Forslag til Lov om sociale klausuler på offentlige tilskudsområder

Kapitel 1

Lovens formål og område

§ 1. Formålet med denne lov er at medvirke til at skabe større rummelighed på arbejdsmarkedet ved at sikre offentlige myndigheder mulighed for at stille sociale klausuler ved tildeling af offentlige tilskud.

Stk. 2. Ved en social klausul forstås initiativer, der medvirker til forebyggelse, fastholdelse og fodfæste på arbejdsmarkedet.

Kapitel 2

Tildeling af tilskud

§ 2. Offentlige myndigheder kan, når de yder tilskud til foreninger, fonde, selskaber m.v., stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke i det omfang andet følger af lovgivningen i øvrigt.

Kapitel 3

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 2001 og har virkning for afgørelse om tildeling af tilskud, der træffes den 1. april 2001 eller senere.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 5. I lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet foretages følgende ændring

1. Efter § 19 indsættes i kapitel 3

»§ 19 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til Danmarks Pædagogiske Universitet stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 6. I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 22 indsættes i kapitel 5

»Sociale klausuler

§ 7. I lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 482 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af bevillinger til handelsskoler og handelshøjskoleafdelinger stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 8. I lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af bevillinger til teknika stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 9. I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 26.oktober 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 21 indsættes i kapitel 3

»§ 21 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til erhvervsskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 10. I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 18 m indsættes

»Sociale klausuler

§ 11. I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 30 n indsættes

»Sociale klausuler

§ 12. I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. august 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 15 indsættes i kapitel 3

»§ 15 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud i henhold til § 12, stk. 1, stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 13. I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 8. august 2000, som ændret ved lov nr. 1323 af 20. december 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 12 indsættes i kapitel 3

»§ 12 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud i henhold til § 10, stk. 1, stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 14. I lov nr. 479 af 31. maj 2000 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) foretages følgende ændring

1. Efter § 12 indsættes i kapitel 2

»§ 12 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 15. I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 3. juli 2000, foretages følgende ændring

1. Efter § 22 indsættes

»Sociale klausuler

§ 18 mm. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til private gymnasieskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 22 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 22 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til frie grundskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det har i flere omgange været overvejet om den offentlige sektor ved tildelingen af tilskud til foreninger, fonde, selskaber m.v., skulle stille krav til tilskudsmodtageren om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud.

I »Et arbejdsmarked for alle« fra maj 1997 tilkendegav regeringen, at adgangen til at modtage offentlige tilskud skulle være ledsaget af krav om beskæftigelse af personer i fleksjob.

Med udgangspunkt i, at det offentlige bør virke for at tilvejebringe beskæftigelsesmuligheder for bl.a. personer med nedsat arbejdsevne med henblik på yderligere at udbygge det rummelige arbejdsmarked, indgik aftalepunkter om anvendelsen af sociale klausuler i delaftalen om det rummelige arbejdsmarked og førtidspensionsreform i finanslovsaftalen for 2000.

Denne delaftale blev indgået blandt partierne bag lov om en satsreguleringsprocent, dvs. S, V, KF, SF, CD, RV og KRF.

Aftalepunkterne har følgende ordlyd

»Parterne er enige i, at statslige myndigheder i forbindelse med tildeling af statslige tilskud forpligtes til at vurdere, om der skal/kan stilles krav til tilskudsmodtageren om varetagelse af sociale hensyn. Hjemlen hertil tilvejebringes gennem ændringer af diverse tilskudslove.

- - -

Kommunerne og amterne opfordres til at vurdere de kommunale tilskudsordninger, herunder ved indgåelse af driftsoverenskomster med selvejende institutioner, med henblik på at stille krav om forpligtende sociale klausuler ved opgavevaretagelsen.«

Afsættet for de nævnte aftalepunkter i finanslovsaftalen for 2000 var, at den offentlige sektor, herunder navnlig staten, i højere grad skulle bidrage til yderligere at udbrede det rummelige arbejdsmarked gennem sin opgaveløsning, bl.a. med henblik på at skabe grundlag for gennemførelsen af en reform af førtidspensionssystemet.

Den statslige sektor kan herigennem bidrage til udbredelsen af det rummelige arbejdsmarked på følgende områder

Gennem forebyggelse og en øget fastholdelse af allerede ansatte medarbejdere samt øget integration på arbejdspladserne af udsatte grupper,

ved at anvende sociale klausuler i forbindelse med udbud af offentlige opgaver,

ved at stille krav om varetagelse af sociale hensyn ved ydelse af tilskud.

Som opfølgning på finanslovsaftalen for 2000 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle udarbejde oplæg om muligheden for at stille krav om varetagelse af sociale hensyn i forbindelse med ydelse af tilskud, herunder at tilvejebringe de nødvendige lovhjemler.

Arbejdsgruppens arbejde ligger bl.a. til grund for lovforslaget.

Spørgsmålet om anvendelsen af sociale klausuler ved offentlige udbud er i foråret 2000 blevet analyseret i et udvalg om implementering af sociale klausuler i Erhvervsministeriets regi.

Gældende ret

Hverken statslige myndigheder eller kommuner og amtskommuner har efter gældende ret en generel adgang til at fastsætte sociale klausuler som vilkår for at yde et tilskud til foreninger mv., medmindre dette har hjemmel i den pågældende tilskudslovgivning.

Der antages således heller ikke generelt at være adgang til at stille sociale klausuler, hvor der er tale om tilskud, der ydes i medfør af de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. En kommune eller amtskommune kan således ikke uden hjemmel i en skreven lov antages direkte eller indirekte at kunne yde støtte til enkeltpersoner på grundlag af sociale, behovsbestemte kriterier. Det er endvidere antaget, at kommuner og amtskommuner ikke uden hjemmel i skreven lov kan varetage opgaver eller yde støtte alene eller i det væsentlige med det formål at fremme eller sikre beskæftigelsen hos kommunens eller amtskommunens borgere. Kommuners og amtskommuners adgang til at yde støtte til fremme af sociale formål er herudover i vid udstrækning nærmere reguleret i den skrevne lovgivning, som de ulovbestemte fuldmagtsregler viger for.

Forslaget

Med lovforslaget foreslås indført en generel adgang for statslige og kommunale tilskudsydere til som betingelse for at yde tilskud at fastsætte sociale klausuler.

Forslaget indebærer, at tilskudsydere vil kunne fastsætte sociale klausuler, medmindre reglerne vedrørende den enkelte tilskudsordning er til hinder herfor, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.

Kommuners og amtskommuners ydelse af støtte efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler vil som udgangspunkt være omfattet af den generelle hjemmel til at stille sociale klausuler efter lovudkastets § 1, stk. 1, i det omfang den skrevne lovgivning ikke antages at indeholde en regulering heraf.

Det er alene økonomiske tilskud, der kan danne grundlag for anvendelse af sociale klausuler. Anden form for støtte, fx garantier, kautioner, naturalieydelser mv. vil således ikke være omfattet af loven. En myndigheds betaling for tjenesteydelser, vareindkøb, bygge- og anlæg mv. er heller ikke omfattet.

Forslaget vil samtidig skabe adgang til at stille sociale klausuler i forbindelse med ydelse af tilskud, der alene har bevillingsmæssig hjemmel i finansloven. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det er nærmere bestemt i tekstanmærkningerne, at tilskuddet mere eller mindre skal gå til en bestemt modtager. Det vil for disse tilskuds vedkommende i fremtiden skulle fremgå af tekstanmærkningerne, at der vil kunne stilles sociale klausuler.

Hensigten med lovforslaget er ikke, at statslige myndigheder og (amts)kommuner skal anvende sociale klausuler, men at gøre det nemmere for dem at anvende sociale klausuler ved at tilvejebringe den nødvendige hjemmel. Det er således frivilligt for myndigheden, om den ved tildeling af et tilskud vil anvende sociale klausuler, ligesom det er frivilligt, hvilke type klausuler og hvilke kontrolforanstaltninger man vil anvende.

Anvendelsen af sociale klausuler må ikke ændre tilskuddets formål.

Som led i princippet om at ligestilling skal indarbejdes i offentlig forvaltning og planlægning, jf, ligestillingslovens § 4, bør der ved udmøntningen af de sociale klausuler tages højde for dette princip, der betyder, at køns- og ligestillingsaspektet skal inddrages i al politik, planlægning og forvaltning. Både myndigheder og tilskudsmodtagere bør i udmøntningen tage højde for, at køns- og ligestillingsaspekterne integreres. Det kan for eksempel udtrykkeligt nævnes i personalepolitikken. Det vil eventuelt også kunne være tilfældet, at modtageren forpligtes til at ansætte medarbejdere under hensyn til princippet.

Sociale klausuler

En social klausul er et krav om, at tilskudsmodtageren påtager sig en nærmere angiven social forpligtelse.

Sociale klausuler vedrører følgende forhold

Forebyggelse: Der kan være tale om at iværksætte generelle foranstaltninger for at modvirke risikoen for nedslidning (såvel fysisk som psykisk) og forhindre sygdomstilfælde, herunder ændring af arbejdsgange.

Fastholdelse: Der kan være tale om initiativer, der skal sikre medarbejderes fortsatte ansættelse; fx i forbindelse med langvarigt sygefravær. Der kan være tale om gradvis genoptagelse af arbejdet eller omplacering.

Fodfæste på arbejdsmarkedet: Der er tale om en fællesbetegnelse for initiativer, der skal medvirke til, at personer, der i kortere eller længere tid har været uden beskæftigelse, igen får mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er her tale om en meget sammensat gruppe.

En social klausul er således ikke et entydigt begreb.

Klausulerne kan udformes forskelligt, afhængigt af hvilke mål man sigter på at nå. I det følgende skitseres den mulige anvendelse af sociale klausuler.

En social klausul kan gå ud på, at det kræves, at tilskudsmodtageren har en formuleret personalepolitik, der beskriver, hvordan virksomheden skal handle for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Et andet eksempel på en social klausul er, at der stilles krav til tilskudsmodtageren om at tilstræbe at efterleve et krav om at ansætte en bestemt andel af personer på særlige vilkår.

Et tredje eksempel på en social klausul er, at der stilles krav om, at tilskudsmodtageren har eller vil indføre en (skriftlig) formuleret politik med henblik på at ligestille personer med forskellig etnisk oprindelse.

Det vil efter forslaget være op til tilskudsyderen at vurdere, om og i givet fald hvilke sociale klausuler, der skal stilles.

I Erhvervsministeriets vejledning »Sociale klausuler i praksis« (sept. 2000) findes der konkrete eksempler på, hvordan en social klausul kan formuleres.

Omfattede områder

Den foreslåede generelle bestemmelse om adgangen til at stille sociale klausuler omfatter som nævnt ovenfor som udgangspunkt alle statslige og kommunale tilskudsordninger.

På visse områder vil det ikke være hensigtsmæssigt at stille sociale klausuler på grund af tilskuddets omfang eller art. Det kan dreje sig om følgende tilskudsordninger

Tilskudsbevillinger på under 1 mill. kr. årligt.

Midlertidige tilskud, hvor der er disponeret over de bevilgede midler

Tilskud til tilskudsmodtagere med færre end 5 fuldtidsansatte på ordinære vilkår

EU-finansierede tilskudsbevillinger (helt eller delvist EU-finansierede bevillinger)

Tilskud til personerstatninger efter særlig lovgivning

indkøb af fx edb-hardware.

Satspuljemidler

Satspuljemidler, der alene gives for 2 år eller derunder, vil være omfattet af den bagatelgrænse, der er nævnt oven over.

Dokumentation

Tilskudsgiveren kan i forbindelse med vilkårene for tilskuddet samtidig stille vilkår om, på hvilken måde, tilskudsmodtageren skal dokumentere, at den sociale klausul er opfyldt. Dokumentationens form afhænger af det enkelte tilskud og kan fx ske i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Da formålet med lovforslaget er at styrke muligheden for at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet, fastholde personer på arbejdsmarkedet, som er på vej til at miste arbejdsmarkedstilknytningen, samt at integrere personer på arbejdsmarkedet, som er blevet udstødt fra arbejdsmarkedet, vil lovforslaget medføre positive økonomiske konsekvenser for det offentlige. Der er ikke skønnet over sådanne positive økonomiske konsekvenser, idet størrelsen heraf vil afhænge af omfanget af anvendelsen af sociale klausuler ved tilskudsgivningen, typen af anvendte sociale klausuler samt brugen af de enkelte jobtyper. Lovforslaget skønnes i begrænset omfange at medføre administrative konsekvenser for det offentlige.

De økonomiske og administrative konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at medføre økonomiske/administrative konsekvenser for erhvervslivet i begrænset omfang afhængig af den valgte klausul.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

EU-retten indeholder regler, der har betydning for udformningen af sociale klausuler på offentlige tilskudsområder.

Vilkårene må ikke være diskriminerende. Et vilkår om, at der skal ansættes personer, som i en længere periode har været ledige, skal således også omfatte EU-/EØS-borgere. På samme måde må der ikke stilles vilkår om, at der skal ansættes personer på fleks- eller skånejobs. I stedet skal vilkåret gå ud på, at der skal ansættes personer, som opfylder betingelserne for ansættelse på fleks- og skånejobs, således at alle EU-/EØS-arbejdstagere ligestilles.

Sociale klausuler som vilkår i forbindelse med støtte-/tilskudsforanstaltninger kan endvidere rejse spørgsmål i forhold til EF-traktatens statsstøtteregler. Generelle støtte-/tilskudsforanstaltninger, der er åbne for alle virksomheder på lige vilkår, er således ikke omfattet af statsstøttereglerne. Hvis der imidlertid i ordningen indføres en vurdering af støttemodtagernes sociale profil, således at myndighederne får en skønsbeføjelse ved tildeling af støtten, kan det imidlertid føre til, at ordningen får en sådan selektiv karakter, at den bliver omfattet af EF-traktatens regler og derfor skal godkendes af Europa-Kommissionen, inden statsstøtteforanstaltningen kan iværksættes. I sådanne tilfælde må den støttegivende myndighed enten opgive at lade tilskudsmodtagerne konkurrere på de sociale vilkår og i stedet fastlægge en standard, som alle skal opfylde, eller få tilskudsordningen godkendt med det ændrede indhold. Det skal dog bemærkes, at støtte, der over en periode på 3 år samlet ikke overstiger 100.000 Euro, som udgangspunkt er undtaget fra statsstøttereglerne.

Endeligt bemærkes, at i det omfang vilkåret indebærer, at tilskudsmodtageren skal stille krav om sociale klausuler til tilskudsmodtagerens leverandører, indeholder EU-retten - herunder udbudsdirektiverne - regler om i hvilket omfang, det vil være lovligt at lægge vægt på sociale forhold i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter. Blandt andet må sociale klausuler således ikke have effekt uden for Danmark, da det efter EU-retten ikke er lovligt, at nationale myndigheder stiller sociale krav, som skal opfyldes i andre lande. Således må der ikke være tale om » eksport« af sociale vilkår. Det har den konsekvens, at opgaver alene skal være mulig at udføre her i landet, for at sociale vilkår kan stilles. Det antages således, at der efter gældende ret ikke i forbindelse med udbud af indkøbskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter, som kan leveres »pr. distance«, kan stilles krav om, at leverandøren ansætter personer på særlige vilkår.

For så vidt angår statslige institutioner henledes opmærksomheden i øvrigt på de nationale regler om udbud og udlicitering.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Det vurderes, at der vil være positive konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

I begrænset omfang

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

I begrænset omfang

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

I begrænset omfang

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Lovens formål og område

Til § 1

En social klausul er et krav om, at tilskudsmodtageren påtager sig en nærmere angiven social forpligtigelse. Sociale klausuler vedrører forebyggelse, fastholdelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Sociale klausuler kan således være med til at mindske risikoen for, at tilskudsmodtagerens egne medarbejdere bliver udstødt, og bidrage til, at udsatte grupper finder fodfæste på arbejdsmarkedet.

Baggrunden for lovforslaget er, at den offentlige sektor, herunder navnlig staten, i højere grad skal bidrage til yderligere at udbrede det rummelige arbejdsmarked gennem sin opgaveløsning.

Til kapitel 2

Tildeling af tilskud

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen omfatter både statslige og kommunale myndigheders adgang til at stille sociale klausuler.

Hverken statslige myndigheder eller kommuner og amtskommuner har efter gældende ret en generel adgang til at fastsætte sociale klausuler som vilkår for at yde et tilskud til foreninger mv.

Efter bestemmelsen gives statslige myndigheder samt kommuner og amtskommuner en sådan generel adgang til at fastsætte sociale klausuler som vilkår for at yde tilskud til foreninger, fonde, selskaber mv. Efter stk. 2 omfatter bestemmelsen ikke tilskudsordninger, hvor tilskudsbetingelserne udtømmende er fastsat i lovgivningen, eller hvor adgangen til at stille sociale klausuler er særligt reguleret, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Opregningen af tilskudsmodtagere i bestemmelsen er ikke udtømmende.

Der vil således kunne fastsættes sociale klausuler som vilkår for et tilskud i relation til andre privatretlige organisationsformer end dem, som er nævnt i bestemmelsen, fx interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder.

Bestemmelsen giver ikke adgang til at fastsætte sociale klausuler i forhold til enkeltpersoner eller tilskudsmodtagere, der har et retskrav på at modtage et tilskud, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Det er efter bestemmelsen frivilligt for den enkelte tilskudsyder at fastsætte sociale klausuler som vilkår for et tilskud, som har hjemmel i lovgivningen i øvrigt.

Formuleringen »lovgivning i øvrigt« omfatter såvel den skrevne lovgivning som uskrevne retsprincipper.

Disse omfatter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Kommuner og amtskommuner yder i henhold til disse regler støtte eller tilskud til en række forskellige formål, som generelt har det til fælles, at de er almene for kommunens eller amtskommunens borgere. Det omfatter tilskud til foreninger mv., som varetager opgaver fx vedrørende kultur, idræt, friluftsaktiviteter, turisme samt i et vist omfang vedrørende miljø og visse uddannelser mv.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er beskrevet de forskellige former for sociale klausuler, som generelt anses for egnede til at skabe et rummeligt arbejdsmarked.

En offentlig myndighed, der beslutter, at den vil benytte sig af muligheden for at fastsætte sociale klausuler, bestemmer selv hvilke sociale klausuler, der er mest hensigtsmæssige at stille i forhold til den pågældende tilskudsmodtagers opgavevaretagelse. Når myndigheden træffer beslutning om sociale klausuler, er den dog bundet af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, herunder om saglighed i forvaltningen og lighedsgrundsætningen, jf. dog stk. 2. Der skal være overensstemmelse mellem tilskuddets størrelse og den sociale klausul. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt at stille krav om, at tilskudsmodtageren skal ansætte en person i fleksjob, hvis tilskuddet alene er på 25.000 kr. som et engangsbeløb. Ligeledes vil det heller ikke være hensigtsmæssigt at stille krav om, at tilskudsmodtageren opretter et job på særlige vilkår, hvis der ikke vil være tale om en længerevarende ansættelse.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen kan en tilskudsgiver ikke fastsætte sociale klausuler som vilkår for at yde et tilskud, når andet er særligt bestemt i lovgivningen.

Bestemmelsen medfører således, at tilskudsydere ikke kan fastsætte sociale klausuler efter stk. 1, såfremt det i øvrigt i lovgivningen er fastsat eller forudsat, at en offentlig myndighed ikke kan fastsætte sådanne klausuler, eller såfremt adgang til at fastsætte sociale klausuler er særligt reguleret i den pågældende lovgivning.

Det er således tilfældet, når det i anden lovgivning er fastsat, enten at en offentlig myndighed på det pågældende område ikke kan fastsætte sådanne vilkår, eller når lovgivningen udtømmende angiver, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for at få det pågældende tilskud, således at der ved opfyldelse af betingelserne er et retskrav på at få tilskuddet.

Endvidere kan EU-regler indeholde en relevant regulering af adgangen til at fastsætte sociale klausuler, jf. bemærkningerne til forholdet til EU-retten under de almindelige bemærkninger.

Endvidere kan bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendes, når det i lovgivningen er fastsat, at tilskudsyderen alene kan fastsætte bestemte former for sociale klausuler på det pågældende område, eller at der kun kan fastsættes sociale klausuler under nærmere angivne betingelser. Som eksempler herpå henvises til lovforslagets §§ 5-15.

Tilskudsgivning, der sker på betingelse af opfyldelse af sociale klausuler, kan forvride konkurrencen, hvis tilskuddene ydes til foreninger, fonde, selskaber m.v. eller aktiviteter, der er konkurrenceudsat. Det gælder dog ikke generel tilskudsgivning eller tilskud, der tildeles på åbne og ikke-diskriminerende vilkår, fx når tilskuddet gives efter udbud på åbne og ikke diskriminerende vilkår.

Specifik tilskudsgivning på konkurrenceudsatte områder, hvortil der er knyttet sociale klausuler, bør derfor ske efter udbud på åbne og ikke diskriminerende vilkår med passende mellemrum.

Til kapitel 3

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Til § 3

Forslaget træder i kraft den 1. april 2001 og har virkning for afgørelse om tildeling af tilskud, der træffes den 1. april 2001 eller senere.

Til § 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

. . .

Undervisningsministeriet

Til §§ 5-15

Alle bestemmelserne er nye. Bestemmelserne giver undervisningsministeren mulighed for at stille krav til de omfattede uddannelsesinstitutioner om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud (en social klausul).

Det er efter lovforslaget op til undervisningsministeren at vurdere om og i givet fald hvilke sociale klausuler, der skal stilles. En social klausul er et krav om, at en uddannelsesinstitution (tilskudsmodtageren) påtager sig en nærmere angiven social forpligtelse. På uddannelsesinstitutionsområdet er det tanken, at undervisningsministeren vil stille krav om, at uddannelsesinstitutionerne skal formulere en personalepolitik, der beskriver, hvordan uddannelsesinstitutionen vil handle for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Endvidere vil undervisningsministeren sikre, at uddannelsesinstitutioner, der modtager statstilskud, sektorvis tilstræber at efterleve regeringens målsætning om, at 3,5% af de ansatte i 2003 udgøres af beskæftigede på særlige vilkår. Herudover agter undervisningsministeren i denne forbindelse at henstille til uddannelsesinstitutionerne, at de så vidt muligt lever op til regeringens handlingsplan for integration af etniske minoriteter på det statslige arbejdsmarked.

En social klausul må ikke få negative konsekvenser for undervisningen. For at sikre kvaliteten af uddannelserne skal de sædvanlige regler om specifikke krav til uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos det pædagogiske personale derfor stadig overholdes.

Mange uddannelsesinstitutioner er meget små enheder, hvor f.eks. krav om ansættelse af personer på særlige vilkår vil kunne udgøre en relativ stor driftsøkonomisk belastning. Derfor forventes større uddannelsesinstitutioner inden for det pågældende institutionsområde at ansætte forholdsmæssigt flere personer på særlige vilkår end mindre uddannelsesinstitutioner.

Med lovforslaget forudsættes det, at eksisterende tilskuds- og puljeordninger for ansættelse af personer inden for det sociale kapitel omfatter selvejende uddannelsesinstitutioner, jf. også lov nr. 1249 af 20. december 2000 om ændring af lov om servicejob, der udvider anvendelsesområdet til at omfatte visse selvejende institutioner.

Lovforslaget omfatter de selvejende uddannelsesinstitutioner. På de statslige uddannelsesinstitutioner er der ikke behov for særlig lovgivning, idet undervisningsministeren kan pålægge disse at anvende sociale klausuler uden særlig lovhjemmel. Det påregnes, at statslige uddannelsesinstitutioner vil blive underlagt samme krav som beskrevet med hensyn til de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Kontrollen med uddannelsesinstitutionens overholdelse af krav i form af sociale klausuler vil ske på samme måde som for øvrige tilskudsvilkår. På de selvejende uddannelsesinstitutioner vil institutionens revisor således påse klausulens opfyldelse.

§ 30 nn. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til private kurser stille vilkår, der fremmer formålet i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

Fremsat den 31. januar 2001 af Socialministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om sociale klausuler på offentlige tilskudsområder