have en eller flere generalforsamlingsvalgte revisorer (ekstern revisor), der skal være statsautoriserede eller registrerede. Mindst en revisor skal være statsautoriseret. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne i en finansiel virksomhed eller i en finansiel holdingvirksomhed skal tillige være revisorer i virksomhedens dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal virksomheden og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisor og den interne revisionschef at give oplysninger om forholdene i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder.

Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Den finansielle virksomhed kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 8. Aktieselskabslovens bestemmelser om revisorer, §§ 82-85, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, der ikke er aktieselskaber.

Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 8

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 1, 1.+2. pkt

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 1, 3. pkt.

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 62, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 63. En valgt revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som virksomheden har snævre forbindelse med.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 63.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med realkreditinstituttet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder samt for transaktioner, der indgås mellem realkreditinstituttet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i realkreditinstituttet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Stk. 3. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et realkreditinstitut, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler instituttet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 63, stk. 3, bliver herefter § 63, stk. 2.

Stk. 4. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 2 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra realkreditinstituttet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 2 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 63, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 63, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 63

KRE art. 31

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 64. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 19, stk. 1 og 2.

Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i EF-direktiver tilsyn med likviditeten i filialerne.

Stk. 3. Såfremt et penge- eller realkreditinstitut indgår i en koncern med et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan Finanstilsynet ved aftale overdrage ansvaret for tilsynet med penge- eller realkreditinstituttets eller koncernens solvens og større engagementer til den myndighed, der fører det konsoliderede tilsyn med penge- eller realkreditinstituttets udenlandske modervirksomhed. Tilsvarende gælder såfremt et fondsmæglerselskab indgår i en koncern med et fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 5. Økonomiministeren kan fastsætte regler om procedureforskrifter for Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EF-direktiver.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 64, stk. 1

ISD art. 8, stk. 3

ISD art. 22

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 64, stk. 2

KRE art. 27

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 64, stk. 3

KRE art. 52, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 64, stk. 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 64, stk. 5

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 65. Finanstilsynet skal undersøge de finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed.

Stk. 2. Efter inspektion i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed skal der afholdes et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det pågældende land. For så vidt angår forsikringsselskaber deltager Finanstilsynet i den i 1. pkt. nævnte inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion af filialen alene.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 65 a.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse for engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

7. I § 65 a, stk. 5, og § 65 c, stk. 5, ændres »§ 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt. eller stk. 12« til: »§ 41, stk. 1 og 2, § 42, stk. 2, § 43, stk. 1, eller § 46 i lov om finansiel virksomhed«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 65 c.

Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henholdsvis § 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 65, stk. 1

3.LIV art. 9

3.SKA art. 10

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 65, stk. 2

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 65, stk. 3

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 65, stk. 4

ISD art. 24

KRE art. 29

3.LIV art. 9

3.SKA art. 10

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 66. De finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en finansiel virksomhed og dens filialer eller en finansiel holdingvirksomhed med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabsloven.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov, bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed eller realkreditloven.

Stk. 5. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 72, stk. 5, nr. 14-15 nævnte myndigheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 66, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 66, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 66, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 66, stk. 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 66, stk. 5

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 67. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 3, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 67

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 68. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift på påbudet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.

Stk. 2. Redegørelsen skal

1) være vedlagt en udtalelse fra virksomhedens eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,

2) forelægges virksomhedens bestyrelse til godkendelse, samt

3) indsendes i kopi til Finanstilsynet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 68

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 69. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, såfremt virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes eller øvrige investorers interesser er udsat for fare.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for indskyderne, de forsikrede eller obligationsejere eller øvrige investorer, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse henholdsvis godkendelse.

Stk. 3. For forsikringsselskaber gælder endvidere reglerne i kapitel 27 i lov om forsikringsvirksomhed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 69 kan imidlertid finde anvendelse på en måde, der sikkerhedsmæssigt har samme virkning som reglen om mulighed for at fravige de almindelige værdiansættelsesprincipper. Finanstilsynet vil således med hjemmel i den foreslåede § 69 kunne fastsætte et forhøjet kapitalkrav til finansielle virksomheder, der har udsat sig for en ekstraordinær høj risiko.

I praksis er der indført et krav om varsling i forbindelse med, at Finanstilsynet pålægger et pengeinstitut skærpede hensættelser. Dette krav bibeholdes i relation til lovforslaget.

Efter forslaget vil Finanstilsynet kunne give et påbud til en finansiel virksomhed, hvor der er en konkret fare for indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes eller øvrige investoreres økonomiske interesser, selv om virksomheden opfylder de almindelige kapitalkrav i den finansielle lovgivning. Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis disses økonomiske interesser er i konkret fare f.eks. som følge af, at virksomheden ikke har ført en forsvarlig drift. Bestemmelsen kan alene anvendes, når interesserne for den nævnte personkreds er i fare, mens hensyn til medarbejdere, aktionærer og øvrige kreditorer ikke kan danne baggrund for et påbud.

Den tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed har kun været anvendt i praksis i begrænset omfang. Som eksempler på anvendelsesområdet kan nævnes påbud om at lukke for nytegning samt krav om at bringe et utilstrækkeligt reassuranceprogram i orden.

Lovforslaget giver Finanstilsynet mere differentierede beføjelser, idet et påbud kan afpasses efter den konkrete virksomheds forhold. Dette stemmer overens med internationale tendenser på området, hvor man i højere grad end tidligere benytter sig af muligheden for at fastsætte individuelle krav til den enkelte virksomhed. Bestemmelsen giver mulighed for, at en finansiel virksomheds forhold bringes i orden, mens virksomheden stadig opfylder den finansielle lovgivnings krav til kapitalforhold mv.

Finanstilsynets påbud skal konkretiseres så tilstrækkeligt, at ledelsen i den finansielle virksomhed reelt har mulighed for at imødekomme påbudet, og der er klarhed over, hvornår påbudet er opfyldt. Omvendt skal det være op til den enkelte virksomheds ledelse at udfylde rammerne for, hvorledes et påbud opfyldes. Hvorvidt der på baggrund af påbudet skal ske indberetning til Københavns Fondsbørs, følger af de gældende regler om indberetning hertil.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan inddrage virksomhedens tilladelse henholdsvis godkendelse, hvis virksomheden ikke har efterlevet tilsynets påbud, og denne undladelse medfører fare for indskyderne, obligationsejerne og øvrige investorer eller de forsikrede. Ved inddragelse af en finansiel virksomheds tilladelse henholdsvis godkendelse skal almindelige principper om proportionalitet iagttages. Der skal således være tale om en konkret fare for tab for den nævnte personkreds, og at en mindre indgribende foranstaltning vurderes at være utilstrækkelig. Finanstilsynets afgørelse vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, der i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage har opsættende virkning.

En finansiel virksomhed, som ikke har tilladelse/godkendelse skal som udgangspunkt foranstalte virksomheden afviklet, jf. bank- og sparekasseloven § 47, lov om fondsmæglerselskaber § 28 og realkreditloven § 83. Forsikringsselskaber vil som hidtil være omfattet af de forskellige »afviklingsmuligheder«, som følger af lov om forsikringsvirksomhed kapitel 15 og kapitel 27.

Stk. 3 henviser til kapitel 27 i lov om forsikringsvirksomhed, der bortset fra overførslen af § 250, stk. 1, nr. 5, til denne bestemmelse, opretholdes uændret. Efter kapitel 27 i lov om forsikringsvirksomhed har Finanstilsynet en række indgrebsmuligheder over for forsikringsselskaber, udover bestemmelsen som foreslås overført til lovforslagets § 69. Stk. 3 præciserer, at disse indgrebsmuligheder opretholdes uændret. Der vil dermed ikke ske ændringer i den gældende regulering af forsikringsselskaber på dette område.

Til § 70

I § 70 foreslås det at give Finanstilsynet mulighed for at foretage tværgående undersøgelser af det finansielle marked. Undersøgelserne har ikke sammenhæng med de lignende undersøgelser, konkurrencemyndighederne foretager. Dog skal det sikres, at der ikke på samme tid foretages ensartede undersøgelser uafhængigt af hinanden.

Efter de gældende regler i lov om forsikringsvirksomhed og bank- og sparekasseloven skal Finanstilsynet foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden i pengeinstitutternes pensionsordninger og på forsikringsmarkedet. Det foreslås, at disse undersøgelser udvides til at omfatte gennemsigtigheden på hele det finansielle marked. Bestemmelsen er således ny i forhold til lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven, ligesom der sker en udvidelse i forhold til bank- og sparekasseloven og lov om forsikringsvirksomhed. Dele af de gældende bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed og bank- og sparekasseloven er ikke medtaget i forslaget. Der er dog ikke hermed tiltænkt en ændret praksis, idet det gældende lovkrav efter en harmonisering af bestemmelsen dog fremover udelukkende foreslås reguleret af administrativ praksis.

Finanstilsynet kan således som hidtil selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af de foreslåede undersøgelser.

Finansielle virksomheder, der er omfattet af en undersøgelse, skal endvidere gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentliggørelse af de tekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

De finansielle virksomheder har ligeledes krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til konklusionen af undersøgelsen i forbindelse med offentliggørelse af denne, hvis bemærkningerne er modtaget inden for en af Finanstilsynet fastlagt tidsfrist.

Til § 71

Bestemmelsen, der pålægger Finanstilsynet årligt at afgive en beretning til økonomiministeren om sin virksomhed, er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, idet det dog er præciseret, at det er en beretning om Finanstilsynets virksomhed, der skal udarbejdes.

Beretningen redegør for Finanstilsynets arbejde i det forløbne år. Endvidere udgiver Finanstilsynet statistik, nøgletal, artikler m.v. om den finansielle sektor. Beretning, statistik, nøgletal og artikler offentliggøres bl.a. på Finanstilsynets hjemmeside.

Til § 72

Stk. 1, der er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Som følge af den særlige tavshedspligt, der pålægges Finanstilsynet i stk. 1, er adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager begrænset i henhold til § 14, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen.

Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i virksomheder, som Finanstilsynet har indgået kontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, er omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt.

Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.

Efter stk. 2 ophæves Finanstilsynets tavshedspligt ikke, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra de finansielle virksomheder, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældende virksomhed selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om virksomhedens kunder kan kun videregives med disses samtykke.

Stk. 3 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Bestemmelsen præciserer, at Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at den enkelte finansielle virksomhed eller dens kunder ikke kan identificeres.

Efter stk. 4 er der mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til brug for en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, hvorefter parterne i en civil retssag kan få udleveret oplysninger fra Finanstilsynet, såfremt den finansielle virksomhed er erklæret konkurs.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Det er en betingelse, at oplysninger om kunders forhold ikke kan videregives, samt at fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde en finansiel virksomhed, også gælder efter, at denne medvirken er ophørt.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Stk. 5, nr. 15, er i dag gældende for tilsynet med pengeinstitutter og realkreditinstitutter men indeholder en udvidelse i forhold til fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber, som følge af direktiv om udveksling af oplysninger.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1. Endvidere gennemfører stk. 5, nr. 15, artikel 2 i direktiv om udveksling af oplysninger.

Bestemmelsen om, at Finanstilsynet under visse omstændigheder kan videregive fortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag, fremgår særskilt af stk. 4. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende.

Systematikken i bestemmelsen er, at der først er samlet de tilfælde, hvor der kan videregives fortrolige oplysninger til danske myndigheder m.fl. (nr. 1-13), derefter myndigheder m.v. inden for EU og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med (nr. 14) og endelig myndigheder i tredjelande (nr.15).

Nr. 1 har baggrund i vedtagelsen af lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. Med denne lov blev det præciseret, ved en ændring af værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2, 1. pkt., at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt råd.

Vedtagelsen af lov nr. 414 af 26. juni 1998 har derfor betydet, at det er nødvendigt at udnytte direktivernes hjemmel til at etablere en adgang for de enkelte tilsynsmyndigheder til at udveksle oplysninger indbyrdes.

Baggrunden for, at bestemmelsen er udvidet til også at omfatte Forsikringsrådet, er, at efter § 237 i lov om forsikringsvirksomhed påser Finanstilsynet i samarbejde med Forsikringsrådet overholdelsen af lov om forsikringsvirksomhed. For at undgå tvivl, om at Forsikringsrådet kan få oplysninger, der hidrører fra Finanstilsynets administration af de bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed, der nu overflyttes til loven om finansielle virksomheder, er det eksplicit nævnt, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Forsikringsrådet uanset, at Forsikringsrådet ikke påser overholdelsen af lov om finansiel virksomhed.

For såvel Fondsrådet og Forsikringsrådet gælder, at der kun kan være tale om at videregive oplysninger vedrørende virksomheder, der er underlagt Fondsrådets henholdsvis Forsikringsrådets kompetence i henhold til branchelovene.

Nr. 2-13 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Nr. 14 fastlægger kredsen af myndigheder i lande inden for EU og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med til hvilke, der kan videregives fortrolige oplysninger. De to tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning er i dette lovforslag samlet i én bestemmelse.

Nr. 15 gennemfører direktiv om udveksling af oplysninger, som svarer til det tidligere vedtaget og gennemførte matrix-direktiv (98/33/EF), der giver mulighed for at udveksle oplysninger med myndigheder m.v. i tredjelande, dvs. lande uden for EU og lande som Fællesskabet har indgået aftale med. Kredsen af myndigheder, organer og personer, som kan modtage fortrolige oplysninger på baggrund af en samarbejdsaftale, er identisk med den modtagerkreds, der er gældende inden for Den Europæiske Union.

Lovforslaget betyder dermed ikke ændringer i reglerne for kreditinstitutter men medfører en harmonisering, således at de samme regler gælde for alle typer finansielle virksomheder.

Videregivelse kan kun ske under overholdelse af de under stk. 9 og 10 anførte betingelser.

Stk. 6 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning og medfører, at alle, der efter det foreslåede stk. 4 og 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat at der er tale om fortrolige oplysninger.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Bestemmelsen indebærer ikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen bl.a. ingen betydning for en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale, jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2.

Stk. 7 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i tilsynslovgivningen. De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1. I følge stk. 7 må fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, alene anvendes som led i varetagelsen af Finanstilsynets opgaver efter lovgivningen.

Stk. 8 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i tilsynslovgivningen.

Tidsfristen har baggrund i bestemmelsens ikrafttræden ved lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond.

Stk. 9 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, der tidligere er gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Bestemmelsen i stk. 9 forudsætter, at modtageren af oplysninger efter stk. 5, nr. 15, er underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til den, der gælder for tilsynsmyndighederne i landene inden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan således kun videregive oplysninger til de angivne myndigheder, organer og personer i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt.

Desuden forudsættes det, at den modtagende myndighed m.v. alene må anvende de fortrolige oplysninger ved varetagelsen af sine opgaver.

Stk. 10 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i bank- og sparekasseloven og realkreditloven, men er ny i forhold til lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område for så vidt angår pengeinstitutter og realkreditinstittutter, jf. bilag 1. Samtidig gennemfører stk. 10 artikel 2 i direktiv om udveksling af oplysninger for så vidt angår fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber.

Stk. 10 fastslår, at videregivelse efter stk. 5, nr. 15, af oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kun kan ske, såfremt det pågældende lands kompetente myndigheder, som har afgivet dem, har givet deres udtrykkelige samtykke til videregivelsen.

Det foreslås i stk. 11, at såfremt en skyldner, investor eller kautionist har betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom. Underretning kan gives, såfremt dette har betydning for virksomhedens vurdering af mellemværendet med den pågældende skyldner. Bestemmelsen har tidligere været brugt, hvor flere pengeinstitutter har haft risiko for større sandsynliggjorte tab på samme skyldner.

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov om forsikringsvirksomhed og realkreditlov. Efter den nuværende bank- og sparekasselov og lov om fondsmæglerselskaber kan Finanstilsynet alene give sådanne oplysninger til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber. Forslaget giver således tilsynet en udvidet adgang til at videregive oplysninger til alle finansielle virksomheder, hvilket medfører en harmonisering af de gældende regler.

Stk. 12 er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed.

Efter stk. 12 hindrer Finanstilsynets tavshedspligt ikke, at der kan gives oplysninger til repræsentanter for virksomheder, der er omfattet af den i lov om forsikringsvirksomhed § 209 fastsatte ordning om gensidig hæftelse for bygningsbrand. Det er en betingelse, at videregivelsen sker i forbindelse med en sideløbende forhandling om overdragelse af en forsikringsbestand med henblik på sikring af genforsikringsdækning.

Til § 73

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår som udgangspunkt, at alene den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed er part i forholdet til Finanstilsynet. Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning og opretholdes ligeledes der med de ændringer, der følger som konsekvens af dette lovforslag. Som konsekvens af, at finansielle holdingvirksomheder foreslås underlagt Finanstilsynets tilsyn, opnår disse også partsstatus i forhold til Finanstilsynet.

Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Bl.a. ombudsmandens tidligere praksis har vist, at det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb fortolkes bredt, jf. FOB 1987 64 hvor ombudsmanden tillagde Indlånerforeningen i 6. juli Banken partsstatus i forhold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning.

Efter det særlige partsbegreb er kunder i finansielle virksomheder ikke parter i forhold til Finanstilsynet. Det gælder uanset, hvilken interesse de måtte have en given sag, f.eks fordi tilsynet kræver ekstraordinære hensættelser på deres lån. Dog kan kunder, der klager over, at en finansiel virksomhed ikke overholder god skik, blive part i den del af sagen, jf. bemærkningerne til stk. 4. Aktionærer i en finansiel virksomhed vil heller ikke være parter i tilsynets sag om den pågældende virksomhed.

Partsstatus indebærer bl.a. adgang til, efter forvaltningslovens regler, at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse herom for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed kan anses for part efter denne lov. I den øvrige tilsynslovgivning er tilsvarende angivet, hvornår andre end den finansielle virksomhed kan opnå partstatus efter den pågældende tilsynslov.

I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal koncernen opfylde en række bestemmelser. Hvis der opstår sager herom, er modervirksomheden tillige part i denne del af sagen, jf. nr. 1. Dette er nyt for forsikringsselskaber.

Efter § 64, stk. 2, fører Finanstilsynet tilsyn med likviditeten i filialer af pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Hvis der opstår sager i denne forbindelse, vil filialen være part i denne del af sagen, jf. nr. 2. Dette er en udvidelse af det eksisterende partsbegreb.

Tilsvarende vil en filial af et forsikringsselskab, der har fået koncession i et andet land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, som tilsynet anmoder om visse oplysninger, f.eks. om ændringer i etableringsgrundlaget, få partsstatus i denne del af sagen.

Efter § 66, stk. 3, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, som finansielle virksomheder eller finansielle holdingvirksomheder har en særlig direkte eller indirekte forbindelse med. De virksomheder, som tilsynet eventuelt vil indhente oplysninger fra eller foretage inspektionsbesøg hos, er tillige part i denne del af sagen, jf. nr. 3.

Tilsvarende får en fysisk eller juridisk person partsstatus, når Finanstilsynet efter forslagets § 66, stk. 4, kræver oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om en virksomhed er omfattet af tilsynslovgivningen, jf. nr. 4.

I tilfælde af, at Finanstilsynet nægter at godkende en erhverver af kvalificerede andele i finansielle virksomheder eller en finansiel holdingvirksomhed, suspenderer behandlingen af en sag herom, reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, anses ikke alene virksomheden, men også erhververen eller besidderen af den kvalificerede kapitalandel for part i denne del af sagen, jf. § 11, stk. 1 og stk. 3-7, jf. nr. 5.

Det samme gælder, hvis Finanstilsynet ophæver den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, jf. § 12, stk. 1-3.

Ligeledes får en revisor i en finansiel virksomhed partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om den finansielle virksomheds forhold, eller der opstår sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har lån m.v. i den virksomhed, som denne reviderer, jf. § 62, stk. 4-6 samt stk. 8, jf. nr. 6.

Hvis Finanstilsynet efter § 42, stk. 1, finder, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab har en sådan tilknytning til en virksomhed, at denne skal medtages i konsolideringen, anses virksomheden tilsvarende for part i denne del af sagen, jf. nr. 7.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til en finansiel virksomhed partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder påbud eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Efter stk. 4 åbnes mulighed for, at Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillige kan give kunder m.fl. en eller flere partsbeføjelser.

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en sag, der vedrører tilsynet med, at finansielle virksomheder drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. lovforslagets § 3, samt at sagen har en direkte og væsentlig betydning for den pågældende.

Partsbeføjelser efter denne bestemmelse kan ikke tilkendes juridiske og fysiske personer, der har partsbeføjelser i medfør af stk. 2 og 3. Finanstilsynet er ikke klageinstans for kunders klager over finansielle virksomheder. Privatkunder kan få deres klager over finansielle virksomheder behandlet i et af de finansielle ankenævn, f.eks. Pengeinstitutankenævnet. Andre, herunder erhvervskunder, skal gå til domstolene. Langt de fleste kundeklager henhører under ankenævnene eller domstolene, allerede fordi klagen vedrører forhold uden for Finanstilsynets kompetence, f.eks. formueretlige tvister.

Finanstilsynet kan således kun skride ind over for en generel eller principiel adfærd i strid med god praksis inden for virksomhedsområdet, hvis der er tale om en praksis fra den finansielle virksomheds side og ikke blot en adfærd i et enkeltstående tilfælde. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor det påklagede forhold kan tages op af tilsynet på baggrund af et enkeltstående tilfælde, forudsat at tilfældet er udtryk for en generel adfærd i strid med redelig forretningsskik. Når Finanstilsynet har taget en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, har det tidligere alene været den berørte finansielle virksomhed, som blev inddraget som part i sagen. Da det imidlertid ikke kan afvises, at der i konkrete sager af den her omhandlede beskaffenhed kan være forhold, som har direkte og væsentlig betydning for en kunde m.fl., blev der med denne bestemmelse tillagt tilsynet adgang til - gennem et konkret skøn inden for rammerne af bestemmelsen - at tillægge kunden m.fl. visse partsbeføjelser.

Det forhold, at sagen skal have væsentlig betydning for kunden m.fl., er udtryk for, at der skal indlægges et væsentlighedskriterium i Finanstilsynets skøn. Ved vurdering af, om partsbeføjelser skal gives, skal Finanstilsynet foretage en afvejning af kundens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter og hensynet til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn. Endelig skal Finanstilsynet foretage en afgrænsning af, hvilken del af sagen, der vedrører den pågældende.

Tildeling af partsbeføjelser efter stk. 4 forudsætter, at sagen kan afgrænses. Kompetencen til at træffe afgørelse om en eller flere partsbeføjelser ligger hos Finanstilsynet, da Finanstilsynet selv er nærmest til at foretage en afvejning af de berørte interesser .

I tilfælde, hvor Finanstilsynet har taget en sag op vedrørende en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds overholdelse af redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, og hvor klageren ikke tillægges en eller flere partsbeføjelser, vil Finanstilsynet holde klageren underrettet om sagens eventuelle videre forløb i det omfang, som tavshedspligten giver mulighed herfor.

Til § 74

Stk. 1, der er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende tilsynslovgivning, indeholder et forbud for Finanstilsynets medarbejdere mod at have anden beskæftigelse. Realkreditloven indeholder dog alene en bestemmelse, der svarer til forslagets 1. pkt. Udvidelsen har ikke reel betydning, da den resterende del af forslagets § 74 er indeholdt i den øvrige tilsynslovgivning.

De særlige forbud mod anden beskæftigelse skal sikre, at medarbejderne i Finanstilsynet er uafhængige af finansielle virksomheder og andre virksomheder i øvrigt. Den særlige dispensationsadgang forudsættes derfor kun udnyttet i særlige undtagelsestilfælde.

De tjenestemandsansatte medarbejdere er herudover undergivet tjenestemandsloven, hvorefter en tjenestemand kun kan have beskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de til tjenestemandsstillingen knyttede pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid.

Efter stk. 2 må Finanstilsynets medarbejdere ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende tilsynslovgivning. Spekulationsbegrebet er nærmere fastlagt i bekendtgørelsen udstedt i medfør af forslagets § 19, stk 2.

I henhold til stk. 3 skal Finanstilsynets direktør have økonomiministerens tilladelse til at optage lån m.v. Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende tilsynslovgivning.

Kravet i stk. 3 er begrundet i, at direktøren ikke må være økonomisk afhængig af nogen finansiel virksomhed.

Til kapitel 8

Til § 75

Bestemmelsen er en harmonisering af de hidtil gældende bestemmelser om klage over Finanstilsynets afgørelser i tilsynslovgivningen.

Bestemmelsen omhandler kun afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Erhvervsankenævnet er endvidere klageinstans for aktindsigtsspørgsmål.

Erhvervsankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene.

Til kapitel 9

Til § 76

Stk. 1 og bestemmelsen som helhed er resultatet af en harmonisering af de gældende bestemmelser i tilsynslovgivningen. I forbindelse med afskaffelsen af hæftestraf, er denne generelt ændret til »4 måneders fængsel« som konsekvens af lov nr. 432 af 31. maj 2000, hvor bl.a. hæftestraffen som strafart afskaffes med virkning fra den 1. juli 2001.

Der vil fortsat være strafbestemmelser i branchelovene, da der fortsat er behov for at kunne straffe overtrædelser af de bestemmelser, der står i branchelovene.

Som det fremgår af stk. 1, er bestemmelsen subsidiær i forhold til straffelovens regler. Bestemmelsen får således særlig betydning ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endvidere får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtrædelsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straffeloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens § 19.

Straf efter § 76, stk. 1, forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.

Tidligere var forsøg specifikt strafbelagt i realkreditloven men ikke i bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber. Af hensyn til harmoniseringen af tilsynslovgivningen, og da det ikke vurderes at være påkrævet at indføre særlige bestemmelser, der hjemler straf for forsøg, er forsøg ikke specifikt anført som en strafbar handling.

Stk. 2 indebærer, at der i regler, som udstedes af økonomiministeren eller Finanstilsynet, kan fastsættes straf eller bøde for overtrædelse af bestemmelserne. Straffebestemmelsen skal fremgå af de nævnte regler.

Stk. 3 indebærer, at såvel medlemmer af den finansielle virksomheds ledelse som den finansielle virksomhed som juridisk person kan pålægges et ansvar.

Bestemmelsen i stk. 4 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i bank- og sparekasseloven og lov om fondsmæglerselskaber. Bestemmelsen er ny for forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. Bestemmelsen betyder, at ledelsen i en finansiel virksomhed kan straffes, hvis der ved passivitet i direktionen eller bestyrelsen påføres virksomheden tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse.

Bestemmelsen i stk. 5 er en harmonisering af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Der er taget udgangspunkt i den tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed. Dog er der foretaget enkelte sproglige ændringer, hvormed der ikke er tilsigtet realitetsændringer. Det foreslås for de øvrige typer af finansielle virksomheder som noget nyt, at også grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed kan strafpålægges. I forhold til bank- og sparekasseloven og lov om fondsmæglerselskaber er der endvidere sket enkelte redaktionelle ændringer, som ikke tilsigter realitetsændringer. For så vidt angår realkreditinstitutter, udvides bestemmelsen, i det den gældende regel i realkreditloven udelukkende omhandler oplysninger til offentlige myndigheder.

Stk. 5 indeholder en straffehjemmel for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til virksomhedens interessenter (indskydere, forsikrede, obligationsejere eller andre investorer). De gældende bestemmelser i branchelovene nævner herudover Finanstilsynet (bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber) og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (lov om forsikringsvirksomhed). Disse instanser er ikke nævnt i lovforslaget, da de er indeholdt i begrebet »offentlige myndigheder«.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det er fundet af særlig betydning, at finansielle virksomheder ikke giver urigtige eller vildledende oplysninger.

Bestemmelsen omfatter alle, der er knyttet til en finansiel virksomhed. En person må anses som knyttet til den finansielle virksomhed, når modtageren af oplysningerne har en berettiget forventning om, at den pågældende person repræsenterer den finansielle virksomhed. Det er ingen betingelse, at der eksempelvis skal være et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af bestyrelsen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i straffeloven om urigtige og vildledende oplysninger til offentlige myndigheder og til offentligheden.

Stk. 6 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven og foreslås harmoniseret således, at forældelsesfristen også kommer til at gælde for forsikringsselskaber, for så vidt angår afgørelser truffet i henhold til dette lovforslag. Stk. 6 er således ny for forsikringselskaber.

Forældelsesfristen på 5 år er en forlængelse af fristen i forhold til den almindelige regel på 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser i virksomheden. Da Finanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end 2 års interval, kan der være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser.

Til § 77

Bestemmelsen er en harmonisering af de gældende bestemmelser i tilsynslovgivningen.

For så vidt angår stk. 2 bemærkes, at der hidtil ikke har været en bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed, hvorefter virksomheder, som er omfattet af lovforslagets § 66, stk. 3, kan pålægges tvangsbøder. I bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven har der hidtil ikke været hjemmel til at pålægge virksomheder, som er omfattet af lovforslagets § 66, stk. 4, tvangsbøder. I lov om fondsmæglerselskaber har der dog været hjemmel til at straffe disse virksomheder.

Der vil fortsat være bestemmelser om tvangsbøder i de omtalte sektorlove, da der fortsat er behov for at kunne anvende bøder som tvangsmiddel ved overtrædelser af de bestemmelser, der står i branchelovene.

Tvangsbøder efter § 77 er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det er derfor bestemt, at pålagte men endnu ikke betalte bøder bortfalder, såfremt den pågældendes forpligtelse opfyldes, inden bøden er betalt eller inddrevet, jf. § 15, stk. 4, i Justitsministeriets cirkulære af 26. juni 1997. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommer ved inddrivelse gennem udpantning, kan kræves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttrædelse af straffeloven.

Stk. 1 giver Finanstilsynet hjemmel til at pålægge en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, revisor, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller ugentlige bøder, såfremt de undlader at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem.

Hjemlen for Finanstilsynet til at pålægge tvangsbøder i stk. 2 retter sig i modsætning til stk. 1 mod den juridiske person (virksomhed) samt de for virksomheden ansvarlige personer.

Hertil kommer, at kredsen af virksomheder ikke alene omfatter finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, men også virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. § 66, stk. 3, eller virksomheder, der ikke udøver tilsynsbelagt virksomhed, men som har informationer, som er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om en (anden) virksomhed udøver tilsynsbelagt virksomhed og således burde have tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 66, stk. 4.

Finanstilsynet kan alene anvende tvangsbøder, såfremt formålet er at fremskaffe oplysninger, som er nødvendige for tilsynets bedømmelse af den finansielle virksomheds økonomiske stilling.

Til kapitel 10

Til § 78

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2001.

I følge stk. 2 træder lovens §§ 4-10, § 84, nr. 22, § 85, nr. 16, § 86, nr. 19, og § 87, nr. 15, først i kraft den 1. januar 2002. Dette foreslås for at sikre, at der kan ske den nødvendige edb-mæssige tilretning i de finansielle virksomheder.

Regnskabsreglerne i kapitel 6 og de samtidige ophævelser af gældende regnskabsregler, jf. forslagets § 84, nr. 14, § 85, nr. 6, § 86, nr. 10, og § 87, nr. 11, foreslås i følge stk. 3 først at træde i kraft efter økonoministerens nærmere bestemmelse, jf. de generelle bemærkninger til kapitel 6. Hensigten hermed er at give Finanstilsynet mulighed for at gennemføre de nødvendige udvalgsarbejder og konsekvensændringer i forbindelse med regnskabsbekendtgørelserne. Der vil i denne forbindelse bl.a. skulle foretages en vurdering af, på hvilke områder bekendtgørelserne skal undtage fra hovedreglen i lovforslagets § 53.

Ifølge stk. 4 ophæves bank- og sparekasseloven §§ 37 a og 37 b, lov om fondsmæglerselskaber § 23, stk. 1 og 3 og realkreditloven §§ 77 og 77 a samtidig med ikrafttrædelsen af kapitel 6 i lov om finansiel virksomhed.

Det er nødvendigt at opretholde de nævnte bestemmelser, da strukturen i koncern- og regnskabsreglerne er ændret i lov om finansiel virksomhed. Manglende opretholdelse ville i modsat fald medføre, at der ikke gjaldt regnskabsregler for koncernvirksomheder i perioden fra dette lovforslags ikrafttræden og frem til den særlige ikrafttrædelse af kapitel 6.

Opretholdelsen af bank- og sparekasseloven § 37 a og realkreditloven § 77 medfører, at det nuværende begreb »finansielt holdingselskab« fortsat finder anvendelse i branchelovenes regnskabsregler frem til ikrafttrædelsen af kapitel 6. Endvidere opretholdes den nuværende definition af finansielle virksomheder i bank- og sparekasseloven og realkreditloven i perioden frem til ikrafttrædelsen af kapitel 6, jf. bank- og sparekasseloven § 37 b og realkreditloven § 77 a.

Til § 79

Bestemmelsen er alene en konsekvens af overførelsen af reglerne i bank- og sparekasseloven § 19 c til dette lovforslag.

Bestemmelsen hidrører fra indførelsen af § 19, stk. 5, i lov om banker og sparekasser i 1975. Bestemmelsen omfatter derfor udelukkende direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere, der lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end banken eller sparekassen ved lovens ikrafttræden den 1. januar 1975.

Stk. 2 er en videreførelse af § 11 i lov nr. 154 af 24. april 1985. Det foreslås, at den nævnte personkreds i andelskasser uanset denne lovs bestemmelser lovligt kan fortsætte med at deltage i anden erhvervsvirksomhed efter anmeldelse til bestyrelsen og Finanstilsynet.

Stk. 3 viderefører § 37, stk. 4, i lov nr. 1071 af 20. december 1995. Efter forslaget kan den nævnte personkreds, der ved lovens ikrafttræden lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed, efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte hermed.

Til § 80

Stk. 1 er en videreførelse af § 9, stk. 4, i lov nr. 475 af 10. juni 1997.

Bestemmelsen i stk. 1 vedrører direktører m.fl. i forsikringsselskaber, der ved ikrafttræden af lov nr. 475 af 10. juni 1997 lovligt ejede eller drev selvstændig erhvervsvirksomhed, der ikke var omfattet af undtagelserne i samme lov.

Det foreslås, at den nævnte personkreds uanset bestemmelserne i denne lov kan fortsætte hermed.

Stk. 2 vedrører adgangen for den i stk. 1 nævnte personkreds til at varetage andre ledelseshverv. Stk. 2 er en videreførelse af § 9, stk. 5, 1. pkt., i lov nr. 475 af 10. juni 1997.

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 indeholdt en række bestemmelser om adgangen for ledelsespersoner i forsikringsselskaber til at drive anden virksomhed m.m.

I forhold til § 90, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, var der blandt andet foretaget en udvidelse af personkredsen omfattet af det generelle forbud mod at drive anden virksomhed. Det var derfor nødvendigt at fastsætte en overgangsbestemmelse ikke alene for direktører, men også for vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer.

Det bestemtes derfor, at overgangsbestemmelsen for deltagelse i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, som efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 10. juni 1997 ikke længere er lovlig, skulle gælde til udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden fremsættelsen af L 219 den 9. april 1997. Bestemmelsen blev indsat for at hindre, at der blev grebet ind i allerede erhvervede rettigheder.

Det foreslås med stk. 2, at personer, der varetager hverv i medfør af bestemmelsen i § 9, stk. 5, 1. pkt., i lov nr. 475 af 10. juni 1997, uanset bestemmelserne i denne lov kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997.

Bestemmelsen i stk. 3, som er indført med lov nr. 475 af 10. juni 1997, foreslås videreført som en overgangsregel. Baggrunden for bestemmelsen er, at lov om fondsmæglerselskaber bestemmer, at fondsmæglerselskabers virksomhedsområde er begrænset. Dette har medført, at virksomheder, der ved lov om fondsmæglerselskabers ikrafttræden lovligt drev virksomhed i ét selskab, har måttet udskille en del af den hidtidige virksomhed i andre koncernselskaber.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres til en overgangsregel, der omfatter direktører, vicedirektører underdirektører og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden er direktør i andre virksomheder, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet og som driver virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabet eller i et fondsmæglerselskabs moderselskab, hvis aktivitet udelukkede eller hovedsageligt består i at besidde i kapitalandele i fondsmæglerselskabet samt drive virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabets virksomhed.

Baggrunden for forslaget om, at bestemmelsen bliver en overgangsbestemmelse er, at ingen fondsmæglerselskaber siden bestemmelsens ikrafttræden har ønsket at anvende bestemmelsen efter dens formål.

Som følge af at tilsynslovgivningens regler om ledelse ved dette forslag er overført til lov om finansiel virksomhed, er der i stk. 4 indsat en bestemmelse med henvisning til § 9, stk. 9, i lov nr. 475 af 10. juni 1997.

Herefter kan aftaler om engagementer og sikkerhedstillelse med eksterne og interne revisorer, der var indgået den 1. januar 1998, fortsætte til deres udløb til trods for reglerne i forslagets § 20, stk. 6.

Til § 81

Indførelse af kravet om, at samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger skal afgives skriftligt, jf. forslagets § 10, stk. 1, nødvendiggør, at der indføres en overgangsbestemmelse, hvoraf følger, at kravet kun gælder for kundeforhold, der etableres efter bestemmelsens ikrafttræden, jf. § 78, stk. 2.

Efter § 81 finder skriftlighedskravet anvendelse på kundeforhold, der er etableret efter 1. januar 2002. Herved forstås den situation, at en finansiel virksomhed indgår forretninger med en kunde, som ikke i forvejen er kunde i virksomheden. Ændringer i et eksisterende kundeforhold er ikke omfattet af bestemmelsen.

Til § 82

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk s (FIH) særstatus foreslås i § 84, nr. 4 ophævet således, at FIH i fremtiden er at betragte som en bank.

Baggrunden for forslaget er, at virksomhedsområdet for FIH er blevet udvidet, senest ved lov nr. 393 af 30. maj 2000, således, at FIH i højere grad har fået mulighed for at tilbyde de samme ydelser som pengeinstitutter.

Som konsekvens af ophævelsen af FIHs særstatus foreslås der indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter FIH får mulighed for at bringe virksomheden i overensstemmelse med de gældende regler for pengeinstitutter.

I henhold til bank- og sparekasselovens § 2, stk. 1, er banker forpligtede til at anvende ordet bank i deres navn. Stk. 1 medfører, at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk kan opretholde sit navn, uanset det nu betragtes som en bank.

Stk. 2 sikrer, at personer, som lovligt varetager ledelseshverv, kan fortsætte hermed. Bestemmelsen er en konsekvens af, at den ændrede retsstilling for FIH medfører, at instituttet i øvrigt bliver omfattet af ledelsesreglerne i lov om finansiel virksomhed. Da FIH imidlertid i vidt omfang har anderledes kommercielle forhold end traditionelle banker og sparekasser, er det fundet hensigtsmæssigt at opretholde FIH's nuværende adgang til at sidde i ledelsen for ikke-finansielle virksomheder. Det skal imidlertid bemærkes, at såfremt FIH yderligere ændrer virksomhedsområde og f.eks. begynder at modtage indlån, vil dette bevirke at undtagelsesreglen vil blive taget op til fornyet overvejelse.

Efter stk. 3 får FIH 3 år til at opfylde likviditetskravet i bank- og sparekasselovens § 28.

Til § 83

Bestemmelsen, som blev indført ved lov nr. 475 af 10. juni 1997, lovfæstede Finanstilsynets hidtidige praksis. Herefter fik direktører i realkreditinstitutter, foruden adgang til at varetage hverv som direktører i en moderfond eller moderforening, også mulighed for at varetage tilsvarende hverv i en mellemliggende holdingvirksomhed. Der er efter bestemmelsen ikke noget krav om, at holdingvirksomheden udelukkende eller hovedsagelig ejer kapitalandele i realkreditinstituttet.

Som led i harmoniseringen af ledelsesreglerne for finansielle virksomheder, foreslås denne særregel for realkreditinstitutter ændret til en overgangsbestemmelse således, at de personer, som ved lovens ikrafttræden, varetager hverv i medfør af den gældende realkreditlovs § 18 h, stk. 3, kan fortsætte hermed.

Reglerne i den gældende realkreditlovs § 18 h, stk. 1 og 2, er omfattet af lovforslagets § 26, hvorefter bestyrelsen kan tillade, at en finansiel virksomheds direktør også kan være direktør i den finansielle virksomheds modervirksomhed, hvis modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed. Denne bestemmelse omfatter såvel moderfonde og -foreninger, som øvrige modervirksomheder.

Til § 84

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at særbestemmelserne i bank- og sparekasselovens kapitel 3 b om Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, og § 82.

Til nr. 2

Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, foreslås ophævet, da den erstattes af § 3 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

De foreslåede ændringer i den gældende § 1, stk. 7, er en konsekvens af, at definitioner, regnskabsbestemmelser, bestemmelser om tilsyn med finansielle koncerner og bestemmelser om finansielle koncerner er foreslået flyttet fra bank- og sparekasseloven til kapitel 1-2 og 5-7 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til disse kapitler.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed foreslås indført en definition af en koncern.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at definitioner om finansielle koncerner er foreslået flyttet fra bank- og sparekasseloven til kapitel 1 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til dette kapitel.

Til nr. 5, 8, 13, 19 og 21

Bestemmelserne foreslås ophævet, da de erstattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, jf. bilag 1. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.

For så vidt angår forslag om ophævelse af FIH's særstatus i nr. 5 henvises til bemærkningerne til nr. 1 og § 82.

Til nr. 6-7, 9-11, 16-18 og 23-25

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der er bestemmelser i bank- og sparekasseloven, som er foreslået flyttet til lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændrede affattelse af bank- og sparekasselovens § 24, stk. 2.

Til nr. 14

Bestemmelserne foreslås ophævet, da de erstattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, jf. bilag 1. Der henvises til de særlige regler om ikrafttræden for disse bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 78, stk. 3.

Til nr. 15

Den foreslåede affattelse af bestemmelserne er en konsekvens af, at bestemmelserne om koncerner foreslås flyttet til lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 20

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at dele af partsbegrebet er foreslået flyttet fra bank- og sparekasseloven til § 73 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 22

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den erstattes af forslaget §§ 4-10 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til de særlige regler om ikrafttræden for disse bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 78, stk. 2.

Til nr. 26

Ophævelsen af § 54, stk. 5-8, er en konsekvens af den ændrede affattelse af § 54.

Bestemmelsen i § 56, stk. 9, foreslås ophævet, da den erstattes af § 80 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkninger til denne bestemmelse.

Til § 85

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed foreslås indført en definition af en koncern.

Til nr. 2, 12-14, 15 og 18

Bestemmelserne foreslås ophævet, da de erstattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, jf. bilag 1. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.

Til nr. 3-4, 8-11 og 17

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der er bestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber, som er foreslået flyttet til lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 5 og 7

Den foreslåede affattelse af bestemmelserne er en konsekvens af, at bestemmelserne om koncerner foreslås flyttet til lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den erstattes af tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, jf. bilag 1. Der henvises til de særlige regler om ikrafttræden for denne bestemmelse, jf. bemærkningerne til § 78, stk. 3.

Til nr. 16

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den erstattes af forslaget §§ 4-10 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til de særlige regler om ikrafttræden for disse bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 78, stk. 2.

Til § 86

Til nr. 1, 4, 10, 13, 16, 18 og 23

Bestemmelserne foreslås ophævet, da de erstattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, jf. bilag 1. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed foreslåes indført en definition af en koncern.

Til nr. 3

For så vidt angår indsættelse af aktieselskabsloven § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., i opremsningen i lov om forsikringsvirksomheds § 72 er dette en konsekvens af, at den overvejende del af reglerne i lov om forsikringsvirksomheds kap. 11 om forsikringselskabers ledelse foreslås overført til lov om finansiel virksomhed. Det nugældende § 93, stk. 1, 1. og 2. pkt., overføres imidlertid ikke til lov om finansiel virksomhed men foreslås ophævet i nr. 4. For at sikre, at den identiske bestemmelse i aktieselskabslovens § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., finder anvendelse på alle forsikringsselskaber, foreslås den pågældende bestemmelse indsat i opremsningen i lov om forsikringsvirksomhed § 72.

For så vidt angår indsættelse af aktieselskabslovens § 76 a i opremsningen i lov om forsikringsvirksomhed § 72 er dette en konsekvens af, at to bestemmelser foreslås overført fra årsregnskabsloven til aktieselskabsloven. Det drejer sig om den nugældende § 61 h i årsregnskabsloven, der foreslås overflyttet til aktieselskabslovens § 54 b (om bestyrelsens og direktionens forpligtelser i forhold til revisor), samt den nugældende § 61 k i årsregnskabsloven (om revisors forhold til generalforsamlingen), der foreslås overflyttet til aktieselskabslovens § 76 a.

Disse to nye regler i aktieselskabsloven, § 54 b og § 76 a, skal tillige finde anvendelse for gensidige selskaber og skal således indgå i opremsningen i lov om forsikringsvirksomhed § 72, stk. 1. I denne opremsning er i forvejen anført, at aktieselskabsloven §§ 49-55 a finder anvendelse, hvorfor den nye § 54 b i aktieselskabsloven indgår deri. Det foreslås derfor alene, at § 76 a indsættes i opremsningen i lov om forsikringsvirksomhed § 72, stk. 1.

Til nr. 5

Den foreslåede ændrede affattelse af § 93 er dels en konsekvens af dette forslags § 86, nr. 2, dels at stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 2-5, foreslås flyttet til lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås affattet, så den er i overensstemmelse med den i L 139, § 1, nr. 19, foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 69.

I henhold til nærværende lovforslags § 59, stk. 1, er fristen for årsrapporternes indsendelse til Finanstilsynet, der sørger for videresendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Det vil således være denne 4 måneders frist, der er styrende for afholdelsen af generalforsamlingen.

Til nr. 7, 8, 9 og 22

Ændringerne er en konsekvens af de ændrede begreber i de foreslåede regnskabsregler i dette lovforslags kapitel 6.

Til nr. 11

Bestemmelserne foreslås ophævet, da erstattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, jf. bilag 1. Der henvises til de særlige regler om ikrafttræden for disse bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 78, stk. 3.

Til nr. 12 og 24

Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen er en konsekvens af, at der er bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed, som er foreslået flyttet til lov om finansiel virksomhed.

Ændringen af hæftestraffen til fængsel i op til 4 måneder er en konsekvens af hæftestraffens afskaffelse, jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000.

Til nr. 14-15

Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelserne er en konsekvens af, at der er bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed, som er foreslået flyttet til lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 17

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 86, nr. 15.

Til nr. 19

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den erstattes af forslaget §§ 4-10 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til de særlige regler om ikrafttræden for disse bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 78, stk. 2.

Til nr. 21

Ændringen er en konsekvens af, at lov om forsikringsvirksomhed § 250, stk. 1, nr. 5, er flyttet til lov om finansiel virksomhed, jf. forslagets § 86, nr. 17.

Til nr. 20

Den foreslåede ændrede affattelse af § 250, stk. 2, er en konsekvens af forslagets § 86, nr. 17, efter hvilken Finanstilsynets adgang til at foretage indgreb, når forsikringsselskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare, overflyttes til lov om finansiel virksomhed § 69, stk. 1.

Da det stadig bør være muligt for Finanstilsynet at forlange forsikringsbestanden taget under administration i denne situation, foreslås § 250, stk. 2, affattet i overensstemmelse hermed.

Til § 87

Til nr. 1, 6, 10, 12 og 17

Bestemmelserne foreslås ophævet, da de erstattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, jf. bilag 1. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.

Til nr. 2-5, 7-8, 13-14 og 16

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af dette lovforslag.

Forslagene indebærer ikke realitetsændringer. For så vidt angår affattelsen af realkreditlovens § 3, stk. 2, henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 1.

Ændringen af hæftestraffen til fængsel i op til 4 måneder er en konsekvens af hæftestraffens afskaffelse, jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000.

Til nr. 9

Den foreslåede affattelse af bestemmelserne er en konsekvens af, at bestemmelserne om koncerner foreslås flyttet til lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 11

Bestemmelserne foreslås ophævet, da de erstattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, jf. bilag 1. Der henvises til de særlige regler om ikrafttræden for disse bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 78, stk. 3.

Til nr. 15

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den erstattes af forslaget §§ 4-10 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til de særlige regler om ikrafttræden for disse bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 78, stk. 2.

Til § 88

Til nr. 1

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den erstattes af § 15 i forslaget til lov om finansiel virksomhed. Forslaget indebærer ikke realitetsændringer.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 5, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ophævet.

Til § 89

Til nr. 1

Bestemmelserne foreslås ophævet, da de erstattes af § 24, stk. 7, og § 81, stk. 2, i forslaget til lov om finansiel virksomhed. Forslaget indebærer ikke realitetsændringer.

Til § 90

Det foreslås i stk. 1, at loven kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland.

Efter de gældende regler træder ændringer i realkreditloven i kraft umiddelbart for Færøerne og Grønland. For at undgå en ufuldstændig lovgivning på realkreditområdet for de nævnte landsdele foreslås det i stk. 2 at opretholde dette system i forhold til lovforslaget.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 69

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 70. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, samt offentliggøre resultaterne af disse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 70

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 71. Finanstilsynet afgiver årligt en beretning til økonomiministeren om sin virksomhed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 71

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktsforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet og Forsikringsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansiellevirksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union og uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 9-10.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.

Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Stk. 11. Har en skyldner eller kautionist betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom.

Stk. 12. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsdækning videregiver oplysninger til repræsentanter for virksomheder, der er omfattet af en i medfør af § 209 i lov om forsikringsvirksomhed fastsat hæftelsesordning.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 7

ISD art. 25, stk. 4

KRE art. 30, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 9

ISD art. 25, stk. 3

KRE art. 30

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 10

ISD art. 25, stk. 5a

KRE art. 30

UDV art. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 11

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 12

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72. Med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder aktieselskabslovens §§ 2-10, § 11, § 12, stk. 1-4, § 13, §§ 29-38, §§ 49-55 a, § 56, stk. 4, §§ 57 og 58, §§ 61-64, § 95, § 111, stk. 2 og 3, §§ 112-114, §§ 115-118, §§ 120-126, §§ 134 a - 134 c, § 134 e, stk. 1 og 2, 1. pkt., og stk. 4-6, §§ 134 i-134 k, kapitel 16, kapitel 19, § 160, § 161 og §§ 176-178 tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.

3. I § 72, stk. 1, indsættes efter »§ 56,«: »stk. 1, 1. og 2. pkt., og«, og efter »§§ 61-64,« indsættes: »§ 76 a,«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 1 og § 203 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 1

ISD art. 25, stk. 1

KRE art. 30, stk. 1

3.LIV art. 15

3.SKA art. 16

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 3

ISD art. 25, stk. 1

KRE art. 30, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 4

ISD art. 25, stk. 1

KRE art. 30, stk. 1, 2. led

3.LIV art. 15

3.SKA art. 16

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 5

ISD art. 23

ISD art. 25, stk. 5-8

KRE art. 30, stk. 2-10

3.LIV art. 15

3.SKA art. 16

UDV art. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 72, stk. 6

ISD art. 25, stk. 5-8

KRE art. 30, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller dens forskrifter retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Modervirksomheden, hvor denne er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed.

2) Filialer af udenlandske virksomheder, jf. § 64, stk. 2, samt § 66, stk. 1 og 2.

3) Virksomheder, med hvilke en finansiel virksomhed har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 66, stk. 3.

4) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af, til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed, lov om fondsmæglerselskaber eller realkreditloven, jf. § 66, stk. 4.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 11, stk. 1-7, samt § 12, stk. 1-3.

6) Revisor i en finansiel virksomhed, når Finanstilsynet afsætter eller påbyder denne at give oplysninger om virksomhedens forhold, samt i sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har lån m.v. i den finansielle virksomhed, som revisor reviderer, jf. § 62, stk. 4-6 og 8.

7) Virksomheder, hvortil et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut har en sådan tilknytning, at denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i konsolideringen, jf. § 42, stk. 1.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod pågældende. Det samme gælder for en likvidator og en administrator af en livsforsikringsbestand.

Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. § 3, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 2, nr. 7

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 2, nr. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 2, nr. 2

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 2, nr. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 2, nr. 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 2, nr. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 73, stk. 2, nr. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 74. Medarbejderne i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra økonomiministeren eje eller drive selvst ændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 19, stk. 1. Økonomiministeren skal for direktører, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2.

Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden økonomiministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed over for finansielle virksomheder. For andre medarbejdere udarbejder økonomiministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser over for finansielle virksomheder. Retningslinjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 74, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 74, stk. 2

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 74, stk. 3

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 75. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan, af den som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 75

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 76. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 6, § 7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 9, § 11, stk. 1, 6, 7 og 8, § 13, stk. 1, § 18, § 20, § 58, § 59, stk. 1-3, § 62, stk. 6, § 63 og § 66, stk. 4, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, § 6, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1, §§ 9-10, § 14, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 1, 1. pkt., § 19, stk. 1, 3, 4 og 5, § 20, stk. 1-5 og 6, 1. pkt., § 21, § 24, stk. 1, 1. pkt., §§ 30-31, § 35, stk. 4, § 47, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, 2 og 3, 1. pkt., §§ 50-51, § 52, stk. 1, 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 53-55, § 56, 1. pkt., § 57, 1. pkt., § 61, § 62, stk. 1, 1. pkt., 2 og 5, § 65, stk. 3, 2. pkt., og § 74, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 67, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1 og 2.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Undlader et medlem af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 5. Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere, de forsikrede eller obligationsejere eller andre investorer i den finansielle virksomhed, eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 6. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 76, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 76, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 76, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 76, stk. 4

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 76, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 76, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77. Undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, revisor, ansvarshavende aktuar, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 66, stk. 3 og 4, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 3. Tvangsbøder kan inddrives ved udpantning.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 5

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 10

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 10

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 9

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 13

--

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77 a Finanstilsynet fastsætter regler om regnskabsaflæggelse for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 77, stk. 2, ikke er et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, og hvor moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

10. §§ 77 b-79 b ophæves

11. §§ 88-91, stk. 1-3, § 91, stk. 5-7, og §§ 92-93 ophæves.

12. § 91, stk. 4, § 94, stk. 4, § 95, stk. 1 og 5, § 96, § 97, stk. 1, § 98, § 98 a, stk. 2, nr. 4 og 5, og stk. 4, og § 99 ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 11

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 12

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 1

ISD art. 27

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 2

ISD art. 27

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 3

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77.

8. § 77, stk. 2, affattes således

Stk. 2. En virksomhed er et moderselskab, hvis den

1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,

»Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.«.

2) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden, eller

5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77.

9. § 77, stk. 3-12, og § 77 a affattes således

Stk. 3. Virksomheder, der har den i stk. 2 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 5, eller til et kreditinstitut, er dattervirksomheder.

»Stk. 3. Virksomheder, der har den i lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 4, angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 5, eller til et kreditinstitut, er dattervirksomheder.

Stk. 4. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

Stk. 4. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

Stk. 5. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut.

Stk. 5. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut.

Stk. 6. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 6. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dettes datterselskaber.

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dets datterselskaber.

Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel 11 om placeringsregler m.v. med undtagelse af § 65 gælder ikke for de enkelte virksomheder i en koncern, hvor moderselskabet er realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed, jf. dog stk. 10. For den del af en koncern, der består af realkreditinstitutter, gælder balanceprincippet i kapitel 7 på et konsolideret niveau.

Stk. 9. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut finder kapitel 15 også anvendelse på koncernen.

Stk. 10. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, finder kapitel 9, 11 a og 15 samt § 61, stk. 2, § 63, stk. 1 og 3, og § 97 også anvendelse på koncernen. Bestemmelserne i §§ 53-53 e finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingselskaber. Moderselskabet påser overholdelsen af disse bestemmelser.

Stk. 10. Bestemmelserne i kapitel 15 finder ikke anvendelse for selskaber, der driver forsikringsvirksomhed, jf. dog § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 11. Bestemmelserne i kapitel 9 og 15 finder ikke anvendelse for den del af en koncern, der er forsikringsselskab, jf. dog § 53 d, stk. 4, og § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 11. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 9.

Stk. 12. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 10.

Stk. 13. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 10 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Stk. 12. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 9 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77 a. Finanstilsynet fastsætter regler om regnskabsaflæggelse for koncerner, hvor moderselskabet, jf. § 77, stk. 2, ikke er et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, og hvor moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77 b. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravene i § 77 a, stk. 1.

10. §§ 77 b - 79 b ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 77, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens §§ 4-10, § 84, nr. 22, § 85, nr. 16, § 86, nr. 19, og § 87, nr. 15, træder i kraft 1. januar 2002.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens kapitel 6, § 84, nr. 14, § 85, nr. 6, § 86, nr. 11, og § 87, nr. 11.

Stk. 4. På tidspunktet for ikrafttrædelse af kapitel 6, jf. stk. 3, ophæves bank- og sparekasselovens §§ 37 a og 37 b, lov om fondsmæglerselskaber § 23, stk. 1 og 3, samt realkreditlovens § 77, stk. 3-12 og § 77 a.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78

(Ikrafttrædelse)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et realkreditinstitut samt sådanne forøgelser af andelen, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller at realkreditinstituttet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af realkreditinstituttet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs erhvervelse af den i stk. 1 fastsatte andel i et realkreditinstitut, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 6. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.

Stk. 7. Når et realkreditinstitut får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af kapital, som hæver eller sænker andelen i forhold til de grænser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal instituttet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal på forhånd underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige stemmeretsindflydelse.

Stk. 9. Realkreditinstitutterne skal én gang om året i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet til Finanstilsynet give meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer kvalificerede andele i realkreditinstituttet, og om størrelsen af disse andele.

Stk. 10. Bestemmelserne i stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et realkreditinstituts moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 1 og stk. 10

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 78, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere i pengeinstitutter, der den 1. januar 1975 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed, eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, kan uanset bestemmelsen i § 24 efter anmeldelse til bestyrelsen fortsætte sådan virksomhed.

Stk. 2. Direktører, vicedirektører, underdirektører og andre ligestillede samt filialbestyrere, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af § 11 i lov nr. 154 af 24. april 1985, kan uanset bestemmelserne i §§ 24-35 efter anmeldelse til bestyrelsen og Finanstilsynet fortsætte hermed.

Stk. 3. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere og dermed ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltager i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finanstilsynet i medfør af lov om fondsmæglerselskaber § 37, stk. 4, kan uanset bestemmelsen i § 24 fortsætte sådan virksomhed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79 b

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79, stk. 1

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79, stk. 2

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79, stk. 3

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 78, stk. 1, fastsatte andele i et realkreditinstitut, modvirker en forsvarlig drift af instituttet, kan Finanstilsynet påbyde instituttet at følge bestemte retningslinier og ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele.

Stk. 2. Finanstilsynet ophæver den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen til forudgående underretning af Finanstilsynet om en udvidelse af andelen som omhandlet i § 78, stk. 1. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet ophæver den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 78, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne forøgelse af kapitalandelen.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét realkreditinstitut, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i §§ 77 eller 77 a,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 9, stk. 2, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79 b. Finanstilsynet kan forlange, at et realkreditinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i realkreditinstituttet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i §§ 77 eller 77 a,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 9, stk. 2, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 79 a

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 80. Personer, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af § 9, stk. 4, i lov nr. 475 af 10. juni 1997, kan uanset § 24 fortsætte hermed.

Stk. 2. Personer, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af enten § 9, stk. 5, i lov nr. 475 af 10. juni 1997 eller § 11 i lov om fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995, kan uanset bestemmelserne i §§ 24-35, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997.

Stk.3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og andre ligestillede i et fondsmæglerselskab, der ved lovens ikrafttræden lovligt varetager hverv i medfør af § 11 d, stk. 1-2, i lov om fondsmæglerselskaber, kan uanset bestemmelserne i §§ 24-35 fortsætte hermed.

Stk. 4. Engagementer og sikkerhedsstillelser omfattet af § 9, stk. 9, i lov nr. 475 af 10. juni 1997, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 80, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 80, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 80, stk. 3

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 80, stk. 4

--

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 81. § 10, stk. 1, finder anvendelse på kundeforhold etableret efter 1. januar 2002, jf. lovens § 78, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 81

ny

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 82. Bank- og sparekasselovens § 2, stk. 1, finder ikke anvendelse på Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk.

Stk. 2. Personer i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, der ved lovens ikrafttræden lovligt varetog hverv omfattet af §§ 24-31 og aktieselskabslovens § 59, stk. 2, kan efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte hermed.

Stk. 3. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk skal senest 3 år efter lovens i krafttræden opfylde likviditetskravet i lov om banker og sparekasser § 28.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 82

--

--

ny

--

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 83. Direktører i realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden, lovligt varetager hverv i medfør af § 18 h, stk. 3, i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 4. august 2000, kan vedblive hermed.

Stk. 2. Personer, som ved lovens ikrafttræden varetager hverv i medfør af § 2, i lov nr. 434 af 28. maj 1996, kan uanset § 24 fortsætte hermed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 83, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 83, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 84

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 14. juli 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, udgår: », jf. dog kapitel 3 b«.

2. § 1, stk. 6, ophæves.

I stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »§ 37 a, stk. 2« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed«, og »§ 37 a, stk. 12« ændres til: »§ 37, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

3. I § 6, stk. 9, nr. 1, ændres »årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8« til: »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

4. I § 6, stk. 9, nr. 2, ændres »§ 37 a, stk. 5,« til: »§ 2, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,«.

5. § 7 b - § 7 c, § 7 e - § 7 f og kapitel 3 b ophæves.

6. I § 15 f, stk. 1, indsættes efter »lovens kapitel 1-3 a, 4 e og 5-13«: «, samt kapitel 1-10 i lov om finansiel virksomhed«.

7. § 15 f, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. § 1, § 2, § 4 a, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 7 a, §§ 15 a-15 d, § 15 e, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2-4, § 19 a, § 20, § 39 a, §§ 40-42, § 46, § 47 a, 1. pkt., § 47 b, § 47 c, § 47 d, stk. 2-4, § 47 g, § 48 og §§ 49 og 50 c, jf. § 53 og § 54, samt § 2, § 3, § 9, § 12, stk. 1-5, § 13, stk. 1-5, § 14, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 3-5, §§ 19-23, § 30, stk. 2, §§ 34-36, §§ 41-55, § 56, stk. 2-4 og stk. 9-10, §§ 58-65 jf. §§ 76 og 77 i lov om finansiel virksomhed finder desuden anvendelse på tilsluttede andelskasser.«.

8. § 16 - § 19, § 19 a, stk. 1-5, og § 19 b - § 19 h ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 84

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 14. juli 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§§ 84-90

(Konsekvensrettel-ser)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 85

I lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 17. juli 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 8, ændres »i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«.

2. Kapitel 4, § 11-§ 11 e, § 12, stk. 1-3, § 12 b, § 13, stk. 2-3, og § 14 ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 85

I lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 17. juli 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 86

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. august 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 1327 af 20. december 2000 og § 1 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. § 7, § 33 a - § 33 d og § 34, stk. 7, ophæves.

2. I § 9 a, stk. 4, nr. 1, ændres »årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8« til : »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

3. I § 72, stk. 1, indsættes efter »§ 56,«: »stk. 1, 1. og 2. pkt., og«, og efter »§§ 61-64,« indsættes: »§ 76 a,«.

4. § 90, § 91, stk. 1-5, § 91 a - § 92 h og § 94 ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 86

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. august 2000, som ændret ved § 6 i lov nr. 1327 af 20. december 2000 og § 1 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 87

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 4. august 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 6, ophæves.

2. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder lovens § 1, stk. 3 og 4, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, § 94, § 101 og § 102.«.

3. I § 3, stk. 3, ændres »§ 77, stk. 2-4« til: »§ 2, stk. 1, nr. 4, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed«.

4. I § 9, stk. 4, nr. 1, ændres »lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8« til: »lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6«.

5. I § 9, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 77, stk. 6« til: »§ 2, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,«.

6. § 15 - § 18 a, § 18 b, stk. 1-5, § 18 c - § 18 i og § 63, stk. 2 og 4, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 87

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 4. august 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 88

I lov om værdipapirhandel m.v., jf lovbekendtgørelse nr. 725 af 25. juli 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

2. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 88. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom et årsregnskab. Årsregnskabet består af balance (status), resultatopgørelse, noter og årsberetning.

11. §§ 88-91, stk. 1-3, § 91, stk. 5-7, og §§ 92-93 ophæves.

Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og direktionen. Mener et medlem af bestyrelse eller direktion, at årsregnskabet ikke bør godkendes, eller ønsker et medlem at gøre instituttets øverste myndighed bekendt med andre indvendinger mod årsregnskabet, skal det fremgå af påtegningen på regnskabet, og en redegørelse herfor skal gives i årsregnskabet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 88

I lov om værdipapirhandel m.v., jf lovbekendtgørelse nr. 725 af 25. juli 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 88, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 88, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 88, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 88, stk. 2, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 88, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 4-7 og stk. 9, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 4, og stk. 10-12 bliver stk. 5-7.

Færøerne og Grønland

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af realkreditinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, noter, værdiansættelse og årsberetning samt regler om aflæggelse af koncernregnskab for koncerner, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, herunder regler om konsolidering samt om krav til årsregnskabets oplysninger om koncerninterne transaktioner. Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, finder ikke anvendelse på disse selskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler for regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med.

Stk. 4. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om realkreditinstituttets engagementer med henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 18 b, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer i det pågældende regnskabsår.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 18 e-18 h. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89, stk. 5 (delvist)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 89, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men kan sættes i kraft for disse landsdele ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. Loven gælder dog umiddelbart for Færøerne og Grønland for så vidt angår realkreditinstitutter. Finanstilsynet kan tillade, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Den øgede integration af de finansielle markeder herunder koncernudviklingen bevirker, at der er behov for at gennemføre en ny lovstruktur for de finansielle tilsynslove, der dels sikrer ensartet behandling af ens finansielle produkter, dels muliggør en række forenklinger og moderniseringer. Dette sker ved, at ens regler samles i lov om finansiel virksomhed. Som eksempel på en ensartet lovstruktur skal nævnes, at Storbritannien for nylig har gennemført en ændring af deres finansielle love og deres tilsynsstruktur. I Storbritannien er der nu en fælles lov om finansiel virksomhed og ligesom i Danmark en fælles tilsynsmyndighed.

Af regeringens »Redegørelse om den finansielle sektor« til Folketinget fra december 1999 fremgår det, at Økonomiministeriet vil udarbejde forslag til en ny lovgivningsstruktur. Dette sker som led i opfølgningen på en anbefaling herom indeholdt i betænkning nr. 1376 »Den finansielle sektor efter år 2000« afgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000.

Med det foreliggende lovforslag samles de tilsynsmæssige bestemmelser og andre lovgivningsområder, der i dag i vidt omfang er ens i de finansielle love. Som eksempel kan nævnes reglerne om koncerner, ledelse, ejerforhold, samt Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Derudover indeholder lovforslaget en justeringer af reglerne om beskyttelse af kundeoplysninger i finansielle virksomheder i overensstemmelser med økonomiministerens redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg af 3. november 2000 om »Beskyttelse af kundeoplysninger i finansielle virksomheder«. Endelig sker der også en styrkelse af Finanstilsynets mulighed for bedre at tilgodese kundepolitiske hensyn ved, at Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte regler og retningslinier om redelig forretningsskik og god praksis.

Udgangspunktet for lovforslaget er, at ens ydelser skal reguleres ens. Med lovforslaget sker der samtidig en regelsanering ved, at der afskaffes godt 40 lovbestemmelser, ligesom der finder en opdatering af regelgrundlaget sted ved, at en række regler med samme formål, der tidligere var formuleret sprogligt forskelligt i de enkelte branchelove, nu er ens formuleret.

Derudover er det hensigten, at foretage en gennemgang af de øvrige dele af de finansielle tilsynslove bl.a. med henblik på at skabe en endnu mere ensartet struktur samt yderligere regelforenkling. Dette arbejde, der allerede er igangsat, vil strække sig til sommeren 2001 med henblik på fremsættelse af lovforslag i folketingsamlingen 2001/2002.

Definitioner

I lovforslaget defineres finansielle virksomheder som fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Dette medfører en ændring i forhold til den nuværende definition af finansielle virksomheder i bank- og sparekasseloven og realkreditloven, som også omfatter finansieringsinstitutter og associerede virksomheder.

Endvidere indføres en definition af finansielle holdingvirksomheder, hvorefter disse omfatter modervirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst en dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.

Den nye definition omfatter den gældende definition af et finansielt holdingselskab, som kun omfatter kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter og finansieringsinstitutter samt kapitalandele i dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber.

Det gælder generelt, at »selskab« er ændret til »virksomhed«, der vurderes at være en mere korrekt samlebetegnelse og sikrer konsekvens i terminologien.

Det er hensigten, at definitionen på finansielle virksomheder med tiden skal udvides til at omfatte en række andre virksomheder under tilsyn.

God skik-regler

Effektivt tilsyn og gennemsigtige regler om bl.a. konkurrence og god-skik skal sikre, at kunderne kan have tillid til markedet og de finansielle virksomheder.

Med henblik på at udvide Finanstilsynets mulighed for bedre at tilgodese de kundepolitiske hensyn foreslås som noget nyt, at kravet om iagttagelse af redelig forretningsskik og god praksis udstrækkes til også at finde anvendelse på fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirksomheder. Finansielle holdingvirksomheders virksomhedsområde adskiller sig fra fondsmæglervirksomhed, forsikringsvirksomhed, pengeinstitutvirksomhed og realkreditvirksomhed. Anvendelsen af reglen om redelig forretningsskik og god praksis på finansielle holdingvirksomheder er foreslået for at undgå en omgåelse af reglerne ved, at en virksomhedsudøvelse i strid med reglerne kanaliseres ud i holdingvirksomheden i stedet for den finansielle virksomhed.

Finanstilsynet kan med de gældende regler udstede påbud og straffe for overtrædelse af reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.

Derudover foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for også forebyggende at fastsætte nærmere regler og retningslinjer om redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Dette sker med henblik på, at Finanstilsynet i højere grad end i dag konkret kan udmønte reglen om redelig forretningsskik og god praksis og hermed udvikle god-skik begrebet. Det kan f.eks. ske ved fastsættelse af retningslinjer for, hvad de finansielle virksomheder skal oplyse kunderne om i forbindelse med videregivelse af kundeoplysninger. Ligeledes kan der fastsættes retningslinjer om generel kundeinformation samt om øget gennemsigtighed.

I Storbritannien udarbejder tilsynet, udover den type gennemsigtighedsundersøgelser som også Finanstilsynet gennemfører, undersøgelser med henblik på at give kunderne den bedst mulige service i de finansielle virksomheder. F.eks. udfører tilsynsmyndigheden i Storbritannien i år 2000 en forbrugerundersøgelse vedrørende de oplysninger, som kunderne har brug for i forbindelse med finansielle »pakkeprodukter«.

Markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik gælder fortsat i forhold til finansielle virksomheder ved siden af reglerne om redelig forretningsskik og god praksis som foreslået i nærværende lovforslag. Forbrugerombudsmanden kan efter markedsføringsloven efter drøftelse med relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer udarbejde retningslinier for markedsføring på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige ud fra hensynet til forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden har således gennem mange år udstedt sådanne retningslinier inden for forskellige virksomhedsområder. Formålet har været at fastlægge, hvad der inden for det pågældende område må anses for god markedsføringsskik efter markedsføringsloven. På pengeinstitutområdet er der således bl.a. udstedt etiske retningslinier for pengeinstitutternes rådgivning, ligesom Forbrugerombudsmanden på realkreditområdet har udstedt retningslinier om etik i realkreditinstitutter. Der er ligeledes inden for forsikringsbranchen udstedt særlige retningslinier inden for bestemte områder.

Finanstilsynets kompetence til at udstede regler og retningslinjer begrænser hverken Forbrugerombudsmandens kompetence i henhold til markedsføringsloven, herunder kompetencen til at forhandle etiske regler udstedt i henhold til markedsføringsloven, eller konkurrencemyndighedens kompetence i henhold til konkurrenceloven.

Da regler om redelig forretningsskik og god praksis inden for det finansielle område i forhold til kunder ofte vil have forbruger- og konkurrenceaspekter, skal Finanstilsynet for at sikre overensstemmelse mellem den finansielle regulering og den generelle erhvervs- og forbrugerbeskyttelsesregulering i markedsføringsloven og konkurrenceloven, gennemføre forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen inden tilsynet kan udstede regler om redelig forretningsskik og god praksis. Dette skal sikre, at de af Finanstilsynet fastsatte regler og retningslinjer er i overensstemmelse med markedsførings- og konkurrencelovgivningen og afgørelser truffet i medfør heraf. I den forbindelse vil der blive aftalt et nærmere samarbejde mellem Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden samt Konkurrencestyrelsen.

Finanstilsynets fastsættelse af regler og retningslinjer vil også ske efter forhandling med de finansielle branche- og forbrugerorganisationer.

Videregivelse af kundeoplysninger

Det er vigtigt, at der er tillid til den finansielle sektor, herunder tillid til beskyttelsen af kunders oplysninger i finansielle virksomheder. Den finansielle lovgivning bør derfor sikre, at kunder i fortrolighed kan give oplysninger til finansielle virksomheder, at finansielle virksomheder ikke videregiver kundeoplysninger uden samtykke, undtagen i ganske særlige tilfælde, at kunder er tilstrækkeligt informerede, når de giver samtykke til videregivelse af deres oplysninger, samt at kunder ikke udsættes for uønsket markedsføring og rådgivning.

Ud fra disse hensyn er der i økonomiministerens redegørelse af 3. november 2000 om »Beskyttelse af kundeoplysninger i finansielle virksomheder« anført mulige justeringer af reglerne herom i den finansielle lovgivning. De foreslåede regler om finansielle virksomheders tavshedspligt og videregivelse af kundeoplysninger skal ses i lyset heraf, herunder i sammenhæng med de nye direktivbestemte regler i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (herefter benævnt »persondataloven«).

På denne baggrund foreslås følgende initiativer udmøntet i lovforslaget

1) Bortfald af de gældende regler om, at sædvanlige kundeoplysninger kan videregives til finansielle virksomheder inden for en koncern.

2) Mulighed for videregivelse af kundeoplysninger til brug for varetagelse af administrative opgaver, herunder som led i outsourcing.

3) Beskyttelse mod uønsket markedsføring og rådgivning i form af krav om samtykke.

4) Gennemsigtighed omkring berettiget videregivelse.

5) Skærpede krav vedrørende et samtykke, herunder krav om mindst en gang årligt at give kunder oplysning om, hvad kunden har givet samtykke til.

Efter den gældende finansielle lovgivning kan finansielle virksomheder inden for en koncern uden samtykke udveksle sædvanlige oplysninger om kundeoplysninger, når videregivelse er erhvervmæssigt begrundet.

Med lovforslaget bortfalder denne særlige regel for koncerner. Af hensyn til behovet for at varetage virksomhedernes administration foreslås i stedet, at finansielle virksomheder uden samtykke kan videregive sædvanlige kundeoplysninger til brug for varetagelse af administrative opgaver. Dette omfatter såvel finansielle virksomheder i koncerner som finansielle virksomheder uden for koncerner, som kan have fordel af outsourcing af virksomhedens administration eller dele heraf. Finanstilsynet vil i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der anses som sædvanlige kundeoplysninger.

Endvidere foreslås, at der til et administrationsselskab, som indgår i et administrationsfællesskab i henhold til lov om forsikringsvirksomhed samt til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud (PensionsService A/S) og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som i henhold til ATP-loven kan tilbyde administrative ydelser til pensionskasser m.fl., kan videregives alle nødvendige oplysninger.

Samtidig foreslås, at modtagere af oplysninger fra finansielle virksomheder, herunder i forbindelse med outsourcing, underlægges tavshedspligt med hensyn til de modtagne fortrolige kundeoplysninger. I dag indeholder den finansielle lovgivning ikke generelle regler om, at den finansielle virksomheds tavshedspligt følger de fortrolige oplysninger, når disse kan videregives.

Det foreslås, at der ikke uden kundens samtykke kan videregives kundeoplysninger til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre der er tale om videregivelse mellem koncernforbundne tavshedsbelagte virksomheder af generelle kundeoplysninger, som danner grundlag for inddeling i kundekategorier. Samtidig skal de finansielle virksomheder imidlertid opfylde en række andre krav, der følger af anden lovgivning. Disse krav giver blandt andet kunder mulighed for at gøre indsigelse mod videregivelse af sådanne oplysninger om kunden uden dennes samtykke.

Efter den gældende retstilstand stilles krav om, at et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret. Det foreslås, at der herudover fastsættes et lovbestemt krav om, at et samtykke fremover skal afgives i skriftlig form, herunder digitalt.

For at skabe større gennemsigtighed for kunderne fastsættes desuden, at finansielle virksomheder en gang årligt skal give deres kunder meddelelse om, hvad den enkelte kunde har givet samtykke til. Ligeledes skal kunden have oplysning om indholdet af afgivne samtykkeerklæringer i forbindelse med væsentlige ændringer i den finansielle virksomheds forhold, herunder koncernforhold. Formålet med bestemmelsen er at skabe større gennemsigtighed for den enkelte kunde, idet oplysningerne blandt andet skal give kunden mulighed for at overveje, om et samtykke eventuelt ønskes tilbagekaldt eller præciseret.

Finanstilsynet vil i medfør af reglerne om redelig forretningsskik fastsætte de nærmere retningslinier herfor.

Ledelsesregler

Spekulationsreglerne videreføres med enkelte undtagelser. Med forslaget bliver samtlige personer, der er omfattet af forbudet mod spekulation, omfattet af de strafbestemmelser, der er knyttet til forbudet. Det foreslås endvidere, at det ikke længere vil være at anse for spekulation, at finansiere fast ejendom i euro, sålænge ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. Baggrunden herfor er bl.a. at Danmark pr. 1. januar 1999 har indgået et EMS-lignende valutaarrangement med euroen (ERM2). Dette giver euroen en særlig status i forhold til andre valutaer, der kan svinge betydeligt mere over for danske kroner end euroen vil kunne.

Ledelsesreglerne i de finansielle love foreslås delvist harmoniseret med denne lov. Filialbestyrere, som ikke har været omfattet af ledelsesreglerne i alle de finansielle love, er omfattet af ledelsesreglerne i denne lov. Generalagenter i henhold til lov om forsikringsvirksomhed er ikke filialbestyrere i denne lovs forstand.

Der er i de senere år foretaget en række tilpasninger i de finansielle loves ledelsesbestemmelser, senest er der ved lov nr. 1327 af 20. december 2000 givet bestyrelsen i et institut kompetence til at tillade instituttets direktør at deltage i den daglige ledelse af koncernforbundne virksomheder.

Da der er tale om en harmonisering, er der enkelte bestemmelser, som er nye i forhold til f.eks. forsikringsselskaber. Dette gælder f.eks. bestemmelsen om, at en finansiel virksomhed skal have skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder.

Der er i ledelsesreglerne foretaget visse mindre lempelser. Der er således ikke længere krav om, at engagementer med repræsentantskabet samt engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved svogerskab, skal særligt overvåges. Dette skyldes, at svogerskab må betragtes som for langt ude i familierækkefølgen til at være relevant, og at der er tale om en svært håndterbar regel.

Endvidere får Finanstilsynet mulighed for i visse tilfælde at dispensere fra bestemmelser om ledelsens adgang til at drive anden virksomhed. Samtidig understreges den interne revisions- og vicerevisionschefs uafhængighed af direktionen ved, at det med bestyrelsens/direktionens tilladelse, er muligt midlertidigt at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som et led i den generelle regelforenkling forslås det endelig, at kravet om, at retningslinjerne for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder, ikke længere pr. automatik skal indsendes til Finanstilsynet.

Koncernregler

De eksisterende koncernregler er sammenskrevet i dette lovforslag. I forhold til de gældende regler er der foretaget to indholdsmæssige ændringer, som skal medvirke til at sikre, at den konsoliderende opgørelse bliver retvisende. Dels vil visse datterselskaber af forsikringsselskaber ikke indgå i konsolideringen, dels skal der ved konsolideringen fradrages kapital, der er indbetalt af koncernvirksomheder, som ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Der er ikke yderligere realitetsændringer, dog er der ændret i systematikken i forhold til de gældende regler. Dette er en følge af den nye definition af finansielle holdingvirksomheder. Efter de gældende regler sondres der mellem på den ene side finansielle holdingselskaber (som i det væsentlige svarer til lovforslagets definitioner af pengeinstitut-, realkredit- og fondsmægler holdingvirksomheder), på den anden side moderselskaber, der ikke er finansielle holdingselskaber og hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder (som i det væsentlige svarer til lovforslagets definition af finansielle holdingvirksomheder). Sondringen har betydning for, i hvilken udstrækning kravene til finansielle virksomheder også skal slå igennem på koncernniveau - dvs. på konsolideret basis.

Denne systematik er ombrudt i lovforslaget. Der er indsat en generel bestemmelse, som er gældende for alle koncerner omfattet af tilsyn. Disse koncerner skal opfylde solvenskravene i den finansielle tilsynslovgivning (branchelovene) på konsolideret basis. Konsolideringen vedrører således udelukkende solvenskravet.

Hvis koncernen hovedsageligt eller udelukkende består af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber, er der nogle yderligere regler, som skal opfyldes. For disse typer af koncerner er konsolideringen således mere omfattende end efter den generelle regel, idet også kravene om store engagementer, aktiebesiddelse, om fast ejendom, lån til personer med afgørende indflydelse på den finansielle virksomhed og likviditet skal opfyldes på konsolideret basis.

Årsrapport

Forslagene til bestemmelser om årsrapport og revision skal ses i sammenhæng med erhvervsministerens fremsatte forslag (L 138) til ny årsregnskabslov.

Forslaget til årsregnskabslov er en gennemgribende modernisering af reglerne om aflæggelse af årsregnskaber. De finansielle virksomheder omfattes ikke af forslaget til årsregnskabslov. Regnskabsreglerne for de finansielle virksomheder findes i de gældende regler i de respektive finansielle branchelove og i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.

Det foreslås, at regnskabsbestemmelserne i de finansielle branchelove ophæves og erstattes af fælles overordnede regler for alle de finansielle virksomheder. Disse overordnede regler for regnskabsaflæggelsen agtes som hidtil suppleret med mere detaljerede regnskabsregler for de enkelte finansielle virksomhedstyper i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.

Som nævnt skal forslagene til regnskabsbestemmelser ses i sammenhæng med forslaget til årsregnskabslov. Formuleringerne af de foreslåede bestemmelser er så vidt muligt valgt, så de er enslydende med de parallelle bestemmelser i forslaget til årsregnskabslov. Det er hensigtsmæssigt, at de overordnede regnskabsprincipper og -regler er de samme for virksomheder inden for den finansielle sektor som for virksomheder uden for denne sektor. Regnskabsaflæggelsen inden for den finansielle sektor bør grundlæggende baseres på de samme principper og begrebsapparat, som anvendes af andre virksomheder. Som følge af de finansielle virksomheders særlige virksomhedsområder vil de mere detaljerede regnskabsregler, som fastsættes i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelser, kunne afvige fra de regler, der gælder for andre virksomheder.

I lighed med hvad der gælder for forslaget til årsregnskabslov, skal forslaget til regnskabskapitel i dette lovforslag ses i sammenhæng med de senere års udvikling internationalt på regnskabsområdet. Internationaliseringen af kapitalmarkederne har i stigende grad affødt krav om regnskabsregler, der sikrer gennemsigtighed og sammenlignelighed i regnskabsaflæggelsen på internationalt plan. EU har fastlagt en regnskabsstrategi, der er baseret på internationale regnskabsstandarder (IAS) udstedt af International Accounting Standards Committee (IASC). Ifølge EU's regnskabsstrategi skal de europæiske børsnoterede virksomheder senest fra 2005 efterleve IAS, hvilket betyder, at EU's regnskabsdirektiver skal moderniseres, så IAS kan implementeres.

Regnskabsteoretisk er der tale om et skift væk fra såkaldt transaktionsbaserede (eller kostprisbaserede) regnskaber mod værdibaserede regnskaber, dvs. regnskaber baseret på en opgørelse af de aktuelle værdier af aktiver og forpligtelser i virksomhederne. Dette skift er i de foreslåede regler markeret ved, at kostprisprincippet ikke længere udgør en del af de grundlæggende forudsætninger for regnskabsaflæggelsen og ved, at anvendelse af dagsværdier foreslås at blive den hovedregel, der skal gælde for værdiansættelsen.

Forslaget er således udarbejdet med fremtidssikring for øje. De overordnede regnskabsprincipper er fastlagt, så de peger fremad i forhold til den udvikling, der allerede er i gang internationalt på regnskabsområdet. De detaljerede regnskabsregler, der skal udfærdiges af Finanstilsynet, kan på en smidig måde (i forhold til regler, der fastsættes i lovform) løbende tilpasses den hastige internationale udvikling i kravene til virksomhedernes regnskabsaflæggelse.

I forslaget til årsregnskabslov er indeholdt et forslag om, at lovens overordnede rammebestemmelser kan udfyldes af regnskabsstandarder udstedt af en uafhængig organisation, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har indgået aftale med herom. Der er ikke i dette lovforslag indeholdt et tilsvarende forslag om at uddelegere regelfastsættelsen til en uafhængig organisation. Det er fortsat tanken, at Finanstilsynets bemyndigelse til at udstede regnskabsbekendtgørelser skal udgøre den eneste udfyldende regnskabsregeldannelse for de finansielle virksomheder.

Lovforslaget indeholder en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse for reglerne i kapitel 6 om regnskabs- og revisionsregler, jf. lovforslagets § 78, stk. 3. Ikrafttrædelsesbestemmelsen er udformet så fleksibelt, at konsekvenser ved indførelsen af de nye regler kan afdækkes forinden. De relevante udvalg i Finanstilsynets regi med deltagelse af myndigheder og den finansielle sektors brancheorganisationer vil skulle medvirke i denne forbindelse. Det vil bl.a. skulle vurderes, hvordan værdiansættelsen af kreditinstitutternes udlån påvirkes af indførelsen af dagsværdiprincippet i sammenligning med nuværende praksis. Et vigtigt hensyn i forbindelse med indførelsen af dagsværdiprincippet er at sikre, at sikkerheden for, at institutterne til enhver tid kan opfylde deres forpligtelser, ikke reduceres, ligesom den skattemæssige behandling bør afklares. Herudover skal indførelsen af dagsværdiprincippet ses i sammenhæng med den internationale udvikling på området.

I lighed med hvad der er tilfældet med forslaget til ny årsregnskabslov, foreslås kravet om, at større finansielle virksomheder skal have mindst to revisorer, ophævet. Efter lovforslaget stilles der således kun krav om én statsautoriseret revisor.

Tilsyn

Generelt er anvendelsesområdet for tilsynskapitlet ved lovforslaget udvidet til også at gælde for finansielle holdingvirksomheder. Finanstilsynet kan således efter forslaget indhente oplysninger og tage på inspektion i finansielle holdingvirksomheder ligesom disse bliver pålagt pligt til at bidrage til afholdelsen af Finanstilsynets udgifter.

Tilsynskapitlet er harmoniseret på en måde, som har medført en række nydannelser for visse finansielle virksomheder

Ved lovforslaget foreslås bank- og sparekasselovens bestemmelser om proceduren ved inspektioner udvidet til også at gælde for andre finansielle virksomheder. Bestemmelserne i bank- og sparekasseloven blev indført på baggrund af rapporten »Finanstilsynets kontrol med danske pengeinstittuter« fra 1995 (den såkaldte Koktvedgaard-rapport).

Der foreslås indført en hjemmel for Finanstilsynet til at kræve »nødvendige foranstaltninger« til imødegåelse af (fare for) tab, hvis den finansielle virksomheds økonomiske stilling er så forringet, at der er fare for kundernes interesser. Hvad der i den enkelte situation må anses for en »nødvendig foranstaltning«, beror på en konkret vurdering af de bagvedliggende forhold. Hjemlen findes i dag i lov om forsikringsvirksomhed, mens der for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber alene gælder et skærpet hensættelsesprincip.

De gældende bestemmelser om gennemsigtighedsundersøgelser af pensionsordninger i bank- og sparekasseloven og af forsikringsmarkedet i lov om forsikringsvirksomhed er udvidet. Efter forslaget kan Finanstilsynet således generelt foretage undersøgelser af det finansielle marked. Samtidig er udformningen af bestemmelsen ændret fra en pligt til en ret for Finanstilsynet.

Forsikringsrådets kompetence

I følge lov nr. 391 af 30. maj 2000 blev Forsikringsrådets kompetence ændret i forhold til Finanstilsynet. Dette skete med henblik på at undgå kompetencekonflikter, der kunne opstå, såfremt de i loven indeholdte koncernregler ikke blev undtaget fra Forsikringsrådets kompetence. De samme koncernregler blev indført for de øvrige typer af finansielle virksomheder, hvor Finanstilsynet alene er tillagt tilsynskompetencen. Samme problemsstiling gør sig gældende i forbindelse med lov om finansiel virksomhed, hvorfor der ikke foreslås indført en kompetence for Forsikringsrådet i forhold til lov om finansiel virksomhed.

Øvrige ændringer

Der er indsat en ny bestemmelse om indberetning af danske finansielle virksomheders og holdingvirksomheders erhvervelse af kvalificerede andele i udenlandske finansielle virksomheder. Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder om indberetning af erhvervelse af kvalificerede andele i danske finansielle virksomheder.

Endelig er visse af reglerne i bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven harmoniseret ved dette lovforslag, hvilket har medført sproglige ændringer i lovteksten, uden der hermed er tiltænkt realitetsændringer.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets nye regnskabsregler nødvendiggør tilpasning og ændring af Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelser for de respektive typer af finansielle virksomheder omfattet af loven. De administrative ressourcer, der vil skulle anvendes hertil, forventes at kunne rummes inden for de økonomiske rammer, der allerede løbende anvendes i Finanstilsynet til udvikling af reglerne for de finansielle virksomheder. Lovforslaget forventes således ikke at få administrative konsekvenser af et omfang, som vil kræve tilførsel af yderligere ressourcer. På sigt vil den ændrede lovstruktur med visse harmoniserede bestemmelser i en fælles tilsynslov medføre en lettelse i administrationen af lovgivningen.

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Generelt vil det i en overgangsperiode kunne medføre øgede administrative byrder at skulle omstille sig til den ændrede lovstruktur.

Lovforslagets regler om videregivelse af kundeoplysninger forventes derudover at medføre visse administrative og erhvervsøkonomiske byrder primært for finansielle koncerner, idet der som følge af lovforslaget kan opstå behov for tekniske tilretninger af disse virksomheders nuværende edb-systemer samt rådgivnings-, salgs- og markedsføringsstrategier.

Med hensyn til erhvervsøkonomiske konsekvenser af de nye regnskabsregler henvises til bemærkningerne herom i de almindelige bemærkninger til lovforslaget til ny årsregnskabslov. Disse bemærkninger skønnes relevante også for de finansielle virksomheder i forhold til dette lovforslag.

Der indføres med lovforslaget en yderligere indberetningspligt, idet ejerandele i udenlandske virksomheder skal indberettes. Dette er en mindre administrativ byrde. Derudover er det en mindre administrativ byrde for de finansielle holdingvirksomheder, at disse i et vist omfang omfattes af tilsynsbestemmelserne og dermed får en tilsvarende oplysnings-/indberetningspligt som de finansielle virksomheder. Endelig kan Finanstilsynets udvidede hjemmel til at indhente oplysninger medføre begrænsede administrative byrder.

Forslaget medfører derudover mindre administrative lettelser, da den særlige overvågning af engagementer ikke længere omfatter repræsentantskaber, og da der ikke længere skal gives særlig tilladelse til engagementer med nærtstående ved svogerskab. Den udvidede adgang til at deltage i ledelsen af koncernforbundne virksomheder samt de ændrede spekulationsregler vil ligeledes være en mindre administrativ lettelse for virksomhederne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konkvenser.

Lovovervågning

For at sikre en forbedring af lovkvaliteten har regeringen taget initiativ til en mere systematisk overvågning af lovgivningen. Der skal foretages en vurdering af, om de mål og forudsætninger, der bliver antaget i forbindelse med lovenes tilblivelse, også holder efterfølgende.

Inden for Økonomiministeriets ressortområde har økonomiministeren bestemt, at lovforslag om ændring af følgende love skal deltage i lovovervågningen

bank- og sparkasseloven,

realkredtiloven,

lov om forsikringsvirksomhed,

lov om fondsmæglerselskaber,

værdipapirhandelsloven,

lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

firmapensionskasseloven samt

lov om finansiel virksomhed.

Nærværende lov om finansiel virksomhed er således omfattet af lovovervågning.

På Økonomiministeriets ressortområde vil lovovervågningen ske i tæt samarbejde med den finansielle sektor. En gang om året vil økonomiministeren afgive en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg, som bl.a. vil indeholde en beskrivelse af de indhøstede erfaringer med de love, der deltager i lovovervågningen. Endvidere vil Finanstilsynet på baggrund af indhøstede erfaringer med administration af lovgivningen en gang årligt foretage en evaluering af, i hvilket omfang forudsatte mål og effekter af vedtagne lovforslag rent faktisk realiseres.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 86/635 EØF (årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for kreditinstitutter), Rådets direktiv 90/618 EØF (ændring af 1. og 2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 90/619 EØF (2. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 91/674 EØF (årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for forsikringsselskaber), Rådets direktiv 92/49 EØF (3. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 92/96 EØF (3. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 93/22 EØF (investeringsservicedirektivet), Rådets direktiv 95/26 EF (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78 EF (forsikringsgruppedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12 EF (kreditinstitutdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF (udveksling af oplysninger). Med hensyn til hvilke bestemmelser i lovforslaget, der gennemfører de enkelte direktiver, henvises der til lovforslagets bilag herom.

Lovforslagets regler om videregivelse af kundeoplysninger skal notificeres over for Europa-Kommissionen med henblik på at sikre foreneligheden med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, By- og Boligministeriet, Den Danske Børsmæglerforening, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk AMP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Handel & Service, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsdirektoratet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af FirmaPensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Datatilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Socialministeriet, Udenrigsministeriet , Værdipapircentralen A/S.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Lovforslaget forventes at medføre visse erhvervsøkonomiske byrder primært for finansielle koncerner.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Mindre administrative lettelser.

Lovforslaget forventes at medføre visse administrative byrder primært for finansielle koncerner samt mindre administrative byrder for finan-sielle virksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører en række direktiver på det finansielle område. Der henvises til afsnittet »Forholdet til EU-retten«.

Lovforslaget skal notificeres over for Europa-Kommissionen med henblik på at sikre foreneligheden med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger lovens anvendelsesområde.

Ifølge stk. 1 finder loven anvendelse på finansielle virksomheder, som disse er defineret i § 2, stk. 1, nr. 1. Endvidere finder loven anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i det omfang dette fremgår af de enkelte bestemmelser.

Stk. 2, 1. pkt. omhandler tredjelande-filialer og er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning om, at filialer af finansielle virksomheder med hjemsted i et tredjeland er omfattet af tilsynslovgivningen.

Oprindelig har formuleringen »lande, som Fællesskabet har indgået aftale med« været fortolket således, at det praktiske anvendelsesområde for samarbejdet har været EØS-landene. Udviklingen i det internationale samarbejde, og særligt forhandlingerne med de nye lande, som søger optagelse i EU, har imidlertid gjort det nødvendigt med en bredere fortolkning af bestemmelsen. For løbende at kunne følge med udviklingen er fortolkningen efterfølgende udvidet. Denne udvidede fortolkning finder derfor også anvendelse i fortolkningen af denne lov.

Formuleringen skal herefter fortolkes således, at den i princippet omfatter en hvilken som helst aftale, som EU indgår med et tredjeland. Mulighederne for at indgå sådanne aftaler reguleres dog delvist af direktiver, da aftalerne ikke må stride mod eksisterende direktiver. Hvis en del af en aftale ikke berøres af direktiver, eksisterer der imidlertid ingen begrænsninger i medlemsstaternes muligheder for at indgå aftaler.

For så vidt angår EU/EØS-filialer samt EU/EØS-virksomheder, der udøver finansielle grænseoverskridende tjenesteydelser, gælder som udgangspunkt, at de er underlagt tilsyn i det land, hvor den finansielle virksomhed har hjemsted (hjemlandstilsyn). I hvilket omfang, danske regler finder anvendelse på disse virksomheder, reguleres efter EU-retlige procedureregler suppleret med indgåede aftaler. På forsikringsområdet er der indgået en egentlig forsikringsprotokol (Sienna-protocol).

For så vidt angår kreditinstitutter suppleres procedurereglerne af bilaterale aftaler (»Memoranda of Understanding« (MoU er)). Formuleringen af bestemmelsen er ændret i forhold til den tilsvarende bestemmelse i realkreditloven. Der er ikke med den ændrede formulering tilsigtet nogen realitetsændringer.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for filialvirksomhed, der er omfattet af 1. pkt, herunder regler for filialvirksomhed, der ikke er omfattet af § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Sådanne regler er allerede fastsat i medfør af en tilsvarende hjemmel i den gældende tilsynslovgivning. For pengeinstiutområdet er den gældende hjemmel udmøntet i bekendtgørelse nr. 590 af 12. juli 1999, for fondsmæglerområdet i bekendtgørelse nr. 696 af 22. juli 1999, for realkreditområdet i bekendtgørelse nr. 683 af 8. oktober 1991, og for forsikringsområdet er hjemlen udmøntet i flere bekendtgørelser.

Stk. 3-4 angiver i hvilket omfang gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet af lovforslaget.

Stk. 5 svarer til en lignende hjemmel i den gældende lov om forsikringsvirksomhed, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1019 af 15. december 1999. Baggrunden for bestemmelsen er, at direktiverne på forsikringsområdet kun omfatter direkte forsikring og dermed ikke hverken genforsikring eller coassurance.

Til § 2

Stk. 1 indeholder definitioner af en række begreber til brug for forståelsen af lovforslagets bestemmelser. Definitionerne af kreditinstitutter, finansieringsinstitutter samt moder- og dattervirksomheder svarer til definitioner i EF-direktiver, jf. bilag 1. Definitionerne i nr. 1 og nr. 7-10 er nye i forhold til den gældende tilsynslovgivning.

I nr. 1 foreslås der indført en ny fælles betegnelse, »finansielle virksomheder«, for de virksomheder, som lovforslaget finder anvendelse på. Ved finansielle virksomheder forstås herefter fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, pengeinstitutter samt realkreditinstitutter.

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk (FIH) er ikke medtaget i opremsningen, da det foreslås at lade FIH omfatte af de generelle regler for pengeinstitutter, jf. § 84. Dette skyldes, at virksomhedsområdet for FIH er blevet udvidet, senest ved lov nr. 393 af 30. maj 2000, således, at FIH stort set har fået mulighed for at tilbyde de samme ydelser som pengeinstitutter.

Den foreslåede definition af finansielle virksomheder stemmer ikke overens med den nuværende brug af begrebet i bank- og sparekasseloven og realkreditloven, hvor begrebet yderligere dækker over finansieringsinstitutter og associerede virksomheder.

De enkelte typer af finansielle virksomheder i litra a)-d) svarer til de virksomhedsbegreber, som er omfattet af bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven.

Det følger heraf, at foretagender, der i medfør af lov om forsikringsvirksomhed § 2 er undtaget fra lov om forsikringsvirksomhed, heller ikke er omfattet af dette lovforslag.

Nr. 2 definerer kreditinstitutter og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom, jf. bilag 1. Begrebet vil i Danmark i praksis dække pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som disse er defineret i bank- og sparekasseloven og realkreditloven. Kreditinstitutter foreslås dog medtaget i lovforslaget som en selvstændig definition, da begrebet i EU-retlig forstand er bredere. Definitionen har således primært betydning i forhold til forslagets § 64, stk. 2. I forhold til den nuværende definition i realkreditloven sker der en udvidelse, idet definitionen nu foreslås at omfatte dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter, mens realkreditloven alene omhandler dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter.

Omfattet af betegnelsen finansieringsinstitut i nr. 3 er f.eks. leasingselskaber og factoringselskaber. Endvidere vil fondsmæglerselskaber, som efter nr. 1 er finansielle virksomheder, også være omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter. Kreditinstitutter, jf. nr. 2, kan ikke være finansieringsinstitutter.

Definitionerne i nr. 4, 5 og 6 af en moder- og dattervirksomhed og af en koncern svarer indholdsmæssigt til den nuværende § 37 a, stk. 1-3, i bank- og sparekasseloven og § 77, stk. 2-4, i realkreditloven samt de tilsvarende definitioner i forslaget til ny årsregnskabslov, jf. dennes bilag 1, og aktieselskabsloven, jf. dennes § 2, stk. 1. Definitionen af en dattervirksomhed i nr. 5 svarer endvidere til dattervirksomhedsbegrebet i lov om forsikringsvirksomhed § 3, stk. 3. Dattervirksomhedsbegrebet udvides derimod i forhold til begrebet i realkreditloven, hvor definitionen af dattervirksomheder er indskrænket til alene at være dattervirksomheder af finansielle holdingselskaber og kreditinstitutter.

I nr. 7 foreslås det, at der foretages en sammenlægning af begreberne finansielt holdingselskab samt moderselskaber, der ikke er finansielle holdingselskaber, og hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, som de forefindes i de gældende regler i bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven. Det foreslås, at betegnelsen herefter bliver en finansiel holdingvirksomhed.

De i nr. 7 omtalte finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter og modervirksomheder er defineret i nr. 1, 3 og 4.

Ved udelukkende eller hovedsageligt forstås, at enten hele aktiviteten eller langt størstedelen af aktiviteten består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter.

Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte holdingvirksomhed, om denne må betragtes som en finansiel holdingvirksomhed. Ved afgørelsen af, om der foreligger en finansiel holdingvirksomhed, vil der bl.a. blive lagt vægt på, hvor stor en andel af balancen, der udgøres af dattervirksomheder, som er finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter.

En modervirksomhed, som driver virksomhed omfattet af tilsynslovgivningen, vil ikke være en finansiel holdingvirksomhed, da dens hovedvirksomhed ikke vil være at eje kapitalandele i finansielle virksomheder men at drive forsikringsvirksomhed, pengeinstitutvirksomhed, fondsmæglervirksomhed eller realkreditvirksomhed.

Som følge af den nye definition af en finansiel holdingvirksomhed indføres endvidere tre nye begreber i nr. 8-10. Disse typer af holdingvirksomheder er i de gældende regler indeholdt i begrebet finansielt holdingselskab.

Definitionen i nr. 8 svarer til indholdet af den gældende § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, jf. § 37 a, stk. 4, i bank- og sparekasseloven, og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom, jf. bilag 1.

Definitionen i nr. 9 svarer til den hidtil gældende § 37 a, stk. 4, i bank- og sparekasseloven og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom, jf. bilag 1.

Definitionen i nr. 10 svarer til den hidtil gældende § 77, stk. 5, i realkreditloven og er i overensstemmelse med EF-direktiver herom, jf. bilag 1.

I nr. 11 defineres associerede virksomheder. Definitionen svarer indholdsmæssigt til definitionen i forslaget til ny årsregnskabslov, jf. dennes bilag 1.

Stk. 2 definerer kapitalinteresser og er i overensstemmelse med definitionen i EF-direktiver herom, jf. bilag 1.

Stk. 3 definerer begrebet kvalificeret andel i overensstemmelse med EF-direktiver herom, jf. bilag 1. Ordlyden er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i realkreditloven. Der er imidlertid ikke tilsigtet realitetsændringer hermed.

Ved en kvalificeret andel forstås besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller 10 pct. af stemmerne. Besiddelse kan ske enten direkte eller indirekte ved ejerskab eller pantsætning.

Erhvervelse af mindre end 10 pct., hvorved der åbnes mulighed for udøvelse af en betydelig indflydelse, vil tillige være omfattet af bestemmelsen. Sådanne tilfælde kan blandt andet foreligge i situationer, hvor aktionærer via aftaler, vedtægtsmæssige rettigheder eller lignende kan udøve en betydelig indflydelse på den finansielle virksomhed.

Stk. 4 og 5 svarer til aktieselskabslovens § 2, stk. 4 og 5.

Til kapitel 2

Til § 3

Bestemmelsen indeholder reglen om, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis (herefter omtalt med fællesbetegnelsen »god-skik«) inden for virksomhedsområdet.

En tilsvarende bestemmelse, for så vidt angår finansielle virksomheder, findes i bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven.

Bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed har en anden ordlyd end bestemmelsen i henholdsvis bank- og sparekasseloven og realkreditloven. Forskellen er imidlertid udelukkende af sproglig karakter bortset fra, at den harmoniserede bestemmelse ikke medtager dattervirksomheder. I den gældende tilsynslovgivning har Finanstilsynet mulighed for at give påbud efter god-skik bestemmelsen. Denne hjemmel er i forslaget medtaget som § 67 i det generelle tilsynskapitel.

Lov om fondsmæglerselskaber indeholder ikke en regel om god-skik. Fondsmæglerselskaber er sammen med andre værdipapirhandlere, det vil sige pengeinstitutter og realkreditinstitutter, omfattet af reglerne i §§ 5 og 6 i værdipapirhandelsloven om god forretningsskik for værdipapirhandlere. Værdipapirhandelslovens §§ 5 og 6 gennemfører investeringsservicedirektivets regler om god forretningsskik for værdipapirhandlere. Derudover er der i § 3 i værdipapirhandelsloven en generel regel om, at enhver værdipapirhandel skal udføres i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik. Forslaget indebærer, at fondsmæglerselskaber fremover endvidere vil blive omfattet af dette forslags almindelige regel om god-skik. Herved skabes mulighed for udvikling af en ensartet retstilstand for finansielle virksomheder.

De gældende bestemmelser om god-skik stiller hver især krav om iagttagelse af henholdsvis god forsikringsvirksomhedspraksis, god pengeinstitutpraksis og god realkreditinstitutpraksis. I forslaget anvendes som samlebetegnelse »god praksis inden for virksomhedsområdet«. Med den foreslåede formulering er der ikke tiltænkt en ændring af den gældende retstilstand. Forsikringsselskaber skal således fortsat drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis på forsikringsområdet. Tilsvarende gælder for de øvrige finansielle virksomheder. God-skik skal også iagttages, når den finansielle virksomhed driver accessorisk virksomhed.

Som noget nyt foreslås det, at kravet om iagttagelse af god-skik udstrækkes til også at finde anvendelse på finansielle holdingvirksomheder.

Finansielle holdingvirksomheders virksomhedsområde adskiller sig fra fondsmæglervirksomhed, forsikringsvirksomhed, pengeinstitutvirksomhed og realkreditvirksomhed.

Anvendelsen af god-skik reglen på finansielle holdingvirksomheder er foreslået for at undgå en omgåelse af reglerne ved, at en virksomhedsudøvelse i strid med god-skik kanaliseres ud i holdingvirksomheden i stedet for den finansielle virksomhed.

Kravet om iagttagelse af god-skik gælder ikke for dattervirksomheder, som ikke selv er finansielle virksomheder. Efter den gældende § 7 i lov om forsik-ringsvirksomhed er forsikringsselskabers datterselskaber underlagt lovens bestemmelse om god-skik. Denne del af bestemmelsen foreslås ikke videreført.

Den foreslåede regel om iagttagelse af god-skik kan dog indirekte få betydning for dattervirksomheder, der ikke er finansielle virksomheder. En finansiel virksomhed vil som modervirksomhed kunne få påbud om at indskærpe en praksis eller lignende over for sine dattervirksomheder for, at den finansielle virksomhed, dvs. modervirksomheden, selv kan anses for at iagttage kravet om god-skik.

Reglen om god-skik finder anvendelse på alle finansielle virksomheder, der udøver virksomhed her i landet. Dette gælder, hvad enten det sker gennem en dansk finansiel virksomhed eller gennem en filial etableret af en udenlandsk finansiel virksomhed fra såvel et andet EU/EØS-land som et tredjeland. Endvidere er reglen gældende for finansielle tjenesteydelser udbudt af en finansiel virksomhed fra et andet land. For så vidt angår EU/EØS-lande følger dette af de finansielle direktivers bestemmelser om »almene hensyn«, hvorefter værtslandet kan fastsætte betingelser for en udenlandsk finansiel virksomheds virksomhedsudøvelse, når dette er begrundet i almene hensyn, eksempelvis forbrugerbeskyttelse.

Den gældende tilsynslovgivnings regler om god-skik er udformet med bank- og sparekasseloven som forbillede. Forarbejderne til bank- og sparekasselovens regel om god-skik har derfor fortsat med de nødvendige tilpasninger generel betydning for forståelsen af den foreslåede bestemmelse.

Bank- og sparekasselovens regel om god-skik blev indsat ved lov nr. 199 af 2. april 1974. I bemærkningerne til bestemmelsen er det bl.a. anført (Folketingstidende 1973-74, Tillæg A sp. 307-8)

».... I betragtning af bankernes og sparekassernes centrale rolle i samfundsøkonomien som formidlere og fordelere af samfundets kapitalressourcer har man fundet det naturligt at underbygge den tillid, som pengeinstitutterne bør nyde, ved et udtrykkeligt krav om, at banker og sparekasser skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god bank- og sparekassepraksis. Det er i sagens natur ikke muligt at præcisere indholdet af disse normer, hvis indhold nødvendigvis må være underkastet en løbende tilpasning. Det bemærkes, at tilsynet med banker og sparekasser under den hidtidige lovgivning ud over at kontrollere, at pengeinstitutterne overholder lovforskrifterne, stedse har anset sig for berettiget til at vurdere og forhandle med pengeinstitutterne, om disse har levet op til kravet om god og ordentlig forretningsskik....«.

Endvidere blev det i forarbejderne til bestemmelsen anført (Folketingstidende 1976-77, Tillæg A 4100)

»....Ved den foreslåede ordning er det ikke tilsigtet at afskære domstolene fra at foretage samme indgående prøvelse af lovligheden af den omhandlede handlemåde som f.eks. i sager, der behandles efter reglerne i markedsføringsloven....«.

De nærmere rammer for Finanstilsynets brug af reglerne om god-skik er i vidt omfang fastlagt på grundlag af administrativ praksis. Erhvervsankenævnet udtalte bl.a. i kendelse af 30. december 1993

»....Konkrete klager over pengeinstitutter kan indgå i tilsynet med overholdelse af loven, herunder dens § 1, stk. 6. Det ligger derimod i almindelighed uden for Finanstilsynets opgave at tage stilling til tvister mellem en kunde og et pengeinstitut, og tilsynet vil normalt være berettiget til over for en klager at afvise at foretage en konkret bedømmelse efter § 1, stk. 6, af en klage over et pengeinstitut. Udspringer klagen af en civilretlig tvist, kan denne behandles dels af Pengeinstitutankenævnet inden for dette nævns arbejdsområde, dels af domstolene....«.

Det foreslås som noget nyt i stk. 2, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler og retningslinjer om god-skik inden for virksomhedsområdet. Dette sker med henblik på, at Finanstilsynet i højere grad end i dag konkret kan udmønte god-skik reglen og hermed udvikle god-skik begrebet. En tilsvarende model kendes fra lov om værdipapirhandel m.v., hvor Fondsrådet har kompetencen til at fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik. Reglen skal også ses i sammenhæng med den nuværende regel om, at de finansielle virksomheder skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives.

Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem den finansielle regulering og den generelle erhvervs- og forbrugerbeskyttelsesregulering i markedsføringsloven og konkurrenceloven, skal Finanstilsynet gennemføre forhandlinger med Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen, inden tilsynet kan udstede regler om redelig forretningsskik. Dette skal sikre, at de af Finanstilsynet fastsatte regler og retningslinjer er i overensstemmelse med markedsførings- og konkurrencelovgivningen og afgørelser truffet i medfør heraf. I den forbindelse vil der blive aftalt et nærmere samarbejde mellem Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden samt Konkurrencestyrelsen.

Stk. 2 begrænser dog hverken Forbrugerombudsmandens kompetence i henhold til markedsføringsloven, herunder kompetencen til at forhandle etiske regler udstedt i henhold til markedsføringsloven, eller Konkurrencestyrelsens kompetence i henhold til konkurrenceloven.

Finanstilsynet kan f.eks. fastsætte retningslinjer for, hvad de finansielle virksomheder skal oplyse kunderne om i forbindelse med videregivelse af kundeoplysninger. Ligeledes kan der fastsættes retningslinjer om generel kundeinformation samt om øget gennemsigtighed.

Kravene til finansielle virksomheders virksomhedsudøvelse forventes fremover, udover hvad der måtte følge af lovgivningen, også at blive udviklet af de relevante brancheorganisationer ved fastsættelse af regler om »best practise«.

Finanstilsynets fastsættelse af regler og retningslinjer vil i øvrigt også ske efter forhandling med de finansielle branche- og forbrugerorganisationer.

Til § 4

Stk.1, er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den nugældende tilsynslovgivning og indeholder hovedreglen om, at alle personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, skal hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv.

Herudover foreslås som noget nyt, at administrator i et forsikringsselskab pålægges samme tavshedspligt som virksomhedens ledelse m.v. En administrator er en person, der af Finanstilsynet er udnævnt til - eventuelt i fællesskab med medadministratorer - at administrere et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand, når Finanstilsynet har besluttet, at forsikringsbestanden skal tages under administration. Administrator og de eventuelle medadministratorer pålægges samme tavshedspligt som selskabers ledelse m.v., da administratorerne i forbindelse med hvervet får adgang til alle fortrolige oplysninger i forbindelse med forsikringsbestanden.

Hovedreglen om, at finansielle virksomheder er underlagt tavshedspligt, har to formål.

For det første skal reglen beskytte mod udlevering af fortrolige oplysninger om virksomheden selv, først og fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Bestemmelsen svarer på dette punkt til aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt. Den finansielle virksomheds bestyrelse kan beslutte, at oplysninger, der alene vedrører den finansielle virksomhed og ikke dens kunder, kan videregives. Såfremt den finansielle virksomhed er et børsnoteret selskab, skal videregivelsen endvidere være i overensstemmelse med værdipapirhandelsloven, herunder reglerne i kapitel 10 (insiderreglerne).

For det andet skal bestemmelsen beskytte den finansielle virksomheds kunder mod videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. Bestemmelsen supplerer de generelle regler, som er fastsat i persondataloven. Denne lov fastsætter regler om behandling af oplysninger om fysiske personer, f.eks. videregivelse, samkøring og registrering.

I bestemmelsen opregnes de persongrupper, der er pålagt tavshedspligt. Det forhold, at alle disse persongrupper er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen, betyder ikke, at alle oplysninger frit kan udveksles mellem disse. Oplysninger kan kun videregives inden for en virksomhed, hvis videregivelsen er berettiget: F.eks. kan konkrete kundeoplysninger kun videregives inden for virksomheden, hvis der er en ledelsesmæssig eller forretningsmæssig grund til videregivelsen.

Bestemmelsen er i følge praksis ikke til hinder for, at samme person kan være ansat i flere finansielle virksomheder. Der skal dog foreligge et sædvanligt ansættelsesforhold med en egentlig opgavevaretagelse. Ansættelsesforholdet skal være i overensstemmelse med reglerne i kap. 4 (ledelsesreglene).

Det forhold, at en person er ansat i flere virksomheder, betyder ikke ændringer i hvilke oplysninger, der kan udveksles mellem virksomhederne. En person kan derfor ikke benytte oplysninger fra den ene virksomhed i arbejdet for den anden virksomhed, medmindre oplysningerne i overensstemmelse med reglerne om videregivelse lovligt kan udveksles mellem virksomhederne.

Hemmeligholdelsespligten indebærer, at fortrolige oplysninger hverken må videregives uberettiget eller udnyttes uberettiget på anden måde. Ved fortrolige oplysninger forstås som udgangspunkt alle oplysninger. Såfremt oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan disse ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikke af tavshedspligtsbestemmelserne. Spørgsmålet om, hvorvidt offentligt tilgængelige oplysninger kan videregives, skal derfor afgøres efter andre regler, herunder reglen i § 3, om redelig forretningsskik og god praksis.

Det følger af bestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for »berettiget«. Som typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for berettiget, kan nævnes

Videregivelse af oplysninger til Finanstilsynet i henhold til loven.

Videregivelse af oplysninger til skattemyndighederne i henhold til blandt andet skattekontrolloven.

Videregivelse af oplysninger til en EDB-central, under forudsætning af, at denne har et acceptabelt sikkerhedsniveau.

Videregivelse af oplysninger i forbindelse med fusion af finansielle virksomheder eller salg af dele af sådanne.

Videregivelse af visse kreditoplysninger/soliditetsoplysninger mellem pengeinstitutter i henhold til Finansrådets »regler og vejledning for pengeinstitutters afgivelse af soliditetsoplysninger (kreditoplysninger) 1988«.

Videregivelse af oplysninger med kundens samtykke. Se nærmere herom under bemærkningerne til § 10.

Videregivelse af oplysninger er kun berettiget, hvis de konkrete oplysninger er nødvendige for at varetage den opgave, som oplysningerne videregives til brug for.

Inden udgangen af 2001 vil Finanstilsynet offentliggøre tilsynets afgørelser om berettiget videregivelse på Finanstilsynets »hjemmeside« på internettet.

Stk. 2, er ny. Efter de nugældende regler gælder alene, at den som modtager oplysninger om rent private forhold på baggrund af et samtykke, automatisk pålægges tavshedspligt. Bestemmelsen får reel betydning i de situationer, hvor modtageren af oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt i medfør af den finansielle lovgivning. Dette er for eksempel tilfældet, hvis modtageren er ansat i et edb-servicebureau, et kuverteringsbureau eller Pengeinstitutternes Betalingsservice A/S (PBS). Modtageren vil herefter alene kunne videregive de modtagne kundeoplysninger, hvis videregivelsen er berettiget i henhold til stk. 1.

Den omstændighed, at tavshedspligten følger oplysningerne, når disse videregives, indebærer ikke, at berettiget videregivelse kan ske i videre omfang end i dag. Det er således uden betydning for, om videregivelsen kan anses for berettiget, at modtageren af oplysningerne underlægges tavshedspligt.

Der vil være enkelte situationer, hvor det ikke vil være meningsfuldt, at tavshedspligten opretholdes. Hvis oplysninger f.eks. videregives i en retssal, pålægges tilhørere i retssalen ikke tavshedspligt på grund af denne bestemmelse.

Det påhviler den finansielle virksomhed, som led i en forsvarlig drift af virksomheden, at sikre sig, at den, der modtager fortrolige oplysninger, er bevidst om den tavshedspligt der følger disse. For eksempel kan dette ske ved, at der i en aftale om outsourcing gøres opmærksom på den nævnte tavshedspligt for modtageren.

De krav, der kan stilles til den finansielle virksomhed i den forbindelse, afhænger af, hvem modtageren af oplysninger er. Hvis modtageren således i forvejen er underlagt tavshedspligt, kan den finansielle virksomhed gå ud fra, at modtageren er opmærksom herpå. Det påhviler ikke den finansielle virksomhed at kontrollere, at modtageren af tavshedspligten overholder denne.

Til § 5

Bestemmelsen er ny. Stk. 1 indføres på baggrund af ophævelsen af den nuværende regel om, at finansielle virksomheder inden for en koncern uden samtykke kan udveksle sædvanlige kundeoplysninger.

Bestemmelsen indeholder en modifikation til hovedreglen i § 4, stk. 1. Efter bestemmelsen kan sædvanlige kundeoplysninger videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver. Begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« skal fortolkes i overensstemmelse med det nugældende begreb i de finansielle love, jf. iøvrigt nedenfor.

Efter forslaget kan sædvanlige kundeoplysninger videregives til såvel koncernforbundne som ikke koncernforbundne virksomheder. Selskabskonstruktionen vil således ikke være afgørende for, om sædvanlige kundeoplysninger kan videregives til brug for administrative opgaver.

Administrative opgaver må forstås bredt. Som eksempler på administrative opgaver kan nævnes fælles udfærdigelse og udsendelse af kontomeddelelser eller forsikringsoversigter samt indberetning af andre virksomheders oplysninger til skattevæsen m.v. Begrebet kan afgrænses negativt, idet sædvanlige kundeoplysninger ikke må videregives til brug for markedsføring eller rådgivning. Oplysningerne må derfor ikke være tilgængelige for kundeekspederende medarbejdere, der ikke varetager administrative opgaver, bortset fra medarbejderne i det selskab, hvorfra oplysningerne hidrører. Med samtykke fra kunden vil alle medarbejdere i de fælles administrerede selskaber kunne få adgang til oplysningerne.

Stk. 2 udvider bestemmelsen i stk. 1. Alle fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, kan efter forslagets stk. 2 videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 4 og § 23, stk. 4, samt til det administrerende selskab i et administrationsfællesskab i henhold til lov om forsikringsvirksomhed. Et administrationsfællesskab i henhold til lov om forsikringsvirksomhed er et organiseret samarbejde mellem to eller flere forsikringsselskaber, herunder pensionskasser, om såvel administrative funktioner som investeringsmæssige dispositioner. Disse administrationsfællesskaber kan være organiseret i en af følgende strukturer

De fællesadministrerede forsikringsselskaber, herunder pensionskasser, administreres i et af selskaberne etableret interessentskab eller i et andet af selskaberne etableret og fællesejet selskab, som ikke er en finansiel virksomhed.

Et fællesskab, hvori et forsikringsselskab administrerer de øvrige forsikringsselskaber, herunder pensionskasser, uden at det administrerende forsikringsselskab er koncernforbundet med en overvejende del af de øvrige forsikringsselskaber/pensionskasser.

I et administrationsfællesskab overlades typisk hele det enkelte forsikringsselskab eller den enkelte pensionskasses administration, herunder kundeadministration, til det administrerende selskab.

Det er kun de fortrolige oplysninger, som er nødvendige for administrationens varetagelse, der må videregives efter stk. 1 og 2.

I stk. 3 foreslås det, at den, som modtager fortrolige oplysninger efter stk. 1 og 2, pålægges tavshedspligt.

Når en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed overlader varetagelsen af administrative opgaver til andre, er den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed ansvarlig for, at dette sker forsvarligt. Dette forudsætter blandt andet, at forretningsgangene i den virksomhed, som varetager de administrative opgaver, er betryggende. Ledelsen i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed skal sikre sig, at dette er tilfældet. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed skal i den forbindelse sikre sig, at modtageren af fortrolige oplysninger er bekendt med den tavshedspligt, som følger oplysningerne.

Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet skal udstede en bekendtgørelse, som udtømmende opregner hvilke oplysninger, der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1. Som eksempler kan nævnes oplysninger om navn, adresse og cpr.nummer.

Til § 6

Bestemmelsen præciserer gældende ret og de foregående bestemmelser og indeholder hovedreglen om, at oplysninger om rent private forhold ikke må videregives uden kundens samtykke.

Da videregivelse uden samtykke i enkelte tilfælde er berettiget, præciserer bestemmelsen dette. Videregivelsen kan f.eks. være berettiget i forbindelse med retssager og fusioner.

Videregivelse af rent private oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension og et aktieselskab i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 4 og § 23, stk. 4, samt til det administrerende selskab i et administrationsfællesskab i henhold til lov om forsikringsvirksomhed kan endvidere ske uden kundens samtykke, jf. forslagets § 5, stk. 2.

Til § 7

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. De nugældende bestemmelser i de finansielle love indeholder et forbud mod, at oplysninger i visse situationer kan videregives eller anvendes til markedsføring. Da dette forbud følger af forslagets § 8 og persondataloven, er forbudet ikke gentaget i § 7.

Hvis oplysninger skal videregives til en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed, som ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, dvs. udenlandske virksomheder, skal virksomheden være underlagt en tavshedspligt, som kan sidestilles med tavshedspligten i § 4, stk. 1.

Til § 8

Bestemmelsen regulerer videregivelse af oplysninger til brug for markedsføring og rådgivning.

I stk. 1 fastsættes hovedreglen om, at oplysninger ikke må videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre privatkunden har givet samtykke til videregivelsen. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 6 a, der fastsætter regler vedrørende selve henvendelsen til privatkunden. Det følger af forslagets § 10, stk. 1, at samtykket skal afgives skriftligt.

For så vidt angår videregivelse til brug for markedsføring svarer stk. 1 til bestemmelsen i § 6, stk. 2, i persondataloven og skal således fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse.

Stk. 2, indeholder undtagelser fra kravet om samtykke i stk. 1.

Kravet om samtykke kan kun fraviges, hvis følgende betingelser er opfyldt. For det første skal der være tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier. Som eksempler på generelle kundeoplysninger kan nævnes oplysninger om kundens navn, adresse, køn og alder. Desuden er oplysninger om for eksempel, at kunden er husejer, bilejer, computerejer eller lignende, generelle kundeoplysninger. Derimod vil det efter bestemmelsen ikke være muligt uden samtykke at videregive oplysninger, som afslører rent private forhold hos kunden. Tilsvarende vil det ikke være muligt at videregive mere detaljerede kundeoplysninger, f.eks. af personlig eller økonomisk karakter.

For det andet skal der foretages en interesseafvejning: Videregivelsen skal være nødvendig for, at den koncernvirksomhed, som de fortrolige oplysninger videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til kunden må ikke overstige denne interesse.

Med dette krav sikres det, at videregivelse af generelle kundeoplysninger til brug for markedsføring eller rådgivning ikke kan ske, hvis en interesseafvejning undtagelsesvis måtte tale herimod. Som eksempel herpå kan nævnes den situation, at en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed har orienteret sine kunder om, at den ikke vil videregive oplysninger om kunderne til andre virksomheder til brug for markedsføring eller rådgivning. Hvis virksomheden på trods heraf alligevel beslutter sig for at videregive oplysningerne til brug for markedsføring eller rådgivning, vil hensynet til kunderne kunne tale imod, at en sådan videregivelse kan ske uden kundens samtykke.

For det tredje skal der være tale om videregivelse til koncernvirksomheder, som er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 4, stk, 1. Formålet med begrænsningen til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt, som nævnt i § 4, stk. 1, er at undgå, at adgangen til at videregive fortrolige oplysninger udvides i forhold til den nugældende retstilstand. Efter gældende ret kan finansielle virksomheder eller finansielle holdingvirksomheder nemlig kun videregive fortrolige oplysninger til en ikke koncernforbunden virksomhed eller til en koncernforbunden virksomhed, der ikke er underlagt en tavshedspligt, som nævnt i § 4, stk. 1, såfremt videregivelsen er berettiget efter hovedreglen om videregivelse af fortrolige oplysninger.

For så vidt angår videregivelse til brug for markedsføring svarer stk. 2 til bestemmelsen i § 6, stk. 3, i persondataloven, bortset fra, at forslagets stk. 2, kun finder anvendelse ved videregivelse til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 4, stk. 1, og skal derfor fortolkes i overensstemmelse med § 6, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse supplerer de generelle regler i persondataloven, der gælder for finansielle virksomheder lige som for andre erhvervsvirksomheder. I henhold til persondataloven vil det derfor yderligere være en betingelse for videregivelse af oplysninger, at princippet om formålsbestemthed ikke er til hinder herfor. Dette princip fastslår, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål. Oplysninger må herefter ikke - medmindre den registrerede giver sit samtykke hertil - undergives en behandling, der er uforenelig med disse formål.

Samspillet med persondataloven indebærer ligeledes, at selv om der er tale om generelle kundeoplysninger - og virksomheden således efter den foreslåede § 8, stk. 2, i visse tilfælde kan videregive oplysningerne uden kundens udtrykkelige samtykke - må videregivelse kun ske, hvis forbrugeren ikke har gjort indsigelse imod det, jf. § 36 i persondataloven. Det bemærkes, at det fremgår af persondataloven, at der i det vejledningsmateriale, som Datatilsynet vil udsende, vil blive redegjort for, hvilke generelle kundeoplysninger der uden forbrugerens samtykke kan videregives til brug ved markedsføring.

Desuden kan nævnes, at persondatalovens regler om anden behandling end videregivelse, f.eks. anvendelse af oplysninger, også finder anvendelse for finansielle virksomheder. Denne lov indeholder blandt andet regler om samtykke ved anvendelse af oplysninger om forbrugere til brug for markedsføring.

Justitsministeren kan ifølge persondatalovens § 6, stk. 4, fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger til brug for markedsføring i henhold til denne lovs § 6, stk. 3. Der vil i givet fald blive tale om tilsvarende begrænsninger for finansielle virksomheder.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelse i den nugældende lovgivning. Bestemmelsens ordlyd er ændret, men der er ikke tilsigtet realitetsændringer.

Det påhviler den finansielle virksomhed at fastsætte retningslinjer for, i hvilket omfang der rent faktisk videregives oplysninger fra den finansielle virksomhed, dvs. i hvilket omfang den pågældende virksomhed udnytter lovens muligheder for videregivelse. Disse retningslinjer skal være offentligt tilgængelige. Formålet med reglen er at give kunderne mulighed for at fravælge et institut, der videregiver flere oplysninger, end kunden ønsker.

Retningslinjerne skal angive hvilke typer af kundeoplysninger, der videregives til hvilke typer af virksomheder. Der kræves ikke en detaljeret opremsning af alle oplysninger, men retningslinjerne skal give kunderne et tilstrækkeligt præcist indtryk af, hvilke oplysninger der videregives.

Det er ikke et krav, at retningslinjerne bliver udleveret til alle kunder, men de skal være tilgængelige for alle kunder, herunder potentielle kunder.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, såfremt retningslinjerne fremgår af en brochure, der kan udleveres til interesserede kunder.

Til § 10

Stk. 1 er ny. Det foreslås, at samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form.

Ved samtykke forstås en frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse fra kunden, hvorved kunden indvilger i, at oplysninger om kunden videregives.

Kravene skal fortolkes i overensstemmelse med de tilsvarende krav i persondataloven.

Kravet om, at samtykket skal være specifikt, indebærer, at det af samtykket skal fremgå, hvilke typer af oplysninger der må videregives, hvem der kan modtage oplysningerne, samt til hvilke formål videregivelsen kan ske. Kravet om, at samtykket skal være informeret, indebærer, at kunden skal være klar over, hvad det er, vedkommende meddeler samtykke til. Den finansielle virksomhed må således sikre sig, at der gives kunden tilstrækkelig information til, at den pågældende kan vurdere, hvorvidt samtykke bør meddeles.

Kravet om skriftlighed anses for opfyldt, hvis samtykket er afgivet digitalt.

Det skriftlige samtykke skal foreligge på tidspunktet, hvor oplysningerne videregives. Det indebærer, at en kundes mundtlige tilsagn om at ville afgive et skriftligt samtykke efterfølgende, som udgangspunkt ikke opfylder kravet om skriftlighed.

Stk. 2 modificerer kravet om, at samtykket skal afgives skriftligt, i de situationer, hvor en forsikringsaftale indgås på baggrund af en telefonisk henvendelse. I disse tilfælde kan samtykket til videregivelse af oplysninger afgives mundtligt. Forsikringsselskabet skal senest 14 dage efter forsikringsaftalens indgåelse skriftligt oplyse kunden om, hvilket typer af oplysninger, der videregives med kundens mundtlige samtykke, til hvilke formål videregivelsen sker, samt hvem der modtager oplysninger på baggrund af kundens mundtlige samtykke. Baggrunden for denne undtagelse er, at aftaler på forsikringsområdet ikke altid indgås efter modellen begæring-tilbud-accept. En række aftaler indgås ved, at der efter en telefonsamtale fremsendes en police og en præmieopkrævning. Når præmien betales betragtes det som en accept. Forslagets stk. 2 indebærer, at det fortsat vil være muligt at indgå aftaler på denne for kunden smidige og simple måde.

Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at samtykkekravet er opfyldt, uanset om dette afgives skriftligt eller mundtligt.

Kravet om skriftlighed ved samtykke nødvendiggør en overgangsregel, hvorefter bestemmelsen kun finder anvendelse for kundeforhold, der etableres efter bestemmelsens ikrafttræden.

Stk. 3 og 4 fastsætter nye oplysningspligter over for kunderne. Formålet med oplysningsforpligtelserne er at skabe større gennemsigtighed for den enkelte kunde, idet oplysningerne skal give kunden mulighed for at overveje, om et samtykke eventuelt skal tilbagekaldes. Stk. 3 og 4 regulerer således ikke den finansielle virksomheds adgang til at videregive oplysninger i de pågældende tilfælde. Dette spørgsmål skal afgøres efter reglerne i persondataloven.

Stk. 3 fastsætter, at kunden en gang årligt skal oplyse om, hvilke typer af oplysninger, der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, samt hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Efter stk. 4 skal meddelelse til kunden i henhold til stk. 3 tillige gives ved væsentlige ændringer i den finansielle virksomheds forhold, herunder koncernforhold. Ved sådanne væsentlige ændringer forstås for eksempel fusion, spaltning eller andre omstruktureringer.

Sådanne ændringer kan betyde en ændring i relation til, hvem der modtager oplysninger på baggrund af samtykket. Efter stk. 4 er det således en betingelse, at ændringen har betydning for, hvilke typer af oplysninger, der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, samt hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Til kapitel 3

Til § 11

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning og indeholder regler om adgangen til at eje og kontrollere betydelige kapitalandele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Baggrunden for bestemmelsen er, at ejerkredsen bag en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed øver væsentlig indflydelse på virksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden.

Ifølge stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende, når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed. Først når Finanstilsynets godkendelse foreligger, er den pågældende berettiget til at erhverve andele. En kvalificeret andel defineres i forslaget § 2, stk. 3.

Finanstilsynet skal ligeledes på forhånd underrettes om og godkende enhver efterfølgende forøgelse af kvalificerede andele, der bringer den samlede ejerandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller medfører, at den finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed.

Tilsvarende gælder finansielle holdingvirksomheder.

Hvis erhvervelse af en kvalificeret andel i holdingvirksomheden medfører, at aktionæren får en sådan dominerende indflydelse på holdingvirksomheden, at aktionæren derved indirekte kommer til at besidde en kvalificeret andel af den finansielle virksomhed således, at erhvervelsen både vedrører den finansielle virksomhed og den finansielle holdingvirksomhed, skal der alene indgives én ansøgning til Finanstilsynet.

En godkendelse fra Finanstilsynet af, at en bestemt aktionær erhverver 10 pct., udelukker ikke, at Finanstilsynet kan afvise at godkende denne aktionærs erhvervelse af f.eks. yderligere 10 pct., hvorved den samlede andel bringes op på 20 pct. Finanstilsynet vil i lyset af erfaringerne med den pågældende aktionær kunne afvise at godkende denne forøgelse af andelen.

Såfremt det er en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed i et andet medlemsland inden for EU eller EØS, der ønsker at erhverve en kvalificeret andel i en dansk finansiel virksomhed, skal Finanstilsynet altid, inden en afgørelse træffes, konsultere tilsynsmyndighederne i den pågældende finansielle virksomheds hjemland. Det samme gælder, hvis erhververen er en modervirksomhed til en finansiel virksomhed i et andet medlemsland eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer en finansiel virksomhed i et andet medlemsland.

Finanstilsynet kan ifølge stk. 2 kun godkende, at en aktionær erhverver andele eller forøger disse, hvis den pågældende aktionær ikke kan forventes at modvirke en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed. Adgangen til at godkende den nævnte aktionær vil eksempelvis kunne benyttes til at afvise aktionærer, som har medvirket til en uforsvarlig drift af andre finansielle virksomheder.

Ifølge stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måneder til at træffe beslutning om, hvorvidt en erhvervelse af en andel kan godkendes. Fristen regnes fra Finanstilsynets modtagelse af en fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse af andelen. I forhold til den gældende bestemmelse i realkreditloven præciserer lovforslaget, at fristen regnes fra Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte investering.

Såfremt en underretning er så mangelfuld, at Finanstilsynet ikke kan træffe afgørelse, begynder fristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget supplerende oplysninger, og underretningen derved kan anses for fyldestgørende.

I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin godkendelse fastsætte en gennemførelsesfrist for erhvervelsen af påtænkte andele. Overholdes fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.

I stk. 5 åbnes mulighed for, at Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af ansøgninger efter stk. 1, hvis erhverver er en virksomhed med hjemsted uden for EU og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. I forhold til den gældende regel i realkreditloven præciserer bestemmelsen, at både direkte og indirekte erhvervelser er omfattet.

Bestemmelsen hænger sammen med EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1, hvorefter Europa-Kommissionen skal undersøge, hvilke hindringer der er for finansielle virksomheder fra EU for at udøve virksomhed i tredjelande. Hvis et tredjeland ikke giver finansielle virksomheder fra EU mulighed for at drive virksomhed i det pågældende land svarende til den adgang, som EU giver finansielle virksomheder fra tredjelande, kan der indledes forhandlinger med det pågældende land. Samtidig kan det bestemmes, at medlemslandene skal suspendere behandlingen af ansøgninger fra virksomheder fra det pågældende land om erhvervelse af andele inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1. Det er ikke hensigten, at bestemmelsen skal finde anvendelse i andre tilfælde, end de i direktiverne nævnte. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 64, stk. 5.

Ifølge stk. 6 skal kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at følge større ændringer i besiddelsen af kvalificerede andele i forbindelse med salg. Der er tale om et krav om forudgående rapportering.

Det følger af den gældende bestemmelse i realkreditloven, at Finanstilsynet skal orienteres om den fremtidige stemmeretsindflydelse, mens forslagets § 11, stk. 6, alene anfører, at Finanstilsynet underrettes om den påtænkte, fremtidige andel. Der er ikke med denne sproglige ændring tiltænkt realitetsændringer.

Ifølge stk. 7 skal en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, når den får kendskab til overdragelser, som hæver eller sænker andelen i forhold til de grænser, der er angivet i stk. 1, straks indberette forholdet til Finanstilsynet.

Ifølge stk. 8 skal de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder i februar måned meddele navnene på de kapitalejere, som pr. 31. december det foregående år ejede en kvalificeret andel i den pågældende virksomhed samt størrelsen af disse kapitalandele. Indberetningstidspunktet er af praktiske grunde ændret til udgangen af februar måned i forhold til de gældende regler. Indberetningen giver Finanstilsynet mulighed for at konstatere, om ansøgningspligten i henhold til stk. 1 og meddelelsespligten i henhold til stk. 6 er overholdt. Hvis der ikke er sket ændringer i forhold til det foregående års indberetning, er det tilstrækkeligt at give meddelelse herom.

Til § 12

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, der giver Finanstilsynet mulighed for at ophæve stemmeretten for kvalificerede andele eller påbyde den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed at følge bestemte retningslinjer. Dog har Finanstilsynet mulighed for at ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele i finansielle holdingvirksomheder, ikke tidligere fremgået direkte af bestemmelsen.

For realkreditinstitutter sker der en ændring i stk. 2, idet Finanstilsynet efter den gældende § 79, stk. 2, i realkreditloven, skal ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere ikke har overholdt forpligtelsen efter § 11, stk. 1.

De gældende bestemmelser er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Stk. 1 giver Finanstilsynet mulighed for at ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere modvirker en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, eller for at påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer. Et påbud om bestemte retningslinjer tilsigter at retablere en forsigtig og sund udvikling. Ved forsvarlig drift forstås drift på det økonomiske område. Hvis den pågældende ejer eksempelvis i forbindelse med ejerskab eller deltagelse i ledelsen af andre virksomheder har vist sig uegnet til at drive virksomhed på en økonomisk forsvarlig måde, for eksempel hvis den pågældende er dømt for økonomisk kriminalitet, kan stemmeretten ophæves.

Ifølge stk. 2 kan Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere ikke har overholdt forpligtelsen efter § 11, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af kapitalandelen.

Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkender den pågældende investering, tildeles kapitalandelen igen sin stemmeret. Beslutninger, der efter aktieselskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelene er frataget deres stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens retablering.

Ifølge stk. 3 skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele, der er erhvervet trods Finanstilsynets afvisning af at godkende erhvervelsen. Ophævelse af stemmeretten udelukker ikke, at der samtidig anvendes andre muligheder for at bringe den ulovlige tilstand til ophør, dvs. påbud, sanktioner og tvangsmidler.

Stk. 4 fastslår, at såfremt Finanstilsynet har ophævet stemmeretten, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital. Bestemmelsen skal medvirke til, at der kan træffes beslutninger i selskabet, uanset at Finanstilsynet har ophævet stemmeretten på en betydelig del af selskabskapitalen. Andre rettigheder, der tilkommer en kapitalejer, f.eks. indløsningsret og retten til udbyttebetaling, bortfalder ikke ved Finanstilsynets ophævelse af stemmerettighederne.

Til § 13

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende tilsynslovgivning. I bestemmelsen foreslås det, at Finanstilsynet på forhånd skal underrettes om danske finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders erhvervelse og forøgelse af kvalificerede andele i udenlandske finansielle virksomheder.

Stk. 1 skal sikre, at Finanstilsynet bliver underrettet om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders erhvervelse og forøgelse af kvalificerede andele af udenlandske virksomheder, der driver pengeinstitutvirksomhed, forsikringsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed eller realkreditinstitutvirksomhed.

Finanstilsynet får efter de gældende bestemmelser i bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven indberetning om finansielle virksomheders erhvervelse af kvalificerede andele i danske finansielle virksomheder, samt om forøgelser af de kvalificerede andele.

Eftersom besiddelse af kvalificerede andele i udenlandske virksomheder som de nævnte er forbundet med samme risici som besiddelse af kvalificerede andele i danske virksomheder, foreslås det, at der indføres en pligt for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder til at underrette Finanstilsynet ved erhvervelse og forøgelse af kvalificerede andele i de nævnte udenlandske virksomheder.

Med »udenlandske finansielle virksomheder« menes de virksomheder, der efter de danske regler ville være omfattet af definitionen af finansielle virksomheder i denne lov og dermed være underlagt et krav om tilladelse eller godkendelse fra Finanstilsynet.

Enhver form for erhvervelse, herunder etablering af en dattervirksomhed, er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås med stk. 2, at Finanstilsynet tilsvarende skal underrettes, når andele afhændes eller bringes ned under de i stk. 1 nævnte grænser.

Stk. 3 indeholder krav om en række oplysninger ved erhvervelse, herunder etablering, af en dattervirksomhed. Kravene svarer til de krav om oplysninger, der efter bank- og sparekasselovens § 6 b, stk. 1, stilles til pengeinstitutter ved etablering af en filial i udlandet.

Til kapitel 4

Til § 14

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Bestemmelsen har en anden ordlyd end den tilsvarende bestemmelse i realkreditlovens § 18, stk. 2, og lov om fondsmæglerselskaber § 13, stk. 2. Der er ikke herved tilsigtet nogen realitetsændring.

Den finansielle virksomheds bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder, og herunder blandt andet fastlægge direktionens ansvarsområde.

Skriftlighedskravet forudsætter ikke nødvendigvis, at retningslinjerne skal foreligge i papirform. Elektroniske dokumenter kan således opfylde skriftlighedskravet.

Hvilke aktivitetsområder, der er de væsentligste, afhænger af typen af finansiel virksomhed. Formålet med bestemmelsen er, at bestyrelsen skal fastlægge risikoprofilen for den finansielle virksomhed og angive hvilke dispositioner, direktionen kan foretage uden bestyrelsens forudgående accept. Ligeledes skal retningslinjerne indeholde bestemmelser om hvilke dispositioner, der skal meddeles bestyrelsen til efterretning.

Retningslinjerne skal for alle finansielle virksomheder omfatte markedsrisici. Endvidere skal retningslinjerne indeholde bestemmelser vedrørende andre områder afhængigt af den finansielle virksomheds aktivitetsområde(r). For fondsmæglerselskaberne skal retningslinjerne eksempelvis indeholde bestemmelser om placering af egenkapitalen. For forsikringsselskaber vil for eksempel også virksomhedens acceptpolitik i forbindelse med risikopåtagelse i ind- og udland og virksomhedens politik for reassuranceafdækning skulle omfattes af retningslinjerne. Kreditgivende, finansielle virksomheder skal have retningslinjer, der omfatter kreditrisiciene. Det kan ikke udtømmende opremses hvilke retningslinjer, der skal foreligge i den enkelte virksomhed.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med aktieselskabslovens § 54 om bestyrelsens og direktionens indbyrdes forhold. Fordelingen af opgaver mellem bestyrelse og direktion er overladt til bestyrelsens afgørelse, hvilket er i overensstemmelse med almindelige selskabsretlige regler om bestyrelsens pligter.

Det foreslås, at kravet om indsendelse af retningslinjer udarbejdet i medfør af § 18 i bank- og sparekasseloven og § 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber ophæves ved, at en bestemmelse herom ikke videreføres i nærværende lovforslag. Tilsynet vil dog stadig i konkrete tilfælde, f.eks. i forbindelse med inspektioner, kunne indhente retningslinjerne.

Til § 15

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven og svarer til § 5, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Der har hidtil ikke været en tilsvarende bestemmelse for forsikringsselskaber, men en sådan foreslås hermed indført. Realkreditloven har hidtil ikke indeholdt en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder. Det skal understreges, at Finanstilsynet selv uden udtrykkelig lovhjemmel ville kunne udstede vejledninger.

De gældende bestemmelser, der svarer til stk. 1, er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område jf. bilag 1. Bestemmelsen, der er foreslået i rapporten om Finanstilsynets kontrol med de danske pengeinstitutter afgivet i august 1995 af det af erhvervsministeren i februar 1995 nedsatte ekspertpanel til undersøgelse og vurdering af Finanstilsynets tilsynsmetoder ved overvågning og gennemgang af danske pengeinstitutter (Koktvedgaard-rapporten), har siden 1. januar 1996 været implementeret i værdipapirhandelslovens § 5, stk. 1, og har således været gældende for alle pengeinstitutters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskabers udførelse af tjensteydelser med værdipapirhandel. Der er således ikke tale om en nyimplementering.

Efter stk. 1 skal en finansiel virksomhed have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, interne kontrolprocedurer, der også omfatter medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner samt betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på IT-området.

Kravet om, at der skal være skriftlige forretningsgange, forudsætter ikke nødvendigvis, at forretningsgangene skal foreligge i papirform. Elektroniske dokumenter kan således opfylde skriftlighedskravet.

Bestemmelsen medfører, at finansielle virksomheder skal have særlige regler og kontrolforanstaltninger vedrørende alle medarbejderes personlige transaktioner med værdipapirer m.v. Forretningsgangene skal for eksempel beskrive etablering af kundeforhold, oplysninger til kunder m.v.

Det foreslås, at der skabes en udtrykkelig hjemmel til at kræve, at finansielle virksomheder skal have skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder. Det vil afhænge af den enkelte virksomhed, hvilke aktivitetsområder, der er væsentlige for virksomheden.

Forretningsgangene skal altid omhandle de områder, som er beskrevet i bestyrelsens instruks til direktionen, jf. § 14.

Stk. 2 er en harmonisering af anbefalinger indeholdt i Koktvedgaard-rapporten om, at Finanstilsynets fremadrettede tilsynsfunktion skal styrkes gennem en klarere lovgivning, herunder at der skabes lovhjemmel til, at Finanstilsynet i vejledninger kan fastsætte overordnede, generelle retningslinjer for pengeinstitutters forretningsgange m.v. Det foreslås, at bestemmelsen som noget nyt udvides til at omfatte alle finansielle virksomheder i stedet for som hidtil blot at omfatte pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Retningslinjerne skal kun vedrøre overordnede områder, og der vil ikke kunne ske detailregulering af enkeltområder i disse.

Finanstilsynet drøfter retningslinjerne med den omfattede sektor, inden vejledningerne udstedes.

Det bemærkes, at der for pengeinstitutter den 2. juli 1999 er udarbejdet en vejledning i henhold til bank- og sparekasselovens § 18 a, stk. 2. Det må forventes, at der skal udarbejdes lignende vejledninger for forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber og realkreditinstitutter.

Til § 16

Stk. 1 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Stillingen som medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller repræsentantskab kan ikke forenes med stillingen som direktør i den finansielle virksomhed. Dog kan bestyrelsen i direktørens forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet til direktør. Dette er nyt for realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i bestyrelsen eller repræsentantskabet.

Stk. 2 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

For fondsmæglerselskaber indebærer forslaget som noget nyt, at vicerevisionschefer ikke kan bestride hvervet som bestyrelsesmedlem.

For realkreditinstitutters vedkommende fremgår denne bestemmelse af realkreditlovens § 18, stk. 3, dog med undtagelse af vicerevisionscheferne. For så vidt angår disse, fremgår bestemmelsen af § 7, stk. 6, i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner.

Efter bestemmelsen kan hvervet som revisionschef og vicerevisionschef ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem. Den interne revisionschef ansættes af og refererer til instituttets bestyrelse. Bestyrelsen skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen for intern revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om den interne revisions bemanding og budget. Forslaget skal hindre, at den interne revisionschef og vicerevisionschef via medlemskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i den finansielle virksomhed.

Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern revisionschef.

Til § 17

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven. For de virksomheder, der på dette område efter de gældende regler kun er omfattet af aktieselskabslovens regler, medfører forslaget som noget nyt, at revisionen får mulighed for at kræve at få adgang til bestyrelsesmøderne.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, 4. pkt, er endvidere ny for forsikringsselskaber.

I stk. 1 foreslås indsat en ny bestemmelse i 1. pkt. svarende til aktieselskabsloven § 56, stk. 2, 1. pkt., hvorefter formanden skal sørge for, at der afholdes bestyrelsesmøder m.v. Efter 2. pkt. kan ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar forlange, at bestyrelsen indkaldes. Der er tale om en ret til at forlange, at formanden indkalder bestyrelsen. Selve indkaldelsen skal ske efter de sædvanlige procedurer. Såfremt der i bestyrelsens forretningsorden eller i den finansielle virksomheds vedtægter er fastsat et indkaldelsesvarsel, skal dette overholdes.

Retten til indkaldelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder indebærer dels, at den omfattede personkreds sikres information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at ekstern revisor og den interne revisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for den finansielle virksomhed. Som konsekvens heraf må den omfattede personkreds tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmer. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til ekstern revisor på anfordring.

Alle de omfattede personer har ret til at være tilstede uafhængigt af, om der er andre fra den omfattede persongruppe tilstede.

Stk. 2 skal sikre, at ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar er til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, såfremt blot et enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Stk. 3, som svarer til aktieselskabslovens § 56, stk. 3, er en videreførelse af den gældende lovgivning for finansielle virksomheder. Dog har ansvarshavende aktuarer ikke i henhold til aktieselskabsloven ret til at få foretaget protokoltilførsel. Derudover kan eksterne revisorer komme med bemærkninger via revisionsprotokollen, hvorfor de ikke er medtaget i bestemmelsen. Dette er en ændring af den gældende lovgivning, men i overensstemmelse med aktieselskabsloven.

Til § 18

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Dog er pligtsubjektet i den foreslåede bestemmelse udvidet til at gælde både virksomheden og den i stk. 2 beskrevne personkreds.

Bestemmelsen sigter mod tilfælde, hvor der er udsigt til, at en finansiel virksomhed er ved at komme i økonomiske vanskeligheder.

Til § 19

Forslaget er med enkelte undtagelser en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Bestemmelserne i de gældende love om, at bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger, foreslås ophævet. Det er herefter alene op til de enkelte finansielle virksomheder inden for ledelsesrettens rammer at beslutte, hvilke regler der finder anvendelse for ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af den finansielle virksomheds interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Bestemmelsen i stk. 1 foreslås ændret således, at bestemmelsen ikke længere kun omfatter andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner, men alle ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner. Der er med forslaget ikke tale om en realitetsændring, idet bestyrelsen hidtil har været forpligtet til at fastsætte retningslinier for, hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre spekulationsforretninger, herunder for ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Forslaget fører ikke til en realitetsændring med hensyn til persongruppen omfattet af spekulationsforbudet, idet bestyrelsen hidtil har været forpligtet til at udarbejde retningslinier for hvilke andre medarbejder, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger omfattende ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner. Ændringen medfører, at ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner kan straffes for overtrædelse af forbudet. Disse har ikke tidligere været omfattet af strafbestemmelserne. Den hidtidige sondring mellem medarbejdere med særligt ansvar for fonds- og valutafunktioner og medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner har været vanskelig at foretage. Med lovforslaget tydeliggøres det således, hvem der kan straffes for overtrædelse af forbudet.

Medtagelsen af ansvarshavende aktuarer i bestemmelsen er ikke udtryk for en realitetsændring. Denne persongruppe har også hidtil været omfattet af spekulationsforbuddet, idet de anses for omfattet af begrebet »dermed ligestillede« i bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed. Med indføjelsen er der alene tale om en præcisering, der endvidere skaber en ensartethed med andre bestemmelser i loven.

Personer, der indtager en ledende stilling i den finansielle virksomhed, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt forstås i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i bank- og sparekasseloven, realkreditloven, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar er også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner omfattet. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der vil ikke nødvendigvis være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds-, valuta- og kreditchefer.

Filialbestyrere i pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber er også omfattet af bestemmelsen, idet de omfattes af stk. 1, 2. pkt.

Forslagets stk. 2 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke formuedispositioner der er spekulationsforretninger. Forslaget svarer til de gældende regler. Bemyndigelsen er udnyttet i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 868 af 25. november 1997 om spekulationsforretninger. De af bekendtgørelsen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i finansielle virksomheder kan udøve sædvanlig formuepleje.

Udstedelsen af en bekendtgørelse er med til at fastlægge, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej. Bekendtgørelsen omfatter dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det er derfor nødvendigt at fastsætte visse undtagelser i bekendtgørelsen fra de dispositioner, der ellers efter bekendtgørelsen ville være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser er af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der kan således f.eks. være behov for undtagelse fra et forbud mod salg af værdipapirer inden en vis periode efter anskaffelsen. Undtagelsen kan bl.a. være relevant i trangssituationer eller situationer, hvor der inden for den fastsatte periode indtræder en negativ kursudvikling, der medfører et betydeligt økonomisk tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser hertil. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse overholdelsen af lovens forbud mod spekulationsforretninger. Se § 64, stk. 1.

Bestyrelsen skal efter stk. 3 og 4 fastsætte retningslinier for personer omfattet af stk. 1 om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at der kan føres en betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Efter bekendtgørelse nr. 90 af 22 februar 1996 om revisorerklæringer på årsregnskaber skal revisor afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt. Med den udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretninger og indberetningspligt for ledende medarbejdere har den valgte revision en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter bekendtgørelsen om revisorerklæring. Efter bestemmelsen skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

I stk. 5 fastsættes, at lån i euro til finansiering af fast ejendom, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, mod pant i ejendommen, ikke omfattes af spekulationsbegrebet i stk. 1. Baggrunden herfor er bl.a. at Danmark pr. 1. januar 1999 har indgået et EMS-lignende valutaarrangement med euroen (ERM2). Dette giver euroen en særlig status i forhold til andre valutaer, der kan svinge betydeligt mere over for danske kroner end euroen vil kunne.

Med forslaget gives der mulighed for, at der kan optages lån i euro til køb af en ejendom, til ombygning og til sædvanlige omprioriteringer. Det vil ligeledes være uden for spekulationsbegrebet, hvis lån i euro omlægges til kroner.

Pantet skal være i samme ejendom, som finansieres med lånet.

Finanstilsynet kan uanset stk. 5 regulere andre områder af spekulationsbegrebet vedrørende valuta eller fast ejendom i reglerne, der udstedes efter stk. 2.

Til § 20

Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelser i bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven.

Det foreslås, at bestemmelsen udstrækkes til at omfatte fondsmæglerselskaber. Da fondsmæglerselskaber ikke kan yde lån eller stille garantier, vil bestemmelsen kun finde anvendelse i begrænset omfang.

Hidtil har der i lov om forsikringsvirksomhed været krav om, at det fremgik af bestyrelsens forhandlingsprotokol, at bestemmelserne i §§ 142-144 i lov om forsikringsvirksomhed var iagttaget. Kravet herom foreslås ophævet som led i harmoniseringen af bestemmelserne. Selve indholdet af bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed §§ 142-144 vil skulle overholdes, da bestemmelserne fortsat er gældende.

Den omfattede personkreds efter stk. 1 er den samme som i de eksisterende bestemmelser.

Engagement skal forstås i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for de enkelte forskellige typer af finansiel virksomhed.

Modtagelse af sikkerhedsstillelser har hidtil ikke været omfattet af § 18 b i realkreditloven. Med forslaget harmoniseres reglerne for ledelsen i realkreditinstitutter med ledelsen i de øvrige finansielle virksomheder omfattet af denne lov. Da modtagelse af sikkerhed i form af pant i fast ejendom imidlertid er en integreret del af et engagement i et realkreditinstitut, vil ændringen kun få meget begrænset betydning i praksis. Ændringen kan få betydning, hvis realkreditinstituttet udover realkreditlovens bestemmelser om pantesikkerhed i fast ejendom, indhenter supplerende sikkerhed i form af kautioner eller lign.

Det er med stk. 2 foreskrevet, at der kun må ydes lån m.v. til bestyrelsesmedlemmer og direktører i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Dette indebærer bl.a., at den i stk. 1 omfattede personkreds ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i kreditinstitutter i forbindelse med deres almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på den finansielle virksomheds almindelige personalevilkår. Det skal dog bemærkes, at aktieselskabslovens § 115 forhindrer, at et selskab yder lån til eller stiller sikkerhed for blandt andre bestyrelsesmedlemmer og direktører i selskabet, samt personer der er knyttet til en af disse persongrupper ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende nær. Aktieselskabslovens § 115 gælder ikke for banker jf. aktieselskabslovens § 115 a, stk. 4. Forsikringsselskaber er omfattet af aktieselskabslovens § 115, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 72 og § 5, nr. 1, og § 203 a, stk. 1. Realkreditinstitutter er ligeledes omfattet af aktieselskabslovens § 115, jf. realkreditlovens § 7, stk.1, og § 20, stk. 1. Dog er realkreditlån undtaget herfra, jf. realkreditlovens § 20, stk 3. Fondsmæglerselskaber må ikke yde lån.

Reglen om indførelse af revisorerklæringer giver den finansielle virksomheds eksterne revisor pligt til at vurdere engagementer med den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om engagementet er ydet på den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil engagementer ydet på den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af omstændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten. Kravet omfatter de engagementer, som er omfattet af stk. 1.

Det er tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring om, at engagementerne er ydet i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Derudover er det bestemt, at der i den finansielle virksomheds årsrapport skal gives samlede oplysninger om den finansielle virksomheds engagementer med henholdsvis bestyrelsen og direktionen.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at den finansielle virksomheds engagementer med bestyrelsesmedlemmer og direktører løbende skal overvåges af bestyrelsen og direktionen. Som noget nyt er engagementer med repræsentantskabet ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 4 indebærer, at engagementer med nærtbeslægtede til direktionen fortsat er omfattet af kravet om bestyrelsens samtykke til og overvågning af engagementer. Der stilles ikke et tilsvarende krav for engagementer med nærtbeslægtede til bestyrelsesmedlemmer. I modsætning til de gældende finansielle tilsynslove er svogerskab ikke omfattet af bestemmelsen.

Realkreditloven har hidtil ikke indeholdt krav om, at bestyrelsen skulle overvåge engagementer med nærtbeslægtede. Det foreslås, at alle engagementer med nærtbeslægtede til direktører i finansielle virksomheder behandles ens.

Det er i stk. 5 bestemt, at bestyrelsen for andre end direktører skal fastsætte retningslinjer for den nævnte personkreds om godkendelse af lån m.v. i virksomheden. Retningslinjerne skal kontrolleres af ekstern revisor. Personkredsen omfatter som noget nyt også ledende medarbejdere med et særligt ansvar for kreditfunktioner.

Såvel ekstern revisor som den interne revisionschef i finansielle virksomheder må efter de gældende regler, som foreslås videreført i stk. 6, ikke have engagement med den finansielle virksomhed, hvor de udøver deres hverv. Bestemmelsen omfatter alle former for engagement. Forbudet gælder kun de revisorer, der reviderer den pågældende finansielle virksomhed, og ikke andre revisorer i samme revisionsfirma.

Forbudet mod engagement gælder også i forhold til virksomheder inden for koncernen. Sidste pkt. er en videreførelse af § 179, stk. 11, sidste pkt., i lov om forsikringsvirksomhed.

Til § 21

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Revisor skal én gang årligt gennemgå virksomhedens interne retningslinjer med henblik på at vurdere, om instituttets forretningsgange vedrørende godkendelse af engagementer og indberetning af formuedispositioner er betryggende.

Til § 22

Bestemmelsen er en videreførelse af § 16, stk. 1, i bank- og sparekasseloven, med den forskel, at det er erhvervsministeren, der kan fravige bopælskravet eller fastsætte bestemmelse om, at bopælskravet ikke finder anvendelse.

Det foreslås, at bestemmelsen skal gælde alle finansielle virksomheder, der ikke er aktieselskaber, samt at henvisningen udvides til at omfatte aktieselskabslovens § 176, stk. 1, der supplerer aktieselskabslovens § 52, stk. 2, for så vidt angår bopælskrav.

Aktieselskabslovens § 52, stk. 1 og 2, og § 176, stk. 1, finder allerede anvendelse på gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i henhold til lov om forsikringsvirksomhed § 72, stk. 1, og § 203 a, stk. 1.

Bestemmelsen har hidtil ikke været gældende for realkreditinstitutter, der ikke er aktieselskaber.

Det foreslås, at aktieselskabslovens regler om myndighed og bopæl for direktion og bestyrelse skal gælde for de finansielle virksomheder, der ikke er aktieselskaber. Finansielle virksomheder, der er aktieselskaber, er allerede omfattet af reglen.

Efter aktieselskabslovens § 52, stk. 2, kan erhvervsministeren undtage fra bopælskravet. Regler, der udstedes i medfør af denne hjemmel, finder tilsvarende anvendelse på finansielle virksomheder.

Det følger af aktieselskabslovens § 176, stk. 1, at bopælskrav, der følger af bl.a. aktieselskabslovens § 52, ikke anvendes i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af erhvervsministeren. Regler, der udstedes i medfør af denne hjemmel, finder tilsvarende anvendelse på finansielle virksomheder.

Den hidtil gældende bestemmelse i § 16, stk. 2, i bank- og sparekasseloven om vederlag til offentlige repræsentanter udgår, da den i bestemmelsen indeholdte hjemmel til at fastsætte regler om vederlag ikke er udnyttet i praksis.

Til § 23

Bestemmelsen er en videreførelse af § 16 a i bank- og sparekasseloven og § 15 i realkreditloven.

Det foreslås, at bestemmelsen skal gælde alle finansielle virksomheder, der midlertidigt kan drive anden virksomhed. Dette er eksempelvis en mulighed efter bank- og sparekasselovens § 1 a, stk. 1, og realkreditlovens § 2, stk. 2.

Eftersom der er tale om midlertidig drift af anden virksomhed, foreslås det, at reglerne om koncernrepræsentation ikke finder anvendelse for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke finansielle virksomheder midlertidigt driver anden virksomhed.

Bestemmelsen indeholder ikke i sig selv en hjemmel til at drive anden virksomhed.

Til § 24

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Videreførelsen sker dels i denne bestemmelse og dels i de særlige bestemmelser for de forskellige typer finansielle virksomheder.

Personkredsen omfattet af stk. 1 er harmoniseret, idet bestemmelsen nu omfatter filialbestyrere i alle de af lovforslaget omfattede finansielle virksomheder.

Tilladelse kan kun gives af den finansielle virksomheds bestyrelse og direktion. Tilladelse kan gives efter §§ 24-35. I overensstemmelse med sædvanlige selskabsretlige og ansættelsesretlige kompetenceforhold giver bestyrelsen tilladelse til medlemmer af direktionen, mens direktionen kan give tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Indgåelse af engagementet skal endvidere være lovligt i henhold til de særlige love, der gælder for de finansielle virksomheder. Forsikringsselskaber skal for eksempel overholde aktieselskabslovens § 115 om aktionærlån.

Erhvervsvirksomhed skal forstås i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvor erhvervsvirksomhed fortolkes meget vidt. Besiddelse af ikke-dominerende kapitalandele i kommanditselskaber, andelsselskaber, aktieselskaber m.v. er som udgangspunkt ikke nok til at statuere, at besidderen derigennem udøver erhvervsvirksomhed.

Personkredsen kan i overensstemmelse med gældende lov eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom, herunder ejendomsselskaber. Dette inkluderer som udgangspunkt også mindre landbrugsejendomme. Dette gælder udelukkende vedkommendes egne ejendomme og ejendomsselskaber, hvor vedkommende har en dominerende indflydelse.

Bestyrelsen kan give tilladelse til, at en direktør midlertidigt ejer eller deltager i driften af selvstændig erhvervsvirksomhed, som direktøren ejer ved sin tiltræden af stillingen i den finansielle virksomhed eller senere arver, hvis dette er nødvendigt for at undgå tab ved en umiddelbar afhændelse af virksomheden. Midlertidighedskriteriet skal forstås i overensstemmelse med praksis efter § 1 a i bank- og sparekasseloven

For interne revisions- og vicerevisionschefer er der et generelt forbud mod at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller varetage andre hverv uden for den finansielle virksomhed, idet direktionen ikke kan give tilladelse i medfør af de ovennævnte bestemmelser, jf. dog stk. 1, 2 og 3. Bestemmelsen hindrer, at revisions- eller vicerevisionschefen kommer i en interessekonflikt, fordi vedkommende ved siden af sin stilling i den finansielle virksomhed har interesser i virksomheder uden for koncernen. Dette har baggrund i de særlige kontrolfunktioner, som interne revisions- og vicerevisionschefer varetager. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan dog med bestyrelsens/direktionens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed under samme vilkår som direktører i finansielle virksomheder, jf. ovenfor. Dette er en ændring i forhold til gældende tilsynslovgivning, hvor direktionen selv kunne give sådanne tilladelser. Ændringen er begrundet i hensynet til den interne revisions uafhængighed af direktionen.

Bestemmelsen i stk. 2 præciserer, at forbudet mod hverv i erhvervsvirksomheder ikke finder anvendelse på foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Hverv i sådanne tilfælde tjener ikke til fremme af økonomiske interesser men til almennyttige og ideelle formål. Som eksempel herpå kan nævnes virksomheder med kunstnerisk, kulturelt, oplysende, religiøst, politisk, socialt eller videnskabeligt formål, såsom idrætsklubber, fagforeninger, miljøorganisationer, erhvervsråd, sociale institutioner, humanitære organisationer, brancheforeninger, partiforeninger, forsamlingshuse, kunst- og teaterforeninger m.v.

Sådanne foreninger m.v. falder uden for forbudet, selv om de driver erhverv til opfyldelse af et ideelt formål, fordi deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet.

Det vil sige, at direktøren m.fl. godt kan sidde i bestyrelsen for en idrætsforening, selv om den driver en kantine, fordi denne erhvervsdrift ikke sker for, at foreningens medlemmer skal tjene penge derpå. Derimod kan en direktør m.fl. ikke sidde i bestyrelsen for en professionel idrætsforening, fordi foreningens formål blandt andet er at fremme medlemmernes privatøkonomiske interesser.

Direktøren m.fl. kan endvidere efter denne bestemmelse sidde i bestyrelsen for handelsstandsforeninger og storcentres bestyrelser.

Afgrænsningen bygger på det kriterium, som også anvendes i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvor erhvervsdrift defineres som virksomhed, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

Efter stk. 3 gælder forbudet ikke for direktøren i en finansiel virksomhed, hvor direktøren er eneste ansatte eller den finansielle virksomheds aktiviteter har et sådant begrænset omfang, at det ikke er muligt at tilbyde direktøren fuldtidsbeskæftigelse.

I stk. 4 er det bestemt, at den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset det generelle forbud i stk. 1 kan varetage samme funktion i virksomheder, der indgår i koncern eller i administrationsfællesskab med den finansielle virksomhed.

Det foreslås med stk. 5 som noget nyt, at Finanstilsynet skal have adgang til i særlige tilfælde at dispensere fra bestemmelserne i §§ 24, stk. 1, samt §§ 27-35. Dispensationsadgangen foreslås som et alternativ til gældende regler i tilsynslovgivningen, der svarer til forslagets § 24, stk. 6, og som det har været nødvendigt at ændre jævnligt.

Anvendelsen af de gældende regler om ledelsens adgang til at drive anden virksomhed har vist, at der i særlige tilfælde er behov for en adgang til at tillade at udøve den i §§ 24 stk. 1, samt §§ 27-35 nævnte anden virksomhed. De gældende regler er udtømmende. Det har vist sig, at reglerne i nogle tilfælde har haft uheldige konsekvenser. Dette kan for eksempel være i tilfælde, hvor ejerskab af eller ansættelse i en virksomhed åbenlyst ikke medfører fare for interessekonflikter med den finansielle virksomhed, og hvor tungtvejende hensyn taler for at tillade forholdet. Et eksempel herpå kan være sikring af en kvalificeret ledelse i virksomheder m.v., hvis drift har et overvejende uegennyttigt sigte. Dispensationsadgangen skal alene anvendes i tilfælde, som er analoge med de konkrete tilfælde, der er opregnet i stk. 6.

Stk. 6 er en delvis videreførelse af overgangsreglen i § 9, stk. 7, i lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved lov nr. 414 af 26. juni 1998 samt lov nr. 1051 af 23. december 1998. Bestemmelsen omfatter ikke længere Finansieringsinstitutter for hoteller, Investeringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Totalkredit Realkreditfond eller Dansk Eksportfinansiering. Der er ikke behov for en overgangsregel, da der ikke ved lovforslagets fremsættelse sidder personer omfattet af denne lov i bestyrelsen for de pågældende virksomheder.

Bestemmelsen har baggrund i Finanstilsynets dispensationspraksis i henhold til den indtil vedtagelsen af lov nr. 475 af 10. juni 1997 gældende bank- og sparekasselovs § 19, stk. 5, hvorefter direktører m.fl. i pengeinstitutter har fået tilladelse til at indtræde i bestyrelsen for en række selskaber, fonde m.v., hvor det af vedtægterne for disse følger, at Finansrådet har ret til at udpege eller indstille bestyrelsesmedlemmer. Endvidere har Finanstilsynet meddelt dispensation til, at den nævnte personkreds kan varetage bestyrelseshverv i selskaber, fonde m.v., der er oprettet af flere pengeinstitutter i forening.

Bestemmelsen indebærer, at den adgang direktører i finansielle virksomheder hidtil har haft til bestyrelsesposter i de nævnte selskaber og fonde m.v. videreføres, herunder også således, at en eksisterende bestyrelsespost vil kunne genbesættes med en anden person.

Lovforslaget indeholder i §§ 27-35 særlige bestemmelser, som eksempelvist giver direktører m.fl. adgang til bestyrelsesposter i Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Københavns Fondsbørs A/S, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Sparekassernes Datacentral A/S og Værdipapircentralen, hvor der ved ikrafttræden af lov nr. 475 af 10. juni 1997 var meddelt pengeinstitutdirektører dispensation efter den dagældende § 19, stk. 5, i bank- og sparekasseloven.

Til § 25

Bestemmelsen er en videreførelse af de ved lov nr. 1327 af 20. december 2000 vedtagne ændringer af bank- og sparekasseloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven.

Stk. 1 tillægger bestyrelsen kompetence til at tillade den daglige ledelse at deltage i ledelsen i en anden finansiel virksomhed inden for koncernen.

I Sverige og Norge har pengeinstitutdirektører adgang til varetagelse af samtlige hverv inden for koncernen. I Finland gælder det samme, bortset fra at direktører og vicedirektører i pengeinstitutter ikke kan være direktører eller vicedirektører i andre koncernvirksomheder, der er forsikringsselskaber.

Den foreslåede regel svarer til reglerne i Sverige, Norge og Island. Dog gives der ikke mulighed for, at en direktør i et pengeinstitut kan være direktør i et forsikringsselskab i koncernen, og vicedirektører m.fl. skal have direktionens godkendelse for at deltage i ledelsen af andre virksomheder inden for koncernen, herunder forsikringsselskaber. De finske regler, der indeholder strengere regler for vicedirektører, skal formentlig ses i lyset af, at en vicedirektør i Finland ofte har en højere placering i selskabshierarkiet end i Danmark, idet de kan optræde som stedfortrædende direktører.

Forholdene i finansielle virksomheder og koncerner er under tilsyn. Dette gælder også transaktioner mellem forskellige virksomheder i koncernen, hvilket bevirker, at muligheden for misbrug af en dobbeltstilling i to finansielle virksomheder i samme koncern er begrænset. Reglerne om tavshedspligt skal overholdes, selvom en person er ansat i flere finansielle virksomheder inden for koncernen.

Med »deltagelse i den daglige ledelse« menes varetagelse af hverv som direktør, vicedirektør, underdirektør og dermed ligestillede samt filialbestyrer. »Direktør« skal forstås i overensstemmelse med definitionen af den valgte direktion i aktieselskabsloven.

Kravet om, at virksomhederne skal være i samme koncern som den finansielle virksomhed, udelukker stilling i associerede virksomheder.

Den foreslåede regel er en del af en udvikling, der i takt med fremkomsten af finansielle koncerner har udviklet ledelsesreglerne i en retning, der tillader disse koncerner mere fleksibilitet med hensyn til anvendelse af personaleressourcer inden for koncernen.

Bestemmelsen medfører, at pengeinstitut-, realkreditinstitut- og fondsmæglerselskabsdirektører ikke også kan varetage stilling i forsikringsselskaber. Forsikringsvirksomhed adskiller sig fra eksempelvis pengeinstitutvirksomhed og realkreditinstitutvirksomhed, ved at være investerende og ikke långivende. Det kan medføre uhensigtsmæssigheder, hvis en direktør i et kreditgivende institut også er direktør i et investerende institut. En sådan konstellation vil øge muligheden for interessekonflikter. Fondsmæglerselskaber er ikke långivende institutter, men da den virksomhed, der kan udøves i et fondsmæglerselskab, svarer til en del af den virksomhed, der kan udøves i et pengeinstitut, sidestilles fondsmæglerselskaber som hidtil med långivende virksomheder i forbindelse med regelsættet om ledelsens hverv i andre virksomheder.

Stk 2 er en videreførelse af § 92 f i lov om forsikringsvirksomhed, samt de ændringer der følger af lov nr. 1327 af 20. december 2000.

Med baggrund i forsikringsselskabers særlige forhold er det efter stk. 3 muligt for forsikringsdirektører m.fl. at være direktør i andre forsikringsselskaber, ejendoms- og investeringsselskaber og virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed til forsikringsselskabets, når virksomheden indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet.

Da pengeinstitut-, realkreditinstitut- og fondsmæglerselskabsdirektører ikke får adgang til at sidde i ledelsen af forsikringsselskaber, kan forsikringsselskabsdirektører heller ikke få adgang til at sidde i disse selskaber.

Lempelsen for forsikringsselskaber gælder derfor alene vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Undtagelsen i stk. 3 skal sikre, at lederstillinger i et administrationsselskab ikke bliver beklædt af personer, der har lederstillinger i andre finansielle virksomheder. Baggrunden herfor er § 15, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, hvorefter en forenings bestyrelse i stedet for at ansætte en direktør kan overlade den daglige ledelse af foreningen til et administrationsselskab. Da administrationsselskabet således træder i stedet for direktøren i en forening, der ejes af sine medlemmer og ikke indgår i en koncern, er det fundet nødvendigt, at medlemmer af ledelsen i andre finansielle virksomheder ikke kan beklæde ledelsesposter i administrationsselskabet. Dermed fastslås det, at et administrationsselskab - uanset, at det indgår i en koncern - først og fremmest skal varetage foreningens og dermed investorernes interesse. Dette er en forskel fra andre koncernvirksomheder, der skal varetage sine egne og koncernens interesser.

Til § 26

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Videreførelsen sker dels i denne bestemmelse, dels i de særlige bestemmelser for de forskellige typer af finansiel virksomhed. Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 2, stk. 1, nr. 7.

Til § 27

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Videreførelsen sker dels i denne bestemmelse, dels i de særlige bestemmelser for de forskellige typer af finansiel virksomhed. Det er nyt i forhold til lov om fondsmæglerselskaber, at personkredsen, jf. § 24, også omfatter filialbestyrere.

Efter stk. 1 vil det med bestyrelsens tilladelse være muligt for en direktør at være bestyrelsesmedlem i dattervirksomheder af den finansielle virksomhed og dattervirksomheder af den finansielle virksomheds modervirksomhed. For den øvrige ledelse kan tilsvarende tilladelse gives af direktionen. Forslaget giver således mulighed for, at direktører m.fl. kan være bestyrelsesmedlemmer i søstervirksomheder. Adgangen begrænses til de søstervirksomheder, der driver virksomhed, som en finansiel virksomhed kan drive gennem et datterselskab, jf. f.eks. bank- og sparekasselovens § 1, stk. 3, og § 1 a. Heraf følger, at personer, omfattet af bestemmelsen, fortsat og under forudsætning af bestyrelsens eller direktionens godkendelse kan være bestyrelsesmedlem i dattervirksomheder, der lovligt er oprettet eller erhvervet med henblik på afvikling af forudgående engagementer eller omstrukturering af en erhvervsvirksomhed. Det samme gælder for virksomhed, som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen eller direktionen kan give tilladelse til bestyrelsesposter i fællesejede virksomheder, hvor aktionærkredsen består af konstellationer af finansielle virksomheder, herunder som noget nyt fondsmæglerselskaber, jf. definitionen i § 2, og investeringsforeninger eller specialforeninger. Det fællesejede selskab skal være 100 pct. ejet af de førnævnte virksomheder og foreninger. Der kan kun gives tilladelse, såfremt selskabet udøver virksomhed, som den finansielle virksomhed kan drive gennem et dattervirksomhed eller virksomhed, der er accessorisk til den finansielle virksomhed dog således, at der for fondsmæglerselskabers vedkommende kun kan være tale om et fælles ejet fondsmæglerselskab. Såfremt der er tale om accessorisk virksomhed, skal denne være accessorisk i forhold til alle de virksomheder, der har kapitalandele i selskabet. Bestemmelsen giver f.eks. adgang til, at direktører m.fl. i pengeinstitutter kan være bestyrelsesmedlem i fællesejede datacentraler, betalingssystemer og ejendomsvirksomheder.

Til § 28

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Videreførelsen sker dels i denne bestemmelse, dels i de særlige bestemmelser for de forskellige typer af finansielle virksomheder. Det er nyt i forhold til lov om fondsmæglerselskaber, at personkredsen, jf. § 24, også omfatter filialbestyrere.

Det fremgår af stk. 1, at direktører med bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder uden for koncernen. For den øvrige personkreds kan tilsvarende tilladelse gives af direktionen.

Stk. 2 begrænser dog adgangen til bestyrelsesposter i virksomheder, hvor den finansielle virksomhed har en kapitalandel på mindst 10 pct. Herved gives der mulighed for, at en finansiel virksomhed gennem en bestyrelsespost kan følge op på en strategisk investering. Når kravet om en 10 pct. s kapitalandel er valgt, er baggrunden, at Finanstilsynet efter lovforslagets § 11 skal godkende en sådan kapitalerhvervelse. Finanstilsynets praksis er, at Finanstilsynet normalt godkender sådanne erhvervelser, når der er tale om ansøgninger fra finansielle virksomheder under tilsyn.

En særregel findes for forsikringsselskaber i lovforslagets § 32.

Hvis kravet til kapitalandelen ikke længere er opfyldt, skal direktøren m.fl. udtræde af bestyrelsen ved førstkommende generalforsamling. Den pågældende kan ikke være bestyrelsesformand.

Efter stk. 3 må der ikke være personsammenfald for flertallet af medlemmer i bestyrelserne. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed mellem ledelsen i finansielle virksomheder, der indgår i en koncern, bør det sikres, at finansielle virksomheder, der ikke er koncernforbundne, har en uafhængig ledelse. Hvis et personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må den pågældende udtræde af bestyrelsen ved den førstkommende generalforsamling.

Til § 29

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Videreførelsen sker dels i denne bestemmelse, og dels i de særlige bestemmelser for de forskellige typer af finansiel virksomhed. Det er nyt i forhold til lov om fondsmæglerselskaber, at personkredsen, jf. § 24, også omfatter filialbestyrere.

Bestemmelsen supplerer de bestemmelser i lovforslaget, der giver direktører m.fl. mulighed for at varetage bestyrelseshverv uden for koncernen.

Den i bestemmelsen nævnte personkreds kan få tilladelse til at indtræde i bestyrelsen for virksomheder, der driver virksomhed som fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler.

Til § 30

I stk. 1 er det bestemt, at bestyrelsens beslutning om tilladelse til ledelseshverv efter lovforslagets kapitel 4 ligesom andre beslutninger skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen sikrer, at der i forhandlingsprotokollen løbende optages bemærkning om de tilladelser, der gives efter reglerne i dette kapitel. Bestemmelsen er af ordensmæssig karakter og giver sammen med forslagets § 20, stk. 3, bestyrelsen mulighed for at påse den finansielle virksomheds mellemværende med virksomheder, hvori direktører m.fl. har ledelseshverv. For tilladelser givet af direktionen skal der internt i den finansielle virksomhed sikres den fornødne dokumentation.

Stk. 2 indebærer, at den finansielle virksomheds årsrapport skal indeholde oplysning om de nævnte hverv. Oplysningen kan eventuelt fremgå af et bilag til årsrapporten. Endvidere skal ekstern revisor gennemgå og afgive erklæring til revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten om, hvorvidt engagementer indgået med de virksomheder, hvor hvervet bestrides, er ydet på den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. I vurderingen heraf skal ekstern revisor inddrage ikke blot vilkårene for engagementet, men også om bevillingen af dette er sket på sædvanlig måde, herunder efter forudgående kreditvurdering.

Til § 31

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Videreførelsen sker dels i denne bestemmelse, dels i de særlige bestemmelser for de forskellige typer af finansiel virksomhed. Det er nyt i forhold til lov om fondsmæglerselskaber, at personkredsen, jf. § 24, også omfatter filialbestyrere.

Bestemmelsen fastsætter et loft for, hvor mange bestyrelsesposter en direktør i en finansiel virksomhed og andre personer omfattet af bestemmelsen må varetage uden for koncernen. Herved søges det sikret, at den finansielle virksomheds direktør m.fl. effektivt varetager hvervet i den finansielle virksomhed.

Ifølge forslaget kan den enkelte person højst varetage 10 eksterne bestyrelseshverv, heraf højst 5 bestyrelseshverv i virksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Særlige regler for forsikringsselskaber

De særlige regler, der foreslås for forsikringsvirksomheder, afviger på flere punkter fra de øvrige ledelsesregler. Disse afvigelser er en følge af sondringen mellem långivende og investerende virksomheder, som også lå til grund for de gældende ledelsesregler, der blev indført ved lov nr. 475 af 10. juni 1997. De særlige regler for forsikringsvirksomheder fremgår af §§ 32-35.

Til § 32

I § 92 c i lov om forsikringsvirksomhed har der ikke hidtil været et krav om besiddelse af 10 pct. af den pågældende virksomhed, for at bestyrelsen kan tillade at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med den finansielle virksomhed. Dette skyldes, at forsikringsselskaber i større omfang foretager passive investeringer som led i en spredning af risikoen. Denne bestemmelse foreslås videreført således, at forsikringsselskaber fortsat har en mulighed for at følge disse investeringer ved at deltage i ledelsen.

Til § 33

Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed for så vidt angår adgangen for en direktør i et forsikringsselskab til at være bestyrelsesmedlem i en dattervirksomhed af forsikringsselskabets modervirksomhed eller i en virksomhed, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber.

Bestemmelsen adskiller sig fra den generelle regel i § 27, stk. 1, ved ikke at stille krav om, at den virksomhed, forsikringsdirektøren kan sidde i bestyrelsen for, skal drive virksomhed, som forsikringsselskabet må drive gennem en dattervirksomhed, eller virksomhed som er accessorisk til forsikringsselskabets.

Det vil efter bestemmelsens stk. 1 kun med bestyrelsens tilladelse være muligt at være bestyrelsesmedlem i dattervirksomheder af forsikringsselskabets modervirksomheder og i virksomheder, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Bestemmelsen giver mulighed for, at direktører m.fl. kan være bestyrelsesmedlemmer i søstervirksomheder. Bestemmelsen omfatter samtlige søstervirksomheder. Det gælder således også søstervirksomheder, der er ikke-finansielle erhvervsvirksomheder.

Der kan endvidere gives tilladelse til bestyrelsesposter i et selskab, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Et administrationsfællesskab mellem flere forsikringsselskaber består når

1) De fællesadministrerede selskaber administreres af et af selskaberne etableret interessentskab.

2) De fællesadministrerede selskaber administreres af et af selskaberne etableret og fællesejet aktieselskab.

3) Et forsikringsselskab administrerer andre forsikringsselskaber.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at de i § 30 indeholdte krav om indførsel i forhandlingsprotokollen, oplysninger i årsrapporten og erklæring i revisionsprotokollatet finder anvendelse.

Til § 34

Stk. 1 er en videreførelse af den eksisterende adgang i lov om forsikringsvirksomhed for direktører i forsikringsselskaber til at være bestyrelsesmedlemmer i investeringsforeninger eller specialforeninger.

Når bestemmelsen kun gælder forsikringsselskaber og ikke giver mulighed for, at direktører i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber kan have bestyrelsesposter i investeringsforeninger eller specialforeninger, er årsagen, at det er betænkeligt at sammenblande kreditgivende virksomhed med investeringsvirksomhed. Dette gør sig i særlig grad gældende for pengeinstitutter, der i praksis ofte er nært forbundet med investeringsforeninger i rollen som depotselskab.

I modsætning til de gældende regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, giver bestemmelsen forsikringsselskabers direktører m.fl. mulighed for at have bestyrelsesposter i investeringsforeninger eller specialforeninger. En tilsvarende adgang findes for ATP og LD. Dette har baggrund i, at det er fundet ønskeligt, at sådanne investeringsprægede finansielle institutter kan anvende disse foreninger til investeringsformål. Den pågældende må ikke være bestyrelsesformand, jf. dog stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed. Den indebærer, at de i § 30 indeholdte krav om indførsel i forhandlingsprotokollen, oplysninger i årsrapporten og erklæring i revisionsprotokollatet finder anvendelse.

Efter stk. 3, som er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed, må der ikke være personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelserne. Formålet er at undgå en sammenblanding af interesser. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed mellem ledelsen i finansielle institutter, der indgår i en koncern, bør det sikres, at finansielle institutter, der ikke er koncernforbundne, har en uafhængig ledelse. Hvis et personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må den pågældende udtræde af bestyrelsen.

Begrænsningen på antal bestyrelsesposter efter § 31 gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som et forsikringsselskab har oprettet alene eller sammen med andre forsikringsselskaber, og hvor kun disse er medlemmer. Ligeledes finder forbudet mod at være bestyrelsesformand ikke anvendelse.

Til § 35

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 1 er en videreførelse af muligheden for, at forsikringsdirektører kan være bestyrelsesmedlem i ikke-finansielle virksomheder udenfor forsikringskoncernen. Da hovedvirksomheden for forsikringsselskaber er investeringer, er det naturligt, at direktører m.fl. kan følge forsikringsselskabets investeringer gennem en bestyrelsespost.

Baggrunden for at tillade bestyrelsesposter i erhvervsvirksomheder for forsikringsselskabsdirektører er, at et forsikringsselskabs erhvervelse af kapitalandele i en anden virksomhed generelt vil medføre, at forsikringsselskabet som aktionær vil ønske at følge virksomheden tæt. At indskyde lånekapital medfører ikke det samme tætte tilknytningsforhold som et aktionærforhold og indebærer samtidig en særlig risiko for interessesammenblanding.

Ifølge bestemmelsen vil det være op til bestyrelsen i forsikringsselskabet at vurdere, om man vil varetage långiverens eller aktionærens rolle. Hvis man lægger vægt på at følge en investering tæt og længerevarende gennem en bestyrelsespost, følger det af regelsættet, at dette kun kan ske, hvis man vælger en aktionærstatus.

Det vil efter bestemmelsen også være muligt at varetage bestyrelsesposter, hvor deltagelsen er begrundet i mere ideelle interesser uden erhvervelse af en aktiepost.

Det følger af stk. 2, at forsikringsselskabet eller selskaber, der indgår i koncern med forsikringsselskabet, ikke må have eller indgå engagement med den pågældende erhvervsvirksomhed eller virksomheder, der indgår i koncern med denne, bortset fra engagementer i form af kapitalandele. Bestemmelsen skal hindre, at der opstår habilitetsproblemer for den i stk. 1 nævnte personkreds som følge af deres bestyrelseshverv.

Med hensyn til definitionen af engagement vil dette som nævnt i bemærkningerne til § 20 skulle forstås i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for forsikringsselskaber. Af Finanstilsynets vejledning af 1. juli 1996 om lån m.v. omfattet af §§ 142-144 i lov om forsikringsvirksomhed fremgår det, at der ved et forsikringsselskabs engagementer bl.a. forstås ydelse af lån og andre mellemværender, der direkte eller indirekte indebærer en kreditrisiko for forsikringsselskabet. Supplerende kan tilføjes, at alene aktier eller andre kapitalandele er undtaget fra engagementsforbudet. Engagementer, der indebærer en kreditrisiko for forsikringsselskabet, f.eks. garanti- og kautionsforsikringer, er derfor omfattet af engagementsforbudet. Ved kapitalandele forstås således andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital. I sidstnævnte tilfælde kan der f.eks. være tale om garanti- eller andelsbeviser. Begrebet garantikapital anvendes bl.a. i sparekasser.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at de i § 30 indeholdte krav om indførsel i forhandlingsprotokollen, oplysninger i årsrapporten og erklæring i revisionsprotokollatet finder anvendelse.

I følge stk. 4 skal forsikringsselskabets bestyrelse godkende forsikringsaftaler, der indgås med en erhvervsvirksomhed, hvor forsikringsselskabets direktør sidder i bestyrelsen. Tilsvarende gælder for forsikringsaftaler, der indgås med virksomheder, der indgår i koncern med erhvervsvirksomheden.

Bestyrelsen skal påse, at forsikringsaftalen indgås på normale forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, hvilket skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen skal hindre, at der opstår habilitetsproblemer som følge af direktørens bestyrelseshverv.

I følge stk. 5 skal ekstern revisor gennemgå og afgive erklæring om, hvorvidt forsikringsaftalen kan anses for ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Til kapitel 5

Til § 36

Bestemmelsen, som er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning, tilsigter, at kapitalkravene til en finansiel koncern bliver ens, uanset hvorledes den finansielle koncern er opbygget. Bestemmelsen regulerer udelukkende finansielle koncerner, som er underlagt de danske regler. I en koncern med en udenlandsk modervirksomhed, vil således kun underkoncernen bestående af den danske dattervirksomhed og dennes dattervirksomheder være omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, at i koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, finder bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a anvendelse på den finansielle holdingvirksomhed og koncernen.

Stk. 1 er en videreførelse af § 37 a, stk. 9, og § 37 b, stk. 1, i bank- og sparekasseloven, § 77 a, stk. 1, i realkreditloven, § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og § 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed. Disse bestemmelse har tidligere gennemført EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1, samt anbefalinger fra the Joint Forum on Financial Conglomerates.

Med det foreslåede stk. 1, skal kapitalkravet i bank- og sparekasselovens § 21 opfyldes af finansielle holdingvirksomheder og koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed. Koncernen skal således efter konsolidering mellem modervirksomheden (pengeinstituttet eller den finansielle holdingvirksomhed) og de dattervirksomheder, der ikke er forsikringsselskaber, dattervirksomheder af forsikringsselskaber, der ikke skal medtages ved konsolideringen eller midlertidigt drives af finansielle virksomheder, jf. forslagets § 42, opfylde bank- og sparekasselovens kapitalkrav på konsolideret basis. For så vidt angår forsikringsselskaber skal et beløb svarende til den del af forsikringsselskabets solvensmargen, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets selskabskapital, fratrækkes ved opgørelsen af modervirksomhedens kapital, jf. bank. og sparekasselovens § 21 a, stk. 9. Lovforslaget indebærer således, at der i princippet stilles to kapitalkrav, et til holdingvirksomheden eller pengeinstituttet selv på 8 pct. af de vægtede aktiver, jf. bank- og sparekasselovens § 21, og et til koncernen på 8 pct. af de vægtede aktiver, jf. bank- og sparekasselovens § 21.

Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, er det i stk. 1, 2. pkt. præciseret, at det er pengeinstituttets henholdsvis den finansielle holdingvirksomheds bestyrelse, der har ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.

Der skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den »øverste« modervirksomhed som moder. Hvis for eksempel en koncern, hvor en finansiel holdingvirksomhed er modervirksomhed, overholder bestemmelser om solvens m.v., stilles der ikke krav om, at underkoncernen, hvor en finansiel virksomhed er modervirksomhed, skal iagttage bestemmelserne. Finanstilsynet kan dog bestemme, at reglerne finder anvendelse på delkonsolideret niveau, jf. forslagets § 37, stk. 2, § 38, stk. 2, og § 39, stk. 2.

I tilfælde, hvor koncernen driver virksomhed i flere lande, vil spørgsmålet om, hvilke regler, konsolideringen skal gå efter, afgøres efter kreditinstitutdirektivet.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at kapital indskudt i koncernvirksomheder af virksomheder, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen, fradrages i den ansvarlige kapital for koncernen.

Baggrunden herfor er, at et forsikringsselskab og dets dattervirksomheder og andre virksomheder, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen, jf. forslagets § 42, efter de hidtil gældende regler vil kunne indskyde kapital i koncernvirksomheder og dermed forbedre koncernens ansvarlige kapital og solvensprocenten uden, at koncernens solvens reelt forbedres.

Bestemmelsen gælder kun for de koncerner, som er omfattet af 1. pkt. Kapital indskudt i et af de i 1. pkt. nævnte virksomheder af en modervirksomhed, der ikke selv er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, skal således ikke fratrækkes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital. Hvis en produktionsvirksomhed ejer en finansiel virksomhed, vil kapital indskudt af modervirksomheden ikke skulle fratrækkes ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital.

I stk. 2 foreslås, at i koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkredit holdingvirksomhed, finder realkreditlovens §§ 53-53 e anvendelse på holdingvirksomheden og koncernen.

Med lovforslaget videreføres § 77, stk. 10, i realkreditloven, som gennemfører EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Baggrunden for at indføre stk. 2 er primært at sikre, at koncerner, hvor modervirksomheden er en realkredit holdingvirksomhed, fortsat kan medregne seriereservefonde, hvor der ikke er tilbagebetalingspligt til låntagere, ved beregning af kernekapitalen, jf. realkreditlovens § 53 b, stk. 1, og fortsat i et vist omfang kan medregne seriereservefonde ved beregning af supplerende kapital, jf. realkreditlovens § 53 c, stk. 1.

I stk. 3 foreslås, at i koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler holdingvirksomhed, finder §§ 16 og 17 i lov om fondsmæglerselskaber anvendelse for holdingvirksomheden og koncerner.

Med lovforslaget videreføres § 23 i lov om fondsmæglerselskaber, som gennemfører EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Da fondsmæglerselskaber kun må have dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber, vil en koncern, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab udelukkende kunne bestå af fondsmæglerselskaber.

Til § 37

Stk. 1 er en videreførelse af bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bank- og sparekasselovens §§ 23-25, 27 og 28 finder anvendelse for koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 36, stk. 1.

Med forslaget finder bestemmelserne i bank- og sparekasselovens § 23 om store engagementer, § 24 om aktiebesiddelse, § 25 om fast ejendom, § 27 om lån til personer med afgørende indflydelse på pengeinstituttet (koncernen) og § 28 om likviditet anvendelse for koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitut holdingvirksomhed.

Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, er det i stk. 1, 2. pkt. præciseret, at det er pengeinstituttet henholdsvis pengeinstitut holdingvirksomhedens bestyrelse, der har ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.

Der skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den »øverste« modervirksomhed som moder. Hvis for eksempel en koncern, hvor et pengeinstitut er modervirksomhed, overholder bestemmelser om store engagementer m.v., stilles der ikke krav om, at underkoncernen, hvor et datterpengeinstitut er modervirksomhed, skal iagttage bestemmelserne. Finanstilsynet kan dog bestemme, at reglerne finder anvendelse på delkonsolideret niveau, jf. § 37, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at kapital indskudt i koncernvirksomheder af virksomheder, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen, fradrages i den ansvarlige kapital for koncernen.

Bestemmelsen svarer til forslagets § 36, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, som er en videreførelse af bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 12, at Finanstilsynet kan bestemme, at kravene om solvens m.v. finder anvendelse i andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte, hvor et pengeinstitut alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Bestemmelsen skal hindre, at der sker omgåelser af reglerne om konsolidering. Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor en flerhed af pengeinstitutter, som ikke er koncernforbundne, driver et kredit- eller finansieringsinstitut i fællesskab, men hvor det enkelte pengeinstituts besiddelse ikke er en kapitalinteresse i henhold til § 41. Bestemmelsen kan også anvendes i tilfælde, hvor en virksomhed, der besiddes af pengeinstitutter i fællesskab, ikke skal pro rata-konsolideres, fordi der ikke er tale om et kredit- eller finansieringsinstitut. Bestemmelsen kan endvidere anvendes til at kræve delkonsolidering i finansielle koncerner, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Til § 38

Stk. 1 er en videreførelse af realkreditlovens § 77, stk. 10.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at realkreditlovens kapitel 11 a samt § 61, stk. 2, og § 63, stk. 1 og 3, finder anvendelse for koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkredit holdingvirksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 36, stk. 2.

Med forslaget finder bestemmelserne i realkreditlovens kapitel 11 a om store engagementer, § 61, stk. 2, om fast ejendom og § 63, stk. 1 og 3, om lån til personer med afgørende indflydelse på realkreditinstituttet (koncernen) anvendelse for koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkredit holdingvirksomhed.

Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, er det i stk. 1, 2. pkt. præciseret, at det er realkreditinstituttet henholdsvis realkredit holdingvirksomhedens bestyrelse, der har ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.

Der skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den »øverste« modervirksomhed som moder. Hvis for eksempel en koncern, hvor et realkreditinstitut er modervirksomhed, overholder bestemmelser om store engagementer m.v., stilles der ikke krav om, at underkoncernen, hvor et datterrealkreditinstitut er modervirksomhed, skal iagttage bestemmelserne. Finanstilsynet kan dog bestemme, at reglerne finder anvendelse på delkonsolideret niveau, jf. § 38, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at kapital indskudt i koncernvirksomheder af virksomheder, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen, fradrages i den ansvarlige kapital for koncernen.

Bestemmelsen svarer til forslagets § 36, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Stk. 2 svarer til realkreditlovens § 77, stk. 9. Forslaget præciserer, at balanceprincippet alene skal overholdes på koncernniveau for den del af koncernen, der er realkreditinstitutter.

Forslaget præciserer endvidere, at realkreditlovens § 65, der er en del af balanceprincippet, kun skal gælde for realkreditinstituttet og ikke på koncernniveau.

Det foreslås i stk. 3, som er en videreførelse af realkreditlovens § 77, stk. 13, at Finanstilsynet kan bestemme, at kravene om solvens m.v. finder anvendelse i andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte, hvor et realkreditinstitut alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Bestemmelsen skal hindre, at der sker omgåelser af reglerne om konsolidering. Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor en flerhed af realkreditinstitutter, som ikke er koncernforbundne driver et kredit- eller finansieringsinstitut i fællesskab, men hvor det enkelte realkreditinstituts besiddelse ikke er en kapitalinteresse i henhold til § 41. Bestemmelsen kan også anvendes i tilfælde, hvor en virksomhed, der besiddes af realkreditinstitutter i fællesskab, ikke skal pro rata-konsolideres, fordi der ikke er tale om et kredit- eller finansieringsinstitut. Bestemmelsen kan endvidere anvendes til at kræve delkonsolidering i finansielle koncerner, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Til § 39

Stk. 1, er en videreførelse af § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber finder anvendelse for koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 36, stk. 3.

Med forslaget finder bestemmelserne i lov om fondsmæglerselskaber § 19 om store engagementer, § 20 a om engagementer med virksomheder eller personer med afgørende indflydelse på fondsmæglerselskabet (koncernen), § 21 om aktiebesiddelse, § 21 a om fast ejendom og § 22 om likviditet anvendelse for koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmægler holdingvirksomhed.

Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske enheder, er det i stk. 1, 2. pkt. præciseret, at det er fondsmæglerselskabet henholdsvis fondsmægler holdingvirksomhedens bestyrelse, der har ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne på koncernbasis.

Der skal kun foretages en konsolideret opgørelse med den »øverste« modervirksomhed som moder. Hvis for eksempel en koncern, hvor et fondsmæglerselskab er modervirksomhed, overholder bestemmelser om store engagementer m.v., stilles der ikke krav om, at underkoncernen, hvor et datterfondsmæglerselskab er modervirksomhed, skal iagttage bestemmelserne. Finanstilsynet kan dog bestemme, at reglerne finder anvendelse på delkonsolideret niveau, jf. § 39, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at kapital indskudt i koncernvirksomheder af virksomheder, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen, fradrages i den ansvarlige kapital for koncernen.

Bestemmelsen svarer til forslagets § 36, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, som er en videreførelse af § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, at Finanstilsynet kan bestemme, at kravene om solvens m.v. finder anvendelse i andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte, hvor et fondsmæglerselskab alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Bestemmelsen kan anvendes, hvor et fondsmæglerselskab indgår i en koncern, og hvor en eller flere af de øvrige koncernvirksomheders virksomhed har tæt tilknytning til de tjenesteydelser, fondsmæglerselskabet tilbyder investorer, og hvor koncernen ikke skal konsolideres. Bestemmelsen vil således eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab tilbyder formidling af værdipapirer og fondsmæglerselskabets modervirksomhed tilbyder finansiering af investorernes køb af værdipapirerne eller i tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab indgår i koncern med en autoriseret markedsplads og udfører tjenesteydelser, der er tæt forbundet med markedspladsens virksomhed. Bestemmelsen kan endvidere anvendes til at kræve delkonsolidering i finansielle koncerner, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Til § 40

Forslaget viderefører § 37 b, stk. 2, i bank- og sparekasseloven, § 77 a, stk. 2, i realkreditloven, § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og § 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet bestemme, at bank- og sparekasseloven § 23 og § 23 a finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er en realkredit-, fondsmægler- eller pengeinstitut holdingvirksomhed.

Finanstilsynet får på denne måde mulighed for at forlange, at engagementsbegrænsningerne, som følger af bank- og sparekasselovens § 23 og § 23 a, skal gælde på koncernniveau, uanset hvordan den finansielle koncern er opbygget.

Til § 41

Med lovforslaget videreføres de hidtil gældende bestemmelser i bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 11, og § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, vedrørende finansielle holdingselskaber, som gennemførte et EF-direktiv på det finansielle område, jf. bilag 1. Bestemmelsen har ikke hidtil været gældende for realkreditinstitutter.

Med bestemmelsen foreslås, at der i visse tilfælde skal foretages en pro rata konsolidering, når et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en finansiel holdingvirksomhed har en kapitalinteresse i et kredit- eller finansieringsinstitut.

En forudsætning for, at en virksomhed omfattes af bestemmelsen, er, at den drives i fællesskab med en finansiel holdingvirksomhed og andre virksomheder. Der skal således foreligge en form for »joint venture«. Som et eksempel på virksomheder, der kan blive omfattet af bestemmelsen, kan nævnes tilfælde, hvor en finansiel holdingvirksomhed ejer 25 pct. af en virksomhed, og tre andre virksomheder ejer hver 25 pct. af virksomheden. En passiv besiddelse af kapitalandele vil som udgangspunkt ikke være at sammenligne med at drive virksomhed. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne indicere, at kravet er opfyldt, kan f.eks. være, at kapitalinteressen er repræsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteressen har ret til at udpege ledelsesrepræsentanter, at der er indgået formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem kapitalejerne eller at der er indgået formelle eller uformelle overenskomster mellem kapitalejerne.

De andre virksomheder, som virksomheden drives i fællesskab med, kan være såvel andre finansielle virksomheder som ikke-finansielle virksomheder.

Pro rata-konsolidering skal foretages, selvom der er en anden virksomhed, der i sin egenskab af modervirksomhed foretager fuld konsolidering.

Hvis en finansiel holdingvirksomhed, uanset at selskabets aktiebesiddelse er begrænset, må anses for at være ansvarlig for hele virksomheden, herunder særligt virksomhedens gældsforpligtelser, foreslås det i stk. 2, at der foretages en fuld konsolidering.

Til § 42

I stk. 1 foreslås det, at forsikringsselskaber og disses dattervirksomheder og virksomheder, der midlertidigt drives af finansielle virksomheder, ikke skal medtages ved konsolideringen. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Med lovforslaget videreføres § 37 a, stk. 13, i bank- og sparekasseloven, § 77, stk. 11, i realkreditloven, § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og § 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed med den forskel, at dattervirksomheder af forsikringsselskaber, der ikke er forsikringsselskaber, i henhold til de hidtil gældende bestemmelser i tilsynslovgivningen har været omfattet af konsolideringen.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt. er særligt tænkt anvendt, når en finansiel virksomhed har besiddet virksomheden i en længere periode, og der derfor kan være tvivl om besiddelsens midlertidige karakter. I sådanne tilfælde er det naturligt, at der f.eks. foretages kapitaldækning af virksomhedens aktiver. Desuden kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor dattervirksomhedens størrelse er betydelig i forhold til den finansielle virksomhed henholdsvis den finansielle holdingvirksomhed. Bestemmelsen kan også anvendes, når en finansiel koncern med henblik på at reducere eller for at undgå at være omfattet af kravene i §§ 36 og 37 placerer væsentlige aktiviteter i forsikringsselskaber i koncernen, eller hvis det er nødvendigt for at få et korrekt indtryk af koncernens finansielle situation.

Det foreslås i stk. 2, at forsikringsselskabers dattervirksomheder, som er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, skal medtages i konsolideringen, såfremt holdingvirksomheden er en pengeinstitut- eller realkreditinstitut holdingvirksomhed.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 13, i bank- og sparekasseloven, § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og § 77, stk. 11, i realkreditloven som gennemfører EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1, med den forskel, at dattervirksomheder af forsikringsselskaber, der ikke er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, ikke længere skal medtages ved konsolideringen. Forslaget vil for eksempel medføre, at ejendomsselskaber, som er dattervirksomheder af forsikringsselskaber, ikke skal medtages ved konsolideringen. Baggrunden for forslaget er et ønske om at skabe lighed mellem de forsikringsselskaber, der har deres ejendomsinvesteringer i eget regi, og dem der har udskilt aktiviteter i ejendomsselskaber.

Bestemmelsen omfatter ikke fondsmæglerselskaber, da fondsmæglerselskaber kun kan have datterselskaber, som også er fondsmæglerselskaber.

Til § 43

Bestemmelsen i stk. 1 foreslår i overensstemmelse med § 37 a, stk. 14, og § 37 c i bank- og sparekasseloven, § 77, stk. 12, og § 77 b i realkreditloven, § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og § 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed, at Finanstilsynet kan undtage fra kravene i §§ 36-39.

Finanstilsynets mulighed for at dispensere er begrænset af de regler, der er fastsat i kapitel 3 i kreditinstitutdirektivet.

Stk. 2 foreslår som noget nyt, at også koncerner, hvor modervirksomheden ikke er et realkreditinstitut eller en realkredit holdingvirksomhed, kan medregne seriereservefonde til den ansvarlige kapital efter Finanstilsynets tilladelse. Bestemmelsen foreslås indført for at sikre, at der ikke sker urimelig forskelsbehandling af koncerner, hvor modervirksomheden til et realkreditinstitut ikke selv er et realkreditinstitut eller en realkredit holdingvirksomhed. Tilladelse vil kun blive givet, hvis det dokumenteres, at anvendelse af de almindelige regler vil have en målelig negativ effekt for den konkrete koncern.

Til § 44

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Indførelsen af den nuværende bestemmelse havde baggrund i anbefalinger i en rapport fra Comittee of Governors of the Central Banks of Member States of the European Economic Community af 28. april 1992.

Det foreslås dog som noget nyt, at bestemmelsen skal omfatte alle modervirksomheder, hvor de gældende regler udelukkende omfatter holdingvirksomheder. Ved etablering af en koncernstruktur, hvori der indgår både finansiel og ikke-finansiel virksomhed, vil det være muligt at undgå, at modervirksomheden bliver omfattet af bestemmelsen i § 36 om solvenskrav m.v. samt bestemmelserne i branchelovene, jf. nr. 2, om krav til modervirksomhedernes ledelse med hensyn til egnethed og hæderlighed.

For at undgå at koncernstrukturen indrettes med dette formål, foreslås det, at Finanstilsynet skal have hjemmel til at forlange de finansielle virksomheder udskilt i en delkoncern under en anden holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i et eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Finanstilsynet kan kræve en sådan udskillelse både ved etableringen af koncernstrukturen og senere.

Hvornår udskillelse af de finansielle virksomheder er påkrævet, må vurderes i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal der ses på, hvorvidt koncernen er struktureret således, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskravene, om modervirksomhedens ledelse ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed eller koncernstrukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Ved udskillelsen opnås, at de finansielle virksomheders nye modervirksomhed bliver en finansiel holdingvirksomhed. Denne nye holdingvirksomhed vil dermed blive omfattet af reglerne om solvenskrav m.v.

Til § 45

Finanstilsynet kan i henhold til gældende lov tilbagekalde en finansiel virksomheds tilladelse til at drive virksomhed, såfremt den finansielle virksomhed ikke opfylder det gældende solvenskrav, eller ledelsen ikke opfylder tilsynslovgivningens krav om egnethed eller hæderlighed.

I forlængelse heraf blev der ved lov nr. 393 af 30. maj 2000 indført en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan forlange, at en modervirksomhed - når denne er en finansiel holdingvirksomhed - afhænder kapitalandelene i en finansiel virksomhed i tilfælde, hvor modervirksomheden ikke opfylder solvenskravet i § 36, eller et medlem af ledelsen i modervirksomheden ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, eller modervirksomheden modvirker en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed. § 45 viderefører denne bestemmelse.

Indførelsen af bestemmelsen havde baggrund i anbefalinger i den under § 44 omtalte rapport fra Committee of Governors of the Central Banks of the Member States of the European Economic Community.

Finanstilsynet kan efter nr. 1 kræve kapitalandelen afhændet, såfremt modervirksomheden eller koncernen ikke opfylder solvenskravet i § 36.

Holdingvirksomhedens ledelse skal endvidere efter nr. 2 opfylde samme krav om egnethed og hæderlighed, som ledelserne i de finansielle virksomheder, herunder at medlemmer af bestyrelse og direktion i holdingvirksomheden skal besidde tilstrækkelig erfaring og indsigt til, at de kan varetage den overordnede ledelse og overvåge de forskelligartede virksomheders risici.

Endelig kan Finanstilsynet efter nr. 3 kræve kapitalandelene afhændet, såfremt modervirksomheden modvirker en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed. Begrebet »modvirker en forsvarlig drift« kendes tillige fra den foreslåede § 12, hvor Finanstilsynet kan ophæve kapitalejeres stemmeret, hvis de modvirker en forsvarlig drift. Begrebet er omtalt i en redegørelse af professor Erik Werlauff om Finanstilsynets indgrebsmuligheder, som er optrykt i Finanstilsynets årsberetning for 1998.

Finanstilsynet varetager ved sin administration af bestemmelsen forvaltningsrettens almindelige proportionalitetsprincip, dvs. princippet om, at der skal være forholdsmæssighed (proportionalitet) mellem det tilsigtede mål og det anvendte middel. Finanstilsynets indgreb må derfor ikke være mere vidtgående, end formålet kræver.

Forslaget finder alene anvendelse på finansielle holdingvirksomheder. Andre holdingvirksomheder kan bringes ind under reglen i de tilfælde, hvor § 44 bringes i anvendelse.

Til § 46

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for, hvilke krav der skal stilles til fastsættelsen af vilkårene for koncerninterne transaktioner samt til den finansielle virksomheds ledelse og revisor i forbindelse med disse transaktioner. Den tilsvarende gældende hjemmel er brugt til at udstede bekendtgørelse nr. 1054 af 30. november 2000.

Den gældende bestemmelse har tidligere gennemført EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag 1.

Kredsen af virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen ved kontrahering med den finansielle virksomhed, er virksomheder, som er koncernforbundet med eller associeret virksomhed til den finansielle virksomhed eller associeret virksomhed til en modervirksomhed af den finansielle virksomhed eller til en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed. Desuden vil personer eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer mindst 20 pct. af kapitalandelene i den finansielle virksomhed samt disse virksomheders dattervirksomheder og associerede virksomheder, være omfattet af bestemmelsen.

Alle former for koncerninterne transaktioner er omfattet af bestemmelsen, herunder alle engagementer, såsom lån og garantier, køb og salg af aktiver samt aftaler om administration eller porteføljemanagement etc.

Udover reglerne i bekendtgørelsen er der i den finansielle lovgivning særlige bestemmelser om visse typer af koncerninterne transaktioner, som f.eks. lån og sikkerhedsstillelse.

Stk. 2 er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Vurderingen af, hvorvidt en transaktion er indgået i strid med reglerne i bekendtgørelsen, vil være baseret på den erklæring, virksomhedens revisorer afgiver herom i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten.

Endvidere skal en ulovlig transaktion i medfør af stk. 2 ophæves og ydelserne tilbageleveres med forbehold for tredjemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed. Er der således eksempelvis tale om en aftale om salg af et aktiv i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, og bliver aktivet af den finansielle virksomheds medkontrahent derefter videresolgt til en tredjemand i begrundet god tro, kan tilbagelevering ikke finde sted.

Da der er tale om tilbagelevering, vil alene transaktioner vedrørende ydelser, der rent faktisk kan tilbageleveres, skulle ophæves i medfør af bestemmelsen. Er der indgået en aftale i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, eksempelvis om en arbejdsydelse, kan denne ikke tilbageleveres.

Kan ydelserne ikke tilbageleveres, vil den finansielle virksomhed eventuelt kunne få et økonomisk tab erstattet efter almindelige erstatningsregler.

Består ydelsen i, at en finansiel virksomhed skal stille sikkerhed, skal en sådan sikkerhedsstillelse ophøre, medmindre sikkerhedsstillelsen er afgivet over for en medkontrahent i god tro.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er baseret på princippet i aktieselskabslovens § 115, stk. 3-4, om lån og sikkerhedsstillelse i strid med § 115, stk. 1 (ulovlige aktionærlån).

En ophævelse af en koncernintern transaktion vil også skulle finde sted i tilfælde, hvor en finansiel virksomheds medkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne forskellen mellem markedsvilkår og den koncerninterne transaktions vilkår. Som eksempel kan nævnes en finansiel virksomheds salg af en fast ejendom til et koncernforbundet selskab til en pris, der ligger under markedsværdien.

Til kapitel 6

Til § 47

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 18, jf. §§ 22, 78 og 102 i forslaget til ny årsregnskabslov. I modsætning til hvad der kræves af virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D efter forslaget til årsregnskabslov, foreslås det ikke krævet, at årsrapporten skal indeholde en pengestrømsopgørelse. Det skal vurderes nærmere, om og i hvilket omfang udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse vil bidrage med yderligere information til regnskabslæserne. I givet fald vil dette kunne kræves i administrative forskrifter.

Finansielle holdingvirksomheder skal efter stk. 1, 1. pkt., aflægge årsrapport efter reglerne for finansielle virksomheder og dermed ikke efter reglerne i årsregnskabsloven, jf. forslaget til årsregnskabslov § 1, stk. 2, nr. 1. Dattervirksomheder af finansielle virksomheder, der ikke selv er finansielle virksomheder, skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser.

Dette er en ændring af de gældende regler for så vidt angår pengeinstitutternes dattervirksomheder, som hidtil har været underlagt regnskabsreglerne for pengeinstitutter.

Når virksomheden udarbejder et koncernregnskab, er koncernregnskabet en del af virksomhedens årsrapport, jf. forslagets § 60, stk. 2. De overordnede principper for årsrapporten, som fastlægges i loven, gælder således både for det virksomhedsregnskab, der er indeholdt i årsrapporten, og for et eventuelt koncernregnskab.

Til § 48

Bestemmelsen svarer med visse sproglige tilpasninger til § 8 i forslaget til årsregnskabslov.

Til § 49

Bestemmelsen svarer med visse sproglige tilpasninger til §§ 9 og 10 i forslaget til årsregnskabslov.

Til § 50

Bestemmelsen svarer med visse sproglige tilpasninger til § 11 i forslaget til årsregnskabslov.

Til § 51

Bestemmelsen svarer til § 12 i forslaget til årsregnskabslov.

Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke regnskabsbrugere årsrapporten har relevans for.

Til § 52

Bestemmelsen svarer til § 13 i forslaget til årsregnskabslov.

Til § 53

Bestemmelsen fastslår, at hovedreglen for værdiansættelse er, at aktiver og forpligtelser skal værdiansættes (måles) til dagsværdi. Begrebet »dagsværdi« er det danske udtryk, der svarer til »fair value« på engelsk. Begrebet er i forslaget til ny årsregnskabslov defineret således: »dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles, eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.«

Hovedreglen i forslaget til ny årsregnskabslov er, at værdiansættelse af aktiver sker til kostpris og nettorealisationsværdien anvendes på forpligtelser. Som en undtagelse herfra skal finansielle aktiver og forpligtelser, der ikke påtænkes holdt til udløb, dog som hovedregel måles til dagsværdi.

For en stor del af de finansielle virksomheders finansielle aktiver (værdipapirer) finder dagsværdiprincippet allerede anvendelse efter de gældende regler. Dette er tilfældet, selv om den formelle hovedregel for værdiansættelse i de gældende regelsæt er, at aktiverne skal værdiansættes til anskaffelsespriser.

Begrundelsen for den foreslåede ændring er dels, at den nugældende hovedregel (anskaffelsesprisprincippet) allerede efter de gældende regler indeholder så mange undtagelsesregler, at det kan virke misvisende at fastholde, at der er tale om en hovedregel, dels at udviklingen i international regnskabspraksis peger i retning af, at flere og flere aktiver og forpligtelser skal måles til dagsværdi, idet det antages, at dette fører til mere gennemskuelige og sammenlignelige regnskaber.

Visse aktivtyper, hvoraf den væsentligste er kreditinstitutters udlån, måles endnu ikke, hverken efter international eller dansk praksis, til dagsværdi. Efter nugældende praksis måles kreditinstitutters udlån til nominel værdi med nedskrivninger (hensættelser), i det omfang det vurderes, at de enkelte låntagere ikke kan opfylde tilbagebetalingspligten. Anvendelse af dagsværdi på udlån indebærer, at det skal vurderes, hvor meget låneporteføljen vil kunne indbringe ved overdragelse til en anden udlåner på markedsmæssige vilkår. Ved en sådan vurdering må tages hensyn til den aktuelle rente- og konjunktursituation og andre generelle samfundsmæssige vilkår af betydning for prisen i en sådan overdragelse, ligesom forrentningen af udlånsporteføljen må indgå i værdiansættelsen. Det er ikke på forhånd givet, om en sådan måling af værdien fører til en højere eller lavere værdi end den, der fremkommer efter nugældende praksis. Det må dog antages, at målingen vil blive mere følsom over for de ændringer og de forventninger til ændringer i konjunkturmæssige forhold, som påvirker værdien af et kreditinstituts udlånsportefølje. Det er derfor også antagelsen, at økonomiske problemer i kreditinstitutterne vil afspejles hurtigere i deres årsrapporter, fordi værdien af udlånsporteføljerne vil skulle nedskrives, så snart konjunkturtilbagegangen viser sig og ikke først, når den giver sig udslag i økonomiske problemer for de enkelte kunder.

Den skitserede ændring af principperne for måling af kreditinstitutternes udlån gennemføres ikke umiddelbart med vedtagelsen af dette lovforslag. Ændringen vil i praksis først blive gennemført, når Finanstilsynet ændrer de gældende regler i regnskabsbekendtgørelserne. Værdiansættelse til dagsværdi af udlånsporteføjlen vil skulle drøftes i et udvalg i Finanstilsynets regi, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger. Udvalget vil bl.a. skulle vurdere, hvordan værdiansættelsen af kreditinstitutternes udlån påvirkes af dagsværdiprincippet, hvorledes dagsværdimålingen kan foretages i praksis, herunder hvorledes realkreditinstitutters udlån, der er underlagt det såkaldte balanceprincip, skal behandles samt hvordan der sikres en forsvarlig overgang til dagsværdiprincippet. Et hensyn, der er i denne sammenhæng er væsentligt at sikre, er, at principændringen ikke må reducere sikkerheden for, at kreditinstitutterne kan opfylde deres forpligtelser. Det må således indgå i overvejelserne, om ændringen nødvendiggør ændringer i kravene til kreditinstitutternes kapital. Derudover vil ændringer først blive gennemført, når udviklingen i international praksis har gjort det hensigtsmæssigt.

I lighed med hvad der gælder for kreditinstitutters udlån, gælder det i vidt omfang for de finansielle virksomheders forpligtelser, herunder for forsikringsselskabernes forsikringsforpligtelser, at de efter de gældende regnskabsregler ikke måles til dagsværdi. Også på dette område er der imidlertid en international udvikling i gang mod anvendelse af dagsværdier. For så vidt angår livsforsikringsselskabers forpligtelser har Økonomiministeriet allerede nedsat det såkaldte Markedsværdiudvalg, der har til opgave at udarbejde regler, hvorefter livsforsikringsselskabernes obligationsbeholdninger og deres forpligtelser over for kunderne skal indgå til dagsværdi i selskabernes årsrapporter. For skadesforsikringsselskabers vedkommende må IASC s projekt om værdiansættelse af forsikringskontrakter forventes at bidrage med en afklaring af den fremtidige regnskabsmæssige behandling.

Bestemmelsen i den foreslåede § 53 er derfor formuleret som en hovedregel, der kan fraviges i de regnskabsbekendtgørelser, der udstedes af Finanstilsynet. Muligheden for at fravige hovedreglen tænkes anvendt således, at de nugældende værdiansættelsesregler kun ændres i retning af større anvendelse af dagsværdiprincippet i takt med, at udviklingen i international regnskabspraksis gør dette hensigtsmæssigt, og - som det er sædvane - efter indgående drøftelser med de berørte brancher. EU s direktiver er i øvrigt indtil videre på flere områder til hinder for, at dagsværdiprincippet kan finde anvendelse i fuldt omfang. Som nævnt er det dog et led i EU s regnskabsstrategi, at disse hindringer skal fjernes.

Til § 54

Bestemmelsen svarer til § 14 i forslaget til årsregnskabslov.

Supplerende beretninger er ikke obligatoriske bestanddele af årsrapporten, jf. forslagets § 47.

Til § 55

Bestemmelsen er parallel med § 15 i forslaget til årsregnskabslov. Forskellen i forhold til årsregnskabsloven er, at det er obligatorisk for finansielle virksomheder, at regnskabsåret skal falde sammen med kalenderåret, mens virksomheder omfattet af årsregnskabsloven frit kan vælge den 12-månedersperiode, som årsrapporten skal omfatte. Dette svarer til gældende regler.

Til § 56

Bestemmelsen svarer til § 16 i forslaget til årsregnskabslov.

Til § 57

Bestemmelsen svarer til § 135 i forslaget til årsregnskabslov.

Til § 58

Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelser, hvorefter årsrapporten og tilhørende revisionsprotokollat skal indsendes til Finanstilsynet, så snart der foreligger godkendelse fra bestyrelsen. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet senest samtidig med, at virksomheden offentliggør indholdet af årsrapporten, er gjort bekendt med denne.

Til § 59

Bestemmelsen regulerer kravene til indsendelse af årsrapport til offentlige myndigheder.

De gældende bestemmelser om indsendelse af årsrapporter, efter at disse er endelig godkendt på generalforsamlingen, er ikke ens for de forskellige finansielle virksomhedstyper. Realkreditinstitutterne indsender efter de gældende regler deres årsregnskaber direkte til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. Pengeinstitutter og forsikringsselskaber indsender deres årsregnskaber til Finanstilsynet, der videresender et eksemplar til Erhvervs- og Selskabstyrelsen. For pengeinstitutter gælder endvidere den særlige regel, at årsregnskaberne for pengeinstitutternes dattervirksomheder også indsendes indirekte til Erhvervs- og Selskabstyrelsen via Finanstilsynet.

Det foreslås, at disse regler gøres ensartede for alle finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Efter forslaget skal finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder udelukkende indsende årsrapporten til Finanstilsynet for dermed at undgå, at virksomhederne skal indsende årsrapporten til flere offentlige myndigheder. Finanstilsynet sørger herefter for, at et eksemplar af årsrapporten sendes til Erhvervs- og Selskabstyrelsen, hvor årsrapporten er offentlig tilgængelig efter de herfor gældende regler.

Efter forslaget skal Finanstilsynet ikke videresende årsrapporter for dattervirksomheder, der ikke selv er finansielle virksomheder, til Erhvervs- og Selskabstyrelsen, da sådanne virksomheder ikke er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet. Disse dattervirksomheder må - i lighed med andre ikke-finansielle virksomheder - selv varetage indsendelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette er en ændring af de gældende regler for så vidt angår pengeinstitutter, men svarer til de gældende regler for forsikringsselskaber.

Der foreslås en frist på 4 måneder for indsendelse af årsrapporterne til Finanstilsynet. Denne frist er allerede gældende for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. For forsikringsselskaber og pensionskasser er der tale om en afkortning af den gældende frist, der er på 5 måneder.

Til § 60

Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte de mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og form. Bemyndigelsen svarer til eksisterende bemyndigelser i de gældende love.

De gældende love indeholder bestemmelser om krav til indholdet af årsrapportens ledelsesberetning. Tilsvarende bestemmelser er ikke medtaget i forslaget, idet det foreslås, at kravene til indholdet af ledelsesberetningen skal være indeholdt i de regnskabsbekendtgørelser, der udstedes i medfør af § 60. Formålet hermed er at muliggøre, at kravene til ledelsesberetningerne kan gøres mere præcist rettede mod de enkelte finansielle virksomhedstyper, ligesom bestemmelserne mere smidigt løbende kan tilpasses udviklingen i kravene til, hvad en ledelsesberetning på de enkelte virksomhedsområder bør indeholde.

I overensstemmelse med, hvad der er tilfældet for de gældende regler, er det minimumskrav, der fastsættes i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelser. Der vil således fortsat være mulighed for, at de finansielle virksomheder kan udvikle regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet i regnskabsbekendtgørelserne.

Til § 61

Bestemmelsen bemyndiger i overensstemmelse med gældende regler Finanstilsynet til at fastsætte regler for indberetning af regnskabsoplysninger til Finanstilsynet. De krævede regnskabsoplysninger vil i vidt omfang være sammenfaldende med indholdet af årsrapporten. Finanstilsynet vil dog kunne kræve mere detaljerede oplysninger samt hyppigere indberetninger, end hvad der er tilfældet for årsrapporten. Kravene til regnskabsindberetningerne fastsættes i form af særlige skemaer med tilhørende vejledninger, der udsendes til de berørte virksomheder. Som altovervejende hovedregel vil indberetningerne skulle foretages i elektronisk form.

Til § 62

I henhold til forslaget til ny årsregnskabslov foreslås, at kravet om, at børsnoterede og statslige aktieselskaber skal have mindst to revisorer, ophæves således, at der herefter kun kræves mindst én revisor, som skal være statsautoriseret, i de børsnoterede og de statslige aktieselskaber.

Efter de gældende regler kræves, at de større finansielle virksomheder (balancesum på over 250 mio. kr.) i lighed med kravene til børsnoterede og statslige aktieselskaber skal have mindst to revisorer.

I lighed med hvad der foreslås for de børsnoterede og de statslige aktieselskaber, foreslås i stk. 1, at kravet om to revisorer også ophæves for de finansielle virksomheder.

Dette er en lempelse i forhold til de gældende bestemmelser. De finansielle virksomheder, som ønsker to revisorer, har fortsat mulighed for at vælge en ekstra revisor.

To-revisorsystemet skønnes ikke at forbedre kvaliteten af revisionen i et omfang, der kan begrunde kravets bibeholdelse. Historisk synes kravet at stamme fra en tid, da revisorvirksomhederne ofte ikke var tilstrækkeligt store til at kunne magte revisionen af finansielle virksomheder. Etableringen af de store og verdensomspændende revisorsamarbejder, der kan hamle op med de vanskelige opgaver, som finansielle virksomheder stiller, samt udviklingen i det hele taget, byder imidlertid på realistiske alternativer til kravet om to revisorer. Dette krav har da også i mange år næsten været et dansk særsyn, idet man i de fleste andre lande har foretrukket andre veje til at støtte revisors uafhængighed og kvalitet, f.eks. ved rotationsordninger og effektiv kvalitetskontrol af det udførte arbejde.

Det foreslås dog ikke, at Finanstilsynets mulighed for i særlige tilfælde at kræve en yderligere revisor udpeget skal ophæves. Forslaget om ophævelse af to-revisorsystemet skal endvidere ses i sammenhæng med, at der for alle de større finansielle virksomheder og koncerner er fastsat krav om og regler for intern revision.

Bortset herfra er der ikke tilsigtet realitetsændringer med de foreslåede bestemmelser i § 62.

Det bemærkes, at henvisningen til aktieselskabsloven i stk. 8 forudsætter, at forslaget til ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om erhvervsdrivende virksomheder, lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer (L 139) vedtages som fremsat.

Til § 63

Bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende regler.

Til kapitel 7

Til § 64

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et forsikringsselskab må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

4. § 90, § 91, stk. 1-5, § 91 a - § 92 h, og § 94 ophæves.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90. Et realkreditinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede. Revisorernes bemærkninger indføres i en revisionsprotokol.

Stk. 2. Revisorerne i et realkreditinstitut skal tillige være revisorer i realkreditinstituttets dattervirksomheder. Har realkreditinstituttet et moderselskab, der er et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, skal realkreditinstituttets revisorer tillige være revisorer i det finansielle holdingselskab og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor dattervirksomheden eller moderselskabet ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. gælder for realkreditinstitutter. For realkreditinstitutter organiseret som fonde eller foreninger anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret revisor. Realkreditinstituttet kan pålægges at afholde udgifterne til revisorens honorar. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om revisionens gennemførelse i realkreditinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og om revisionens medvirken ved kontrollen af instituttets overholdelse af de i kapitlerne 4-6 fastsatte bestemmelser og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90, stk. 1

ny

ny

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 90, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 6, bliver herefter § 91, stk. 1.

5. § 93 affattes således

»§ 93. Lov om finansiel virksomhed §§ 16-17 finder tilsvarende anvendelse på forsikringsselskabets repræsentantskab.«.

6. § 107 affattes således

»§ 107. Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Finanstilsynet således, at den er modtaget senest ved indsendelsesfristens udløb. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges.

Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om

1) godkendelse af årsrapporten,

2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport,

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.«.

7. I § 111, stk. 4, og § 127 a, stk. 3, nr. 1, ændres »årsregnskab« til: »årsrapport«.

8. I § 114, stk. 1,1. pkt., ændres »årsregnskabet« til: »årsrapporten«.

9. I § 135 ændres »det godkendte årsregnskab« til: »den godkendte årsrapport«.

10. § 144 a ophæves.

11. Kapitel 14, kapitel 20 og § 199 ophæves.

12. § 237, stk. 1, 1. pkt, affattes således

»Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven.«.

13. § 239 - § 240 og § 240 b - § 240 c ophæves.

14. § 240 d, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikrings- eller mæglervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 5, § 11, § 205 og § 218.«.

15. § 240 d, stk. 2, nr. 4, affattes således

»4) Den ansvarshavende aktuar, når denne ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 89, stk. 5, 1. pkt.«.

16. § 240 d, stk. 2, nr. 5 og 8, og § 240 d, stk. 4, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, og hvoraf det skal fremgå, at bestemmelserne i §§ 142-144 er iagttaget, må et forsikringsselskab ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskaber eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal bevilges i henhold til forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Forsikringsselskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder for engagementer med medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt. gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner skal selskabets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelse fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et forsikringsselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 6, bliver herefter § 91, stk. 1.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91 a. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 90, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 90, stk. 3.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91. Finanstilsynet kan forlange en revisor, der findes uegnet til sit erhverv, udskiftet og i stedet udpege en anden revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes.

Stk. 2. Ved revisorskifte skal realkreditinstituttet og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse for skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne herunder den fratrædende revisor enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold.

....

Stk. 5. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

Stk. 6. Stk. 3 og 5 samt § 90, stk. 5, gælder tilsvarende for et realkreditinstituts dattervirksomheder samt for et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, eller et moderselskab omfattet af § 77 a, stk. 1, og sådanne selskabers dattervirksomheder.

Stk. 7. Finanstilsynet kan kræve gennemført en ekstraordinær revision i et realkreditinstitut. Realkreditinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge et realkreditinstituts ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Realkreditinstituttets bestyrelse, direktion og revision skal ved underskrift på pålægget over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. Redegørelsen skal være vedlagt en udtalelse fra realkreditinstituttets eksterne revision, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne. Redegørelsen skal forelægges realkreditinstituttets bestyrelse til godkendelse. En kopi af redegørelsen indsendes til Finanstilsynet.

12. § 91, stk. 4, § 94, stk. 4, § 95, stk. 1 og 5, § 96, § 97, stk. 1, § 98, § 98 a, stk. 2, nr. 4 og 5, og stk. 4, og § 99 ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 91, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå forsikringsselskabets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter § 91, stk. 5, og § 91 a, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 h. Hvis en direktør i medfør af § 92 d, stk. 1, er bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed end de i §§ 92 b, 92 c og 92 e nævnte, må et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå forsikringsaftale med erhvervsvirksomheden eller virksomheder, der indgår i koncern med denne erhvervsvirksomhed. Bestyrelsen skal påse, at forsikringsaftalen indgås på normale forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Godkendelsen skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Den valgte revision gennemgår og afgiver erklæring om, hvorvidt forsikringsaftalen kan anses for ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab skal tillige med kopi af revisionsprotokollen og bestyrelsesprotokollen, såfremt denne er påtegnet af revisor, senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen, dog senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, være modtaget af Finanstilsynet.

Stk. 2. Realkreditinstituttet skal straks efter generalforsamlingen eller det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er forelagt til godkendelse, skriftligt meddele Finanstilsynet, om regnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det endelige årsregnskab som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget af Finanstilsynet senest 8 dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Realkreditinstituttet skal indsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af realkreditinstituttet senest to uger efter afholdelse af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på realkreditinstituttets hjemsted. Tilsvarende offentliggørelse af regnskabet for første halvår skal ske senest 8 uger efter halvårets udløb.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 a, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 a, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 f, stk. 1, 1. og 2. pkt.

(som vedtaget ved lov nr. 1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 f, stk. 1, 2. og 4. pkt.

(som vedtaget ved lov nr. 1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 f, stk. 1, 3. pkt.

(som vedtaget ved lov nr. 1327/20.dec.2000 )

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end forsikringsselskabet, jf. dog §§ 92 b-92 g. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i forsikringsselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I forsikringsselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige være interne revisions- eller vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder og i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 f, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 c, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 c, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 e, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 g, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 b, stk. 4 og 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 c, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 c, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 c, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af forsikringsselskabet, i et datterselskab af forsikringsselskabets moderselskab eller i et selskab, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et forsikringsselskab må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlemmer i et kapitalformidlingsaktieselskab. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1-3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Forsikringsselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1-3 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 124, stk. 6. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 d, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 d, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 d, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 h, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 h, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med forsikringsselskabet, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og forsikringsselskabets bestyrelse.

Stk. 3. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 92 b og 92 c nævnte institutter og virksomheder bortset fra forsikringsselskabets moderselskab, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 92 b og 92 c nævnte institutter og virksomheder bortset fra forsikringsselskabets moderselskab, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 3. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan deltage i den daglige ledelse af andre finansielle virksomheder og selskaber, der udøver accessorisk virksomhed til forsikringsselskabet samt i ejendomsselskaber og investeringsselskaber, når selskabet indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Tilladelse efter 1. og 2. pkt. kan ikke gives til en vicedirektørs, en underdirektørs og dermed ligestilledes deltagelse i den daglige ledelse af et administrationsselskab for investeirngsforeninger eller specialforeninger. Bestyrelsen kan endvidere give tilladelse til, at en direktør kan være direktør i et administrationsselskab, der er oprettet af flere forsikringsselskaber med henblik på fælles administration.

Stk. 2. Tiladelse efter stk. 1, 1. pkt. kan ikke gives til en direktørs deltagelse i den daglige ledelse af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt finansieringsinstitutter.

Stk. 3. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være direktør i forsikringsselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for finansielle virksomheder.

Stk. 4. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 92 g. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 92 c-92 e, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 92 c, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investeringsforening eller specialforening, som et forsikringsselskab alene eller sammen med andre forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af respræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

»§ 93. Lov om finansiel virksomhed §§ 16-17 finder tilsvarende anvendelse på forsikringsselskabets repræsentantskab.«.

Stk. 2. Hvervet som intern revisions- eller vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskab, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 4. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.

Stk. 5. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, den ansvarshavende aktuar, en valgt revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet.

6. § 107 affattes således

107. Senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning. I moderselskaber skal endvidere koncernregnskabet fremlægges.

»§ 107. Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Finanstilsynet således, at den er modtaget senest ved indsendelsesfristens udløb. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges.

Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om

Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om

1) godkendelse af resultatopgørelse og status (balance);

1) godkendelse af årsrapporten,

2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab;

2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport,

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93. Realkreditinstituttet og dettes valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for instituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer måtte konstatere, hvis de varetager hvervet som revisor i en virksomhed, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93, stk. 1, 3.- 5. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93, stk. 4, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 93

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 94. Forsikringsselskabets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinjer for forsikringsselskabets væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

5. § 93 affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 94.

Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut indgår i en koncern, hvor der indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, kan økonomiministeren ved aftale overdrage ansvaret for det konsoliderede tilsyn til den myndighed, der fører tilsyn med realkreditinstituttets udenlandske moderselskab.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 94. Finanstilsynet påser, at institutterne overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven undtagen § 18 a, stk. 1 og 3.

13. I § 94, stk. 1, udgår: »undtagen § 18 a, stk. 1 og 3«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 94

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 94, stk. 4, 2. og 3. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 94, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 94, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 95, stk. 2-4, bliver § 95, stk. 1-3, § 97, stk. 2, bliver herefter § 97, stk. 1, § 98 a, stk. 2, nr. 6-8, bliver herefter § 98 a, stk. 2, nr. 4-6, og § 98 a, stk. 5, bliver § 98 a, stk. 4.

13. I § 94, stk. 1, udgår: »undtagen § 18 a, stk. 1 og 3«.

14. § 98 a, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 4, affattes således

»4) Modervirksomheden hvor denne er et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«.

15. § 100 b ophæves.

16. § 101, stk. 1, affattes således

»§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 7, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18 b, § 19, §§ 25-28, §§ 40-42, §§ 44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-64, § 65 a, stk. 1-4, § 75, § 81, stk. 1, § 89, stk.1, 4 og 5, § 91, stk. 2, og §§ 92-93 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«.

17. § 101, stk. 5 og 6, og § 102, stk. 2, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 95, stk. 2-4, bliver § 95, stk. 1-3, § 97, stk. 2, bliver herefter § 97, stk. 1, § 98 a, stk. 2, nr. 6-8, bliver herefter § 98 a, stk. 2, nr. 4-6, og § 98 a, stk. 5, bliver § 98 a, stk. 4.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 95. Stk. 1. Realkreditinstitutterne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et realkreditinstitut og dets filialer med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Realkreditinstitutterne bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 3. Fuld bidragspligt påhviler ethvert realkreditinstitut, der har været under tilsyn en del af det pågældende finansår. Bidrag kan inddrives ved udpantning. Finanstilsynet kan, når omstændighederne taler herfor, nedsætte bidraget.

Stk. 4. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab eller i mangel af sådant den sidst indsendte regnskabsindberetning. Dog pålægges altid et minimumsbidrag på 2.000 kr. Findes der ikke oplysning om bidragsgrundlag pålægges minimumsbidraget.

Stk. 5. Der afgives en årlig beretning om tilsynsvirksomheden.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 95, stk. 1, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 95, stk. 1, 2 pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 95, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 96. De kompetente myndigheder i et andet land kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af kreditinstitutter med hjemsted i det pågældende land.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 96

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 97. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et realkreditinstituts økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke realkreditinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.

Stk. 2. Finanstilsynet kan indhente oplysninger om fast ejendom fra andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af denne lov.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 97, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører låntagerforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde realkreditinstituttet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger kan videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et realkreditinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår realkreditinstitutter i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller for Nationalbankens overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med kreditinstitutter.

15) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

16) Myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne.

17) Myndigheder eller organer, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.

Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 16 eller 17 kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 16 eller 17, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan alene ske, såfremt de kompetente myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 10

ny

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a, stk. 2 (delvist)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a, stk. 2, nr. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a, stk. 2, nr. 7 (delvist)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 2, nr. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a, stk. 2, nr. 4 (delvist)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a.

Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses andre end instituttet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive realkreditvirksomhed, jf. § 7, stk. 2, og § 8, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 10.

3) Et medlem af et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når Finanstilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager denne, jf. § 9, stk. 2 og 6, samt § 80, stk. 2, nr. 2.

4) Revisor i et realkreditinstitut, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold, samt i sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har engagement m.v. i det institut, som revisor reviderer, jf. § 91, stk. 1, 3 og 5, samt i sager hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 93.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 78, stk. 1, 3-5 og 8, samt § 79, stk. 1-3.

7) Virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et realkreditinstitut, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 9, stk. 3 og 5, samt § 80, stk. 2, nr. 3.

8) Modervirksomheder, dattervirksomheder og virksomheder, der er knyttet til realkreditinstituttet, og hvor Finanstilsynet kan indhente oplysninger og få adgang til, jf. § 97, stk. 1.

Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god realkreditinstitutpraksis, jf. § 1, stk. 6, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 20. oktober 1998.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98 a.

Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses andre end instituttet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

6) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, jf. § 77, stk. 10.

14. § 98 a, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 4, affattes således

»4) Modervirksomheden hvor denne er et realkreditinstitut eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 98, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 99. De med tilsynet beskæftigede må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i realkreditinstitutter under tilsyn efter denne lov eller i disses organisationer.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 99

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 100 b. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 77, stk. 5, og moderselskaber, jf. § 77 a, stk. 1.

15. § 100 b ophæves.

Stk. 2. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger kan videregives til realkreditinstituttets moderselskab til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, jf. § 77, stk. 4, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold. Oplysninger, jf. 1. pkt., kan ikke videregives eller anvendes til markedsføring eller rådgivning.

Stk. 4. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 3, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

Stk. 5. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 6. Realkreditinstituttet skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.

16. § 101, stk. 1, affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 100 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 100 b, stk. 5, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 100 b, stk. 3 og 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 100 b, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 100, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101, stk. 7, bliver herefter § 101, stk. 5, og § 102, stk. 3 bliver § 102, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 7, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18 c, § 18 d, stk. 1, § 18 e, § 18 f, § 18 g, § 18 h, § 18 i, § 19, §§ 25-28, §§ 40-42, § 44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-64, § 65 a, stk. 1-4, § 75, §§ 77-79, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, 4 og 5, § 91, stk. 2 og 4, §§ 92-93 og § 95, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

»§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 7, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18 b, § 19, §§ 25-28, §§ 40-42, §§ 44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-64, § 65 a, stk. 1-4, § 75, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, 4 og 5, § 91, stk. 2, og §§ 92-93, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101.

Stk. 5. Personer, der er knyttet til et realkreditinstitut, og som giver eller forsøger at give urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende instituttet til offentlige myndigheder, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

17. § 101, stk. 5 og 6, og § 102, stk. 2, ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101, stk. 7, bliver herefter § 101, stk. 5, og § 102, stk. 3 bliver § 102, stk. 2.

Stk. 6. Overtrædelse af § 100 b straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 100 b.

Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101, stk. 1+ 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 101, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 102.

Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 97, stk. 1, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 3. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion daglige eller ugentlige bøder, hvis bestyrelsen eller direktionen undlader at efterkomme påbud fra Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 102, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 102, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 105

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 111.

Stk. 4. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab og revisionsberetning - og i moderselskaber tillige koncernregnskabet - fremlægges til eftersyn for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

7. I § 111, stk. 4, og § 127 a, stk. 3, nr. 1, ændres »årsregnskab« til: »årsrapport«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er stemmeberettigede, eller af en delegeret, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

8. I § 114, stk. 1, 1. pkt., ændres »årsregnskabet« til: »årsrapporten«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Bank- og sparekasseloven

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 118, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 118, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 118, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 118, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 118, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 119. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan et forsikringsselskabs første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 119, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 119, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 120, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 120, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 120, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 120, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 120, stk. 1 og § 122, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper

1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet skal angives.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 122 a. Fraviges § 122, stk. 1, nr. 2, skal årsregnskabet for det år, hvori ændring finder sted, udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet anføres i noterne. Dette gælder også indvirkningen på skat af årets resultat og eventualskat.

Stk. 2. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 122, stk. 3 (delvist)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 122, stk. 3 (delvist)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af koncernregnskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at selskaber, der ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, skal udarbejde koncernregnskaber efter regler fastsat i medfør af stk. 2, når det pågældende selskabs aktivitet udelukkende eller hovedsagelig er at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der udelukkende eller hovedsagelig driver forsikringsvirksomhed.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 123, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 123, stk. 2 og 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

2) selskabets forventede udvikling,

3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter og

4) selskabets filialer i udlandet.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysning om forsikringsselskabets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 91, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 92 b-92 f. Hverv kan oplyses samlet i et moderselskabs eller administrationsselskabs årsregnskab i koncerner eller administrationsselskaber, hvor en direktør varetager flere direktørhverv. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen skal i Finanstilsynet være modtaget

1) det årsregnskab, der er nævnt i aktieselskabslovens § 73, stk. 5, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og

2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.

Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse skal i Finanstilsynet være modtaget

1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab, herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes reviderede årsregnskaber.

Stk. 3. Indsendelse efter stk. 2 af årsregnskaber m.v. for forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal dog finde sted senest fem måneder efter regnskabsårets udgang.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for selskaber, der ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, når selskabet udarbejder koncernregnskab i medfør af denne lovs regler, jf. § 123, stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 125, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 125, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 125, stk. 2-5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 125, stk. 2, nr. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 125, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktion, bestyrelse, revisorer eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 126

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 127 a.

Stk. 3.

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af årsregnskab.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål.

9. I § 135 ændres »det godkendte årsregnskab« til: »den godkendte årsrapport«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 144 a. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et forsikringsselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med forsikringsselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder samt for transaktioner, der indgås mellem forsikringsselskabet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i forsikringsselskabet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.

10. § 144 a ophæves.

Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalingerne fra forsikringsselskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2 i lov om rente ved forsinket betaling m.v.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§144 a, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§144 a, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179. Forsikringsselskaber skal have mindst én statsautoriseret revisor. Forsikringsselskaber med en balancesum på 250 mio. kr. eller derover skal have mindst 2 revisorer. Er forsikringsselskabet en modervirksomhed eller et datterselskab af et selskab, der omfattes af § 123, stk. 3, finder grænsen i 2. pkt. anvendelse på koncernen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne i et forsikringsselskab skal tillige være revisorer i forsikringsselskabets dattervirksomheder. Har forsikringsselskabet et moderselskab, der omfattes af § 123, stk. 3, skal forsikringsselskabets revisorer tillige være revisorer i dette moderselskab og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor dattervirksomheden eller moderselskabet ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. gælder for forsikringsselskaber. For gensidige selskaber anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 5. § 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder alene anvendelse, når 1/10 af de aktionærer, der ejer aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber 1/10 af samtlige stemmeberettigede på en generalforsamling, stiller krav herom.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i forsikringsselskaber, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

Stk. 7. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 8. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 9. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om selskabets forhold.

Stk. 10. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et forsikringsselskab. Forsikringsselskabet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 11. Et forsikringsselskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef. Dette gælder dog ikke lån ydet af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien af en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.

Stk. 12. Stk. 6, 9 og 10 gælder tilsvarende for et forsikringsselskabs dattervirksomheder samt for et moderselskab, der omfattes af § 123, stk. 3 eller § 34, stk. 7, og et sådant selskabs dattervirksomheder.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 10

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 4 og 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 6 og 12

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§§ 179 a - 189 a. (Ophævet).

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 11, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 11, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 1, 1. + 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 1, 3. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 179, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 190. Forsikringsselskabet og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for forsikringsselskabets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i virksomheder, som forsikringsselskabet har snævre forbindelser med, jf. § 9 a, stk. 4.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 190, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 190

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 191. (Ophævet)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 199. Det reviderede og godkendte årsregnskab skal være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer senest 10 dage efter, at regnskabet er vedtaget og godkendt.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 1 nævnte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.

12. § 237, stk. 1, 1. pkt., affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 219

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 90, stk. 1 og 3.

»Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 237, stk. 1, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 237, stk. 3 (delvist)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 239. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når de gælder tilsynets virksomhed efter nærværende lov.

13. § 239 - § 240 og § 240 b - § 240 c ophæves.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 239

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 239

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 239

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 2, nr. 6 og 7, bliver herefter § 240 d, stk. 2, nr. 5 og 6 og § 240 d, stk. 5, bliver § 240 d, stk. 4.

17. I § 240 d, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-3«.

18. § 241 og § 250, stk. 1, nr. 5, ophæves. I § 250, stk. 1, nr. 4, erstattes », eller« herefter med: ».«.

19. § 257 b ophæves.

20. § 250, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger efter stk. 1 eller efter lov om finansiel virksomhed § 69, stk. 1, ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til kapitel 15.«.

21. § 251, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) nogen af de i § 250, stk. 1, nr. 1 eller de i lov om finansiel virksomhed § 69, stk. 1 nævnte omstændigheder foreligger.«.

22. I § 258, stk. 1, 1. pkt., ændres »årsregnskaber« til: »årsrapporter«.

23. § 258, stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2-4 og stk. 6, ophæves.

Stk. 5, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller vildledende angivelser, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.«.

24. § 260, stk. 1, affattes således

»§ 260. Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9, stk. 2, § 11, § 29, stk. 3, § 87, § 89, § 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, stk. 1-4, §§ 127-129, § 131, § 177, stk. 4, § 179, stk. 8 og 11, 1. pkt., § 190, § 205, § 213, stk. 4-6, § 215, § 218, § 240 a, stk. 5, § 256, stk. 1, og § 256 a, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af § 91, § 142, stk. 1, § 143 og § 144, stk. 1 og 3, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240, stk. 1, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240, stk. 5 og 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240, stk. 1, 2. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede forsikringsselskabers forhold. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et forsikringsselskab med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner. Tilsvarende gælder filialer omfattet af § 211, filialer omfattet af de i medfør af § 219 fastsatte regler samt mellemmænd.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 7

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c, stk. 9

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 2, nr. 8

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 2, nr.1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 b. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighed på forsikringsmarkedet. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser.

Stk. 2. Selskaber, der er omfattet af en undersøgelse, skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentliggørelse af forsikringstekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

Stk. 3. Selskaberne har krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er modtaget i Finanstilsynet senest 1 måned efter modtagelse af undersøgelsens resultater.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 2, nr.5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 2, nr.4 (delvist)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 c. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte forsikringsselskab eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et forsikringsselskab er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde forsikringsselskabet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommisioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommisioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et forsikringsselskabs generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår forsikringsselskaber i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved forsikringsselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabets regnskaber, under forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med forsikringsselskaber.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved forsikringsselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsdækning videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d.

14. § 240 d, stk. 2, nr. 1, affattes således

Stk. 2.

1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikrings- eller mæglervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 5, § 11, § 205, § 218 og § 240, stk. 2.

»1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikrings- eller mæglervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 5, § 11, § 205, og § 218.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d.

15. § 240 d, stk. 2, nr. 4, affattes således

Stk. 2.

4) Revisor i et forsikringsselskab, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om forsikringsselskabets forhold, samt i sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har lån m.v. i det forsikringsselskab, som revisor reviderer, jf. § 179, stk. 7, 9 og 11, samt i sager, hvor de valgte revisorer eller den ansvarshavende aktuar ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 190 samt § 89, stk. 5, 1. pkt.

»4) Den ansvarshavende aktuar, når denne ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 89, stk. 5, 1. pkt.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d.

16. § 240 d, stk. 2, nr. 5 og 8, og § 240 d, stk. 4, ophæves.

Stk. 2.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240 d, stk. 2, nr. 6 og 7, bliver herefter § 240 d, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 240 d, stk. 5, bliver § 240 d, stk. 4.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af den manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 33 a, stk. 1 og 3-6, samt § 33 b, stk. 1-3.

6) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som ansvarshavende aktuar, jf. § 89, stk. 2.

7) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et forsikringsselskab, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 9 a, stk. 1-3 og 5.

8) Virksomheder, med hvilke forsikringsselskabet har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 240, stk. 3.

Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god forsikringspraksis, jf. § 7, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.

17. I § 240 d, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-3«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240, stk. 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 240c, stk. 5, nr. 14

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om forsik-ringsselskabernes virksomhed.

18. § 241 og § 250, stk., nr. 5 ophæves.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 241, stk. 1 og 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 247, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 250.

Stk. 1.

4) det viser sig, at de til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser henlagte midler ikke er betryggende, eller

I § 250, stk. 1, nr. 4, erstattes », eller« herefter med: ».«.

5) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 250.

20. § 250, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til kapitel 15.

»Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger efter stk. 1 eller efter lov om finansiel virksomhed § 69, stk. 1, ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til kapitel 15.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 250, stk. 1, nr. 5

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 251.

21. § 251, stk. 1, nr. 3, affattes således

Stk. 1.

3) nogen af de i § 250, nr. 1 eller 5 nævnte omstændigheder foreligger.

»3) nogen af de i § 250, stk. 1, nr. 1 eller de i lov om finansiel virksomhed § 69, stk. 1 nævnte omstændigheder foreligger.«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 257 b. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, vurderingsmænd, ansvarshavende aktuarer, revisorer, granskningsmænd, likvidatorer og generalagenter samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i moderselskaber, jf. § 34, stk. 7.

19. § 257 b ophæves.

Stk. 2. Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger kan videregives til forsikringsselskabets moderselskab til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 34, stk. 7. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold. Oplysninger, jf. 1. pkt. kan ikke videregives eller anvendes til markedsføring eller rådgivning.

Stk. 4. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 3, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

Stk. 5. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 6. Forsikringsselskabet skal udarbejde retningslinier for, i hvilket omfang oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives. Retningslinierne skal være offentligt tilgængelige.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 257 b, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 257 b, stk. 5, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 257 b, stk. 3 og 4

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 257 b, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde.

22. I § 258, stk. 1, 1. pkt., ændres »årsregnskaber« til: »årsrapporter«.

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 258.

Stk. 1.

23. § 258, stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2-4, og stk. 6, ophæves.

Overtrædelse af § 257 b straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 257 b.

Stk. 2. På samme måde straffes de i stk. 1 nævnte personer, såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til nogen selskabsmyndighed, til offentligheden eller til forsikringstagere, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for selskabet eller forsikringstagerne.

Stk. 5, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller vildledende angivelser, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.«.

Stk. 3. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion, ansvarshavende aktuar, revisor, likvidator eller generalagent i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 4. Med bøde straffes et forsikringsselskab, der ikke efterkommer et pålæg meddelt i medfør af § 7.

Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk. 2, at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

24. § 260, stk. 1, affattes således

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 258, stk. 1, 2. og 3. pkt. + stk. 4 og § 260, stk. 1

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 258, stk. 2

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 258, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 258, stk. 6

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 260. Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9, stk. 2, § 11, § 29, stk. 3 § 33 a, stk. 1, 6, 7 og 8, § 33 b, stk. 1, § 87, § 89, § 93, stk. 4, § 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 119 og 120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, stk. 1-4, §§ 127-129, § 131, § 177, stk. 4, § 179, stk. 8 og 11, 1. pkt., § 190, § 205, § 213, stk. 4-6, § 215, § 218, § 240 a, stk. 5, § 256, stk. 1, og § 256 a, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af § 90, stk. 1 og stk. 2, § 91, § 91 a, § 92, § 92 a, stk. 1, § 92 b, § 92 c, § 92 d, § 92 e, § 92 f, § 92 g, § 92 h, § 124, stk. 5 og 6, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

»§ 260. Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9, stk. 2, § 11, § 29, stk. 3, § 87, § 89, § 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, stk. 1-4, §§ 127-129, § 131, § 177, stk. 4, § 179, stk. 8 og 11, 1. pkt., § 190, § 205, § 213, stk. 4-6, § 215, § 218, § 240 a, stk. 5, § 256, stk. 1, og § 256 a, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af § 91, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.«.

Realkreditloven

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 260, stk. 3

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 261

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

§ 276

Forkortelser

3.LIV: 3. livsforsikringsdirektiv, 92/96/EØF

3.SKA: 3. skadesforsikringsdirektiv, 92/49/EØF

4.SEL: Fjerde selskabsdirektiv, 78/660/EØF

7.SEL: Syvende selskabsdirektiv, 83/349/EØF

8. SEL: Ottende selskabsdirektiv, 84/253/EØF

BAD: Bankregnskabsdirektivet, 86/635/EØF

FGD: Forsikringsgruppedirektivet, 98/78/EF

IAD: Forsikringsregnskabsdirektivet, 91/674/EØF

ISD: Investeringsservicedirektivet, 93/22/EØF

KRE: Kreditinstitutdirektivet, 2000/12/EF

UDV: Udveksling af oplysninger, 2000/64/EF

ny = bestemmelsen er ny for den pågældende instituttype

-- = § finder ikke anvendelse på den pågældende instituttype

1. februar 2001

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

Fremsat den 8. februar 2001 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om finansiel virksomhed1)

Lovforslag som fremsat 2000 165 Valid

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 86/635 EØF, EF-Tidende L 372, s. 1 (årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for kreditinstitutter), Rådets direktiv 90/618 EØF, EF-Tidende L 330, s. 44 (ændring af 1. og 2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 90/619 EØF, EF-Tidende L 330, s. 50 (2. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 91/674 EØF, EF-Tidende L 374, s. 7 (årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for forsikringsselskaber), Rådets direktiv 92/49 EØF, EF-Tidende L 228, s.1 (3. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 92/96 EØF, EF-Tidende L 360, s.1 (3. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 93/22 EØF, EF-Tidende L 141, s. 27 (investeringsservicedirektivet), Rådets direktiv 95/26 EF, EF-Tidende L 168, s. 7 (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78 EF, EF-Tidende L 330, s. 1 (forsikringsgruppedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12 EF, EF-Tidende L 126, s. 1 (kreditinstitutdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF, EF-Tidende L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →