Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension

§ 1

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9. september 1993 om tjenestemandspension som ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997 og lov nr. 346 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 4, 5 og 6 bliver herefter til stk. 3, 4 og 5.

2. I § 19 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v., herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.«

3. I § 24, stk. 5, 2. pkt. ændres »stk. 3, 1. pkt.« til : »stk. 3, 1.- 3. pkt.«.

§ 2

Stk. 1. Finansministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden i overensstemmelse med den nordiske pensionsoverenskomsts ikrafttrædelsesbestemmelser.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter en overgangsbestemmelse i overensstemmelse med den nordiske pensionsoverenskomsts overgangsbestemmelser.

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger.

1. Oversigt over lovforslaget

Ændringerne i nr. 1.- 2. er begrundet i en forventet ændring af overenskomsten af 18. december 1973 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger som senest ændret ved protokol af 28. juni 1990. For Danmarks vedkommende vedrører samordningen den statslige tjenestemandspensionsordning.

De statslige pensionsmyndigheder i Sverige, Norge, Finland og Danmark har gennem længere tid ført drøftelser om revision af den nordiske pensionsoverenskomst, og der er mellem de statslige pensionsmyndigheder i de nordiske lande enighed om en revideret pensionsoverenskomst til erstatning for den hidtidige overenskomst.

Island, der ikke har været omfattet af den hidtidige overenskomst, tilslutter sig den reviderede overenskomst.

Den hidtidige nordiske pensionsoverenskomst fra 1973 tilsigtede, at mobiliteten mellem de nordiske lande ikke skulle hindres af en stavnsbinding på grund af de statslige pensionsordninger. Der blev ved pensionsoverenskomsten indført et overførselsprincip, hvorefter en statsansat fik overført sine pensionsrettigheder, optjent under statsansættelse i ét nordisk land til en statsfinansieret tjenestepension i et andet nordisk land (bortset fra Island), hvis den ansatte blev pensioneret fra dette andet nordiske land og havde haft mindst 4 års tjeneste i det sidste land, hvor pensionen blev aktualiseret. Ved en statstjenesteansættelse i et af de nordiske lande fik en tjenestemand dermed mulighed for at »bygge« videre på de allerede optjente pensionsrettigheder - antal pensionsalderår - fra et andet nordisk land.

Siden 1970 erne er der i de nordiske landes pensionssystemer sket en forskydning i den pensionsdækning, som opnås i henholdsvis det sociale pensionssystem, tillægspensionssystemet og tjenestepensionssystemet for statsansatte, således at størrelsen af den statslige tjenestepension, der er optjent over samme antal år, udgør meget forskellige beløb i f.eks. Danmark og Sverige, idet den enkelte pensionist i Sverige får den væsentligste del af sin pensionsdækning i det »almene« pensionssystem, mens tjenestepensionen i Danmark typisk vil udgøre den største del af den samlede pension.

Den væsentligste begrundelse for at revidere overenskomsten er således at undgå, at der i medfør af denne overenskomst sker overførsel af pensionsrettigheder, der indebærer skævheder i pensionsdækningen for den enkelte tjenestemands samlede pension, ved at den pågældende får enten overdækning eller underdækning.

Princippet i den reviderede nordiske pensionsoverenskomst er, at den enkelte person i stedet for overførsel af optjente pensionsrettigheder bevarer sine rettigheder fra de enkelte optjeningslande.

Statstjenestepension afpasses dermed efter det nationale pensionssystem, og pensionsretten optjenes efter hvert lands regler. Dette indebærer en overgang fra et slutlønsprincip, som betød, at alle tidligere ansættelsesår i de nordiske lande som en statstjenestemand havde optjent, blev medregnet i pensionsberegningen, til et princip om, at hvert land skal betale den pension, den pågældende har optjent i det pågældende land på grundlag af den løn, den pågældende havde ved fratrædelsen i dette land.

Således vil en person, der har haft ansættelse med statslig tjenestemandspension i Norge, Danmark, Sverige, Finland og Island, få pensionen udbetalt fra de 5 landes pensionsmyndigheder på grundlag af det enkelte lands nationale regler.

Før vedtagelsen af den nordiske pensionsoverenskomst i 1973 fik en dansk tjenestemand, der senere tog ansættelse i et andet nordisk land, en opsat pension i Danmark uden en værdisikring. Pensionen i Danmark stod således ureguleret fra fratræden og indtil pensionsbegivenheden (alder, sygdom eller dødsfald) indtrådte. Siden 1. april 1986 bliver den opsatte pension reguleret på samme måde som aktuelle pensioner og er derfor værdisikret på samme måde som disse.

Den nye nordiske pensionsoverenskomst indeholder fortsat bestemmelser om samordning på nogle punkter for bl.a. at undgå pensionsmæssige barrierer for mobiliteten mellem de nordiske lande. Samordning skal ifølge den nye overenskomst ske på følgende punkter

· Med hensyn til bestemmelser om ansættelsestid og lignende tidskrav som betingelse for opnåelse af pensionsret stilles den pågældende, som om tidligere ansættelse i ét nordisk land havde været omfattet af en pensionsordning, som er knyttet til senere ansættelse i et andet nordisk land.

· En helbredsbedømmelse i relation til pensionsordningen ved statsansættelse i ét land vil blive lagt til grund ved overgang til statsansættelse i et andet nordisk land.

· Hvis der tilkendes »sygepension« i et land, skal denne afgørelse lægges til grund for udbetaling af evt. sygepension fra en statslig pensionsordning i et andet nordisk land.

· I konkrete tvivlstilfælde om fortolkning og anvendelse af overenskomsten skal spørgsmålet forelægges de øvrige nordiske pensionsmyndigheder i en internordisk samrådsgruppe forud for afgørelsen i det konkrete land.

· Koordination og samarbejde mellem de nordiske pensionsmyndigheder med hensyn til administrationen og udbetaling af pensionerne.

Pensionsoverenskomsten indeholder en overgangsordning for allerede ansatte tjenestemænd, der er omfattet af den hidtidige overenskomst, hvorefter de ved pensionering inden for en periode af 5 år efter ikrafttrædelsen af den nye overenskomst kan vælge at lade sig pensionere efter reglerne i den hidtidige overenskomst.

Udover konsekvenserne af den reviderede nordiske pensionsoverenskomst indeholder lovforslaget en konsekvensændring, der ikke blev foretaget ved den seneste lovændring i 1999.

2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3. Administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. EU- retlige forhold.

Den nordiske pensionsoverenskomst og de her foreslåede bestemmelser kommer også til anvendelse for en EU/EØS- borger, der har ansættelse i flere nordiske lande med statslige pensionsordninger. Der vurderes derfor ikke at være EU-mæssige problemer i relation til indgåelsen af den reviderede nordiske pensionsoverenskomst.

Pensionsdelingen svarer til det i Rådets forordning 1408/71 grundlæggende princip, benævnt »pro-rata-pro-temporis«, som lægges til grund for lovbestemte sociale sikringsordninger. Overenskomsten skal efter indgåelsen anmeldes til Formanden for Rådet for Den Europæiske Union.

7. Høring.

Lovforslaget har i henhold til tjenestemandslovens § 48 været forhandlet med Centralorganisationernes Fællesudvalg.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ingen væsentlige

Ingen væsentlige

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ingen væsentlige

Ingen væsentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

EU-retlige forhold

Pensionsdelingen svarer til det i Rådets forordning 1408/71 grundlæggende princip, benævnt »pro-rata-pro-temporis«, som lægges til grund for lovbestemte sociale sikringsordninger. Overenskomsten skal efter indgåelsen anmeldes til Formanden for Rådet for Den Europæiske Union.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 4, stk. 3, hjemler mulighed for at medregne den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har gjort tjeneste i et andet nordisk land som tjenestemand, i dennes pensionsalder.

Den nye overenskomst bygger på princippet om, at optjeningslandet kun skal udbetale pension i forhold til det antal år, pågældende har gjort tjeneste i optjeningslandet. Der skal derfor ikke medregnes ansættelsesår fra andre nordiske lande ved beregningen af pensionen i de enkelte lande, og dermed skal hjemlen til medregning i § 4, stk. 3 ophæves.

Til nr. 2

Den nye nordiske overenskomst indebærer fortsat enkelte fravigelser af tjenestemandspensionslovens regler og den hertil knyttede administrative praksis. Særligt skal fremhæves, at hvis en dansk tjenestemand, der samtidig har flere ansættelser, der er omfattet af overenskomsten, pensioneres på grund af helbredsbetinget utjenestdygtighed fra et andet nordisk land, opnår den pågældende efter overenskomsten normalt alene ret til pension fra sin danske ansættelse på grundlag af den faktisk optjente pensionsalder. Dette kan indebære en fravigelse af reglen i tjenestemandspensionsloven § 7, hvorefter pensionsalderen kan forhøjes, hvis tjenestemanden opnår ret til mellemste eller højeste sociale førtidspension. Det foreslås, at Finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bemyndiges til at udmønte de omhandlede tilpasninger af det danske regelsystem. Finansministeren vil tillige efter den foreslåede bemyndigelse kunne foretage de tilpasninger til den nordiske overenskomst, som eventuelle fremtidige ændringer i det danske pensionssystem måtte nødvendiggøre.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse, der ikke blev foretaget ved den seneste lovændring i 1999.

Til § 2

Det foreslås, at Finansministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden i overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelsen i den nye overenskomst. Tilsvarende bemyndiges Finansministeren til at fastsætte en overgangsordning i overensstemmelse med overgangsordningen i den nye overenskomst.

§ 4. - - -

1. § 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 3. Den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år som ansat i offentlig tjeneste i Finland, Norge eller Sverige har været omfattet af den for tjenestemænd i vedkommende land gældende statslige pensionsordning medregnes i hans pensionsalder, hvis han har ret til at få udbetalt pension fra ansættelsens ophør. Ved afsked på grund af alder medregnes en sådan ansættelse dog kun, hvis den har været efterfulgt af mindst 4 års ansættelse, som efter reglerne i stk. 1 og 2 samt §§ 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen.

2. I § 19 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v., herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.«

Bilag

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 24. - - -

Stk. 3. »For personer, som fylder 60 år senest den 30. juni 1999, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år og kan udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.«

3. I § 24, stk. 5, 2. pkt. ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1- 3. pkt.«

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27, på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende løn ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension sker før det 65. år efter stk. 3, 1. pkt., nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 65 år, efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 4 og 5. Til egenpensionister ydes indtil det 65. år et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27, på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende løn ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension sker før det 65. år efter stk. 3, 1.- 3. pkt., nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 65 år, efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 4 og 5. Til egenpensionister ydes indtil det 65. år et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

Fremsat den 1. februar 2001 af finansministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tjenestemandspension

(Pensionsrettigheder i relation til statslig ansættelse i de andre nordiske lande m.v.)