Forslag til Lov om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet

Bilag 1

Bilag 1

Oversigt over uddannelseslove med bestemmelser om, at undervisningsministeren

kan fastsætte regler om afholdelse af prøver og eksaminer

1) Lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990, som ændret ved § 23 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, § 4 i lov nr. 396 af 2. juni 1999 og § 12 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.

2) Lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 27. december 1996 og § 10 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

3) Lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, som ændret ved § 19 i lov nr. 352 af 14. maj 1992, § 8 i lov nr. 396 af 2. juni 1999 og § 13 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.

4) Lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992.

5) Lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole som ændret ved § 13 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

6) Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 482 af 31. maj 2000.

7) Lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996.

8) Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser).

9) Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 4. november 1999, som ændret ved lov nr. 971 af 20. december 1999 og § 5 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

10) Lov om Universiteter m.fl. (Universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999, som ændret ved § 26 i lov nr. 483 af 31. maj 2000.

11) Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser.

12) Lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks pædagogiske Universitet.

13) Lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).

14) Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

15) Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000.

16) Lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000.

17) Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000.

18) Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000 som ændret ved lov nr. 1319 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 1324 af 20. december 2000.

19) Lov om gymnasiet, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. august 2000.

20) Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 8. august 2000.

21) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000 som ændret ved lov nr. 1326 af 20. december 2000.

22) Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 12. september 2000.

23) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000.

24) Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000.

25) Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 2000.

26) Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000.

27) Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000.

28) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 2000.

29) Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000.

§ 1. Regler om afholdelse af prøver og eksaminer, der fastsættes af undervisningsministeren efter lovgivningen herom, kan indeholde bestemmelser om, at prøver og eksaminer kan foranstaltes afholdt i udlandet, eventuelt på særlige vilkår. Lovgivningens bestemmelser om, hvilke personer eller myndigheder der foranstalter prøver og eksaminer afholdt, kan herved fraviges, såfremt fravigelsen ikke forhindrer, at afholdelsen kan ske på fuldt ud betryggende måde.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan indeholde bestemmelser om, at udgifterne ved at afholde prøver og eksaminer i udlandet helt eller delvist påhviler private, der har begæret den pågældende prøve eller eksamen afholdt, herunder en undervisningsinstitution, eleverne eller deres forældre og de studerende m.fl.

Bilag 2

Bilag 2

Høringsliste

vedrørende udkast til

lovforslag om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet

Rådgivende organer

Dansk Folkeoplysnings Samråd

De rådgivende fora for merkonom- og teknonomuddannelserne samt for datanomuddannelsen (Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)

Erhvervsakademirådet

Erhvervsuddannelsesrådet

Folkeskolerådet

Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse

Landbrugsuddannelsesrådet

Rådet for social- og sundhedsuddannelserne

Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (RUE)

Seminarierådet for Læreruddannelsen

Seminarierådet for pædagoguddannelsen

Uddannelsesrådenes Formandskollegium

Udvalget for uddannelsen til højere handelseksamen

Udvalget for uddannelsen til højere teknisk eksamen

Ministeriers styrelser mv.

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet

Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke

Ligestillingsrådet

Rigsrevisionen

Søfartsstyrelsen, Erhvervsministeriet

Kommuner

Amtsrådsforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen

Frederiksberg Kommune

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Organisationer

Danmarks Elevorganisation

Danmarks Lærerforening

Danmarks Skolelederforening

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Studerendes Fællesråd

Dansk Friskoleforening

Dansk Teknisk Lærerforbund

De Studerendes Råd, Håndarbejdets Fremmes seminarium

Efterskolernes Lærerforening

Efterskolernes sekretariat

Elevorganisationerne på SOSU-området

Ergoterapeutskolernes skolelederforsamling

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Folkeskoleelevernes Landsforening

Foreningen af Danske Landbrugsskoler

Foreningen af Frie Ungdoms- og efterskoler

Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler

Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser

Foreningen af produktionsskoler

Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler

Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

Foreningen af studenterkursusrektorer

Forstanderforeningen for VUC

Frie grundskolers Fællesråd

Frie grundskolers Lærerforening

Frie kostskolers Fællesråd

Fysioterapeutskolernes skolelederforsamling

Gymnasieelevernes Landsorganisation

Gymnasieskolernes Inspektorforening

Gymnasieskolernes Lærerforening

Gymnasieskolernes Rektorforening

Gymnasieskolernes Sekretærforening

Handelsskolernes Bestyrelsesforening

Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening

Handelsskolernes Lærerforening

Landselevbestyrelsen (SOSU)

Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere

Landsforeningen for opholdssteder og skole- og behandlingstilbud

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Landssammenslutningen af kursusstuderende

Landssammenslutningen af moderate studerende

LVU´s lederfraktion

Lærerseminariernes Bestyrelsesforening

Lærerseminariernes Rektorforsamling

PMF-Landselevklub

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening

Pædagogseminariernes Rektorforsamling

Rektorforsamlingen for de sociale højskoler

Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen

Rektorforsamlingen for teknika

Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne

Rektorkollegiet

Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser

Skole og samfund

Sløjdlærerskolernes Forstanderforsamling

Studierådet for ingeniørstuderende i Danmark

Teknisk Skoleforening

Institutioner

Apoteksassistentskolen

Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks jordemoderskole (2)

Danmarks Journalisthøjskole

De højere uddannelsesinstitutioner (13)

Den Grafiske Højskole

Ernærings- og husholdningsseminarierne (2)

Handelshøjskoleafdelingerne (3)

Hellerup Textilseminarium

Hospitalslaborantskolerne (2)

Ingeniørhøjskolen i Horsens

Klinikassistent- og tandplejerskolerne (2)

Specialkursus i Husholdning

Fremsendes til orientering og eventuelle kommentarer

Danmarks Gasmateriel Prøvning

Dansk Flygtningehjælp

Det centrale Handicapråd

Elektricitetsrådet

G-it

HD-Fællesudvalget

Nævnet for Etnisk Ligestilling

§ 2. Loven træder i kraft den 1. august 2001.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget er foranlediget af, at der har vist sig at være behov for en udtrykkelig hjemmel til godkendelse af, at folkeskolens afsluttende prøver i visse fag kan finde sted i udlandet.

En privat skole i Spanien, som bl.a. giver danskundervisning til danske børn og unge med bopæl i Spanien, har i nogle år haft tilladelse til at afholde folkeskolens afsluttende afgangsprøver i dansk i Spanien. Noget lignende er tidligere forekommet med hensyn til en skole i Paris og en skole i London.

Tilsvarende behov er konstateret på især erhvervsskolernes område, men også andre skole- eller uddannelsesområder kan få brug for denne mulighed, idet fjernundervisning og anden form for utraditionel tilrettelæggelse af undervisning i stigende grad har medført ønsker om at kunne aflægge danske prøver i udlandet.

2. Eksisterende lovgivning, der finder anvendelse for elever og studerende

Spørgsmålet om afholdelse af prøver og eksaminer i udlandet har hidtil ikke været reguleret ved udtrykkelige lovregler.

For så vidt angår folkeskolens afsluttende prøver i visse fag (dansk) har Undervisningsministeriet tidligere ment, at der var tilstrækkelig hjemmel i lov om folkeskolen, men Undervisningsministeriet har nu den opfattelse, at denne lov ikke giver tilstrækkelig hjemmel til at lade en skole i udlandet afholde folkeskolens afsluttende prøver, ligesom der heller ikke synes tilstrækkelig hjemmel til at lade elever, forældre eller andre private betale udgifterne ved prøverne i udlandet helt eller delvist.

For så vidt angår erhvervsskolernes område har det været Undervisningsministeriets opfattelse, at lovgivningen om erhvervsskolerne og om deres meget forskellige uddannelsesområder rummede mulighed for fastsættelse af regler, hvorefter skolerne kan lade prøver og eksaminer foregå i udlandet. Der er udstedt en bekendtgørelse, der tillader afholdelse af prøver i udlandet, men heller ikke her er der udtrykkelig hjemmel til at lade elever, forældre eller andre private betale udgifterne ved prøverne i udlandet helt eller delvist.

For så vidt angår det almene gymnasium og højere forberedelseseksamen er der ingen direkte hjemmel til at afholde prøver og eksaminer i udlandet, men der er udfærdiget en aftale med Udenrigsministeriet, hvorefter eleverne i en række tilfælde kan aflægge prøver og eksaminer på den danske stats repræsentationer i udlandet. Her synes der heller ikke at være tilstrækkelig hjemmel til at lade elever, forældre eller andre private betale udgifterne.

Med hensyn til de videregående uddannelser og voksenuddannelserne generelt er der tilsvarende behov for, at eksamensreglerne åbner mulighed for danske prøver og eksaminer i udlandet som følge af familiernes og de unges øgede geografiske mobilitet over landegrænserne inden for disse uddannelser.

Samtlige love, der for tiden vil kunne blive berørt af denne lov, er nævnt i bilag 1.

3. Forslaget

Forslaget består af to dele, dels en hjemmel til at lade prøver og eksaminer afholde i udlandet, dels en hjemmel til at pålægge private, der har begæret den pågældende prøve eller eksamen afholdt, herunder en undervisningsinstitution, elever eller deres forældre og studerende, at afholde udgifterne hertil.

4. Høring

Der er foretaget høring af en lang række interessenter, jf. bilag 2. Af de hørte har godt en tredjedel svaret. Disse udtaler alt overvejende, at de enten er meget positive over for lovforslaget, eller at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Enkelte har haft andre bemærkninger til lovforslaget. Dette gælder bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Blindesamfund og Handicaprådet, der udtaler, at det er beklageligt, at lovforslaget intet indeholder om dækning af de ekstra udgifter til eksamination af mennesker med handicap, og man mener, at handicappede ikke skal kunne pålægges udgifter ved eksamen i udlandet.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning beder ministeriet sikre, at der tages hensyn til elevernes personlige, almene og sociale kompetencer ved eksaminer i udlandet, ligesom sammenslutningen udtaler, at den ikke ønsker, at eleverne skal betale for afholdelse af eksaminer i udlandet.

Studierådet for ingeniørstuderende i Danmark udtaler, at der bør laves en støtteordning til dækning af elevernes udgifter ved prøver i udlandet.

Da eleverne ikke er tvungne til at aflægge prøver i udlandet, men kan aflægge prøve efter de danske regler i Danmark, ser regeringen ingen grund til at pålægge staten, kommuner eller amtskommuner yderligere udgifter i denne anledning.

Handelshøjskolen i København samt Syddansk Universitet lægger vægt på, at det skal være institutionen, der kan bestemme, om en eksamen skal kunne afholdes i udlandet, således at det ikke bliver et retskrav for den studerende at kunne aflægge eksamen i udlandet. Det er hensigten, at bemyndigelsen anvendes på en sådan måde, at institutionerne får en mulighed for at tilbyde deres studerende at aflægge prøve i udlandet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

7. Miljømæssige konsekvenser

Ingen

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

9. EU-retlige aspekter

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

EU-retlige aspekter

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 1

Bestemmelsen indebærer en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan afholdes prøver og eksaminer i udlandet. Reglerne kan efter bestemmelsen fastsættes som led i regler om prøver og eksaminer, der udfærdiges af undervisningsministeren efter lovgivningen i øvrigt. Reglerne vil kunne tage højde for afholdelse af prøver og eksaminer overalt uden for rigets grænser, herunder på danske repræsentationer i udlandet, på danske skibe uden for dansk farvand og på skoler i udlandet. For så vidt angår love, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, behandles disse landsdele i relation til denne lov som udland.

Prøver og eksaminer i udlandet skal afholdes under respekt af de betingelser, der gælder i Danmark, det vil sige i henhold til de regler, der er fastsat i uddannelseslovene og bekendtgørelserne med hjemmel i disse love.

For så vidt angår mundtlige og praktiske prøver og eksaminer, der normalt foregår i ét rum med elev/eksaminand, lærer/eksaminator og censor omkring det samme eksamensbord, kunne der tænkes at blive afholdt prøver og eksaminer efter samme metode som anvendes ved en videokonference. Det vil sige, at lærer/eksaminator og censor opholder sig fx i Danmark, mens eleven opholder sig i udlandet. Parterne vil kunne se hinanden via videoovervågning og vil kunne tale til hinanden og høre hinanden via internettet eller telefoner. Der skal i et sådant tilfælde være en af den eksamensansvarlige udpeget eller godkendt tilsynsførende hos eleven for at udelukke ikke-tilladt hjælp. Dette er et eksempel på, hvad der er tilsigtet med formuleringen eventuelt på særlige vilkår i bestemmelsens 1. pkt.

Der vil blive fastsat regler i de enkelte eksamensbekendtgørelser om, hvorvidt der skal være en dansk eksamensansvarlig, eller om der i særlige tilfælde kan tænkes udenlandske eksamensansvarlige. Også dette er et eksempel på særlige vilkår for prøver afholdt i udlandet.

Der vil endvidere blive fastsat regler med henblik på, at prøver og eksaminer kan foregå på fuldt ud betryggende måde med de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre dette.

Ved elever og deres forældre samt studerende m.fl. forstås ud over de nævnte også kursister og selvstuderende.

Inden for folkeskolelovens område har der hidtil været interesse for, at folkeskolens afgangsprøver i dansk (9. og 10. klasse) skal kunne aflægges ved skoler i udlandet, og der er for tiden ikke konkrete overvejelser om at udvide ordningen til at omfatte andre fag.

Danske elever på folkeskoleniveau i udlandet er tilmeldt udenlandske skoler, hvor undervisningen i andre fag end dansk og vurderingen af resultaterne heraf kan indgå i grundlaget for en eventuel optagelse til en ungdomsuddannelse i Danmark. Dette er i sagens natur ikke muligt med hensyn til faget dansk. Det primære behov for disse elever er at vedligeholde det danske sprog og den danske kultur og samtidig have mulighed for at få et prøvebevis til brug ved overgangen til en ungdomsuddannelse.

I § 4 i bekendtgørelsen om eksamensordning på erhvervsskolerne mv., der dækker en lang række uddannelsesområder, herunder bl.a. erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, er anført: »Undtagelsesvis kan skolen, når det ikke er muligt at afholde eksamen i Danmark, afholde eksamen på en dansk repræsentation i udlandet for skolens eksaminander, hvis eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Undervisningsministeriet kan godkende, at skolen afholder eksamen i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri.«

Denne hjemmel har fortrinsvis været brugt til merkonom- og teknonomeksaminer og har i året 2000 været brugt til 43 kursister med i alt 21 forskellige fag.

For så vidt angår de skriftlige prøver til studentereksamen og højere forberedelseseksamen, er der ikke fastsat nogen regler, men i samarbejde med Udenrigsministeriet er der udarbejdet en procedure, der bringes i anvendelse i de - hidtil ganske få - særlige tilfælde, hvor der har været behov for at afholde en skriftlig prøve til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen i udlandet. Aftalen har typisk været benyttet af eliteidrætsudøvere i forbindelse med store mesterskabsturneringer som fx verdensmesterskaber eller Olympiske Lege, der har fundet sted i eksamenstiden, således at de pågældende ikke har haft mulighed for at deltage i den ordinære eksamen i Danmark. Den rektor eller forstander, der arrangerer en skriftlig prøve i udlandet, er ansvarlig for, at prøven afvikles efter gældende regler. For afholdelse af en prøve opkræver ambassaden, henholdsvis repræsentationen, et gebyr, jf. bekendtgørelse nr. 537 af 15. juni 2000 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. Der betales for antallet af medgåede timer samt eventuel dokumenteret lokaleleje.

For så vidt angår voksenuddannelserne har danske lektorer i udlandet ønsket mulighed for at afholde prøver i dansk på de uddannelsessteder i udlandet, hvor lektorerne underviser. Der har især været interesse for Danskprøve 2, der er det dansksproglige grundlag for optagelse på mellemlange og lange videregående uddannelser i Danmark. Norsk Språktest på høyere nivå og den svenske TISUS, der begge er på niveau med Danskprøve 2, har i nogle år været afholdt på de pågældende landes ambassader i udlandet.

Det påtænkes for tiden at fastsætte nærmere regler med hjemmel i denne lov i følgende bekendtgørelser

1) Bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 med senere ændringer om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.

2) Bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om fodterapeuter, lov om videregående teknikeruddannelser m.v., lov om landbrugsuddannelser, lov om åben uddannelse, lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler.

3) Bekendtgørelse nr. 544 af 30. juni 1999 med senere ændring om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om gymnasiet og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

4) Bekendtgørelse nr. 495 af 31. maj 2000 om folkeskolens afsluttende prøver mv. og om karaktergivning i folkeskolen. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om folkeskolen.

5) Bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000 med senere ændring om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge m.fl. og sprogcentre og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

6) Bekendtgørelse nr. 710 af 18. juli 2000 om prøver inden for almen voksenuddannelse. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

7) Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om jordemødre, lov om kliniske tandteknikere, lov om sygeplejersker, lov om terapiassistenter, lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.m., for så vidt angår hospitalslaboranter, kliniske diætister og radiografer, lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om apoteksvirksomhed, lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om tandplejere, lov om Danmarks Journalisthøjskole, lov om uddannelse af pædagoger, lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, lov om teknika, lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om uddannelse til håndarbejdslærere.

De nærmere regler i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver forventes at skulle gå ud på, at ministeriet under visse nærmere angivne betingelser om kravene til undervisningen og de sikkerhedsmæssige forhold kan tillade en skole i udlandet at afholde mundtlige og skriftlige prøver i faget dansk.

For de øvrige områders vedkommende forudsættes anvendt samme model som for erhvervsskolerne.

Samtlige love, der for tiden vil kunne blive berørt af denne lov, er nævnt i bilag 1.

Uddannelseslove, der indeholder bemyndigelser for undervisningsministeren til at fastsætte regler om prøver og eksamen, og som måtte blive vedtaget efter vedtagelsen af nærværende lovforslag, vil ligeledes kunne blive berørt af den foreslåede hjemmel til regelfastsættelse.

Til § 1, stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om, at private, der har begæret den pågældende prøve eller eksamen afholdt, herunder en undervisningsinstitution, eleverne, deres forældre eller de studerende, kan pålægges at yde bidrag til hel eller delvis betaling af udgifterne til afholdelsen af prøverne eller eksaminerne i udlandet. Det har især betydning ved mundtlige prøver eller eksaminer, hvor der vil være rejseudgifter og lignende udgifter for danske censorer, bosiddende i Danmark, men også andre typer af udgifter, herunder udgifter i forbindelse med en diplomatisk repræsentations medvirken eller lignende, vil kunne blive omfattet af reglen. I almindelighed vil Undervisningsministeriet for så vidt angår nødvendige tekniske faciliteter stille som vilkår for at imødekomme en ansøgning, at disse stilles til rådighed, men eventuelt vil fx ministeriets udgifter til selv at tilvejebringe faciliteterne kunne kræves refunderet i medfør af reglen.

I de fleste tilfælde vil der være tale om, at alle ekstraudgifter skal dækkes af undervisningsinstitutionen, eleverne, deres forældre eller de studerende, men der kan tænkes andre muligheder, fx tilfælde, hvor der vil blive fastsat regler om, at de nævnte institutioner eller personer skal betale en nærmere bestemt del af ekstraudgifterne, eventuelt således at der beregnes et standardbeløb, der ud fra en gennemsnitsbetragtning kan opkræves til delvis dækning af omkostningerne.

Det vil være Undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke udgifter der skal afholdes af private, når en skole i udlandet får tilladelse til at afholde folkeskolens prøver. På de øvrige uddannelsesområder vil der i almindelighed være tale om, at de skoler, der får tilladelsen til at afholde prøver og eksaminer i udlandet, i de pågældende eksamensbekendtgørelser får bemyndigelse til at opkræve brugerbetalingen. Undervisningsministeriet vil dog også kunne pålægge eleverne (henholdsvis disses forældre) eller de studerende umiddelbart selv at refundere ministeriets udgifter. Selve eksamenstilmeldingen fra eleven (henholdsvis dennes forældre) eller fra den studerende vil være tilstrækkelig til at udgøre den i bestemmelsen krævede begæring om afholdelsen af den pågældende prøve eller eksamen.

Ved fastsættelse af regler og ved udstedelse af afgørelser om udgifterne ved udenlandske skolers prøver og eksaminer vil man være opmærksom på, at forholdet mellem skolen og dens elever (henholdsvis disses forældre) eller studerende i et vist omfang vil være reguleret af det pågældende lands ret.

Til § 2. Loven foreslås at træde i kraft ved et skoleårs begyndelse.

Til § 3. Hvis der i eksamensbestemmelser, der gælder for Færøerne eller Grønland, og som er fastsat i medfør af en dansk lov, som er sat i kraft for disse områder, bliver behov for regler om prøver og eksaminer i udlandet, vil det forinden være nødvendigt at sætte den foreslåede lov i kraft for Færøerne og Grønland.

§ 7 udvalgene (8)

Rådet for Etniske Minoriteter, Udlændingeafdelingen

Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen

Herudover har følgende tilkendegivet synspunkter på lovudkastet

Landsklubben af Ledere i Indvandrerundervisningen

VUC Falster

Fremsat den 25. januar 2001 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet