Forslag til Lov om fleksydelse

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med loven er at give personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for fra det 60. år at modtage fleksydelse med henblik på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Kapitel 2

Betingelser for ret til fleksydelse

Almindelige betingelser

§ 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren

1) er fyldt 60 år,

2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kap. 7 i lov om aktiv socialpolitik,

3) betaler fleksydelsesbidrag,

4) har indbetalt fleksydelsesbidrag, eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, i sammenlagt mindst 25 år inden for de sidste 30 år,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 18, og

6) har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.

Stk. 2. Perioder med medlemsskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 medregnes ved opgørelsen af optjeningstiden efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag og som i de 12 måneder der ligger umiddelbart forud for den første visitation til fleksydelsesordningen, ikke har optjent anciennitet i efterlønsordningen, får medregnet den manglende optjeningstid ved opgørelsen efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.

Kapitel 3

Overgang

§ 3. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bopæl eller ophold i lande, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 6.

Tilmelding og udmeldelse

Kapitel 4

Beregning

Fleksydelsens størrelse

§ 4. Kommunen har pligt til at meddele Socialministeriet, at den har visiteret en borger til fleksjob. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.

Stk. 2. Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Socialministeriet. Socialministeriet orienterer borgeren om tilmelding og om muligheden for udmeldelse.

Stk. 3. Tilmeldingen har virkning fra den første i måneden, efter at visitation til fleksjob er sket.

Stk. 4. En person, der er visiteret til fleksjob, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Socialministeriet. Tilmeldingen har virkning fra den første i måneden, efter at Socialministeriet har modtaget henvendelsen.

Kapitel 5

Udbetaling

§ 5. Borgeren skal skriftligt meddele Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke ønsker tilmelding. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden, efter at Socialministeriet har modtaget den skriftlige meddelelse.

Kapitel 6

Oplysningspligt

§ 6. Socialministeren fastsætter regler om tilmelding og udmeldelse

Fleksydelsesbidrag

Kapitel 7

Administration

§ 7. Socialministeriet opkræver fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldt ordningen, og er fyldt 30 år.

Stk. 2. Det er en betingelse, at personen er visiteret til fleksjob.

Kapitel 8

Klageadgang

§ 8. Fleksydelsesbidraget udgør på årsbasis et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel højest kan ydes pr. dag.

Kapitel 9

Finansiering

Kapitel 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder blandt andet bestemmelser om Ankestyrelsens sammensætning og afgørelsesmåder. Kapitel 10 indeholder blandt andet bestemmelser om, at klagefristen er 4 uger, men at der kan gives dispensation fra overskridelse af klagefristen, hvis der er særlig grund dertil, at en klage som hovedregel ikke har opsættende virkning, og at første instans har pligt til at genvurdere sagen.

Til § 38

Til stk. 1

Bortset fra den delvise finansiering, der består i de tilmeldtes indbetaling af fleksydelsesbidrag og tidligere indbetalinger til arbejdsløshedskasser, finansieres fleksydelsen af staten via satsreguleringspuljen.

Til § 39

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2001

Til stk. 2

Det forslås at lov om senioydelse ophæves samtidig med ikrafttrædelsen af lov om fleksydelse. De personer, der modtager seniorydelse på dette tidspunkt, overgår til at modtage fleksydelse. Pr. september 2000 modtog 18 personer seniorydelse.

Til § 40

Til stk. 1-4

Overgangsregel i stk. 1 sikrer, at personer, som ville kunne opnå efterløn efter efterlønsordningens overgangsregler, har mulighed for at optjene fleksydelse ved overgang til fleksjob/ledighedsydelse efter fleksydelseslovens ikrafttrædelse.

Til stk. 5

I stk. 5, er foreslået en bemyndigelse for socialministeren til undtagelsesvis at tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag. Det forudsættes, at der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder i sagen og afbrydelsen har været af kortere varighed. Der kan også lægges vægt på, at der er tale om en beskeden restance. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

Til § 41

Personer, der er visiteret til fleksjob ved ordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, får mulighed for at tilmelde sig ordningen med virkning fra dette tidspunkt. Dette forudsætter, at kommunen indberetter navne m.v. til Socialministeriet på de personer, der er i fleksjob. Socialministeriet skal inden den 1. oktober 2001 give disse personer tilbud om tilmelding mod betaling af bidrag.

Til § 42

Det er forudsat, at lov om seniorydelse ophæves samtidig med at lov om fleksydelse træder i kraft. De nuværende modtagere af seniorydelse foreslås derfor at overgå til at modtage fleksydelse. Der vil blive fastsat regler herom

Til §§ 43- 44

Folkepensionsalderen blev den 1. juli 1999 nedsat fra 67 til 65 år. Personer, der er født før 1. juli 1939, kan dog først overgå til folkepension som 67 årig. Som følge heraf foreslås, at disse personer skal kunne modtage fleksydelse frem til tidspunktet for overgang til folkepension som 67 årig. Endvidere foreslås aldersgrænserne på 65 henholdsvis 66 år i § 31 vedr. tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag tilsvarende forhøjet med 2 år svarende til, at disse personer først overgår til folkepension som 67 årig, dvs. 2 år senere end andre.

§ 9. Undlader en tilmeldt at indbetale fleksydelsesbidrag til det tidspunkt, socialministeren har fastsat, skal Socialministeriet skriftligt erindre den pågældende om restancen og samtidigt oplyse, at undladelse af at betale det skyldige bidrag vil medføre, at den tilmeldte vil blive anset for udmeldt af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke er betalt inden 3 uger. Socialministeriet skal skriftligt underrette den tilmeldte, når pågældende udmeldes.

Stk. 2. Hvis det skyldige fleksydelsesbidrag samt senere forfaldent bidrag betales senest 4 uger efter, at den tilmeldte er blevet skriftligt underrettet om, at denne er udmeldt, ophæves udmeldelsen.

Stk. 3. Forfaldent fleksydelsesbidrag kan tilbageholdes i Socialministeriets udbetaling af fleksydelse.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 10. Socialministeren fastsætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr.

ATP-bidrag

§ 11. Personer, der modtager fleksydelse, kan frivilligt indbetale ATP-bidrag, jf. § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 12. ATP-bidraget udgør det bidrag, som er fastsat efter § 15, stk. 1 og § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 13, stk. 1, 2. pkt. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales fleksydelse for.

§ 13. Modtageren af fleksydelse betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af Socialministeriet. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Socialministeriet fratrækker månedligt modtagerens bidrag i fleksydelsen med henblik på indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter socialministeren regler om betaling af ATP-bidrag, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling.

§ 15. Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et fleksjob.

Stk. 2. Fleksydelse ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til Socialministeriet. Fleksydelse udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse, og at lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om overgang til fleksydelse herunder om, at en person kan overgå til fleksydelse, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 18.

Stk. 4. En person, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage fleksydelse. Personen kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelse.

§ 16. Socialministeriet skal som hovedregel træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse senest 5 uger efter tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 5 uger, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.

§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højest udgøre et beløb, der svarer til, hvad pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik i de forudgående 12 måneder.

Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 4. Der foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger Socialministeriet modtager efter § 34.

Fradrag for pension

§ 18. For personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, foretages der nedsættelse af fleksydelsen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder ved personens fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med socialministeren. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 og 3, og §§ 85-86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Socialministeriet.

Stk. 3. Ved behandling af ansøgningen om fleksydelse opgør Socialministeriet den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet ved det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger, samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4 og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til overfor Socialministeriet at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.

Stk. 4. For personer, der overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Socialministeriet en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For alle, der overgår til fleksydelse, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.

Stk. 6. Det fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2002, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk.7. Økonomiministeren kan fastsætte regler om beregningsforudsætninger med hensyn til nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

§ 19. Socialministeren fastsætter regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing.

Arbejde

§ 20. En fleksydelsesmodtager kan mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af modtagerens ægtefælle.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 foretages forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 18.

§ 21. Socialministeren fastsætter regler om fradrag i fleksydelse på grund af ustøttet arbejde, selvstændig virksomhed m.v.

§ 22. Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra måneden efter, at der er ansøgt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales månedsvis bagud med virkning fra måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Fleksydelse udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65 år.

Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 23. Krav på fleksydelse kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

§ 23 svarer i det væsentlige til principperne i § 47, stk. 1 i lov om social pension hvoraf fremgår, at krav på pension ikke kan gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Til § 24

Til stk. 1

Det foreslås, at fleksydelsen fastsættes hvert år den 1. april på grundlag af den forventede arbejdstid i det løbende kalenderår, således som den foreligger oplyst.

Til stk. 2

§ 24. Fleksydelse fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår.

Stk. 2. Fleksydelsen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det løbende aktuelle kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.

§ 24, stk. 2 skal sikre, at der i løbet af kalenderåret sker omregning af fleksydelsen, hvis der sker ændringer i modtagerens gennemsnitlige arbejdstid. Den aftalte eller forventede arbejdstid lægges da til grund for den fremtidige beregning. Fleksydelsen vil i øvrigt blive omregnet, hvis der sker andre ændringer, der har betydning for fleksydelsens størrelse, jf. § 17, stk. 4 og § 34.

Til § 26

Bemyndigelsen i § 26 skal anvendes til at fastsætte regler om blandt andet dispositionsdato, udbetalingsmåde, standsning af udbetalingen og eventuelt tilbageførsel i forbindelse med midlertidige eller permanente afbrydelser af udbetaling.

Til § 27

§ 25. Fleksydelsen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Stk. 2. Fleksydelsen udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse udgør mindre end 100 kr. pr. måned.

§ 26. Socialministeren fastsætter regler om udbetaling.

Tilbagebetaling af fleksydelse

§ 27. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 34, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

§ 27 svarer til § 42 i lov om social pension hvoraf fremgår, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Blanketmaterialet indrettes således, at ansøgeren eller modtageren gøres bekendt med reglerne om fleksydelse.

Krav om tilbagebetaling af fleksydelse forudsætter, at Socialministeriet har gjort modtageren af fleksydelse opmærksom på oplysningspligten og dens konsekvenser, jf. § 34, stk. 3.

Ud over hjemlen til tilbagebetaling i § 27 kan tilbagebetaling også kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.

Til § 28

Når fristen for tilbagebetaling fastsættes, skal der tages hensyn til, at fleksydelse er en aktuel forsørgelsesydelse, som er bestemt til at dække almindelige leveomkostninger. Tilbagebetalingsperioden og raternes størrelse skal tilpasses derefter.

Til § 29

§ 28. Socialministeren fastsætter en frist for tilbagebetaling efter § 27. Er tilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan Socialministeriet træffe afgørelse om, at pågældende mister sin fremtidige ret til fleksydelse.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af fleksydelse kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i delpension, sygedagpenge, pension efter lov om social pension og i fleksydelsen.

§ 29. Socialministeren kan bestemme, at en arbejdsløshedskasse skal betale det beløb tilbage til Socialministeriet, som Socialministeriet har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterlønsbidrag. Det forudsættes, at arbejdsløshedskassens oplysninger ikke er åbenbart urigtige, og at hverken Socialministeriet eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.

§ 29 omhandler den situation, hvor fejlagtig udbetaling af fleksydelse skyldes, at beregningerne var foretaget på baggrund af forkerte oplysninger fra en arbejdsløshedskasse. Hvis fleksydelsesmodtageren eller Socialministeriet er i ond tro mht. oplysningernes rigtighed, er der ikke grundlag for at overveje, om arbejdsløshedskassen kan holdes ansvarlig.

Til § 30

Socialministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om tilbagebetaling tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om fremgangsmåden, herunder blandt andet Socialministeriets pligt til at inddrive tilbagebetalingskravet snarest muligt, hvornår der kan ydes henstand, hvornår der skal søges opnået et frivilligt forlig, Finansstyrelsens rolle ved overtagelse af inddrivelsen m.v.

Til § 31

I stk. 1 foreslås, at fleksydelsesbidraget tilbagebetales til en person eller til personens bo, hvis pågældende tilkendes førtidspension eller dør inden det fyldte 65. år. Det foreslås endvidere i stk. 2, at den enkelte person har ret til at få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt, hvis pågældende ikke længere ønsker at bevare muligheden for at gå på fleksydelse. Det foreslås endvidere, at også personer i alderen 66 år skal kunne kræve bidraget tilbagebetalt. Derved søges tilgodeset personer, der måske kun har betalt bidrag i en kortere årrække, og som ved overgang til folkepension og til de nye økonomiske omstændigheder, som dette indebærer, bliver opmærksom på denne opsparing. Det er en forudsætning for, at der kan blive tale om tilbagebetaling, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Da fleksydelse er opsparing til en tilbagetrækningsordning, er det foreslået, at det tilbagebetalte bidrag bindes i en pensionsordning, når det drejer sig om personer, der ikke er fyldt 60 år. Det indbetalte bidrag skal overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra ATP. Hvis personen ikke er omfattet af en sådan ordning, eller hvis der ikke kan foretages indskud af engangsbeløb på ordningen, kan bidraget overføres til en anden pensionsordning, som personen allerede selv har oprettet eller opretter. Der kan være tale om en pensionsordning med løbende udbetaling, herunder en livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2. Der kan også være tale om en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A (ratepension) eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 12 (kapitalpension).

Hvis personen er fyldt 60 år ved anmodningen om tilbagebetaling, udbetales beløbet kontant. I disse tilfælde sker der beskatning som personlig indkomst.

Når personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse, vil bidragsperioden ikke kunne medregnes til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til fleksydelse. Det betyder, at man kun kan opnå ret til fleksydelse, hvis man kan opfylde anciennitetskravet på ny.

Til § 32

Det foreslås, at tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning. Herved sker der automatisk en regulering af de indbetalte bidrag. Tilbagebetalingsbeløbet udgør antallet af indbetalte dagpengesatser, dvs. den i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel anførte ugesats divideret med 5.

Når bidraget er overført til en pensionsordning, sker udbetalinger efter de for pensionsordningen almindeligt gældende regler, herunder reglerne om ophævelse af ordningen m.v.

Ved udbetaling fra en pensionsordning inden indtræden af en pensionsbegivenhed, normalt ved det fyldte 60. år, skal der betales en afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningsloven. Ved udbetaling fra en kapitalpension ved indtræden af en pensionsbegivenhed skal der betales en afgift på 40 pct. Ved udbetaling fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og ved udbetaling fra en ratepension sker der beskatning som personlig indkomst.

Der kan også indbetales på tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Her vil der inden overførslen blive fratrukket en afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningsloven svarende til den afgift, der betales, når en fradragsberettiget pensionsordning overføres til en ikke-fradragsberettiget pensionsordning.

Til § 33

I § 33 foreslås en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. Det foreslås endvidere, at socialministeren får bemyndigelse til i særlige tilfælde at se bort fra kravet om indbetaling af tilbagebetalingsbeløbet til en pensionsordning. Bemyndigelsen vil blive brugt til eventuelt at fastsætte en bagatelgrænse, således at beløb herunder altid udbetales kontant til den person, der har indbetalt bidragene. Bemyndigelsen vil også blive brugt til eventuelt at fastsætte særlige regler, når kravet om indbetaling af tilbagebetalingsbeløbet til en arbejdsmarkedspensionsordning virker urimeligt, fx hvis indbetalingen ikke vil medføre en øget pension.

Til § 34

Ansøgningsblanketten udformes således, at den dels oplyser ansøgeren om dennes pligt til at give oplysninger efter § 34, stk. 1, dels om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 2. Ansøger vil således ved sin underskrift på ansøgningsblanketten meddele samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger. Hvis samtykke ikke opnås, og afgørelse ikke kan træffes på de foreliggende oplysninger, må der derfor meddeles afslag på ansøgningen om fleksydelse.

De oplysninger, som det vil være relevant at indhente, kan eksempelvis være oplysninger om pågældendes medlemsperioder af arbejdsløshedskasser, indbetalinger til efterlønsordningen, fleksjobperioder, indbetalinger til ATP og indtægter ved arbejde.

Til § 35

Kontrollen kan ske ved, at Socialministeriet én gang årligt indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtageren, som denne afgiver på tro og love, eller (eventuelt stikprøvevis) indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtagerens arbejdsgivere. Kontrollen kan også ske ved, at Socialministeriet indhenter indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne, som sammenholdes med det oplyste om arbejdstiden.

Til §36

Socialministeriet træffer afgørelser efter loven og varetager i øvrigt sagsbehandlingen.

Pligt og ansvar for konkret rådgivning og vejledning om fleksydelse ligger i Socialministeriet. Da det er den enkeltes kommune, der giver tilbud om fleksjob, vil det i praksis ofte være kommunen, der udleverer forskellige blanketter og generelt informationsmateriale. Kommunen må dog henvise til Socialministeriet for nærmere konkret vejledning, jf. principperne i § 5, 2. pkt. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 37

Til stk. 3

§ 30. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelse.

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

§ 31. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 66. år anmoder herom, eller hvis denne inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 65. år.

Stk. 2. Ret til tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1, forudsætter at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Stk. 3. En person der anmoder om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt, jf. stk. 1, skal skriftligt fravælge muligheden for at modtage fleksydelse. Hvis personen ikke er fyldt 60 år, er det yderligere en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis pågældende ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis personen er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant til personen.

§ 32. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 3. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 33. Socialministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag herunder regler om, at der i særlige tilfælde kan ses bort fra kravet i § 31, stk. 3 om, at tilbagebetalte bidrag overføres til en pensionsordning.

§ 34. Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, har pligt til at oplyse Socialministeriet om alle forhold, der har betydning for retten til fleksydelse eller kan medføre nedsættelse eller bortfald af fleksydelsen.

Stk. 2. Socialministeriet kan forlange, at myndigheder, arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser og Arbejdsmarkedets Tillægspension giver oplysninger, der er eller må anses for at være nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse.

Stk. 3. Socialministeriet skal oplyse ansøgeren eller modtageren af fleksydelse om pligten til at medvirke og om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2, og samtidig orientere om konsekvenserne, hvis pågældende ikke opfylder sin oplysningspligt.

§ 35. Socialministeriet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger til grund for beregningen af fleksydelsen. Socialministeriet skal indhente oplysninger herom mindst én gang om året.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om denne kontrol.

§ 36. Socialministeriet varetager administrationen af denne lov.

§ 37. Socialministeriets afgørelser om fleksydelse efter denne lov kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse af den person, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Afgørelser efter § 29 kan påklages til Ankestyrelsen af den arbejdsløshedskasse, som afgørelsen vedrører.

Stk. 3. I øvrigt finder kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.

§ 38. Socialministeriet afholder udgifter til fleksydelse og ATP-bidrag efter denne lov.

§ 39. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 1000 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 276 af 12. maj 1999 og § 4 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, ophæves med virkning fra den i stk. 1 nævnte dato.

§ 40. Personer født før 1. marts 1952 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 2. Personer født i perioden 1. marts 1952 - 31. marts 1959 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag, eller indbetaling af fleksydelsesbidrag, fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob

Stk. 3. Personer født i perioden 1. april 1959 - 30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag, eller indbetaling af fleksydelsesbidrag, fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 5, nr. 4, ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen fra 1. april 1999 til denne lovs ikrafttræden med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-3.

Stk. 5. Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

§ 41. Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, får ved opgørelsen af optjeningstiden medregnet de perioder, som pågældende har været visiteret til fleksjob i.

§ 42. Personer, der ved lovens ikrafttræden, modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse overgår til at modtage fleksydelse. Socialministeren fastsætter regler om overgang fra seniorydelse til fleksydelse.

§ 43. Personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, kan uanset § 22 få udbetalt fleksydelse sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.

§ 44. Personer, der er født 1. juli 1939 eller tidligere, og som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har uanset § 31 ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis pågældende inden det fyldte 67. år får tilkendt førtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis denne dør inden det fyldte 67. år. Den pågældende har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 68. år anmoder herom. Hvis personen ikke er fyldt 67 år, er det en betingelse, at denne skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets indhold

Baggrund

Regeringen og satspuljepartierne har drøftet og forhandlet en aftale om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked på plads. Aftalen blev indgået den 8. december 2000. Med aftalen ønsker forligspartierne at sikre, at personer, der har en arbejdsevne som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde. Målet er fortsat, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og i ustøttede stillinger. Det kan også ske gennem anvendelse af overenskomsternes sociale kapitler og i forbindelse med arbejdsfastholdelse. Beskæftigelse skal ikke støttes, hvis pågældende kan finde ustøttet beskæftigelse. Det betyder samtidigt, at der skal gøres en indsats for, at også personer med en varig nedsættelse af arbejdsevnen kommer tilbage på det ordinære arbejdsmarked. Samtidig skal det sikres, at personer ansat i støttet beskæftigelse - fx fleksjob - har vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til andre personer på arbejdsmarkedet. Forligspartierne ønsker med en førtidspensionsreform at styrke den aktivrettede indsats, at sikre personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne og at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen.

Aftalen om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked udmøntes således ved fremsættelsen af forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love (førtidspensionsreform).

Fleksydelsesordningen indføres med henblik på at give personer, som ikke står til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, mulighed for frivilligt at trække sig tilbage ved det 60. år.

Aftalepartierne forventer, at de foreslåede optjeningsregler vil gøre fleksjobs væsentligt mere attraktive end i dag. Væsentligt flere vil kunne optjene ret til fleksydelse end i dag til seniorydelse.

Fleksydelse

Det foreslås, at erstatte seniorydelsen med en ny tilbagetrækningsordning i Socialministeriets regi: Fleksydelse.

Hovedpunkterne i forslaget til den ny ordning er

a. Betingelser for at overgå til fleksydelse

Hovedbetingelserne for at overgå til fleksydelse er, at ansøgeren

er fyldt 60 år

er visiteret til et fleksjob

betaler fleksydelsesbidrag

har indbetalt fleksydelsesbidrag i mindst 25 år inden for de sidste 30 år (eller opfylder de særlige overgangsbestemmelser, jf. nedenfor)

har fået indberettet værdien af pensionsformuen

har bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land.

Ved opgørelsen af den opnåede optjeningstid i ordningen medregnes perioder med medlemsskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 og indbetaling af efterlønsbidrag efter 1. april 1999 indtil visitation til fleksjob. Endvidere medregnes der ved opgørelse af optjeningstiden for personer, der tidligere har indbetalt efterlønsbidrag, op til 12 måneder for perioden, der ligger 12 måneder umiddelbart forud for den første tilmelding til fleksydelsesordningen. Der sker automatisk tilmelding til ordningen ved visitation til et fleksjob. Det skal understreges, at dette sker som en service for den enkelte borger, der til enhver tid har mulighed for at fravælge ordningen. Socialministeriet orienterer borgeren om tilmelding og om mulighed for udmeldelse.

b. Fleksydelsens størrelse

Fleksydelsen udgør som udgangspunkt et fast beløb, der svarer til 91 pct. af den maksimale dagpengesats ved sygdom.

Fleksydelsen nedsættes, hvis indtægten i fleksjob/ledighedsydelse inden for de sidste 12 måneder i gennemsnit er lavere end den fulde ydelse på 91. pct.

c. Fradrag for pensionsindtægter og fradrag for indtægter ved personligt arbejde

Fleksydelse nedsættes med fradrag for pensions- og arbejdsindtægt. Indtægter fra pensionsordninger medfører fradrag i fleksydelsen efter samme principper som for efterløn. Den særlige overgangsordning vedr. et forhøjet bundfradrag ved beregningen af fradraget i efterlønnen for pensionsindtægter er dog ikke medtaget her (da der her er tale om en ny ordning). Socialministeriet indhenter i forbindelse med en ansøgning om fleksydelse oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen samt fra ansøgeren og foretager på denne baggrund en opgørelse af værdien af ansøgerens pensionsordninger.

Fradraget for pensionsindtægter sker på grundlag af det årligt opgjorte pensionsbeløb. Fleksydelsesbeløbet nedsættes med 50 pct. (løbende pensionsudbetalinger som er et led i et ansættelsesforhold) eller 60 pct. (øvrige opgjorte pensionsindtægter over et fastsat bundfradrag).

For arbejdsindtægter sker der fradrag i fleksydelsesbeløbet, efter at dette eventuelt er nedsat på grund af pensionsindtægter. Fradraget foretages forholdsmæssig i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

d. Bidrag

Bidraget foreslås på årsbasis fastsat til 7 gange dagpengesatsen, dvs. den i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsatte maksimale sats pr. uge divideret med 5. Bidraget skal indbetales til Socialministeriet.

Det foreslås, at bidraget til fleksydelsesordningen skal være den samme i optjeningsperioden og i fleksydelsesperioden. I lighed med de regler, der gælder for efterløn, er der fastsat regler om adgang til at få bidrag til fleksydelsesordningen tilbagebetalt ved overgang til førtidspension, ved dødsfald samt hvis personen anmoder herom og samtidig fraskriver sig retten til fleksydelse.

e. Konsekvensændringer m.v.

Det foreslås i lighed med de regler, der gælder i efterlønsordningen, at bidrag til fleksydelsesordningen er fradragsberettigede ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, og at overførsel af de tilbagebetalte bidrag til en pensionsordning skattemæssigt skal behandles på samme måde som overførsel af en kapitalpensionsordning til en anden pensionsordning. Det indebærer, at overførslen ikke medfører yderligere fradrag, og at der ikke skal betales 30 pct. i afgift.

f. Administration

Fleksydelsesordningen administreres af Socialministeriet.

Derved sker der en centralisering af kompetencen, som i betragtning af antallet af personer på ordningen vil lette administrationen i form af ensartet vejledning, ensartet sagsbehandling og ensartet fastlæggelse og ajourføring af praksis.

g. Overgangsregler

Der er som overgangsordning foreslået følgende optjeningsregler

Overgangsregel 1. Personer født før 1. juli 1964 (dvs. som er fyldt 35 år før 1. juli 1999) kan opfylde kravet til optjeningstiden ved uafbrudt betaling til efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Der skal være betalt fleksydelsesbidrag fra visitation til fleksjob.

Overgangsregel 2. Personer, som ved fleksydelsesordningens start 1. juli 2001 er visiteret til fleksjob får medregnet visitationsperioden ved opgørelsen af optjeningstiden.

Overgangsregel nr. 1 er en tillempelse af de overgangsregler, der gælder i efterlønsordningen, som er indført i forbindelse med tidligere ændringer af kravet til længden af optjeningstiden. Overgangsreglen sikrer, at personer, som ville kunne opnå efterløn efter efterlønsordningens overgangsregler, har mulighed for at optjene fleksydelse ved visitation til fleksjob efter fleksydelseslovens ikrafttræden.

Med overgangsregel nr. 2 tilstræbes at give personer, som ved ordningens start allerede er visiteret til fleksjob samme muligheder som nye fleksjobbere m.v. for at nå at optjene et tilstrækkeligt antal optjeningsår.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Der påregnes udgifter i Socialministeriet til udvikling af et administrativt system, etablering af 7-8 arbejdspladser, regeludstedelse samt udarbejdelse, trykning og udsendelse af informationsmateriale mv. på i alt 2,7 mill. kr. Udgifterne fordeler sig med 2,3 mill. kr. i 2001 og 0,4 mill. kr. i 2002. De løbende driftsudgifter andrager 2,7 mill. kr. i 2001 (forudsat ikrafttræden pr. 1. juli 2001), 3,9 mill. kr. i 2002, 4,1 mill. kr. i 2003 og 4,4 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Til behandling af klager over Socialministeriets afgørelser samt engangsudgifter til edb mv. anslås udgifterne for Den Sociale Ankestyrelse ved ikrafttræden 1. juli 2001 til godt 0,2 mio. kr. i 2001 og derefter 0,2 mio. kr. (løn) årligt.

Gennemførelse af Skatteministeriets bidrag til lovændringerne som følge af indførelsen af fleksydelse skønnes at medføre éngangsudgifter på 1,5 mill.kr. til edb-tilretninger for Told og Skat. Derudover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

De samlede administrationsudgifter anslås således ved ikrafttræden 1. juli 2001 i alt til

Mio. kr.

2001

2002

2003

2004

I alt

6,7

4,5

4,3

4,6

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det antages at ordningen træder i kraft 1. juli 2001.

Det er lagt til grund i finansloven for 2001, at antallet af fleksjob stiger fra 11.300 i 2001 til 18.000 i 2004. I skønnet over den fremtidige udvikling i antallet af fleksjob er ikke inkluderet effekten af en førtidspensionsreform. Antalsforudsætningerne er justeret i overensstemmelse med lovforslaget om bortfald af

1/3 løntilskud til personer i fleksjob. Virkningerne på fleksydelsen som følge af førtidspensionsreformen indregnes i lovforslaget om en førtidspensionsreform.

Det skønnes at ca. 200 personer vil modtage fleksydelse ultimo 2001. I årene fremefter forventes antallet at stige efterhånden som antallet af personer i fleksjob stiger. Der skønnes således ca. 160 helårspersoner i 2002, 210 i 2003 og 280 i 2004. Antallet af personer der overgår til fleksydelse afhænger hovedsageligt af antallet af personer i fleksjob.

Det offentliges udgifter til fleksydelse skønnes til 6,5 mill. kr. i 2001, 20,8 mill. kr. i 2002, 28,6 mill. kr. i 2003 og 37,1 mill. kr. i 2004. Hertil kommer en modgående besparelse og en ekstraindtægt.

Den modgående besparelse udgøres af sparet kontanthjælp, løntilskud og ledighedsydelse. Besparelsen forventes at udgøre 4,4 mill. kr. i 2001, 14,0 mill. kr. i 2002, 19,2 mill. kr. i 2003, og 25,0 mill. kr. i 2004. Ekstraindtægten fra fleksydelsesbidraget forventes at udgøre 12,8 mill. kr. i 2001, 30,9 mill. kr. i 2002, 36,2 mill. kr. i 2003 og 41,0 mill. kr. i 2004.

I alt forventes ordningen at føre til en merindtægt for Socialministeriet på ca. 11 mill. kr. i 2001, 24 mill. kr. i 2002, 27 mill. kr. i 2003, og 29 mill. kr. i 2004.

De økonomiske konsekvenser er vist i tabellen.

Økonomiske konsekvenser for Socialministeriet af fleksydelse (2001 pl)

2001

2002

2003

2004

Mio.kr.

Udgift til fleksydelse

6,5

20,8

28,6

37,1

Besparelse på løntilskud ...

-2,6

-8,3

-11,4

-14,9

Besparelse på kontanthjælp ..

-1,8

-5,7

-7,8

-10,1

Fleksydelsesbidrag ...

-12,8

-30,9

-36,2

-41,0

Udgift til ATP ..

0,0

0,1

0,1

0,1

I alt bruttoudgift

-11

-24

-27

-29

Anm.: »-« er besparelse.

Forholdet mellem statens udgift til fleksydelse og statens indtægt fra fleksydelsesbidraget.

Hvorvidt statens udgift til fleksydelse er større eller mindre end statens indtægter fra det særlige fleksydelsesbidrag, afhænger af forholdet mellem antallet af personer på fleksydelse og antallet af bidragsydere. Hvis antallet af personer på fleksydelse er større end cirka 3% af antallet af de fleksjobbere, der betaler bidrag, vil udgifterne til fleksydelse overstige indtægterne fra det særlige fleksydelsesbidrag. Antallet af efterlønsmodtagere i forhold til antal a-kassemedlemmer var i 1999 ca. 10 pct.

Hvis det forudsættes, at 70% af personerne i fleksjob eller fleksydelse betaler fleksydelsesbidrag (der er her set bort fra personer under 35 år), at disse personer er ligeligt fordelt på alder, og at samtlige bidragsbetalere går på fleksydelse i 60 års alderen, vil antallet af personer på fleksydelse udgøre 5/30 (17 pct.) af bidragsbetalerne.

Under ovenstående forudsætninger vil det gælde, at hvis 5/30 af bidragsbetalerne er på fleksydelse, vil udgifterne til fleksydelse svare til ca. 5 gange indtægterne fra fleksydelsesbidraget. Hvis der regnes med omkring 25.000 fleksjob på langt sigt, vil dette betyde at forskellen mellem udgifterne til fleksydelse og indtægterne fra fleksydelsesbidraget, vil udgøre 200 - 250 mill. kr. årligt på langt sigt.

De økonomiske og administrative merudgifter for det offentlige finansieres af satspuljen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at give anledning til væsentlige økonomiske, administrative eller miljømæssige konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Efter reglerne i Rådets forordning nr. 1612/68 om "arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet" nyder arbejdstagere, som udnytter retten til fri bevægelighed, samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Dette omfatter tilbud om fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik og følgelig også fleksydelse.

Grænsearbejdere har således ret til beskæftigelsesrelaterede sociale fordele i beskæftigelseslandet efter bestemmelserne i Rådets forordning 1612/68. Tilbud om fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik er en social fordel, som skal tilbydes grænsearbejdere med beskæftigelse i Danmark og bopæl i et andet EU/EØS-land, såfremt beskæftigelsen i Danmark ikke kan opretholdes på grund af nedsat arbejdsevne.

Optjening af ret til fleksydelse er ligeledes en social fordel for personer i fleksjob, således at grænsearbejdere beskæftiget i et fleksjob i Danmark kan betale fleksydelsesbidrag og optjene ret til fleksydelse.

Fleksydelsen udbetales til personer med bopæl her i riget eller i et andet EU/EØS-land

Høring

Lovforslaget er sendt til høring samtidig med fremsættelsen.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Mindreudgift i 2001 på 11 mill. kr. stigende til 29 mill. kr. i 2004

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Merudgifter til etablering og administration af ordningen i perioden 2001-2004 på 6,7 mill. kr., 4,5 mill. kr., 4,3 mill. kr. og 4,6 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Der henvises til afsnittet om forholdet til EU-retten.

Lovovervågning

Lovforslaget omfattes af lovovervågning. Det er som led heri bl.a. hensigten efter en treårig periode at udarbejde en rapport, der vil blive sendt til høring hos de myndigheder og organisationer, der er hørt i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålet med lovforslaget er at forbedre tilbagetrækningsmulighederne for personer, som er visiteret til et fleksjob. Det drejer sig om personer, som ikke modtager social pension og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Ledighedsydelse udbetales under visse betingelser ved uforskyldt ledighed til personer, som har været ansat i et fleksjob.

Til § 2

Det foreslås, at optjening af anciennitet i efterlønsordningen samt perioder med medlemskab af en arbejdsløshedskasse før 1. april 1999 medregnes ved opgørelsen af optjeningstiden i fleksydelsen.

Der medregnes op til 12 måneders optjeningstid umiddelbart før den første tilmelding til fleksydelsesordningen. Baggrunden herfor er, at visitation til fleksjob typisk sker efter en forudgående periode med sygedagpenge eller kontanthjælp, hvor personen kan have mistet tilknytningen til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsordningen (og dermed ikke optjener anciennitet i efterlønsordningen, som medregnes ved opgørelsen af optjeningstiden i fleksydelsesordningen).

Til stk. 4

Bemyndigelsen tænkes anvendt til, at socialministeren kan fastsætte regler om, at personer, som ikke har haft mulighed for at optjene rettigheder i efterlønsordningen eller seniorydelsesordningen, efter en konkret vurdering kan få dispensation for den manglende optjeningstid. Forligspartierne inddrages ved udmøntningen af dispensationsbestemmelsen.

Til § 3

I § 3 foreslås, at socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bopæl i andre lande end de, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5. Der er forhandlet en aftale om fri bevægelighed for personer mellem EU og Schweiz, som i overvejende grad sidestiller Schweiz med de øvrige EFTA-lande omfattet af EØS-aftalen. Aftalen forventes at træde i kraft i 2001. På denne baggrund bør fleksydelse også kunne udbetales i Schweiz, når ordningen er trådt i kraft. Bemyndigelsen vil blive brugt til at give mulighed herfor, samt for udbetaling af fleksydelse i andre lande, som der måtte blive indgået lignende aftaler med i fremtiden.

Desuden kan socialministeren fastsætte regler om, at seniorydelse ikke kan udbetales til personer, der opholder sig i lande udenfor EØS-området i længere tid samt at fleksydelse ikke kan betales til en person, der arbejder i lande udenfor EØS-området, medmindre arbejdes udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Til § 4

Til stk. 1-3

Ved at blive visiteret til et fleksjob tilmeldes pågældende automatisk fleksydelsesordningen og skal som følge heraf indbetale fleksydelsesbidrag med virkning fra den første i måneden efter visitationen. Tilmeldte, som ikke er fyldt 30 år, skal dog ikke betale bidrag, jf. § 7. Dette sker som en service for den enkelte borger, der til enhver tid har mulighed for at fravælge ordningen.

Denne automatiske tilmeldingsprocedure er valgt, fordi følgerne af ikke at tilmelde sig ordningen kan have væsentlige langsigtede konsekvenser for den enkelte. Derfor ønskes et aktivt fravalg, jf. § 5.

Samtidig kan det have stor betydning for muligheden for at optjene ret til fleksydelsen, at indbetaling af bidrag sker fra så tidligt et tidspunkt som muligt, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Til stk. 4

Det kan være aktuelt for en ansat i fleksjob selv at tilmelde sig, hvis han eksempelvis tidligere har valgt ikke at være tilmeldt, men fortryder sit fravalg.

Af andre mulige situationer, hvor en person ansat i fleksjob kan have brug for selv at foretage tilmeldingen, kan eksempelvis nævnes den situation, hvor pågældende på grund af bidragsrestancer er blevet udmeldt af fleksydelsesordningen, jf. § 9, stk. 1 og fortsat er i samme fleksjob. I en sådan situation vil pågældende have mistet den anciennitet i ordningen, som han eller hun kunne have opnået ved betaling af bidragsrestancerne.

Det skal bemærkes, at hvis en person er blevet meldt ud af ordningen efter § 5, stk. 2, fordi pågældende har mistet retten til fleksjob, vil det være kommunens opgave at foretage en ny tilmelding, hvi s pågældende eventuelt på ny bliver berettiget til fleksjob, jf. § 4, stk. 1.

Til § 5

Det er frivilligt at deltage i fleksydelsesordningen, idet udmeldelse kan finde sted uden anden betingelse, end at det sker skriftligt til Socialministeriet. Hvad eventuel tilbagebetaling af bidrag angår gælder §§ 32 og 33.

Til § 6

Det foreslås, at socialministeren kan fastsætte regler om tilmelding og udmeldelse, herunder krav om skriftlighed og frister. Der forudsættes herunder fastsat regler om, at der hurtigst muligt skal ske en vurdering af, om tilmeldte har mulighed for at optjene ret til fleksydelse, og at tilmeldte skal have meddelelse herom, hvis dette ikke er tilfældet.

Bemyndigelsen omfatter også adgangen til at fastsætte regler om tilbagebetaling af indbetalt fleksydelsesbidrag til personer, der automatisk er blevet tilmeldt efter § 4, stk. 1, men fravælger ordningen, jf. § 5, stk. 1.

Desuden omfatter bemyndigelsen adgang til at fastsætte regler om tilmeldingsproceduren for personer, som er i fleksjob ved lovens ikrafttræden, herunder disse personers frist til at tilmelde sig, når de har modtaget tilbud fra Socialministeriet, jf. § 41.

Til § 7

Tilmeldte, der ikke er fyldt 30 år, skal ikke indbetale bidrag, idet bidragene ikke vil kunne indgå i optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 (fyldt 60 år) sammenholdt med nr. 4 (25 år inden for de sidste 30 år). Denne persongruppe vil være tilmeldt ordningen, men vil først modtage opkrævning af fleksydelsesbidraget fra Socialministeriet, når aldersbetingelsen er opfyldt.

Til § 8

Dagpengenes højeste beløb er i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel opført på ugebasis. Fleksydelsesbidraget udgør 7/5-dele af dette. Bidraget til fleksydelsesordningen er ens for alle tilmeldte.

Til § 9

I § 9 er foreslået en procedure ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag. Det bemærkes, at restancegebyr, som Socialministeriet opkræver, jf. § 10, ikke betragtes som en del af det skyldige bidrag. Manglende betaling af restancegebyret kan således ikke begrunde, at pågældende udmeldes. Når det drejer sig om personer, der modtager fleksydelse, skal manglende bidragsbetaling så vidt muligt søges indbetalt ved tilbageholdelse af bidrag, jf. stk. 3, før der evt. sker udmeldelse af den pågældende af ordningen, jf. stk. 1.

Til § 10

I § 10 foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om administration af opkrævningen. Det drejer sig for eksempel om tidspunktet for bidragsbetalingerne (forfaldsdato), særlige forlængelser af indbetalingsfristen, opkrævning af restancegebyr og lignende.

Til § 11-14

Reglerne for bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension er forskellige for de persongrupper, der er tilmeldt fleksydelsesordningen

Lønmodtagere i fleksjob er obligatorisk medlemmer af Arbejdsmarkedet Tillægspension på samme måde som andre lønmodtagere, jf. § 2, stk. 1, litra a i ATP-loven. Indbetaling af ATP-bidraget sker ved, at arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget (1/3) ved lønudbetaling og indbetaler dette og sin egen andel af bidraget (2/3) til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb, jf. § 17 i ATP-loven. (En del af arbejdsgiverens andel betales af kommunen i form af tilskud til lønnen efter § 72 i lov om aktiv socialpolitik.) Størrelsen af ATP-bidraget er fastsat i ATP-lovens § 15.

Modtagere af ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik er ikke medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorfor der ikke trækkes ATP-bidrag af ledighedsydelsen. Der er samtidig med dette lovforslag, som led i udmøntning af aftalen om det rummelige arbejdsmarked og førtidspension, fremsat lovforslag om, at modtagere af ledighedsydelse omfattes af ATP-ordningen.

Denne lovs § 11 indeholder sammen med en foreslået ændring af § 2 b, nr. 2 i ATP-loven grundlaget for en ordning, hvor modtagere af fleksydelse har mulighed for på frivillig basis at indbetale ATP-bidrag. En sådan ordning gælder også for efterlønsmodtagere og modtagere af seniorydelse.

Til § 15

Til stk. 2.

Socialministeriet udarbejder en blanket til brug for ansøgning. Blanketten udformes således, at en række oplysninger, som er relevante for sagsbehandlingen, fremgår af den.

Tidspunktet for Socialministeriets modtagelse af ansøgningen har betydning for, fra hvilket tidspunkt fleksydelsen kan udbetales, jf. § 22. Socialministeriet bekræfter derfor modtagelsen af en ansøgning med oplysning om datoen for modtagelsen.

Efter modtagelsen af ansøgningsskemaet vil der som regel være behov for at indhente yderligere oplysninger af betydning for vurderingen af retten til fleksydelse. Indhentelse af disse oplysninger vil eventuelt kunne ske elektronisk.

Til stk. 3.

Bemyndigelsen i stk. 3 tænkes udnyttet til at fastsætte regler om blandt andet fastsættelse af ansøgningstidspunktet og om henvendelse til tilmeldte i rimelig tid, inden den pågældende fylder 60 år samt, at socialministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til overgang til fleksydelse, selv om der ikke er foretaget en pensionsindberetning. Det kan fx være tilfældet, hvor personen ikke har haft bopæl i Danmark ved det fyldte 60. år.

Til § 16

Der foreslås en frist på 5 uger for at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse. Fristen er fastsat under hensyn til, at det kan tage en vis tid at indhente de nødvendige oplysninger fra eventuelt a-kasser, supplerende oplysninger fra borgeren, pensionsoplysninger og foretage beregninger m.v.

Til §17

Ved beregning af gennemsnittet medregnes alene perioder med indtægter fra fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 18

Til stk. 1

Bestemmelsen fastlægger, hvilke former for pensionsopsparing, der kan medføre nedsættelse af fleksydelsen.

Der modregnes som hovedregel fremover i fleksydelsen for alle pensionsordninger, uanset om de kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden eller ej. Der vil være et bundfradrag på 10.600 kr. om året for visse pensionstyper.

Der vil kunne ske nedsættelse på grund af alle former for pensionsopsparing, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dvs. pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri. Pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, invalidepensioner, pensioner til efterlevende ægtefæller m.fl., er dog undtaget. Der vil herefter skulle ske nedsættelse af fleksydelse på grund af følgende pensionsordninger

Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger (privattegnede ordninger såvel som ordninger som følge af ansættelsesforhold), rateforsikringer i pensionsøjemed, kapitalforsikringer i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordninger, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Til stk. 2

De pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der administrerer pensionsordningerne, skal foretage indberetning af pensionsformuen til Told- og Skattestyrelsen. Indberetningen foretages for alle, der har en sådan pensionsordning, og den skal foretages ved det fyldte 60. år. Denne regel er i efterlønsordningen og i delpensionsordningen administrativt udmøntet således, at der sker indberetning ved det 59½ år, se bekendtgørelse nr. 561 af 22. juni 2000 om fleksibel efterløn. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for pensionsinstitutternes indberetningsforpligtigelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om tidspunktet for indberetningen, og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Indberetningen vil skulle indeholde oplysninger om indberetterens identitet, cpr.nr. på den sikrede og pensionsordningens art. Skatteministeriet har allerede udstedt en bekendtgørelse med dette indhold, nemlig bekendtgørelse nr. 543 af 30. juni 1999 om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension. Bekendtgørelsen er indrettet således, at indberetningen foretages for alle 60-årige, der har en pensionsordning af den omhandlede art. Dataene opbevares i Told- og Skattestyrelsen til eventuelt brug i tilfælde af, at den pågældende går på efterløn eller delpension.

Indberetningspligtige, der ikke indberetter rettidigt, skal kunne pålægges en afgift på 500 kr. Reglerne om gebyr eller straf for manglende redegørelse efter kildeskattelovens § 57 finder tilsvarende anvendelse.

Til stk. 3

Til brug for behandling af en ansøgning om fleksydelse, foreslås det, at Socialministeriet indhenter oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen og opgør værdien af ansøgerens pensionsordninger. Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger om værdien af pensionerne umiddelbart før ansøgerens fyldte 60. år, som de pensionskasser m.v. og myndigheder, der forvalter pensionsordningerne, får pligt til at indberette i medfør af stk. 2, samt på baggrund af oplysninger, som ansøgeren får pligt til at give.

Ansøgeren vil således selv skulle indgive oplysning om følgende pensioner

Ordninger i udenlandske livsforsikrings- eller pensionsforsikringsselskaber

Pensionstilsagn fra udenlandske arbejdsgivere

EU-pensioner, FN-pensioner o. lign.

Uafdækkede pensionstilsagn til direktører

Særskilte lovregulerede pensionsordninger, f.eks. for lodser

Folketings-, minister- og borgmesterpensioner

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger skal medlemmet oplyse en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.

For øvrige pensionsordninger vil der skulle ske indberetninger fra følgende pensionsinstitutter m.v.

Livs- og pensionsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark

Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn

Statstjenestemænd (Økonomistyrelsen)

Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark

Firmapensionskasser under dansk tilsyn

Endelig skal ansøgeren bekræfte rigtigheden af indberetningen om pensionsformuen.

Til stk. 4

For personer, som overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen i hele fleksydelsesperioden, uanset om pensionen kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden eller ej, med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger, der ikke kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden, foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige ydelse. For alle øvrige ordninger (kapitalpensioner m.v.) beregner Socialministeriet en årlig ydelse svarende til 5 pct. af det indberettede depot. Som depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelser, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelser, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut. Den pension, der skal lægges til grund for nedsættelsen, er værdien af pensionen ved det fyldte 60. år. Nedsættelsen af fleksydelsen sker for begge typer af pensionsopsparing med 60 pct.

Der fastsættes et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt i den samlede beregnede årlige pensionsydelse. Det betyder, at der først foretages nedsættelse af fleksydelsen, såfremt det samlede beregnede beløb overstiger fradragsbeløbet - og i så fald med 60 pct. af det årlige pensionsbeløb, der overstiger fradragsbeløbet. Mindre pensionsopsparinger vil således ikke medføre nedsættelse af fleksydelsen, da fleksydelsen kun nedsættes i forhold til den del af den (beregnede) årlige ydelse, der overstiger et årligt fradragsbeløb på 10.600 kr.

Til stk. 5

Løbende pensionsudbetalinger, der udbetales i fleksydelsesperioden og som er led i et ansættelsesforhold, medfører, for alle modtagere uanset alderen på tidspunktet for overgang til fleksydelsen, nedsættelse af fleksydelsen med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, fra det tidspunkt det kommer til udbetaling.

For de løbende pensionsordninger, der udbetales samtidig med fleksydelsen, fastsættes ikke et fradragsbeløb i forbindelse med fastsættelsen af fleksydelsen.

Til stk. 6

Det foreslås, at de fradragsbeløb, der nævnes i stk. 4 reguleres med satsreguleringsprocenten, og at der herefter sker afrunding til det nærmeste hele kronebeløb. Fradragsbeløbene reguleres første gang den 1. januar 2002.

Til stk. 7

Det foreslås, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningsforudsætninger om fradrag for pension i fleksydelsen. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal være identiske med reglerne for efterlønsmodtagere.

Til § 19

Det foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal være identiske med reglerne for efterlønsmodtagere, se bekendtgørelse om fleksibel efterløn nr. 561 af 22. juni 2000.

Til §§ 20 og 21

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes retten til at have erhvervsarbejde både som lønmodtager og selvstændig - i fleksydelsesperioden. Reglen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde, dvs. alt arbejde, der enten medfører indtægt eller efter sin art almindeligvis medfører indtægt. Beskæftigelse i fleskjob kan ikke kombineres med modtagelse af fleksydelse. Der er dog ikke noget til hinder for at have almindeligt ustøttet arbejde. En fleksydelsesmodtager har ret til at arbejde i ubegrænset omfang, men med fradrag i fleksydelsen. Indtægt ved erhvervsarbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for eller erstatter arbejdsindtægt f.eks. sygedagpenge eller andre indtægter, der kan sidestilles med pensionsordninger.

Det vil ikke være muligt at have lønarbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen eller samlever. Det er heller ikke muligt at have lønarbejde i virksomheder, der er bortforpagtet af fleksydelsesmodtageren selv eller dennes ægtefælle eller samlever.

Der vil blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde Socialministeriet kan tillade, at en fleksydelsesmodtager kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i fleksydelsesperioden.

Fradrag for arbejde skal ske time for time. Fradraget i fleksydelsen beregnes forholdsmæssigt afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 17, stk. 3 og 4.

Til § 22

Til stk. 1

Fleksydelsen udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.

Fleksydelse kan således først udbetales for måneden efter den måned, hvori lovens betingelser er opfyldt.

Til stk. 2

Reglerne om retten til folkepension er ændret, således at folkepensionsalderen er nedsat fra 67 til 65 år for personer, der er født efter den 1. juli 1939.

Til stk. 3

Fleksydelsen suspenderes under frihedsberøvelse ved dom eller administrativ afgørelse. Dermed sidestilles personer på fleksydelse med andre personer, der mister en arbejdsindtægt eller andre ydelser.

Til § 23

Fremsat den 15. december 2000 af socialministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om fleksydelse