Forslag til Lov om erhvervsudvikling

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke udviklingen af dansk erhvervsliv gennem fremme af innovation, international konkurrenceevne og globalisering ved anvendelse af foranstaltninger, der sigter mod at

1) forbedre og udbygge rammevilkårene for virksomhedernes internationale samarbejde og samhandel,

2) forbedre og udbygge rammevilkårene for tilgang af nye virksomheder, kompetenceudvikling, kapitalformidling og erhvervslivets anvendelse af viden fra universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner mv.,

3) styrke den teknologiske service i Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden, samt at fremme innovationsindsatsen i Danmark,

4) fremme den regionale erhvervsudvikling, og

5) fremme udviklingen af dansk turismeerhverv.

Erhvervsfremmeaktiviteter

§ 2. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan der til opfyldelse af lovens formål gennemføres aktiviteter, der bl.a. omfatter

1) analyser og evalueringer af erhvervspolitisk relevans, herunder vedrørende potentielle indsatsområder og eksisterende initiativer, samt regionale, nationale og internationale rammevilkår,

2) rådgivning af regeringen om erhvervsfremmende tiltag, herunder om udvikling af såvel den nationale som den regionale og lokale erhvervsstruktur,

3) rådgivning af regeringen om danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om internationale vilkår for erhvervslivet og om dansk erhvervslivs udfordringer i forbindelse med globaliseringen,

4) rådgivning af regeringen i forbindelse med overvindelse af barrierer for international handel,

5) initiativer til fremme af implementeringen af internationale rammevilkår og udnyttelsen af globaliseringen i dansk erhvervsliv,

6) initiativer til fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, herunder offentligt-privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder,

7) initiativer til formidling af viden og kompetence mellem forskere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomhederne, samt samarbejde herom mellem de nævnte parter og virksomhederne,

8) initiativer til fremme af innovation, herunder den teknologiske udvikling, virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, tjenesteydelser, koncepter og til at anvende ny teknologi,

9) initiativer til indsamling, bearbejdning og udvikling af teknologisk, virksomhedsøkonomisk, ledelsesmæssig og anden viden med henblik på videreformidling heraf,

10) initiativer til fremme af etablering af nye og innovative virksomheder,

11) initiativer til fremme af metrologi og akkreditering,

12) initiativer til fremme af regional udvikling, og

13) initiativer til fremme af turismen i Danmark.

Stk. 2. Denne lov finder ikke anvendelse for så vidt angår medfinansiering af Regionalfondens aktiviteter, jf. Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000.

Lovens opfyldelse

§ 2, stk. 3, affattes således

"Stk. 3. Som led i rådgivningen indhenter Danmarks Forskningsråd udtalelser fra de statslige forskningsråd, de offentlige forskningsudvalg, Rådet for Innovation samt Rådet for Teknologisk Service og relevante institutioner og organisationer. Danmarks Forskningsråd koordinerer denne rådgivning."

§ 3. Med henblik på opfyldelse af lovens formål kan erhvervsministeren iværksætte erhvervsfremmende initiativer, herunder inden for rammerne af de i § 2 opregnede aktiviteter.

Stk. 2. Til bistand ved gennemførelsen af lovens formål nedsætter erhvervsministeren

1) Rådet for Internationale Erhvervsvilkår,

2) Rådet for Innovation,

3) Rådet for Teknologisk Service,

4) Rådet for Regional Erhvervsudvikling og

5) Bevillingsudvalget for Turisme.

Stk. 3. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for Internationale Erhvervsvilkår, Rådet for Innovation, Rådet for Teknologisk Service og Rådet for Regional Erhvervsudvikling. Danmarks Turistråds Styrelsesafdeling er sekretariat for Bevillingsudvalget for Turisme.

§ 3, stk. 1 affattes således

"Stk. 1. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og fem andre medlemmer. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af erhvervsministeren for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange. Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Rådet for Innovation. Bestyrelsen sammensættes således, at der er repræsenteret bred erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse, afsætning, finansiering og ventureinvestering, arbejdsmarkedsforhold, teknologi samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder."

Overgangsbestemmelser

§ 4. Der kan ydes hel eller delvis finansiering og tilbydes andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for tilbagebetaling af ydet finansiering.

Rådet for Internationale Erhvervsvilkår

§ 4, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Rådet for Regional Erhvervsudvikling kan inden for rammerne af lov om erhvervsudvikling medvirke ved etablering og gennemførelse af de i stk. 1 nævnte programmer. Rådet kan herunder tage initiativer, der har til formål at fremme koordination af statslige erhvervsfremmende foranstaltninger af betydning for de regionale erhvervsudviklingsprogrammer.

§ 5. Rådet for Internationale Erhvervsvilkår har til opgave inden for rammerne af § 2, stk.1 at rådgive om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at forbedre virksomhedernes internationale rammevilkår og om virksomhedernes udfordringer i globaliseringen.

Stk. 2. Rådet udarbejder en flerårig strategi for sit arbejde, som skal godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 3. Rådet kan anbefale og foranstalte gennemførelse af analyser og evalueringer af potentielle indsatsområder og eksisterende initiativer inden for Rådets arbejdsområde. Med udgangspunkt heri kan Rådet rådgive regeringen om forbedringsmuligheder inden for de erhvervsmæssige rammevilkår.

Stk. 4. Rådet træffer afgørelse i sager vedrørende de erhvervsfremmeaktiviteter, som af ministeren er henlagt til Rådet, og hvortil der ydes hel eller delvis finansiering. Rådets afgørelser er endelige. Rådet kan delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet. Rådet fastsætter i så tilfælde en sekretariatsbemyndigelse.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, truffet af sekretariatet i henhold til den af Rådet givne bemyndigelse i sager om hel eller delvis finansiering af erhvervsfremmeaktiviteter, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Rådet kan nedsætte ad hoc-udvalg til bistand ved gennemførelse af Rådets arbejdsopgaver.

§ 6. Rådet for Internationale Erhvervsvilkår består af en formand og 9 medlemmer. Rådets formand og medlemmer, heriblandt en næstformand, udpeges af erhvervsministeren. Rådet sammensættes således, at der er repræsenteret bred erhvervsmæssig indsigt vedrørende handelspolitik, globalisering, international erhvervspolitik og nye internationale samhandelsformer.

Stk. 2. 7 af Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i de i stk. 1 nævnte forhold.

Stk. 3. Formanden og Rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for Rådet.

Rådet for Innovation

§ 7. Rådet for Innovation har til opgave inden for rammerne af § 2, stk. 1, at rådgive om tilrettelæggelsen og udviklingen af erhvervsfremmende initiativer med henblik på at fremme etablering af nye og innovative virksomheder, at fremme kapitalformidling til erhvervslivet, at udvikle gode rammer for videnopbygning og udnyttelse heraf i virksomheder samt at fremme udviklingen af nye samarbejdsformer, herunder offentligt/privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder.

Stk. 2. Rådet udarbejder en flerårig strategi for sit arbejde, som skal godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 3. Rådet kan anbefale og foranstalte gennemførelse af analyser og evalueringer af potentielle indsatsområder og eksisterende initiativer inden for Rådets arbejdsområde. Med udgangspunkt heri kan Rådet rådgive regeringen om forbedringsmuligheder inden for de erhvervsmæssige rammevilkår.

Stk. 4. Rådet træffer afgørelse i sager vedrørende de erhvervsfremmeaktiviteter, som af ministeren er henlagt til rådet, og hvortil der ydes hel eller delvis finansiering. Rådets afgørelser er endelige. Rådet kan delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet. Rådet fastsætter i så tilfælde en sekretariatsbemyndigelse.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, truffet af sekretariatet i henhold til den af Rådet givne bemyndigelse i sager om hel eller delvis finansiering af erhvervsfremmeaktiviteter, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Rådet kan nedsætte ad hoc-udvalg til bistand ved gennemførelse af Rådets arbejdsopgaver.

§ 8. Rådet for Innovation består af en formand og 11 medlemmer. Rådets formand og medlemmer, heriblandt en næstformand, udpeges af erhvervsministeren. Rådet sammensættes således, at bred samfundsmæssig og erhvervspolitisk indsigt er repræsenteret, herunder indsigt i erhvervsøkonomi, teknologiudvikling, finansieringsformidling og iværksættere.

Stk. 2. 9 af Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i de i stk. 1 nævnte forhold.

Stk. 3. Formanden og Rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

Rådet for Teknologisk Service

§ 9. Rådet for Teknologisk Service har inden for rammerne af § 2, stk. 1, til opgave at planlægge og koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service, herunder at følge og støtte udviklingen af den teknologiske service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Rådet udarbejder en flerårig strategi for den teknologiske service i Danmark. Strategien godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 3. Rådet kan anbefale og foranstalte gennemførelse af analyser og evalueringer vedrørende udviklingen af den teknologiske service. Med udgangspunkt heri kan Rådet rådgive regeringen om forbedringsmuligheder inden for de erhvervsmæssige rammevilkår.

Stk. 4. Ministeren kan godkende selvejende, almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter efter indstilling fra Rådet.

Stk. 5. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag. Vedtægter skal godkendes af Rådet, der kan bemyndige sekretariatet til at foretage en sådan godkendelse.

Stk. 6. Godkendelse indebærer, at Rådet skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.

Stk. 7. Godkendelse efter stk. 4 kan meddeles for indtil 3 år. Rådet kan tilbagekalde godkendelsen uden varsel.

Stk. 8. Rådet træffer afgørelse i sager om tilskud til teknologisk service. Rådets afgørelser er endelige. Rådet kan delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet. Rådet fastsætter i så tilfælde en sekretariatsbemyndigelse.

Stk. 9. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, truffet af sekretariatet i henhold til den af Rådet givne bemyndigelse i sager om hel eller delvis finansiering af erhvervsfremmeaktiviteter, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 10. Rådet kan nedsætte ad hoc-udvalg til bistand ved gennemførelse af Rådets arbejdsopgaver.

§ 10. Betegnelsen "teknologisk institut" eller "teknologisk serviceinstitut" eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme Styrelsen.

§ 11. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 9 medlemmer. Rådets formand og medlemmer, heriblandt en næstformand, udpeges af erhvervsministeren. Rådet sammensættes således, at teknologisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. 7 af Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i de i stk. 1 nævnte forhold.

Stk. 3. Formanden og Rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for Rådet.

Rådet for Regional Erhvervsudvikling

§ 12. Rådet for Regional Erhvervsudvikling har til opgave inden for rammerne af § 2, stk.1, at rådgive om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at forbedre den regionale erhvervsudvikling.

Stk. 2. Rådet udarbejder en flerårig strategi for sit arbejde, som skal godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 3. Rådet kan anbefale og foranstalte gennemførelse af analyser og evalueringer af regionale rammevilkår og indsatsområder inden for Rådets arbejdsområde. Med udgangspunkt heri kan Rådet rådgive regeringen om forbedringsmuligheder inden for de erhvervsmæssige rammevilkår.

Stk. 4. Rådet træffer afgørelse i sager vedrørende de erhvervsfremmeaktiviteter, som af ministeren er henlagt til Rådet, og hvortil der ydes hel eller delvis finansiering. Rådets afgørelser er endelige. Rådet kan delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet. Rådet fastsætter i så tilfælde en sekretariatsbemyndigelse.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, truffet af sekretariatet i henhold til den af Rådet givne bemyndigelse i sager om hel eller delvis finansiering af erhvervsfremmeaktiviteter, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Rådet kan nedsætte ad hoc-udvalg til bistand ved gennemførelse af Rådets arbejdsopgaver.

§ 13. Rådet for Regional Erhvervsudvikling består af en formand og 9 medlemmer. Rådets formand og medlemmer, heriblandt en næstformand, udpeges af erhvervsministeren. Rådet sammensættes således, at regionalpolitisk, regionaløkonomisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. 7 af Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i de i stk. 1 nævnte forhold.

Stk. 3. Formanden og Rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for Rådet.

Bevillingsudvalget for turisme

§ 14. Bevillingsudvalget for Turisme har til opgave at træffe afgørelse om den statslige medfinansiering af turismefremmeinitiativer, herunder f.eks. centerkontrakter for turisme og de regionale turismeudviklingsselskabers basisfinansiering.

Stk. 2. Udvalgets afgørelser i henhold til stk. 1 er endelige. Udvalget kan delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet. Udvalget fastsætter i så tilfælde en sekretariatsbemyndigelse.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, truffet af sekretariatet i henhold til en af Udvalget efter stk. 2 given bemyndigelse, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15. Bevillingsudvalget for Turisme består af en formand og 6 medlemmer. Udvalgets formand og medlemmer, heriblandt en næstformand, udpeges af erhvervsministeren. Udvalget sammensættes således, at turismemæssig, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og Udvalgets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for Udvalget.

Akkreditering m.v.

§ 16. Erhvervsministeren fastsætter inden for rammerne af § 2, stk.1, nummer 11, regler om akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering, samt af virksomheder til certificering, inspektion, attestering og miljøverifikation. Det kan herunder bestemmes, at laboratorier og virksomheder i udlandet kan akkrediteres ved særskilt kontrakt. Endvidere kan det bestemmes, at akkrediteringsmyndigheden kan påtage sig godkendelsesopgaver m.v. for andre myndigheder, institutioner og virksomheder.

Stk. 2. Såfremt en akkreditering tilbagekaldes, kan afgørelsen af den, den vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Begæring efter stk. 2 har ikke opsættende virkning.

Metrologi

§ 17. Erhvervsministeren fastsætter regler om metrologi, d.v.s. hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt om måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter. Endvidere fastsætter erhvervsministeren regler om, hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lignende.

Stk. 2. Erhvervsministeren eller den, der bemyndiges hertil, udpeger primærlaboratorier og nationale referencelaboratorier til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter.

Stk. 3. Erhvervsministeren eller den, der bemyndiges hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol.

Innovationsmiljøer

§ 18. Erhvervsministeren kan godkende innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige vidensystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder.

Stk. 2. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over faciliteter, kompetencer og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne opfylde følgende krav

1) Stifterne skal have evne til og erfaring med at fremme udvikling af nye service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og formidling af uddannelse, viden og kapital.

2) Stifterne skal råde over fysiske og administrative faciliteter i tilknytning til et vidensmiljø.

3) Stifterne skal have samarbejdsaftaler med relevante universiteter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder.

4) Såfremt stifterne har egne virksomheder, skal disse over en flerårig periode have udvist et tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomhederne skal have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til virksomhedernes forretningsgrundlag.

5) Stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, helt eller delvis finansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 4. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, hvis hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.

Stk.5. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele erhvervsministeren, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af innovationsmiljøer.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for etableringen og videreførelsen af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 7. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves som godkendt innovationsmiljø.

§ 19. Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, tildele forprojektkapital til personer og virksomheder, der har service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt perspektiv.

Stk. 2. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 3. Innovationsmiljøet er ansvarlig for, at forprojektkapitalen og anden offentlig medfinansiering anvendes i overensstemmelse med reglerne, jf. stk. 4.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes sagsbehandling.

§ 20. Erhvervsministeren kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af et innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede, eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne om anvendelse af de offentlige midler eller reglerne om sagsbehandling.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne.

Administration, tilsyn og kontrol

§ 21. Erhvervsministeren udsteder i nødvendigt omfang bekendtgørelser og cirkulærer m.v. om gennemførelse af de af ministeren iværksatte erhvervsfremmende aktiviteter. Minsteren kan tillige fastsætte nærmere bestemmelser for de i § 3, stk. 2, nævnte råds og Bevillingsudvalgets virke.

Stk. 2. For initiativer, der iværksættes efter denne lov, kan erhvervsministeren fastsætte regler for administration, herunder for behandlingen af ansøgninger om medfinansiering til organisationer, institutter, virksomheder, enkeltpersoner m.v., regler for godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

Stk. 3. For erhvervsfremmende initiativer, iværksat i henhold til denne lov, kan erhvervsministeren bestemme, at Erhvervsfremme Styrelsen i nærmere bestemt omfang, når styrelsens erfaringer eller særlige faglige forhold taler herfor, kan henlægge styrelsens sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan henlægge administrationen af initiativer iværksat efter § 3, stk. 1, til Erhvervsfremme Styrelsen eller til de i § 3, stk. 2, nævnte råd. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang for afgørelser truffet af Erhvervsfremme Styrelsen efter denne bestemmelse, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, afgørelser om akkreditering dog for Klagenævnet for Udbud, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer til dækning af udgifterne ved administration af de i § 2, stk. 1, nr. 11, nævnte aktiviteter.

§ 22. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs bestemmelser om informationsprocedurer.

§ 23. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, jf. § 3 og § 21, stk. 4, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler, bevilget efter denne lov.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan mod behørig legitimation efter indhentet retskendelse til brug for den i stk. 1 nævnte administration m.v.

1) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler,

2) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

Finansstyrelsens adgang til at inddrive fordringer ved lønindeholdelse

§ 24. Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven inddrive tilgodehavender, som staten i forbindelse med finansiering af de i § 2, stk. 1, nævnte aktiviteter måtte få hos individuelle personer her i landet.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for inddrivelse af statskassens tilgodehavender, der hidrører fra indfriede statgarantier og misligholdte statslån i henhold til lov nr. 323 af 25. april 1996 om erhvervsfremme med senere ændringer, jf lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2000, i henhold til lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling og den tidligere egnudviklingslovgivning samt i henhold til lov nr. 211 af 28. maj 1975 om lån til håndværk og mindre industri med senere ændringer.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 25. Op til 20 pct. af ydet finansiering til aktiviteter efter § 2 eller § 3 kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.

Strafbestemmelser

§ 26. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilget tilskud

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. For overtrædelser af de i stk. 1 nævnte forhold, der begås af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Overtrædelse af § 10 straffes med bøde.

§ 27. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 28. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) Lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996, som senest ændret ved lov nr. 409 af 31. maj 2000.

2) Lov nr. 221 af 27. marts 1996 om teknologisk service.

Konsekvensændringer

§ 29. I lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996, som ændret ved lov nr. 13 af 13. januar 1997 og lov nr. 355 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring

§ 30. I lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 19. august 1997, foretages følgende ændring

§ 31. I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 11. juli 2000 foretages følgende ændring

§ 32. Ansøgninger, der er indsendt til Erhvervsfremme Styrelsen inden denne lovs ikrafttræden i henhold til bestemmelser om medfinansiering, godkendelser, akkrediteringer m.v., i de i § 28 nævnte love, der nu ophæves, behandles efter hidtil gældende bestemmelser. Administration, rapportering og regnskabsaflæggelse for bevillinger, givet i henhold til de i § 28 ophævede love, sker ligeledes efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 2. De i henhold til lov om erhvervsfremme udstedte bekendtgørelser, forskrifter, typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser har fortsat gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 3. De i henhold til lov om erhvervsfremme udstedte bemyndigelser til at foretage tilsyn inden for afgrænsede områder af måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol fortsætter på de givne vilkår til deres udløbsdato.

§ 33. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Lovgrundlaget for en meget stor del af Erhvervsministeriets erhvervsfremmeaktiviteter er i dag Lov om erhvervsfremme og Lov om teknologisk service. Der er tale om to rammelove, der på et overordnet plan regulerer erhvervsfremmeaktiviteterne. Lov om erhvervsfremme trådte i kraft primo 1991, og lov om teknologisk service trådte i kraft medio 1995.

Hovedprincippet i Lov om erhvervsfremme er, at Erhvervsudviklingsrådet (21 medlemmer) rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes produktionsvilkår og for erhvervsudviklingen i øvrigt. Ifølge loven er det Erhvervsudviklingsrådet, der har kompetencen til at igangsætte en række af de initiativer, som regeringen beslutter inden for lovens rammer. Endvidere kan Rådet igangsætte analyser som grundlag for Rådets overordnede erhvervspolitiske rådgivning. Konkrete afgørelser om medfinansiering af de initiativer, der igangsættes af Erhvervsudviklingsrådet, eller som Rådet udstikker de generelle retningslinier for, træffes i medfør af loven af et særligt bevillingsudvalg.

Af Rådets 21 medlemmer udpeger ministeren de 14 medlemmer efter indstilling fra organisationerne. De resterende, herunder formanden og næstformanden, udpeges direkte af ministeren.

Hovedprincippet i Lov om teknologisk service er, at Rådet for Teknologisk Service (9 medlemmer) inden for et fagligt afgrænset område (teknologisk service) både er ansvarlig for anvendelsen af de midler, der afsættes på finanslovene, og for den løbende udvikling af området. Rådet udarbejder hvert tredje år en strategi for teknologisk service i Danmark.

Siden loven trådte i kraft, er der sket væsentlige ændringer i den måde, erhvervspolitikken udvikles på. Drøftelserne om de overordnede linier for erhvervspolitikken sker i dag i mange forskellige fora med inddragelse af en lang række repræsentanter fra erhvervslivet, særlige videninstitutioner og eksperter med særlig indsigt på relevante områder. Hvert år nedsætter Erhvervsministeriet omkring 50 ad hoc dialoggrupper, der drøfter de erhvervsmæssige rammebetingelser. Eksempler herpå er Industriens Udviklingsgruppe (IUG), Jylland/Fyn arbejdet, Erhvervsfremme Styrelsens ressourceområde-grupper, arbejdsgruppen om grøn erhvervspolitik og VækstFonds-udvalget.

Den nye måde at føre dialog på har betydet, at flere af de opgaver, som lov om erhvervsfremme formelt tildeler Erhvervsudviklingsrådet, i dag varetages i ad hoc sammensatte udvalg. Erhvervsudviklingsrådet har derfor til tider befundet sig i et vakuum, fordi Rådet trods loven ikke har haft reelle muligheder for at præge politikudviklingen.

Rådet må i sin nuværende form siges at have overlevet sig selv, og Rådets gennemslagskraft på den erhvervspolitiske udvikling er aftaget kraftigt i de senere år.

Omvendt har Erhvervsfremme Styrelsen i stigende grad brug for direkte sparring med repræsentanter fra erhvervslivet om den praktiske implementering og videreudvikling af ny politik. Og på dette område kan det være en stor fordel med faste udvalg, der har indblik i erhvervsfremmesystemets måde at fungere på. Der er således behov for at formalisere samarbejdet med erhvervslivet om driften af erhvervspolitikken.

På denne baggrund foreslås etableret en mere logisk rådsstruktur, hvor erhvervslivets parter får mulighed for at samarbejde direkte med erhvervsfremmesystemet om udmøntningen af ny politik. Den nye rådsstruktur bliver etableret med udgangspunkt i fire kerneområder i erhvervspolitikken.

Det understreges, at lovforslaget, som den gældende erhvervsfremmelov, der foreslås ophævet, er en rammelov, der giver mulighed for at opretholde og fortsætte de eksisterende erhvervsfremmeordninger.

2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at rådsstrukturen på erhvervsfremmeområdet ændres og bringes i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne udvikling i kravene til den nationale erhvervspolitik, samtidig med at ministerens mulighed for at anspore processen gennem den formelle rådsstruktur og fremme erhvervsudviklingen via egne initiativer bibeholdes. Det foreslås i den forbindelse, at den gældende erhvervsfremmelov ophæves, at Erhvervsudviklingsrådet og Bevillingsudvalget nedlægges, og at der oprettes 4 nye permanente råd, som både skal bidrage til politikudviklingen og deltage i konkrete bevillingsafgørelser inden for fagligt afgrænsede områder. Disse områder er

internationale erhvervsvilkår,

innovation,

teknologisk service og

regional erhvervsudvikling.

I konsekvens heraf ophæves lov om teknologisk service.

Videre forslås der oprettet et besluttende bevillingsudvalg for turisme.

Hovedprincippet for sammensætningen af rådene og bevillingsudvalget vil være, at der skal være relativt få medlemmer, som udpeges på baggrund af den konkrete faglige indsigt, som ønskes tilsikret i de enkelte råd og bevillingsudvalget.

Lovforslaget angiver de aktiviteter, som kan gennemføres til opnåelse af lovens formål, styrkelse af udviklingen af dansk erhvervsliv, den internationale konkurrenceevne og globalisering. Den gældende lovs bestemmelse om ministerinitiativer til erhvervsfremme præciseres, så det klart fremgår, at lovens angivelse af aktiviteter ikke er udtømmende. Ministeren kan således efter lovforslaget iværksætte nye erhvervsfremmende initiativer som de i forslaget eksemplificerede, herunder på forslag fra rådene, men tillige iværksætte andre initiativer, som skønnes hensigtsmæssige til fremme af den erhvervsmæssige udvikling. Lovforslaget angiver samtidig de aktiviteter, som de foreslåede råd og Bevillingsudvalget for Turisme kan foranstalte og tage i anvendelse. Forslaget fastlægger arbejdsopgaverne og arbejdsmåden for hvert af de fire råd og bevillingsudvalget. Erhvervsministeren fastsætter regler for administration af erhvervsfremmeaktiviter, hvortil der ydes hel eller delvis finansiering.

Ministeren skal videre godkende de strategiplaner, som rådene skal udarbejde, således at den parlamentariske kontrol med rådene bevares gennem ministerens retningslinier og Folketingets mulighed for at stille spørgsmål og kræve oplysninger. I forbindelse med rådenes og bevillingsudvalgets kompetence til at træffe afgørelse i konkrete sager om hel eller delvis finansiering af erhvervsfremmeaktiviteter foreslås, at disse afgørelser tillægges endelighed. Baggrunden herfor er, at rådenes afgørelse træffes ud fra et skøn, der baseres på den høje grad af faglig indsigt, som er tilvejebragt gennem kravene til kompetencer i den kollegiale sammensætning af rådene, der er foreskrevet i loven for hvert enkelt råd og for bevillingsudvalget. I forslaget forudsættes, at den nødvendige faglige kompetence, der ønskes i hvert enkelt råd, tilvejebringes gennem ministerens udpegning efter indstilling fra relevante erhvervsorganisationer sammen med repræsentanter, som ministeren udpeger uden indstilling. Flertallet i rådene udgøres af de medlemmer, der indstilles af organisationerne. Disse kan uden binding indstille den bedst egnede uden hensyn til, om vedkommende er ansat i organisationen eller kommer fra en virksomhed. For så vidt angår Bevillingsudvalget for Turisme udpeger ministeren medlemmerne efter en uformel høring blandt turismeerhvervets interessenter.

Lovforslaget giver mulighed for, at rådene i rutinesager om bevillinger giver Erhvervsfremme Styrelsen henholdsvis Danmarks Turistråds Styrelsesafdeling bemyndigelse til som sekretariat at træffe afgørelse. Ministeren kan, som i den gældende lov, i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser truffet af sekretariaterne kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Rådene henholdsvis Bevillingsudvalget vil dog til enhver tid kunne drøfte, om sekretariatet træffer afgørelse efter den givne bemyndigelse. Anvendelse af Erhvervsankenævnet som rekursinstans for sekretariaternes afgørelser skal ses som led i bestræbelserne på at bevare rådenes fokusering på de primære opgaver, samtidig med at man ved anvendelse af Erhvervsankenævnet opnår en mere ensartet og for borgeren mere betryggende, klar og sammenhængende klagebehandlingsprocedure, fordi rekursbehandlingen, fremfor at gå til 4 forskellige råd, går til én uafhængig klageinstans, som er sammensat med henblik på netop behandlingen af klagesager inden for det erhvervsmæssige ressort.

Til gennemførelse af erhvervsfremmeinitiativer eller myndighedsopgaver skal ministeren fastsætte regler for administrationen. Dette vil ske i form af bekendtgørelser og cirkulærer m.v. Loven bliver således overskuelig og enkel som udgangspunkt for de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser m.v.

For så vidt angår akkreditering og metrologi bemyndiger den gældende lov erhvervsministeren til at fastsætte regler om måleenheder m.v. (metrologi), og om akkreditering.

Ministeren har med hjemmel i loven henlagt disse beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen og samtidig afskåret adgangen til administrativ rekurs. Visse afgørelser om akkreditering og anden dermed forbunden virksomhed kan dog indbringes for Klagenævnet for Udbud.

Akkrediteringsordningen bygger på det europæiske samarbejde i EA (European co-operation for Accreditation) og en række CEN-standarder og ISO-standarder. Ordningen er organiseret som den indtægtsdækkede virksomhed DANAK med forankring i Erhvervsfremme Styrelsen. Dens hjemmelsgrundlag er lov om erhvervsfremme og administrative retsforskrifter, udstedt i medfør af loven, som tildels bygger på internationale standarder, mens det operationelle grundlag er aftaler med DANAK s kunder om akkreditering.

Medlemskabet af den europæiske akkrediteringsorganisation EA kræver bl.a., at DANAK er en uvildig enhed, der i akkrediteringssager træffer selvstændig afgørelse. Dette sikres bl.a. gennem tilknytningen af et særligt rådgivende udvalg, som er etableret på baggrund af internationale standarder. Udvalgets formål er at rådgive DANAK om f.eks. grundlaget og udformningen af de procedurer, DANAK s afgørelser skal træffes efter. De overordnede forhold, som f.eks. akkrediteringsordningens betydning og indplacering i det danske erhvervsliv, vil indgå som en af opgaverne, der skal indplaceres i den nye rådsstruktur.

Metrologien i Danmark bygger i dag på internationale konventioner, nemlig 2 globale (Meterkonventionen, CGPM, og Den Internationale Organisation for Legal Metrologi, OIML), 2 europæiske (EUROMET for fundamental metrologi og WELMEC for legal metrologi), samt samarbejdet i EU. Samarbejdet i EU er udmøntet i en række direktiver, der er gennemført i Danmark ved bekendtgørelser, udstedt af Erhvervsfremme Styrelsen med hjemmel i Lov om erhvervsfremme.

Som et myndighedsområde vil kun dele af metrologiadministrationen kunne henlægges til et råd. Det gælder særligt forhold som en højere grad af inddragelse af metrologien i virksomhedernes bevidsthed, organisering af metrologien i Danmark i dialog med erhvervslivet osv. Myndighedsudøvelsen skal blive hos myndigheden, Erhvervsfremme Styrelsen, som dog i vid udstrækning anvender akkrediterede laboratorier til gennemførelse af kontrollen.

Bestemmelserne om innovationsmiljøer videreføres med enkelte tilpasninger uændret i den foreslåede lov som §§ 18 20. Dette skyldes, at administrationen i sin helhed er lagt uden for Erhvervsministeriets område i en organisatorisk ramme, der ikke er underlagt sædvanlig ministerinstruktion. Det var derfor forvaltningsmæssigt nødvendigt med en specifik lovhjemmel til etableringen og driften af innovationsmiljøerne. Det blev gennemført som en ændring til erhvervsfremmeloven i 1997.

Lovforslaget indeholder tillige bestemmelser om Erhvervsministerens adgang til at kontrollere overholdelse af betingelserne for meddelte godkendelser, bevilgede tilskud m.v. Videre er der bestemmelser om Finansstyrelsens adgang til ved løntilbageholdelse at inddrive eventuelle tilgodehavender for staten, som måtte opstå i forbindelse med tilskudsudbetaling m.v., herunder efter den erhvervsfremmelov, som foreslås ophævet, og tidligere erhvervsfremmelove. Videre er der bestemmelser om straf for afgivelse af urigtige oplysninger i forbindelse med tilskudssager. Endelig indeholder forslaget konsekvensændringer af andre love som følge af nedlæggelse af Erhvervsudviklingsrådet og oprettelse af de nye råd.

3. Administrative og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, idet der ikke kan igangsættes udgiftskrævende erhvervsfremmeaktiviteter alene med hjemmel i denne lov. Sådanne aktiviteter forudsætter også hjemmel i finanslov eller på aktstykke.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser mv.

Formålet med lovforslaget er at styrke dansk erhvervslivs internationale konkurrenceevne og tilpasning til en globaliseret økonomi gennem et forstærket samarbejde mellem regeringen og erhvervslivet om de rammevilkår, som erhvervslivet skal arbejde under nationalt som internationalt. Etableringen af 4 nye råd og et bevillingsudvalg for turisme forventes at kunne bidrage aktivt til en styrkelse af kommunikationen mellem regeringen og erhvervslivet. Ved at sammensætte rådene og Bevillingsudvalget med relativt få og kompetente medlemmer vil det være muligt at få en konstruktiv dialog om aktuelle emner, og samtidig kan rådene og Bevillingsudvalget sikre kvaliteten af behandlingen af de konkrete ansøgninger om støtte.

5. Høring.

Akademikernes Centralorganisation (AC), Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Amtsrådsforeningen, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS), Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bevillingsudvalget, Civiløkonomerne, CO-industri, Erhvervsankenævnet, Danmarks Forskningsråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Forening til Fremme af Opfindelser (DAFFO), Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Managementråd, Danske Entreprenører, Det Danske Handelskammer, DS Håndværk og Industri, Erhvervsudviklingsrådet, Eurolab, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk (FIH), Finansrådet, Foreningen af Danske Forskerparker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, HK, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Institutrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, LO, Rektorkollegiet, Rådet for Teknologisk Service, Samrådet for de regionale erhvervsråd, SID, TIC Danmark, Transport- og Servicekartellet, Turismens Fællesråd, Unibank A/S Opfinderfond, VækstFonden, Arbejdsministeriet, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Forskningsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet er blevet hørt.

6. Kommunale konsekvenser.

Lovforslaget har ingen kommunale eller amtskommunale konsekvenser.

7. Miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen positive eller negative miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget er ikke i sig selv omfattet af EF-traktatens statsstøttebestemmelser. Lovforslaget bør dog alligevel notificeres, idet de aktiviteter, der igangsættes med hjemmel i loven, kan være omfattet af statsstøttebestemmelserne. Hver gang der igangsættes nye aktiviteter, som indebærer direkte eller indirekte finansiel støtte til virksomheder, vil disse også blive notificeret til Europa-Kommissionen i henhold til EF-traktatens bestemmelser herom.

9. Skema over konsekvenser.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forbedring af rammevilkårene for dansk erhvervsliv med mulighed for øget konkurrenceevne

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er ikke i sig selv omfattet af EF-traktatens statsstøttebestemmelser. Lovforslaget bør dog alligevel notificeres, idet de aktiviteter, der igangsættes med hjemmel i loven, kan være omfattet af statsstøttebestemmelserne. Hver gang der igangsættes nye aktiviteter, som indebærer direkte eller indirekte finansiel støtte til virksomheder, vil disse også blive notificeret til Europa-Kommissionen i henhold til EF-traktatens bestemmelser herom.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger formålet med loven og angiver de 5 faglige hovedområder, som inden for Erhvervsministeriets ressort fremover skal danne udgangspunkt for erhvervsfremmende initiativer. For så vidt angår indføjelsen af turismeområdet, er det fundet hensigtsmæssigt at forankre dette erhverv på lige fod med andre hovederhvervsområder i erhvervsfremmeloven.

Til § 2

Bestemmelsen opregner de aktiviteter, der kan gennemføres til opfyldelse af lovens formål. Opregningen er ikke udtømmende, men afspejler de aktiviteter og initiativer, som sædvanligvis anvendes i erhvervsfremmeøjemed.

Til nr. 1

Analyser og evalueringer er essentielle for forståelsen af erhvervspolitiske problemstillinger og dermed for tilpasningen af erhvervspolitikken, men er ofte ressourcekrævende at gennemføre. Det er derfor hensigtsmæssigt, at lovgiver principielt sanktionerer anvendelsen af disse værktøjer gennem indskrivning i loven. Ressourceforbruget hertil styres på sædvanlig vis via Finansloven.

Til nr. 2

Regeringens erhvervspolitik søger gennem skabelse af gode rammevilkår at påvirke erhvervsudviklingen med henblik på at styrke innovation, den internationale konkurrenceevne og globalisering. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige sektorer og i forskellige dele af landet. Med henblik på at opfange aktuelle behov for tilpasninger i regeringens erhvervspolitik, herunder for tilpasning af erhvervsstrukturen, er det hensigtsmæssigt med rådgivning herom fra alle involverede parter både af privat og offentlig karakter, ligesom det kan være hensigtsmæssigt fortsat at anvende midlertidige initiativer til fremme af udviklingen i egne af landet, hvor dette er særligt påkrævet.

Til nr. 3

De overordnede rammebetingelser for dansk erhvervsliv fastlægges i stigende omfang i internationale fora som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og EU. Rådgivning fra erhvervslivets parter om danske interesser er afgørende for regeringsapparatets effektive deltagelse i udviklingen af nye internationale regler.

Til nr. 4

Trods den handelsliberalisering, der har fundet sted i EU og globalt, består der fortsat barrierer for eksporten af danske virksomheders produkter, fordi de internationalt aftalte regler ikke altid overholdes. Erhvervslivet har behov for officiel opbakning i bestræbelserne på at sikre overholdelse af bestående internationale regler, og Erhvervsministeriet har behov for erhvervslivets rådgivning i forbindelse med indsatsen for overvindelse af internationale handelsbarrierer.

Til nr. 5

Implementeringen af de internationalt fastsatte rammevilkår bør foretages, så den i videst muligt omfang styrker dansk erhvervslivs internationale konkurrenceevne. Samtidig bør det tilsikres, at erhvervslivet pålægges så få administrative byrder som muligt. Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan tages de i så henseende påkrævede initiativer, herunder bl.a. initiativer, der i øvrigt fremmer dansk erhvervslivs globalisering.

Til nr. 6 og 7

Forudsætningen for, at virksomheder kan klare sig i en liberaliseret og globaliseret økonomi, er, at de besidder viden og kompetence, er teknologisk avancerede, at der er et velfungerende offentligt/privat samspil, og at der er en stadig tilgang af nye innovative virksomheder.

Rammevilkår, der fremmer etablering af nye innovative virksomheder samt fremmer nye samarbejdsformer, herunder offentligt/privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder, er essentielle elementer i erhvervspolitikken.

Til nr. 8 og 9

Til opbakning og supplering af erhvervslivets egne forsknings- og udviklingsaktiviteter samt kompetenceudvikling er der navnlig for de små og mellemstore virksomheders vedkommende behov for et system, hvis formål er at udvikle og formidle udnyttelse af såvel teknologisk, ledelsesmæssig og virksomhedsøkonomisk viden, samt at fremme innovationsindsatsen i Danmark. Etablering og opretholdelse af et sådant teknologisk servicesystem kræver i et vist omfang det offentliges medvirken og medfinansiering.

Til nr. 10

De nævnte initiativer til fremme og etablering af innovationsmiljøer har specifik lovhjemmel i den gældende erhvervsfremmelov. Dette skyldes, at administrationen i sin helhed er lagt uden for Erhvervsministeriets område i en organisatorisk ramme, der ikke er underlagt sædvanlig ministerinstruktion. Det er derfor fortsat forvaltningsmæssigt nødvendigt med en specifik lovhjemmel til opretholdelsen af disse innovationsmiljøer.

Til nr. 11

En forudsætning for at kunne eksportere og etablere sig internationalt er, at danske virksomheder og deres produkter opfylder internationalt anerkendte standarder og normer, at dette kan bevises, og at beviserne anerkendes internationalt. Tilsvarende er det væsentligt for danske forbrugere, at importerede produkter er sikre og overholder gældende forskrifter. Dette forudsætter, at Danmark har et internationalt anerkendt system vedrørende metrologi og akkreditering, både for så vidt angår deltagelsen i det internationale samarbejde herom og til gennemførelse af de fornødne myndighedsopgaver her i landet samt til betjening af dansk erhvervslivs behov for på et stadig stigende antal områder at kunne få de godkendelser, der sikrer en uhindret adgang til de internationale markeder.

Til nr. 12

Med henblik på at fremme mulighederne for, at alle regioner i Danmark kan omstille sig til kravene i den globale videnøkonomi og dermed sikre sig gode udviklingsbetingelser med udgangspunkt i egne særkender og styrker, foreslås, at der i takt med behovet i de enkelte regioner bl.a. skal kunne udvikles initiativer, der f.eks. går på tværs af politikområder, eller som er grænseoverskridende.

Til nr. 13

For at markere turismeerhvervet som erhvervssektor på lige fod med de øvrige erhvervssektorer er den indskrevet som en særskilt aktivitet.

Til stk. 2

Administrationen af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond (Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1783/99 af 12. juli 1999 om den europæiske fond for regionaludvikling) og den tilhørende statslige medfinansiering er fastlagt i en særlig lov herom, der er baseret på Rådets forordning (EF) 1260/99 af 21 juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene. Administrationen af disse tilskud kan således ikke være omfattet af den forslåede erhvervsudviklingslov.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen viderefører den gældende erhvervsfremmelovs hjemmel for erhvervsministeren til at iværksætte initiativer på erhvervsfremmeområdet, herunder efter forslag fra rådene. Samtidig angives i bestemmelsen, at opregningen af erhvervsfremmeaktiviteter i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1- 13, ikke er udtømmende, men en kategorisering af de erhvervsfremmeaktiviteter, der anvendes for tiden. Nye kan komme til, hvis der er behov derfor. Denne brede ministerbemyndigelse er dog fortsat undergivet lovgivers kontrol gennem den almindelige parlamentariske kontrol, men tillige gennem præcisering i lovforslagets § 2 af, at initiativer kun kan gennemføres inden for de bevillinger, som enten afsættes ordinært på finansloven, eller som tillades finansieret gennem et aktstykke, der er godkendt af Finansudvalget. Ministerens brede materielle bemyndigelse kan således alene bringes i anvendelse med Folketingets accept, i det omfang nye initiativer er udgiftskrævende. Lovforslaget giver således mulighed for at iværksætte nye erhvervsfremmende initiativer, uden at dette kræver ændring af den materielle lov herom hver gang.

Til stk. 2

Til bistand ved gennemførelse af lovens formål fastlægges, at erhvervsministeren nedsætter 4 permanente råd inden for følgende fagligt afgrænsede områder: 1) internationale erhvervsvilkår, 2) innovation 3) teknologisk service og 4) regional erhvervspolitik. Endvidere nedsætter ministeren et bevillingsudvalg for turisme.

De nævnte områder udgør de kerneområder inden for erhvervsfremmesystemet, hvor størsteparten af erhvervsfremmeaktiviteterne i dag finder sted.

Til stk. 3

Det foreslås, at Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for de fire råd, og at Danmarks Turistråds Styrelsesafdeling er sekretariat for Bevillingsudvalget for Turisme. I forhold til de fire råd vil det være sekretariatets opgave at sikre den indbyrdes koordination mellem og fornøden information til rådene om tiltag med erhvervsmæssige konsekvenser fra andre dele af det offentlige system. Dette kan f.eks. ske ved fællesmøder mellem rådsformændene og udveksling af strategiplaner rådene imellem.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs bestemmelse om medfinansiering og andre økonomiske incitamenter til de aktiviteter, som omfattes af lovens formål. De finansieringsydelser og andre økonomiske incitamenter, der sigtes på, er således bl.a. tilskud, kapitalindskud, lån, udviklingskontrakter og projektgarantier.

I lovteksten er der ikke foretaget en opregning af de midler, der kan tages i anvendelse. Baggrunden herfor er, at der bør åbnes mulighed for nye former for finansiering i takt med udviklingen i erhvervspolitikken. De finansieringsformer, der anvendes, vil være specificeret i tekstanmærkninger til finansloven.

Til stk. 2

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs bestemmelse, der afspejler det forhold, at det i nogle tilfælde, f.eks. hvor støttede projekter har været profitgivende, kan det være rimeligt, at staten får tilbagebetalt den ydede finansiering.

Til § 5

Til stk. 1 og 2

Bestemmelserne definerer formålet med rådets virke og angiver arbejdsområdet, der omfatter internationale erhvervspolitiske rammevilkår, implementeringen heraf i gode nationale rammevilkår, samt de erhvervspolitiske udfordringer i forbindelse med globalisering. Konkret berører arbejdsområdet bl.a. arbejdet i WTO, OECD, EU og andre internationale organisationer, danske retsregler til implementering af internationale regler og danske retsregler i øvrigt til fremme af erhvervslivets internationale konkurrenceevne inden for EU's indre marked, afskaffelse af handelshindringer, harmonisering af standarder, prøvning, certificering, akkreditering, eksportkontrol, kompensationsaftaler, C-våben, eksportrestriktioner, importlicenser, udvikling af gode rammevilkår for dansk erhvervslivs evne til at udnytte de muligheder, som følger af globalisering, herunder bl.a. den erhvervsrettede indsats til fremme af udviklingen i Østeuropa. Med den beskrevne opgaveportefølje er der taget højde for den organisatoriske ændring, der er sket på eksportfremmeområdet, hvor eksportfremmeaktiviteterne til støtte for dansk erhvervsliv fra 1. januar 2000 er samlet i Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet.

De opgaver, som er tiltænkt Rådet, er ikke udtømmende beskrevet med henvisningen til § 2, stk.1, idet lovforslagets § 21 åbner mulighed for, at ministeren kan træffe beslutning om at henlægge administrationen af initiativer, der er iværksat af ministeren efter § 3, til et af rådene.

Det er videre hensigten, at Rådet gennem erhvervsministeren skal fungere som rådgiver for regeringen om danske erhvervsinteresser i administrationen og udbygningen af de internationale rammevilkår. I overensstemmelse med den forholdsvis lange tidshorisont, der er i internationalt arbejde, skal der udarbejdes en flerårig strategiplan for Rådets arbejde, som ministeren skal godkende. Herved sikres parallellitet mellem regeringens og Rådets indsats.

Til stk. 3

Den foreslåede formulering giver Rådet mulighed for at analysere og rådgive om erhvervsrelevante problemstillinger inden for Rådets arbejdsområde , f.eks. i form af kortlægning af danske virksomheders behov for etablering af strengere internationale regler mod handelshindringer.

Til stk. 4

Bestemmelsen fastlægger, at Rådet træffer afgørelse i sager, som efter ministerens bestemmelser er henlagt til Rådet som del af dets faste arbejdsopgaver jf. § 21, stk. 1, eller som efter § 21, stk. 4, af ministeren henlægges til Rådet, som led i gennemførelsen af nye initiativer. Rådets afgørelser træffes efter de retningslinjer, som erhvervsministeren udsteder, jf. bemærkningerne til § 21, stk.2. Som kollegialt organ tillægges Rådets afgørelse i bevillingssager endelighed. Det forudsættes videre, at Rådet i rutinesager kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse.

Til stk. 5.

Som i den gældende lov kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klage over sekretariatets afgørelser skal indgives til Erhvervsankenævnet, jf. herom i de almindelige bemærkninger. Rådet vil dog til enhver tid kunne drøfte, om sekretariatet træffer afgørelser efter den givne bemyndigelse med henblik på eventuelt at præcisere og uddybe sekretariatsbemyndigelsen.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver mulighed for, at Rådet kan supplere sin egen kompetence ved at nedsætte ad hoc arbejdsgrupper med inddragelse af eksterne interessenter i form af f.eks. organisationer og enkeltpersoner, f.eks. hvis der er tale om at rådgive om internationale forhandlinger, der vedrører et meget fagspecifikt område.

Til § 6

I paragraffen fastsættes antallet af rådsmedlemmer, hvorledes Rådet skal sammensættes, at ministeren foretager udnævnelsen, herunder af formand og næstformand, medlemmernes funktionsperiode, samt at ministeren fastsætter en forretningsorden. Det er tillige fastsat, at 7 af medlemmerne skal udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i Rådets arbejdsområder. Disse organisationer vil for Rådet for Internationale Erhvervsvilkår for tiden være Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Landbrugsrådet, Håndværksrådet, CO-I samt 1 repræsentant fra LO/AE i fællesskab. Derudover kan Udenrigsministeriet deltage i Rådets møder som observatør, når der drøftes spørgsmål, som har relevans for Udenrigsministeriets opgavevaretagelse.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

Bestemmelserne definerer formålet med Rådets virke og angiver arbejdsområdet, der bl.a. omfatter indsatsen overfor innovative iværksættere, kompetenceudvikling, herunder i små og mellemstore virksomheder, kommercialisering af forskning, kapitalformidling samt indsatsen for iværksættere generelt. Af eksisterende ordninger, som Rådet vil kunne beskæftige sig med, kan bl.a. nævnes innovationsmiljøer, iværksætterkontaktpunkter, udviklingskontrakter og erhvervsforskere.

De opgaver, som er tiltænkt Rådet, er ikke udtømmende beskrevet med henvisningen til § 2, stk. 1, idet lovforslagets § 21 åbner mulighed for, at ministeren kan træffe beslutning om at henlægge administrationen af initiativer, iværksat af ministeren efter § 3, til et af rådene.

Det er videre hensigten, at Rådet gennem erhvervsministeren skal fungere som rådgiver for regeringen om danske erhvervsinteresser i administrationen og udviklingen af erhvervslivets rammevilkår inden for Rådets arbejdsområde. For at sikre parallellitet mellem regeringens og Rådets indsats, skal der udarbejdes en flerårig strategiplan for Rådets arbejde, som ministeren skal godkende.

Til stk. 3

Den foreslåede formulering giver Rådet mulighed for at analysere relevante problemstillinger samt rådgive herom, f.eks. i form af kortlægning af kompetenceniveauet i en bestemt branche og forslag om, hvorledes kompetencen kan forbedres.

Til stk. 4

Bestemmelsen fastlægger, at Rådet træffer afgørelse i sager, som efter ministerens bestemmelser er henlagt til Rådet som del af dets faste arbejdsopgaver, jf. § 21, stk. 1, eller som efter § 21, stk. 4, af ministeren henlægges til Rådet, som led i gennemførelsen af nye initiativer.

Rådets afgørelser træffes efter de retningslinjer, som erhvervsministeren udsteder, jf. bemærkningerne til § 21, stk. 2. Som kollegialt organ tillægges Rådets afgørelse i bevillingssager endelighed. Det forudsættes videre, at Rådet i rutinesager kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse.

Til stk. 5.

Som i den gældende lov kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klage over sekretariatets afgørelser skal indgives til Erhvervsankenævnet, jf. herom i de almindelige bemærkninger. Rådet vil dog til enhver tid kunne drøfte, om sekretariatet træffer afgørelser efter den givne bemyndigelse med henblik på eventuelt at præcisere og uddybe sekretariatsbemyndigelsen.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver mulighed for, at Rådet kan supplere sin egen kompetence ved at nedsætte ad hoc arbejdsgrupper med inddragelse af eksterne interessenter i form af f.eks. organisationer og enkeltpersoner.

Til § 8

I paragraffen fastsættes antallet af rådsmedlemmer, hvorledes Rådet skal sammensættes, at ministeren foretager udnævnelsen, herunder af formand og næstformand, medlemmernes funktionsperiode og at ministeren fastsætter en forretningsorden. Det er tillige fastsat, at 9 af medlemmerne skal udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i Rådets arbejdsområde. Disse organisationer vil for Rådet for Innovation for tiden være Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Den Finansielle Sektor, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, CO-I, LO og AE. Derudover kan Fødevareministeriet deltage i Rådets møder som observatør, når der drøftes spørgsmål, som har relevans for Fødevareministeriets opgavevaretagelse.

Til § 9

Sammenholdt med § 2, nummer 7, og § 4 viderefører bestemmelsen det materielle indhold af lov om teknologisk service, der således indarbejdes i nærværende lov. Formål og opgaver er således uændret. Ved teknologisk service forstås som hidtil forskning og udvikling, indsamlig og bearbejdning af teknologisk og hermed sammmenhørende viden, herunder viden om virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.

Rådets opgaver er ikke udtømmende beskrevet med henvisningen til § 2, idet lovforslagets § 21 åbner mulighed for, at ministeren kan træffe beslutning om at henlægge administrationen af initiativer, der er iværksat af ministeren efter § 3, til et af rådene. Det er i så henseende tanken, at Rådet for Teknologisk Service vil blive pålagt opgaven at være regeringens rådgiver i spørgsmål om rammevilkårene for fundamental og legal metrologi samt forbedring heraf.

Til stk. 2

Det fastsættes, at Rådet som efter den gældende lov udarbejder en flerårig strategi for den teknologiske service i Danmark, og at strategien skal godkendes af erhvervsministeren.

Til stk. 3

Den foreslåede formulering giver Rådet mulighed for at analysere relevante problemstillinger inden for Rådets arbejdsområde samt rådgive herom f.eks. om forbedring af den teknologiske service.

Til stk. 4

Bestemmelsen tillægger som hidtil ministeren kompetence til at godkende selvejende, almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Til stk. 5

Bestemmelsen fastslår, at de godkendte teknologiske serviceinstitutter som hidtil skal arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag. Videre fastlægges, at vedtægter for institutterne og ændringer heri skal godkendes af Rådet, der dog kan bemyndige sekretariatet, dvs. Erhvervsfremme Styrelsen, til at varetage denne opgave. Hensigten med denne og de efterfølgende bestemmelser om indsigt med institutternes samlede virksomhed er således at sikre, at den respekt og tillid, der består til de godkendte institutters faglige kompetence og uafhængighed af virksomhedsinteresser, kan videreføres og udbygges.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver hjemmel til, at der kan gennemføres et effektivt tilsyn med de godkendte institutter med henblik på at sikre, at de resultatkontraktmidler, der følger med godkendelsen, anvendes i overensstemmelse med gældende regler herfor. Opretholdelse af systemet med teknologiske serviceinstitutter er baseret på godkendelse fra det offentlige, samtidig med at de institutter, der godkendes, basisfinansieres af offentlige midler. De godkendte teknologiske serviceinstitutter gennemfører bl.a. forskning, produktudvikling og deltager i internationalt samarbejde på meget selvstændigt grundlag, noget baseret på egne indtægter, andet baseret på den offentlige medfinansiering. Det offentliges medfinansiering af disse forskellige aktiviteter stiller krav om et ganske indgående tilsyn med de godkendte institutters samlede virksomhed, således at det kan sikres, at den offentlige medfinansiering anvendes i overensstemmelse med betingelserne herfor.

Til stk. 7

Bestemmelsen angiver godkendelsesperioden. Samtidig fastsættes, at en godkendelse kan tilbagekaldes uden varsel. Dette er en stramning i forhold til den gældende lov, der fastsætter et minimumsvarsel på 1 år. Praksis har imidlertid vist, at det i nogle tilfælde af hensyn til opretholdelse af værdien af godkendelsen for systemet generelt ville have været ønskeligt med øjeblikkelig tilbagekaldelse. Tilbagekaldelse skal i overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger være sagligt begrundet, ligesom tilbagekaldelse skal ske med frist, hvis tilbagekaldelse uden frist ikke skønnes nødvendigt. Tilbagekaldelse uden frist vil således være undtagelsen i de i øvrigt få tilfælde, hvor godkendelse i det hele taget tilbagekaldes.

Til stk. 8

Bestemmelsen fastlægger, at det som hidtil er Rådet, der har beslutningskompetence i sager om tilskud til centerkontrakter og teknologisk service, tilskud til medfinansiering af kompetenceopbygning, udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde og generelle formidlingsaktiviteter. Det forslås videre, at Rådets afgørelser skal være endelige. Bestemmelsen giver videre Rådet mulighed for at delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet på grundlag af en bemyndigelse hertil.

Til stk. 9

Bestemmelsen fastlægger, at ministeren kan fastsætte regler om klageadgangen i forbindelse med sekretariatets afgørelser, jf. de almindelige bemærkninger herom. Rådet vil dog til enhver tid kunne drøfte, om sekretariatet træffer afgørelser efter den givne bemyndigelse med henblik på eventuel præcisering eller uddybning af bemyndigelsen.

Til stk. 10

Bestemmelsen giver mulighed for, at Rådet kan supplere sin egen kompetence ved at nedsætte ad hoc arbejdsgrupper med inddragelse af eksterne interessenter i form af f.eks. organisationer og enkeltpersoner.

Til § 10

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs bestemmelse, hvorefter betegnelsen »teknologisk institut, « eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, er beskyttede. Hensigten med denne bestemmelse er at sikre, at den respekt og tillid, der består til de godkendte institutter, ikke kan udvandes gennem anvendelse af begreberne af virksomheder eller organisationer, der uden fornøden kompetence måtte søge imageskabende effekt ved at kalde sig teknologisk institut eller tilsvarende.

Til § 11

I paragraffen fastsættes antallet af rådsmedlemmer, hvorledes Rådet skal sammensættes, at ministeren foretager udnævnelsen, herunder af formand og næstformand, medlemmernes funktionsperiode, samt at ministeren fastsætter en forretningsorden. Det er tillige fastsat, at 7 af medlemmerne skal udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i Rådets arbejdsområde. Disse organisationer vil for Rådet for Teknologisk Service for tiden være Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, 2 fra Institutrådet, CO-I samt 1 repræsentant fra LO/AE i fællesskab. Det bemærkes i den forbindelse, at ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte teknologiske serviceinstitutter ikke vil kunne udpeges som medlemmer af Rådet under hensyntagen til de almindeligt gældende regler om inhabilitet.

Til § 12

Til stk. 1 og 2

Bestemmelserne definerer formålet med Rådets virke og angiver arbejdsområdet for det foreslåede Råd for Regional Erhvervsudvikling. Målet er at sætte fokus på den regionale dimension og understøtte den regionale udvikling i alle egne af Danmark. Rådets arbejdsområde kan bl.a. omfatte regionale udviklingsprogrammer, erhvervsknudepunkter, TIC-systemet, udvikling af grænseoverskridende regionale initiativer, benchmarking af regionale indsatser og rammevilkår, udkantsområdeproblematikken og regionale kompetenceklynger.

De opgaver, som er tiltænkt Rådet, er ikke udtømmende beskrevet med henvisningen til § 2, stk. 1, idet lovforslagets § 21 åbner mulighed for, at ministeren kan træffe beslutninger om at henlægge administrationen af initiativer, der er iværksat af ministeren efter § 3, til et af rådene.

Det er videre hensigten, at Rådet skal fungere som en rådgiver for regeringen bl.a. om koordineringen af den regionalpolitiske indsats i landet, hvorfor det foreslås, jf. § 2, nummer 2, at Rådet skal rådgive regeringen om den regionale erhvervspolitik. Rådet udarbejder en flerårig strategiplan for sit arbejde, som godkendes af erhvervsministeren. Herved sikres parallelitet mellem regeringens og Rådets indsats.

Til stk. 3

Den foreslåede formulering giver Rådet mulighed for at analysere relevante problemstillinger samt rådgive herom, f.eks. i form af kortlægning af ændringer i den regionale erhverstruktur og heraf følgende forslag vedrørende de regionale udviklingsprogrammer.

Til stk. 4

Bestemmelsen fastlægger, at Rådet kan træffe afgørelser i sager, som efter ministerens bestemmelser er henlagt til Rådet som del af dets faste arbejdsopgaver, jf. § 21, stk. 1, eller som efter § 21, stk. 4, af ministeren henlægges til Rådet som led i gennemførelsen af nye initiativer.

Rådets afgørelse træffes efter de retningslinjer, som erhvervsministeren udsteder, jf. bemærkningerne til § 21, stk. 2. Som kollegialt organ tillægges Rådets afgørelse i bevillingssager endelighed. Det forudsættes videre, at Rådet i rutinesager kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse.

Til stk. 5.

Som i den gældende lov kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klage over sekretariatets afgørelser skal indgives til Erhvervsankenævnet, jf. herom i de almindelige bemærkninger. Rådet vil dog til enhver tid kunne drøfte, om sekretariatet træffer afgørelser efter den givne bemyndigelse med henblik på eventuelt at præcisere og uddybe sekretariatsbemyndigelsen.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver mulighed for, at Rådet kan supplere sin egen kompetence ved at nedsætte ad hoc arbejdsgrupper f.eks. om turismeudvikling, med deltagelse fra eksterne interessenter i form af f. eks. organisationer og enkeltpersoner.

Til § 13

I paragraffen fastsættes antallet af rådsmedlemmer, hvorledes Rådet skal sammensættes, at ministeren foretager udnævnelsen, herunder af formand og næstformand, medlemmernes funktionsperiode, samt at ministeren fastsætter en forretningsorden. Det er tillige fastsat, at 7 af medlemmerne skal udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i Rådets arbejdsområder. Disse organisationer vil for Rådet for Regional Erhvervsudvikling for tiden være Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Håndværksrådet, Dansk Handel og Service, CO-I samt 1 repræsentant fra LO/AE i fællesskab.

Til § 14

Til stk. 1

Til bistand ved administrationen af den statslige turismefremmebevilling blev der i 1995 nedsat et bevillingsudvalg for turisme, der medvirker i sager vedrørende statens medfinansiering af de regionale turismeudviklingsselskaber og centerkontrakter for turisme. Bevillingsudvalget har hidtil udelukkende været rådgivende for erhvervsministeren.

Med henblik på at styrke den strategiske vurdering i bevillingsprocessen og sikre en uafhængig faglig vurdering ændredes bevillingsudvalgets sammensætning pr. april 2000 til at bestå af faglige ressource- og videnspersoner med kendskab til virksomhedsledelse i turismevirksomheder, udvikling af turismen i et offentligt/privat samspil, strategi- og organisationsudvikling samt lokale og regionale erhvervspolitiske og -økonomiske problemstillinger.

Med henblik på at styrke den turismefaglige kompetence foreslås at give Bevillingsudvalget for Turisme hjemmel i erhvervsudviklingsloven og tillægge Udvalget besluttende myndighed i sager vedrørende administrationen af den statslige turismefremmebevilling. Det bemærkes i den sammenhæng, at Danmarks Turistråd ikke kan ansøge om midler, som disponeres af Udvalget, og at Styrelsesafdelingen ikke refererer til Danmarks Turistråd, men er underlagt almindelig ministerinstruktion med reference til Erhvervsministeriets departement.

Til stk. 2

Da Bevillingsudvalget for Turisme er et kollegialt organ sammensat udfra faglige kriterier, foreslås det at tillægge udvalgets afgørelser endelighed, således at rekursadgangen til ministeren i konkrete tilskudssager afskæres. I sager af rutinemæssig karakter forudsættes, at udvalget skal kunne delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet, i hvilken forbindelse Udvalget fastlægger en afgrænset bemyndigelse.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastlægger, at ministeren kan fastsætte regler om klageadgangen i forbindelse med sekretariatets afgørelser, herunder at klage over sekretariatets afgørelser skal indgives til Erhvervsankenævnet, jf. de almindelige bemærkninger herom. Udvalget vil dog til enhver tid kunne drøfte, om sekretariatet træffer afgørelser efter den givne bemyndigelse med henblik på en præcisering eller uddybning af bemyndigelsen.

Til § 15

Bestemmelsen angiver antallet af medlemmer i udvalget, dets faglige sammensætning, medlemmernes funktionsperiode, og at ministeren forestår udpegningen af medlemmerne. Som hidtil vil udvalgets medlemmer blive udpeget efter en uformel høring af turismeerhvervets interessenter.

Til § 16

Til stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at akkreditering som myndighedsopgave har en permanent karakter. Dette har betydning for akkrediteringsordningens (DANAK s) deltagelse i det internationale samarbejde om akkreditering og for godkendelsen som en troværdig samarbejdspartner af det europæiske akkrediteringssamarbejde EA (European co-operation for Accreditation). Samtidig giver bestemmelsen mulighed for, at akkrediteringsordningen kan påtage sig godkendelsesopgaver for andre myndigheder, som i dag udføres med hjemmel i andre ministeriers lovgivning i hvert enkelt tilfælde. For tiden udføres godkendelsesopgaver for Arbejdsministeriet (bedriftssundhedstjenesterne) og inspektionsopgaver for Miljøministeriet og Fødevareministeriet.

Til stk. 2 og 3

Den særegne klagemulighed, der ligger i at kunne begære en sag indbragt for domstolene, hvorved Erhvervsfremme Styrelsen anlægger sag mod klageren i den borgerlige rets former, foreslås bibeholdt, fordi tilbagekaldelsen af en akkreditering indebærer et væsentligt indgreb overfor virksomheden. Samtidig er det dog af hensyn til akkrediteringsordningens nationale og internationale omdømme fastsat, at begæringen ikke har opsættende virkning.

Til § 17

Til stk. 1.

Bestemmelserne fastlægger, at arbejdet med metrologi har en permanent karakter. Der er tale om ren myndighedsudøvelse baseret på EF-Direktiver og internationale konventioner. Der kræves således en klar lovhjemmel til udstedelse af bekendtgørelser vedrørende tilladelser, bemyndigelser, typegodkendelser mv., der er nødvendige for områdets virke. For så vidt angår rammevilkårene for fundamental og legal metrologi og forbedring heraf, vil Rådet for Teknologisk Service blive inddraget som rådgiver for regeringen herom, jf. bemærkningerne til § 9.

Til stk. 2.

De udpegede laboratorier udgør den decentrale danske metrologiorganisation, som modsvarer andre landes centrale laboratorier.

Til stk. 3.

Bestemmelsen er en videreførelse fra den erhvervsfremmelov, der nu ophæves. Adgangen til at foretage kontrol på stedet uden retskendelse blev indføjet i 1990 (i L132) fra den dagældende metrologilov. Metrologi er underlagt offentlig regulering til sikring af korrekte målinger på en række områder. Erhvervsfremme Styrelsen har ansvaret for de områder, der primært knytter sig til økonomiske transaktioner, f.eks. i forbindelse med typegodkendelser, e-mærkning eller kontrol med måling af gas, varme og el i fordelings- eller afregningsøjemed. Korrekte målinger er en (blandt flere) forudsætning for fri konkurrence og beskyttelse af forbrugernes interesser mod vilkårlighed. Derfor er adgangen til kontrol uden retskendelse et nødvendigt led i kontrollen.

Til § 18

Bestemmelsen er med de nedenfor nævnte ændringer en videreførelse af substansen i den gældende lovs § 9 a om innovationsmiljøer. Baggrunden for videreførelsen er, at hele administrationen og bevillingshåndteringen af innovationsmiljøerne er lagt uden for erhvervsministeriets område i en organisatorisk ramme, der ikke er underlagt sædvanlig ministerinstruktion. Det er derfor fortsat nødvendigt med en specifik lovhjemmel til gennemførelse af innovationsmiljøordningen, således som den fungerer i dag. I henhold til den gældende lov er der mulighed for, at erhvervsministeren i særlige tilfælde kan godkende innovationsmiljøer, der ikke etableres som aktieselskaber. Denne mulighed har ikke være anvendt. Samtidig forudsætter ordningen i stigende grad medfinansiering fra private investorer, der klart foretrækker aktieselskabformen med henblik på afgrænsning af risikoen. Opretholdelse af dispensationsmuligheden kan derfor have en uønsket signalvirkning til disse private investorer, hvorfor det foreslås, at dispensationsadgangen, der findes i den gældende lovs § 9 a, stk. 5, ophæves.

Til stk. 2, nr. 4.

Ordlyden af denne bestemmelse er ændret med henblik på en præcisering af, at det ikke er et krav til stifterne, at de driver egen virksomhed.

Til stk.7

Der er tale om en videreførelse og præcisering af den gældende lovs § 9 b, stk. 3, om forvaltningslovens anvendelse på den virksomhed, der udøves som innovationsmiljøer. Det er fundet hensigtsmæssigt at medtage denne bestemmelse, da innovationsmiljøerne etableres som aktieselskaber, hvis hovedformål er at udøve virksomhed som innovationsmiljø, men som herudover også vil kunne beskæftige sig med andre aktiviteter. I den forbindelse bemærkes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke finder anvendelse på innovationsmiljøer, der er organiseret som aktieselskaber. Folketingets og Rigrevisionens indseende med innovationsmiljøerne er sikret gennem de krav, som ministeren stiller i henhold til § 20 om indseende med og oplysning om innovationsmiljøernes virksomhed.

Til § 19-20

Bestemmelserne er en direkte videreførelse af den nugældende lovs §§ 9 b, 9 c, med den ovenfor beskrevne ændring, for så vidt angår § 9 b, stk. 3.

Til § 21

Til stk. 1

Bestemmelsen giver ministeren adgang til i nødvendigt omfang at udstede bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter om gennemførelsen af de initiativer, som iværksættes efter loven, f.eks regler om anvendelse af finansielle instrumenter, og om den eventuelle modtagerkreds. Videre præciseres, at ministeren kan udstede nærmere regler for de nævnte råds og Bevillingsudvalget for Turismes virke, herunder for disses opgaveporteføljer. Det er således tanken, at ministeren kan afstikke det materielle grundlag for rådenes og Bevillingsudvalgets virke, herunder for hvilke af de eksisterende erhvervsfremmeordninger, som skal henlægges til de forskellige råd.

Til stk. 2

Bestemmelsen skal sikre, at der udstedes regler, der sikrer forsvarlig godkendelse af de teknologiske serviceinstitutter, forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med de efter loven iværksatte erhvervsfremmeaktiviteter, hvad enten de administreres af ministeren, rådene, Bevillingsudvalget, Erhvervsfremme Styrelsen eller andre eksterne operatører. Samtidig sikres Rigsrevisionens og Folketingets adgang til indsigt i og kontrol med de gennemførte aktiviteter. For så vidt angår ministerens adgang til at fastsætte regler om behandlingen af ansøgninger om medfinansiering af aktiviteterne efter lovens § 2, stk. 1, er der tale om en ændring i forhold til den gældende lov, hvor fastsættelsen af principperne for behandlingen af sager i Bevillingsudvalget inden for Erhvervsudviklingsrådets kompetence fastlægges af Erhvervsudviklingsrådet. Ændringen er begrundet i ønsket om en klarere forvaltningsmæssig kompetencedeling mellem regelgiver og administrator. Målet er videre at sikre ensartethed i behandlingen af bevillingssager på hele erhvervsfremmeområdet samtidig med, at det gøres forvaltningsretligt forsvarligt at tillægge rådenes afgørelser endelighed. For så vidt angår Rådet for Teknologisk Service, er der også tale om en ændring, idet det efter den gældende lov er Rådet selv, der fastsætter retningslinjerne.

Til stk. 3

Der er tale om videreførelse af den gældende erhvervsfremmelovs bestemmelser, hvorefter Erhvervsfremme Styrelsen gives mulighed for at henlægge sagforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution. Baggrunden herfor er, at det i nogle tilfælde, som f.eks. for innovationsmiljøernes vedkommende, kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen af et initiativ til en organisation, der i sig - ud over den administrative kompetence - tillige rummer den særlig faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af initiativet.

Til stk. 4.

Denne bestemmelse giver ministeren adgang til at henlægge administrationen af ministerinitiativerne til Erhvervsfremme Styrelsen eller rådene og Bevillingsudvalget. I den forbindelse videreføres den gældende lovs bestemmelse om, at ministeren vedrørende ministerinitiativer, hvor administrationen er henlagt til Erhvervsfremme Styrelsen, kan træffe beslutning om, at klage skal indgives til Erhvervsankenævnet, klage over akkreditering dog til Klagenævnet for Udbud, eller at klageadgangen afskæres.

Til stk. 5.

Bestemmelsen viderefører den gældende erhvervsfremmelovs særlige bestemmelser om gebyropkrævning i forbindelse med Erhvervsfremme Styrelsens administrative funktioner for så vidt angår metrologi og akkreditering, således at erhvervslivet fortsat bidrager til gennemførelsen af administrationen.

Til § 22

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 13 d, som ophæves. Bestemmelsen giver erhvervsministeren adgang til at fastsætte regler om gennemførelse af EU-bestemmelserne om informationsprocedurer (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF, som ændret ved direktiv 98/48/EF, om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter ved informationssamfundets tjenester).

På baggrund af en dom fra EF-Domstolen (Domstolens dom af 30. april 1996 i sag C 194/94, CIA Security International (Samling 1996 I 2201)), der fastslog den enkelte borgers ret til at påberåbe sig informationsproceduredirektivet i national ret, er det fundet nødvendig at implementere direktivet i form af bekendtgørelser. Dette kræver lovhjemmel.

Til § 23

Til stk. 1

Bestemmelsen giver ministeren adgang til indkaldelse af de oplysninger, der skønnes fornødne for at kontrollere, om forudsætningerne for meddelte godkendelser m.v. fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilgede tilskud m.v. er overholdt.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver ministeren adgang til efter aftale med finansministeren at bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler, bevilget i henhold til loven. I den forbindelse har Finansstyrelsen mulighed for at opkræve selvstændige gebyrer hos låntagere m.fl. i forbindelse med administrative opgaver efter denne bestemmelse.

For så vidt angår kontrol i forbindelse med akkreditering og metrologi, er der tale om videreførelse af den gældende lovbestemmelser.

Til stk. 3

Det foreslås ligeledes, at ministeren skal have adgang til kontrol på stedet efter forudgående indhentet retskendelse. Baggrunden for forslaget er, at Erhvervsministeriet i stigende grad er underlagt forventninger og krav fra offentligheden om en høj grad af sikkerhed for og kontrol med overholdelsen af de vilkår, som er knyttet til godkendelser, tilskudsbevillinger m.v. I tilfælde, hvor der i administrationen har været indikationer på omgåelse af reglerne, har det vist sig vanskeligt i fornødent omfang at forstærke sådanne indikationer til at formå politi og anklagemyndigheden til at efterforske og rejse tiltale. En tilstrækkelig underbyggelse til at inddrage politi og anklagemyndighed i en strafferetlig efterforskning vil kunne opnås gennem anvendelse af kontrolbesøg på stedet, der dog kun vil kunne gennemføres efter forudgående retskendelse.

Til § 24

Bestemmelserne er en videreførelse af de gældende lovbestemmelser om Finansstyrelsens medvirken til inddrivelse af fordringer, som staten måtte få på privatpersoner i forbindelse med tilskudsbevilling efter den foreslåede og forudgående erhvervsfremmelovgivning.

Til § 25

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs bestemmelse om modregning i op til 20 % af tilskuddet til virksomheder, der har forfalden ubetalt gæld til det offentlige.

Til § 26-27

Bestemmelserne er en videreførelse af de gældende lovbestemmelser om straf for ansvarspådragende adfærd fra tilskudsansøgere og tilskudsmodtagere, hvad enten der er tale om enkeltpersoner, juridiske personer eller kommuner, herunder kommunale fællesskaber. Endvidere gives ministeren som hidtil mulighed for at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler, udstedt i henhold til loven.

Til § 28

Da mange af de i forslaget omhandlede aktiviteter principielt er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte, skal loven godkendes af Europa-Kommissionen. Den vil derfor først kunne sættes i kraft, når denne godkendelse foreligger, hvilket efter bestemmelsen sker ved en særlig ikrafttrædelsesbekendtgørelse. Samtidig hermed ophæves den gældende erhvervsfremmelov og lov om teknologisk service, der er indarbejdet i nærværende lov.

Til § 29

Der er tale om konsekvensændringer. Erhvervsudviklingsrådet erstattes af Rådet for Regional Erhvervsudvikling og Lov om erhvervsfremme ændres til Lov om erhvervsudvikling.

Til § 30

Der er tale om konsekvensændringer. "Erhvervsudviklingsrådet" ændres til "Rådet for Innovation".

Til § 31

Der er tale om konsekvensændringer. "Erhvervsudviklingsrådet" ændres til "Rådet for Innovation".

Til § 32

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter vedr. gældende love, jf. § 28, at en ansøgning om medfinansiering skal behandles efter den lov, som var gældende på ansøgningstidspunktet.

Tilsvarende gælder for udstedte godkendelser, certificeringer, m.v.

Administration, rapportering og regnskabsaflæggelse for bevillinger, givet i henhold til gældende love, jf. § 28, sker ligeledes efter hidtil gældende bestemmelser.

Til stk. 2

Bestemmelsen skal sikre virksomhedernes retsstilling i forhold til de efter den gældende lov givne godkendelser m.v. Sådanne godkendelser m.v. har fortsat gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes.

Til stk. 3

Bestemmelsen skal sikre virksomhedernes retsstilling i forhold til de efter den gældende lov givne akkrediteringer og certificeringer m.v. Disse fortsætter på de givne vilkår til udløbsdato.

Til § 33

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke umiddelbart omfatter Grønland og Færøerne.

Fremsat den 7. februar 2001 af erhvervsministeren Ole Stavad

Forslag

til

Lov om erhvervsudvikling

Lovens formål