Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Bilag 1

Børn- og ungeområdet

Service-loven

Foranstaltning

Gl. finansiering

Ny Finansiering

Grundtakst pl-01

Gældende finansiering

Ny finansiering

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1315 af 20. december 2000 foretages følgende ændringer

1. I § 17 indsættes efter »opholdskommunen«: », jf. § 131 b «.

2. I § 24 indsættes efter »opholdskommunen«: », jf. § 131 b «.

3. I § 40, stk. 2, nr. 4, ændres »etablere døgnophold« til: »tilbyde døgnophold, jf. § 40 b,«.

4. I § 40, stk. 2, nr. 5, ændres »etablere en aflastningsordning« til: »tilbyde en aflastningsordning, jf. § 40 b,«.

5. I § 40, stk. 2, nr. 11, ændres »jf. §§ 49 og 51« til: »jf. §§ 40 b, 49 og 51 «.

6. I § 40 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter § 40, stk. 2, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.«.

7. Efter § 40 a indsættes

»§ 40 b. Under et døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4, 5 og 11, og efter § 62 a, stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den unge omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling.

Stk. 2. Et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold, eller på anden måde.

Stk. 4. Socialministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fastsætte regler om, hvilke ydelser der indgår i døgnophold.«.

8. I § 46, stk. 3 og 4, ændres »planen, jf. § 53« til: »handleplanen, jf. § 58 a «.

9. I § 49, stk. 2, indsættes efter »amtskommune«: »efter forudgående høring af beliggenhedskommunen«.

10. Overskriften før § 53 affattes således: »Valg af anbringelsessted m.v.«.

11. § 53 ophæves.

12. I § 54 ændres »jf. § 53, stk. 2, 1. pkt.« til: »jf. § 58 a, stk. 4, 1. pkt. «

13. I § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, ændres »den i § 53 eller § 59 nævnte plan« til: »den i § 58 a eller § 59 nævnte handleplan«.

14. Tre steder i § 56, stk. 1, ændres »planen« til: »handleplanen «.

15. § 58 a affattes således

»§ 58 a. Kommunen skal skønne om, det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2 og 3. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og karakteren og omfanget af det pågældende tilbud.

Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan.

Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 4. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 2, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.«.

16. I § 59, nr. 4, og i § 59 a, nr. 3, ændres »plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2« til: »handleplan for anbringelsen, jf. § 58 a, stk. 4«.

17. I § 62 a, stk. 3, nr. 1, efter »døgnophold« og i § 62 a, stk. 3, nr. 4, efter » udslusningsordning« indsættes: », jf. § 40 b,«.

18. I § 62 a indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b. «

19. Efter § 70 indsættes

»§ 70 a. En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau «.

20. I § 77, indsættes som stk. 3

»Stk.3. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 1, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.«

21. § 81 affattes således

»§ 81. Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-75, 78, 79 og 86 til personer, der har ophold i boformer efter §§ 92-94 eller i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 2. En klage over en amtskommunes afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn, når

1) klagen har været behandlet af det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2) amtsrådet har taget stilling til brugerrådets indstilling.«.

22. § 86, stk. 2 og 3, ophæves.

23. I § 87, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », jf. § 131 b «.

24. I § 88, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »samværstilbud«: », jf. § 131 b «.

25. I § 92, stk. 2, og i § 93, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »efter stk. 1«: » , jf. § 131 b«.

26. § 94 affattes således

»§ 94. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende former for alvorlig krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Optagelse i boformen skal kunne ske anonymt og uden registrering. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte samt efterfølgende hjælp.

Stk. 3. Optagelse i boformer efter stk. 1 og 2 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.«

27. I § 94 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet.«

28. I § 102 indsættes efter stk.3 som nyt stykke

»Stk.4. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter efter stk. 1 og 2, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b. «

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

29. I overskriften før § 109 l ændres »planer« til: »handleplaner «.

30. I § 109 l, stk. 2, og § 109 m ændres »planer« til: »handleplaner «.

31. § 110, stk. 2, ophæves.

32. Efter § 110 indsættes som § 110 a

»§ 110 a. Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven samt følge disse beslutninger op.«

33. Overskriften før § 111 affattes således: »Handleplaner«

34. § 111 affattes således

»§ 111. Kommunen eller amtskommunen skal, når der ydes hjælp til personer under 67 år efter afsnit III, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til brugerens ønske om en handleplan, samt karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk.2. Kommunen eller amtskommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 3. Handleplanen angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. «

35. § 129, stk. 1, affattes således

»Kommunen afholder endeligt udgifter, der påhviler kommunen efter denne lov til rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand efter § 109 h m.v., jf. dog § 131, stk. 1, nr. 3.«

36. § 129, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Kommunen afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf. § 131 a og § 131 c, endeligt udgifterne til følgende

1) Foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 2, nr. 1-3, 6-10 og 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2, og § 62 a, stk. 3, nr. 2 og 3.

2) Personlig hjælp og pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31.

3) Almene tilbud efter § 65.

4) Udgifter til husly efter § 66.

5) Personlig hjælp efter §§ 71-73 a og 76.

6) Tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

7) Ledsageordning efter § 78.

8) Støtte- og kontaktperson efter §§ 79 og 80.

9) Kommunale tilbud efter §§ 86-89.

10) Ophold i boformer efter § 91.

11) Ophold for personer fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter § 92 og § 93.

12) Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1, og § 98, stk. 1.

13) Støtte til individuel befordring efter § 103.

14) Hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 20.

15) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1.«

37. I § 130 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til

1) Amtskommunale dagbehandlingstilbud efter § 85.

2) Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen, jf. § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2.

3) Støtte til bil efter § 99.«

38. § 131 affattes således

Ȥ 131. Staten refunderer 50 procent af kommunens udgifter til

1) Tilskud efter § 28 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

2) Hjælp efter § 29 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysik eller psykisk funktionsevne m.v.

3) Gratis advokatbistand, jf. § 60.

4) Tilskud efter § 84 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter § 94, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud samt udgifter efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger m.v. i forbindelse med boformen.«.

39. Efter § 131 indsættes

»§ 131 a. For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år, betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten svarer årligt til følgende beløb

1) 283.000 kr. for særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23.

2) 390.000 kr. for døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b, for familiebehandling dog 390.000 kr. for første barn eller ung og 195.000 kr. for hver yderligere person, uanset om denne er barn, ung eller voksen.

3) 282.000 kr. for døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b.

4) 282.000 kr. for tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

5) 61.000 kr. for amtskommunale tilbud efter §§ 87 og 88, og inklusive udgifter afholdt efter § 89.

6) 282.000 kr. for ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Dette gælder dog ikke amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c, stk. 1.

7) 100.000 kr. ved boligindretning m.v. efter § 102.

8) 282.000 kr. for ophold i plejehjem eller beskyttede boliger efter § 140, stk. 1.

Stk. 2. Amtskommunen afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har forpligtet sig hertil, jf. § 131 b.

Stk. 3. I grundtaksten for tilbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, indgår udgifter til ydelser omfattet af § 40 b.

Stk. 4. I grundtaksten efter stk. 1, nr. 4, 6 og 8 indgår udgifter til støtte efter §§ 71-73a, 78, 79 og 86 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 5. Forældrenes, barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer kommunen. Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

Stk. 6. Kommuner og amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1315 af 20. december 2000 foretages følgende ændringer

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 2

I lov om hjemmesygeplejerskeordninger, lov nr. 408 af 13. juni 1973 som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 254 af 6. juni 1985 og senest ved lov nr. 1024 af 19. december 1992, foretages følgende ændring

1. § 5 affattes således

»§ 5. Kommunen afholder endeligt udgifterne vedrørende hjemmesygepleje i medfør af § 1.

Stk. 2. Udgifter til hjemmesygepleje til personer, der ikke er fyldt 67 år, og som har ophold i boformer m.v., der er nævnt i § 131 a og § 131 c i lov om social service medregnes til de faktiske udgifter og er omfattet af grundtakstfinansiering efter disse bestemmelser.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer regler om opgørelse af udgifter til ydelser, der er omfattet af stk. 2.«.

§ 2

Efter gældende regler er udgifter til hjemmesygepleje omfattet af delt finansiering.

Det foreslås, at udgifter til hjemmesygepleje medtages i grundtakstfinansieringen, når der er tale om støtte eller ophold i boformer m.v. omfattet af servicelovens § 131 a, stk. 1 og § 131 c, stk. 1 og 2.

Hjemmesygepleje indgår på lige fod med ydelser opregnet i servicelovens § 81, når de ydes i tilknytning til ophold på amtskommunale boformer eller boliger oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

For boformer efter § 94, stk. 1, indgår udgiften til hjemmesygepleje i statens refusion på 50 pct. af amtskommunens udgifter på § 94-området, jf. forslaget til § 131, stk. 2, i lov om social service.

§ 2

I lov om hjemmesygeplejerskeordninger, lov nr. 408 af 13. juni 1973 som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 254 af 6. juni 1985 og senest ved lov nr. 1024 af 19. december 1992, foretages følgende ændring

1. § 5 affattes således

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002 og har virkning fra og med budgetåret 2002.

Stk. 2. Udgifterne til foranstaltninger efter lov om social service, der er sat i værk inden 1. januar 2002, bliver fra denne dato omfattet af grundtakstfinansiering efter reglerne i § 131 a, selv om fremgangsmåden i § 131 b ikke er fulgt.

Stk. 3. En kommune, der efter den 1. november 2001 behandler sager med henblik på at iværksætte foranstaltninger, som fra 1. januar 2002 bliver omfattet af grundtakstfinansiering efter § 131 a, stk. 1, skal følge fremgangsmåden i § 131 b med henblik på, at amtskommunen kan tage stilling til, om den fra 1. januar 2002 vil medvirke ved finansiering af foranstaltninger efter § 131 a.

Stk.4. Forslag om revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2004/05.

§ 3

Til stk. 1

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2002 og med virkning fra og med budgetåret 2002.

Til stk. 2

Fra 1. januar 2002 forslås den delte finansiering ophævet, og herefter gælder grundtakstfinansieringen. Det er en grundlæggende regel i grundtakstmodellen, at en kommune ikke uden amtskommunens accept kan forpligte amtskommunen til at afholde udgifter, der ligger over grundtaksterne efter forslaget til § 131 a.

For de foranstaltninger, der inden 1. januar 2002 er sat i værk, og som herefter skal være omfattet af grundtakstfinansiering, er det generelt ikke administrativt hensigtsmæssigt at gennemføre den visitationsprocedure, som er foreslået i § 131 b.

Der stilles derfor forslag om, at tilbud, der er sat i værk inden 2002, og som efter forslaget til § 131 a, stk. 1, vil blive omfattet af grundtakstfinansiering, umiddelbart bliver omfattet af grundtakstfinansiering.

For så vidt angår kommunernes betaling af grundtakst efter forslaget til § 131 c bemærkes, at fristen på 120 dage tidligst kan begynde at løbe fra 1. januar 2002, hvor lovforslaget foreslås at træde i kraft.

Til stk. 3

Med henblik på at opnå en smidig overgang til grundtakstfinansiering foreslås det, at fra 1. november 2001 følges fremgangsmåden i forslaget til § 131 b, når en kommune vil tilbyde foranstaltninger, der fra 1. januar 2002 vil blive omfattet af grundtakstfinansiering efter forslaget til § 131 a.

Dette vil bl.a. bevirke, at disse sager vil blive behandlet på en sådan måde, at de umiddelbart kan indpasses i grundtakstfinansieringen fra 1. januar 2002. Det er hensigtsmæssigt, men ikke en betingelse, at amtskommunens afgørelse foreligger inden kommunen sætter foranstaltningen i værk.

Til stk. 4.

Der stilles forslag om, at revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2004/05. Revisionsforslaget forudsættes fremsat bl.a. ud fra de erfaringer, der opnås gennem den overvågning, som er nævnt i forslaget til § 4. Denne overvågning ophører med udgangen af 2004, og revisionsforslaget forudsættes derfor fremsat i begyndelse af folketingsåret 2004/05.

§§ 3, 5, 6, 33, 55 og RTL § 16

Kommunal rådgivning, tilsyn og administration

Kom 100 %

Uændret

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002 og har virkning fra og med budgetåret 2002.

Stk. 2. Udgifterne til foranstaltninger efter lov om social service, der er sat i værk inden 1. januar 2002, bliver fra denne dato omfattet af grundtakstfinansiering efter reglerne i § 131 a, selv om fremgangsmåden i § 131 b ikke er fulgt.

Stk. 3. En kommune, der efter den 1. november 2001 behandler sager med henblik på at iværksætte foranstaltninger, som fra 1. januar 2002 bliver omfattet af grundtakstfinansiering efter § 131 a, stk. 1, skal følge fremgangsmåden i § 131 b med henblik på, at amtskommunen kan tage stilling til, om den fra 1. januar 2002 vil medvirke ved finansiering af foranstaltningen efter § 131 a.

Stk. 4. Forslag om revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2004/05.

§ 4

Stk.1. Der nedsættes i hvert amt for en 3-årig periode et regionalt udviklingsråd, som skal følge og drøfte udviklingen på det grundtakstbelagte område. Udviklingsrådet sammensættes efter forhandling mellem amtskommunen og kommunerne i amtet af repræsentanter for amtskommunen og kommunerne i amtet, samt repræsentanter for brugerne. Amtskommunen afholder udgifter til sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådet.

Stk. 2. Kommunerne i amtet sender årligt en redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område til det regionale udviklingsråd. På baggrund af bl.a. egne undersøgelser, oplysninger fra informations- og analysesystemet i stk. 3, og kommunernes redegørelser, jf. 1. pkt., udarbejder det regionale udviklingsråd en årlig redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter retningslinier for

1) Kommunernes og amtskommunernes redegørelser, jf. stk. 2.

2) Et centralt informations- og analysesystem til brug for udviklingsrådenes arbejde, herunder for indsamling af data og udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal dokumentere udviklingen på området.

§ 4

Til stk. 1.

Der henvises til afsnit 12 i de almindelige bemærkninger.

De regionale udviklingsråd, der nedsættes i forbindelse med lovens ikrafttræden, skal drøfte og følge udviklingen på det grundtakstfinansierede område. Sammensætning af rådene aftales lokalt mellem kommunerne og amtskommunen. Det er en forudsætning, at repræsentanter for brugerne skal indgå i rådene.

Det foreslås, at amtskommunen afholder udgifter til sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådene. Sekretariatets placering og opgaver aftales regionalt, herunder om der skal etableres et fællessekretariat.

Til stk. 2.

Udviklingsrådet, hvori repræsentanter fra brugerne deltager, skal bl.a. på baggrund af redegørelser fra kommunerne i amtet udarbejde en årlig redegørelse for udviklingen på det grundtakstbelagte område.

Brugerne skal have mulighed for udtale sig om kommunens redegørelse til udviklingsrådet. Dette kan fx ske ved en høring, inden kommunen afgiver sin redegørelse til det regionale udviklingsråd, eller ved at høringen foretages i forbindelse med det regionale råds behandling.

Til stk. 3.

Det foreslås, at socialministeren får hjemmel til at fastsætte retningslinier for de årlige redegørelser fra kommunerne og de regionale udviklingsråd. Det foreslås endvidere, at der til brug for udviklingsrådenes arbejde etableres et centralt informations- og analysesystem, og at socialministeren får hjemmel til at fastsætte retningslinier for dette informations- og analysesystem.

§ 4

Stk.1. Der nedsættes i hvert amt for en 3-årig periode et regionalt udviklingsråd, som skal følge og drøfte udviklingen på det grundtakstbelagte område. Udviklingsrådet sammensættes efter forhandling mellem amtskommunen og kommunerne i amtet af repræsentanter for amtskommunen og kommunerne i amtet, samt repræsentanter for brugerne. Amtskommunen afholder udgifter til sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådet.

Stk.2. Kommunerne i amtet sender årligt en redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område til det regionale udviklingsråd. På baggrund af bl.a. egne undersøgelser, oplysninger fra informations- og analysesystemet i stk. 3 og kommunernes redegørelser, jf. 1. pkt., udarbejder det regionale udviklingsråd en årlig redegørelse om udviklingen på det grundtakstbelagte område.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter retningslinier for

1) Kommunernes og amtskommunernes redegørelser, jf. stk. 2.

2) Et centralt informations- og analysesystem til brug for udviklingsrådenes arbejde, herunder for indsamling af data og udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal dokumentere udviklingen på området.

§ 5

Stk. 1. Staten refunderer i årene 2002 og 2003 40 pct. af en kommunes nettodriftsudgifter efter reglerne i stk. 2 til 5.

Stk. 2. Statsrefusionen ydes af

1) Udgifter til personer under 67 år efter §§ 16, 23, 30-31, 40, stk. 2, 40 a, § 40 b, 42, 45, 62 a, 65, 71-73 a, 76, 78, 80, 85-89, 91-93, 97, 98, 102-104, 107 og 140 i lov om social service samt af udgifter til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Udgifter til husleje og kapitaludgifter indgår i driftsudgifterne, dog således at kapitaludgifter indgår med 7,3 procent af den offentlige ejendomsvurdering.

2) Udgifter efter §§ 77 og 79 i lov om social service.

Stk. 3. Udgifter i 2002 og 2003 efter stk. 2, nr. 1 til pleje og omsorg efter §§ 30, 65, 71-73 a, 76, 86 og 140 efter lov om social service samt til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger til personer under 67 år, som ikke har ophold i boformer efter §§ 91-94, og til forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. beregnes på grundlag af fordelingen af kommunens udgifter efter disse bestemmelser til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år i kommunens regnskab for 2000. De udgifter, der i 2002 og 2003 henføres til personer under 67 år, beregnes herefter ved at anvende denne fordeling på kommunens samlede udgifter efter disse bestemmelser i 2002 og 2003.

Stk. 4. Der ydes ikke refusion af udgifter, der overstiger grundtaksterne i § 131 a i lov om social service.

Stk. 5. Før statsrefusionen beregnes, reduceres kommunens udgifter efter stk. 2 til 4 med et beløb, der svarer til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Statsrefusionen udgør herefter 40 pct. af restbeløbet. Ved en kommunes beskatningsgrundlag forstås det beskatningsgrundlag, der anvendes til beregning af kommunens tilskudsbeløb for tilskudsårene 2002 og 2003 udmeldt i året før tilskudsåret efter § 33, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Stk. 6. Hver kommune modtager i 2002 og 2003 for tilbud efter lov om social service et tilskud på 75.000 kr. pr.

1) barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,

2) barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter §§ 40, stk. 2, nr. 11, 42 og 45, og

3) familie i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4.

Stk. 7. Beregningen af tilskud efter stk. 6 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 1999, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne skal indberette til Socialministeriet.

Stk. 8. I hvert af årene 2002 og 2003 oprettes en pulje på 140 mill. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen. Socialministeren fastsætter efter drøftelse med Kommunernes Landsforening retningslinierne for udbetaling fra puljen.

Stk. 9. Staten yder forskudsrefusion, jf. § 134 i lov om social service. Refusionsordningen i overgangsordningen m.v. er omfattet af reglerne om regnskabsaflæggelse og revision m.v., der er fastsat efter § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 10. Socialministeren kan fastsætte regler om refusion og tilskud efter stk. 1 til 8.

Stk. 11. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af overgangsordningen efter reglerne i stk. 1 til 9. Indenrigsministeren bemyndiges til i årene 2002 og 2003 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner. Indenrigsministeren bemyndiges endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og sammenfatning

2. Den delte finansiering på det sociale område

3. Principper og hensyn bag grundtakstmodellen

4. Forudsætningerne fra aftalerne om grundtakstmodellen

5. Grundtakster på børn- og voksenområdet

6. Finansieringsomlægningen belyst ved eksempler

7. Visitationsproceduren ved grundtakstfinansiering

8. Særligt om boformer efter § 94 og amtskommunale tilbud om døgnbehandling af stofmisbrugere

9. Handleplaner

10. Kvalitetsstandarder

11. Uvildige konsulenter på handicapområdet

12. Overvågning og regionale udviklingsråd m.v.

12.1 Regionale udviklingsråd

12.2 Kommunale redegørelser m.v.

12.3 Det centrale niveau

13. Overgangsordningen

14. Administrative konsekvenser for det offentlige

15. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

16. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og miljømæssige konsekvenser

17. Forholdet til EU-retten

18. Høring

19. Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

I bilag 1 er der skematiske oversigter over gældende regler om finansiering, og hvordan finansiering vil blive efter lovforslaget om at indføre grundtakster.

1. Indledning og sammenfatning

Med dette lovforslag fremsættes forslag om at indføre grundtakstmodellen på den del af det sociale område, hvor finansieringen efter gældende regler er delt mellem kommunen og amtskommunen. Det drejer sig om den sociale indsats for truede børn og deres familier, børn med handicap og hjælp til voksne under 67 år med handicap eller særlige sociale problemer m.v.

Grundtakstmodellen ændrer alene reglerne om, hvordan udgifterne skal finansieres. Lovforslaget medfører ikke ændringer i forhold til fx borgernes ret til ydelser og deres ret til at klage over afgørelser eller kommuners og amtskommuners pligt til at sørge for tilbud (forsyningsansvaret). Forslaget om at indføre grundtakstfinansiering ledsages dog på baggrund af arbejdet i Grundtakstudvalget af nogle forslag, som ikke direkte berører spørgsmålet om, hvordan udgifterne skal finansieres, men som har til formål at sikre kvaliteten i ydelserne i forhold til brugerne, fx forslaget om at udviklingen følges og overvåges i de første tre år med regionale udviklingsråd som fora for drøftelser.

Der er indgået aftale mellem regeringen, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Venstre om gennemførelse af finansieringsreformen. For at afbøde de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af finansieringsreformen gennemføres en særlig overgangsordning for kommunerne.

Overgangsordningen gælder for 2002 og 2003. Ændringer i tilskuds- og udligningssystemet vil træde i kraft senest 1. januar 2004. Disse ændringer vil blandt andet sigte på en mere langsigtet afbalancering af de byrdefordelingsmæssige virkninger af finansieringsreformen.

Partierne S, R, CD, V og KF er enige om, at de forhold, der typisk udløser kommunale sociale udgifter efter grundtakstmodellen, skal indgå med stor vægt ved nyordning af byrdefordelingen. Større negative udsving for enkelte kommuner som følge af finansieringsomlægningen skal også udover 2003 afbødes.

Lovforslaget indeholder kort beskrevet følgende

Den delte finansiering mellem kommuner og amtskommuner ændres til en grundtakstmodel

På de områder, hvor der hidtil har være delt finansiering mellem kommuner og amtskommuner, foreslås det, at hovedreglen bliver, at den myndighed, som efter loven har pligt til at yde hjælpen, også selv betaler alle udgifterne herved. Forslaget betyder således, at kommunerne som noget nyt fuldt ud skal afholde udgifter bl.a. til forebyggende arbejde i forhold til truede børn, hjælp til handicappede børn i eget hjem og hjælp til voksne under 67 år i eget hjem.

For de tilbud, der foreslås at blive omfattet af grundtakster, bliver der en form for »fællesfinansiering « ved, at kommunen betaler grundtaksten dog højst de faktiske udgifter og at amtskommunen betaler for udgifter herudover.

På børn og ungeområdet foreslås følgende grundtakster

- 283.000 pr. år for særlige dag- og klubtilbud til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., som ikke kan dækkes i et almindeligt dag- eller klubtilbud.

- 390.000 kr. pr. år for alle former for døgnophold for børn og unge under 18 år.

- 282.000 pr. år for alle former for døgnophold for unge mellem 18 og 23 år.

Ved familiebehandling, hvor et eller flere børn sammen med en af forældrene får ophold uden for hjemmet, foreslås grundtaksten fastsat til 390.000 kr. for det første barn, og 195.000 kr. for hver yderligere person, barn eller voksen. Beløbene er på årsbasis.

På voksenområdet, som omfatter personer under 67 år, foreslås følgende grundtakster

- 282.000 kr. pr. år for døgnophold i følgende boligtyper: amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93, boliger oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., plejehjem eller beskyttede boliger efter servicelovens § 140.

- 282.000 kr. pr. år for udgifter til ansættelse af hjælpere i eget hjem efter servicelovens § 77.

- 61.000 kr. pr. år for amtskommunale tilbud om beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer efter servicelovens § 87 og § 88.

- 100.000 kr. pr. år for udgifter til indretning af bolig m.v. til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 102.

- 100.000 kr. pr. år ved døgnbehandling af stofmisbrugere og for ophold i boformer efter § 94 (forsorgshjem m.v.). Efter forslaget skal kommunen betale denne grundtakst, når opholdet varer udover 120 dage inden for de seneste 365 dage. Udgifter til boformer efter § 94 er i dag ikke omfattet af den delte finansiering mellem kommuner og amtskommuner, men amtskommunerne får 50 pct. refusion fra staten. Disse ændringer omfatter ikke kvindekrisecentre, hvor finansieringen ikke ændres.

Som en konsekvens af forslaget om grundtakstfinansiering på det sociale område foreslås det, at udgifter til hjemmesygepleje i lov om hjemmesygeplejerskeordninger indgår i grundtaksterne.

Forslag om en visitationsmodel

Visitationsmodellen fastlægger den fremgangsmåde, som en kommune skal benytte, når en amtskommune skal forpligte sig til at betale for udgifter, der ligger over grundtaksten. Der stilles herved bl.a. forslag om, at amtskommunen skal fremkomme med forslag til et andet tilbud, hvis amtskommunen ikke er enig i kommunens indstilling, og at amtskommunen skal medvirke til at finde løsninger og medfinansiere disse, hvis der er ventetid på det tilbud, som kommunen og amtskommunen er enige om.

Handleplaner

Der stilles forslag om, at kommuner og amtskommuner, når der ydes hjælp til børn og unge samt voksne, skal skønne, om der bør tilbydes en handleplan. Forslaget supplerer de gældende regler om handleplaner, og det skønnes at bevirke, at handleplaner vil blive brugt i flere tilfælde. Der afsættes centrale midler til kvalitets- og metodeudviklingsprojekter, der skal styrke det kommunale og amtskommunale arbejde med handleplaner.

Kvalitetsstandarder på voksenområdet

På hele voksenområdet og ikke som i dag kun for praktisk hjælp m.v. - vil socialministeren få hjemmel til at bestemme, at kommuner og amtskommuner skal udarbejde kvalitetsstandarder. Kravet om kvalitetsstandarder vil blive indført i etaper.

Uvildig konsulentfunktion på handicapområdet

Der er forslag om at etablere en uvildig konsulentfunktion på handicapområdet, som kan yde brugerne støtte og vejledning samt understøtte, at brugerne bedre inddrages i sagsgangen.

Overvågning, regionale udviklingsråd m.v.

Der stilles forslag om, at der i de første 3 år sker en overvågning af udviklingen på området. Som led heri vil der blive indsamlet oplysninger, der belyser udviklingen, og der vil blive etableret regionale udviklingsråd, hvor brugerorganisationerne skal være repræsenteret. Udviklingsrådene skal på baggrund af generelle oplysninger, egne informationer og kommunale årlige redegørelser en gang årligt rapportere til Socialministeriet om udviklingen. Socialministeren afgiver bl.a. ud fra rapporter fra de regionale udviklingsråd - og efter forudgående høring af relevante organisationer - en årlig redegørelse til Folketinget om udviklingen.

Økonomiske konsekvenser og overgangsordning

Forslaget medfører, at kommunerne får merudgifter, dels ved at en række tilbud skal betales fuldt ud af kommunerne, og dels ved at kommunerne på det grundtakstbelagte område skal betale en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Dertil kommer, at statsrefusionen til kommunerne på nogle mindre områder bortfalder, fordi ydelserne bliver omfattet af grundtakstfinansiering. Samlet set vil der således blive tale om, at kommunerne skal have tilført midler.

Med henblik på afbøde de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne foreslås der for 2002 og 2003 en overgangsordning, hvorefter kommunerne vil få refusion for udgifter, der efter gældende regler er omfattet af delt finansiering. Refusionsordningen omfatter endvidere også udgifter efter § 77 til dækning af udgifter til at ansætte hjælpere m.v. til pleje af personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og efter § 79 til særlige kontaktpersoner til døvblinde.

Desuden indgår det i forslaget, at kommunerne vil modtage et særligt tilskud på 75.000 kr. pr. barn i enten et særligt dagtilbud, særligt klubtilbud eller et døgntilbud. Der etableres endvidere i hvert af årene i overgangsperioden en pulje på 140 mill.kr., som fordeles efter ansøgning til kommuner, som kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsreformen.

Det forventes, at ændringer i tilskuds- og udligningssystemet efter Indenrigsministeriets lovgivning vil træde i kraft senest 1. januar 2004. Disse ændringer vil blandt andet sigte på en mere langsigtet afbalancering af de byrdefordelingsmæssige virkninger af finansieringsreformen.

Finansieringsomlægningen fra delt finansiering til grundtakstfinansiering ledsages af en række forslag, der er med til at sikre kvaliteten for brugerne. Disse merudgifter vil blive søgt finansieret via satspuljen.

2. Den delte finansiering på det sociale område

Den delte finansiering af udgifterne på børn- og ungeområdet samt handicapområdet blev indført i bistandsloven ved lov nr. 301 af 6. juni 1984 om ændring af lov om social bistand (Ændringer af regler om børn og unges døgnophold uden for eget hjem), og lov nr. 262 af 6. juni 1985 (Ændringer af reglerne om finansiering). Den delte finansiering afløste i sin tid et finansieringssystem, hvor staten ydede refusion på en række kommunale og amtskommunale serviceområder.

Baggrunden for at indføre delt finansiering var et ønske om, at kommunerne og amtskommunerne fik større handlefrihed. Derfor var et af hovedpunkterne i ændringen at omlægge fra statslige refusioner til bloktilskud. Denne omlægning skulle ske således, at ansvar og finansiering fulgtes ad for at opnå større omkostningsbevidsthed. Men der skulle også tages hensyn til, at der på det sociale område var to myndigheder - kommuner og amtskommuner - der hver især havde ansvar og løste opgaver for samme målgrupper.

Med den delte finansiering, som indebærer, at kommuner og amtskommuner hver især betaler halvdelen af udgifterne, blev der opnået en bredere finansieringsmæssig økonomisk neutralitet, idet de kommunale serviceydelser i det tidligere finansieringssystem var »gratis« set fra en amtskommunal synsvinkel. Det blev også tillagt vægt, at den delte finansiering ville fremme en glidende decentralisering, dvs. en udvikling hvor flere tilbud blev givet på det kommunale niveau - og dermed så tæt som muligt på borgerne.

Da den delte finansiering blev indført, var man opmærksom på, at det ikke var en optimal løsning, fordi denne ordning sammenlignet med de øvrige serviceområder fraviger det ellers meget centrale forvaltningsprincip om sammenhæng mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar. Populært beskrevet er det en konsekvens af den delte finansiering, at myndigheden » kun« betaler halvdelen af, hvad dens beslutninger koster.

Siden den delte finansiering blev indført, har man i flere forskellige sammenhænge vurderet behovet og mulighederne for en finansieringsreform. Men den tilbagevendende konklusion har været, at delt finansiering var »den mindst ringe model«, og at det ikke umiddelbart var muligt at finde et mere hensigtsmæssigt alternativ.

I de senere år er der - bl.a. på baggrund af, at der siden begyndelsen af 1990´erne har været en kraftig udgiftsvækst på området for delt finansiering blevet udviklet en grundtakstmodel, der løser mange af de problemer, som er forbundet med delt finansiering, og som samtidig bevarer de væsentligste af denne models fordele. Processen med at udvikle en grundtakstmodel på det sociale område er beskrevet i det følgende

Marts 1996: Regeringen nedsætter Opgavekommissionen med det formål at gennemgå opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner i hele landet. I kommissionens arbejde indgår blandt andet en vurdering af finansieringsreglerne på det sociale område

November 1997: Amtsrådsforeningen offentliggør to rapporter om en alternativ finansieringsform på henholdsvis voksenområdet og børn- og ungeområdet til afløsning af delt finansiering.

Juni 1998: Det indgår i kommuneaftalerne dvs. aftalerne mellem regeringen og de kommunale organisationer om kommunernes og amtskommunernes økonomi - at der skal nedsættes et udvalg under Socialministeriet, der skal forberede en finansieringsreform på det sociale område med udgangspunkt i grundtakstmodellen.

December 1998: Opgavekommissionen afgiver sin rapport, hvori det anbefales at indføre en grundtakstmodel på det sociale område.

Repræsentanterne fra regeringspartierne - S og RV - samt CD, KrF, K, V, DF og FrP tilslutter sig forslaget. Repræsentanterne fra SF og EL kan ikke støtte forslaget.

Maj 1999: Socialministeriets udvalg om den delte finansiering på det sociale område afslutter sit arbejde, og i konklusionen udtrykkes principiel enighed om grundtakstmodellen, skønt visse spørgsmål fortrinsvis vedrørende takstniveauet endnu savner afklaring.

Juni 1999: Det indgår i kommuneaftalerne, at finansieringsreformen gennemføres. Der opnås enighed om visitationsproceduren og taksterne på børn- og ungeområdet, og det aftales, at Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg skal belyse forslagets byrdefordelingsmæssige konsekvenser.

Oktober 1999: KL og ARF opnår enighed om blandt andet visitationsmodel og takster på voksenområdet.

November 1999: Regeringen indgår finanslovsaftale med K og CD, hvori det hedder, at »parterne er enige om, at grundtakstmodellen gennemføres i overensstemmelse med kommuneaftalerne og de aftalte takster for dag- og døgntilbud til voksne i det efterfølgende forhandlingsresultat mellem de kommunale organisationer« .

September 2000: Grundtakstudvalget afgiver rapport til regeringen.

Regeringen nedsætter i marts 2000 Grundtakstudvalget med henblik på at vurdere konsekvenserne af forslaget om overgang til grundtakstfinansiering på det sociale område. Baggrunden for dette udvalg er den skitse til et lovforslag om at indføre grundtakstfinansiering, som i januar 2000 sendes til høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Børnesagens Fællesråd, Socialpædagogernes Landsforbund og Dansk Socialrådgiverforening.

De kommunale organisationer finder bl.a., at lovskitsen på en række punkter kunne suppleres med yderligere beskrivelser af formål med og indhold af det nye finansieringssystem. De øvrige organisationer udtrykker i deres respektive høringssvar bekymring for konsekvenserne ved at gennemføre grundtakstfinansieringen efter skitsen til lovudkastet.

Grundtakstudvalget behandler bl.a. spørgsmål om samarbejdet mellem kommuner og amtskommuner, hensynet til borgernes retssikkerhed, kvaliteten af tilbuddene, og hvordan udviklingen på området bør følges og evalueres efter finansieringsreformen.

Grundtakstudvalget anbefaler i sin rapport fra september 2000, at finansieringsreformen ledsages af en række supplerende forslag, som der er enighed om vil indebære en forøget kvalitet og udvikling på området. Disse forslag fra Grundtakstudvalget er medtaget i dette lovforslag.

3. Principper og hensyn bag grundtakstmodellen

Grundtakstmodellen bygger på et princip om, at hver myndighed selv afholder omkostningerne for de tilbud, som de sætter i gang. Dette ansvarsprincip gælder i dag i serviceloven, fx når det drejer sig om udgifter til personer over 67 år samt til dagtilbud for børn. Kommunerne afholder således selv alle udgifter til ældre personer over 67 år - fx hjemmehjælp, plejehjem m.v. Også udgifterne til almindelige pasningstilbud til børn er en 100 pct. kommunal udgift. På disse områder har kommunerne således både ansvaret for indsatsen og forpligtelsen til at finansiere denne fuldt ud.

Med grundtakstmodellen udbredes dette ansvarsprincip til de områder, hvor der hidtil har været delt finansiering. Udgangspunktet er herefter, at hver myndighed - kommune eller amtskommune - selv afholder udgifterne for de tilbud, som de sætter i værk.

På voksenområdet medfører finansieringsreformen fx, at udgifterne til kommunale støttetilbud til voksne i eget hjem ikke længere skal deles mellem kommunen og amtskommunen, men afholdes fuldt ud af kommunen. På børn- og ungeområdet vil fx kommunens udgifter til forebyggende foranstaltninger for børn og unge for fremtiden blive afholdt fuldt ud af kommunen, hvor udgifterne efter gældende regler deles med amtskommunen.

Området med delt finansiering er kendetegnet ved, at der for en række typer af foranstaltninger er omfattende muligheder for substitution, fx kan det for en række brugere være relevant både at tilbyde amtskommunale døgninstitutioner og kommunale tilbud. For at opnå økonomisk neutralitet indgår det derfor i grundtakstmodellen, at kommunen skal betale en grundtakst dog højst de faktiske udgifter når den benytter et amtskommunalt tilbud eller et tilbud, som kunne være et alternativ til et amtskommunalt tilbud.

Grundtaksterne modificerer således princippet om, at hver myndighed - kommune eller amtskommune - selv afholder udgifterne for de tilbud, som de sætter i værk. Der tages på denne måde højde for, at det fortsat ønskes, at både kommuner og amtskommuner løser opgaver på det sociale område. Grundtakstfinansiering ændrer således ikke ved, at amtskommunerne fortsat har pligt til at sørge for de mere specialiserede tilbud, fx boformer for voksne personer med betydelig nedsat funktionsevne, eller døgninstitutioner til børn, der skal anbringes uden for hjemmet. Det er et led i grundtakstmodellen, at en amtskommune kan beslutte at medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne. Det er her en forudsætning, at det skønnes, at det kommunale tilbud nedsætter behovet for at benytte tilbud, som er omfattet af grundtakster.

Kort beskrevet går grundtakstmodellen ud på følgende

- Som udgangspunkt finansierer kommuner og amtskommuner egne ydelser 100 pct.

- Kommuner, der vælger at bruge en amtskommunal ydelse, betaler en grundtakst herfor, dog højst de faktiske udgifter. Dette princip gælder også for ydelser, der kan træde i stedet for en amtskommunal ydelse, fx når børn anbringes uden for hjemmet i private opholdssteder.

- Der anvendes en visitationsmodel på det grundtakstbelagte område, som forudsætter samarbejde mellem amtskommune og kommune.

- Den amtskommunale forsyningsforpligtelse er uændret.

- Kommuner og amtskommuner har uændrede muligheder for at aftale at løse opgaver for hinanden.

- Det er muligt at aftale, at amtskommunen medfinansierer en kommunal opgaveløsning, der ligger ud over den generelle kommunale forpligtelse, og som aflaster den amtskommunale forpligtelse.

- Amtskommunen har pligt til at medvirke til at finde den bedst mulige løsning både i forbindelse med akutte sager, hvor en hurtig løsning er meget presserende, og i forbindelse med venteliste på grund af manglende kapacitet.

Med grundtakstmodellen vil der på det sociale område blive tale om en finansiering, der i højere grad svarer til de øvrige kommunale serviceområder. Grundtakstmodellen tager også hensyn til, at kommunerne skal have et incitament til at benytte de amtskommunale specialtilbud, således at amtskommunernes økonomiske grundlag for at drive disse tilbud ikke udhules, og således at specialiseringen og bredden af tilbud bevares.

Modellen vil udbedre en del af de ulemper, der er ved den delte finansiering i form af svækket udgiftsstyring og skæv prioritering i forhold til andre områder, fx sygehussektoren, ældreområdet og folkeskolen. Grundtakstmodellen fastholder samtidig mange af fordelene ved delt finansiering, fx mulighederne for fleksibel opgaveløsning og sikring af specialiserede tilbud, idet opgavefordelingen mellem amtskommuner og kommuner ikke ændres. Amtskommunerne vil således fortsat have et entydigt ansvar for at tilvejebringe de mest specialiserede tilbud.

Grundtakstmodellen vil endvidere stimulere den glidende decentralisering, som i sin tid var et væsentligt argument for den delte finansiering. Og det forventes, at grundtakstmodellen vil anspore både kommuner og amtskommuner til at sætte endnu større fokus på effekten og kvaliteten af de sociale foranstaltninger.

Endelig vil grundtakstmodellen fungere som en slags forsikringsordning for de små kommuner i forhold til ekstraordinært høje udgifter, som er forbundet med at hjælpe brugere med omfattende behov. Det skyldes, at den enkelte kommune for de tilbud, som er omfattet af grundtakster, ikke kan komme til at betale mere end den relevante grundtakst for hver bruger af ydelserne på området.

4. Forudsætningerne fra aftalerne om grundtakstmodellen

Grundtakstmodellen er bl.a. beskrevet i aftalerne fra juni 1999 mellem regeringen og de kommunale organisationer om økonomien i 2000 og i Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningens aftale fra oktober 1999 om en grundtakstmodel på voksenområdet. Der er en række vigtige forudsætninger, som er fælles for aftalerne

- Der skal sikres en fortsat bred vifte af tilbud, og grundtakstmodellen skal støtte den fortsatte udvikling af tilbud.

- Kommuner og amtskommuner skal bestræbe sig på en fælles planlægning med afstemning af behov og udbud på områderne, idet begge parter vil have en stærk interesse i, at såvel den udbudte kapacitet som kvalitet svarer til det aktuelle behov.

- Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen opfordrer til, at kommuner og amtskommuner indgår aftaler om, at eksisterende kommunale opgaveløsninger, som ved indførelsen af en grundtakstmodel ligger over grundtakstgrænsen, ikke flyttes til amtskommunal opgavevaretagelse på grund af finansieringsomlægningen.

- At det over tid vil være naturligt, at et begrænset antal amtskommunale tilbud, der ligger under de aftalte grundtakster, overflyttes til kommunal drift, eller at tilbuddene erstattes af andre tilbud, svarende til den udvikling der også er sket under den delte finansiering (glidende decentralisering). For disse tilbud er det forudsat, at dette først sker efter drøftelser mellem amtskommunen og kommunerne i amtet om kommunernes fremtidige behov for tilbuddene, og at både amtskommune og kommuner søger at medvirke til en for alle parter hensigtsmæssig løsning.

- Vedrørende visitationen tager aftalerne udgangspunkt i et princip om, at hverken kommune eller amtskommune kan udløse udgifter på den anden parts vegne, uden at der er indgået en aftale herom enten ved en aftale om tilbud til en bestemt person eller gennem en mere generel samarbejdsaftale. Der er enighed om, at dialog og samarbejde også i fremtiden bør være et afgørende element i visitationsprocessen, og at samarbejdet bør påbegyndes så tidligt som muligt, også før der bliver tale om akutte situationer.

Disse forudsætninger fastlægger nogle rammer for det fremtidige samarbejde mellem kommuner og amtskommuner, og grundtakstmodellen forudsætter således, at det samarbejde, der har udviklet sig mellem kommuner og amtskommuner under den delte finansiering, fastholdes og udbygges.

5. Grundtakster på børn- og voksenområdet

På de områder hvor der hidtil har være delt finansiering, bliver hovedreglen, at den myndighed, som efter loven har pligt til at yde hjælpen, også selv betaler alle udgifterne herved. Kun for de tilbud, der er omfattet af grundtakster, bliver der en form for »fællesfinansiering« ved, at kommunen betaler grundtaksten dog højst de faktiske udgifter og amtskommunen betaler for udgifter herudover.

I bilag 1 er der en oversigt, der bl.a. viser, hvilke ydelser der efter hovedreglen for fremtiden afholdes 100 pct. af kommunen eller amtskommunen. Som illustration kan oplyses, at kommunerne i fremtiden skal betale følgende udgifter 100 pct.: forebyggende arbejde i forhold til truede børn, hjælp til handicappede børn i eget hjem, hjælp til voksne under 67 år i eget hjem m.v.

Hovedreglen fraviges for nogle bestemte tilbud, som foreslås at blive omfattet af grundtakstfinansiering. Det er en gennemgående regel, at hvis de faktiske udgifter er lavere end grundtaksten, så betaler kommunen kun den faktiske udgift, som er forbundet med hjælpen til den enkelte person.

Grundtaksterne i det følgende er angivet på årsbasis, og de vil i praksis skulle omregnes i forhold til den faktiske periode for opholdet, fx 3 måneder og 20 dage, hvis et barn har været døgnanbragt i denne periode.

Grundtakster på børn- og ungeområdet

Der foreslås grundtakster på følgende tilbud

- Særlige dag- og klubtilbud til børn og unge, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte eller behandling m.v., som ikke kan dækkes i et almindeligt dag eller klubtilbud. Grundtaksten for disse tilbud foreslås fastsat til 283.000 kr. pr. år.

- Familiebehandling ved døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4, dvs. de tilfælde, hvor et eller flere børn sammen med en af forældrene får ophold uden for hjemmet. Grundtaksten foreslås fastsat til 390.000 kr. for første barn, og 195.000 kr. for hver yderligere person, barn eller voksen. Beløbene er på årsbasis.

- Aflastningsordninger efter § 40, stk. 2, nr. 5. Grundtaksten foreslås fastsat til 390.000 kr.

- Alle anbringelsesformer ved døgnanbringelser af børn og unge, herunder fortsatte anbringelser efter § 62 a. Omfattet er således amtslige døgninstitutioner, familiepleje, opholdssteder eller sammensatte utraditionelle døgntilbud. Grundtaksten foreslås fastsat til 390.000 kr. pr. år for børn og unge under 18 år. For døgnophold for unge fra 18 til 22 år foreslås en grundtakst på 282.000 kr.

Det har været overvejet at inddrage de sikrede afdelinger i grundtakstordningen. Efter gældende regler er udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud for børn og unge fordelt indbyrdes mellem amtskommuner og kommuner efter antallet af 15 - 17 årige i de enkelte amtskommuner og kommuner, således at amtskommunerne afholder 50 pct. af udgifterne og kommunerne resten.

En sikret afdeling kan være organiseret som en selvstændig døgninstitution eller være knyttet til en døgninstitution for børn og unge, jf. lovens § 51. I forbindelse med indførelse af grundtakstordningen er det naturligt at indføre grundtaksten for døgnophold på 390.000 kr. til brug for fordeling af udgifterne mellem kommuner og amtskommuner, således at udgifter under grundtaksten fordeles mellem kommunerne, og at udgifter over grundtaksten fordeles mellem amtskommunerne.

Socialministerens bemyndigelse i § 132, stk. 2, til at fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger vil derfor som konsekvens af indførelsen af grundtakstfinansiering blive udnyttet til at indføre grundtaksten for døgnophold efter § 51 til brug for fordelingen af udgifter mellem kommuner og amtskommuner.

Ministeriet arbejder, bl.a. i tæt dialog med de kommunale parter, for øjeblikket med en afdækning af spørgsmål i tilknytning til anvendelsen af sikrede afdelinger. Det vedrører såvel spørgsmål om at få afdækket behovet for pladser i sikrede afdelinger, behovet for flere behandlingspladser til de »utilpassede « unge som en række andre forhold, herunder den særlige form for finansiering af udgifterne ved ophold i en sikret afdeling sammenholdt med finansieringen af udgifterne i andre anbringelsessteder efter serviceloven.

Grundtakster på voksenområdet

På voksenområdet, som i denne forbindelse omfatter personer under 67 år, foreslås det, at kommunen betaler følgende

1. En takst på 282.000 kr. pr. år for døgnophold, herunder også udgifter til ansættelse af hjælpere i eget hjem efter servicelovens § 77. Der er her tale om

- Tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje m.v. til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 77.

- Ophold i amtskommunale boformer beregnet til længerevarende ophold til personer som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende pleje og omsorg m.v. efter servicelovens § 92.

- Midlertidigt ophold i amtskommunale boformer beregnet til personer som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for pleje og omsorg m.v. efter servicelovens § 93.

- Ophold i boliger, der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

- Ophold i plejehjem eller beskyttede boliger efter servicelovens § 140, dvs. plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter de regler, som var gældende efter bistandsloven.

2. En takst på 61.000 kr. pr. år for amtskommunale tilbud om beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer efter servicelovens § 87 og § 88.

3. En takst på 100.000 kr. pr. år for udgifter til indretning af bolig m.v. til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v. efter § 102.

4. En takst efter de første 120 dage inden for de seneste 365 dage - på 100.000 kr. pr. år ved døgnbehandling af stofmisbrugere efter § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2, og ophold i amtskommunale boformer efter § 94, stk. 1.

Aftaler om amtskommunal medfinansiering

Både på børneområdet og voksenområdet kan en amtskommune i øvrigt beslutte at medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne. Det er i disse tilfælde en forudsætning, at det skønnes, at det kommunale tilbud nedsætter behovet for at benytte tilbud, som er omfattet af grundtakster.

6. Finansieringsomlægningen belyst ved eksempler

Konsekvenserne af finansieringsomlægning kan illustreres ved nogle eksempler på, hvordan udgiftsfordelingen er i dag, og som den vil blive under det nye system, dvs. således som det er foreslået i forslagene til §§ 131a og 131c. Eksemplerne tager således ikke hensyn til, at amtskommunen, jf. forslaget til § 131 d, kan medfinansiere kommunale foranstaltninger.

Eksempel 1 - børn- og ungeområdet. Et barn er anbragt i en døgnforanstaltning, som har en årlig udgift på henholdsvis 450.000 kr. og 900.000 kr. Det er her ikke afgørende, om der er tale om en amtskommunal døgninstitution, et opholdssted, en familiepleje eller et sammensat utraditionelt tilbud.

Pl. Niveau 2001

Delt

finansiering

Grundtakst-

finansiering

Kommune

225.000

(grundtakst) 390.000

Amtskom-mune

225.000

60.000

I alt

450.000

450.000

Pl. niveau 2001

Delt

finansiering

Grundtakst-

finansiering

Kommune

450.000

(grundtakst) 390.000

Amtskom-mune

450.000

510.000

I alt

900.000

900.000

Eksempel 2 - børn- og ungeområdet. Kommunen sætter et forebyggende arbejde i gang. Der tilbydes familiebehandling m.v. Samlet årlig udgift 80.000 kr. til forebyggende foranstaltninger.

Pl. niveau 2001

Delt

finansiering

Grundtakst-

finansiering

Kommune

40.000

80.000

Amtskom-mune

40.000

0

I alt

80.000

80.000

Eksempel 3 - børn- og ungeområdet. På grund af betydelige vanskeligheder i hjemmet hos en enlig mor beslutter en kommune, at det i en periode vil være hensigtsmæssigt at anbringe både barnet og moderen på et aflastningsophold. De årlige omkostninger er 650.000 kr.

Pl. niveau 2001

Delt

finansiering

Grundtakst-

finansiering

Kommune

325.000

(grundtakst) 585.000

Amtskom-mune

325.000

65.000

I alt

650.000

650.000

1) Grundtaksten er 390.000 kr. for den første person, og 195.000 kr. for den efterfølgende person.

Eksempel 4 - voksenområdet. En person, der er stærkt psykisk handicappet, bor i en boform, hvor den årlige udgift er på 520.000 kr. En anden person har et meget større behov for hjælp, så i dette tilfælde er de årlige udgifter 2.000.000 kr.

Pl. niveau 2001

Delt

finansiering

Grundtakst-

finansiering

Kommune

260.000

(grundtakst) 282.000

Amtskom-mune

260.000

238.000

I alt

520.000

520.000

Pl. niveau 2001

Delt

finansiering

Grundtakst-

finansiering

Kommune

1.000.000

(grundtakst) 282.000

Amtskommune

1.000.000

1.718.000

I alt

2.000.000

2.000.000

Eksempel 5 - voksenområdet.

En person får ophold i en boform efter § 94, hvor udgiften pr. dag er 600 kr. Den følgende tabel viser, hvordan denne udgift fordeles mellem stat, kommune og amtskommune ved delt finansiering og under grundtakstfinansiering for de første 120 dage, og når opholdet varer længere end 120 dage inden for de seneste 365 dage.

Udgiftsfordelingen pr. dag i op til 120 dage inden for de seneste 365 dage

Pl. niveau 2001

Delt

finansiering

Grundtakst-

finansiering

Kommune

0

0

Amtskommune

300

300

Stat

300

300

Udgift i alt pr. dag

600

600

Udgiftsfordelingen pr. dag efter 120 dage inden for de seneste 365 dage

Pl. niveau 2001

Delt

finansiering

Grundtakst-

finansiering

Kommune

0

(grundtakst) 274

Amtskommune

300

163

Stat

300

163

Udgift i alt pr. dag

600

600

Ved omregning af grundtaksten på 100.000 kr. pr. år til den udgift, som kommunen skal betale pr. dag, er 1 år sat lig med 365 dage, og beløbet pr. dag er afrundet til 274 kr.

7. Visitationsproceduren ved grundtakstfinansiering

Principperne for visitationsmodellen på det grundtakstbelagte område har være drøftet og aftalt mellem de kommunale parter. Grundtakstudvalget har også behandlet og tydeliggjort visitationsmodellen, og udvalget har anbefalet, at den indgår i lovforslaget, der indfører grundtakstfinansiering.

Visitationsmodellen omfatter ikke boformer efter § 94 (forsorgshjem m.v.) og amtskommunale døgntilbud til behandling af stofmisbrugere efter § 85, hvor amtskommunen evt. forstanderen for forsorgshjem m.v. - træffer beslutning om optagelse. For begge disse tilbud får kommunen efter forslaget pligt til at betale grundtaksten, når opholdstiden overstiger 120 dage inden for de seneste 365 dage.

Visitationsmodellen knytter sig således til de tilbud, der er omfattet af forslaget til § 131 a., dvs. døgntilbud til børn og unge, boformer til udsatte voksne m.v.

Visitationsmodellen tager hensyn til

- at kommunen har et ansvar for den enkelte bruger, og at kommunen finansierer op til grundtaksten,

- at amtskommunen har et fagligt ansvar for den samlede vifte af specialtilbud, og for hvordan disse bliver brugt,

- mulighederne for relevant anvendelse af amtskommunernes ekspertise i forhold til den enkelte bruger (hvor kommunen altså har ønsket en specialiseret løsning), og

- amtskommunernes styring af økonomi og kapacitet på specialområdet.

Der er mellem Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen enighed om, at det er en afgørende forudsætning, at der fortsat skal være et godt og tillidsfuldt samarbejde, der bygger på et socialfagligt grundlag.

Ud fra en afvejning af ovennævnte hensyn er der aftalt følgende visitationsmodel

- Kommunen udfærdiger en motiveret indstilling til det konkrete tilbud.

- Amtskommunen tager stilling til denne indstilling. Hvis amtskommunen afviser indstillingen, skal dette begrundes konkret, og amtskommunen skal komme med et motiveret forslag til et andet tilbud.

- Er der fortsat uenighed, drøftes denne mellem kommunens og amtskommunens socialchefer.

Det er endvidere således, at kommunen til enhver tid kan vælge at udvisitere eller at iværksætte et andet tilbud for egen regning.

Der er en forventning om, at der i langt det overvejende antal af tilfælde vil blive opnået enighed mellem kommunen og amtskommunen om visitationen. Men ligesom i dag vil det også med grundtakster kunne ske, at der er ventetid på tilbuddet, som kommunen og amtskommunen er enig om. I disse tilfælde har kommunen og amtskommunen pligt til at samarbejde om at tilbyde en forsvarlig indsats indtil tilbuddet kan iværksættes. Og forudsat at der er enighed om indsatsen i ventetiden, skal amtskommunen for denne indsats betale for den del af udgifterne, der overstiger grundtaksten.

Visitationsmodellen regulerer samarbejdet mellem kommunen og amtskommunen, og den ændrer ikke på borgernes ret hverken til ydelser eller til at klage over afgørelser til de sociale klageinstanser. Borgeren kan således ligesom i dag klage over afslag på ydelser, og det gælder fx også i de tilfælde, hvor kommunen og amtskommunen ikke bliver enige om, hvilket tilbud borgeren er berettiget til.

Det indgår som et tema i den overvågning, som vil blive etableret i en treårig periode, at det skal følges, hvordan visitationen fungerer både mellem kommuner og amtskommunerne og i forhold til borgeren.

I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser er der til forslaget til § 131 b en uddybende beskrivelse af visitationsmodellen.

8. Særligt om boformer efter § 94 og amtskommunale tilbud om døgnbehandling af stofmisbrugere

Kommunerne betaler i dag i kraft af den delte finansiering halvdelen af amtskommunernes udgifter til døgnmisbrugsbehandling. Og udgifterne til boformer efter § 94 deles i dag mellem amtskommunerne og staten, og der har hidtil ikke være kommunal betaling for personer, der opholder sig på boformer efter § 94.

Forslaget går ud på, at kommunerne efter 120 dage - inden for de seneste 365 dage - skal betale en grundtakst ved ophold i boformer efter § 94, stk. 1, og amtskommunal døgnmisbrugsbehandling. Hensigten hermed er at opnå bedre sammenhæng mellem indsatsen i disse amtskommunale boformer og øvrige sociale kommunale tilbud, herunder at sætte øget fokus på samarbejdet om udslusningen fra boformer efter § 94 (forsorgshjem m.v.) og dermed at reducere tilsanding på disse hjem.

Hvis hovedprincippet i grundtakstmodellen skulle følges, ville udgifterne for fremtiden skulle være afholdt af amtskommunerne med 100 pct. Ved at kommunerne efter en vis periode får pligt til at betale opnås, at kommunerne vil have en økonomisk interesse i at samarbejde om udslusningen fra disse tilbud.

Med henblik på en enkel administration af, hvornår den kommunale pligt til at betale indtræder, vil der blive etableret en central registrering af personers ophold på boformer efter § 94, stk. 1, ligesom der i forbindelse med de eksisterende registreringssystemer på stofmisbrugsområdet er mulighed for at registrere døgnmisbrugsbehandling i forhold til den kommunale betalingsforpligtelse.

På kvindekrisecentre er der et særligt hensyn til, at kvinderne på disse hjem skal være sikret anonymitet. Kvindekrisecentre er derfor ikke omfattet af forslaget om, at kommunen skal betale grundtakst for ophold på forsorgshjem m.v. Derfor er der forslag om, at kvindekrisecentre får en særlig hjemmel i serviceloven.

9. Handleplaner

Grundtakstudvalget har bl.a. anbefalet, at grundtakstmodellen ledsages af, at der på børn- og ungeområdet samt på voksenområdet anvendes handleplaner i et videre omfang.

På den baggrund stilles forslag om, at de gældende regler om handleplaner suppleres med, at kommunen og amtskommunen altid skal skønne om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp efter afsnit II til børn eller unge samt efter afsnit III til voksne. Ved denne vurdering skal kommunen eller amtskommunen tage hensyn til karakteren og omfanget af det pågældende tilbud, samt ønskerne hos den eller de personer, som skal have hjælpen.

Forslaget om øget brug af handleplaner har til hensigt at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i forhold til den enkelte borger. Som led heri vil der endvidere blive afsat centrale midler til at iværksætte en række kvalitets- og metodeudviklingsprojekter, der bl.a. skal styrke den kommunale og amtskommunale sagsbehandling, herunder arbejdet med handleplaner.

10. Kvalitetsstandarder

Forslaget bygger videre på gældende regler om, at kommunen fsv. angår hjælp efter lovens §§ 71 og 72 har pligt til at træffe beslutning om indhold, omfang og udførelse af praktisk bistand mv., samt at følge op på disse beslutninger.

Forslaget, der er anbefalet af Grundtakstudvalget, giver socialministeren hjemmel til på hele voksenområdet at fastsætte, at kommuner og amtskommuner skal træffe beslutning om tilrettelæggelse, indhold og udførelse af hjælpen efter serviceloven, samt om at der skal følges op på disse beslutninger (kvalitetsstandarder).

Kvalitetsstandarder kan omfatte forskellige typer af foranstaltninger efter loven og de generelle administrative ordninger, der knytter sig til sagsbehandlingen i forbindelse med foranstaltningerne. Med forslaget om regler om kvalitetsstandarder for foranstaltninger efter serviceloven vil informationsniveauet i forhold til borgerne blive styrket - dels i relation til den enkelte borgers faktiske viden om omfang og indhold af de enkelte typer af foranstaltninger, og dels ved at skabe et bedre vidensbaseret grundlag for den generelle lokale eller regionale dialog om indhold og tilrettelæggelse m.v. af indsatsen.

Hjemmelen til, at kommuner og amtskommuner får pligt til at udarbejde kvalitetsstandarder, vil blive udmøntet gradvist, således at området for kvalitetsstandarder på voksenområdet - der er et udviklingsområde - kontinuerligt og i dialog med de kommunale parter vil blive udvidet på baggrund af hidtil opnåede erfaringer.

På børn- og ungeområdet har socialministeren med virkning fra 1. januar 2001 efter servicelovens § 58 b hjemmel til fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte efter kapitel 8 (særlig støtte til børn og unge).

11. Uvildige konsulenter på handicapområdet

I overensstemmelse med anbefalinger fra Grundtakstudvalget stilles forslag om, at der etableres en uvildig konsulentfunktion på handicapområdet. Forslaget skal ses i tilknytning til lovens § 69 om den amtskommunale specialrådgivning og den lange tradition på handicapområdet for specialrådgivning.

De uvildige konsulenter skal bistå ansøgere til handicapydelser med rådgivning i enkeltsager sager vedrørende kommunale og amtskommunale ansvarsområder. De uvildige konsulenter skal arbejde helhedsorienteret, dvs. inddrage social-, undervisnings-, arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet.

Ved udformning af forslaget er der taget hensyn til et forslag fra bestyrelsen for Udviklingscentret for Specialrådgivning om, hvordan ordningen bør tilrettelægges.

Når der i folketingsåret 2004/05 fremsættes forslag om revision af bestemmelserne i dette lovforslag, vil den uvildige konsulentfunktion indgå i overvejelserne.

12. Overvågning og regionale udviklingsråd m.v.

Grundtakstudvalget har behandlet spørgsmålet om, hvordan udviklingen på det grundtakstbelagte område bør overvåges i de først tre år. På denne baggrund stilles der forslag om, at der som led i opfølgningen og overvågningen af reformen bliver etableret et informations- og analysesystem, som kan belyse reformens konsekvenser. Det er hensigten, at systemet skal omfatte oplysninger, som især kan belyse konsekvenserne af reformen i forhold til

- det samlede systems kapacitet og opbygning,

- opgavefordelingen mellem kommuner og amtskommuner,

- udviklingen i samarbejdet mellem kommuner og amtskommuner, herunder visitationsprocessen,

- udviklingen af nye tilbud specielt med henblik på vurdering af kvaliteten af tilbuddene, og

- andre områder som efter fx brugerorganisationernes opfattelse særligt bør følges.

Informationssystemet vil i vid udstrækning bygge på eksisterende statistikker og datakilder. Det drejer sig om de nuværende socialstatistikker på børne- og voksenområderne, statistik om ankesager og oplysninger fra kommuners og amtskommuners budgetter og regnskaber inden for de områder, der er omfattet af grundtakstfinansieringen.

Der vil være behov for indsamling af nye data, som forholdsvis hurtigt kan belyse udviklingen på de berørte områder. Det er hensigten, at der fx kvartalsvis skal indsamles statistiske oplysninger over kommunernes og amtskommunernes beslutninger om ind- og udvisiteringer til foranstaltninger og tilbud inden for de berørte områder.

Der vil også være brug for særlige undersøgelser på områder, hvor der som følge af reformen vil være behov for at belyse udviklingen nærmere. Det drejer sig bl.a. om områder, hvor udviklingen ikke kan belyses gennem kvantitative data, men kun gennem kvalitative undersøgelser. Det gælder fx i relation til samarbejdet mellem kommuner og amtskommuner om drift af tilbud, visitation m.v. og i forhold til udviklingen af nye tilbud og kvaliteten af disse.

Det nærmere indhold og den praktiske tilrettelæggelse af indsamlingen af nye data og af kvalitative undersøgelser vil i samarbejde med de involverede parter blive fastlagt inden reformen træder ikraft.

Opfølgningen og overvågningen organiseres med tre niveauer: et kommunalt, et regionalt og et centralt. Det regionale niveau skal være omdrejningspunktet, idet reformen først og fremmest påvirker forholdet mellem det kommunale og amtskommunale niveau.

12.1 Regionale udviklingsråd

På det regionale niveau foreslås der i opfølgnings- og overvågningsperioden på 3 år dvs. indtil 31. december 2004 - etableret regionale udviklingsråd, der skal følge og drøfte udviklingen.

Rådenes arbejde skal ske på grundlag af egen indsamling af dokumentation og information, på grundlag af årlige indberetninger fra kommunerne og på grundlag af det informations- og analysesystem, der er beskrevet ovenfor i afsnit 12. Det vil være en del af udviklingsrådenes arbejde at påpege og komme med forslag til løsninger på lokale problemer i forbindelse med, at reformen gennemføres.

Udviklingsrådene vil således kunne bidrage til grundlaget for kommunernes og amtskommunens planlægning og beslutninger på det grundtakstbelagte område, herunder fx i form af tværgående og koordinerende beskrivelser og betragtninger over udviklingen i behov.

Rådet skal en gang årligt rapportere til Socialministeriet om udviklingen i regionen og eventuelle generelle problemer i forbindelse med reformen. Udviklingsrådenes rapporter skal bl.a. bygge på de redegørelser, som kommunerne udarbejder om udviklingen.

Det foreslås, at sammensætningen af rådene aftales regionalt mellem amtskommunen og kommunerne i amtet. Det er en forudsætning, at der ud over repræsentanter fra amtskommunen og kommunerne også er repræsentanter for brugerorganisationerne i regionen.

Fordi det skal være muligt at tilpasse repræsentationen i forhold til den brugerorganisering, der er i regionen, er det i lovforslaget ikke præcist fastsat, hvilke brugerorganisationer der skal være medlemmer af udviklingsrådene. Det er en forudsætning, at De Samvirkende Invalideorganisationer bør være repræsenteret i udviklingsrådene.

Rådene skal have sekretariatsbetjening. Det aftales regionalt, hvordan denne opgave bedst varetages. Amtskommunen afholder udgifterne til sekretariatet.

12.2 Kommunale redegørelser m.v.

For at få et dækkende billede af udviklingen i opfølgnings- og overvågningsperioden foreslås det, at kommunerne får pligt til årligt at sende en redegørelse til det regionale niveau i amtet. Redegørelsen skal beskrive udviklingen i kommunen på den del af det sociale område, der tidligere var omfattet af delt finansiering.

Brugerne skal - i lighed med hvad der gælder for de »§115- redegørelser«, som kommunerne skal udarbejde om det frivillige sociale arbejde - have mulighed for udtale sig om kommunens redegørelse. Det er op til kommunen at tage stilling til, hvordan det er mest hensigtsmæssigt, at brugerorganisationerne høres. Det kan herved fx besluttes, at høringen sker inden kommunen afgiver sin redegørelse til det regionale udviklingsråd, eller at høringen foretages i forbindelse med det regionale råds behandling.

Det kan være hensigtsmæssigt, at der mellem kommunerne i amtet opnås enighed om at følge samme principper for høringer, men der er ikke en betingelse, at alle kommuner følger samme model. Der er således fx mulighed for, at kommuner, der allerede har indarbejdede rutiner i forhold til at inddrage repræsentanter for brugerne, kan bevare disse. Det kan være hensigtsmæssigt med en klar afgrænsning af antallet af høringsparter.

12.3 Det centrale niveau

Socialministeriet vil løbende følge udviklingen på området, bl.a. ud fra de regionale redegørelser og de løbende statistikker m.v. som indsamles.

Med henblik på at støtte, at der gennemføres regionale eller kommunale undersøgelser, vil der blive afsat midler, der kan anvendes til regionale eller kommunale undersøgelser. Det kan fx være undersøgelser i situationer, hvor informationer kunne tyde på, at der udvikler sig nye perspektivrige måder at sammensætte tilbud på, eller analyser af områder, hvor der måske umiddelbart kan være grund til bekymring over udviklingen i antallet af pladser i forhold til behov eller kvaliteten af tilbud. Et tema for undersøgelser kan også være belysning af, om kommunerne og amtskommunerne lever op til de politiske forudsætninger i aftalerne om at indføre grundtakster.

De sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse skal som led i deres arbejde med at koordinere praksis være opmærksomme på at følge udviklingen på det grundtakstbelagte område.

Socialministeren vil årligt afgive en redegørelse til Folketinget om udviklingen på området. Redegørelsen vil blive udarbejdet bl.a. på grundlag af de rapporter, der indsendes fra de regionale udviklingsråd, og oplysninger fra informations- og analysesystemet knyttet til opfølgningen og overvågningen. Inden redegørelsen afgives til Folketinget, vil de kommunale parter og brugerorganisationerne få lejlighed til at kommentere redegørelsen og drøfte den, hvis der er behov herfor.

13. Overgangsordningen

Med henblik på afbøde de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne foreslås der for 2002 og 2003 en overgangsordning, der består af følgende dele

- Kommunen afholder alle udgifter på det område, der efter gældende regler er omfattet af delt finansiering op til et niveau svarende til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. I ordningen indgår også udgifter efter §§ 77 og 79.

- Udgifter ud over denne bundgrænse kan anmeldes til refusion. Refusionen udgør 40 pct. i 2002 og 2003. Refusionen omfatter ikke kommunernes eventuelle udgifter over grundtaksten.

- Hver kommune tildeles et særligt tilskud på 75.000 kr. pr. barn i enten et dagtilbud eller et døgntilbud, som vil blive omfattet af grundtaksterne. Tilskuddet knyttes op på historiske data.

- Der oprettes en pulje på 140 mill.kr. i hvert af årene i overgangsperioden. Puljen fordeles efter ansøgning til kommuner, som kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsreformen.

Overgangsordningen gælder for 2002 og 2003. Ændringer i tilskuds- og udligningssystemet efter Indenrigsministeriets lovgivning vil træde i kraft senest 1. januar 2004. Disse ændringer vil blandt andet sigte på en mere langsigtet afbalancering af de byrdefordelingsmæssige virkninger af finansieringsreformen.

Refusionen ydes med 40 pct. på baggrund af kommunernes faktisk afholdte nettoudgifter på de områder, der tidligere var omfattet af delt finansiering. Endvidere omfattes udgifter efter §§ 77 og 79. Udgifterne til personer under 67 år til bl.a. praktisk bistand, ophold i plejehjem m.v. beregnes teknisk på grundlag af kommunernes udgifter i år 2000.

De samlede skønnede udgifter ved overgangsordningen finansieres ved en regulering af det kommunale bloktilskud for 2002 og 2003 på bloktilskudsaktstykket i juni 2001. Reguleringen er endelig.

Beregningerne af modellens byrdefordelingsmæssige konsekvenser er sket med teknisk bistand fra Indenrigsministeriet. Det er tilstræbt ved udarbejdelsen, at modellen ikke griber ind i forhold til selve udligningen, og at den således ikke foregriber det arbejde, der foregår i Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg.

Overgangsordningen m.v. gælder ikke for Københavns og Frederiksberg kommuner. Det foreslås derfor, at indenrigsministeren bemyndiges til at yde et særligt tilskud til de to kommuner, der kompenserer for nedsættelsen af det generelle tilskud til kommunerne som følge af overgangsordningen.

14. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at indebære administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner, idet forslaget vedrører en ændret finansieringsstruktur for ydelser efter serviceloven. Der er enkelte elementer i lovforslaget, som indebærer visse administrative merudgifter for det offentlige, jf. afsnittet om økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget til overgangsordningen for år 2002 og 2003 kan indebære en mindre administrativ belastning for kommunerne, der dog begrænses til overgangsperioden.

15. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen kan opdeles i følgende punkter

1) Økonomiske konsekvenser, som er en direkte følge af finansieringsomlægninger fra delt finansiering mellem amtskommuner og kommuner til grundtakstfinansiering.

2) Økonomiske konsekvenser, som er en følge af, at finansieringsomlægningen ledsages af en række forslag, der er med til at sikre kvaliteten for borgeren jf. anbefalingerne fra Grundtakstudvalget.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Ad 1) Økonomiske konsekvenser, som er en direkte følge af finansieringsomlægningen fra delt finansiering mellem amtskommuner og kommuner til grundtakstfinansiering. Herunder hører også økonomiske konsekvenser som følge af andre typer af finansieringsomlægninger, bl.a. at kommunerne overtager finansieringen på områder, hvor der i dag er delt finansiering.

Ændringerne er udgiftsneutrale; det er udelukkende finansieringsmåden, der ændres.

Den i afsnit 13 nævnte overgangsordning finansieres ved justering af den beregnede overførsel til kommunernes bloktilskud på bloktilskudsaktstykket vedrørende 2002 i juni 2001.

Ad 2) Økonomiske konsekvenser, der er en følge af de forslag, der er stillet i forbindelse med indførelsen af grundtakst.

a) Kvalitetsstandarder på voksenområdet

Forslaget bygger videre på gældende regler om, at kommunen fsv. angår hjælp efter lovens §§ 71 og 72 har pligt til at træffe beslutning om indhold, omfang og udførelse af praktisk bistand m.v., samt at følge op på disse beslutninger.

Forslaget giver socialministeren hjemmel til på hele voksenområdet at fastsætte, at kommuner og amtskommuner skal træffe beslutning om tilrettelæggelse, indhold og udførelse af hjælpen efter serviceloven, samt om at der skal følges op på disse beslutninger (kvalitetsstandarder).

Kvalitetsstandarderne skal indføres gradvist, og der forventes udviklingsomkostninger i startfasen.

b) Kvalitets- og metodeudvikling i sagsbehandlingen samt handleplaner.

De gældende regler om handleplaner suppleres med, at kommunen og amtskommunen altid skal skønne om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp efter afsnit II til børn eller unge samt efter afsnit III til voksne. Som led heri vil der endvidere blive afsat centrale midler til at iværksætte en række kvalitets- og metodeudviklingsprojekter, der bl.a. skal styrke det kommunale og amtskommunale sagsbehandlingsarbejde, herunder arbejdet med handleplaner.

c)Regionale udviklingsråd m.v.

På det regionale niveau foreslås der i opfølgnings- og overvågningsperioden på 3 år dvs. indtil 31. december 2004 - etableret regionale udviklingsråd, der skal følge og drøfte udviklingen.

Rådenes arbejde skal ske på grundlag af egen indsamling af dokumentation og information, på grundlag af årlige indberetninger. Rådet skal en gang årligt rapportere til Socialministeriet om udviklingen i regionen og eventuelle generelle problemer i forbindelse med reformen.

Rådene skal have sekretariatsbetjening. Det aftales regionalt, hvordan denne opgave bedst varetages. Amtskommunen afholder udgifterne til sekretariatet.

For at få et dækkende billede af udviklingen i opfølgnings- og overvågningsperioden foreslås det, at kommunerne får pligt til årligt at sende en redegørelse til det regionale niveau.

Socialministeriet vil løbende følge udviklingen på området, bl.a. ud fra de regionale redegørelser og de løbende statistikker m.v. som indsamles.

Der vil også være brug for særlige undersøgelser på områder, hvor der som følge af reformen vil være behov for at belyse udviklingen nærmere.

d) Overvågningssystem

Grundtakstudvalget har behandlet spørgsmålet om, hvordan udviklingen på det grundtakstbelagte område bør overvåges i de første tre år. På denne baggrund stilles der forslag om, at der som led i opfølgningen og overvågningen af reformen bliver etableret et informations- og analysesystem, som kan belyse reformens konsekvenser.

Der vil være behov for indsamling af nye data, som forholdsvis hurtigt kan belyse udviklingen på de berørte områder. Det er hensigten, at der fx kvartalsvis skal indsamles statistiske oplysninger over kommunernes og amtskommunernes beslutninger om ind- og udvisiteringer til foranstaltninger og tilbud inden for de berørte områder.

e) Uvildige konsulenter på handicapområdet

I overensstemmelse med anbefalinger fra Grundtakstudvalget stilles forslag om, at der etableres en uvildig konsulentfunktion på handicapområdet. Forslaget skal ses i tilknytning til lovens § 69 om den amtskommunale specialrådgivning og den lange tradition på handicapområdet for specialrådgivning.

De uvildige konsulenter skal bl.a. bistå ansøgere til handicapydelser med rådgivning i enkeltsager vedrørende kommunale og amtskommunale ansvarsområder.

f) Tilpasning af det centrale registreringssystem for § 94- og narkoområdet

Det foreslås, at det allerede etablerede centrale registreringssystem for § 94-ophold justeres til en hensigtsmæssig administration af området efter finansieringsomlægningen.

g) Implementering samt revision og evaluering af loven

Loven skal revideres 3 år efter, den er trådt i kraft, hvilket giver merudgifter. Samtidig vil der være merudgifter i forbindelse med implementeringen af loven.

h) Administration af overgangsordning

For at afbøde de byrdefordelingsmæssige konsekvenser vil der blive indført en overgangsordning for primærkommunerne, som går ud på, at en del af den kompensation, som kommunerne skal have over bloktilskuddet, bliver udbetalt som refusion. Refusionsordningen foreslås at køre for 2002 og 2003 og dækker de områder, hvor der er delt finansiering i dag samt § 77 og § 79 i lov om social service.

Desuden indgår det i forslaget, at kommunerne vil modtage et særligt tilskud på 75.000 kr. pr. barn i enten et særligt dagtilbud, særligt klubtilbud eller et døgntilbud. Der etableres endvidere i hvert af årene i overgangsperioden en pulje på 140 mill.kr., som fordeles efter ansøgning til kommuner, som kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsreformen.

Amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg kommuner bliver ikke omfattet af overgangsordningen.

Overgangsordningen skal fungere for regnskabsårene 2002 og 2003, hvorfor der vil være udgifter i 2004, specielt i forbindelse med puljeordningen.

Socialministeriet skal administrere ordningen og puljerne.

Samlet skøn over de økonomiske konsekvenser af de nye forslag.

2002

2003

2004

2005

Følgende år

Mill. kr.

a.

Kvalitetsstandarder

20

12

12

12

12

b.

Kvalitets- og metodeudvikling

Handleplaner

10

10

10

10

10

10

-

10

-

10

c.

Regionale udviklingsråd

Sekretariatsbetjening

Specialundersøgelser

Kommunale redegørelser

14

5-10

4

14

5-10

4

14

5-10

4

-

-

d.

Overvågningssystem

- etablering

- drift

1

2

2

2

-

-

e.

Konsulenter

13

12

12

f.

Centralt registreringssystem

- etablering

- drift / adm.

1,0

1,0

-

1,0

-

1,0

-

1,0

-

1,0

g.

Implementering af loven.

revision og evaluering

5

-

-

-

-

1

-

-

-

-

h.

Overgangsordning - etablering

- drift / adm.

1,5

1,0

-

1,0

-

1,0

-

-

I alt

88,5-93,5

71-76

72-77

23

23

16. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser

17. Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

18. Høring

Lovforslaget er sendt til høring samtidig med, at lovforslaget fremsættes for Folketinget. Der er givet en svarfrist på 3 uger, og når Socialministeriet modtager svarene, vil de blive sendt til Folketingets Socialudvalg.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at lovforslaget bygger på de aftaler, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen om at søge den delte finansiering ændret til grund-taktsfinansiering. De kommunale organisationer har løbende været inddraget i arbejdet med at omforme aftalerne til nye regler om finansiering.

Lovforslaget medtager endvidere de forslag, som Grundtakstudvalget har anbefalet, og som der i udvalget var enighed om vil indebære en forøget kvalitet og udvikling på området, der berøres af grundtakstfinansiering. I Grundtakstudvalget var bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationer, Børnesagens Fællesråd, Socialpædagogernes Landsforbund og Dansk Socialrådgiverforening repræsenteret.

19. Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

-

88,5-93,5 mill. kr. i 2002, 71-76 mill. kr. i 2003, 72-77 mill. kr. i 2004, 23 mill. kr. i årene fremefter

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Efter overgangsordningen forventes forslaget ikke at medføre administrative merudgifter.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1, 2 og 6

Forslagene er en konsekvens af, at gældende regler om visitation skal ses i sammenhæng med forslaget til § 131 b om en visitationsmodel på det grundtakstbelagte område.

Til nr. 3, 4 og 5

Forslagene er redaktionelle ændringer som følge af forslaget til § 40 b, der beskriver indholdet i et døgnophold. Samtidigt præciseres det, at kommunen efter § 40, stk. 2, træffer beslutning om og formidler døgnophold for børn og unge.

Til nr. 7

Til servicelovens § 40 b

Til § 40 b i sin helhed

Med forslaget til § 40 b fastsættes regler om, hvad et døgnophold for børn eller unge omfatter, herunder for unge, der er fyldt 18 år, men ikke 23 år, der får tilbud efter § 62 a.

Begrebet døgnophold dækker her over døgnophold for barnet/den unge, døgnophold for forældremyndighedens indehaver, barnet/den unge og andre medlemmer af familien samt aflastningsopholdet for barnet/den unge.

Med indførelse af grundtakstmodellen er der behov for at fastlægge, hvilke ydelser der indgår i »selve opholdet «, idet disse ydelser vil være omfattet af grundtakstfinansiering. Ydelser, der ikke er en del af »selve opholdet«, skal efter princippet i grundtakstmodellen finansieres af den myndighed, som sætter tilbudet i værk.

Forslaget til § 40 b bygger på de principper, som Grundtakstudvalget udformede til afgrænsning af, hvilke ydelser der bør være omfattet af grundtaksterne på børn- og ungeområdet, og på gældende praksis for, hvad der i almindelighed indgår i døgnophold.

Mulighederne for at kunne tilrettelægge støtten til barnet eller den unge og familien under et døgnophold med en udstrakt fleksibilitet, herunder med hensyn til kombination af foranstaltninger, forudsættes ført videre under grundtaksmodellen. Derfor er § 40 b udformet som en ramme, der angiver, at døgnopholdet omfatter forsørgelse og imødekommelse af barnets eller den unges særlige behov. Opregningen nedenfor i bemærkningerne til stk. 1 af forskellige typer af ydelser, der falder inden for § 40 b, er derfor eksempler og ikke en udtømmende udfyldelse af rammen.

§ 5

Til stk. 1 og stk. 2

Forslaget til en refusionsordning i en overgangsperiode omfatter kommunernes udgifter på de områder, der hidtil har været omfattet af den delte finansiering. Uden for ordningen falder således udgifter til fx boformer efter § 94, stk. 1, (forsorgshjem m.v.), som kommunerne ikke hidtil har medfinansieret. Dog ydes uanset modtageres alder refusion for udgifter efter § 77 til tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje m.v. til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og efter § 79 til særlig kontaktperson til døvblinde.

Det er kommunernes nettodriftsudgifter, der kan anmeldes til refusion. Dvs. at indtægter - fx brugerbetaling, tilskud fra puljer m.v. - skal fratrækkes udgifterne, inden de anmeldes til refusion. Dette gælder også indtægter i form af amtskommunens betaling for udgifter over grundtaksten. Det samme gælder betalinger fra amtskommunen i de tilfælde, hvor amtskommunen har besluttet helt eller delvist at dække kommunale udgifter, der skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter på de grundtakstbelagte områder, jf. forslaget til § 131 d.

Refusionsordningen omfatter ikke udgifter til flygtninge efter § 40, stk. 2, nr. 1-10, § 40, stk. 2, nr. 12, § 40 a, og § 62 a, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3, i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen, idet disse udgifter er omfattet af reglerne om statsrefusion med 100 pct. efter servicelovens § 133, stk. 2.

Refusionsordningen omfatter heller ikke udgifter til uledsagede flygtningebørn og til handicappede flygtninge, der er omfattet af reglerne om statsrefusion med 100 pct., jf. servicelovens § 133, stk. 3.

Som i andre refusionsordninger indgår kommunens udgifter til rådgivning, tilsyn og administration ikke i de udgifter, der kan anmeldes til refusion.

Kapitaludgifter - dvs. udgifter til forrentning og afdrag på lån i fast ejendom, der benyttes til tilbud - indgår ikke med de faktiske udgifter, men opgøres som 7,3 pct. af den seneste ejendomsværdi i det foregående år. Dvs. for udgifter i 2002 benyttes den seneste ejendomsvurdering for 2001. Ved fastlæggelsen af procenten er der taget udgangspunkt i renten for 30-årige realkreditobligationer pr. 29. december 2000. Procenten er offentliggjort af Nationalbanken den 2. januar 2001. Procenten gælder i begge år. Anvendes en ejendom også til andre formål, benyttes en forholdsmæssig fordeling af ejendomsværdien. Den foreslåede metode til at opgøre udgifter til forrentning og afdrag på lån i fast ejendom gælder alene ved opgørelse af det grundlag, som statsrefusionen i overgangsperioden beregnes af.

Refusionsordningen bortfalder pr. 31. december 2003, dvs. den omfatter udgifter, der er afholdt indtil denne dato. Udgifter, der kan henføres til 2003, men først betales i 2004, kan anmeldes til refusion, dog senest ved den foreløbige restafregning i marts 2004.

Til stk. 3

De refusionsberettigede udgifter til pleje og omsorg efter §§ 30, 65, 71-73 a, 76, 86 og 140 samt til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger til personer, der ikke har ophold i boformer efter §§ 91-94, og til forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. i 2002 og 2003 beregnes på grundlag af fordelingen af kommunens udgifter efter tilsvarende bestemmelser til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år i kommunens regnskab for 2000.

Området omfatter bl.a. de integrerede plejeordninger, dvs. ordninger, hvor samme personale yder hjælp til personer i eget hjem og til personer i plejehjem m.v. i form af personlig og praktisk hjælp efter serviceloven og hjemmesygepleje. Fordi det ikke er muligt på grundlag af det autoriserede budget og regnskabssystem at udskille de præcise udgifter til de enkelte foranstaltninger til de enkelte personer fordelt efter alder stilles forslag om, at de refusionsberettigende udgifter for 2002 og 2003 beregnes teknisk ud fra den fordeling, som fremgår af kommunens regnskab for år 2000.

Udgifter til forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v., som afholdes endeligt af kommunen efter de gældende regler, og som ikke er omfattet af lovforslaget om indførelse af en grundtakstmodel, vil ofte blive registreret sammen med udgifter til personlig og praktisk hjælp og til hjemmesygepleje, idet det kan være det samme personale, der udfører opgaverne. Udgifter til forebyggende hjemmebesøg foreslås derfor at indgå i grundlaget for beregningen af de refusionsberettigende udgifter.

Udgifter til kommunal genoptræning efter § 73 a, jf. lov nr. 1307 af 20. december 2000, vil med virkning fra 1. april 2001 ligeledes blive registeret sammen med udgifter til bl.a. personlig og praktisk hjælp. Udgifter efter § 73 a vil indgå i beregningen af de refusionsberettigede udgifter i 2002 og 2003, men vil i sagens natur ikke indgå i grundlaget for denne beregning, som er baseret på kommunens regnskab for 2000.

I Indenrigsministeriets autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner registreres udgifter efter de i stk. 3 nævnte bestemmelser på funktion 5.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede og funktion 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger. På funktion 5.32 registreres desuden udgifter til advokatbistand efter servicelovens § 109 h. Udgifter efter § 109 h registreres særskilt og indgår derfor ikke i grundlaget for beregningen af de refusionsberettigede udgifter.

Beregningen sker på grundlag af kommunens regnskab for 2000 for funktionerne 5.32 og 5.34 under ét ekskl. udgifter efter § 109 h. Det beregnes, hvor stor en andel af kommunens samlede nettoudgifter før betalinger fra amtskommunen, der vedrører personer under 67 år. Kommunens eventuelle betalinger til amtskommunen vedrørende personer i amtskommunalt drevne tilbud skal fordeles på betalinger vedrørende personer under 67 år og personer fyldt 67 år. Kommunen skal således på grundlag af regnskabet for 2000 opgøre følgende

A. Nettodriftsudgifter før betalinger fra og til amtskommunen

B. Betalinger fra amtskommunen

C. Betalinger til amtskommunen vedrørende personer under 67 år

D. Betalinger til amtskommunen vedrørende personer fyldt 67 år

De samlede kommunale og amtskommunale udgifter (E) beregnes herefter på følgende måde

E: A+2*C+D.

Udgifterne vedrørende personer under 67 år (F) beregnes på følgende måde

F: -2*B + 2*C

Andelen af kommunens samlede nettoudgifter før betaling fra amtskommunen, der vedrører personer under 67 år, kan herefter beregnes: F/E*100 = X pct.

Denne andel/procent anvendes herefter til beregning af kommunens nettodriftsudgifter før eventuel betaling fra amtskommunen til personer under 67 år i 2002 og 2003. Kommunens samlede nettodriftsudgifter før eventuel betaling fra amtskommunen (G) opgøres. Andelen af udgifterne, der vedrører personer under 67 år, beregnes herefter: H= G*X pct. De udgifter, som kommunen kan anmelde til refusion, udgør H minus den eventuelle betaling fra amtskommunen.

Beregningsmetoden kan illustreres med følgende eksempel.

I Xkøbing kommune er der 24 personer på plejehjem efter § 140. De 20 personer er på kommunale pleje-hjem, heraf 2 under 67 år. 4 personer er på amtskommunale plejehjem efter § 140, heraf 2 personer under 67 år. Nettoudgiften pr. person inkl. omsorg og pleje er 270.000 kr. 4 ud af de 24 personer er under 67 år svarende til 16,67 pct. Det bemærkes, at disse oplysninger om fordelingen af udgifterne mellem personer under 67 år og personer fyldt 67 år ikke vil fremgå direkte af kommunens regnskab.

Kommunens regnskab for 2000. 1.000 kr.

A. Nettodriftsudgifter før betaling til og fra amtskommunen

5.400

B. Betalinger fra amtskommunen

-270

C. Betalinger til amtskommunen vedr. personer under 67 år

270

D. Betalinger til amtskommunen vedr. personer fyldt 67 år

540

I alt

5.940

De samlede kommunale og amtskommunale nettoudgifter (E) udgør 6.480.000 kr. (A + 2*C + D). Udgifterne til personer under 67 år (F) udgør 1.080.000 kr. (-2*B + 2*C). Udgifterne til personer under 67 år udgør således 16,67 pct. (F/E*100).

Grundtaksten for plejehjem efter § 140 udgør 282.000 kr. Da udgiften for personerne under 67 år er under grundtaksten, skal amtskommunen ikke betale for personerne under 67 år.

Kommunens regnskab for 2002. 1.000 kr.

A. Nettodriftsudgifter før betaling til og fra amtskommunen

5.400

B. Betalinger fra amtskommunen

0

C. Betalinger til amtskommunen vedr. personer under 67 år

540

D. Betalinger til amtskommunen vedr. personer fyldt 67 år

540

I alt

6.480

De samlede kommunale nettoudgifter (G) udgør 6.480.000 kr. Udgifterne til personer under 67 år udgør 1.080.000 kr. (G*16,67 pct.). Disse udgifter kan anmeldes til refusion, da der ikke er nogen betaling fra amtskommunen, som skal fratrækkes.

For nogle kommuner vil beregningen være mindre kompliceret, fordi der ikke vil være personer på amtskommunale tilbud, som kommunen skal betale til. For disse kommuner vil der alene være tale om kommunale tilbud, som amtskommunen betaler til for så vidt angår personer under 67 år. Beregningen i disse tilfælde med en udgift over grundtaksten kan illustreres med følgende eksempel

I Ykøbing kommune er der 20 personer på kommunale plejehjem efter § 140, heraf 2 under 67 år svarende til 10 pct. Nettoudgiften pr. person inkl. omsorg og pleje er 360.000 kr.

Kommunens regnskab for 2000. 1.000 kr.

A. Nettodriftsudgifter før betaling til og fra amtskommunen

7.200

B. Betalinger fra amtskommunen

-360

C. Betalinger til amtskommunen vedr. personer under 67 år

0

D. Betalinger til amtskommunen vedr. personer fyldt 67 år

0

I alt

6.840

De samlede kommunale og amtskommunale nettoudgifter (E) udgør 7.200.000 kr. (A + 2*C + D). Udgifterne til personer under 67 år (F) udgør 720.000 kr. (-2*B + 2*C). Udgifterne til personer under 67 år udgør således 10 pct. (F/E*100).

Grundtaksten for plejehjem efter § 140 udgør 282.000 kr. Amtskommunen skal således betale 78.000 kr. pr. person under 67 år, i alt 156.000 kr. i 2002.

Kommunens regnskab for 2002. 1.000 kr.

A. Nettodriftsudgifter før betaling til og fra amtskommunen

7.200

B. Betalinger fra amtskommunen

-156

C. Betalinger til amtskommunen vedr. personer under 67 år

0

D. Betalinger til amtskommunen vedr. personer fyldt 67 år

0

I alt

7.044

De samlede kommunale nettoudgifter før betaling fra amtskommunen (G) udgør 7.200.000 kr. Udgifterne til personer under 67 år udgør 720.000 kr. (G*10 pct.). Kommunens nettoudgifter til personer under 67 år udgør 564.000 kr. (720.000 156.000), som kan anmeldes til refusion.

Til stk. 4

Efter grundtakstmodellen kan en kommune afholde udgifter, der på det grundtakstbelagte område ligger over grundtaksterne, som fastsat i forslaget til § 131 a. Det kan fx være relevant, når en kommune visiterer en borger til et kommunalt tilbud, som ligger over grundtaksten, men hvor amtet i stedet for henviser til et billigere amtskommunalt tilbud og derfor ikke vil betale udgiften over grundtaksten. Kommunen kan i denne situation vælge at fastholde visitationen af borgeren til det kommunale tilbud over grundtaksten og selv afholde hele udgiften, inkl. udgiften over grundtaksten.

I sådanne tilfælde vil kommunen alene få refusion svarende til den grundtakst, som kommunen skulle have betalt efter forslaget til § 131 a.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen afholder alle udgifter på det område, der efter gældende regler er omfattet af delt finansiering op til et niveau svarende til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

Ved beskatningsgrundlaget for en kommune forstås det beskatningsgrundlag, der anvendes til beregning af det såkaldte statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2002 og 2003, der af indenrigsministeren udmeldes til kommunerne senest 1. juli i året før tilskudsåret, jf. § 33, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Beskatningsgrundlaget opgøres ifølge lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner som en sammenvejning af en kommunes personskattegrundlag, kommunens afgiftspligtige grundværdier og kommunens indtægter fra ejendomsværdiskat.

Beløbet for den enkelte kommune beregnes af Indenrigsministeriet.

Til stk. 6 og 7

I årene 2002 og 2003 modtager hver kommune et tilskud på 75.000 kr. pr. barn eller ung i et særligt dag-tilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23 og pr. barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter §§ 40, stk. 2, nr. 11, 42 og 45. Desuden modtager hver kommune i årene 2002 og 2003 et tilskud på 75.000 kr. pr. familie i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4.

Kommunerne indberetter hvert år til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Udbetalingen af tilskuddet pr. barn eller ung anbragt uden for hjemmet foreslås på denne baggrund at ske på grundlag de oplysninger, som kommunen har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet efter §§ 40, stk. 2, nr. 11, 42 og 45 Som grundlag for udbetalingen af tilskuddet i både 2002 og 2003 anvendes de oplysninger, som kommunen har indberettet om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31.12.1999. De indberettede oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet fordeles efter betalingskommune. Tilskuddet udbetales til kommunerne med ¼ i den første måned af hvert kvartal i 2002 og 2003.

Der indsamles ikke løbende statistiske oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud fordelt på kommuner. Kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik om familiedøgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4, omfatter kun summariske oplysninger om antallet af familier i døgnophold i løbet af året. Der indsamles således ikke statistiske oplysninger om antal familier i døgnophold på en given dato.

Kommunerne skal derfor indberette oplysninger om dels antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud efter §§ 16 og 23 og dels om antallet af familier i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4, pr. 31.12. 2000 til Socialministeriet. Indberetningen skal ske på et særligt skema, som skal indsendes til Socialministeriet senest den 1. maj 2001. Skemaet skal attesteret af den kommunale revision. Disse oplysninger anvendes som grundlag for udbetalingen af tilskuddet i både 2002 og 2003. Udbetalingen af tilskuddet sker sammen med tilskuddet vedrørende børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Til stk. 8

Der afsættes for 2002 og 2003 en pulje på 140 mill. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen.

Det er kommunen, som i sin ansøgning skal sandsynliggøre, at den alt andet lige ville have haft væsentlige mindre udgifter, hvis den delte finansiering var fortsat uændret på såvel børn- og ungeområdet som på voksenområdet. Eksempelvis vil en stigning i antallet af anbringelser kun kunne berettige til et eventuelt tilskud i det omfang, merudgifterne ved de pågældende foranstaltninger er højere end, de ville have været under den delte finansiering.

Socialministeren vil efter drøftelse med Kommunernes Landsforening fastsætte principper for behandling og vurdering af ansøgning om tilskud fra puljen.

Tilskud fra puljen vil først kunne udbetales, når der foreligger regnskab for det pågældende år. Hvis det viser sig, at der ikke er grundlag for at fordele i alt 280 mio.kr., vil resterende beløb blive tilbageført til kommunerne under ét.

Til stk. 9

Refusionsordningen følger de eksisterende regler for refusion på Socialministeriets område, jf. servicelovens § 134. Det betyder, at kommunerne anmelder refusion forskudsvis. Kommunen skal løbende foretage tilpasning af de forskudsvis anmeldte udgifter til de faktisk udgifter ved en løbende kvartalsvis restafregning. Efter regnskabsåret skal der i marts måned foretages en foreløbig restafregning og inden 1. juli en endelig restafregning.

Det må forventes, at kommunerne navnlig for forskudsrefusionen for udgifterne i de første 3 kvartaler af 2002 kun med betydelig usikkerhed vil kunne anslå deres udgifter, idet kommunen ikke har et regnskabsgrundlag, hvorpå den kan bedømme udgifterne. Da Socialministeriet heller ikke har et grundlag for at vurdere, om de beløb, som kommuner anmoder om at få i forskudsrefusion, svarer til det faktiske aktivitetsniveau, må det påregnes, at kommunerne i en periode vil kunne få udbetalt forskudsrefusion med væsentligt større eller mindre beløb, end det faktiske aktivitetsniveau.

Refusionsordningen vil være omfattet af Socialministeriets regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v., der er fastsat efter retssikkerhedslovens § 85 ved bekendtgørelserne nr. 515 og 516 af 9. juni 2000 om henholdsvis regnskabsaflæggelse, statsrefusion og revision m.v. og om regnskaber på visse dele af det sociale område.

Til stk. 10

Hjemlen vil blive benyttet til at fastsætte regler om, hvordan kommunerne skal opgøre deres refusionsberettigende udgifter, herunder efter stk. 3.

Til stk. 11

Forslaget om indførelse af en grundtakstmodel vil medføre kommunale merudgifter og tilsvarende amtskommunale mindreudgifter. Kommunerne under ét bliver via DUT-princippet kompenseret for de samlede økonomiske konsekvenser ved en forhøjelse af det generelle tilskud til kommunerne, mens der samtidig sker en tilsvarende nedsættelse af det generelle statstilskud til amtskommunerne, jf. dog nedenfor om regulering for en økonomisk nettovirkning for staten. Da Københavns og Frederiksberg kommuner er omfattet af reguleringer af de generelle tilskud både til kommunerne og til amtskommunerne, foretages en teknisk opregning af den samlede regulering til landsniveau svarende til København og Frederiksberg kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Statens udgifter til overgangsordningen for kommunerne finansieres ved reduktion af det generelle tilskud til kommunerne i årene 2002 og 2003. Nedsættelsen af det kommunale bloktilskud vil også her blive opregnet til landsniveau svarende til de to kommuners andel af det samlede beskatningsgrundlag. Københavns og Frederiksberg kommuner er dog ikke omfattet af selve overgangsordningen. Det foreslås derfor, at indenrigsministeren bemyndiges til at yde et særligt tilskud til de to kommuner, der kompenserer for nedsættelsen af det generelle tilskud til kommunerne som følge af overgangsordningen.

Særtilskuddene til Københavns og Frederiksberg kommuner vil blive udbetalt som særlige tilskud uden for bloktilskudspuljerne. Størrelsen af disse særtilskud vil først kunne beregnes i forbindelse med fastsættelsen af DUT-beløbene, jf. nedenfor. Som udgangspunkt vil særtilskuddene svare til den besparelse, som staten opnår ved, at reguleringen i bloktilskuddene for overgangsordningen beregnes inklusive Københavns og Frederiksberg kommuner, uanset at disse ikke er omfattet af overgangsordningen. Ved udmålingen af særtilskuddet vil der dog blive korrigeret for udligningsvirkningerne i de to kommuner af den samlede finansieringsomlægning. Tilskuddet til København og Frederiksberg vil blive nettoficeret for disse virkninger, som i stedet vil indgå i reguleringen af de generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne.

Beregningen af særtilskuddet for de to overgangsår vil foregå, når reguleringerne af de generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne som følge af finansieringsomlægningen og overgangsordningen er opgjort i forbindelse med bloktilskudsaktstykket for 2002, dvs. i juni 2001. Beregningen foretages af Indenrigsministeriet på basis af et skøn, herunder Indenrigsministeriets skøn over de amtskommunale og primærkommunale udgiftsændringer fordelt på aldersgrupper som følge af den samlede finansieringsomlægning.

Tilskuddene til Københavns og Frederiksberg kommuner vil blive udmeldt af indenrigsministeren senest 1. juli sammen med de øvrige tilskuds- og udligningsbeløb og vil blive udbetalt sammen med disse.

Såfremt der senere skulle ske ændringer i den samlede regulering af de generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne vedrørende grundtakstlovændringen, vil indenrigsministeren med den foreslåede hjemmel kunne foretage en hertil svarende efterregulering i særtilskuddene og i de afledte reguleringer vedrørende udligningsvirkningen.

§ 5. For personer, der er fyldt 67 år afholder kommunerne endeligt udgifterne vedrørende hjemmesygepleje i medfør af § 1.

Stk. 2. For personer under 67 år afholder kommunerne og amtskommunerne hver 50 pct. af udgifterne til hjemmesygepleje, bortset fra administrationsudgifter der afholdes endeligt af kommunerne.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om fordelingen mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.

"§ 5. Kommunen afholder endeligt udgifterne vedrørende hjemmesygepleje i medfør af § 1.

Stk. 2.Udgifter til hjemmesygepleje til personer, der ikke er fyldt 67 år, og som har ophold i boformer m.v., der er nævnt i § 131 a og § 131 c i lov om social service medregnes til de faktiske udgifter og er omfattet af grundtakstfinansiering efter disse bestemmelser.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer regler om opgørelse af udgifter til ydelser, der er omfattet af stk. 2.".

§ 5

Stk. 1. Staten refunderer i årene 2002 og 2003 40 pct. af en kommunes nettodriftsudgifter efter reglerne i stk. 2 til 5.

Stk. 2. Statsrefusionen ydes af

1) Udgifter til personer under 67 år efter §§ 16, 23, 30-31, 40, stk. 2, 40a, § 40 b, 42, 45, 62a, 65, 71-73 a, 76, 78, 80, 85-89, 91-93, 97, 98, 102-104, 107 og 140 i lov om social service samt af udgifter til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Udgifter til husleje og kapitaludgifter indgår i driftsudgifterne, dog således at kapitaludgifter indgår med 7,3 procent af den offentlige ejendomsvurdering.

2) Udgifter efter §§ 77 og 79 i lov om social service.

Stk. 3. Udgifter i 2002 og 2003 efter stk. 2, nr. 1 til pleje og omsorg efter §§ 30, 65, 71-73 a, 76, 86 og 140 efter lov om social service samt til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger til personer under 67 år, som ikke har ophold i boformer efter §§ 91-94, og til forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. beregnes på grundlag af fordelingen af kommunens udgifter efter disse bestemmelser til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år i kommunens regnskab for 2000. De udgifter, der i 2002 og 2003 henføres til personer under 67 år, beregnes herefter ved at anvende denne fordeling på kommunens samlede udgifter efter disse bestemmelser i 2002 og 2003.

Stk. 4. Der ydes ikke refusion af udgifter, der overstiger grundtaksterne i § 131a i lov om social service.

Stk. 5. Før statsrefusionen beregnes, reduceres kommunens udgifter efter stk. 2 til 4 med et beløb, der svarer til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Statsrefusionen udgør herefter 40 pct. af restbeløbet. Ved en kommunes beskatningsgrundlag forstås det beskatningsgrundlag, der anvendes til beregning af kommunens tilskudsbeløb for tilskudsårene 2002 og 2003 udmeldt i året før tilskudsåret efter § 33, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Stk. 6. Hver kommune modtager i 2002 og 2003 for tilbud efter lov om social service et tilskud på 75.000 kr. pr.

1) barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,

2) barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter §§ 40, stk. 2, nr. 11, 42 og 45, og

3) familie i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4.

Stk. 7. Beregningen af tilskud efter stk. 6 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31.december 1999, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne skal indberette til Socialministeriet.

Stk. 8. I hvert af årene 2002 og 2003 oprettes en pulje på 140 mill. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen. Socialministeren fastsætter efter drøftelse med Kommunernes Landsforening retningslinierne for udbetaling fra puljen.

Stk. 9. Staten yder forskudsrefusion, jf. § 134 i lov om social service. Refusionsordningen i overgangsordningen m.v. er omfattet af reglerne om regnskabsaflæggelse og revision m.v., der er fastsat efter § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 10. Socialministeren kan fastsætte regler om refusion og tilskud efter stk. 1 til 8.

Stk. 11. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af overgangsordningen efter reglerne i stk. 1 til 9. Indenrigsministeren bemyndiges til i årene 2002 og 2003 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner. Indenrigsministeren bemyndiges endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

§§ 7, 10, 11 og 19

Dagtilbud til børn

Kom 100 %

Uændret

§§ 16 og 23

Særlige dagtilbud for børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap (dag- og klubtilbud)¹

Delt - Takst

Grundtakst

Kom: 282.000

Amt: Derover

§ 17. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra opholdskommunen.

1. I § 17 indsættes efter "opholdskommunen": ", jf. § 131 b".

§ 24. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud efter indstilling fra opholdskommunen.

2. I § 24 indsættes efter "opholdskommunen": ", jf. § 131 b".

§§ 26 og 27

Tilskud til forældre

Kom 100 %

Uændret

§§ 28 og 29

Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste

Kom 50 %

Stat 50 %

Uændret

§§ 30 og 31

Personlig hjælp og ledsagelse¹

Delt

Kom 100%1

§§ 34, 94 a og RTL §§ 19, stk. 1, 39 og 42

Amtskommunal rådgivning, tilsyn og administration

Amt 100 %

Uændret

§ 40 b omfatter alle former for døgnophold, jf. forslaget til stk. 3, og bestemmelsen gælder såvel for døgnophold, som er omfattet af grundtakstfinansiering, fordi udgifterne på årsbasis overstiger grundtaksten, som for døgnophold, hvor udgifterne ligger lavere.

Til stk. 1

Ydelserne, der kan være forbundet med tilbud om døgnophold, dvs. »selve opholdet« , omfatter de grundlæggende elementer for særlig støtte til børn og unge, og som altid skal kunne ydes under døgnophold. Det vil fx sige

- Personstøtte til at sikre benyttelse af relevante tilbud svarende til alder, udvikling og interesser i form af skolegang / undervisning, uddannelse og/ eller beskæftigelse og fritidstilbud.

- Omsorg, såsom mad, tøj, bolig, lommepenge, transport og adgang til samfundets tilbud, herunder til fagfolk inden for sundhedsvæsenet. Hertil kommer personlig støtte til barnet i form af en stabil og god voksenkontakt.

- Løbende systematisk vurdering af barnets eller den unges individuelle vanskeligheder ved at opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

- Vurdering af behov for særlige interne eller eksterne tilbud. Udarbejde og efterleve behandlingsplaner for barnet eller den unge og familien efter behov.

- Socialpædagogisk behandling efter barnets eller den unges behov gennem støtte til fysisk, emotionel og social udvikling.

- Socialfaglig rådgivning og socialfagligt samarbejde, herunder orientering om udviklingen i forhold til handleplanen, over for barnet eller den unge, familien, kommunen og andre samarbejdsparter.

- Forældresamarbejde, støtte til barnets eller den unges kontakt og relationer til familien og i denne forbindelse forældreomsorg.

- Hjælp svarende til § 30, dvs. til personlig hjælp og pleje.

Det vil afhænge af det konkrete særlige behov i det enkelte tilfælde, om og i hvilket omfang ovennævnte tilbud skal ydes. Fx vil unge over 18 år efter § 62 a ikke være berettiget til samme hjælp til forsørgelse, idet disse unge selvstændigt vil kunne være berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse, fx som kontanthjælp efter aktivloven.

At ovennævnte former for hjælp altid skal kunne være en del af et døgnophold, har bl.a. den betydning, at der i forbindelse med visitation til et døgnophold - jf. forslaget til § 131 b - ikke er brug for at tage særskilt stilling til, om udgifter til ovennævnte former for bistand falder inden for grundtaksten.

For udstyr og inventar, som almindeligvis hører til et døgntilbud, gælder den hovedregel, at seng, bord, stol m.v. er dækket af betalingen for døgnopholdet. Særligt udstyr og inventar, som knytter sig til det enkelte barn/den enkelte unge, og som vil blive fjernet fra anbringelsesstedet, når barnet/den unge ikke længere opholder sig på stedet, kan efter en individuel vurdering og beslutning ydes ved siden af døgnopholdet og skal derfor finansieres ved siden af grundtaksten. Et eksempel kunne være en seng, som på grund af særlige fysiske forhold hos barnet/den unge skal have nogle bestemte mål eller kunne noget særligt, som ikke kan opnås gennem standardudstyr.

Udover ovennævnte grundlæggende ydelser er der en række tilbud, der efter barnets eller den unges særlige behov kan være behov for som en del af opholdet. Det kan dreje sig om

- Intern dagbeskæftigelse og evt. ophold i særlige dagtilbud efter § 16 og særlige klubtilbud efter § 23.

- Særlige undersøgelser og observationer, herunder fx bidrag til forældreevneundersøgelser, observationer med henblik på erklæringer, bidrag til § 39-undersøgelser og pædagogisk/ psykologisk undersøgelse.

- Terapi, herunder familieterapi, gruppeterapi m.v.

- Anden behandling af barnet eller den unge, herunder afrusning, afgiftning, pædagogisk familiebehandling m.v.

- Hjælp svarende til fx § 31, dvs. ledsagelse til unge som på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene.

- Hjælpemidler til fælles brug.

Disse former for ydelser kan indgå som en del af et døgnophold, og dermed i grundtaksten. Men det forudsætter, at det særligt er besluttet i forbindelse med visitationen eller ved eventuel senere revisitation, jf. forslaget til § 131 b.

Foranstaltninger, der ligger uden for rammerne i § 40 b.

Der er former for ydelser, som barnet eller den unge eventuelt modtager under døgnophold, som ikke er en del af »selve opholdet «. Det drejer sig om

- Dagtilbud til børn efter servicelovens kapitel 4 og klubtilbud og andre socialpædagogiske foranstaltninger efter servicelovens § 19. Disse udgifter er heller ikke i dag omfattet af delt finansiering, jf. § 129, stk. 2.

- Udgifter til tilsyn, administration samt rådgivning og vejledning. Disse udgifter er heller ikke i dag omfattet af delt finansiering, jf. § 129, stk. 1, og § 130, stk. 1.

- Arbejdsforhold eller beskæftigelse og egentlige uddannelsesforløb, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, dvs. hjælp efter anden lovgivning.

- Personlige hjælpemidler.

Heller ikke ydelser, der primært er rettet til forældrene, indgår i et døgnophold. Det drejer sig fx om

- Økonomiske tilskud efter kapitel 6, som bl.a. omfatter tilskud til forældre, der vælger privat pasning eller modtager orlovsydelse under børnepasningsorlov efter §§ 26, 27 og 27 a, hjælp til dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et handicappet barn efter § 28, tabt arbejdsfortjeneste efter § 29. Disse udgifter er heller ikke efter gældende regler omfattet af delt finansiering.

- Hjælp efter § 40, stk. nr. 8, 9 og 10, dvs. forskellige former for økonomisk hjælp til forældre, der ikke selv har tilstrækkelige midler.

- Støtteperson til indehaveren af forældremyndigheden efter § 40 a.

- Terapi eller misbrugsbehandling af forældrene.

Hvis der måtte være tvivl om, hvorvidt en mulig form for hjælp falder inden for eller uden for den ramme, som § 40 b angiver, kan kommuner og amtskommuner støtte deres overvejelser på følgende afvejning

Kan det pågældende tilbud på den ene side primært anses for at være et led i anbringelsen af barnet eller den unge. Der kan herved lægges vægt på, at udgangspunktet er, at døgnopholdet omfatter forsørgelse af barnet og den unge og alle behandlingsmæssige ydelser, der i forskelligt omfang og forskellige kombinationer indgår i døgnopholdet.

Eller er der på den anden siden tale om et tilbud, hvor formålet er tættere på at ligne de ovennævnte eksempler på former for tilbud, som ligger uden for rammerne for § 40 b.

Til stk. 2.

Det har i Grundtakstudvalget været overvejet, hvorledes der bør forholdes med aflastningsophold i forbindelse med døgnophold. På baggrund af anbefalinger fra Grundtakstudvalget foreslås det, at aflastningsophold, som ydes under døgnopholdet, indgår som en del af »selve opholdet«, dvs. at udgifterne hertil indgår i grundtaksten.

Til stk. 3.

Det er hensigten, at grundtakstmodellen skal støtte den fortsatte udvikling af tilbud, og derfor bør indholdet i et døgnophold for børn og unge ikke være afhængig af den faktiske organisatoriske form, som et anbringelsessted har. Det bør således ikke have betydning, om der er tale om en amtskommunal døgninstitution, et godkendt opholdssted, en familiepleje eller fx et utraditionelt sammensat tilbud.

Derfor foreslås det, at hjælpen efter stk. 1 vil kunne ydes af personer, der er tilknyttet det konkrete sted, hvor barnet eller den unge opholder sig, eller på anden måde.

Døgnophold skal tilgodese mangeartede behov, der strækker sig fra nogle meget generelle behov for omsorg til tillige at skulle omfatte meget specialiserede behov for behandling. I praksis er der derfor med hensyn til, hvilke behov de enkelte tilbud kan imødekomme, en betydelig differentiering både imellem og inden for de forskellige anbringelsesformer.

I almindelighed vil det være hensigtsmæssigt, at barnet søges anbragt på en sådan måde, at flest mulige af barnets eller den unges behov kan imødekommes på stedet. Men hvis der fx ikke er plads på det mest ideelle sted, eller der er særlige grunde til at vælge et andet ikke fuldt optimalt sted, kan der være brug for at supplere på anden måde i forhold til den hjælp, barnet eller den unge har brug for.

Det er således formålet med hjælpen og behovet under opholdet, som er grundlaget for visitationen - og dermed hvad der indgår i grundtaksten. Det er fx ikke afgørende, i hvilket omfang et konkret tilbuds »basisydelse« er indrettet til at kunne yde hjælpen.

Det er vigtigt, at de kommunale parter ved beslutningen om visitation omhyggeligt får beskrevet, hvilke former for hjælp der er opnået enighed om, idet enigheden ved visitationen fastlægger udgiftsfordelingen mellem kommunen og amtskommunen.

Når en ydelse er omfattet af kommunens aftale med amtskommunen om grundtakstfinansiering betyder det, at udgifterne til ydelsen indgår i udgiftsgrundlaget for døgnopholdet, hvoraf amtskommunen skal finansiere udgifterne ud over grundtaksten. Det betyder også, at amtskommunen skal inddrages, hvis kommunen ønsker en ændring i ydelsen ud over den ramme, der måtte være aftalt mellem kommunen og amtskommunen i det enkelte tilfælde.

Hverken de sociale klagemyndigheder eller Socialministeriet kan træffe afgørelse i sager om eventuel uenighed om, hvorvidt en ydelse vil være omfattet af grundtaktsfinansiering.

Til stk. 4.

Der stilles forslag om, at socialministeren får hjemmel til at fastsætte regler om ydelser, der indgår i døgnophold for børn og unge - og dermed også i grundtaksten for disse tilbud.

Det er forventningen, at der ikke umiddelbart vil blive behov for at udnytte denne bestemmelse. Det skønnes således, at kommuner og amtskommuner kan tilrettelægge en hensigtsmæssig administration ud fra den vejledning, som Socialministeriet vil udsende ud fra lovens bemærkninger. Men fordi området og mulighederne for at yde hjælp vil være under forandring, og fordi § 40 b lægger en ramme, der udfyldes ud fra den nuværende praksis for, hvad der indgår i et døgnophold, skønnes det hensigtsmæssigt, at socialministeren, hvis det viser sig nødvendigt, kan fastsætte regler. I givet fald vil disse - bl.a. fordi regler vil kunne få betydning for byrdefordelingen mellem kommuner og amtskommuner - blive fastsat efter drøftelse med de kommunale organisationer.

Til nr. 8.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at forslaget til § 58 a og forslaget til § 111 benytter begrebet handleplan frem for ordet plan.

Til nr. 9.

Til servicelovens § 49

Det foreslås, at beliggenhedskommunen gennem en høringsprocedure inddrages i amtskommunens vurdering af, om opholdsstedet kan godkendes.

Efter grundtakstfinansieringen skal de anbringende kommuner fuldt ud finansiere den del af udgifterne til døgnophold i opholdssteder, der ligger under grundtaksten på 390.000 kr. på årsbasis. De anbringende kommuner får således en større interesse i spørgsmålet om amtskommunens godkendelse af opholdssteder. Det foreslås derfor, at amtskommunen får pligt til, inden den godkender et opholdssted, at høre beliggenhedskommunen, der herved får mulighed for at varetage de kommunale interesser.

Til nr. 10, 11, 12 , 13 og 14

Det foreslås, jf. forslaget til den nye affattelse af § 58 a, at reglerne om handleplaner på børn- og ungeområdet samles i en bestemmelse, bl.a. således at de regler, som i dag er fastsat i § 53, indgår i den nye affattelse af § 58 a. Endvidere foreslås det, at der fremover benyttes begrebet »handleplaner « frem for ordet »plan«.

Forslagene om at ændre overskriften før § 53, at ophæve § 53, og at ændre i ordlyden i §§ 54, 55 og 56 er redaktionelle som følge heraf.

Til nr. 15.

Til servicelovens § 58 a

Med den foreslåede bestemmelse samles regler i lov om social service om handleplaner på børn- og ungeområdet i en bestemmelse.

Efter gældende regler i lov om social service § 53 og § 58 a skal kommunen altid udarbejde en (handle)plan i sager om

- anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet og

- unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.

Disse regler fortsætter uændret. Det bemærkes, at når der er tale om opretholdelse af foranstaltninger efter lovens kapitel 8 for unge, der er fyldt 18 år, bevares kommunens forpligtelse efter reglerne om særlig støtte til børn og unge for så vidt angår tilsyn og revision af handleplaner. Reglen skal også ses i sammenhæng med reglen i § 46, stk. 4, om, at revisionen af handleplanen i forbindelse med en anbringelse skal være afsluttet senest 6 måneder, før den unge fylder 18 år.

Som supplement hertil foreslås i overensstemmelse med forslag fra Grundtakstudvalget, at kommunen i alle andre sager, hvor der benyttes foranstaltning for børn og unge efter lov om social service, skal vurdere behovet for, at der bliver udarbejdet en handleplan for den enkelte. Der er forslag om en tilsvarende udvidelse af brug af handleplaner på voksenområdet, og der henvises til bemærkningerne til § 111.

Forslaget om handleplaner har følgende elementer

- Kommunen skal - ud over de tilfælde, hvor de har pligt til at udarbejde handleplaner - altid skønne, om det er hensigtsmæssigt at udarbejde en handleplan.

- I denne overvejelse skal barnets eller den unges og forældrenes eventuelle ønske om at få en handleplan indgå med vægt.

- Ved vurderingen af behovet for en handleplan skal der tages hensyn til barnets eller den unges og forældrenes samlede behov og karakteren, omfanget, sværhedsgrad og tidshorisont for den indsats, der er brug for.

Formålet er at skærpe myndighedernes opmærksomhed på fordelene ved, at der i sagerne udarbejdes en handleplan. En handleplan tilskynder sagsbehandlerne til dels aktivt at inddrage barnet eller den unge og forældrene i sagen, og dels til at formulere fx formålet og den indsats, som der er brug for, målrettet og systematisk. Børn under 12 år inddrages efter en vurdering af barnets modenhed. En handleplan er primært en »aftale« mellem forældrene og kommunen. Det betyder fx, at i sager om døgnophold kan handleplanen omfatte meget mere end de ydelser, der indgår i grundtaksten.

Det skal af journalen eller anden registrering fremgå, at kommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af en handleplan, herunder om barnet, den unge eller forældrene har ønsket en handleplan. Det skønnes, at forslaget om pligt til at overveje behovet for en handleplan vil medføre, at der i et større omfang end i dag vil blive udarbejdet handleplaner.

Til nr. 17.

Forslaget er redaktionelt som følge af forslaget til § 40 b, der beskriver indholdet i et døgnophold og en udslusningsordning.

Til nr.18.

Forslaget er en konsekvens af, at gældende regler om visitation skal ses i sammenhæng med forslaget til § 131 b om en visitationsmodel på det grundtakstbelagte område.

Til nr. 19.

Den uvildige konsulentfunktion etableres som et rådgivende organ. Formålet er at bidrage til at styrke retssikkerheden for handicappede ved at yde rådgivning og vejledning i enkeltsager og generelt at bidrage med oplysninger om udviklingen på handicapområdet. Den primære målgruppe for konsulentordningen er handicappede og deres pårørende, der frit kan rette henvendelse om bistand.

Konsulentfunktionens arbejdsopgaver består i, at

- vejlede om sagsgange for at få kontakt med den rette instans og opnå den rette støtte,

- yde støtte og medvirke til koordinering i sager, der kan eller ville kunne give vanskeligheder med henblik på, at den bedst mulige løsning opnås,

- oplyse om klagemuligheder og hjælpe med at udforme klager til offentlige myndigheder, herunder klager, der kan rejses i forhold til Den sociale Ankestyrelse, fordi sagen har principiel eller generel betydning.

Konsulentfunktionen kan - med samtykke fra den handicappede - tage sager op, anmode om oplysninger hos relevante instanser og udtale sig til relevante instanser. Konsulentfunktionen skal samarbejde med eksisterende rådgivnings- og vidensfunktioner på handicapområdet, og den skal opsamle og formidle erfaringer.

Der foreslås, at konsulentfunktionen oprettes med en regional struktur med 4 kontorer, der hvert omfatter et antal konsulenter med sekretærbistand. Ordningen oprettes med en lederstilling, og indtil 14 konsulentstillinger.

Konsulentordningen forudsættes oprettet som en selvejende institution med en bestyrelse, og ordningen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter og repræsentanter fra brugerorganisationerne på området.

Staten foreslås at afholde udgiften til konsulentfunktionen, jf. forslag til § 135, stk. 2.

Til nr. 20.

Forslaget er en konsekvens af, at hjælpeordningen efter § 77 foreslås at blive omfattet af grundtakstfinansiering. For hjælpeordningen indebærer forslaget i øvrigt ingen materielle ændringer i forhold til borgeren. Virkningen af, at hjælpeordninger omfattes af grundtakstfinansieringen, vil være, at kommunen, når den vil have, at amtskommunen medvirker til finansieringen af udgifterne over grundtaksten - 282.000 kr. på årsbasis - skal følge visitationsmodellen § 131 b.

Udgifter til hjælpeordningen foreslås at blive omfattet af grundtakstmodellen, fordi denne form for hjælp i visse tilfælde er et alternativ til visitation til (amts)kommunale boformer, som også er omfattet af grundtakstfinansieringen.

Til nr. 21.

Til servicelovens § 81

Efter den gældende § 81, stk. 1, yder amtskommunen hjælp efter §§ 71- 75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boformer efter §§ 92 - 94. Og efter bestemmelsens stk. 2 kan amtskommunen yde hjælp efter §§ 71 - 75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Efter den gældende § 86, stk. 2 og 3, sørger amtskommunen - ud over tilbud efter § 73 - for tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Amtskommunens forpligtelser gælder for personer, der har ophold i boformer efter §§ 92 - 94 og i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Det foreslås, at det amtskommunale ansvar efter gældende affattelse af § 81 og § 86 som en redaktionel ændring samles i § 81, som herefter omfatter de former for hjælp, som amtskommunen skal yde til personer med ophold i de omfattede boformer.

De ydelser, der ydes under opholdet i de nævnte boformer, indgår i grundtaksten, jf. herved forslaget til § 131 a, stk. 4.

Til nr. 22.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 81.

Til nr. 23, 24 og 25.

Forslaget er en konsekvens af, at gældende regler om visitation skal ses i sammenhæng med forslaget til § 131 b om en visitationsmodel på det grundtakstbelagte område.

Til nr. 26.

Til servicelovens § 94

Kvindekrisecentre indgår efter gældende regler sammen med bl.a. forsorgshjem i lovens § 94, stk. 1. Forslaget medfører, at regler om kvindekrisecentre lovteknisk udskilles fra de øvrige § 94-boformer, idet kvindekrisecentre i overensstemmelse med Grundtakstudvalgets forslag ikke som de øvrige § 94-boformer foreslås at blive omfattet af grundtakstfinansiering. Det skyldes, at det er væsentligt, at kvindekrisecentre kan fungere således, at voldsramte, voldstruede eller tilsvarende truede kvinder anonymt og uden registrering kan optages midlertidigt i disse boformer. Den foreslåede finansieringsmodel for § 94-boformer forudsætter imidlertid en central registrering af brugere af § 94-boformer med henblik på at fastlægge den kommunale grundtakstfinansiering. Derfor er der mellem regeringen og de kommunale parter enighed om, at finansieringen af kvindekrisecentre ikke bør ændres.

Forslaget indebærer i øvrigt ingen materielle ændringer af gældende ret om kvindekrisecentre, og udgifterne til disse boformer vil uændret blive afholdt af amtskommunerne med 50 pct. refusion fra staten.

Til nr. 27

Forslaget præciserer gældende ret, hvorefter godkendelsen ud over forhold, der knytter sig snævert til tilbudets boligdel, også omfatter den støtte og behandling m.v. efter servicelovens kapitel 14 og 15, der tilbydes i forbindelse med botilbudet.

Til nr. 28.

Forslaget er en konsekvens af, at udgifter til boligindretning m.v. for personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne foreslås at blive omfattet af grundtakstmodellen med en grundtakst på 100.000 kr. pr. år. Forslaget indebærer ingen materiel ændring af § 102 i forhold til borgeren.

Forslaget skyldes et ønske om at undgå socialpolitiske skævvridninger, idet et alternativ i disse situationer kunne være at tilbyde ophold i en amtskommunal boform beregnet til personer med handicap.

Virkningen af, at udgifter til hjælp efter § 102 omfattes af grundtakstfinansieringen, vil være, at kommunen, når den vil have, at amtskommunen medvirker til finansieringen for udgifterne over grundtaksten - 100.000 kr. på årsbasis - skal følge visitationsmodellen i § 131 b.

Til nr. 29 og 30

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at begrebet plan ændres til handleplan i hele service-loven, jf. herved forslaget til forslagene til § 58 a og § 111.

Til nr. 31 og 32

Det foreslås, at reglerne om kvalitetsstandarder fastsættes i en ny § 110 a, og at der som noget nyt bliver hjemmel til, at socialministeren generelt på voksenområdet kan fastsætte bestemmelser om, at kommuner og amtskommuner skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af alle tilbud til voksne efter serviceloven, samt følge disse beslutninger op (kvalitetsstandarder). Forslaget er anbefalet af Grundtakst-udvalget.

Forslaget er en udvidelse i forhold til den gældende affattelse af § 110, stk. 2, som omfatter tilbud efter servicelovens §§ 71-72 (personlig og praktisk hjælp). Forslaget ændrer ikke på de gældende regler, der er udmøntet i bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service.

Den nye videregående hjemmel vil blive udnytte til at fastsætte regler om kvalitetsstandarder for typer af foranstaltninger efter serviceloven og den sagsbehandling, der er tilknyttet foranstaltningerne eller som gælder generelt for foranstaltningerne. Ved udmøntning af hjemlen vil der kunne fastsættes regler om, at kvalitetsstandarden skal indeholde en generel serviceinformation og målsætningsbeskrivelse til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen eller amtskommunen i forbindelse med den pågældende type af foranstaltning efter serviceloven. Og der vil kunne fastsættes bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet efter en fastsat periode skal følge op på kvalitetsstandarden.

Generelt gælder, at arbejdet med at udforme kvalitetsstandarder er nyt, og området med at udarbejde, implementere og følge op på kvalitetsstandarder for ydelser efter sociallovgivningen er derfor et udviklingsområde. Derfor vil hjemmelsbestemmelsen blive udnyttet til fasevis - med forventede intervaller på 1 til 2 år - at fastsætte bestemmelser om kvalitetsstandarder for enkelte forskellige typer af foranstaltninger for voksne. Ved gradvist at udvide området af ydelser, der skal være dækket af kvalitetsstandarder, bliver der mulighed for at bygge på opnåede erfaringer, når nye områder inddrages.

På børn- og ungeområdet har socialministeren med virkning fra 1. januar 2001 efter servicelovens § 58 b hjemmel til fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte efter kapitel 8 (særlig støtte til børn og unge).

Til nr. 33

Forlaget om at ændre overskriften skyldes, at der i forslaget til § 111 anvendes begrebet »handleplan « frem for ordet »plan«.

Til nr. 34

Til servicelovens § 111

Gældende regler.

Efter den gældende affattelse af § 111 har kommuner og amtskommuner pligt til at tilbyde at udarbejde skriftlige planer (handleplaner) for visse brugere (over 18 år) af ydelser efter serviceloven. Det drejer sig om

- personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

- personer med alvorlige sociale problemer, der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig,

- personer, som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Udenfor målgruppen for obligatoriske tilbud om handleplaner falder bl.a.

- personer, der er i stand til at tage vare på egne interesser, og som er i besiddelse af en højere grad af social kompetence, og som fx udelukkende har behov for hjælp til at strukturere dagligdagen og

- personer, hvor målet med indsatsen alene er opfyldelse af basale behov for omsorg og pleje.

Kommunen eller amtskommunen kan dog udarbejde en skriftlig plan for indsatsen for disse og andre personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når den skønner det hensigtsmæssigt for at inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats. Hertil kommer, at kommunen og amtskommunen som mere generelt princip kan vælge at udarbejde handleplaner til støtte for sagsbehandlingen i de enkelte sager.

En handleplan skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v., og den bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Disse regler videreføres uændret.

Forslag til udvidet brug af handleplaner.

Forslaget indeholder en redaktionel ændring ved, at udtrykket skriftlig plan erstattes med handleplan. Der skabes hermed overensstemmelse med terminologien på børn- og ungeområdet. Der er også en redaktionel præcisering af gældende bestemmelser om handleplaner ved, at det direkte af lovens tekst fremgår, at bestemmelsen omfatter voksne under 67 år dog ikke unge 18 22 årige, der modtager hjælp efter lovens afsnit II.

Som supplement til gældende regler foreslås det i overensstemmelse med forslag fra Grundtakstudvalget, at kommunen eller amtskommunen i alle sager, hvor der benyttes et tilbud efter afsnit III for voksne, skal vurdere behovet for, at der bliver udarbejdet en handleplan for den enkelte. Udvidelsen svarer til forslaget om handleplaner for børn og unge.

Forslaget om handleplaner har følgende elementer

1) Kommunen eller amtskommunen skal - ud over de tilfælde, hvor de har pligt til at udarbejde handle-planer - altid skønne om, hvorvidt der er behov for at tilbyde at der udarbejdes en handleplan.

2) I dette skøn skal den voksnes eventuelle ønske om at få en handleplan indgå med vægt.

3) Ved vurderingen af behovet for en handleplan skal der tages hensyn til den voksnes samlede funktionsevne og behov, samt karakteren, omfanget, sværhedsgraden og tidshorisonten for den indsats, der er brug for.

Det skal af journalen eller lignende registrering fremgå, at kommunen eller amtskommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af en konkret handleplan, herunder om brugeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en handleplan.

Det er den myndighed - kommunen eller amtskommunen - der i forhold til borgeren træffer beslutningen om at iværksætte et tilbud, der i forbindelse hermed skal vurdere, om det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en handleplan for den enkelte.

Til nr. 35 og 36.

Det foreslås, at reglerne om finansiering bygges op efter følgende systematik

- § 129 indeholde de tilfælde, hvor kommunen endeligt afholder udgifterne dog med henvisninger til undtagelser, fx som i forslaget til § 129, stk. 3, hvor det nævnes, at dette ikke gælder, hvis udgiften er omfattet af grundtakstfinansiering, jf. forslaget til §§ 131 a og 131 c.

- § 130 omhandler de udgifter, som amtskommunerne afholder endeligt.

- § 131 omhandler de udgifter, hvor amtskommuner og kommuner får statsrefusion.

- § 131 a omfatter de tilbud, som er omfattet af grundtakstfinansiering og hvor fremgangsmåden i forslaget til § 131 b skal følges.

- § 131 c omfatter tilbud, som er omfattet af grundtakstfinansiering uden at det er en betingelse, at fremgangsmåden i § 131 b følges.

Til § 129, stk. 1.

Ændringer i § 129, stk. 1 er redaktionelle.

Til § 129, stk. 3.

Generelt vil de udgiftstyper, der er opregnet i § 129, stk. 3, skulle afholdes endeligt af kommunen. Men det gælder dog ikke, hvis foranstaltningen er omfattet af grundtakstfinansiering efter forslaget til §§ 131a og 131 c.

Til stk. 3, nr. 1.

Det foreslås, at udgifter til foranstaltninger til børn og unge med særlige behov for støtte, jf. §§ 40, stk. 2, nr. 1-3, 6-10 og 12, samt 40 a og 62 a, stk. 2, og § 62 a, stk. 3, nr. 2 og 3, afholdes endeligt af kommunen, jf. dog forslaget til § 131 a, stk. 1 og 3, hvor udgifter efter de nævnte bestemmelser kan indgå i de faktiske udgifter ved grundtakstfinansierede ophold, jf. herved forslaget til § 40 b.

Udgifter til døgntilbud, jf. § 40 b, til børn og unge, herunder tilbud til 18 til 22-årige efter § 62 a, stk. 3, nr. 1 og 4, er efter forslaget omfattet af grundtakstfinansiering, jf. forslaget til § 131 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

Efter gældende regler afholdes disse udgifter af kommunen og amtskommunen med hver 50 pct.

Til stk. 3, nr. 2.

Det foreslås, at udgifterne vedrørende personlig hjælp og pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31 afholdes endeligt af kommunen. Har børn ved døgntilbud behov for hjælp svarende til de foranstaltninger, der er nævnt i § 30 og § 31, vil sådanne former for hjælp kunne indgå som en del af den samlede ydelse efter § 40 b.

Efter gældende regler afholdes udgifterne efter §§ 30 og 31 af kommunen og amtskommunen med hver 50 pct.

Til stk. 3, nr. 3.

Det forslås, at kommunen endeligt afholder udgifter til almene tilbud efter § 65 til generelle tilbud med aktiverende forebyggende sigte til voksne.

Efter gældende regler afholder kommunen udgifterne til tilbud efter § 65 endeligt for personer over 67 år, mens udgifter for personer under 67 år afholdes af kommunen og amtskommunen med hver 50 pct.

Til stk. 3, nr. 4.

Det foreslås, at udgifter til husly efter § 66 uændret afholdes endeligt af kommunen.

Til stk. 3, nr. 5.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne til personlig hjælp efter §§ 71-73 a og 76, jf. dog forslaget til § 131 a, stk. 4, og § 131 c, stk. 3, som indebærer, at udgifter efter de nævnte bestemmelser kan indgå i de faktiske udgifter ved grundtakstfinansierede ophold.

Efter gældende regler afholder kommunen udgifterne til disse tilbud endeligt for personer over 67 år. For personer under 67 år afholdes udgifterne af kommunen og amtskommunen med hver 50 pct.

Til stk. 3, nr. 6.

Forslaget er en konsekvens af, at tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77 bliver omfattet af grundtakstfinansiering.

Som følge af, at tilskud efter § 77 bliver omfattet af grundtakstfinansiering, jf. forslaget til § 131 a, stk. 4, nr. 4, foreslås det, at ophæve statens refusion på 50 pct. af de kommunale udgifter efter den gældende § 129, stk. 3.

Til stk. 3, nr. 7.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne til ledsageordning efter § 78. Dette gælder dog ikke, når udgifterne til disse former for hjælp indgår i de faktiske udgifter ved grundtakstfinansierede ophold, jf. forslaget til § 131 a, stk. 4.

Efter gældende regler afholder kommunen og amtskommunen udgifterne med hver 50 pct.

Til stk. 3, nr. 8.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne til særlige kontaktpersoner efter § 79 til døvblinde og til støtte- og kontaktpersoner efter § 80 til personer med sindslidelser. Der er dog den undtagelse, at udgifter til særlige kontaktpersoner efter § 79 til døvblinde kan indgå i de faktiske udgifter ved grund-takstfinansierede ophold, jf. forslaget til § 131 a, stk. 4.

Som en konsekvens af, at udgifterne til særlig kontaktperson efter § 79 til døvblinde foreslås at blive omfattet af grundtaksfinansiering, foreslås det, at statsrefusionen af kommunernes udgifter hertil ophæves.

Efter gældende regler afholder kommunen udgifter efter § 79 med 50 pct. i statsrefusion. Dette gælder uanset om modtageren er over eller under 67 år. Når amtskommunen bevilger en særlig kontaktperson efter § 79, afholder amtskommunen endeligt udgifterne.

Udgifter efter § 80 afholdes efter gældende regler for personer over 67 år endeligt af kommunen, og for personer under 67 år afholdes udgifterne af kommunen og amtskommunen med hver 50 pct.

Til stk. 3, nr. 9.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne til kommunale behandlingstilbud efter § 86, kommunale tilbud om beskyttet beskæftigelse efter § 87, kommunale tilbud om aktivitets- og samværstilbud efter § 88, og udgifter til løn under beskæftigelse efter §§ 87 og 89.

Dette gælder dog ikke, når udgifterne efter § 86 indgår i grundtaksten, jf. § 131 a, stk. 4, og § 131 c, stk. 3.

Udgifter til amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 1 og 2, og § 88, stk. 1, er omfattet af grundtakstfinansiering efter § 131 a, stk. 3. Det bemærkes, at hvis en kommune etablerer tilbud efter § 87, stk. 4, eller § 88, stk. 3, er udgifterne til disse tilbud ikke omfattet af grundtakstfinansiering, og udgifterne afholdes 100 pct. af kommunen.

Efter gældende regler afholder kommunen for så vidt angår tilbud efter § 86, § 87, stk. 1 og 2, og § 88, stk. 1, udgifterne til disse tilbud ved takstbetaling svarende til 100 pct. af udgifterne ved opholdet for personer, der er fyldt 67 år, og for personer under 67 år svarer taksten til 50 pct. af udgifterne ved opholdet. Kommunerne afholder 100 pct. af udgifterne til kommunale tilbud etableret efter § 87, stk. 4, og § 88, stk. 3.

Til stk. 3, nr. 10.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne til kommunale tilbud efter § 91 om midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v. har særligt behov herfor.

Efter gældende regler afholder kommunen udgifterne til disse tilbud endeligt for personer, der er fyldt 67 år, og for personer under 67 år betaler amtskommunen en takst svarende til 50 pct. af udgifterne ved opholdet fastsat ud fra boformens budgetter.

Til stk. 3 nr. 11.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne for personer, der er over 67 år, og som opholder sig i amtskommunale boformer for personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, dvs. efter § 92 for længerevarende ophold, og efter § 93 for midlertidig ophold.

Dette gælder dog ikke ved amtskommunale døgntilbud efter § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere, der - uanset pågældendes alder - foreslås at blive omfattet af grundtakstfinansiering, jf. forslaget til § 131 c, når opholdet har varet mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage.

Til stk. 3, nr. 12.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. §§ 97, stk. 1, og 98, stk. 1.

I dag er kommunernes udgifter efter disse bestemmelser omfattet af delt finansiering, jf. den gældende affattelse af § 131, stk. 3 og stk. 4.

Til stk. 3, nr. 13.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne til støtte til individuel befordring efter § 103.

Efter gældende regler afholder kommunen udgifterne til disse tilbud endeligt for personer, der er fyldt 67 år, og for personer under 67 år afholdes udgifterne af kommunen og amtskommunen med hver 50 pct.

Til stk. 3, nr. 14.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifter til hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet efter kapitel 20.

Efter gældende regler afholdes udgifterne hertil af kommunen for personer, der er fyldt 67 år, og af kommunen og amtskommunen med hver 50 pct. for personer under 67 år.

Til stk. 3, nr. 15.

Det foreslås, at kommunen endeligt afholder udgifterne til ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1. Det gælder dog ikke for personer under 67 år, hvor udgifterne, jf. forslaget til § 131 a, stk. 1, er omfattet af grundtakstfinansiering.

Efter gældende regler er udgifterne for personer under 67 år med ophold i plejehjem m.v. omfattet af delt finansiering.

Til nr. 37.

Til servicelovens § 130

Til nr. 1)

Det foreslås, at udgifterne til amtskommunale dagtilbud efter § 85 afholdes endeligt af amtskommunen. Amtskommunale døgntilbud efter § 85 og efter § 93, stk. 1, nr. 2, foreslås omfattet af grundtakstfinansiering, jf. forslaget til § 131 c, stk. 1.

Til nr. 2) og 3)

Forslaget er for så vidt angår § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2, en redaktionel ændring. Udgifter til støtte til køb af bil efter § 99 foreslås afholdt af amtskommunen.

Efter gældende regler afholdes udgifterne hertil af kommunen for personer, der er fyldt 67 år. For personer under 67 år afholdes udgiften af kommunen og amtskommunen med hver 50 pct.

En arbejdsgruppe under Socialministeriet forventes i 2001 at komme med forslag vedrørende kompetencefordeling efter servicelovens § 99 om støtte til køb af bil.

Til nr. 38.

Til servicelovens § 131

Til stk. 1.

Det foreslås, at statens refusion af kommunernes udgifter til støtte efter § 77 og 79 bortfalder, da hjælp efter disse bestemmelser foreslås at blive omfattet af grundtakstfinansiering. Herudover er forslaget alene en redaktionel ændring.

Til stk. 2.

Det forslås, at staten fortsat refunderer 50 pct. af amtskommunens udgifter til ophold i boformer efter § 94. Det gælder alle tilbud efter § 94, dvs. også for kvindekrisecentre der foreslås lovteknisk udskilt i en ny affattelse af § 94, stk. 2.

Refusionsgrundlaget er amtskommunens nettoudgifter, dvs. fratrukket kommunens grundtakstbetaling og beboernes egenbetaling og øvrige indtægter.

Udgifter efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger, som indgår i de faktiske udgifter efter § 131 c, stk. 3, foreslås omfattet af de udgifter, der indgår i grundlaget for statsrefusion.

Der er uændret statsrefusion for amtskommunens udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med disse boformer, herunder udslusningsaktiviteter som led i opholdet.

Med hensyn til Københavns og Frederiksberg kommuners udgifter til boformer efter § 94, stk. 1, gælder, at inden udgifterne anmeldes til statsrefusion, skal udgifterne reduceres med den kommunale grundtakst-betaling, som modtages fra andre kommuner, dvs. hvor en anden kommune er betalingskommune. Der skal også foretages fradrag for grundtakstbetaling for egne borgere, som har ophold i mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage. Derved vil statens andel af udgifterne til forsorgshjem m.v. være ens for alle § 94, stk. 1-tilbud.

Til nr. 39.

Til servicelovens § 131 a

Generelt om forslaget til § 131 a.

Forslaget til § 131 a - og forslaget til § 131c - fastlægger, for hvilke tilbud der gælder en grundtakst. Grundtakstmodellen bygger på et grundlæggende princip om, at en kommune ikke ensidigt kan forpligte en amtskommune til at medvirke til finansiering af et tilbud. Der er derfor i alle tilfælde en forudsætning, at amtskommunen godkender, at borgeren skal have det konkrete tilbud, og det er en forudsætning for amtskommunens pligt til at medfinansiere, at visitationsbestemmelsen i forslaget til § 131 b er fulgt.

Det er i øvrigt også et led i grundtakstmodellen, at en amtskommune i visse tilfælde kan medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, jf. forslaget til § 131 d.

Til stk. 1 og stk. 6.

Princippet ved grundtakstfinansiering er, at der for hvert tilbud fastsættes en grundtakst, som kommunen som udgangspunkt skal betale; dog skal kommunen ikke betale mere end de faktiske udgifter, hvis det enkelte ophold eller foranstaltningen koster mindre end grundtaksten.

De faktiske udgifter er de udgifter, der kan henføres til den enkelte person, der modtager hjælpen. Er der således tale om fx et amtskommunalt tilbud, som uden tvivl koster mindre end grundtaksten, skal kommunen betale de faktiske udgifter, som præcist kan henføres til den hjælp, den pågældende har modtaget.

Det er forventningen, at kommunerne og amtskommunerne aftaler generelle ordninger om, hvordan de faktiske udgifter skal opgøres, og parterne kan herved tage hensyn til en hensigtsmæssig administration. Kommunerne og amtskommunerne skal derfor ikke opbygge et omstændeligt regnskabs- og registrerings-system, som entydigt til en bestemt borger kan henføre enhver udgift til hjælp, som denne borger individuelt faktisk har modtaget.

Som eksempler på aftaler om opgørelse af de faktiske udgifter kan nævnes, at en amtskommune og kommunerne i amtet - som efter praksis i dag - aftaler at benytte gennemsnitstakster i stedet for individuelle opgørelser i forhold til den enkelte borger, fx ved ophold på en døgninstitution for børn eller et botilbud til voksne med handicap. Det kan i sådanne tilfælde også være hensigtsmæssigt med aftaler om, hvordan udgifterne skal opgøres og placeres, hvis enkelte eller få beboere i en boform ud over den hjælp, som typisk indgår i boformen, har brug for supplerende hjælp.

Det kan aftales, at betalingen fastlægges endeligt på grundlag af budgetterede udgifter, men det er også muligt at indgå aftaler om efterreguleringer.

Der vil således være meget vide muligheder for, at amtskommuner og kommuner aftaler sig frem til praktiske og hensigtsmæssige metoder for, hvordan de faktiske udgifter opgøres. Men hvis ikke andet er aftalt, så er det de individualiserede omkostninger til den hjælp, som den enkelte har modtaget, der skal betales for.

Grundtaksterne er angivet på årsbasis, og grundtaksten skal derfor i de enkelte sager omregnes til det relevante tidsrum for det tilbud, som der er tale om.

Det er op til kommunerne og amtskommunerne selv at fastlægge, hvordan de faktiske udgifter opgøres, og hvordan der omregnes fra årstakster til takster for det relevante tidsrum. Hvis der eventuelt på disse områder opstår uenighed, kan denne ikke afgøres af Socialministeriet eller de sociale klagemyndigheder. I sidste instans vil en tvist herom henhøre under domstolene.

Til stk. 1, nr. 1.

Ved ophold i særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 foreslås grundtaksten fastsat til 283.000 kr. årligt.

Til stk. 1, nr. 2.

Det foreslås, at grundtaksten for døgnophold for børn og unge under 18 år fastsættes til 390.000 kr. Dog gælder for familiebehandling en grundtakst på 390.000 kr. årligt for det første barn eller ung, og 195.000 kr. årligt for hver yderligere person uanset om der er tale om et barn eller en voksen.

Til stk. 1, nr. 3.

For døgnanbringelser og udslusningsophold efter § 40 b, jf. § 62 a af unge mellem 18 og 22 år foreslås grundtaksten fastsat til 282.000 kr. årligt.

Efter § 62 a kan kommunen træffe afgørelse om at opretholde et døgnophold i et anbringelsessted efter lovens §§ 49 og 51 ud over det 18. år. Alternativet til et tilbud om at opretholde et døgntilbud efter § 62 a vil normalt være et tilbud, der som udgangspunkt også er omfattet af grundtaksten, fx ophold i botilbud efter §§ 92 og 93. Ud fra et substitutionsprincip foreslås det derfor, at døgnanbringelser efter § 62 a indgår i grundtakstmodellen.

Til stk. 1, nr. 4.

For hjælpeordningen efter § 77 foreslås grundtaksten fastsat til 282.000 kr. årligt. Da det foreslås, at udgifterne til hjælpeordningen efter § 77 bliver omfattet af grundtakster, og dermed skal finansieres på samme måde som boformer til handicappede, foreslås det, at kommunerne ikke længere skal have statsrefusion til disse udgifter.

Til stk. 1, nr. 5.

For amtskommunale tilbud efter § 87 (beskyttet beskæftigelse) og § 88 (aktivitets- og samværstilbud) foreslås grundtaksten fastsat til 61.000 kr. årligt. Udgifter efter § 89 til aflønning indgår i den foreslåede grundtakst.

Hvis en kommune etablerer tilbud efter § 87, stk. 4, eller § 88, stk. 3, er udgifterne til disse tilbud ikke omfattet af grundtakstfinansiering, og udgifterne afholdes 100 pct. af kommunen.

Til stk. 1, nr. 6.

For ophold i amtskommunale boformer beregnet til længerevarende ophold efter § 92, til midlertidigt ophold efter § 93 eller i boliger, der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. foreslås grundtaksten fastsat til 282.000 kr. årligt.

Dette gælder dog ikke for døgntilbud efter § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere, jf. forslaget til § 131 c, stk. 1.

Til stk. 1, nr. 7.

For hjælp til boligindretning efter § 102 foreslås grundtaksten fastsat til 100.000 kr. på årsbasis.

Forslaget indebærer, at hvis der forudsat at visitationsproceduren i forslaget til § 131 b er fulgt til en person bevilges en ombygning eller lign., hvor udgiften overstiger 100.000 kr., skal amtskommunen afholde udgiften over de 100.000 kr.

Betingelsen om 100.000 kr. årligt har den betydning, at hvis der bliver behov for at bevilge yderligere hjælp efter § 102 til pågældende inden for det år, der følger efter tidspunktet for bevillingen, der oversteg 100.000 kr., vil disse udgifter skulle afholdes af amtskommunen. Det er herved en forudsætning, at fremgangsmåden i § 131 b er fulgt, og at amtskommunen konkret er enig i hjælpen til boligindretning.

Kommunerne og amtskommunerne kan indgå aftaler om, hvordan ordningen praktisk tilrettelægges.

Den amtskommunale pligt til at rådgive om specialområder i forhold til udsatte grupper i § 69, stk. 2, omfatter også boligindretning.

Til stk. 1, nr. 8.

For ophold i plejehjem eller beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, foreslås grundtaksten fastsat til 282.000 kr. årligt. Dette vil som for alle andre tilbud kun være relevant i forhold til personer under 67 år.

§ 40, stk. 2 nr.

1-3 og 6-10 og 12

Foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte

1. Konsulentbistand

2. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet

3. Familiebehandling

6. Personlig rådgiver¹

7. Fast kontaktperson¹

8. Økonomisk støtte ifbm foranstaltninger efter § 40, stk. 1, nr. 1-5.

9. Økonomisk støtte for at undgå anbringelse uden for hjemmet, hjemgivelse, stabil kontakt ved anbringelse uden for hjemmet

10. Økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole

12. Godtgørelse i forbindelse med praktiktilbud

Delt

Kom 100%

§ 40 b, jf. § 40, stk. 2, nr. 4

Familiebehandling ved døgnophold

Delt

Grundtakst

Kom: 390.000

+195.000 pr.

yderligere person

Amt: Derover

§ 40 b, jf. § 40, stk. 2, nr. 5

Aflastningsordning

Delt

Grundtakst: Kom: 390.000

Amt: derover

§ 40 b, jf. § 40, stk. 2, nr. 11

Foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte

11. Anbringelse på døgninstitution, plejefamilie eller andet opholdssted, jf. §§ 49 og 51

Delt - Takst

Grundtakst

Kom: 390.000

Amt: Derover

§ 40 b, jf. § 40, stk. 2 nr. 11, jf. nr. 5

Aflastningsordning i kombination med døgnanbringelse - integreret del af døgnanbringelse

Delt - Takst

Indgår i grundtaksten

§ 40 a

Støtteperson til forældre ifbm anbringelse

Delt

Kom 100 pct.

§ 40 ..

Stk. 2. Kommunen kan beslutte

at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge et dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende,

at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,

at yde familiebehandling eller lignende støtte,

at etablere døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt opholdssted eller i et botilbud godkendt af amtskommunen efter reglerne i § 94 a,

at etablere en aflastningsordning på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted,

at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge,

at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien,

at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger af foranstaltninger nævnt i nr. 1-5, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil,

at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet,

at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil, og

at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov, jf. §§ 49 og 51.

at formidle et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge.

3. I § 40, stk. 2, nr. 4, ændres "etablere døgnophold" til: "tilbyde døgnophold, jf. § 40 b,".

4. I § 40, stk. 2, nr. 5, ændres "etablere en aflastningsordning" til: "tilbyde en aflastningsordning, jf. § 40 b,".

5. I § 40, stk. 2, nr. 11, ændres "jf. §§ 49 og 51" til: " jf. §§ 40 b, 49 og 51".

6. I § 40 indsættes som stk. 3

"Stk. 3. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter § 40, stk. 2, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.".

7. Efter § 40 a indsættes

"§ 40 b. Under et døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4, 5 og 11, og efter § 62 a, stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den unge omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling.

Stk. 2. Et aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold, eller på anden måde.

Stk. 4. Socialministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fastsætte regler om, hvilke ydelser der indgår i døgnophold.".

§ 46

Stk. 3. Forud for en hjemgivelse skal kommunen så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge i planen, jf. § 53, angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.

Stk. 4. Tilsvarende skal kommunen i samarbejde med den unge senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år i planen, jf. § 53, angive, hvilken form for støtte og vejledning der ydes den unge med hensyn til boligforhold, uddannelse og arbejde samt personlig rådgivning.

8. I § 46, stk. 3 og 4, ændres "planen, jf. § 53" til: "handleplanen, jf. § 58 a".

§ 49

Stk. 2. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.

Stk. 3

9. I § 49, stk. 2, indsættes efter "amtskommune": " efter forudgående høring af beliggenhedskommunen".

Udarbejdelse af planer og valg af anbringelsessted m.v.

10. Overskriften før § 53 affattes således: "Valg af anbringelsessted m.v.".

§ 53. Kommunen udarbejder en plan for barnets eller den unges ophold uden for hjemmet, inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42.

Stk. 2. Planen skal angive formålet med anbringelsen. Planen skal under hensyn til dette formål tillige angive anbringelsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnets eller den unges pleje, behandling, uddannelse m.v. Planen skal endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Stk. 3. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en plan som nævnt i stk. 2, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en plan.

11. § 53 ophæves.

§ 54. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 40, stk. 2, nr. 11, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, 1. pkt.

12. I § 54 ændres "jf. § 53, stk. 2, 1. pkt." til : "jf. § 58 a, stk. 4, 1. pkt.".

§ 55. Kommunen træffer afgørelse om valg af anbringelsessted i overensstemmelse med den i § 53 eller § 59 nævnte plan. Kommunen fører løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.

Stk. 2

13. I § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, ændres "den i § 53 eller § 59 nævnte plan" til: "den i § 58 a eller § 59 nævnte handleplan".

§ 56. Kommunen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om den i § 53 eller § 59 nævnte plan skal revideres, og skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Vurderingen af planen skal ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 55, og efter kontakt med forældremyndighedens indehaver. Vurderingen skal omfatte såvel de dele af planen, som retter sig mod barnet eller den unge, som de dele, der omhandler indsatsen over for familien under anbringelsen. Afgørelse om revision af planen træffes så vidt muligt i forståelse med forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge.

Stk. 2

14. Tre steder i § 56, stk. 1, ændres "planen" til: "handleplanen".

§ 58 a. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, udarbejder kommunen en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Planen skal angive formålet med indsatsen, samt hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Planen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. Planen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

15. § 58 a affattes således

"§ 58 a. Kommunen skal skønne om, det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2 og 3. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og karakteren og omfanget af det pågældende tilbud.

Stk. 2. Inden der træffes afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og § 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan.

Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 4. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. stk. 2, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.".

§ 59. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 42 skal indeholde en redegørelse for

1) grundlaget for, at betingelserne i § 42 anses for opfyldt,

2) de foranstaltninger efter § 40, stk. 2, der har været iværksat eller har været tilbudt familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses for utilstrækkelige eller uanvendelige,

3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klare vanskelighederne,

4) den plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og

5) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

§ 59 a. En indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til 3 måneder efter § 42 a, skal indeholde en redegørelse for

grundlaget for, at betingelserne i § 42 a anses for opfyldt,

de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som i en hjemtagelsesperiode på op til 3 måneder kan bidrage til at klare vanskelighederne,

den plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og i tiden derefter, og

barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning

16. I § 59, nr. 4, og i § 59 a, nr. 3, ændres "plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2" til: "handleplan for anbringelsen, jf. § 58 a, stk. 4".

§ 60

Advokatbistand

Kom 50 %

Stat 50 %

Uændret

§ 62 a, stk. 2

Efterværn for 18-22 årige

Delt

Kom: 100 pct.

§ 62 a, stk. 3, nr. 1

Døgnophold til 18-22 årige

Delt

Kom: 282.000

Amt: Derover

§ 62 a, stk. 3, nr. 2 og 3

Personlig rådgiver og fast kontaktperson til unge i alderen 18 til 22 år

Delt

Kom: 100 pct.

§ 62 a, stk. 3, nr. 4

Udslusningsophold i hidtidig anbringelsessted til ung i alderen 18 til 22 år

Delt

Kom: 282.000

Amt: Derover

§ 62 a. Kommunen yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. § 40, stk. 2, nr. 6 og 7, kan opretholdes.

Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om,

1) at døgnophold i et anbringelsessted, jf. §§ 49 og 51, kan opretholdes,

2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 6,

3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 7, og

4) at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

17. I § 62 a, stk. 3, nr. 1, efter "døgnophold" og i § 62 a, stk. 3, nr. 4, efter "udslusningsordning" indsættes: ", jf. § 40 b,".

18. I § 62 a indsættes som stk. 5

"Stk. 5. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.".

19. Efter § 70 indsættes

"§ 70 a. En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau".

§ 65

Generelle tilbud

Delt

100 % Kom

§ 66

Udgifter til husly

Kom 100 %

100% Kom

§§ 71-73a

Personlig hjælp, omsorg og pleje

Delt

Kommunalt tilbud

100% kommunen

I amtskommunalt

tilbud

Kommunal grundtakst

§ 76

Kontanttilskud til hjælp efter §§ 71 og 72

Delt

100 % Kom

§ 77

Handicaphjælpere

Kom 50 %

Stat 50 %

Kommunalt tilbud

100% kommunen.

I amtskommunalt

tilbud

Kom. grundtakst på 282.000 kr. årligt. Amt afholder udgifter

over grundtakst

§ 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.

20. I § 77, indsættes som stk. 3

"Stk.3. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 1, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.".

§ 78

Ledsageordning

Delt

Kommunalt tilbud

100% kommunen

I amtskommunalt

tilbud

Kommunal grundtakst

§ 79

Kontaktperson til døvblinde

Kom 50 %

Stat 50 %

Kommunalt tilbud

100% kommunen

I amtskommunalt

tilbud

Kommunal grundtakst

§ 80

Støtte- og kontaktperson til sindslidende

Delt

100 % Kom

§ 81

(ny formulering)

Hjælp efter §§ 71-75, 78, 79 og 86 til personer, der har ophold i boformer efter §§ 92-93 eller boformer efter § 115, stk. 4, jf § 105, stk. 2 i lov om almene boliger såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen

Delt

Jf. nedenfor om §§ 92 og 93.

§ 81. Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71- 75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boformer efter §§ 92-94.

Stk. 2. Amtskommunen kan yde hjælp efter §§ 71-75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 3. En klage over en amtskommunes afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn, når

1) klagen har været behandlet af det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2) amtsrådet har taget stilling til brugerrådets indstilling.

21. § 81 affattes således

"§ 81. Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-75, 78, 79 og 86 til personer, der har ophold i boformer efter §§ 92-94 eller i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 2. En klage over en amtskommunes afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn, når

1) klagen har været behandlet af det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2) amtsrådet har taget stilling til brugerrådets indstilling.".

§ 84

Merudgifter

Kom 50 %

Stat 50 %

Uændret

§ 85

Behandling af stofmisbrugere (inkl. tilbud efter §§ 71-73, 86, 87 og 88 ifbm botilbud)

Delt - Takst

Dagtilbud: Amt

Døgntilbud

Grundtakst efter 120 dage

Kom: 100.000

Amt: Derudover

§ 86

(Amts-

kommunalt stk. 2 og 3 flyttes til § 81)

Kommunal behandling

Delt - Takst

Kommunalt tilbud

100% kommunen

I amtskommunalt

tilbud

Kommunal grundtakst

§ 86

Stk. 2. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk. 1 til personer, som amtskommunen i øvrigt efter loven har forpligtelser over for.

Stk. 3. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk. 1 til personer, der har ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

22. § 86, stk. 2 og 3, ophæves.

§ 87, stk. 1 og 2.

Stk. 4

Beskyttet beskæftigelse

Amtskommunalt

tilbud

Kommunalt tilbud

Delt - Takst

100% kommunen

Kommunal grundtakst

100% kommunen

§ 87. Amtskommunen sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2. Amtskommunen kan tilbyde særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunen kan træffe afgørelse om beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet for personer med bopæl i kommunen.

23. I § 87, stk. 3, indsættes efter "stk. 1": ", jf. § 131 b".

§ 88, stk. 1.

Stk. 3.

Aktivitets- og samværstilbud

Amtskommunalt

tilbud

Kommunalt tilbud

Delt Takst

100% kommunen

Kommunal grundtakst

100% kommunen

§ 88. Amtskommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om aktivitets- og samværstilbud. Amtskommunen giver dog tilbud til personer, der især har problemer med at opholde sig i egen bolig.

Stk. 3. .

24. I § 88, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter " samværstilbud": ", jf. § 131 b".

§ 89

Aflønning under beskæftigelse efter §§ 87 og 88 samt befordringsstøtte

Delt

Amts-kommunalt

tilbud

Kommunal grundtakst

Kommunalt tilbud

100% kommunen

§ 91

Kommunale midlertidige botilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer (inkl. tilbud efter §§ 71-73, 86, 87, 88 og 89 ifbm botilbud)

Delt - Takst

100 % Kom

§ 92

Stk. 2.

Amtskommunale varige botilbud til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (inkl. tilbud efter §§ 71-73, 86 og 89 ifbm botilbud).

Delt - Takst

Amts-kommunalt tilbud

Kommunen betaler en grundtakst på 282.000 kr. årligt. Amtskommunen betaler for udgifter over grundtakst.

§ 92. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelser om optagelse i boformer efter stk. 1.

Stk. 3

§ 93

Stk. 2.

Stofmis-brug

Amtskommunale midlertidige botilbud til personer med 1) betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer (inkl. tilbud efter 71-73, 86, 87, 88 og 89 ifbm botilbud)

Delt - Takst

Amtskommunalt tilbud

Kommunen betaler en grundtakst på 282.000 kr. årligt. Amtskommunen betaler for udgifter over grundtakst.

(stofmisbrug - efter 120 dage som § 85)

§ 93. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer

1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om optagelse i boformer efter stk. 1. Amtskommunen træffer dog afgørelse om optagelse, for så vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i behandling.

25. I § 92, stk. 2, og i § 93, stk. 2, 1. pkt. , indsættes efter "efter stk. 1": ", jf. § 131 b".

§ 94, stk 1

§ 94, stk. 2 (ny)

Amtskommunale midlertidige botilbud til personer med særlige sociale problemer, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetsstilbud m.v. i forbindelse med boformen (inkl. tilbud efter 71-73, 86 og 89 ifbm botilbud og inkl. udslusning).

Kvindekrisecentre

Amt 50 %

Stat 50 %

Amt 50 %

Stat 50 %

Amtskommune med statsrefusion.

Kommunal grundtakst på 100.00 kr. efter 120 dage.

Uændret

§ 94. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

26. § 94 affattes således

" § 94. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Stk. 2. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende former for alvorlig krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Optagelse i boformen skal kunne ske anonymt og uden registrering. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte samt efterfølgende hjælp.

Stk. 3. Optagelse i boformer efter stk. 1 og 2 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.".

§ 94 a. Private botilbud efter § 40, stk. 2, nr. 4, og §§ 91 og 93 skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune eller en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af botilbudet, herunder om tilsyn

27. I § 94 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

"Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet.".

§§ 97-98

stk. 1

Hjælpemidler og forbrugsgoder

Kommunale

Delt

100 % Kom

§§ 97-98

stk. 2

Hjælpemidler og forbrugsgoder

Amtskommunale

Amt 100 %

100% Amt

§ 99

Støtte til bil

Delt

100 % Amt

§ 102

Boligindretning

Delt

Kommunal grundtakst på 100.000 kr. årligt. Amtskommunen derover

§ 102. Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Stk. 3. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 77.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

28. I § 102 indsættes efter stk.3 som nyt stykke

"Stk.4. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter efter stk. 1 og 2, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.".

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Registrering, indberetning og planer

29. I overskriften før § 109 l ændres "planer" til: "handleplaner".

§ 103

Støtte til individuel befordring

Delt

100 % Kom

§ 104

Pasning af døende

Delt

100 % Kom

§ 107

Medicin

Delt

100 % Kom

§ 108

Sikrede afdelinger i døgntilbud for børn og unge

Særlig regel: Objektiv finansiering

Efter bemyndigelse fastsættes, at beløbet, der fordeles mellem kommunerne, fastsættes til 390.000 kr. pr. plads. Den resterende udgift fordeles mellem amterne

§ 109 l. Optagelse i særlige botilbud efter § 109 e og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 109 a-d, skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal udarbejde planer i overensstemmelse med § 111 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.

§ 109 m. Socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af planer, jf. §§ 109 a-g og § 109 l.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 109 h.

30. I § 109 l, stk. 2, og § 109 m ændres "planer" til: "handleplaner".

§ 110. Kommunens eller amtskommunens afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter §§ 71, 72 og 73 a samt følge disse beslutninger op.

31. § 110, stk. 2, ophæves.

32. Efter § 110 indsættes som § 110 a

"§ 110 a. Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven samt følge disse beslutninger op.".

Planer

33. Overskriften før § 111 affattes således: "Handleplaner".

§ 111. Kommunen eller amtskommunen tilbyder udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen udarbejder i øvrigt, når den skønner det hensigtsmæssigt for at inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats, en skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Stk. 3. Planen angiver formålet med indsatsen. Planen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Planen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

34. § 111 affattes således

" § 111. Kommunen eller amtskommunen skal, når der ydes hjælp til personer under 67 år efter afsnit III, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til brugerens ønske om en handleplan, samt karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk.2. Kommunen eller amtskommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 3. Handleplanen angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne".

§ 129, stk. 3, nr. 1)

§ 129, stk. 1

Uændret

§ 129, stk. 3, nr. 3

§ 129, stk. 1

§ 129, stk. 3, nr. 4

§ 129, stk. 3, nr. 5.

§ 129, stk. 3, nr. 5

§ 129, stk. 3

§ 129, stk. 3, nr. 6.

§ 129, stk. 3, nr. 7.

§ 129, stk. 3

§ 129, stk. 3, nr. 1)

§ 129, stk. 3, nr. 8.

§ 129, stk. 3, nr. 8.

§ 129, stk. 3

§ 129, stk. 3, nr. 9, jf dog § 131 a, stk. 4 og § 131c, stk. 3

§ 129, stk. 3, nr. 9, jf. dog § 131 a, stk. 1, nr. 5 og § 131 c, stk. 3.

§ 129, stk. 3, nr. 9, jf. dog

§ 129, stk. 3, nr. 9, jf. dog

§ 129, stk. 3, nr. 10.

§ 129, stk. 3, nr. 12

§ 129, stk. 3, nr. 13

§ 129, stk. 3, nr. 1

§ 129, stk. 3, nr. 14

§ 129, stk. 3, nr. 14

§ 129, stk. 1

Uændret

Amtskommunal rådgivning, tilsyn og administration

Amt 100 %

Uændret

§ 129. Kommunen afholder endeligt udgifter, der efter den sociale lovgivning påhviler kommunen til rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand efter § 109 h m.v. efter denne lov, samt udgifter til husly, jf. § 66. Dog refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til gratis advokatbistand, jf. § 60.

Stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud efter § 26 til forældre, der vælger privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27 og særligt supplerende tilskud efter § 27 a.

Stk. 3. Af en kommunes udgifter til økonomisk tilskud efter §§ 28, 29, 77, 79 og 84 refunderer staten 50 pct.

35. § 129, stk.1 , affattes således

"Kommunen afholder endeligt udgifter, der efter den sociale lovgivning påhviler kommunen til rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand efter § 109 h m.v. efter denne lov, jf. dog stk. § 131, stk. 1, nr. 3.".

36. § 129, stk. 3, affattes således

"Stk. 3. Kommunen afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf. § 131 a og § 131 c, endeligt udgifterne til følgende

1) Foranstaltninger for børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 2, nr. 1-3, 6-10 og 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2, og § 62 a, stk. 3, nr. 2 og 3.

2) Personlig hjælp og pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31.

3) Almene tilbud efter § 65.

4)Udgifter til husly efter § 66.

5) Personlig hjælp efter §§ 71-73 a og 76.

6) Tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

7) Ledsageordning efter § 78.

8) Støtte- og kontaktperson efter §§ 79 og 80.

9) Kommunale tilbud efter §§ 86-89.

10 ) Ophold i boformer efter § 91.

11) Ophold for personer fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter § 92 og § 93.

12) Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1 og § 98, stk. 1.

13) Støtte til individuel befordring efter § 103.

14) Hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 20.

15) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1.".

§ 129, stk. 3, nr. 1)

§ 129, stk. 3, nr. 2) (131 a)

§ 129, stk. 2

Uændret

§ 129, stk. 2

Uændret

§ 129, stk. 3

§ 129, stk. 1

§ 130

Uændret

Noter

1): Foranstaltningerne vil kunne indgå i et tilbud efter § 40 b. I givet fald vil foranstaltningen indgå i grundtaksten, jf. § 129, stk. 3, 1. pkt., jf. § 131 a.

Voksenområdet personer under 67 år

Service-loven

Foranstaltning

Gældende

finansiering

Ny finansiering

efter forslaget

(Grundtakst

pl-01)

Gældende finansierings-

bestemmelse

Ny finansierings-bestemmelse efter forslaget

§ 130, stk. 2, nr. 2

§ 130, stk. 2, nr. 3

§ 130

Uændret

Hjemmesygepleje (lov om hjemmesygeplejerskeordninger)

Delt

Kommunalt tilbud

100% kommunen

I amtskommunalt

tilbud

Kommunal grundtakst

§ 130. Amtskommunen afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand m.v., som påhviler amtskommunen efter denne lov. For specialrådgivning, som varetages som lands- og landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed, der er nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.

37. I § 130 indsættes som stk. 2

" Stk. 2. Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til

1) Amtskommunale dagbehandlingstilbud efter § 85.

2) Hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen, jf. § 97, stk. 2 og § 98, stk. 2.

3) Støtte til bil efter § 99.".

§ 131 b. Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af § 131 a, stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen. Amtskommunen træffer herefter afgørelse om spørgsmålet.

Stk. 2. Kan amtskommunen ikke imødekomme kommunens indstilling, skal amtskommunens afslag ledsages af et forslag til et andet tilbud.

Stk. 3. Kommunen og amtskommunen samarbejder om at tilrettelægge hjælpen, indtil der er plads på en foranstaltning, som er omfattet af § 131 a, og som kommunen og amtskommunen er enige om, at der er behov for. Når der er enighed om hjælpen efter 1. pkt., betaler amtskommunen den del af udgifterne til hjælpen, der overstiger grundtaksten.

§ 131 a, stk. 1, nr. 2)

§ 131, stk. 5

§ 131 a, stk. 1, nr. 2)

§ 131, stk. 5

§ 131, stk. 5

§ 131 a, stk.1 nr. 1) (§ 131 a)

§ 131, stk. 5

§ 131, stk. 5

§ 131 a, stk. 1, nr. 3)

§ 131, stk. 5

§ 131 c. Amtskommunen afholder udgifter til amtskommunale døgntilbud efter § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere. Dog betaler kommunen for personer, hvis ophold har varet mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en grundtakst svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.

Stk. 2. Amtskommunen afholder udgifter til ophold i amtskommunale boformer efter § 94, stk. 1, jf. dog § 131, stk. 2. Dog betaler kommunen for personer, hvis ophold har varet i mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en grundtakst svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.

Stk. 3. I grundtaksten efter stk. 1 og 2 indgår udgifter til støtte efter §§ 71, 73, 73 a, 86, 87, og 88, samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 4. Beboerbetaling efter § 95 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1 og 2.

§ 131, stk. 5

§ 131 a, stk. 1, nr. 3)

§ 131, stk. 4

§ 131, stk. 1, nr. 1)

§ 131, stk. 1, nr. 2)

§ 131, stk. 4

§ 131, stk. 4

§ 131 a, stk. 4 og § 131c, stk. 3

§ 131, stk. 4

§ 131 a, stk. 1, nr. 4.

§ 131 d. En amtskommune kan medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne i § 131 a og § 131 c, når foranstaltningen skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter efter disse bestemmelser.«.

40. I § 132, stk. 1, indsættes efter »§ 94, stk. 1«: »og 2«, som og 2. pkt. indsættes: »I disse tilfælde modtager staten de beløb, som kommunen betaler i grundtakst efter § 131 c, stk. 2.«

41. I § 135 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Staten afholder udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 70 a.«

42. I § 136 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. De beløb, der er nævnt i § 131 a og § 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb.«

§ 131, stk. 4

§ 131 a, stk. 4

§ 131 a, stk. 4.

§ 131, stk. 4

§ 131, stk. 2

§ 131 a, stk. 1,nr. 6 og stk. 4,

samt § 131 c, stk. 3.

§ 131, stk. 1, nr. 4

§ 131, stk. 2

§ 131 c, stk. 1 og 3.

§ 131, stk. 2

§ 131, stk. 5

§ 131, stk. 2

§ 131, stk. 2

§ 131 a, stk. 1, nr. 5 § 131 c, stk. 3.

§ 131, stk. 2

§ 131 a, stk. 1, nr. 5 og § 131 c, stk. 3.

§ 131, stk. 4

§ 131, stk. 2

§ 131 a, stk. 1, nr. 6 og stk. 4.

§ 131, stk. 2

§ 131 a, stk. 1, nr. 6 og stk. 4.

§ 131, stk. 5

§ 131 c, stk. 1

§ 131, stk. 1

§ 131, stk. 1

§ 131 c, stk. 2

§ 131, stk. 2

§ 131, stk. 2

§ 131, stk. 4

§ 131, stk. 6

§ 131, stk. 4

§ 131, stk. 4

§ 131 a, stk. 1, nr. 2)

§ 131 a, stk. 1, nr. 7.

§ 131, stk. 4

§ 131, stk. 4

§ 131, stk. 4

§ 131 a, stk. 1, nr. 8

Kommunal rådgivning, tilsyn og administration

Kom 100 %

Uændret

§ 131 a, stk. 4

§ 131 c, stk. 3

Forebyggende hjemmebesøg

100 % Kom

Uændret

Efter forslaget til ny § 131 a, stk. 4 og § 131 c, stk. 3, indgår udgifterne til støtte efter §§ 71-73 a, 78, 79 og 86 samt udgifterne efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger i grundtaksten for de i § 131 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 8, samt § 131 c, stk. 1 og 2 opregnede tilbud og boformer for personer under 67 år.

§ 131. Staten refunderer 50 pct. af amtskommunernes udgifter vedrørende boformer efter § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

Stk. 2. Af udgifterne vedrørende ophold i andre amtskommunale boformer end dem, der er nævnt i stk. 1, samt amtskommunale tilbud efter kapitel 16 og 17 betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudets budgetter. Taksten for personer, der er fyldt 67 år, svarer til 100 pct. af udgifterne ved opholdet, og for personer under 67 år svarer taksten til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

Stk. 3. For personer, der er fyldt 67 år, afholder kommunen endeligt udgifterne vedrørende

1) Almene tilbud efter § 65.

2) Personlig hjælp m.v. efter §§ 71-73 a og 76 samt støtte- og kontaktperson efter § 80.

3) Ophold i boformer efter § 91.

4) Hjælpemidler m.v. efter kapitel 19, jf. dog stk. 6.

5) Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet efter kapitel 20.

Stk. 4. For personer under 67 år afholder kommunen og amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter til tilbud, der er nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 6. Har de nævnte personer ophold i kommunale boformer, der er nævnt i stk. 3, betaler amtskommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af boformens budgetter. Taksten er 50 pct. af udgifterne ved opholdet. Kommunen og amtskommunen afholder ligeledes hver 50 pct. af udgifterne til ledsageordning efter §§ 31 og 78 og til hjælp efter § 30.

Stk. 5. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af udgifterne vedrørende foranstaltninger efter § 40, stk. 2, § 40 a og tilbud efter § 62 a. Dette gælder dog ikke udgifterne vedrørende dag- og klubtilbud efter §§ 7 og 19, der afholdes endeligt af kommunen. For ophold i særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 samt døgnophold efter § 51 afholder kommunen og amtskommunen hver 50 pct. af udgifterne. Taksten fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudenes budgetter.

Stk. 6. Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til kontaktperson efter § 79, der bevilges af amtskommunen efter § 81, samt til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen, jf. § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2.

38. § 131 affattes således

"§ 131. Staten refunderer 50 procent af kommunens udgifter til

1) Tilskud efter § 28 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

2) Hjælp efter § 29 til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.

3) Gratis advokatbistand, jf. § 60.

4) Tilskud efter § 84 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter § 94, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud samt udgifter efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger m.v. i forbindelse med boformen.".

39. Efter § 131 indsættes

"§ 131 a. For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år, betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten svarer årligt til følgende beløb

1) 283.000 kr. for særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23.

2) 390.000 kr. for døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b, for familiebehandling dog 390.000 kr. for første barn eller ung og 195.000 kr. for hver yderligere person, uanset om denne er barn, ung eller voksen.

3) 282.000 kr. for døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b.

4) 282.000 kr. for tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

5) 61.000 kr. for amtskommunale tilbud efter §§ 87 og 88, og inklusive udgifter afholdt efter § 89.

6) 282.000 kr. for ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Dette gælder dog ikke amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c, stk. 1.

7) 100.000 kr. ved boligindretning m.v. efter § 102.

8) 282.000 kr. for ophold i plejehjem eller beskyttede boliger efter § 140, stk. 1.

Stk. 2. Amtskommunen afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har forpligtet sig hertil, jf. § 131 b.

Stk. 3. I grundtaksten for tilbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, indgår udgifter til ydelser omfattet af § 40 b.

Stk. 4. I grundtaksten efter stk. 1, nr. 4, 6 og 8 indgår udgifter til støtte efter §§ 71-73a, 78, 79 og 86 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 5. Forældrenes, barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer kommunen. Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

Stk. 6. Kommuner og amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.

§ 131 b. Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af § 131 a, stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen. Amtskommunen træffer herefter afgørelse om spørgsmålet.

Stk. 2. Kan amtskommunen ikke imødekomme kommunens indstilling, skal amtskommunens afslag ledsages af et forslag til et andet tilbud.

Stk. 3. Kommunen og amtskommunen samarbejder om at tilrettelægge hjælpen, indtil der er plads på en foranstaltning, som er omfattet af § 131 a, og som kommunen og amtskommunen er enige om, at der er behov for. Når der er enighed om hjælpen efter 1. pkt., betaler amtskommunen den del af udgifterne til hjælpen, der overstiger grundtaksten.

§ 131 c. Amtskommunen afholder udgifter til amtskommunale døgntilbud efter § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere. Dog betaler kommunen for personer, hvis ophold har varet mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en grundtakst svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.

Stk. 2. Amtskommunen afholder udgifter til ophold i amtskommunale boformer efter § 94, stk. 1, jf. dog § 131, stk. 2. Dog betaler kommunen for personer, hvis ophold har varet i mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en grundtakst svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.

Stk. 3. I grundtaksten efter stk. 1 og 2 indgår udgifter til støtte efter §§ 71, 73, 73 a, 86, 87, og 88, samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 4. Beboerbetaling efter § 95 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1 og 2.

§ 131, stk. 5

§ 131 d. En amtskommune kan medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne i § 131 a og § 131 c, når foranstaltningen skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter efter disse bestemmelser.".

§ 131 a, stk. 1, nr. 2)

§ 131, stk. 5

§ 132 giver hjemmel til, at staten kan afholde udgifter til drift af boformer efter § 94, og denne adgang benyttes i forhold til Kofoeds Skole og Møltrup optagelseshjem.

Forslaget til ændringerne i § 132 er en konsekvens af, at boformer efter § 94, stk. 1, omfattes af grund-takstmodellen. Ved forslaget får kommunerne ved ophold i disse boformer pligt til at betale grundtakst efter samme regler, som foreslås for alle andre boformer efter § 94, stk. 1.

Til nr. 41

Det foreslås, at staten afholder udgiften til konsulentfunktionen i forslaget til § 70 a. Ordningen, der forudsættes oprettet som en selvejende institution med en bestyrelse, vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter og repræsentanter fra brugerorganisationerne på området.

Til nr. 42

Til servicelovens § 136

Det foreslås, at beløbene, der er nævnt i §§ 131 a og 131 c skal reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2002. Beløbene reguleres med den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor, som anvendes til at regulere det årlige statstilskud til kommunerne og til amtskommunerne, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner § 10, stk. 2, nr. 2, og § 17, stk. 2, nr. 2.

Reguleringen baseres på den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor som opgjort af Indenrigsministeriet 2 år forud for tilskudsåret. Fx vil den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i 2000, dvs. fra 1999 til 2000, blive anvendt til at regulere statstilskuddet til kommuner og amtskommuner for tilskudsåret 2002. De beløb, der er nævnt i §§ 131 a og 131 c, vil således pr. 1. januar 2002 blive reguleret med den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor fra 1999 til 2000.

Socialministeren vil senest 1. juli bekendtgøre de regulerede beløb for det kommende år.

§ 132, stk. 2

Uændret

§ 132

Midlertidige boformer efter § 94, stk. 1, der afholdes fuldt ud af staten

Stat 100 %

Staten og kommunal grundtakst på 100.00 kr. efter 120 dage.

§ 132

§ 132 og § 131 c, stk. 2.

§ 132. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente og afdragsfrit lån.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse indbyrdes.

40. I § 132, stk. 1, indsættes efter "§ 94, stk. 1": "og 2", og som 2. pkt. indsættes: "I disse tilfælde modtager staten de beløb, som kommunen betaler i grundtakst efter § 131 c, stk. 2.".

§ 135. Staten afholder udgifterne vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

41. I § 135 indsættes som stk. 2

"Stk. 2. Staten afholder udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 70 a."

42. I § 136 indsættes som stk. 6

"Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 131 a og 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb.".

§ 140 er en overgangsbestemmelse, der giver hjemmel til at drive plejehjem og beskyttede boliger efter de regler, som var gældende under bistandsloven. Efter gældende finansieringsregler afholdes udgifterne - fsv. angår personer under 67 år - under den delte finansiering, ved at udgifterne på grundlag af budgetterede takster deles mellem kommunerne og amtskommunen.

Et alternativ til ophold i plejehjem og beskyttede boliger ville kunne være ophold i en amtskommunal boform efter § 93, der er beregnet til yngre personer med handicap. For at der ikke skal opstå socialpolitiske skævvridninger, foreslås det, at også udgifter ved ophold i plejehjem og beskyttede boliger indgår i grundtakstmodellen.

Til stk. 2.

Det foreslås, at det er en forudsætning for, at amtskommunen bliver forpligtet til at betale for udgifter over grundtaksten, at amtskommunen har forpligtet sig hertil enten i overensstemmelse med visitations-proceduren i forslaget til § 131 b eller ved anden aftale, jf. forslaget til § 131 d. Det gælder også, hvis der bliver tale om at finansiere hjælp i ventetiden, jf. forslaget til § 131 b, stk. 3.

Til stk. 3.

Det foreslås, at det er ydelser omfattet af forslaget til § 40 b, der indgår i grundtaksten på børn- og unge-området.

I praksis vil det betyde, at kommunen og amtskommunen ved visitationen - jf. forslaget til § 131 c - skal blive enige om, dels hvilket behov - jf. indholdet i forslaget til § 40 b, - barnet eller den unge har brug for at få tilgodeset under opholdet, dvs. hvad er formålet med anbringelsen, og dels hvilke former for hjælp der derfor skal ydes under opholdet for at opnå formålet.

Til stk. 4.

I den grundtakst, som kommunen betaler for voksne under 67 år ved ophold i boformer, plejehjem m.v., indgår udgifter til den samlede hjælp, som beboeren modtager efter serviceloven og efter lov om hjemme-sygeplejerskeordninger. Dette er udtrykt ved at henvise til de bestemmelser, hvor de relevante hjælpeformer er beskrevet, dvs. hjælp efter §§ 71-73a, 78, 79 og 86, samt til udgifter til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Som konsekvens af, at hjælpen efter § 79 til særlig kontaktperson til døvblinde foreslås at blive omfattet af grundtakstfinansieringen, foreslås det, at statsrefusion af de kommunale udgifter hertil ophæves, jf. forslaget til § 131, stk. 1.

Til stk. 5

Det foreslås, at indtægter i form af forældrebetaling, eller betaling fra børn eller unge under 18 år m.v. i forbindelse med døgnophold tilfalder kommunen, og dermed ikke nedbringer de faktiske udgifter i stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at det er kommunen, som på grundlag af individuelle forhold træffer afgørelse om disse betalinger.

Med hensyn til beboerbetaling for voksne i boformer, herunder unge over 18 år i et opretholdt døgnophold for unge i alderen fra 18 til og med 22 år, foreslås det, at disse indtægter nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1. Det betyder fx, at hvis udgifterne eksklusive denne betaling i en amtskommunalt boform overstiger grundtaksten, vil det være amtskommunens udgifter, der reduceres med disse betalinger.

Til servicelovens § 131 b

Til stk. 1

Med forslaget til § 131 b udmøntes den aftalte model om visitation på det grundtakstbelagte område til en lovregel.

Bestemmelsen gælder i forhold til foranstaltninger, som drives af amtskommuner (fx døgninstitutioner for børn og unge), kommunale tilbud (fx hjælp til boligindretning) og private tilbud, fx opholdssteder og familieplejer for børn og unge. Generelt gælder, at uanset om foranstaltningen er amtskommunal, kommunal eller privat, skal amtskommunen positivt have godkendt tilbuddet i forhold til borgeren, for at amtskommunen bliver forpligtet til at betale for omkostninger udover grundtaksterne.

Den foreslåede udformning af § 131 b om visitation i forbindelse med ydelser, der er omfattet af grund-takster, skal derfor ses i sammenhæng med andre bestemmelser i loven om visitation. Der er således i serviceloven både på børn- og ungeområdet og på voksenområdet bestemmelser, som i forhold til amtskommunale tilbud fastlægger, at amtskommunen træffer afgørelse om optagelse efter indstilling fra kommunen. I disse bestemmelser er der foreslået indsat en henvisning til § 131 b for at sikre sammenhæng med grundtakstfinansiering.

Visitationsprocessen begynder normalt med, at kommunen foretager undersøgelser og vurderer sagen med henblik på at finde den hjælp, som borgeren har behov for. I sager om anbringelse af børn uden for hjemmet kan der være behov for at få klarlagt, om der er tilstrækkelige grunde til at barnet bør anbringes uden for hjemmet, eller om problemerne eventuelt kan afhjælpes ved at sætte ind med andre støtteforanstaltninger. Herunder kan der være brug for at indhente forskellige former for sagkyndig bistand, fx om barnets særlige behov og om forældrenes evner til at tage vare på deres barn.

Tilsvarende vil der fx i forhold til voksne handicappede være behov for at få vurderet, om den nødvendige hjælp (fortsat) kan ydes fagligt forsvarligt i hjemmet, eller om den faglig mest forsvarlige løsning er et særligt botilbud for personer med handicap.

Det er kommunen, der skal sørge for at skaffe det grundlag, som er nødvendigt for, at kommunen kan indsende en faglig begrundet indstilling til amtskommunen om den hjælp, der er brug for i den enkelte sag.

Grundtakstfinansieringen medfører opmærksomhed på afgrænsningen mellem kommunale og amtskommunale opgaver. Det gælder også mellem den kommunale og amtskommunale indsats i forbindelse med rådgivning, undersøgelser og behandling vedrørende børn og unge efter §§ 38 og 39 samt § 34. Det bemærkes, at indførelse af grundtakstfinansiering ikke medfører ændringer i kompetenceforholdene på dette område.

Ved afgrænsningen mellem kommunens og amtskommunes opgaver (efter §§ 38 og 39 og § 34) er udgangspunktet, at kommunen varetager den indledende oplysning af sager på børn- og ungeområdet. Det er således kommunen, der tager initiativ til en undersøgelse. Det vil i forlængelse heraf og i sammenhæng med princippet i grundtakstordningen være naturligt, at kommunerne efter reglerne i §§ 38 og 39 som udgangspunkt afholder udgifterne hertil, fx udgifterne til psykologiske undersøgelser. Udgifter til psykologiske undersøgelser vil dog tillige kunne være omfattet af indholdet i et døgnophold.

Efter § 51 har amtskommunen bl.a. pligt til at sørge for muligheder for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer.

Afgrænsningen mellem § 34 og § 51 m.h.t. ambulant behandling har betydning for grundtakstfinansieringen. Ambulant behandling finder som udgangspunkt sted efter § 34. Det betyder en 100 pct. amtskommunal finansiering. Hvis imidlertid den ambulante behandling indgår i en beslutning om døgnophold vil udgifterne hertil være omfattet af forslaget til § 40 b (og grundtakstfinansieringen). Det følger af, at disse udgifter ikke er holdt ude fra grundtakstfinansiering.

Det generelle udgangspunkt er således, at kommunen skal sørge for og betale for de udgifter, der er nødvendige til undersøgelser m.v., men at det ikke gælder, hvis der er tale om ydelser, som efter lovgivningen skal leveres og betales på anden vis. Som eksempel kan nævnes, at amtskommunen efter serviceloven ud over ovennævnte § 34 vedrørende børn og unge tillige efter § 69 yder rådgivning vedrørende voksne med handicap.

Når kommunen har skaffet sig et grundlag, der efter kommunens opfattelse tilsiger, at borgeren har behov for en af de hjælpeformer, som er omfattet af grundtakstfinansiering efter § 131 a, sender den en indstilling herom til amtskommunen. Denne indstilling skal være ledsaget af de faglige sociale oplysninger, som er nødvendige for, at amtskommunen kan tage stilling til sagen. Herefter skal amtskommunen træffe en afgørelse/ tage stilling til indstillingen.

I praksis er det sædvanligt, at borgerens behov for hjælp over tiden kan ændres, og at der derfor er behov for at justere hjælpen, herunder at træffe beslutninger om en anden form for hjælp. Da det er et bærende princip på det grundtakstbelagte område, at der skal være enighed mellem kommunen og amtskommunen om hjælpen - både når den besluttes, og når den efterfølgende udføres - vil det være nødvendigt at foretage en ny visitation, hvis der senere opstår behov for at justere i hjælpen. Fx hvis kommunen mener, at der er behov for at udvide eller indskrænke den hjælp, som borgeren har behov for.

For at bidrage til en effektiv og smidig sagsgang vil det være hensigtsmæssigt, at kommunerne og amtskommunen regionalt i fællesskab udarbejder principper, rammeaftaler, procedurer m.v. for visitationsprocessen. Det gælder fx i forhold til

- hvilke typer af oplysninger kommunens indstilling bør ledsages af i forhold til enkelte typer af tilbud,

- fremgangsmåden, når kommunen og amtskommunen ikke umiddelbart er enige om visitationen,

- hvornår der skal foregå en genvisitation, fordi behovet for hjælp ændres.

Efter § 3, stk. 2, i retssikkerhedsloven skal kommunen og amtskommunen fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Da både kommunen og amtskommunen træffer afgørelser i forbindelse med visitationsprocessen, skal kommunen således fastsætte frister om behandling af indstillinger til amtskommunen, og amtskommunen skal fastsætte frister for sin behandling af indstillingen.

Til stk. 2

Det er forventningen, at der vil blive opnået enighed om visitationen. Visitationsmodellen tager højde for, at kommunen og amtskommunen kan have en forskellig vurdering af, hvad der bør være den rigtige form for hjælp til borgeren, ved for det første at forudsætte, at kommunen og amtskommunen gennem drøftelse på øverste embedsmandsniveau bestræber sig på at afklare en eventuel uenighed.

For det andet indgår det i modellen, at hvis amtskommunen ikke kan imødekomme kommunens indstilling, har amtskommunen en pligt til at begrunde, hvorfor den ikke kan imødekomme kommunens indstilling. Den har også pligt til at stille forslag om et andet tilbud, der kan opfylde behovet for hjælp. Pligten til at pege på et andet tilbud gælder både, når amtskommunen ud fra sin faglige vurdering mener, at borgeren ikke opfylder betingelserne for at få det indstillede tilbud, og når amtskommunen skønner, at borgeren bør have et andet tilbud, hvad enten dette udgiftsmæssigt ligger under eller over grundtaksten.

Hvis amtskommunen fx vurderer, at en voksen person med nedsat funktionsevne ikke bør optages i en boform efter § 92, fordi pågældende på forsvarlig vis kan få dækket sit behov for hjælp på anden måde, har amtskommunen pligt til komme med forslag om supplerende støtte i eget hjem, deltagelse i beskyttet beskæftigelse ol.

Drejer det sig om anbringelse af børn og unge træffes beslutningen om, at et barn eller en ung skal fjernes fra hjemmet af kommunen eller af børn og unge-udvalget, hvis der tale tvangsmæssig afgørelse. Disse afgørelser kan amtskommunen ikke ændre. Men amtskommunen kan tage stilling til, om den er enig med kommunen i det konkrete tilbud, som kommunen indstiller til, eller om amtskommunen fx ud fra de foreliggende oplysninger mener, at barnets eller den unges behov vil blive tilgodeset ved et ophold i en familiepleje, hvor udgifterne på årsbasis ligger under grundtaksten.

Hvis der uanset forhandling, jf. ovenfor ikke kan opnås enighed om visitationen, kan kommunen vælge for egen regning selv at sætte et tilbud i værk. Det betyder, at kommunen uden amtskommunens accept kan sætte et tilbud i værk, hvor de samlede udgifter ligger over grundtaksten, men i så fald betaler kommunen selv alle udgifterne. Dette gælder dog ikke i forhold til amtskommunale tilbud, hvor amtskommunen som driftsherre under alle omstændigheder skal acceptere optagelse.

Borgeren kan klage til de sociale klagemyndigheder over afgørelser i forbindelse med visitationen. Det gælder også, hvis der er uenighed om visitationen mellem kommunen og amtskommunen. Forslaget til visitationsmodellen ved grundtakstfinansiering ændrer således ikke borgerens klageadgang.

Hvis fx en amtskommune ikke kan følge en kommunes indstilling om, at en borger bør have et tilbud om en amtskommunal boform, kan borgeren indbringe amtskommunens afslag for det sociale nævn. De sociale klagemyndigheder kan ændre amtskommunens beslutning og træffe afgørelse om, at borgeren har ret til en vis type af foranstaltning, fx i en boform. Herefter får amtskommunen pligt til at stille en plads af pågældende type til rådighed, og kommunen skal betale grundtaksten - dog højst de faktiske udgifter. Amtskommunen skal betale for udgifter over grundtaksten.

Myndighederne skal give klagevejledning i forbindelse med de afgørelser, de træffer. Det gælder også for de afgørelser, som indgår i visitationsmodellen. Hvis borgeren har brug for støtte i forbindelse med at udnytte sin ret til at klage, kan reglerne om bisidderfunktion, partsrepræsentation eller om værgemål benyttes. Det følger af gældende bestemmelser, at borgeren har ret til en bisidder eller en partsrepræsentant, og at borgeren bør gøres opmærksom på denne mulighed.

Den uvildige konsulentfunktion på handicapområdet, som der er stillet forslag om, vil også kunne få betydning for borgernes muligheder for at varetage sine interesser ved visitation på det grundtakstbelagte område.

Til stk. 3

Det foreslås, at når der er enighed mellem kommunen og amtskommunen om et tilbud omfattet af grund-takstfinansiering efter § 131 a, men der er ventetid på denne plads, har amtskommunen pligt til at medvirke til at finde en faglig forsvarlig midlertidig løsning. Det gælder både i forbindelse med akutte sager, hvor en hurtig løsning er meget presserende, og i forbindelse med venteliste på grund af kapacitet.

Det foreslås videre, at amtskommunen får pligt til at betale de udgifter, der ligger over grundtaksten, når den er enig med kommunen i, hvilken hjælp der er brug for i ventetiden. Den grundtakst, der er relevant, vil være grundtaksten for det tilbud, borgeren venter på at få tilbud om.

Til servicelovens § 131 c

Generelt til § 131 c.

De faktiske udgifter, som er nævnt i stk. 1 og stk. 2, er de udgifter, der kan henføres til den enkelte person, jf. bemærkningerne herom i forslaget til § 131 a, stk. 1.

Både for døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere og ved ophold i boformer efter § 94 ligger udgifterne pr. plads i praksis betydeligt over den grundtakst, som kommunerne skal betale, når opholdet varer udover 120 dage inden for de seneste 365 dage. Det vil derfor normalt være grundtaksterne, som kommunerne skal betale, og der er derfor ikke i samme grad - som når det drejer sig om foranstaltninger efter forslaget til § 131 a - behov for, at kommuner og amtskommuner gennem aftaler fastlægger hvordan de faktiske udgifter opgøres. Der er derfor ikke - som i forslaget til § 131 a, stk. 6 - i forslaget til § 131 c behov for en særlig hjemmel til, at kommuner og amtskommuner kan indgå sådanne aftaler.

Til stk. 1.

Efter forslaget omfattes døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere, jf. lovens § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2, af det grundtakstbelagte område, således at kommunen efter 120 dage - inden for 365 dage - betaler en grundtakst for behandlingstilbuddet, dog højst de faktiske udgifter. Udgiften til amtskommunale dagbehandlingstilbud afholdes endeligt af amtskommunen.

Som efter gældende regler er det amtskommunen, som træffer beslutning om optagelse, og tilbud om døgnbehandling af stofmisbrugere er derfor ikke omfattet af visitationsmodellen i § 131 b.

Formålet med 120-dagsreglen er, at kommunerne får en økonomisk interesse i at medvirke til at tilrettelægge efter- og udslusningsfasen. For at opnå dette vil det være hensigtsmæssigt, at amtskommunen tidligt inddrager kommunen i den enkelte sag. Det er derfor forventningen, at amtskommunen og kommunerne fortsat har et samarbejde om indsatsen for stofmisbrugere, herunder et samarbejde om hvordan den amtskommunale og den kommunale sociale indsats mest hensigtsmæssigt spiller sammen både generelt og ved tilbud til den enkelte stofmisbruger.

Kommunens pligt til at betale indtræder, når en person har haft døgnophold i mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage.

Døgnbehandlingen starter, når klienten ankommer til behandlingsstedet og tager ophold. Døgnbehandlingen er afsluttet, når det aftalte døgnbehandlingsforløb er afsluttet, eller når forløbet på anden vis afsluttes eksempelvis ved at klienten af egen vilje afslutter opholdet eller bortvises.

Antal dage i døgnbehandling behøver ikke at være givet i en sammenhængende periode eller være foregået på én institution. De 365 dage optælles fra 1. dag i døgnforløbet og følger derfor ikke kalenderåret. Når klienten har opholdt sig i et døgnbehandlingstilbud for stofmisbrugere i 120 dage inden for de seneste 365 dage udløses grundtaksten. Det er ikke en betingelse, at de 120 dages døgnbehandling er givet af samme amtskommune.

Ved opgørelse af de 120 dage i relation til grundtaksten for døgnmisbrugsbetaling medregnes alene døgn-tilbud efter § 85 og § 93, stk. 1, nr. 2. Eventuelle ophold i boformer efter § 94, stk. 1 - jf. nedenfor ad stk. 2 - indgår ikke i beregningen af, om kommunen har pligt til at betale for døgnmisbrugsbehandling.

Opgørelsen af de 120 dage kan tidligst begynde fra den 1. januar 2002, hvor loven foreslås at træde i kraft.

Ved Sundhedsstyrelsens indskrivningsstatistik sker der i dag en central registrering på stofmisbrugsområdet. I forbindelse med forberedelserne til at sætte grundtakstmodellen i kraft vil det i samarbejde med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening blive vurderet, om der er behov for at udbygge eller ændre det eksisterende registreringssystem, således at det kan opfange tidsforløb, der udløser kommunal grundtakstbetaling.

Ambulant behandling jf. servicelovens § 85, finansieres fuldt ud af amtskommunen. Ambulant behandling er, i modsætning til døgnbehandling, karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens sædvanlige miljø. Den ambulante behandling kan være mere eller mindre intensiv afhængig af behov, og den kan være understøttet af substitutionsbehandling i form af metadonbehandling.

Ambulant behandling indeholder altid rådgivning, som kan suppleres med forskellige former for samtale, psykoterapi m.v., enkeltvis eller i grupper.

Døgnbehandling anvendes til personer, der i afgrænsede perioder har behov for miljøskift og en mere massiv og struktureret påvirkning, ofte i forbindelse med forsøg på at opnå stoffrihed. Døgnbehandling er således en intensiv behandling, som foregår væk fra personens sædvanlige miljø, og hvor personen samtidig tager bopæl på behandlingsstedet.

Som en del af amtskommunens behandlingstilbud anvendes Half-way-house, som kan være en del af en behandlingsform, hvor stofmisbrugeren befinder sig » halvvejs« mod målet som er et stabilt stoffrit liv. Behandlingsformen kan indgå som en afslutning på et døgntilbud eller bevilges af kommunen som et særligt beskyttet botilbud i form af en lejlighed eller botilbud, hvor der bor flere stofmisbrugere under et vist opsyn. Tilbudet suppleres med dagtilbud i form af aktivering, revalidering m.v.

Såfremt et Half-way-house tilbud indgår som en del af et døgnbehandlingstilbud, bevilget af amtskommunen, skal dette klart fremgå af aftalen mellem amtskommunen og det pågældende døgntilbud. I så fald følger det finansieringen for døgntilbud. Hvis tilbudet er bevilget af kommunen, betaler den udgifterne.

Nogle steder finansierer amtskommune og kommuner i fællesskab et Half-way-house, der indgår som et særligt beskyttet botilbud i overgangen mellem amtskommunens behandlingsindsats og kommunens støtte og omsorgstilbud. Dette princip vil ligeledes kunne finde anvendelse ved overgangen til grundtakstmodellen, hvor amtskommunen vurderer, at tilbuddet aflaster amtets tilbud, jf. forslaget til § 131 d, hvorefter amtskommunen vil kunne afholde udgifter, der ligger over grundtaksten.

Eventuel uenighed om, hvorvidt et tilbud er et døgntilbud, og dermed er omfattet af kommunens pligt til at betale grundtakst, vil ikke kunne påklages til hverken Socialministeriet eller de sociale klagemyndigheder.

Til stk. 2.

Der har ikke hidtil være kommunal medfinansiering af udgifterne til boformer efter § 94 (forsorgshjem m.v.). Hensigten med at foreslå, at kommunerne efter 120 dage - inden for de seneste 365 dage - skal betale en grundtakst ved ophold i forsorgshjem m.v. er at sætte øget fokus på samarbejdet om udslusningen fra forsorgshjem og dermed at reducere tilsanding på disse hjem.

Ved opgørelse af de 120 dage i relation til grundtaksten efter stk. 2 medregnes alene ophold i boformer efter § 94, stk. 1. Eventuelle tilbud om døgnmisbrugsbehandling efter § 85 indgår således ikke i beregningen af, om kommunen har pligt til at betale grundtakst for ophold i boformer efter § 94, stk. 1.

For at opnå en enkel administration af, hvornår kommunens pligt til at betale indtræder, vil der blive etableret en central registrering af personers ophold i boformer efter § 94, stk. 1.

Registret, der baseres på amtskommunal indberetning af cpr-numre, omfatter registrering af de konkrete tidsforløb, og det kan således registre, hvornår kommunen får pligt til at betale grundtakst. Den centrale registrering vil også omfatte, hvilken kommune der er opholdskommune, og som derfor har pligt til betale. Fra registeret vil amtskommunen og kommunen blive orienteret om, hvornår kommunen får pligt til at betale grundtakst. Den præcise procedure vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter.

Eventuel uenighed om, hvorvidt en kommunen har pligt til at betale grundtakst for ophold på boformer efter § 94, stk. 1, efter forslaget til § 131 c, vil ikke kunne påklages til hverken Socialministeriet eller de sociale klagemyndigheder.

Til stk. 3.

I den grundtakst, som kommunen betaler, indgår de ydelser, som er forbundet med opholdet. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 131 a, stk. 4.

Den amtskommunale forpligtelse overfor brugere af midlertidige boformer efter den gældende bestemmelse i servicelovens § 94 (forsorgshjem, herberger og pensionater m.v.) omfatter en lang række ydelser i henhold til servicelovens bestemmelser, som er knyttet til opholdet i boformen.

Som led i forslaget om indførelse af grundtakstfinansiering foreslås det, at disse ydelser omfattes af grundtaksten, således at grundtaksten for § 94-tilbud omfatter tilbud efter servicelovens §§ 71, 73, 73 a, 86, 87 og 88, samt udgifter efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Kontanthjælpsmodtagere, der er beboere på en § 94-boform, har som andre kontanthjælpsmodtagere ret og pligt til et tilbud om aktivering. Såfremt kontanthjælpsmodtageren bedst tilgodeses ved et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 88, kan kommunen efter aftale med amtskommunen iværksætte aktiveringen i et sådant tilbud efter § 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik eller som et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb efter samme bestemmelse. Disse aktiveringsforløb m.v. omfattes af grundtaksten for § 94, stk. 1-tilbud.

Udgifter i forbindelse med personer, der ikke bor på boformer efter § 94, stk. 1, og som deltager i aktiveringsforløb efter § 16, stk. 1, i aktivloven, er omfattet af grundtaksten på 61.000 kr. for dagtilbud efter §§ 87 og 88.

Beboere på § 94-boformer og andre personer, der gennem § 94-boformen modtager et aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, omfattes ikke af grundtaksten, og kommunen afholder udgiften til aktiveringstilbudet.

Til stk. 4.

Det foreslås, at den betaling, som beboerne betaler under opholdet, nedbringer de faktiske udgifter.

Til servicelovens § 131 d

Det er en del af grundtakstmodellen, at amtskommunerne i visse situationer har mulighed for at medfinansiere udgifter til kommunale tilbud, som skal afholdes fuldt ud af kommunen. Baggrunden herfor er, at i nogle tilfælde kunne et alternativ til den hjælp, som kommunen yder og finansierer, være en af de foranstaltninger, som efter forslagene til § 131 a og § 131 c er omfattet af grundtakstfinansiering.

Der stilles derfor forslag om, at amtskommunen får hjemmel til at medfinansiere udgifter til en kommunal opgaveløsning, der skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter efter §§ 131 a og 131 c. Efter forslaget kan amtskommunen påtage sig at afholde den del af de kommunale udgifter, der ligger over grundtaksten.

Området omfatter således foranstaltninger, der er sat i værk af kommunen, men hvor kommunen - populært sagt - principielt kunne have valgt at benytte et af de tilbud, som er omfattet af grundtakstfinansiering i § 131 a eller § 131 c.

Et eksempel er, at en kommune i forhold til en truet ung iværksætter en række hjælpeforanstaltninger med henblik på at undgå, at den unge anbringes uden for hjemmet. Udgifter til disse hjælpeforanstaltninger afholdes fuldt ud af kommunen, jf. reglen om, at den myndighed, som sætter et tilbud i værk, selv afholder udgifterne. Forslaget til § 131 d giver imidlertid amtskommunen hjemmel til, at den i sådanne tilfælde helt eller delvist kan påtage sig at medfinansiere den del af kommunens udgifter til hjælpeforanstaltninger, der overstiger grundtaksten i § 131 a, dvs. 390.000 kr., hvis den unge er under 18 år.

Et andet eksempel er et sammensat kommunalt tilbud - herunder i form af personlig hjælp efter §§ 71- 73 a - til en voksen med handicap, der bor i egen bolig, som på grund af hjælpen fra kommunen kan blive boende i sine vante omgivelser og som derfor ikke har behov for ophold i en amtskommunal boform. Her kan amtskommunen efter § 131 d indgå aftale om at medfinansiere kommunale udgifter, der ligger over grundtaksten på 282.000 kr. på årsbasis.

Der kan endvidere henvises til bemærkningerne til § 131 c, stk. 1, hvor det omtales, at amtskommune og kommuner i fællesskab kan finansiere et Half-way-house, således at amtskommunen afholder udgifterne over grundtaksten, der i dette eksempel er 100.000 kr. på årsbasis.

Det vil sædvanligvis være hensigtsmæssigt, at kommunen drøfter sagen med amtskommunen inden den sætter et tilbud i værk, som den ønsker, at amtskommunen efter forslaget til § 131 d skal medfinansiere.

Det kan fremhæves, at forslaget til § 131 d vedrører hjemmel til, at amtskommunen kan afholde udgifter, der ellers skulle være afholdt af kommunen. Det berører således ikke den almindelige adgang, kommuner og amtskommuner har til mod betaling at udføre opgaver for hinanden.

Til nr. 40

§ 140

Kommunale plejehjem: under 67-årige

Delt

Kommunal grundtakst på 282.000

kr. årligt og amt derover.

§ 140

Fremsat den 7. februar 2001 af Henrik Dam Kristensen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

(Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering)